Dansk A - 13q - JJ
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution Herning HF og VUC Uddannelse HF Fag og niveau Dansk A Lærer(e) Johannes Finskas Adelin Jørgensen (JJ) Hold 13qDA Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Introduktion med læsescreening og kursus om mundtlighed og skriftlighed Titel 2 1990ernes minimalisme Titel 3 Folkeviser og eventyr Titel 4 Medier med nyheder og dokumentarer Titel 5 Retorik, argumentationsteknik, sproglig bevidsthed og mundtlighed Titel 6 Oplysningstid Titel 7 Romantikken Titel 8 Det moderne Gennembrud Titel 9 Lyrikanalyse Titel 10 Avisreportagen Titel 11 Sproglig variation og rap Titel 12 Novellen Titel 13 Krimien Side 1 af 21 Titel 1 Indhold Introduktion med læsescreening og kursus om læsning, mundtlighed og skriftlighed Velkomst med præsentation Introduktion til faget ved powerpoint Introduktion til Ludus Læsehastighedstest: Leif Davidsen – ’Ti minutter i vor tid’ med efterfølgende analyse af novellen Læsekursus: Introduktion til forskellige læsestrategier ud fra ”Læs effektivt” af Merete Blaabjerg Riedel (2005) og ”Studielæsning på videregående uddannel-ser”(2007) af Peter Stray Jørgensen. ”En kærlighedshistorie” af Naja Marie Aidt, 1993 Mundtlighedsforløb: Helle Hvass: ”Et forløb om mundtlighed”(2007) – væsentligste budskaber formidlet mundtligt af læreren. Jimmy Sander Hagen: Formidling og etik, uddrag Jesper Troels Jensen og Birgitte Berger: Talerteknik – en håndbog i retorik, Rhetor 2011, Uddrag Margrethe Vestager: I nat var en særlig nat. Tale ved rømningen af Brorsons Kirke, 2004 Anders Fogh og Mogens Lykketoft: Transskription af debatindlæg samt video af samme, 2005 Anders Foghs tale ved venstres landsmøde 2004 Tale af Ulla Dahlerup, DFs landsmøde 2003 Christians tale i Thomas Vinterbergs Festen, 1998 Klip med Paprika Steen fra von Triers Idioterne, 1999 Øvelser i talegenrer Egne kursistoplæg Eleven skal kunne: Skelne mellem forskellige mundtlige genrer såsom oplæg, fortælling, lejlighedstaler og politiske taler Forklare og anvende en kommunikationsmodel til kommunikationsanalyse af en tekst Forklare og anvende retorikkens appelformer til retorisk analyse af en tekst Skelne mellem verbalt, ekstraverbalt og nonverbalt sprog Planlægge og udføre et mundtligt oplæg Skriftlighedsforløb: Side 2 af 21 Solveig Bennike m. fl.: Faglige forbindelser i dansk, Dansklærerforeningen, 2006 (siderne om skriftlighed og informerende genrer) Jørn Ingeman: Om skriveprocessen, http://skrivning.ingeman.dk Om argumentation og argumentationstyper (Argumentationsanalyse: Toulmins model, patos, etos og logos, forskellige argumentationskneb) Eleven skal kunne: Skelne mellem forskellige skriftlige genrer (epik, lyrik, drama, debatterende tekster, introducerende tekster, ræsonnerende tekster) Forklare og anvende argumentationsanalyse Forklare og anvende en stilistisk analyse Anvende forskellige metoder til udarbejdelse af skriftlige produkter Forklare og anvende forskellige sproglige teknikker til at skabe sammenhæng og en råd tråd i skriftlige produkter Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste 40 lektioner Der arbejdes med notat- og studieteknik Forståelsesstrategier. Læsescreening Læsekursus. Mindmap og brainstorming. Hurtig- og tænkeskrivning Basis skrivning. Mundtlighed. Skriftlighed. Retorik og argumentation Toulmins model Klasseundervisning og gruppearbejde Side 3 af 21 arbejdsformer Individuelt arbejde Skriftligt arbejde individuelt og gruppevist Inddragelse af IT Inddragelse af forforståelse Øvelse i mundtlige oplæg Øvelse i læsestrategier Side 4 af 21 Titel 2 1990erne og minimalismen Indhold Helle Helle: Rester, 1993 (værk) Helle Helle: ”Globryllup”, fra Biler og dyr, 2000 Supplerende litteratur: Læreroplæg om minimalismen, novellen med elevinddragelse Internetsøgning om emnet Bente Nørlem og Conni Paldam: Grundbog til dansk i erhvervsuddannelserne, Dansklærerforeningen, 1998, s. 195-199 Johannes Fibiger, ”Punkt og flade - en oversigt over 90'ernes kortprosa og noveller”, 2003 Omfang 20 lektioner Særlige fokuspunkter Værklæsning Genrebevidstgørelse Sproglig og litterært kendskab til perioden, herunder særligt minimalisme. Udvikling af tekstanalytiske kompetencer og udtrykke dette mundtligt. Informationssøgning på internettet samt skærpelse af kritisk tilgang hertil. Den sproglige opmærksomhed ved nærlæsning skærpes Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Gruppearbejde Mundtligt oplæg Side 5 af 21 Titel 3 Folkeviser og eventyr Indhold Ebbe Skammelsen Harpens Kraft Torbens datter Kong Lindorm H. C. Andersens Fyrtøjet og klokken Supplerende litteratur: Johannes Fibiger m. fl.: Litteraturens Veje, 2007, s. 58-67 Kirsten Møller m. fl.: Eventyr i dansk, 2005, s. 6 – 19 Internetsøgninger for sproglig hjælp Omfang 20 lektioner Særlige fokuspunkter Genre- og periodebevidstgørelse inkl. folkevisetyper og folke- vs. kunsteventyr Strukturalisme med aktantmodel, grundstrukturmodel samt kontraktmodel Læsetræning med internetopslag ved forståelsesbrist Sproglig og litterær analyse Metodebevidsthed Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Individuelt- og gruppearbejde Matrixarbejde CL-øvelser Kreative øvelser med tegneserieproduktion Side 6 af 21 Titel 4 Indhold Medier med nyheder og dokumentarer Gitte Horsbøl og Jette Meldgaard Harboe: Den iscenesatte virkelighed, 2009, s. 6 – 87 samt opgaver Medfølgende dvd med klip fra ”Krimizonen”, ”Historier fra en politistation”, ”Skatteakrobaterne” samt klip fra nyhedsudsendelser (Juletræ i Kokkedal og Tuberkulose i Thisted). Analyse af selvvalgte nyhedsindslag fra dr.dk og tv2.dk Armadillo, Janus Metz, 2010 (medieværk) Henning Olsson m. fl.; Ryd forsiden, 2006, s. 44-54, 70-81 Avisen i undervisningen: www.avisnet.dk Forsider fra Ekstrabladet og Kristeligt Dagblad 3. maj 2011 (Bin Laden) Selvvalgte forsider og projektarbejde med hhv. opinions- og informationsgenre Artikel: Ledende artikel: Faldhøjde Jeppe Aakjær: Dorres kat ”Kan du sige gnothi seauton?”, af Anne Sophia Hermansen, Berlingske Tidende, juli 2012 ”Osama bin Laden. Et spøgelse manes i jorden”, leder i Politiken, 3. maj 2011 ”17-årig fængslet efter vold i S-tog”, (fra avisnet.dk) ”Læserbrev: Misbrug af gæstfrihed”, Berlingske Tidende, 14. november 2002 Selvvalgte artikler til efterfølgende analyse i grupper Jørgen Leth, Uddrag af Det uperfekte menneske Maria Cuculiza, Du er en gammel gris, EB, 2005 Stjernfelt m.fl. Syndebukken, Weekendavisen, 2005 Omfang 32 lektioner Særlige fokuspunkter Kendskab til dokumentaren som genre og dens undergenrer Analyse af levende og still-billeder, herunder kendskab til virkemidler såsom kamerabevægelser og –vinkler, billedudsnit, lys, lyd, forløbsstrukturer og scenografi. Fiktions- og faktakoder. Fortællertekniske virkemidler i en fakta-udsendelse. Kendskab til avis og tv-nyheder, nyhedsgenrer og nyhedskriterier samt videreformidling af dette. Side 7 af 21 Avisjournalistikken med avisformater, layout, genre Udvikle og demonstrere tekstanalytiske kompetencer med henblik på bl.a. nyhedskriterier, virkemidler i billeder og ord, fakta/fiktion og interviewroller Bevidstgørelse om tv-udsendelsers virkemidler. Skelne mellem appelformerne etos, patos og logos samt tekstanalytiske kompetencer mht. argumentationsanalyse. Væsentligste arbejdsformer Elevoplæg af egne analyser og egen reklameproduktion Dokumentarudsendelser. Klasseundervisning. Gruppearbejde. Informationssøgning Side 8 af 21 Titel 5 Sproglig bevidsthed og diskursanalyse Indhold Jørgen Asmussen (red.): Faktiske tekster – fra sagprosa til reality, 2009, s.27 – 30, 72-80 – formidlet af underviser Berit Riis Langdahl m.fl.: Krydsfeldt, 2011, s. 190-214 + opgaver Lars Damkjær og Karen Thygesen (red.): Sprogets veje, 2008, s.47-55, 108-112 (kap. 1-2 formidlet af underviser) samt øvelser i bogen. Bent Christensen m.fl. (red.): Babelstårnet, 2005, s. 52-62 Handout om diskursanalyse Bush’ tale til nationen, 11092001 (tekst og video) Martin Luther King I have a dream (tekst og video) Jens Stoltenbergs tale i Oslo domkirke, 24072011 (tekst og video) Helle Thorning nytårstale 2011 Pia Kjærsgårds grundlovstale 2008 Omfang 30 lektioner Særlige fokuspunkter Sproghistorie. Sproghandlinger. Mundtligt og skriftligt sprog. Semantik. Sproglig bevidsthed. Stilistik. Retorik. Sociolingvistik. Udtale og stavning. Agent, objekt og indirekte objekt. Grammatik: Nexus, verbal, subjekt, objekt, indirekte objekt, prædikativ, adverbialer, helsætninger, ledsætninger, relativsætninger, aktive og passive sætninger, paratakse, hypotakse, analytisk og syntetisk sprog. Argumentationsanalyse: Toulmins model, patos, etos og logos, forskellige argumentationskneb. Kommunikationsmodel. Anvendelse af stilistiske begreber i praksis, udvikling af iagttagelsesevne og begyndelse af en sproglig analyse. Påvisning af virkning ud fra teknik. Sproglig analyse af politiske taler. Her med særligt fokus på kommunikationssituationen, nodalpunkt, ækvivalenskæde og diskurs, sproglige billeder og figurer. Faglige mål: - demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund - anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed - anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed. - demonstrere viden om fagets identitet og metoder Side 9 af 21 - analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster - demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i kommunikationen Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Gruppearbejde Pararbejde Individuelt arbejde Mundtlige oplæg Side 10 af 21 Titel 6 Oplysningstid og barok Indhold Ludvig Holberg: Jeppe paa Bierget (værk) Ludvig Holbergs Just Sustesens betænkninger over Comædier Thomas Kingo Keed af Verden, Kier ad Himmelen Supplerende litteratur: Knud Michelsen m. fl.: Litteraturens perioder, 2005, s. 29-40 Holbergleksikon på www.wildbilly.dk Johannes Fibiger m. fl.: Litteraturens Veje, 2007, Oplysning og følsomhed (i uddrag) ”Barok”, uddrag, fra Barbara Kjær-Hansen: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, 2012 Omfang Særlige fokuspunkter 15 lektioner Det samfundsmæssigt, filosofisk og sprogligt karakteristiske i oplysningstiden, herunder deisme, rationalisme Kendskab til periodernes litterære genrer, særligt komedien Samspillet mellem tekst, kultur og samfund samt dansk litteratur i perspektiv til internationale strømninger. Danskopgave Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Gruppe- og individuelt arbejde informationssøgning Side 11 af 21 Titel 7 Romantikken Indhold Adam Oehlenschläger: Guldhornene, 1802, og Fædrelandssang, 1819 Schack von Staffeldt: Indvielsen, 1804 H. C. Andersen: Danmark mit fædreland, 1850, H. C. Andersen: Klokken, 1945 og Skyggen, 1847 Steen St. Blicher: Sildig opvaagnen, 1828 (værk) N. F. S. Grundtvig: Danmarks trøst, 1820 Supplerende litteratur: ”Romantikken” og ”Dobbeltgængermotivet” fra Johannes Fibiger: Litteraturens veje, 2007 ”Nationalromantik”, fra Barbara Kjær-Hansen: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, 2012 ”Romantisme”, fra Knud Michelsen: Litteraturens perioder, 2005 Internetsøgning om poetisk realisme og Blicher (adl.dk, litteratursiden.dk, blicher.nu) Omfang 25 lektioner Særlige fokuspunkter Genre- og periodebevidsthed med bl.a. universal- og nationalromantik, organismetanke, panteisme, nyplatonisme, dualisme, guldalder, poetisk realisme, romantisme Sammenhængen mellem litterære strømninger og politiske og kulturelle strømninger i perioden, samt litteraturens internationale påvirkning. At udtrykke disse kendskaber. Skærpning af tekstanalytiske kompetencer. Perspektivering til historisk og samfundsmæssig udvikling Den upålidelige eller utroværdige fortæller Den sproglige opmærksomhed ved nærlæsninger øges. Væsentligste arbejdsformer Selvstændig informationssøgning på internettet Gruppearbejde med mundtlige oplæg Klasseundervisning Differentierede opgaver CL-øvelser Side 12 af 21 Titel 8 Det moderne Gennembrud Indhold Henrik Pontoppidan Ørneflugt Henrik Pontoppidan Naadsensbrød Herman Bang Pernille Herman Bang Frøkenen Herman Bang En replik (om impressionismen) Amalise Skram af: Constance Ring Renoir, Gyngen (maleri) Selvvalgt værk fra Det moderne Gennembrud ”Det moderne Gennembrud”, fra Barbara Kjær-Hansen: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, 2012 Omfang 22 lektioner Særlige fokuspunkter Kendskab til samfundsmæssig udvikling og problemstillinger samt litteraturens forhold hertil. At kunne sætte litteraturen i forhold til samtiden. At definere og identificere tekster kendetegnet ved henholdsvis naturalisme og impressionisme At udvikle tekstanalytiske kompetencer med særligt fokus på personkarakteristik og personanalyse, og fortsat træning i analyse og fortolkning, samt videreformidlingen af heraf. Litteraturens og begyndende sociale engagement op til Århundredskiftet, herunder at problematisere samtidens sociale forhold og forskellen mellem rig og fattig samt mænd og kvinder. Arbejde med metaforer, symboler, besjæling, personificering, symbolrækker. Faglige mål: - At demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund - At demonstrere viden om fagets identitet og metoder - At analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster - At demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, CL-øvelser, par- og gruppearbejde, gruppe og individuelle fremlæggelser, differentierede opgaver. Side 13 af 21 Titel 9 Lyrikanalyse Indhold Hugo Ball, Karawane Bønnelycke, Berlin, New York Martin Andersen Nexø Hjemstavn Fillipo Marinetti af: futurismens manifest Emil Bønnelycke: Gaden, Aarhundredet Tom Kristensen Angst, Det blomstrende slagsmål Rudolf Broby Johansen Bordelpige dræber ufødt, Lystmord, Stridsmænd for det vi elsker Klaus Rifbjerg Terminologi, Livet på badeværelset Michael Strunges Plasticsolen, Den hæslige by Pär Lagerkvist Ångest, är min arvesdel, 1916 (Yahya Hassan Barndom) Landt Momberg Embryo Lærerskrevet handout om lyrikanalysen fortrinligheder (lyrikeksempler af Tove Ditlevsen, Adam Oehlenschläger, Emil Aarestrup) Om: Ekspressionisme, futurisme, modernisme og postmodernisme, Litteraturens veje, 2007 DRs digtere, divaer og dogmebrødre (2/8, om 1920erne; 5/8 om 1960erne) Omfang 23 lektioner Særlige fokuspunkter Lyrikanalyse med fokus på: - Fortællerform, fortællerforhold og komposition - Sproglige virkemidler; herunder syntaks og ordvalg, billedsprog og sproglige figurer - Særlige karakteristika i forhold til –ismer. - Fortolkning i forhold til tema og litterær periode At sammenholde lyrikken og dens funktion i forhold til samtiden. Faglige mål: - udtrykke sig præcist, nuanceret og formidlingsbevidst mundtligt - demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund - anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde Side 14 af 21 oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier - demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Summeøvelser Pararbejde Gruppearbejde Elevfremlæggelser Prøveeksamen Side 15 af 21 Titel 10 Avisreportagen Indhold Borker og Bøndergaard, Fra Cavling til Sabroe, 2001. s. 9-21, 141-145 Mikkel Hvid, Fiktion, fakta og fortælling, 2006 Borker og Bøndergaard, Den bearbejdede virkelighed, 1990, s. 62-75 Handout om fakta og fiktionskoder i forskellige medier. Herman Bang, ”Branden”, Nationaltidende, 1884 Nyhedsreferat af eksplosionen ved Donse krudtværk, Morgenbladet, 1882 Henrik Cavling, ”Eksplosionen”, Dagsavisen, 1882 Morten Sabroe, ”Ondskabens nat”, Information, 1988 Rikke Egelund, ”Lundin tilstår drab på familie”, Politiken, 2000 Jan Stage, ”Din fjendes ansigt”, Information, 1992 Omfang 24 lektioner Særlige fokuspunkter Genrekendskab med dens samfundsmæssige baggrund, udvikling af new journalism, fortællerinstanser, sproglige billeder og figurer, objektivitetskriterier, nyhedskriterier og genrer, fakta- og fiktionskoder, Komposition og fortællerforhold Fremstillingsform, Sprog og stil, Formidlingssituation, Vinkling/holdning Faglige mål: - At demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund - At demonstrere viden om fagets identitet og metoder - At analysere, fortolke og perspektivere primært ikke-fiktive tekster anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed - anvende centrale skriftlige fremstillingsformer (herunder redegørelse, diskussion, analyse og fortolkning) med formidlingsbevidsthed. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Summeøvelser Pararbejde Gruppearbejde Prøveeksamen Cl-øvelser Side 16 af 21 Titel 11 Sproglig variation og rap Indhold ”Om –lekter” fra www.dialekt.dk Aydin Soey, Perkerdansk, Yallahrup Færgeby i modvind Jeff Mathews, Halality (uddrag) Sprogtema, DGCSS Eksempler fra Rytteriet, Linda P, Det slører stadig, Yallahrup McGurk-effekt – norsk video Sproglaboratoriet, P1, om perkerdansk Petersen, Aasbjerg Jan: Det’ sprog til et beat – hip hop under danskfaglig lup, Systime, s. 25-44 Raptekster: Suspekt, Hvor fuck er mit jernrør? Per Vers, Lukker, Slukker, Bukker Suspekt: Først var de bange. Stemmejernet (alias Niels Lyngsø): Tungenosser. Jyder Mæ Attituder: ”Endevenderen” Mund de Carlo: Travlheden Blænder. M-Cnatet: En Pen & En Blog. Jooks: Ny dag. Per Vers: City of dreams. Per Vers: Black power. LOC: Hvor er de henne. Omfang 24 lektioner Særlige fokuspunkter At analysere sproglig variation i forskellige typer tekster. Sociolekt, dialekt, etnolekt, multietnolekt. I forbindelse med rap er der særlig fokus på hip hop-typer, låneord, ordvalg generelt, rimtyper og rimstrukturer, sproglige figurer, semantiske skemaer og sproglege. Faglige mål: – demonstrere indblik i sprogets funktion og variation, herunder dets samspil med kultur og samfund – anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed – demonstrere viden om fagets identitet og metoder – analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier – demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund Side 17 af 21 Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Summeøvelser Pararbejde Gruppearbejde Elevfremlæggelser Side 18 af 21 Titel 12 Novellen Indhold Albert Camus sisyfos-myten Peter Seeberg, Hjulet Martin A Hansen: Agerhønen Martin A. Hansen: Roden Karen Blixen: Ringen, 1958 Johs V Jensen: Nåede de Færgen?, Carl th Drejer (Kortfilm): De nåede færgen, 1958 Thepotten (HCA) og metodelæsning i Litteraturens veje, 2007, s. 1621, 23-25 (uddrag) ”Novellen”, fra Barbara Kjær-Hansen: Litteraturhistorien – på langs og på tværs, 2012 Omfang 12 lektioner Særlige fokuspunkter Litterær analyse, der fokuserer på genrekarakteristika (klassisk og moderne novelle), komposition, stil, fortællerforhold, personkarakteristik, perspektivering og litteraturhistoriske nedslag i eksistentialismen. Faglige mål: - demonstrere viden om fagets identitet og metoder - analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier - demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning Summeøvelser Pararbejde Gruppearbejde Side 19 af 21 Titel 13 Krimi Indhold Karsten Wind Meyhoff ”Krimimani – underholdning og fordomme” Stefan Brockhoff, ”Kriminalromanens ti bud”, 1937 Bo Tao Michaelis ”Litteraturens snushaner”, Politiken 2008 Supplerende litteratur Kjær-Hansen, Barbara & Tinne Serup Bertelsen: Litteraturhistorien på langs og på tværs, Systime, s. 193-196 Hansen, Kim Toft: De sidste dages heldige. Om krimifiktion og Gunnar Staalesens forfatterskab (uddrag), 2008. Selvvalgt nyere krimi af nordisk forfatter Omfang 10 lektioner Særlige fokuspunkter At analysere krimi med fokus på krimiens fascinationskraft, krimiens ti bud, krimiens særlige karakteristika samt karakteristika ved krimiens hovedpersoner. Perspektiver mellem moderne, nordiske krimier og romantismen Faglige mål er at anvende centrale mundtlige og skriftlige fremstillingsformer med formidlingsbevidsthed. Dertil at demonstrere viden om fagets identitet og metoder, analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier. Endelig at demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, individuelle opgaver, fremlæggelser, gruppeopgaver, diverse mindre summeøvelser Side 20 af 21 Selvvalgte værker Anders: Fasandræberne, Jussi Adler-Olsen, 2008 Sommerglæder, Herman Bang Ane Cecilie: Fasandræberne, Jussi Adler-Olsen, 2008 Sommerglæder, Herman Bang Celina: Kvinden i buret, Jussi Adler-Olsen, 2007 Sommerglæder, Herman Bang Fatima: Skrig under vand, Gerlow og Tornbjerg Niels Lyhne, J.P. Jacobsen Hoi: FRYGT, Helene Tegtmeier, 2010 Sommerglæder, Herman Bang Jonas: Mordere uden ansigt, Henning Mankell Sommerglæder, Herman Bang Julie: Mænd der hader kvinder, Stig Larsson Sommerglæder, Herman Bang Katja: Kun ét liv, Sara Blædel Tine, Herman Bang Keshia: Hvor mangotræerne (…), Kirstine Magoola Sommerglæder, Herman Bang Kirill: Det tatoverede budskab af Kristian Olsen aaju Sommerglæder, Herman Bang Mads: Kvinden i buret, Jussi Adler-Olsen, 2007 Sommerglæder, Herman Bang Maja: Fasandræberne, Jussi Adler- Olsen, 2008 Sommerglæder, Herman Bang Malene: Sidste forestilling - Anna Grue En dronnings bekendelser, Viktoria Holt Marc: Kvinden i buret af Jussi Adler-Olsen, 2007 Sommerglæder, Herman Bang Mark: Carmen Zita og døden af Karin Fossum Sommerglæder, Herman Bang Martin: Carmen zita og døden af Karin Fossum Sommerglæder, Herman Bang Matilde: Isprinsessen af Camilla Läckberg Tine, Herman Bang Nanna: Stenhuggeren af Camilla Läckberg Sommerglæder, Herman Bang Patricia: Isprinsessen - Camilla Läckberg Bomuldsdronningen, Kåre Bluitgen Simone: Flaskepost fra p af Jussi Adler-Olsen, 2009 Sommerglæder, Herman Bang Stefanie: Isprinsessen af Camilla Läckberg Sommerglæder, Herman Bang Stine: Kvinden i buret, Jussi Adler-Olsen, 2007 Sommerglæder, Herman Bang Vibeke: Journal 64, Jussi Adler-Olsen 2014 Tine, Herman Bang Side 21 af 21
© Copyright 2024