Årsplan for 3. klasse – Dansk 2014/2015
Ulla Hass Hansen juli 2014 Årsplan for 3. klasse – Dansk 2014/2015 Litteraturundervisning Der anvendes materialet Fandango for 3. klasse, som er et dansksystem til mellemtrinnet med skønlitteratur i fokus. Bogen indeholder en del moderne børnelitteratur, og materialet er ikke tænkt som en læsebog, men en grundbog – bogens tekster læses primært højt af læreren og der arbejdes primært fælles med diverse opgaver til teksterne. Vi bruger en del tid på at tale om teksterne, undre os over dem, grine af dem eller være imponeret af dem. Målet med Fandango er først og fremmest at udvikle eleverne som kompetente og engagerede litteraturlæsere og – skrivere. Elevernes fiktionskompetence skal øges (evnen til at kunne forestille sig noget ikke eksisterende, evnen til at kunne bevæge sig ind i et fiktivt rum og håndtere roller, begivenheder og handlinger) og de skal udstyres med forskellige læseforståelsesstrategier, som de efterhånden lærer at håndtere på egen hånd. Der er lagt 10 forløb ind gennem skoleåret i denne årsplan. I hvert af disse forløb er der såvel fælles læsning af tekster, løsning af diverse opgaver(faktuelle, reflekterende og perspektiverende) samt skriveøvelser (tænkeskrivning, dialogskrivning, meddigtning samt egne personlige tekster. Yderligere anvendes der til litteratundervisningen billedbøgerne Annas Himmel og Historien om Ib Madsen samt børneromanen Tudefjæs og Hr. Lykke – kaos og kærlighed i hr. Lykkes kitteludlejning. Ligeledes arbejdes der med den sprogforståelsen i form af ugentlige små sjove og pudsige ordsprog og vendinger. Disse vil pynte væggen i klassen. Læsning At kunne læse ”sådan rigtigt” er fantastisk. I danskfaget prioriteres en optimal læseudvikling for hver enkelt elev som noget af det vigtigste. Eleverne skal arbejde med at automatisere deres læsning og gradvis øge læsehastigheden. De skal udvikle deres ordforråd gennem læsning af sprogligt udfordrende tekster. At blive en god læser indvirker ikke kun på fagligheden i dansk, men også på alle de andre fag samt selvtilliden. Der skal derfor læses meget i 3. klasse både i skolen og hjemme. I løbet at året, vil der i de fleste perioder, som udgangspunkt blive læst dagligt i dansktimerne. Der vil bl.a. blive afsat ca. 15-20 minutter til selvlæsning dagligt, og eleverne skal hjemme ligeledes læse 15-20 minutter. I perioder vil vi lave læs og løb, hvor eleverne efter morgensang løber en rute, og dernæst lister sig ind i klassen og læser samt andre varianter. Læsningen registreres på læsekontrakt dagligt. For at bibeholde motivation og engagement vil jeg i perioder bede eleverne skrive læselog, fremlægge eller anmelde deres frilæsningsbog mundtligt eller skriftligt. Herved inspireres klassekammeraterne ligeledes til at give sig i kast med endnu en bog, og læselysten og læseglæden kan fortsætte med stort smil Der læses i forskellige bøger fra frilæsningskassen i klassen, bøger fra bibliotek eller hjemme er også super. Genretræ Grundlæggende for om eleverne kan blive funktionelle læsere er, at de kan skelne imellem at læse fiktivt og faktivt. I skolen vil eleverne møde et væld af forskellige tekster/genrer, og for at støtte deres genreforståelse, vil vi på væggen i klassen påbegynde et genretræ, der tager udgangspunkt i såvel Fandango, bestilte billedbøger samt elevernes egen individuelle læsning. I løbet af skoleåret vil vi udbygge dette, efterhånden som vi støder på nye genrer. Herved har vi lagt byggestenene for at eleverne kan læse for at lære. Undervisningsmetoder Undervisningen vil naturligvis primært være lærerstyret. Der tages naturligvis hele tiden udgangspunkt i, hvor eleverne er, og hvor undervisningen ”rammer” dem bedst. Børn, der trives, lærer bedst. Det vægtes utroligt højt, at der er en god stemning i klassen, hvor det er tilladt at dele alle sine tanker og kommentarer – Vi lærer rigtig meget at, at lytte til andres tanker og ideer samt at formulere vores egne. Der veksles mellem individuelt, makker- og gruppearbejde alt efter målet for de forskellige aktiviteter samt elevernes behov. Skolens udendørsarealer vil blive anvendt flittigt, og der hvor det giver mening. Når eleverne kan løsrive en opgave fra bogen, og anvende den i ”den virkelige verden” sammenholdt med en god gang bevægelse, så ved man som lærer, at eleverne nu mestrer en given opgave sådan rigtigt . Skolens læringssyn lægger netop op til at der er en sammenhæng mellem elevernes læring og bevægelse og det at lære udenfor klasseværelset. Ligeledes vil der i undervisningen ofte blive anvendt CL (Cooperative Learning). CL er en betegnelse for en undervisning, hvor eleverne samarbejder efter bestemte principper – oftest i teams. Opgaverne tager udgangspunkt i at alle eleverne er lige aktive, at eleverne arbejder sammen, at de hver især tager ansvar og at de alle bidrager. De fleste af opgaver løses ikke ved bordet, men derimod udenfor. Skriftlighed Skriftlighed er vigtig, og gerne i veksling mellem læsning. Eleverne skal arbejde med at bruge deres læseerfaringer i deres egen skrivning, og de skal arbejde med at bruge skrivning som et redskab i hverdagen til at fastholde tanker og ideer. Gennem elevernes egne skriftlige små produkter arbejdes der ligeledes med den mere grammatiske del. Målene er : Eleven kan skrive med en læselig og sammenbundet håndskrift og på tastatur Eleven kan anvende enkel og anvendelig layout Eleven har viden om opsætning af tekst i håndskrift og tekstbehandling Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimenterende Eleven kan opdele fremstillingsprocessen i mindre dele Dette suppleres af arbejdet med Dansk Direkte 3, der netop skal støtte eleverne i at få en sikkert, bevidst og levende sprog. Der arbejde med Dansk Direkte løbende gennem hele skoleåret i det tempo, der passer elevernes udvikling. Det fremgår derfor ikke af selve årsplanen, hvilke uger, der arbejdes med hvad. Målene er: Eleven kan sætte tegn Eleven har viden om punktum, spørgsmålstegn og udråbstegn Eleven kan stave med udgangspunkt i ordenes betydningsdele Eleven har viden om morfemer, ordklasser, lydfølgeregler og opslagsteknologier Eleven har viden om analoge og digitale ordbøgers opbygning Eleven kan anvende ordbøger til at afklare ords betydninger De nye fælles mål Årsplanen tager udgangspunkt i de Nye Fælles Mål. Kompetencemålene efter 4. klasse for dansk er: Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Læsning Eleven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer Fortolkning Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster Kommunikation Eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer Uge 33 Emne Klassens egne regler Hvad er litteratur? Genrefokus 34-36 Fælles mål Eleven har viden om oplevelseslæsning og faglig læsning Eleven har viden om teksters påvirkede funktion Læringsmål Hvordan vil vi have 3. klasse skal være? Materialer/aktiviteter Samværs- og undervisningsregler samt forventninger CL-øvelser Hvad er litteratur? Hvordan læser vi litteratur? Hvordan bliver vi super gode litteraturlæsere? Skelne mellem skønlitteratur (realistisk og fantastisk) samt faglitteratur. Eleven kan indgå i dialog i mindre grupper Eleven har viden om samtaleregler Eleven kan lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons Eleven kan forstå eget og andres kropssprog Personkarakteristik Eleven har viden om tomme pladser og teksters tid og rum Romanen som genre (drenge, spænding og forbrydere) Eleven kan forklare sin tekstforståelse Eleven kan sammenholde egen tolkning med andres tolkning Eleven kan undersøge personers motiver, konflikter og handlinger Eleven har viden om personkarakteristik Eleven kan deltage i samtale om teksters kvalitet Eleven kan lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons Cl-øvelser Eleven kan læse lette tekster flydende og med god forståelse Egne skriftlig/kreativ produktion med fokus på personkarakteristik Eleven kan anvende enkel, Hovedperson/biperson?’ Ydre/indre karakteristik? Fandango intro Repetition af tidligere læst litteratur Genretræ påbegyndes på væggen Diverse bøger i forskellige genrer Fandango kap. 1 + dertilhørende skriftlige og mundtlige forståelsesopgaver ”Mor” af KimFupz Aakeson ”Maman” af Louise Bourgeois ”Onkel Pedro kommer hjem” af Morten Ramslund ”Albert” af Ole Lund Kirkegaard Romanen ”Tudefjæs” af Daniel Zimakoff fre CFU genretilpasset layout 37-38 39-41 39-41 Billdbogen som genre Aktiv rundt i Danmark (Sideløbende med alm. undervisning) Komposition Genretræ Eleven kan deltage i samtale om teksters kvalitet Eleven kan læse lette tekster flydende og med god forståelse Eleven har viden om mundtlige, kropslige og billedlige udtryksformer Eleven kan udtrykke sig om tekstens univers Eleven kan forklare sin tekstforståelse Eleven kan indgå i dialog i mindre grupper Eleven har viden om samtaleregler Eleven har viden om personkarakteristik Eleven kan deltage i samtale om teksters kvalitet Hvad er komposition? Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning Indledning, handling og afslutning Afsnitsinddeling Eleven har viden om mundtlige, kropslige og billedlige udtryk Eleven kan sammenholde egen tolkning med andres tolkning Eleven har viden Hvordan spiller tekst, billeder, fortælling og form sammen? Hvad fortæller ordene? Hvad fortæller billederne? ”Annas Himmel” af Stian Hole fra CFU Genretræ Temaer, der berøres: -fantasi -sorg -glæde Fandango kap. 3 + detilhørende skriftlige og mundtlige forståelsesopgaver ”En nittende gang” af Louis Jensen ”Stalo og Kauras” af P. A. Lindholm ”Flammen” af Dorte Karrebæk Cl-øvelser omfortolkningsmuligheder 42 43-45 Efterårsferie Virkemidler Egen skriftlig produktion med fokus på komposition Eleven kan opdele fremstillingsprocessen i mindre dele Eleven kan udarbejde ideer på baggrund af andre tekster Eleven kan anvende enkel, genretilpasset layout Eleven kan lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons Eleven kan undersøge virkemidler Eleven har viden om enkle metoder til at afdække virkemidler i en tekst Eleven har viden om sammenhæng mellem virkemidler og budskab i tekster Eleven har viden om stemmens og kroppens virkemidler og kropssprog ”Drengen der kun ville sige F” af Iselin C. Hermann Digte af Halfdan Rasmussen ”Hekseopskrift” af Thorstein Thomsen Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning Repetion af Tudefjæs af Daniel Zimokoff Eleven kan dramatisere tekster og temaer sammen med andre Eleven kan opdele fremstillingsprocessen i mindre dele Eleven kan udarbejde ideer på baggrund af andre tekster Eleven kan anvende enkel, Genretræ Hvad er virkemidler? Bogstavrim, enderim og vokalrim Rytme i tekster Beskrivelser i tekster Fandango kap. 4 + dertilhørende skriftlige og mundtlige forståelsesopgaver Egen skriftlig produktion med fokus på virkemidler Genretræ genretilpasset layout 46-47 48-49 Billedbog som genre Fortællere og synsvinkler Eleven kan udføre en mundtlig fremlæggelse Eleven kan deltage i samtale om teksters kvalitet Eleven kan læse lette tekster flydende og med god forståelse Eleven har viden om mundtlige, kropslige og billedlige udtryksformer Eleven kan udtrykke sig om tekstens univers Eleven kan forklare sin tekstforståelse Eleven kan indgå i dialog i mindre grupper Eleven har viden om samtaleregler Eleven har viden om personkarakteristik Eleven kan forklare sin tekstforståelse Eleven kan undersøge virkemidler Eleven kan undersøge personers motiver, konflikter og handlinger Eleven kan sætte tekster i forhold til forfatterskabers særpræg Eleven har viden om enkelte forfatterskaber Eleven kan sammenholde egen tolkning med andres tolkning Eleven kan udarbejde ideer på Hvordan spiller tekst, billeder, fortælling og form sammen? Hvad fortæller ordene? Hvad fortæller billederne? Historien om Ib Madsen af Mette E. Neerlin -CFU CL-øvelser Temaer, der berøres: -ensomhed -følelser -mobning Hvad er fortællere og synsvinker? Jeg-fortæller 3. personsfortæller Synsvinkel Fandango kap. 5 + dertilhørende skriftlige og mundtlige forståelsesopgaver ”En tre hundrede og seksoghalvfemsindstyvende gang” af Louis Jensen ”En tre hundrede og seksogfirsindstyvendende gang” af Louis Jensen ”Faret vild” af Kenneth Bøgh Andersen baggrund af andre tekster 50-51 52-1 2-5 6 7 8-9 Juleemne Planlægges i fællesskab med eleverne Fx Børnenes ulandskalender 2014 Juleferie Tema Uge sex – Sundhed og trivsel Vinterferie Miljø Eleven kan anvende enkel, genretilpasset layout Eleven kan udføre en mundtlig fremlæggelse Eleven kan forklare sin tekstforståelse Eleven kan undersøge personers motiver, konflikter og handlinger Eleven har viden om tomme pladser og teksters tid og rum Eleven har viden om fortolkningsmuligheder Eleven kan give respons på teksters genre og formål Eleven kan sætte tekster tema ind i et tidsperspektiv Eleven kan indgå i dialog i mindre grupper Eleven har viden om samtaleregler Eleven kan udtrykke sig om teksters ”Den dag jeg var tyv” af Bodil Bredsdorff Genretræ Hvad er tema? Hvad handler teksten om? Hvad drejer teksten sig om Fandango kap. 6 + dertilhørende skriftlige og mundtlige forståelsesopgaver ”De magiske stylter” af Naja Marie Aidt ”Min ven Percys magiske gymnastiksko” af Ulf Stark Tilbageblik på temaerne i første halvårs tekster vha. Cl-øvelser Referat/Resumé Genretræ Hvad er miljø? Fandango kap. 2 + dertilhørende univers 10-13 14 15-20 Intertekstualitet Påske Børneromanen som genre (optakt til forfatterforløbet) Forfatterforløb Hanne Tid og sted Hvornår foregår historien? Hvordan ser der ud? Hvordan er der? Hvornår foregår historien? skriftlige og mundtlige forståelsesopgaver Eleven har viden om tomme pladser og teksters tid og rum Eleven kan undersøge personers motiver, konflikter og handlinger Eleven kan forklare sin tekstforståelse Eleven kan sætte tekster tema ind i et tidsperspektiv Eleven kan indgå i dialog i mindre grupper CL-øvelser Eleven har viden om samtaleregler Genretræ Eleven kan udtrykke sig om teksters univers Hvad er intertekstualitet? Eleven kan sætte tekster i forhold til forfatteres særpræg Eleven har viden om enkelte forfatterskaber Hvordan taler tekster sammen? Hvilke ligheder og forskelle er der mellem tekster? Eleven kan indgå i dialog i mindre grupper Eleven har viden om samtaleregler Eleven kan lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons Eleven kan læse lette tekster med flydende og god forståelse Eleven har viden om oplevelseslæsning og faglig læsning Eleven har viden om enkelte ”TImeglasser” af Rikke Dyrhave Nissen ”At nå frem og se en ny horisont” af Bente Nystrøm ”Rejsen til Morgenrødens hav” af Bjarne Reuter Fandango kap. 7 + dertilhærende skriftlige og mundtlige forståelsesopgaver ”Ikaros-Myten” genfrotalt af Susanne Arne-Hansen ”En drøm om vinger” af Cecilie Eken Fagteksten Leonardo da Vinci Genretræ Anvende de litteraturbegreber, der er arbejdet med gennem hele Fandangobogen Hr. lykke – kaos og kærlighed i hr. Lykkes kitteludlejning af Hanne Kvist - CFU Læse forskellige genrer af Fandango kap. 8 + dertilhørende forfatterskaber Kvist Hanne Kvist skriftlige og mundtlige forståelsesopgaver Eleven kan sætte tekster i forhold til forfatterskabers særpræg Eleven kan indgå i dialog i mindre grupper Eleven har viden om samtaleregler CL-øvelser Eleven kan lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons Genretræ Få kendskab til Hanne Kvists skrivestil Interview mm. www.fandango.gyldendal.dk (Derudover repeteres mange af de tidligere mål) 21-23 24-26 Film som genre Kunst – Julie Nord Eleven kan udtrykke tekstforståelse ved at skifte fra en udtryksform til en anden Eleven har viden om mundtlige, kropslige og billedlige udtryksformer Eleven har viden om stemmes og kroppens virkemidler og kropssprog Eleven har viden om personkarakteristik Eleven kan opdele fremstillingsprocessen i mindre dele Eleven kan indgå i dialog i mindre grupper Eleven har viden om samtaleregler Eleven kan lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons Eleven har viden om mundtlige, kropslige og billedlige udtryksformer Analyse af film Hvad er perspektiv? Hvad er billedudsnit? Hvilken betydning har farver Hvilken betydning har blikke? Hvad betyder musikken? Kunst og virkemidler Fandango kap. 9 + dertilhørende skriftlige og mundtlige opgaver Interview med menneske bag filmen Wikke og Rasmussen på www.fandango.gyldendal.dk samt klip fra filmen. Fandango kap. 10 + dertilhørende skriftlige og mundtlige opgaver Eleven kan sammenholde egen tolkning med andres tolkning Eleven har viden om fortolkningsmuligheder Eleven kan indgå i dialog i mindre grupper Eleven har viden om samtaleregler Eleven kan lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons Kendskab til kunstneren Julie Nord Tanker omkring billeder Hvilke virkemidler benytter kunstneren? Hvilken historie fortælles? Interview på www.fandango.gyldendal.dk
© Copyright 2024