1. No category

København, Efterår 2015
Pædagogisk sociologisk teori
(15 ECTS)
Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi
Fagansvarlig:
Jonas Lieberkind,T: 87163831, [email protected]
Studiesekretær:
Bettina Høgenhav, AU Studier, T: 8715 1875, E: [email protected]
Undervisere:
Jonas Lieberkind, [email protected] (JL)
Dirk Michel-Schertges, [email protected] (DMS)
Jens Rasmussen, [email protected] (JR)
Jørn Bjerre, [email protected], (JB)
Søren Nagbøl, [email protected] (SN)
Jens ErikKristensen, [email protected] (JEK)
Marianne Høyen, [email protected] (MH)
Sebastian Mohr, [email protected] (SM)
Mål og udbytte:
Modulet Pædagogisk sociologisk teori (PST) er en af de to første studieenheder på Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Sociologi. Det er hensigten, at denne studieenhed skal
gøre det muligt for de studerende at danne sig et overblik over vigtige teoretiske positioner og analytiske kategorier, metodiske, analysestrategiske og empiriske områder
samt genstandsfelter og aktuelle udfordringer, som knytter sig til studiet af pædagogisk
sociologi. Modulets formål er således at introducere på et forskningsbaseret grundlag til
en række af den pædagogiske sociologis overordnede tematikker og problemkredse; fra
idéhistorie og teorihistorie over analysestrategi og metode til helt aktuelle problemstillinger, som vi i dag er udfordret af.
Idet modulet undersøger og diskuterer forskellige videnskabsteoretiske grundopfattelser og teoriers grundlag, vil undervisningen samtidig bidrage til de emner og
problemstillinger, der tages op på det sideløbende modul: Forskningsmetoder og forskningsdesign. Derudover vil modulets teoretiske fokus genoptages på et konkret og empirisk plan på andet semester i modulerne Opdragelse og uddannelse 1 og 2.
1 af 28
Undervisningsplan
Se i øvrigt studieordningen for kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi for en
nærmere beskrivelse af læringsmålene:
http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/studieordninger/?initval=p%C3%
A6dagogisk%20sociologi
Indhold og tilrettelæggelsesform:
Modulet fokuserer på klassiske, moderne og nye teorier om det sociale, det moderne
samfund og tidernes skiftende socialisationsformer. Undervisningen vil med afsæt i
forskellige teoretiske perspektiver diskutere et for den pædagogiske sociologis helt afgørende spørgsmål: hvorledes mennesker bliver og gøres til sociale mennesker i og med
hverdagslivet, traditionerne, normerne, moderniteten, magtformer, individualiseringen,
kapitalismen, institutionerne, klasser og lag, normalisering, marginalisering, eksklusioner, netværkssamfundet etc.
Modulet fokuserer dels på teoretiske og videnskabsteoretiske grundlagsproblemer inden for human- og socialvidenskaberne, dels på teorihistoriske transformationer, som har betydningen for det pædagogisk sociologiske forskningsområde, og dels
på identifikationen af det moderne samfunds karakteristika, konflikter og udfordringer.
Som led i indføringen af vigtige teoretiske positioner vil modulet beskæftige sig med
et værk og med det at læse værker. På modulet skal vi Jacques Rancieres værk Den uvidende lærer – Fem lektioner i intellektuel emancipation. Det anbefales, at I hurtigst muligt
anskaffer jer denne bog; bogen kan købes som e-bog her:
https://www.saxo.com/dk/den-uvidende-laerer_jacques-ranciere_pdf_9788793041172
Desværre er bogen udsolgt fra forlaget; måske man kan være heldig at finde den ’second hand’. Værket læses over to undervisningsgange, som er placeret sidst i forløbet.
Undervisningen er tilrettelagt med henblik på at give de studerende indsigt i et
udvalg af vigtige teorier, at læse og forstå svært tilgængeligt litteratur på flere sprog og
at formidle og diskutere pædagogisk sociologiske problemstillinger på et akademisk
niveau. På denne baggrund er det op til den studerende selv at læse videre og udvide
kendskabet til pædagogisk sociologisk teori og at deltage i studiegruppediskussioner,
ligesom det forventes, at den studerende på eget initiativ opøver sine sproglige færdigheder (først og fremmest at læse på engelsk).
Forberedelse og studieaktiviteter:
Undervisningen i pædagogisk sociologisk teori består af 13 gange (de fleste á 4 timer)
plus en Studenterkonference, som trækker sig over tre hele dage i uge 48 (25.-27. november kl. 9-16) – husk at booke disse dage ind i jeres kalendere. 11 af undervisningsgangene vil bestå i traditionelle forelæsninger i 11 forskellige teoretiske perspektiver, og
2 gange er afsat til værklæsning, hvor vi læser en hel bog. De 2 værklæsningsgange vil
2 af 28
Undervisningsplan
bl.a. tage udgangspunkt i oplæg fra de studerende; her vil kravet være, at de studerende forbereder oplæg og deltager aktivt i undervisningen.
Midtvejsopgave (16. november) og studenterkonference i uge 48 (25.-27. november)
Forud for Studenterkonferencen skal de studerende individuelt eller i grupper skrive en
bunden midtvejsopgave (se studieordningen) med henblik på at præsentere den
mundtligt på konferencen.
Midtvejsopgavens tema er: Radikalisering i et pædagogisk sociologisk perspektiv (se BlackBoard for den formelle beskrivelse af opgaven).
o Opgaven skal udarbejdes individuelt eller i grupper af max. 4. Det anbefales, at
man arbejder i grupper. (Opgavens omfang mv. se studieordningen).
o Opgaven udarbejdes løbende over semestret med udgangspunkt i undervisningen
og de tekster, som læses.
o Opgaven afleveres på BlackBoard senest mandag d. 16. november kl. 14.
Opgaven præsenteres på studenterkonferencen i uge 48 (se modulplan).
(Hvis det ikke er muligt at deltage på konference, er der mulighed for, at man kan konvertere konferencedeltagelse med en opgave og et oplæg på værklæsningsgangene, se
moduloversigt. (Der er kun få pladser).)
Eksamen:
Se de generelle bestemmelser for eksamen i studieordningen for kandidatuddannelsen i
pædagogisk sociologi:
http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/studieordninger/?initval=p%C3%
A6dagogisk%20sociologi
Bemærk, at eksamen på PST består af to dele 1) en mundtlig prøve og 2) en midtvejsopgave. En forudsætning for at aflægge den mundtlige eksamen er, at den studerende har
bestået midtvejsopgaven.
I forbindelse med den mundtlige prøve skal den studerende udarbejde et individuelt
petitum. Petitumlisten skal medbringes til den mundtlige eksamen. (På Blackboard vil
der være en vejledning til udarbejdelse af petitum)
 Petitum udgør det faglige tekst- og materialegrundlag, som danner udgangspunkt
for eksamen.
 Der opgives minimum 1500 siders litteratur på petitumlisten.
Spørgsmål, henvendelser og information
Det forventes, at de studerende har sat sig grundigt ind i studieordning, modulplanen og holder sig á jour med de meddelelser, som løbende formidles via BlackBoard.
3 af 28
Undervisningsplan
 Alle praktiske, administrative og organisatoriske spørgsmål angående eksamenstilmelding,
eksamensdatoer, øvrige tidsfrister, hvor og hvordan opgaver skal afleveres, sygeeksamen,
omprøve, Blackboard etc. rettes til studiecentret.
 Øvrige spørgsmål vedrørende uddannelsen som helhed: uddannelseskoordinator (Anne
Larson) eller studiesekretær (Bettina Høgenhav).
 Faglige spørgsmål i relation til undervisningen stilles til rette underviser i forbindelse med
undervisningen eller i umiddelbart forlængelse heraf.
 Spørgsmål vedrørende modulet rettes til den modulansvarlige (Jonas Lieberkind, faglige
spørgsmål) eller studiesekretæren (Bettina Høgenhav, organisatoriske og administrative
spørgsmål). Det skal bemærkes, at der i modulplanen er afsat tid til at diskutere spørgsmål
angående modulets eksamener og formål; spørgsmål i denne forbindelse bedes forbeholdes
disse sessioner. (Se modulplanen).
Det er vigtigt at være opmærksom på, at den modulansvarlige og underviserne ikke er ansvarlige for eller kan besvare spørgsmål af administrativ eller organisatorisk karakter fx tilmelding
til eksamen, eksamensdatoer, hvordan Blackboard fungerer etc. En rig kilde til information er
studieportalen og Blackboard; hvis man ikke finder svaret her, skal man henvende sig i studiecentret.
Litteratur:
Tekster, som udgør grundlaget for undervisningen, indgår i kompendiet; de er markeret med * ved de enkelte sessionsbeskrivelser. Kompendiet vil kunne købes på biblioteket eller via webshop. Se mere på www.dpb.dpu.dk/Bogsalg/Kompendier
Følgende bog anskaffes hurtigst muligt: Jacques Rancieres værk Den uvidende lærer –
Fem lektioner i intellektuel emancipation.
Opslagsværker:
Andersen, H. & Kaspersen, L. B. (red.) (2007 eller nyere). Klassisk og moderne samfundsteori. København: Hans Reitzels forlag.
Caspersen, L.B. og Loftager, J. (red.). (2009). Klassisk og moderne politisk teori, bind 2. København: Hans Reitzels Forlag
Collin, F. og Køppe, S. (red.) (2003). Humanistisk videnskabsteori. København: DR Multimedie
Larsen, S. N. & Pedersen, I. K. (2011). Sociologisk leksikon. København: Hans Reitzels Forlag
Generelle introduktioner:
Andersen, H. (red.) (2004). Sociologi – en grundbog til et fag. København: Hans Reitzels
forlag
Bjerre, J. (2015). Pædagogisk sociologi. Et overblik. København: Hans Reitzels forlag.
4 af 28
Undervisningsplan
Due, J. & Steen Madsen, J. (1983). Slip sociologien løs – en invitation til 80’ernes sociologi.
København: Hans Reitzels forlag
Jacobsen, M. Hviid, Carleheden, M. & Kristiansen, S. (red.) (2001). Tradition og fornyelse en problemorienteret teorihistorie for sociologien. Ålborg: Aalborg Universitetsforlag.
Olesen, S.G. & Pedersen, P.M. (2010). Pædagogik i sociologisk perspektiv. Viborg: Systime,
Schmidt, L. –H. (2000/1981). Magten og den sociale diskurs. København: Danmarks Pædagogiske Institut
5 af 28
Undervisningsplan
Undervisning
Lokale C001
Dato:
1. session
Uge 36
03.09.15
2. session
Uge 37
Indhold
UV
Hvad er pædagogisk sociologi? Rousseau
JL
10.09.15
Klassiker:
Emile Durkheim
JL
3. session
Uge 38
17.09.15
Klassiker:
Simmel
JL
4. session
Uge 39
5.session
Uge 40
Uge 41
24.09.15
Klassiker:
Karl Marx
Moderne:
Goffman
DMS
Uge 42
6. session
Uge 43
7. session
Uge 44
8. session
Uge 45
9.session
Uge 46
Mandag
Kl. 10.15-14.00*
*Bemærk, lang
dag 10.15-15.00
01.10.15
Information om modulets
Studenterkonference.
JB
Ingen undervisning på PST,
øvelsesopgave på FF
05.11.15
Efterårsferie
Moderne:
Luhmann
Moderne:
Elias
Moderne: Foucault
12.11.15
Moderne: Bourdieu
16.11.15
Deadline for midtvejsopgave
Nye: Butler
22.10.15
29.10.15
JR
SN
JEK
MH
(Uploades på BB kl. 14)
10. session
Uge 47
11. Studenterkonference
Uge 48
19.11.15
Onsdag 25.11
Torsdag 26.11
Fredag 27.11
Konference på PST
”Radikalisering!”
JL
12. Værklæsning I
Uge 49
13. session
Uge 50
03.12.15
Værklæsning I
Ranciere: side 7-86
JL
10.12.15
*Bemærk, lang
dag 10.1515.00
17.12.15
Et idéhistorisk rids
JL
Værklæsning II
Ranciere: side 87-158
JL
14. Værklæsning II
Uge 51
Version 1. juli 2015
(Det kan forekomme ændringer i
planen: den seneste version af planen findes på BB)
6 af 28
SB
Husk at skrive disse dage
ind i kalenderen.
(Ingen undervisning på FF)
Information om modulets
mundtlige eksamener.
(Øvelsesopgave på FF)
Undervisningsplan
Session 1
Dato og klokkeslæt: 03.09.15 kl. 10.15-14.00
Titel: Rousseau og den pædagogiske sociologi
Underviser: Jonas Lieberkind
Sted:
Lokale vil fremgå af ”Timeplaner” på Studieportalen:
http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/undervisning/timeplaner/
Mål:
Sessionen giver en faglig introduktion til modulet samt introducerer til modulet organisering og tilrettelæggelse. Undervisningen introducerer til den måske mest centrale position fra den pædagogisk sociologis tidligere idéhistorie, nemlig Rousseau. Målet er
hermed at give de studerende indsigt i udformningen af centrale begreber, temaer og
mulighed for kritisk at kunne diskutere og vurdere klassiske, moderne og nye pædagogisk sociologiske problematikker.
Temaer/indhold:
Med udgangspunkt i Rousseau vil forelæsningen introducerer til Rousseau og en række
af de historiske og teoretiske udfordringer, som den pædagogiske sociologi bygger på.
Rousseau er ikke kun vigtigt for pædagogikken, sådan som man tit of ofte læser ham,
men netop også for sociologien; hans hovedværk Emile eller om opdragelse er just en kritik af det gryende moderne samfund. Forelæsningen vil i særlig grad interesse sig for
opkomsten af den pædagogisk sociologiske diskurs, hvad pædagogisk sociologi er, og
hvilken problemfelter som konstituerer den.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Rousseau, J. -J., (1962/1762). Émile (s. 9-36). København: Borgens forlag *
Rousseau, J. -J. (1996). Afhandlingen om ulighedens oprindelse og grundlæggelse blandt menneskene (s. 96-134). København: Gyldendal *
Forberedelse til undervisningen:
Teksterne skal læses. Rousseau skriver i 1700-tallet og er derfor vanskelig at forstå; at læse og
forstå teksterne kræver, at man slår Rousseau op i oplagsværker, fx læs i K. Krue-Sørensen opdragelsens historie om Rousseau etc. Slå også ’oplysning’ op.
Spørgsmål som skal forberedes og diskuteres i studiegrupperne: Hvorfor studere pædagogisk sociologisk teori, og hvad er teoriens rolle? Hvordan er Rousseaus refleksioner (ud fra dagens tekster) vigtige for den pædagogiske sociologi?
7 af 28
Undervisningsplan
Session 2
Dato og klokkeslæt: 10.09.15 kl. 10.15-14.00
Titel: Émile Durkheim
Underviser: Jonas Lieberkind
Sted:
Lokale vil fremgå af ”Timeplaner” på Studieportalen:
http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/undervisning/timeplaner/
Mål:
Målet er at introducere til en af sociologiens og den pædagogiske sociologis helt afgørende skikkelser og dermed til et af den pædagogiske sociologis metodologiske og videnskabelige paradigmer. Herudover bliver det centrale for undervisningen at give de
studerende indsigt i begreber som arbejdsdeling, integration, solidaritet, individualisering, socialisering, patologi, kendsgerninger, metode m.v. Formålet er derudover at
skabe grundlag for en videnskabsteoretisk og kritisk vurdering af begreberne og Durkheims videnskabelige position med henblik på såvel teoretiske som empiriske undersøgelser.
Temaer/indhold:
Émile Durkheim er om nogen den, som har opdaget og formuleret en række af den moderne verdens sociologiske problemstillinger; problemstillinger som også i dag er helt
aktuelle: arbejdsdeling, solidaritet, integration, sammenhængskraft, individualisering
og differentiering i form af anomi og andre sociale patologier. Ligeledes er det Durkheim, som var med til at grundlægge den pædagogiske sociologi og dermed en række
af den pædagogiske sociologis centrale temaer. Det bemærkelsesværdige er imidlertid,
at Durkheim kun i mindre grad benyttes i den hjemlige og internationale forskning. I
sessionen er formålet at reaktualisere Durkheim med henblik på at diskutere og analysere substansen i Durkheims problemstillinger og centrale temaer. Med Durkheim bliver det kort sagt muligt at spore, hvor aktuelle problemstillinger kommer fra, og samtidigt, at forstå problemstillingernes substantielle indhold i en pædagogisk sociologisk
sammenhæng.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Durkheim, É. (2005/1895). Den sociologiske metodes regler (s. 47-58). København: Hans
Reitzel Forlag *
Durkheim, É. (2000/1893). Om den sociale arbejdsdeling (s. 67-73, 175-194 & 260-276). København: Hans Reitzel Forlag *
8 af 28
Undervisningsplan
Durkheim, É. (1975/1902). Opdragelsen: Dens natur og dens rolle. I: É. Durkheim, Opdragelse, uddannelse og sociologi (s. 31-51). København: Carit Andersens Forlag &
Finn Suenson Forlagt *
Durkheim, É. (2002). Moral Education (s. 1-14). New York: Dover Publications*
Supplerende litteratur:
Østerberg, D. (2002/1974). Émile Durkheim – og hans tanker om samfundet (s. 46-75). København:
Hans Reitzels Forlag
Jensen, H. (2005). Weber og Durkheim: en metodologisk sammenligning. Køge: Politiske studier.
Lieberkind, J. (2010). Det edukative. København: Danmarks Pædagogiske Universitet.
Forberedelse til undervisningen:
Teksterne skal læses, derudover skal man læse om Durkheim i et eller flere oplagsværker. Læs fx afsnittet om Durkheim i ’Marmorbogen’ (Klassiske og moderne samfundsteori)
Spørgsmål som skal forberedes og diskuteres i studiegrupperne: Hvordan beskriver
Durkheim opkomsten af det moderne samfund, og hvad er det moderne samfunds udfordringer? Kort sagt, hvad er forskellen på mekanisk og organisk solidaritet. Hvilke
konsekvenser mener Durkheim, at individualiseringen har for den sociale sammenhængskraft og integrationen i det moderne samfund, og hvilke såvel muligheder som
patologiske umuligheder har opkomsten af det moderne samfund? I hvilken grad og
hvorledes er det muligt at reaktualisere Durkheim i forbindelse med en konkret empirisk pædagogisk sociologisk undersøgelse?
9 af 28
Undervisningsplan
Session 3
Dato og klokkeslæt: 17.09.15 kl. 10.15-15.00
Bemærk lang dag introduktion til modulets Studenterkonference.
Titel: Georg Simmel
Underviser: Jonas Lieberkind
Sted:
Lokale vil fremgå af ”Timeplaner” på Studieportalen:
http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/undervisning/timeplaner/
Mål:
Målet med introduktionen til Georg Simmel er, at indføre de studerende i en række af
den pædagogiske sociologis teoretiske grundlagsproblemer. Hos Simmel fremstår disse
grundslagsproblemer både enkle og abstrakte, og netop i denne form kan de tilbyde en
interessante refleksionsramme. Formålet bliver endvidere at introducere til et mikrosociologisk perspektiv.
Temaer/indhold:
Hvis der findes en fjerde stor klassisk sociolog – udover Marx, Weber og Durkheim – er
det Georg Simmel. Simmel har haft stor betydning i den sociologiske reception, ikke
mindst i Danmark har han spillet en afgørende rolle for fagsociologien, men også for
visse dele af den filosofiske fagtradition. Ikke desto mindre har han haft en bemærkelsesværdig lille plads i den pædagogiske sociologi; når det er bemærkelsesværdigt er
det, fordi hans teori om noget betoner den pædagogiske sociologis grundtema, nemlig
vekselvirkningen mellem individualitet og socialitet. Denne vekselvirkning beskriver
Simmel som socialisation. Med afsæt i Simmels beskrivelse af socialisationens former
skal undervisningen diskutere en række af hans grundbegreber om samfundet, det sociale og herunder diskutere en række af hans kulturessays om ”Moden”, ”Sanserne” og
”Måltidet”.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Simmel, G. (1998). Sociologiens problem. I: G. Simmel, Hvordan er samfundet muligt? Udvalgte sociologiske skrifter (s. 19-48). København: Gyldendal *
Simmel, G. (1998). Hvordan er samfundet muligt?. I: G. Simmel, Hvordan er samfundet
muligt? Udvalgte sociologiske skrifter (s. 49-69). København: Gyldendal *
Simmel, G. (1998). Ekskurs om sansernes sociologi. I: G. Simmel, Hvordan er samfundet
muligt? Udvalgte sociologiske skrifter. København: Gyldendal *
Simmel, G. (1998). Måltidets sociologi. I: G. Simmel, Hvordan er samfundet muligt? Udvalgte sociologiske skrifter. København: Gyldendal *
10 af 28
Undervisningsplan
Larsen, C S. (2000). Simmels sociologi. Hvordan er individet muligt?. Dansk sociologi,
11(2), 91-97 [Skal I selv downloade:
http://ej.lib.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/view/609/642]
Supplerende litteratur:
Ørnstrup, H. (1989). Personligheden og det sociale, En introduktion til Georg Simmel. Århus:
Aarhus Universitets Forlag
Hansen, N. G. (1991). Sansernes Sociologi – om Georg Simmel og det moderne. Viborg:
Tiderne skifter
Lukás, G. (1991). Georg Simmel. Theory, Culture & Society, vol. 8, 145-150
Forberedelse til undervisningen:
Teksterne skal læses, derudover skal man læse om Simmel i et eller flere oplagsværker.
Spørgsmål som skal forberedes og diskuteres i studiegrupperne: Hvordan er samfundet
muligt ifølge Simmel? Hvad er der sket med sanserne og dermed den moderne verden i
overgangen fra det traditionelle samfund til det moderne? Hvad er fordelen – og ulempen – ved, at Simmel bygger sin tænkning op omkring antagonistiske forhold (form og
indhold, individ og socialitet etc.)?
11 af 28
Undervisningsplan
Session 4
Dato og klokkeslæt: 24.09.15 kl. 10.15-14.00
Titel: Karl Marx
Underviser: Dirk Michel-Schertges
Sted:
Lokale vil fremgå af ”Timeplaner” på Studieportalen:
http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/undervisning/timeplaner/
Mål:
To give the students an understanding of the basic concepts being fundamental to his
theoretical framework
- The student are to learn the relation between labor, emancipation and education.
- The students should acquire the ability to analyze the (contemporary) formation of
society by the means of Marx’s theoretical approach.
Temaer/indhold:
To understand contemporary critique of educational regimes referring to the commodification of education and thus the political economy of education it is crucial to understand the underlying theoretical approaches. This is the reason why this session will focus on the essential work of Karl Marx, i.e. his concepts of dialectical materialism, class
society, exploitation, commodification (use and exchange value) and alienation. Marx
theoretical core concepts will be analysed and discussed in the light of emancipation
and “Bildung/dannelse”.
Forberedelse til undervisningen & litteratur knyttet til undervisningen:
Autorenkollektiv Marx-Arbeitsgruppe Historiker (1972). Bemærkninger til den danske
oversættlese, i: Autorenkollektiv Marx-Arbeitsgruppe Historiker: Introduktion til
Kapitalens første bind (oversat efter “Schulungstext yur Kritik der politischen Ökonomie“. København: Forlaget Kurasje, s. 2-12.*
Marx, K. (1845). Teser om Feuerbach. Downloades fra:
http://www.marxists.org/dansk/marx/45-feuer.htm (last access: 15.04.2013)
Marx, K. (1970). Kapitel 1: Varen, i: Marx, Karl: Kapitalen. Kritik af den politiske økonomi. 1.Bog 1. København: Rhodos, s. 128-185.*
Wood, W. A. (1981). The Human Essence. I: W. A. Wood, Karl Marx (s. 16-30). New
York and London: Routledge *
Supplerende litteratur:
Anyon, J. (2011). Marx and Education (s. 19-38, 39-64). New York and London: Routledge
Cole, M. (2008). Marxism and Educational Theory (s. 28-36). New York and London:
Routledge
12 af 28
Undervisningsplan
Israel, J. (1969). Fremmedgørelse: fra Marx til moderne sociologi: en makrosociologisk analyse.
København: Bibliotek Rodos
Wood, W. A. (1981). Karl Marx (s. 31-43). New York and London: Routledge
Forberedelse til undervisningen:
1) Read the “Teser om Feuerbach” (Marx 1845), mark the three most important sentences and discuss this with your peer students.
2) Read Marx’s first chapter of “Kapitalen”: Varen (1970) and the “Bemærkninger
til den danske oversættlese” af den Autorenkollektiv Marx-Arbeitsgruppe Historiker (1972)
3) Read the chapter “The Human Essence” (Allen 1981) and discuss with your peer
students the relation of “human essence” and “self-actualization”.
13 af 28
Undervisningsplan
Session 5
Dato og klokkeslæt: 01.10.15 kl. 10.15-14
Titel: Uddannelse som symbolsk interaktion: mikro-sociologi, social interaktionisme
Underviser: Jørn Bjerre
Sted:
Lokale vil fremgå af ”Timeplaner” på Studieportalen:
http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/undervisning/timeplaner/
Mål:
 At introducere til den såkaldte Chicago skole, særligt med udgangspunkt i Mead og
Blumer
 Debattere, hvad der er grundlaget for den sociale samhandlingsteori, sådan som den
præsenteres af Goffman.
 At udlægge Goffmans position i forhold til andre centrale positioner med særlig relevans for pædagogiske analyser.
Indhold:
Der introduceres indledningsvist til social interaktionsteori i form af G.H. Mead og
Blumer, med henblik på at forstå den rolle, som Chicagoskolen spiller indenfor sociologien. Der introduceres til E. Goffmans forståelse af rollespillet i hverdagen, interaktionsritualer og ansigtsarbejde, som kategorier af relevans for det sociologiske studie af
pædagogiske sammenhænge.
Temaer:
Den amerikanske sociologi er præget af den såkaldte ”amerikanske pragmatisme”. Dette kan blandt andet ses i forhold til et af de vigtigste bidrag til grundlæggelsen af den
amerikanske pædagogiske sociologi, ”Chicago-skolen”. Pragmatiske sociologer som
G.H. Mead, der fokuserer på den sociale interaktions symbolske karakter, kom til at bidrage til Chicago-sociologernes tilgang til pædagogikken, som en videnskab om social
adfærd. Denne tradition udfoldes videre af den symbolske interaktionisme og Erving
Goffman (1922-1982), sidstnævnte som interesserede sig for, hvordan mennesker præsenterer dem selv og placerer sig strategisk, idet de aktivt søger at styre de indtryk, andre får af dem.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Bjerre, J. (2015). Pædagogisk sociologi. Et overblik (s. 22-44). København: Hans Reitzels forlag. [Teksten/bogen skal man selv anskaffe sig]
Goffman, E. (2004). Social samhandling og mikrosociologi (s. 194-218). København: Hans
Reitzels forlag*
14 af 28
Undervisningsplan
Goffman, E. (1967 Anstalt og menneske. Den totale institution socialt set (s. 11-38). København: Jørgen Paludan *
Franks, D.D. (2013). Relationships between neurosociology, foundational social behaviorism, and currents in symbolic interaction. I: D.D. Franks & J. H. Turner (eds),
Handbook of neurosociology (s. 139-148). Springer*
Øvelsestekst
Woods, P. (2012/1979). The divided school (s. 1-24). Oxford: Routledge *
15 af 28
Undervisningsplan
Session 6
Dato og klokkeslæt: 22.10.15 kl. 10.15-14.00
Titel:
Niklas Luhmann: Introduktion til sociologisk systemteori med særlig vægt på dens bidrag til pædagogisk sociologi
Underviser: Jens Rasmussen
Sted:
Lokale vil fremgå af ”Timeplaner” på Studieportalen:
http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/undervisning/timeplaner/
Mål:
- At de studerende opnår forståelse for grundlæggende teoretiske begreber i sociologisk systemteori.
- At de studerende kan perspektivere denne forståelse og anvende den til forståelse af
uddannelsessystemet og undervisning som interaktion.
Temaer/indhold:
- Systembegrebet i sociologien: Fra Parsons til Luhmann
- Kommunikationsbegrebet i sociologien: Fra Weber til Luhmann
- Uddannelsessystemets
- Undervisning som interaktionssystem
Litteratur knyttet til undervisningen:
Luhmann, N. (2007). Indføring i systemteorien (s. 16-29, 226-235). København: Unge Pædagoger *
Luhmann, N. (2006). Samfundets uddannelsessystem (s. 135-163). København: Hans Reitzels Forlag *
Rasmussen, J. (2004). Undervisning i det refleksivt moderne. Politik, profession, pædagogik(s.
278-306). København: Hans Reitzels Forlag*
Forberedelse til undervisningen:
Den angivne litteratur til undervisningen.
16 af 28
Undervisningsplan
Session 7
Dato og klokkeslæt: 29.10.15 kl. 10.15-14.00
Titel: Indføring i Norbert Elias processociologi og dens anvendelse som orienteringsmiddel i
pædagogisk sociologisk forskningspraksis i moderne samfund
Underviser: Søren Nagbøl
Sted:
Lokale vil fremgå af ”Timeplaner” på Studieportalen:
http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/undervisning/timeplaner/
Mål:
Det er rettet mod følgende læringsmål:
 At give den studerende en indføring i processociologiens teorihistoriske, økonomikritiske, psykoanalytiske og sociologiske forudsætninger.
 At give de studerende en forståelse for sociale processer som interdependente på flere
planer.
 At give de studerende en forståelse for figurationssociologiens aktualitet i relation
til pædagogik som forskningsfelt og praksisorienteret videnskab.
Temaer/indhold:
Sessionen er med afsæt i Marx’ teser om Feuerbach en introduktion til civilisationsteori,
magtteori og figurationssociologi sådan som disse ansatser til en sociologisk centralteori
er udarbejdet af Norbert Elias. Vi ser på de pædagogisk sociologiske og videnssociologiske strømninger som processociologien har iværksat. Det gælder teorien om forholdet
mellem de etablerede og outsiderne, samt nyere arbejder i det pædagogiske sociologiske felt. Det omfatter forholdet teori/praksis i undersøgelser af børns socialisering og
identitetsdannelse i senmoderne samfund
Litteratur knyttet til undervisningen:
Marx, K. (1888). Teser om Feuerbach, [se under session 4]
Elias, N. (2000/1968). The Civilizing Process (s. 452-483). Oxford: Blackwell *
Nagbøl, S. (2012). Norbert Elias and the Frankfurter Traditions. Campio, 2(4), 99-107.*
Nagbøl, S. (1999). Om idræt, sociologi og historie i oplevelsessamfundet. I: J. Hansen &
T. Skovgård, Folkekultur og finkultur, Idrætshistorisk Årbog 1999 (s. 157-194). Odense:
Odense Universitetsforlag
Der kommer evt. flere tekster på blackboard.
17 af 28
Undervisningsplan
Supplerende litteratur:
Andersen, H. & Kaspersen, L. B. (2007). Klassisk og moderne samfundsteori (kap. Om Anthony Giddens), København: Hans Reitzels forlag
Giddens, A. (1994). Modernitetens konsekvenser (s. 38-51). København: Hans Reitzels Forlag
Forberedelse til undervisningen:
Spørgsmål til gruppedrøftelser:
- Reflekter og gør jer overvejelser over sammenhængen mellem Marx Feuerbachteser, kritisk teori og figurationssociologiens magtpolitiske aspekter.
- Diskuter Elias’ opfattelse af og forståelse for sociologiens genstandsområde.
- Diskuter forskellen mellem det etnocentriske menneskebillede og modellen en
figuration af interdependente mennesker.
- Giv bud på hvorledes man kan anvende Elias’ spillemodeller i et pædagogisk
Sociologisk forskningsregi.
18 af 28
Undervisningsplan
Session 8
Dato og klokkeslæt: 05.11.15 kl. 10.15-14.00
Titel: Michel Foucault og den pædagogiske sociologi
Underviser: Jens Erik Kristensen
Sted:
Lokale vil fremgå af ”Timeplaner” på Studieportalen:
http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/undervisning/timeplaner/
Mål:
Forelæsningen introducerer til de dele af Foucaults forfatterskab, der særligt har bidraget til den pædagogiske sociologi, herunder hans institutionshistoriske og genealogiske
analyser af social- og specialpædagogiske grundtemaer som udstødelse, eksklusion og
integration, afvigelse og normalitet samt af forholdet mellem marginalisering, normalisering og inklusion. Det vil ske med afsæt i uddrag af Galskabens Historie (1961), af
Overvågning og straf - fængslets fødsel (1975) samt et uddrag af hans forelæsninger om Befolkning, sikkerhed og territorium (1978). Målet er at bibringe de studerende en historisksociologisk og magtanalytisk sans for moderne pædagogiske institutioners tilblivelse,
samt analytiske og teoretiske værktøjer til at forstå og reflektere over deres egen praksis
i et historisk, sociologisk og magtanalytisk perspektiv.
Temaer/indhold:
Michel Foucault har ikke skrevet særligt meget om pædagogik og uddannelse. Til gengæld har han i detaljer synliggjort og analyseret den type af institutioner og normaliserende såvel som individualiserende magt- og ledelsesteknologier, som også moderne
pædagogiske institutioner og praktikker i rigt har betjent sig af – og stadig gør. Det sker
i forbindelse med hans historiske studier af udelukkelse og indespærring af de gale og
afvigende, og hans studier af den moderne verdens disciplinære og biopolitiske magtteknologier og normaliseringsformer. I Foucaults analyser forbindes et historiskgenealogisk blik for den sociale ordens transformationer med analyser af, hvordan viden, magt, disciplinering, normalisering og individualisering udspiller sig relationelt og
produktivt ikke mindst i institutionelle og professionelle praksissammenhænge, hvor
man har med mennesker at gøre, herunder i pædagogiske sammenhænge. Tesen er
endvidere, at Foucaults historiske studier af den humanvidenskabelige rationalisme og
det moderne samfunds marginaliserings- og normaliseringsmagter har fået fornyet aktualitet med det seneste årtis udvikling inden for pædagogik og socialpolitik – og ikke
mindst i tilknytning til den generelle ambition om inklusion og forebyggelse, der er
blevet krumtappen i konkurrencestatens nye former for velfærdspolitisk guvernementalitet.
19 af 28
Undervisningsplan
Litteratur knyttet til undervisningen:
Foucault, M. (2003/1961). Galskabens Historie (s. 68-100). København: Det lille forlag *
Foucault, M. (2002/1975). Overvågning og Straf. Fængslets fødsel (s. 211-244, 244-330). København: Det lille forlag *
Foucault, M (2005/1978). Befolkning, sikkerhed og territorium (s. 7-34). København: Hans
Reitzels Forlag
Supplerende litteratur:
Kristensen, J. E. & Hermann, S. (2009). Michel Foucaults studier af magt og politiske rationaliteter. I: L.B. Caspersen & J. Loftager (red.), Klassisk og moderne politisk teori,
bind 2 (s. 797-821). København: Hans Reitzels Forlag
Forberedelse til undervisningen:
Kristensen, Jens Erik & Hermann, Stefan (2009): Michel Foucaults studier af magt og politiske rationaliteter. I: Caspersen, L.B. og Loftager, J. (red.): Klassisk og moderne politisk teori, bind 2, Kbh. Hans Reitzels Forlag, 2009,( s. 797-821)
20 af 28
Undervisningsplan
Session 9
Dato og klokkeslæt: 12.11.15 kl. 10.15-14.00
Titel: Pierre Bourdieu: samfund, uddannelse og opdragelse
Underviser: Marianne Høyen
Sted:
Lokale vil fremgå af ”Timeplaner” på Studieportalen:
http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/undervisning/timeplaner/
Mål:
- At få indblik i de grundlæggende begreber, ontologiske antagelser og epistemologiske
principper, som kendetegner Bourdieus sociologi.
- At erhverve sig grundlag for at diskutere disse forholds betydning for opdragelses- og
uddannelsesrelaterede spørgsmål, herunder måden opdragelse/uddannelse og samfundsmæssig differentiering er relateret.
- At erhverve sig indsigt i samspillet mellem teoretisk refleksion og empirisk materiale,
herunder også grundlag for at tænke videre med Bourdieus værktøjskasse og de teoretiske, empiriske og analytiske muligheder den indeholder.
Temaer/indhold:
Sessionen sætter fokus på grundlæggende begreber, antagelser og analyser i Pierre
Bourdieus sociologi med særligt henblik på at fremhæve og diskutere de analytiske muligheder i forhold til pædagogik og uddannelse. Begreber som habitus, felt, kapital vil
blive præsenteret og diskuteret, men også ontologiske standpunkter og epistemologiske
principper inddrages mhp. at kunne se de empiriske og analytiske muligheder i denne
sociologiske værktøjskasse.
Vi læser 3 tekster, der alle belyser forskellige aspekter af Bourdieus sociologiske arbejdsmåde. Teksten ”Symbolsk kapital og social- klasser” er en kondenseret præsentation af de vigtigste principper i værket Distinction og introducerer i hvert fald 3 aspekter:
den sociale verdens dobbelte eksistens, betydningen af symbolsk magt i den sociale produktion af kollektiver og den grundlæggende refleksive indstilling, der kendetegner
Bourdieus sociologi. Teksten om ”Bodily Knowledge” angår habitusbegrebet og har fokus på den sociale frembringelse af ’individet’, på krop og handling. Teksten ”Types of
Capital...” er fra Bourdieus analyse af det franske universi- tetsfelt og analyserer dette
felts struktur med brug af kapitalbegrebet.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Bourdieu, P. (2014 [1978]). Symbolsk kapital og socialklasser. I: C. S. Hansen (red.), Socialt rum, symbolsk magt. Bourdieuske perspektiver på klasse (s 35-46). København: Forlaget Hexis.*
21 af 28
Undervisningsplan
Bourdieu, P. (2000 /1997). Pascalian Meditations (s. 128-163). Stanford: Stanford University Pressv*
Bourdieu, P. (1988/1984). Homo Academicus (s. 73-127). Stanford: Stanford University
Press *
Supplerende litteratur:
Bourdieu om uddannelse:
Bourdieu, P. (1997). Af praktiske grunde (s. 37-56). København: Hans Reitzels Forlag.
Bourdieu, P. (1996/1989). The State Nobility. Elite Schools in the Field of Power (s. 71-123,
129-229). Cambridge: Polity Press
Bourdieu, P. & Champagne, P. (1999/1993). Outcasts on the Inside. I: P. Bourdieu et al., The
Weight of the World. Social suffering in Contemporary Society (s. 421-426). Cambridge: Polity Press. Læs også de efterfølgende interviews til dette kapitel (s. 427-506 med vægt på s.
441-462).
Forberedelse til undervisningen:
Læs teksterne med henblik på, 1) at forstå de vigtigste begreber hos Bourdieu (socialt rum, habitus, kapital, felt). 2) At begribe den grundlæggende for- ståelse af relationen mellem samfund og
individ, samt de vigtigste differentieringsprincipper i moderne samfund og de mekanismer, der
vedligeholder og/eller forandrer disse. 3) At forstå hvordan uddannelsessystemet virker i differentierede samfund. 4) At indfange hvordan Bourdieu sætter sine begreber på arbejde i en konkret empirisk ana- lyse.
22 af 28
Undervisningsplan
Session 10
Dato og klokkeslæt: 19.11.2015, 10:15-14:00
Titel: Judith Butler
Underviser: Sebastian Mohr
Sted:
Lokale vil fremgå af ”Timeplaner” på Studieportalen:
http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/undervisning/timeplaner/
Mål: Den sociologiske kønsforskning har sæt sit præg på social- og samfundsvidenskaberne siden 1970erne og etableret køn som en central analysekategori. Målet med undervisningen er at få indblik i, hvordan køn kan forstås og anvendes som en analysekategori på forskellige problemfelter inden for den pædagogisk sociologiske forskning.
Med udgangspunkt i den amerikanske kønsteoretiker Judith Butlers værk vil de studerende lære at diskutere køn som en hverdagskategori, der gør sig gældende i vores
tænkning og praksis. Centrale begreber inden for Butlers teori – doing gender, performativity, norm – bruges til at reflektere køn som en kontinuerlig dannelsesproces, der
både udspiller sig i og har indflydelse på samspillet mellem samfundet, dens socialiserende institutioner og individet.
Temaer/indhold: Undervisning vil skitsere kønsteoriens udviklingen siden 1970erne
ved at kigge på genders (det sociale køn) historie inden for medicin, antropologi og sociologi. Judith Butlers bidrag til kønsteori diskuteres på denne baggrund og i forhold til
pædagogisk sociologiske genstandsfelter. Samtidigt perspektiveres kønsteoriens og
Butlers bidrag gennem at kortlægge forbindelser til andre teoretikere som Simmel,
Goffman, Foucault og Bourdieu. Kønsteoriens bidrag til det teoretiske felt diskuteres
kritisk og dens epistemologiske og metodologiske præmisser reflekteres.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Butler, J. (1988). Performative acts and gender constitution: an essay in phenomenology
and feminist theory. Theatre Journal, 40 (4), 519-531.
(http://www.jstor.org/stable/3207893?seq=1#page_scan_tab_contents) [Download]
Butler, J. (1990). Gender trouble: feminism and the subversion of identity (s. 128-141). New
York: Routledge *
Butler,J. (1993). Bodies that matter: on the discursive limits of sex (s. 121-140). New York:
Routledge *
Lykke, N. (2008). Kønsforskning: en guide til feministisk teori, metodologi og skrift (s. 60-66).
Frederiksberg: Samfundslitteratur *
Salih, S. (2010). Judith Butler (s. 43-71). New York: Routledge *
23 af 28
Undervisningsplan
Forberedelse til undervisningen: Der forventes, at de studerende har læst og kan diskutere litteraturen tekstnær. Mindst en uge inden undervisningsgangen, offentliggøres
vejledende spørgsmål på BB til læsningen af litteraturen.
24 af 28
Undervisningsplan
Session 11
Dato og klokkeslæt: Dagene 25-27. november
Titel: Studenterkonference
Underviser: Jonas Lieberkind
Sted:
Lokale vil fremgå af ”Timeplaner” på Studieportalen:
http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/undervisning/timeplaner/
Mål:
Målet med modulets studenter konferencen er at opøve de studerendes evner til at fremstille såvel skriftlige og mundtlige oplæg. De studerende skal på baggrund af undervisningen og de teoretiske positioner, som er blevet præsenteret på modulet, udarbejder en midtvejsopgave (se studieordningen) og præsentere denne på konferencen. Forberedelsen til konferencen skal ske løbende over semestret med henblik på, at de studerende lærer at kondensere teoretiske tekster,
perspektivere teori i forhold til en konkret tematik samt at diskutere aktuelle problemstillinger på
baggrund af teori.
Temaer/indhold:
Studenterkonferencens tema er ”Radikalisering i et pædagogisk sociologisk perspektiv”
Der vil komme mere information på BlackBoard (se filen Midtvejsopgave og studenterkonference Radikalisering PST E2015) samt til undervisningsgangen d. 17.09.15.
Forberedelse til undervisningen:
Se ”Forberedelse og studieaktiviteter” side 3 her mht. midtvejsopgave og studenterkonference.
På studenterkonferencen skal de studerende i individuelt eller grupper præsenterer deres midtvejsopgave mundtligt. Derudover skal man indgår i en opponent gruppe, som skal diskutere andres studerendes oplæg (se filen på Blackboard: Midtvejsopgave og studenterkonference Radikalisering PST E2015)
25 af 28
Undervisningsplan
Session 12
Dato og klokkeslæt: 05.12.15 kl. 10.15-14.00
Titel: Værklæsning I
Underviser: Jonas Lieberkind
Sted:
Lokale vil fremgå af ”Timeplaner” på Studieportalen:
http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/undervisning/timeplaner/
Mål:
Målet er, at præsentere en af socialvidenskabernes helt nye, anderledes og radikale positioner. Derudover diskuterer værket løbende teorihistorien, og tilbyder dermed en refleksionsrammer for den øvrige undervisning på PST. Værklæsningen fordrer, at de
studerende læser hele værket tæt, og at de opøver deres akademiske læsefærdigheder.
Det skal understreges, at værket er vanskeligt, og at det kræve tålmodighed. Værket
skal således læses langsomt, ligesom der skal sættes rigeligt med tid af til læsningen. En
god idé er at tage noter til værket, mens man læser.
Undervisningen vil som udgangspunkt tage afsæt i oplæg fra de studerende og i en
diskussion af værket, hvilket skal styrke de studerende mundtlige fremstillingsevner.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Ranciere, J. (2007). Den uvidende lærer – fem lektioner i intellektuel emancipation (s. 7-86). Århus: Philophia
Bogen skal I selv anskaffe, den kan købes som e-bog her:
https://www.saxo.com/dk/den-uvidende-laerer_jacques-ranciere_pdf_9788793041172
Forberedelse til undervisningen:
Forberedelsen vil bestå i, at forberede en tekstnær fremlæggelse af dagens tekststykke fra ’Modulets værk’. En vigtig del af forberedelsen vil være at slå svære begreber op og at gå vigtige teoretiske problemer efter med henblik på at fremlægge dem i undervisningen.
Organiseringen af oplæggene vil der komme mere om i undervisningen forinden og på
Blackboard.
26 af 28
Undervisningsplan
Session 13
Dato og klokkeslæt: 10.12.15 kl. 10.15-15.00
Bemærk: Lang dag; introduktion til de mundtlige eksamener.
Titel: Den pædagogiske sociologis idé- og teorihistorie
Underviser: Jonas Lieberkind
Sted:
Lokale vil fremgå af ”Timeplaner” på Studieportalen:
http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/undervisning/timeplaner/
Mål:
Målet er at skabe et overblik over den pædagogisk sociologis teori- og idéhistorie med henblik
på at sætte de studerende i stand til at diskutere og forstå teoretiske perspektiver og konkrete pædagogisk sociologisk problemstillinger i et sammenhængende og bredere historisk lys.
Temaer/indhold:
Modulet forskellige teoretiske positioner er fordelt over tre perioder, som beskrives som klassiske, moderne og nye. Her på denne næst sidste session skal vi i undervisningen diskutere alle tre
perioder fra oplysningstiden til i dag med henblik på for det første at skabe et teorihistorisk overblik og for det andet med henblik på at identificere vigtige teoretiske hovedstrømme og forskydninger, som den dag i dag stadig står centralt. Undervisningen vil på baggrund det historiske rids
diskutere tidens aktuelle pædagogisk sociologiske udfordringer.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Lieberkind, J. (2005). Den originale attitude. I: J. Lieberkind & B. Bosse (red.), Dannelse
mellem subjektet og det almene (s. 183-206). Købehavn: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag *
Kant, I. (1996/1784). Besvarelse af spørgsmålet: Hvad er oplysning?. I: M. H. Jeppesen
(red.), Oplysning, historie, fremskridt (s. 71-80). Århus: Slagmarks Skyttegravsserie *
Durkheim, E. (2014). Opdragelse, uddannelse og sociologi (s. 78-102). København: Forlaget
Mindspace *
Boltanski, L. (2011). Pragmatisk sociologi (s. 201-250). København: Hans Ritzels Forlag*
Forberedelse til undervisningen:
Læs dagens tre forskellige tekster fra forskellige tider: Kant, Durkheim og Boltanski. Diskuter i
studiegrupperne teorihistorisk forskydning dels på baggrund af teksterne til i dag og dels i lyset
af hele modulet. Hvordan ser tidens aktuelle pædagogisk sociologiske problemstillinger ud i et
teorihistorisk lys, og hvordan forholde sig kritisk til dem?
27 af 28
Undervisningsplan
Session 14
Dato og klokkeslæt: 17.12.15 kl. 10.15-14.00
Titel: Værklæsning II
Underviser: Jonas Lieberkind
Sted:
Lokale vil fremgå af ”Timeplaner” på Studieportalen:
http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/undervisning/timeplaner/
Mål:
Se session 12
Litteratur knyttet til undervisningen:
Ranciere, J. (2007). Den uvidende lærer – fem lektioner i intellektuel emancipation (s. 87-158).
Århus: Philophia
Forberedelse til undervisningen:
Forberedelsen vil bestå i, at forberede en tekstnær fremlæggelse af dagens tekststykke fra ’Modulets værk’. En vigtig del af forberedelsen vil være at slå svære begreber op og at gå vigtige teoretiske problemer efter med henblik på at fremlægge dem i undervisningen.
Organiseringen af oplæggene vil der komme mere om i undervisningen forinden og på Blackboard.
28 af 28