Opskrifter: Kartoffelsalat med blomkålspesto Baronen & Baronessens kødsauce med squash pasta Baronen & Baronessens kødsauce al a chili con carne med Blomkålsris Quesadillas med salat remix Vintersalat med arabiske rødder Urtemos med parmesan Æblerødkål med pølse Ristet blomkål med sorte ris, abrikoser og mandler Grissini med parmesan og oregano Fødselsdagschokoladekage med fuldkorn Gulerodsspeltboller Kartoffelsalat med blomkålspesto Fremgangsmåde: 45 minutter - 4 personer + ekstra til madpakken dagen efter Del blomkål i små buketter og kom dem i en blender sammen med løvstikke, presset hvidløg, parmesanost og mandler. Kør mens olien tilsættes gradvist. Blend til en grov pestolignende konsistens. Smag til med salt og peber. Kog kartoflerne lige netop møre og afkøl. Skær kartoflerne i kvarte. Skær tomaterne i kvarte og agurk i tern. Skyl salaten og slyng den tør. Vend kartofler med blomkålspesto, tomater, agurk og salat. Ingredienser: ½ blomkål 1 lille bundt løvstikke 1 fed hvidløg 50 g parmesanost 25 g mandler 1 dl olivenolie Salt og peber 1 kg små kartofler 1 bakke cherrytomater 1 agurk Salat fx babyleaves Opskrift og styling: Lone Kjær og Foto: Tia Borgsmith Kilde: sæson for god smag Baronen & Baronessens kødsauce med squash pasta 30 min - 4 pers Ingredienser: Kødsauce 2 rødløg 2 fed hvidløg 2 forårsløg 1 gulerod 1 lille rødbede 1 lille pastinak 1 spsk. olie 400 g hakket oksekød max 10% fedt ½ dåse hakket tomater 1 lille dåse tomatpuré 1 lille dåse majs 1 spsk. oregano 1 spsk. basilikum 1 spsk. paprika Salt Peber Squashpasta 2 Squash 1 Citron 1 spsk. olie 1/4 tsk. Salt Fremgangsmåde: Rødløg hvidløg, forårsløg, gulerod, rødbede og pastinak blendes i en minihakker eller rives fint i hånden. Steg det af i olie ved middelvarme. Rist kødet af på en pande, til det har fået let stegeskorpe. Put kødet over i gryden med grøntsagerne og tilsæt hakket tomat, tomatpuré, majs, oregano, basilikum og paprika. Kog det op og smag til med salt og peber. Skær enderne af squashene og kør dem gennem spiralizeren til du har de fineste spaghetti strimler, nudler eller båndpasta. Hvis du ikke har en spiralizer, kan en julienneskræller eller kartoffelskræller også anvendes. Giv dem et hurtigt opkog på 1-2 min med lidt citron, olie og salt i vandet. Dryp dem godt af inden servering. Tip Hvis det skal ligne rigtig spaghetti, så skræl evt. squashen først. Bolognesen kan også spises med almindelig pasta, eller halvt af hver. Lav en dobbeltportion og spis den ene dag kødsaucen med squashspaghetti til og den anden dag chili con carne, serveret med blomkålsris og cremefraiche på toppen. Kilde: sæson for god smag (Opskrift, styling & foto: Sabine S. Nielsen) Baronen & Baronessens kødsauce al a chili con carne. Fremgangsmåde: Tilsæt chili, bønner og peberfrugter og du har den lækreste chili con carne. chili con carne, serveret med blomkålsris og cremefraiche på toppen. Ingredienser: 1 dåse bønner i chilisovs 1 dåse bønner i tomatsovs 1 glas syltede peberfrugter 1 dl Cremefraiche 5% Smag til med chili, salt og peber. Blomkålsris Ingredienser: 1 hoved blomkål 1 spsk. olie Salt Peber evt. 1 fed hvidløg eller krydderi efter smag (f.eks. chili, karry osv.) Skyl blomkålen og lad den dryppe af. Dup den evt. med lidt køkkenrulle. Riv den på den grove side af rivejernet. Svits blomkålsrisene i olie på en pande ved høj varme - evt. sammen med finthakket hvidløg eller krydderier efter smag. Blomkålen skal ikke tage farve, eller blive blød, så den skal kun svitses et øjeblik. Smag til med salt og peber, og servér Kilde: Sæson for god smag QUESADILLAS MED SALATREMIX 1 spsk. olivenolie 1 tsk. flydende honning eller ahornsirup Salt * Du kan også bruge gulerod, pastinak, persillerod, porre, rosenkål, blomkål, champignon, fennikel, majroe, squash – eller dem, du har i køleskabet. Fremgangsmåde: 45 min - 4 personer Ingredienser 500 g grøntsager * – her 1 rød peber, 1 broccoli og 1 lille løg 100 g cheddarost eller anden fast ost 1-2 spsk. jalapenos, chiliflager eller cayennepeber efter smag 1 spsk. + 4 tsk. olivenolie salt 4 tortillapandekager Salat 300 g rødkål eller hvidkål 100 g salat, fx iceberg eller romaine 200 g gulerødder 1 avocado 2 tomater Dressing Revet skal og saft fra 1 lime 1 fed hvidløg Start med at blande alle ingredienserne til dressingen, så den kan få lov til at trække. Skær grøntsagerne til quesadillaen, her løg, peberfrugt og broccoli, i bitte små terninger og stykker. Riv osten groft på et råkost- jern, og hak jalapenos’erne. Snit kålen fint, og snit salaten lidt grovere. Skræl gulerødderne, og skær dem i tynde skiver. Skær også avocadoen i tynde skiver. Skær tomaterne i tynde både, og lad dem dryppe af. Anret det hele lagvist i et fad, og dryp dressingen over, men vent med at vende rundt til lige før serveringen. Kom 1 spsk. olie på en pande, og steg grøntsagerne til quesadillaen 2 minutter ved høj varme. Vend de hakkede jalapenos i, og drys med salt. Tag grøntsagerne af panden, og skru ned til middelhøj varme. Fordel 1 tsk. olie ud over panden, og læg en tortilla på. Vend den efter 20 sekunder, og drys en fjerdedel af osten over. Kom en fjerdedel af grøntsagsfyldet på den ene halvdel af tortillaen, og steg ½ minut. Fold den anden halvdel ind over grøntsagerne, og vend tortillaen om på den anden side. Steg ½ minut, og så er den færdig. Steg de tre andre tortillaer på samme måde. Server straks de færdige quesadillas. De skæres normalt ud i mindre stykker på lagkagefacon, men I kan også få en hel hver. Vend salaten rundt, og server den og evt. kogte majskolber til. Foto og opskrift venligst udlånt fra bogen "Rig på rester" af Tina Scheftelowitz Kilde: sæson for god smag Vintersalat med arabiske rødder Fremgangsmåde: Kog bulgur som angivet på emballagen sammen med presset hvidløg. Skræl gulerødderne og skær dem i små tern. Skræl appelsinerne og skær dem i fileter. Hak rødløg, mandler, mynte og persille. Vend bulgur med gulerødder, appelsiner, rødløg, mandler og krydderurter. Halvér granatæblet og pres saft og kerner over salaten. Smag salaten til med salt og peber og smuldr fetaosten over. 4 personer TIP Fetaost kan erstattes af en tilsvarende mængde oliven. Eller helt udelades Ingredienser Kilde: Hjerteforeningen.dk/opskrifter 1,5 dl bulgur eller couscous 1 fed hvidløg 2 gulerødder 2 appelsiner 1 rødløg 25 g mandler 4 kviste mynte 1 håndfuld bredbladet persille 1 granatæble salt og peber 50 g fetaost Urtemos med parmesan Fremgangsmåde: 4 personer Skræl kartofler og grønsager og skær dem i mindre stykker. Pil hvidløgsfeddene. Kom ingredienserne i en gryde med koldt vand, så det dækker. Kog det hele i ca. 20 minutter, til det er meget mørt. Hæld vandet fra og sæt gryden tilbage på varmen og damp resten af væden væk. Pisk grønsagerne til en grov mos med et piskeris eller en kartoffelmoser. Tilsæt friskrevet parmesan og smag mosen til med salt og peber. Hæld olivenolie over og drys med hakket persille. Servér mosen til fx stegt kylling, hakkebøf eller skinkesnitsler. Ingredienser 500 g bagekartofler 300 g knoldselleri 2 persillerødder 300 g kålrabi 3 fed hvidløg 50 g hel parmesan 4 spsk olivenolie salt og peber 0,5 bundt persille Tip: Kålrabi kan erstattes af gulerødder eller udelades. Frugt og grønt ca. 225 g 1700 kJ (400 kcal):kulhydrat 47 gfedt 18 g, heraf mættet fedt 4 g fedtenergi 41% Kilde: Hjerteforeningen.dk/opskrifter Æblerødkål med pølse Fremgangsmåde: Steg pølserne ved jævn varme på en grillpande i ca. 20 minutter. Skær imens løgene i tynde strimler og svits dem i olie i en sauterpande eller i en bredbundet gryde. Snit rødkålen fint og kom den ved løgene sammen med eddiken. Skræl æblerne, skær dem i små stykker og kom dem i løg- og kålblandingen. Lad det hele simre i 10 – 15 minutter, til kålen er mør, men stadig har bid. Tilsæt sukker og smag til med salt og peber. Hak persillen og vend den i retten lige inden servering. Servér æblerødkålen til de stegte pølser med rugbrød og sennep til. Tip: Retten kan også tilberedes med hvidkål 4 personer Ingredienser 4 pølser, á 100 g, max 15 % 2 løg 1 tsk raps- eller olivenolie 600 g rødkål 1 dl balsamicoeddike eller æbleeddike 2 syrlige æbler, fx Belle de Boskop 1 spsk sukker salt og peber 0,5 bundt persille 8 skiver groft hvedebrød sennep Kilde: hjerteforeningen.dk/opskrifter 2200 kJ (520 kcal) fordelt på: protein 18 %kulhydrat 52 % (66 g)fedt 30 % (17 g) Ristet blomkål med sorte ris, abrikoser og mandler Fremgangsmåde: 4 personer Ingredienser 200 g sorte fuldkornsris (kan erstattes af andre fuldkornsris) 1 stort blomkål 1 spsk olivenolie 1 spsk stødt spidskommen 1 spsk stødt koriander 0,5 tsk salt 75 g tørrede abrokoser 1 bundt koriander 20 g mandler Skyl risene, og kog dem som angivet på emballagen. Afdryp risene. Del blomkål i mindre buketter. Vend blomkålsbuketterne med olie, krydderier og salt, og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Bag blomkålen i ovnen ved 180 grader i ca. 25 minutter. Vend dem undervejs. Vend blomkål med ris, hakkede abrikoser, hakket koriander og mandler. TIP I stedet for tørrede abrikoser kan du bruge rosiner. Og er du ikke vild med koriander, så brug persille i stedet. Kilde: Hjerteforeningen.dk/opskrifter Grissini med parmesan og oregano Fremgangsmåde: 24 stk. 4 personer Ingredienser 15 g gær 1,5 dl lunkent vand 0,25 tsk salt 1 spsk olivenolie 100 g rugmel 150 g hvedemel vand til pensling 1 tsk tørret oregano 25 g parmesan Opløs gæren i vandet. Tilsæt salt, olie, rugmel og hvedemel og ælt dejen godt sammen. Lad dejen hæve 30 minutter. Rul dejen ud til en pølse og skær den i 24 stykker. Drys kun en lille smule mel på bordet og tril hvert stykke dej til en lang pølse, ca. 25 cm. Læg pølserne på bageplader med bagepapir. Pensl grissinierne med vand og drys med oregano og fintrevet parmesan. Bag grissinierne i ovnen ved 180 grader i ca. 15-20 minutter, til de er gyldne. Lad dem køle helt af på en bagerist. Opbevar grissinierne i en lufttæt beholder. TIP I stedet for oregano kan du drysse med tørret basilikum, nigellafrø eller ¼ tsk. cayennepeber. Tidligere trykt i Ude og Hjemme, uge 41, 2012 Kilde: Hjerteforeningen.dk/opskrifter Fødselsdagschokoladekage med fuldkorn Denne opskrift er ikke fuldkornslogomærket. Fremgangsmåde: Ingredienser: 50 g fuldkornshvedemel 150 g sukker 1 stk. vaniljestang 100 g mørk dessertchokolade 70% kakaoindhold 1½ dl flydende oliemargarine 3 stk. æg Frisk mynte til pynt 1 stk Springform ø 24 cm Opvarm ovnen til 180 grader og beklæd en springform (ø 24 cm) med bagepapir. Smelt smør og chokolade over et vandbad Rør undervejs til en glat ensartet masse. Pisk sukker, æg og mel med en elektrisk pisker indtil blandingen er lys og tyk. Skær vaniljestangen igennem på langs og skrab indholdet ud og tilsæt til melblandingen. Tilsæt derefter chokolade- smørblandingen til melblandingen og rør grundigt sammen til en ensartet masse. Hæld blandingen i springformen og sæt den i ovnen i 30 minutter. Kilde: fuldkorn.dk Gulerodsspeltboller Fremgangsmåde Rør gæren ud i lunken vand. Tilsæt speltkerner, fromage fraish, salt, revet gulerødder, sesam frø og birkes og rør grundigt. Tilsæt herefter først fuldkornsmelet og derefter hvedemelet. Hvis du har en røremaskine, rør da i ca. 5 minutter ved mellem hastighed, har du ikke en røremaskine bør dejen æltes i ca. 10 minutter. Lad dejen hæve i en 1 ½- time. Forvarm ovnen ved varmluft til ca. 180 grader. Sæt bollerne ind i ca. 30 minutter. Ingredienser 15 stk. 25 g. Gær 5 dl. Vand 200 g. Speltkerner 200 g. Fromage frais 400g gulerødder 10 g. Salt 1 dl. Sesam frø 50 g. Birkes 150 g. Fuldkornslogomærket hvedemel 270 g. Fuldkornslogomærket speltmel 270 g. Hvedemel Kilde: fuldkorn.dk
© Copyright 2024