Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Projektredegørelse Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø CVR: 26 69 63 48 6. november 2015 J. nr. 06.02.03P19-0026 Projektredegørelse for åbning af dræn ved Skørrebrovejen, Aakirkeby Beskrivelse og formål med at ændre dræn til åbne grøfter: Paul Baunkjær har d. 29. november 2014 og med revideret ansøgning den 19. oktober 2015 ansøgt om at ændre dræn til åbne grøfter på sin ejendom. Projektet er placeret på matrikel 174e, Vestermarie, som tilhører ejendommen Skørrebrovejen 21, 3720 Aakirkeby. Se matrikelkort nedenfor. Formålet med ansøgningen er at ændre dræn til åbne grøfter med et terrænnært forløb. Se kort fra ansøgningen. Begrundelsen for projektet er, at vand der løber i en grøft er mere naturligt og bedre for dyr i forhold til, at vandet løber i en drænledning. I forvejen løber vandet både under og over drænrørene. Ansøger ønsker grøften gravet, hvor drænet ligger i forvejen. Se kort fra ansøgningen. Dræn opstrøms den sydligste brønd lades urørte, mens der nedstrøms fra den sydlige brønd åbnes dræn op til jordnært vandløb. Det samme fra drænbrønd ved Skørrebrovejen. Dræn i de to brønde ligger ca. 1-1,2m under terræn. De to nye åbne løb vil udgå fra kote af rør i brønde og derefter med et svagt fald blive terrænnære. Det kan lade sig gøre, da terræn falder væsentligt ned mod åben grøft på nabomatrikel 174h. Der er foretaget besigtigelse af projektområdet den 5. februar 2015. Tilstede var ansøger Paul Braunkjær samt Janne Sommer Nielsen og Ole Holm Pedersen fra Teknik og Miljø. Noter fra besigtigelsen: Ejendom på Skørrebrovejen 16 anvender dræn til afledning af kloakvand. Det præcise forløb af drænledninger kendes ikke. Første brønd på arealet, som blev besigtiget ligger i forlængelse af levende hegn overfor matrikelskel mellem Skørrebrovejen 19 og 17. Dræn i brønde ligger i ca. 1 -1.2m dybde. Terrænet falder herfra mod nord/nordøst. Drænet antages at fortsætte ned mod brønd og åbengrøft i skel mod matrikel 174h. Drænforløb opstrøms brønden kendes ikke, men der må være minimum to strenge. Den ene gående østpå til Skørrebrovejen 16. I 90 graders svinget ved Skørrebrovejen 17 findes ligeledes en samlebrønd for dræn. Den modtager vand fra Skørrebrovejen 17 og opstrøms arealer og vejafvandingen. Dræn løber videre ned over mark mod øst til brønd og åben grøft i skel mod matrikel 174h. Miljømæssige forhold: Teknik & Miljø mener, at det vil være mest naturligt at lægge de nye vandløb efter overfladevandets naturlige strømningsveje. Se kort nedenfor. Dermed graves dræn op for det stræk som ikke er naturligt og slettes som dræn og nye vandløb anlægges. Ifølge terrænkurver er der et godt fald på ca. 5m fra de to brønde til tilløb til åben grøft i skel til på nabomatrikel 174h. Se den sorte prik på kortet med strømningsveje og terrænkurver nedenfor. Når der anlægges med ca. 4 m fald giver det en kote på 24 promilles fald. Projektområdet er ikke omfattet af §3 i naturbeskyttelsesloven. De to drænforløb anvendes til afledning af vand og er ikke målsat i gældende vandplan. Miljøtilstanden er ukendt. Af kortmateriale fra 1880 fremgår det, at der ikke er oprindelige vandløb i området. På kort fra 1930 ses der gravede grøfter i projektområdet. Den sydlige del af disse grøfter svarer stort set til drænføringen i dag. Se kort nedenfor. Generelt gælder, at rørlagte vandløb har en nedsat selvrensningsevne, og de er ikke gode levesteder for dyr og planter. Åbne vandløb repræsenterer i sig selv en natur- og miljøværdi som et vådt levested for dyr og planter. Åbne vandløb giver variation i kulturlandskabet og bidrager som vigtige korridorer både for planter, fugle og større pattedyr. Teknik & Miljø, Vandløbsmyndigheden vurderer, at projektet vil forbedre vandkvaliteten og fremme vilkårene for et alsidigt dyre- og planteliv. De to nye åbne vandløb vil ligge nær de naturlige strømningsveje for overfladevand. Der er godt fald i projektområdet. Teknik & Miljø, Vandløbsmyndigheden vurderer, at de åbne vandløb kan varetage områdets afvandingsinteresser. Projektet vurderes derfor ikke at påvirke eller få negativ indflydelse på afvanding af nærliggende arealer i området eller Skørrebrovejen. Økonomi: Ansøger står for alle udgifter til projektet. Lodsejer har fortsat fremtidig vedligeholdelsespligt jf. vandløbslovens §35. Tidsplan: Arbejdet ønskes udført, når tilladelser er opnået. Arbejdet forventes at tage et par dage. Teknik og Miljø forventer bl.a. at stille følgende vilkår i tilladelsen: Projektet udføres som beskrevet i ansøgning og tilladelse. Vandløb etableres i terræn efter mest naturlig strømningsvej. Der graves med grøfteskovl i 1:1. Dimensioner af åbne vandløb: bundbredde: 30cm, dybde: 30cm, skråningsanlæg 1:1. Side 2 af 4 Opgravede drænrør skal bortskaffes korrekt. Overskudsjord planeres ud i et tyndt, jævnt lag på de omkringliggende ikke naturbeskyttede arealer, så der ikke opstår jordvolde. Venlig hilsen Janne Sommer Nielsen Biolog Matrikelkort til venstre og ejendomskort til højre: Side 3 af 4 Kort med naturlig strømningsvej og terrænkurver. Sort prik angiver, hvor strømningsvej krydser ældre åben grøft. Geodætisk kort fra 1930, hvor der er indtegnet gravede grøfter i projektområdet, matrikel 174e: Side 4 af 4
© Copyright 2024