1. No category

VIA UNIVERSITY COLLEGE
BACHELOR EKSAMEN
Pædagoguddannelsen i Holstebro
Gruppenr. 26
SEKSUALITET - i forhold til mennesker med fysisk og
psykisk nedsat funktionsevne
-------------------------------------------------------------------SEXUALITY – in relation to people with physical and
mental disabilities
“Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed.
Seksualitet er et basalt behov og et aspekt af det
at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter
i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler
heller ikke om, hvorvidt vi opnår orgasme, og endelig er
det ikke summen af et erotisk liv. Det kan være en del af vor
seksualitet, men behøver ikke at være det. Seksualitet er så
meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed,
varme og intimitet. Det udtrykkes i den måde, vi
føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er lige
så meget dette at være sensuel som at være seksuel. Seksualitet
har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og
samvær og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da
helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel
helse være en basal menneskeret”.
WHO’s
g
WHO’s definition (Johansen, Thyness, & Holm, 2001, s. 29-30)
175146 Heidi Østergaard V12B
Vejleder: Jacob Nyborg (JNY)
10-06-2015
Indholdsfortegnelse
Indledning................................................................................................................................................ 3
Problemformulering ................................................................................................................................ 4
Teori og Metode ...................................................................................................................................... 4
Brugergruppen ..................................................................................................................................... 4
Seksualitet ........................................................................................................................................... 4
Empirisk materiale .............................................................................................................................. 6
Interview.................................................................................................................................................. 7
Spørgeskema ........................................................................................................................................... 7
Seksualitet ............................................................................................................................................... 8
Seksualitet i et historisk perspektiv ..................................................................................................... 8
Den seksuelle udvikling .................................................................................................................... 10
Den seksuelle identitet....................................................................................................................... 12
De seksuelle behov ............................................................................................................................ 13
Maslows behovspyramide ................................................................................................................. 15
Sundhed og Seksualitet ......................................................................................................................... 16
Livskvalitet ........................................................................................................................................ 17
De tre hovedområder ......................................................................................................................... 18
Ydre livsvilkår ....................................................................................................................................... 18
Interpersonelle relationer ....................................................................................................................... 19
Indre psykologiske forhold.................................................................................................................... 19
Siri Næss’ fire hovedområder............................................................................................................ 20
Aktiv ...................................................................................................................................................... 20
Samhørighed.......................................................................................................................................... 20
Selvfølelse ............................................................................................................................................. 20
Grundstemning af glæde ....................................................................................................................... 21
Antonovsky ....................................................................................................................................... 21
Pædagogens rolle................................................................................................................................... 23
Lovgivningen .................................................................................................................................... 23
Habitus .............................................................................................................................................. 25
3 P’er ................................................................................................................................................. 26
Etik .................................................................................................................................................... 28
Berøring................................................................................................................................................. 30
Berøringens betydning ...................................................................................................................... 31
1
Definition på berøring ....................................................................................................................... 31
Oxytocin ............................................................................................................................................ 31
Spørgeskema bearbejdning.................................................................................................................... 32
Konklusion af spørgeskema undersøgelsen....................................................................................... 34
Konklusion ............................................................................................................................................ 35
Litteraturliste ......................................................................................................................................... 37
2
Indledning
Jeg betragter Danmark som et land, hvor der er relativ stor åbenhed om seksualitet.
Der laves dokumentarprogrammer og reality-TV, med mennesker, der tale om deres sexliv og
som dyrker sex for åben skærm. Den samme slags programmer findes også med mennesker
med nedsat funktionsevne. Disse programmer, samt problematikker omkring at arbejde med
andres seksualitet fra min anden praktik periode, har vakt min interesse for emnet.
Både Handicapkonventionen og Serviceloven understreger som udgangspunkt, at mennesker
med nedsat fysiske og psykiske funktionsevne grundlæggende har de samme rettigheder som
alle andre (Holmskov & Skov, 2012). Socialministeriet har lavet en vejledning og
Socialstyrelsen en håndbog, som uddyber pædagogens ansvarsområde og giver helt konkrete
eksempler på arbejdsområder og handlemuligheder, for arbejdet med mennesker med
handicaps og deres seksualitet (Henningsen, 2001) (Holmskov & Skov, 2012).
I Danmark er der således formæld åbenhed omkring seksualitet, idet der er lavet lovgivning
og vejledning for det pædagogisk arbejdsområde. Men husker vi som pædagoger også at være
åbne omkring sex og seksualitet af de brugere, vi omgås i vores professionelle arbejde, når
der tales om deres seksualitet? Jeg har i praksis oplevet, at når emnet falder på seksualitet, er
åbenheden ikke så stor, men derimod meget tabubelagt. Jeg er stødt på pædagoger, som virker
usikre og mangler teori og viden, eller ikke udnytter den viden, de allerede besidder, fuldt ud.
Hvad er det, der får veluddannede pædagoger til at agere på denne måde? Har institutionerne
ikke en seksualpolitik, som der kan hentes viden og arbejdes ud fra? Jeg undrer mig over,
hvorfor den åbenhed, der findes omkring seksualitet, kan forsvinde i det pædagogiske arbejde.
Hvori ligger grunden til, at dette emne er så tabubelagt? Min umiddelbare oplevelse er, at
dette bunder i holdnings- og/eller følelsesmæssige barrierer.
Hvad skal der til for at pædagogerne rykker eller ligefrem ændre disse barrierer? Hvilke
konsekvenser har pædagogernes personlige barrierer for brugerne, i forhold til deres udvikling
og livskvalitet?
Hvordan skal jeg i den pædagogiske praksis arbejde og forholde mig til mennesker, som har
brug for hjælp i forhold til deres seksualitet?
Dette har jeg valgt at blive klogere på ved at grave dybere i hvad seksualitet egentlig er, dens
betydning for mennesker og hvorfor det for pædagoger stadig kan være så svært at snakke om
og arbejde med andres seksualitet. Jeg syntes det er yderst relevant at undersøge, hvordan der
arbejdes med seksualitet i praksis. Desuden vil jeg se nærmere på, hvordan menneskers behov
kommer til udtryk og kan afhjælpes, da seksualitet, som det fremgår i WHO’s definition, ikke
3
udelukkende handler om at opnå orgasme. Seksualitet er så meget mere - som at være sensuel
og stræbe efter berøring og intimitet (Holmskov & Skov, 2012).
Problemformulering
Hvad er pædagogers holdning til mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevnes
seksualitet? Hvordan skal jeg som pædagog arbejde med, forholde mig etisk til og hjælpe,
mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne i forhold til deres seksualitet? Hvorfor
har seksualitet betydning for deres trivsel, udvikling og livskvalitet?
Teori og Metode
I denne opgave anvendes begrebet teori om hvordan undersøgelsesobjektet omtales og
hvilken forståelsesmæssig, sammenhæng det sættes ind i. Det vil sige, at jeg her forsøger at
afklare, hvilke grundbegreber som både kan tilfredsstille mit ontologiske udgangspunkt og
tilbyde nogle produktive metodiske værktøjer at undersøge det forelæggende empiriske
materiale med.
Metode begrebet definere jeg med, at det er den teknik, jeg bruger til at svarer på
problemformuleringen med. Det betyder at metoden er det, som vedrør alt, hvad jeg har af
empirisk materiale, som er beskrevet længere nede i dette afsnit, hvilket jeg har brugt til
analyse.
Brugergruppen
I opgaven benyttes terminologien fysisk og psykisk nedsat funktionsevne som et handicap
(ikke en sygdom), der ikke kan behandles og helbredes, men som begrænser den enkelte
persons sociale livsudfoldelse og/eller medføre en kronisk funktionsnedsættelse (handicapråd,
Det Centrale Handicapråd , 2001) (FN's standardregler, 1999). Her er der taget udgangspunkt
i voksne, som har fysisk handicap og udviklingshæmning, da dette er mit erfarings område.
Seksualitet
WHO’s definition, (den kan ses i dens hele udstrækning på forsiden), er grundlæggende
forforståelsen for seksualitet igennem hele opgaven.
“Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Seksualitet er et basalt
behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i
livet……… Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed,
varme og intimitet. Det udtrykkes i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt
ved. Det er lige så meget dette at være sensuel som at være seksuel… ” (Idehen, 2013, s. 15).
Seksualitet og sex er ikke det samme, selvom det ofte sammenlignes.
4
Seksualitet definere jeg ud fra, at seksualitet er meget mere end sex, da jeg mener seksualitet
dækker over langt stører og mere bløde begreber, som intimitet, nærhed og berøring, hvilke er
lige så vigtige behov i forhold til at et menneskes seksuelle personlighed kan opretholdes,
højnes og udvikles også socialt.
For at min forforståelse for seksualitet udvikles og jeg derved eventuelt kan får en bredere
forståelse for andres seksualitet, har jeg benyttet sexologen Jørgen Buttenschøns bog:
Sexologi, hvor fra jeg vil blive klogere på den seksuelle udvikling, og i forhold til mennesker
med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne en eventuelt fejludvikling, samt identitet, hvilket
er individuelt, og kan bruges i forbindelsen til at forstå menneskets kønsidentitet, seksuelleorientering og præferencer. Mille Idehens beskrivelse bruges i opgaven, da den svarer meget
godt til min forforståelse, og derved kan behandlingen give rammerne til min forståelse for en
andens identitet. For at kunne forholde og analyser gennem opgaven med tanke på basale
behov og seksuelle behov, henter jeg viden herom med Maslows behovspyramide fra Mille
Idehens fortolkning og via Jørgen Buttenschøn da hans udlægning både er fysisk og psykisk,
da jeg mener, at begge vinkler kan have relevans for forståelsen af nogle specifikke områder
af opgaven.
Sundhed er i mit ontologiske optik, som i Antonovsky’ salutogenetiske ide, hvilket her
defineres ligeledes, ved at fokuser på det som gør mennesker raske og ikke på det der gør dem
syge. – Følelsen af sammenhæng…… i forhold til mennesker med fysisk og psykisk nedsat
funktionsevne, hvilket der har bånd til livskvalitet. Begrebet livskvalitet med Siri Næss’
definition er psykologisk og individcentreret, hvilket ikke er så håndgribeligt, da dette er de
subjektive forholde i livet, som ikke kan beskrives, vejes og måles objektivt. Netop de bløde
sider giver min forforståelse mening, for en andens subjektive livskvalitet. I dette perspektiv
ses dette i opgaven gennem pædagogens synsfelt, at brugerens subjektive livskvalitet er
styrende. Jeg valgte også Madis Kajandi, da han med det objektive, vinkler livskvalitet mod
noget som også kan have påvirkning ude fra, ydre levekår og interpersonelle relationer. I
opgavens perspektiv, ser jeg de objektive ellementer gennem relationen, hvilket kan tolkes
mod at pædagogen som objekt kan medvirke til livskvalitet.
Pædagogens rolle skal forstås som måden pædagogen arbejder på, i analysedelene bruges
pædagogen som redskab til at beskrive dennes rolle. Der til har jeg brugt en artikel fra Lev:
Kunsten at turde, samt dele fra Jørgen Buttenschøns bog: Sexologi. Min ide til afsnitter er
5
opstået med tanke på et rum til selvrefleksion over sin egne personlighed, hvilket Pierre
Bourdieus begreb habitus ud fra min forforståelse kan, da habitus refleksionen skal forstås
som overvejelser af og forståelse for konstruerede af ens eget levet liv. Desuden overvejes ens
egen personlige måde at arbejde på med fokus på brugergruppen og dennes seksualitet på det
professionelle, personlige og private område – de 3 P’er, hvortil et afsnit der omhandler
Pædagogen på arbejde, i Susanne Idum Mørch’ bog: Individ, Institution og samfund bruges.
De lovmæssige bestemmelsers betydning for pædagogen overvejes ligeledes i afsnittet, hvor
jeg ser på arbejdsområdet med udgangspunkt i hvad kan, skal og må jeg, samt hvad må jeg
ikke. Socialstyrelsens håndbog: Seksualitet på dagsordenen bruges som den underbyggende
redskab hertil, da det er det nyeste lovmæssige arbejdes materiale. Etik begrebets betydning
set med mit ontologiske perspektiv, hvilket forstås som værende mine refleksioner over den
adfærd jeg udviser, mine normer og værdier i form af den personlige retfærdighedssansen for,
hvad jeg mener er rigtigt og forkert. Etik behandles i opgaven med denne virkelighed syn,
som udgangspunkt for det pædagogisk arbejde med mennesker med fysisk og psykisk nedsat
funktionsevnes seksuelle udvikling, behov, identitet og præferencer. Da etiske overvejelser
tages over tid, her er udgangspunkt at der bruges en refleksionsøvelse fra Socialstyrelsens før
omtalte håndbog: Seksualitet på dagsordenen, med øvelsen formodes at skabe stører viden for
den enkeltes egne personlige normer og værdier.
For mig associeres berøring til at åbne for følelser, sanser og bare tage imod, den fysiske
berøring påvirker det psykiske. Betydningen af hvad berøringens gør ved et menneske
betragtes ud fra Eirik Tollefsen og Hanne Borup’s bog: Berøring og dens betydning, hvilket
har medvirket til opgavens drejning fra seksualitet til berøring, disse to begreber for mig
hænger sammen. Ikke mindst da jeg i udarbejdelens opdagede oxytocin hormonets virkning
på kroppe, som er den samme ved udløsning som når kroppen berøres. Dele af bogen:
Afspænding ro og berøring af Kerstin Uvnås Moberg bruger jeg til at undersøge oxytocin
hormonets virkning og betydning både ved orgasme og berøring, hvilket belyses i afsnittet.
Da berøring ved min forforståelse sædvanligvis foregår i en social sammenhæng, ser jeg
ligeledes en mulighed for mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne til at skabe
tættere relationer med en integration af mere berøring på institutionerne.
Empirisk materiale
Empirisk materiale er i denne opgave interview, spørgeskemaer, teori materiale der beskrives
i det overstående og observationer fra min egen praksis, som bruges til analyse. Her under vil
jeg uddybe det empiriske materiale, samt forklarer min forforståelse for brugen af materialet.
6
Interview
Jeg har besøgt en selvstændig prostitueret, hvis professionelle navn er Pussycat, som bruges
her i opgaven, da hun under dette navn kan findes ved søgning på nettet, dette er ifølge aftale
og med elektronisk underskrift i en samtykke erklæring. Interviewet foretages hos Pussycat
privat, der også er hendes arbejdsplads, i rolige og afslappede omgivelse og som det frem går
af lydfilen på en dialogisk måde, da dette var Pussycat’ betingelse for at medvirke. Dele af
interviewet bruges som praksis belysningsanalyse i nogle afsnit af opgaven. Interview har
givet mig en forståelse af en prostitueres arbejdes forholde, måder og tilgange i hendes
arbejde med mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne, hvor den primær opgave
efter hendes udsagn er at tilfredsstille den enkeltes behov og ønsker.
Da interviewet er en lydfil lægger den ikke som bilag, men kan fremsendes ved forespørgsels
derom.
Spørgeskema
Jeg har lavet en kvalitativ spørgeskema, som jeg vil bruge til at besvare en del af
problemformuleringen. Tolv ud af atten havde svaret. Da jeg fik spørgeskemaerne tilbage, var
de besvaret kvantitativt, tros jeg ved afleveringen til hver enkelte, havde udbedt mig
uddybende besvarelser. Min første refleksion derpå, gik på at min udarbejdelse af
spørgsmålene ikke var gjort ordentlig, samt at jeg ikke tydligt nok havde bedt om uddybende
svar. Jeg har i bearbejdningen af spørgeskemaerne efterreflekteret og kommet frem til, at det
måske lige så meget skyldes emnet seksualitet, da dette som mit udgangspunkt for opgaven
emnevalg er et tabuemne. Det har været en svær og lang proces for mig, at nå frem til en
erkendelse for, at jeg alligevel kan bruge svarene, til besvarelse af
problemformuleringsspørgsmålet. Arbejdet dermed blev besværliggjort, da mine følelser
blokerede mig i denne proces.
Jeg har lavet samtykke erklæringer til anonymisering af institutioner og informanter, disses
forefindes som bilag 1 og 2.
Spørgeskemaerne lægger ikke som bilag, men kan fremsendes ved forespørgsels derom.
Til opstilling af opgaven og litteratur søgning, har jeg hentet inspiration i en bachelor opgave
fra UC viden (Jacobsen & Kvist, 2014).
7
Seksualitet
Seksualitet i et historisk perspektiv
Seksualitet var ikke set i hverken religiøse, retslige eller lægevidenskabelige sammenhæng før
for ca. 200 år siden, og blev først omtalt som et selvstændig begreb omkring 1800 tallet.
Dengang talte man om ægteskab, familier osv. - begrebet seksualitet blev ikke brugt i
talesproget.
Efter man begyndte at tale om og beskrive fænomenet, opstod der en frygt i samfundet. Man
frygtede moralsk samfundsmæssigt forfald, og derfor blev der sat visse begrænsninger for
seksuelle drifter. Ethvert udtryk for lyst og begær blev fra den lovgivende magt og kirken
fordømt. Seksualitet kunne kun accepteres inden for de ægteskabelige rammer mellem en
mand og kvinde, hvor målet var at viderefører familien. Det enkelte menneskes seksuelle
adfærd blev betragtet, som en del af personligheden, hvis ikke man var heteroseksuel og
monogam, blev det betragtet som unormalt og sygt. Mennesker med skiftende partner, sex
uden romantiske relationer og homoseksualitet, udgjorde en risiko for de samfundsmæssige
rammer, normer og moral, hvilket medførte at psykiatrien udviklede diagnoser for disse
”unormale” mennesker. Dette billede af seksualitet har eksisteret og præget den vestlige
verden markant de seneste 200 år.
Gennem opdragelsen er børn og unges seksualitet blevet undertrykt. Drenge fik fortalt, hvis
man rørte ved sine kønsorganer, kunne man blive blind og døv, derfor blev de puttet med
hænderne over dynen. Piger lærte ikke at løbe med drenge, at lysten til sex var forkert og sex
ikke var noget man talte om. Derfor har mange ældre kvinder opfattelsen af sex, som en pligt
i ægteskabet og har til formål at få børn. Dette har for mange medført et problematisk forhold
til lyst og seksualitet i voksenlivet.
Foucault1 siger, man skal betragte seksualitet som en naturlig lyst og en kilde til nydelse
(Idehen, 2013, s. 21). Fysiologisk set er kvinder og mænd bygget sådan, at mænds oplevelse
ved traditionelt samleje er orgasme-stimulerende, hvor imod kvinder ikke oplever traditionelt
samleje som orgasme-stimulerende, hvis ikke der indgår andre formere for berøring
(penetrerende sex (Idehen, 2013, s. 148)). Det har været en almindelig opfattelse at kvinders
behov bestod af nærhed og intimitet og at kvinder ikke havde så meget lyst til og behov for
sex som mænd. I dag menes der at kvinder med positive sex erfaring har lige så stor lyst til
1
Michel Foucault(1926-1984). Fransk sociolog og socialkonstruktivist.
8
sex som mænd, forskellen ligger i, hvad mænd og kvinder oplever som tilfredsstillende og
stimulerende.
I Danmark som i mange andre vestlige kulturer var normen, at den seksuelle drift var
acceptabel, når den udlevedes i faste monogame og heteroseksuelle parforholde. Idealerne om
ægteskabet har gennem de sidste 50-60 år ændret sig. Hvor det før var helligt, ubrydeligt og
noget man blev i, uanset om man var lykkelig eller ej, er idealerne og forventningerne til
ægteskab i dag ikke, at man nødvendigvis bliver sammen for en hver pris resten af livet, men
at man bliver sammen så længe forholdet/ægteskabet opleves tilfredsstillende for begge
parter. Sex har i dag mere det formål at stimulere sanserne og være afstressende, give gode
oplevelser, samt at skabe glæde og samhørighed mellem mennesker (Idehen, 2013, s. 20-25).
Man har i dag en mere afslappet forhold til sex og seksualitet, alligevel skinner de normer og
værdier, der har hersket igennem tiden stadig frem. Bl.a. i den pædagogisk praksis inden for
arbejdet med mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevner virker det som om, der
stadig er berøringsangst for emnet.
Ser man tilbage i historien for denne brugergruppe, blev de betragtet som aseksuelle
mennesker, hvis de udviste et seksuelt behov, blev det betragtet som et problem. I 60’erne
begyndte man at diskuterer deres seksualitet, men først i 1989 da Socialministeriets første
seksualvejledning udkom, anerkendte man offentlig denne brugergruppe som seksuelle
individer (Johansen, Thyness, & Holm, 2001, s. 28). Mange boede stadig på store
centralinstitutioner, med kønsadskilte afdelinger og sovesale, hvilket medførte en meget ringe
mulighed for, at de kunne skabe en naturlig seksuelle identitet (Buttenschøn, 2001, s. 11).
Med Serviceloven i 1998 anerkendes det at mennesker med fysisk og psykisk nedsat
funktionsevne har de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker; det
præciseres at alle bor i egen bolig og har ret til et privatliv, med mulighed for at på egne
premisser at udfolde sig. Dette medførte en betydelig forbedring af livsvilkår og
livsbetingelser for denne brugergruppe (Henningsen, 2001, s. 7).
En forståelse for hvordan man historisk gennem tiden har set på mennesker med fysisk og
psykisk nedsat funktionsevnes seksualitet er dog ikke nok. Selvom der på det
samfundsmæssigt niveau er lavet retningslinjer og vejledninger, er det også vigtigt at have en
forståelse for seksualitetens udviklingsfaser, samt hvilke fejludviklinger mennesker med
fysisk og psykisk nedsat funktionsevner kan får i disse udviklings processer. Sexologen
Jørgen Buttenschøn har beskrevet disse seksuelle udviklingsfaser.
9
Den seksuelle udvikling
I dette afsnit vil jeg se på børns udviklingsfaser genneralt og hvilke udfordringer og betydning
disse generelle udviklingsfaser har for mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne
på sigt.
0-1½ er trygheds og sansefasen. Det er i denne fase menneskets seksualitet udvikles, dette
rodfæstes i at spædbarnet føler tryghed og ingen frygt. Barnet sanser og oplever med hele sin
krop. Moderens rolle som omsorgsperson spiller en vigtig rolle for barnets seksuelle
udvikling. Det er hende der med nærhed og tryghed, skaber den fundamentale forudsætning
for et barns vellykkede voksen seksualliv (Buttenschøn, 2001, s. 38-39).
Et barn med nedsat funktionsevne kan i denne fase, blive gjort tryghedssøgende og passiv af
deres forældre, hvilket kan få fatal betydning for det handicappede barns seksuelle udvikling.
Dette skyldes, at forældrene beslutter at passe barnet med stor kærlighed og omsorg, for at
skjule deres sorg og mulige skuffelse over at have fået et handicappet barn, som ikke svarer til
deres forventninger. Reagerer forældrene med synlig skuffelse, kommer det handicappede
barn til at føle sig anderledes og mindre værd. Ligegyldig om forældrene reagere på den ene
eller anden måde, kan det vanskeliggøre barnets seksuelle udviklingsproces, når det senere i
livet skal vælge, hvordan det skal indrette sig seksuelt (Buttenschøn, 2001, s. 47-48).
1½-4 år er selvstændighedsfasen, barnet udvikler selvstændighed, selvtillid og selvsikkerhed i
denne fase. Det er også i denne fase, der udvikles erogene zoner omkring endetarmsåbningen
(Buttenschøn, 2001, s. 39-40).
Forældre til et barn med nedsat funktionsevne kan have svært ved at finde områder, hvor de
kan give deres barn ros og opmuntring, da disse børn lærer langsommere end andre børn.
Forældrene er måske ikke ovre deres egen krise over at have fået et handicappet barn, hvilket
kan medfører de ikke stiller relevante krav, men opdrager i stedet barnet overbeskyttende for
at passe på det. Resultatet af disse handlinger kan være, at barnet ikke oplever livets
vanskeligheder og derfor ikke lærer, hvordan de skal takles. Dette kan betyde at barnet
oplever en uselvstændighed og usikkerhed, som kan føre til konflikter, mangel på selvtillid og
gør barnet sårbar over for de nederlag, som høre med til ungdommens sværmeri og
forelskelse. Nogle opdrager barnet i denne fase til at kroppen, afføring, sex – det at lege med
egne kønsdele og sige ”frække ord” – ord som de nærmeste ikke selv kender betydningen af,
som noget meget skamfuldt. Dette kan medføre at disse børn bliver fastlåste i deres seksuelle
10
udvikling og resten af livet føler skam, når de oplever seksuelle lysten (Buttenschøn, 2001, s.
48-49).
4-6 år er kønsidentifikationsfasen, som er fasen, hvor barnet tager stilling til om det vil
”påtage” sig sit eget køn. I denne fase bliver barnet jaloux på dets forældre af det modsatte
køn, hvis denne proces ikke kommer positiv på plads, kan det få stor betydning for barnets
frigørelsesproces i puberteten. Det betyder, hvis barnet ikke får afklaret dette ambivalente
forhold til de voksne, kan det udvikle skyldfølelse, som så kan virke hæmmende på den
seksuelle udvikling. (Buttenschøn, 2001, s. 40-42).
Mange børn med nedsat funktionsevne udvikler aldrig en rimelig kønsidentitet, fordi de
fastlåses i et afhængighedsforhold til forældrene, derved kommer de ikke til at oplev sig selv
som selvstændige personligheder. Dette skyldes formentlig at disse børn opholder sig mere i
hjemmet end andre børn, dette skaber et stærkere bånd og sammenhold i familien, hvilket på
mange måder kan være positivt for barnet, men på den lange bane skaber denne tryghed en
vis usikkerhed for barnet opfattelse af verden uden for hjemmet (Buttenschøn, 2001, s. 49).
6-12 år er den skjulte fase. I denne fase udvikles og modnes barnet socialt, samtidig ”går” det
på opdagelse, viser interesse og er undersøgende for kroppens udvikling, ved at sammenligne
sig med jævnaldrende. Når barnets kønsmodning indtræder, betragtes fasen som afsluttet
(Buttenschøn, 2001, s. 42-43).
I denne fase kan børn med nedsat funktionsnedsættelse have det svært. De kan oplev
intellektuelle nederlag, uanset om de går i folkeskole eller specialskole, de kan ikke længere
skjule deres svagheder på dette punkt. De af disse børn, som har været integreret, ender ofte i
et ingenmandsland og dem med dårlig selvtillid, vil føle sig udenfor. De lever i perferien af de
normales verden, det er ikke nemt at finde venner og kærester, derved bliver det også svært at
udforske deres egen seksualitet.
12-18 år dette er pubertetsfasen, her skal de tidligere års erfaring og udvikling samles. Den
store løsrivelses proces fra familien finder sted i denne fase. Barnet finder sin egen livsstil,
personlighed og seksualitet (Buttenschøn, 2001, s. 43-45).
Opgaven i denne fase er at finde egen livsstil, personlighed og seksualitet, det er den
vanskeligste fase for ”børn” med nedsat funktionsnedsættelse. Det er ofte her, det går galt og
de færreste slipper gennem uden hjælp. Deres seksualitet er uforløst og de ved ikke hvad de
skal stille op med den (Buttenschøn, 2001, s. 50-51).
11
Den seksuelle udvikling består ifølge Buttenschøn af flere stadier, der skal ende med, at
barnet skal løsrive sig fra sin familie, finde sin egen seksualitet og dermed danne sin egen
seksuelle identitet. For mennesker med nedsat funktionsevne kan det være svært at komme
gennem disse faser, dette kan skyldes en manglende kognitive forståelse. Rent kognitiv
forbliver nogle store børn, som er i en voksen krop, der har nogle fysiske behov, som svarer
til kroppens alder. Udviklingen kan også begrænses af forældres og pædagogers øget omsorg,
hvorved der ikke stillet de krav og rammer, der skal til for at udviklingen sker inden for de
forskellige faser.
Den normale seksuelle udvikling ender i sidste ende ud med, at det enkelte menneske løsriver
sig fra sin familie og danner sin egen seksualitet. For mennesker med fysisk og psykisk nedsat
funktionsevne kan der opstå en fejludvikling i de forskellige udviklingsfaser. Denne
fejludvikling kan skyldes nedsat intelligens, der kan hæmme forståelsen for den seksuelle
modning, som kroppen gennemgår. Omsorgspersonernes mangelende forståelse og accept
spiller en væsentlig rolle, da den øget omsorg kan begrænser og fastholde barnet i sin
udvikling, fordi der ikke stilles krav og barnet måske ikke møder jævnaldrende, som det kan
identificer sin med.
Overstående er med reference til Buttenschøn, det giver en forståelse af hvilke faktorer der
kan være medvirkende til en fejludvikling af et menneskes seksualitet og hvad pædagogen
skal være opmærksom på og tage højde for, når man skal hjælpe det enkelte menneske med
nedsat funktionsevne omkring dets seksualitet og seksuelle identitet.
Da den seksuelle identitet bliver dannet i disse udviklingsfaserne og har betydning for det
enkelte menneskes seksuelle identitet.
Den seksuelle identitet
Et menneskes seksualitet er individuelt og en vigtig del af vores identitet, som består af flere
forskellige elementer – kønsidentitet, seksuel orientering og seksuelle præferencer (Idehen,
2013, s. 40). Igennem barndommen og ungdommen udvikles og grundlægges kønsidentiteten,
som kan deles op i tre elementer: 1. Det biologiske køn, knytter sig til, hvilket biologisk køn
man fra fødslen har. 2. Det oplevede køn, er hvilket køn man føler man tilhører eller burde
tilhører. Man kan ikke se på et menneske, hvilket oplevet køn det har, det kommer først til
udtryk, når det selv fortæller om det. 3. Det udtrykte køn, omhandler hvordan man vælger at
præsentere sig selv, det kan være gennem navn, tøj, adfærd og interesser, som udtrykkes mere
12
eller mindre maskulint eller feminint.
Kønsidentitet
Der er overensstemmelse mellem de tre del
af kønsidentiteten hos de fleste mennesker.
På modellen ved siden af, ses
kønsidentiteten når den er i
overensstemmelsen, hvis man derimod fx
oplever sig som mand, udtrykker sig som
(Laursen, 2009, s. 14)
kvinde og biologisk er kvinde opstår der uoverensstemmelser og personen kaldes transkønnet.
Et menneskes kønsidentitet fortæller nødvendigvis ikke noget om personens seksuelle
orientering, det handler om hvem eller hvad den enkelte føler sig seksuelt tiltrukket af. Man
kan se sig selv som heteroseksuel, homoseksuel mm. Desuden handler det om hvilke
præferencer man har og ynder at udleve seksuelt (Idehen, 2013, s. 40-57).
Da man ikke kan se, hvordan et menneskets seksuelle identitet er, mener jeg, at man over for
brugeren skal være undersøgende, behjælpelig og i dialog om hans/hendes seksualitet, fordi
som udgangspunkt kan man ikke se, hvilken orientering og præferencer de har og er til. Eks.
en kvindelig bruger kan godt have overensstemmelse i alle tre del af kønsidentiteten, men
man kan ikke se om hun seksuelt er til mænd eller kvinder. Ligeledes skal man som pædagog
skabe fortrolighed og udvise respekt for brugerens seksualitet, for at brugeren trykt kan
henvende sig for at få hjælp og vejledning i forhold til sine seksuelle behov.
Seksualiteten er tilstede hele livet i skriftende grad som et basal behov. Seksualitet er medfødt
og forsvinder ikke pga. sygdom, alderdom og handicap. Det vil sige, det har ingen betydning
om man er et menneske med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne, man har stadig et
seksuelt behov. Alle mennesker oplever at deres seksualitet viser sig regelmæssigt og vil
tilgodeses (Buttenschøn, 2001, s. 19). Uanset vores seksuel identitet, er det ens for os alle, at
vi er født med et seksuelt behov.
De seksuelle behov
De seksuelle behov er en del af den seksuelle identitet. Man er født som et seksuelt individ,
hvor den seksuelle drivkraft er tilstede i mere eller mindre grad gennem hele livet. De
seksuelle behov er mere konkrete og nemmere at forholde sig til end identiteten.
Da de seksuelle behov intet har med intelligens eller kropsbygning at gøre, kan man antage, at
mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne har et seksuelt behov. Der er forskel
på hvor tydlige brugerne viser deres behov, men i den pædagogisk praksis er det vigtigt at
pædagogen tilgodeser og er undersøgende, både over for de bruger som viser de har et
13
seksuelt behov og også for dem som er mere passive, der er ingen, der må antages at være
aseksuelle.
De seksuelle behov kan ifølge sexologen Jørgen Buttenschøn deles i to kategorier. De
psykologiske, som er de mere følelsesmæssige behov og de fysiske, der er de rent kropslige
og synlige behov. Ned stående skemaer viser nogenlunde forløbet af udviklingen, som
begynder i den første barndom.
Den psykologiske seksuelle udvikling









Tanker og drømme om seksualitet
Erotiske fantasier og forestillinger
Ønsket om at høre sammen men nogen
At få en kæreste i drømme
At have, eller opfinde en statuskæreste man kan prale med
At få en skole- eller barnekæreste
At få en ”holde i hånd” kæreste
At få en ”kysse-kramme” kæreste
At have samleje med sin kæreste
Udviklingen begynder fra oven og fortsætter kronologisk nedefter. Når først et seksuelt ønske
eller behov er erkendt bevares den resten af livet.
Den fysiske seksuelle udvikling










Tryghed gennem tæt kropskontakt
Fysisk nærhed og berøring
Kys, kram og kærtegn
Seksuelle kropsfornemmelser
Udvikling af hypofyse- og kønshormoner
Erektion og sædafgang hos drenge
Lubrikation og menstruation hos piger
Pirren omkring erogene steder på kroppen
Ønsket om at tilfredsstille sig ved onani
Ønsket om at tilfredsstille sig ved samleje
De fysiske seksuelle behov bevares ligesom de psykiske behov livet igennem.
Behovsudviklingen følges hos de fleste mennesker ad, ved at der er harmoni i udviklingen af
den psykiske og fysiske udvikling. Det er ikke helt det samme for mennesker med fysisk og
psykisk nedsat funktionsevne, det kan forekomme at udviklingen på det psykiske og det
fysiske plan ikke følges harmonisk ad. Det kan iagttages at på det psykologiske plan standser
behovsudviklingen på et eller andet udviklingstrin og kommer ikke længere. Kroppens fysiske
behov udvikles uanset hvor lidt og hvor meget de psykologiske behov udvikler sig.
14
Betydningen af dette kan være, at man står over for mennesker med fysisk og psykisk nedsat
funktionsevne, hvis personlige seksuelle behov ikke harmonerer på det psykologiske og det
fysiske plan (Buttenschøn, 2001, s. 33-36).
I min anden praktik oplevede jeg en ung nonverbal mand med fysisk og psykisk nedsat
funktionsevne, hvis fysisk og psykiske behovs udvikling ikke var i harmoni. Dette sås ved at
han fysisk fik rejsning og berørte sit kønsorgan, men havde ikke udviklet teknikken til at
tilfredsstille sig selv. Hvis man griber ind og fx vil igangsætte en foranstaltning, så han kan få
udløsning, uden at se på og have en forståelse for hans fysiske og psykiske udvikling, kan det
skabe konflikter og pædagogens handling kan opfattes som et overgreb.
For at finde ud af, hvordan man tilgodeser brugeren behov, så både den fysiske og psykiske
udvikling sker på bedst muligt måde, vil jeg se på Maslows behovspyramide.
Maslows behovspyramide
Abraham Maslow var amerikansk
psykolog, som i 1954 udgav et
værk, hvori han præsenterede
behovspyramiden (Idehen, 2013,
s. 15). Maslows grund ide med
behovspyramiden er at forklare,
hvad der får mennesket til at
handle, samt hvad der er
drivkraften bag de menneskelige
handlinger. Opdelingen i
behovspyramiden viser at
menneskets behov kan opdeles hierarkisk. Pyramiden opdeles yderligere i to kategorier - den
fysiologiske også kaldet mangelbehov, som er placeret i de tre nederste lag, der først skal
tilfredsstilles. Før de mere psykologiske behov, som ligger øverst i pyramiden, kan få
indflydelse. Hvilket betyder, at behovene er nødvendige at få dækket, før der er overskud til at
dække andre behov (Idehen, 2013, s. 16). Fx et spæd barn, som lige er blevet ammet, fået
skiftet ble og moderens fulde opmærksomhed, trænger højst sandsynligt til at sove. Barnet får
her dækket mere end et behov fra pyramidens forskellige niveauer, hvilket er behovet for
ernæring samt behovet for sikkerhed og social samvær.
15
Behovet for sex er placeret i pyramidens nederste lag og seksuel intimitet i tredje lag.
Maslows mening hermed er at det enkelte menneskes behov for fysisk kontakt, nærvær,
opmærksomhed, seksualitet, kærlighed og sociale tilhørsforholde kan betegnes som
mangelbehov. Dækkes disse behov ikke kan det medføre at det enkelte menneske føler sig
frustreret og utilfredsstillet, hvilket gør at det ikke kan finde overskud til andre behov og
interesser (Idehen, 2013, s. 17). Fx en voksen mand med nedsat psykisk funktionsevne, som
plejer selv at kunne onanere, kan ikke får rejsning. Manden forsøg gentagende gange over en
længere periode at onanere, problemet løser sig ikke. Her er det tale om en udækket
mangelbehov i form af manglende seksuel tilfredsstillelse. Manden beder personalet om
hjælp, hvilket ignoreres - efterhånden får han en aggressiv og grænseoverskridende adfærd.
Eksemplet viser, at hvis den seksuelle behov ikke tilgodeses, har det en negativ indflydelse på
mandens liv, hvilket kommer til udtryk i hans sociale adfærd.
Nedenfor vil jeg undersøge sundhed og seksualitet, dermed afklare dette perspektiv i forhold
til mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne ud fra livskvalitet og følelsen af
sammenhæng på en objektiv, subjektiv og sundhedsmæssigt måde.
Sundhed og Seksualitet
Seksuel sundhed er ifølge WHO’s definition; ”… Seksualitet har indflydelse på vore tanker,
følelser, handlinger og samvær og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en
fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret”
(Henningsen, 2001, s. 3). Ud fra dette citat undre det, som før nævnt, at seksualitet stadig er et
tabuemne. Man kan stille sig spørgende over, hvorfor seksualitet ikke altid er på dagsordene
og et af pædagogernes fokus punkter?
Både i forhold til menneskers helbred og velvære er et velfungerende sexliv af en væsentlig
betydning for sundhed og sygdom. På tros af dette får seksualitet ikke den store
opmærksomhed i sundhedsarbejdet, på peges der i en rapport fra Vidensråd for forebyggelse
om Seksualitet og sundhed (Graugaard, Pedersen, & Frisch, 2012, s. 5)
”……… psykisk sygdom og funktionsnedsættelse kan medføre seksuelle problemer, men også
at seksuel mistrivsel kan føre til nedsat sundhed eller forværre en i forvejen bestående
lidelse” (Graugaard, Pedersen, & Frisch, 2012, s. 5). Dette kan tolkes som, hvis de seksuelle
behov ikke tilfredsstilles forringes menneskets velbefindende og trivsel. Ligeledes kan
seksualitet påvirkes i en positiv retning og højne sundheden og livskvalitet.
Samtidig skal man have øje for denne brugergruppes rettigheder. I FN’s konventionen artikel
16
19c står der, at handicappede har: ”Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i
samfundet”……… at samfundets tilbud og faciliteter til den almene befolkning er tilgængelige
for personer med handicap på lige fod med andre og tager hensyn til deres behov”
(handicapråd, Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forholde, 2014). Dette
understreger at mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne skal have de samme
muligheder, som andre mennesker, for at opleve deres egen seksualitet og have seksuelle
foreholde (Henningsen, 2001, s. 7).
Den seksuelle sundhed set ud fra rapporten og de lovmæssige rettigheder for mennesker med
fysisk og psykisk nedsat funktionsevne, tydeliggør pædagogens fokus og ansvars områder i
arbejdet med brugernes seksualitet, for at sikrer den enkelte brugers udvikling, trivsel og
livskvalitet. Man skal altid i arbejdet med andres seksualitet respektere deres rettigheder og
tilgodese deres behov.
Sundhed og livskvalitet hænger nøje sammen, derfor vil jeg se nærmere på disse to begrebers
sammenhæng i forhold til mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne.
Livskvalitet
Livskvalitet forbindes ofte med menneskets evne til at mestre livet, det vil sige, at mennesket
uden at være afhængig af andre kan klare og mestre sit eget liv, samt at livet skal være godt,
men det er meget mere end det! Livskvalitet kendes som en proces, der igennem hele livet er i
udvikling. Følelsen af livskvalitet er ikke noget man opnår og forbliver i resten af livet.
Grunden hertil er at livskvalitet forandres og påvirkes af de omgivelser vi færdes og er i, hvor
man er i livet og det der sker i samfundet omkring os. Det vil sige, at for det enkelte
menneske er livskvalitet ikke kun et privat anliggende, men også et fælles anliggende for hele
samfundet. Derfor kræver det menneskelig indsigt, viden, forståelse, tolerance og
rummelighed at forstå livskvalitet (Henriksen, 2007, s. 20-23).
Den svenske psykolog Madis Kajandi har udarbejdet en model, for at kunne arbejde med
menneskers livskvalitet. Til at forklare livskvalitet på en teoretisk måde, kan hans model
bruges, fordi den er bred og rumlig. Den er så general, at den kan bruges til at forstå flere
samfundsgruppers forudsætninger for livskvalitet, her i blandt mennesker med fysisk eller
psykisk funktionsnedsættelse. Modellen består af tre hovedområder - ydre livsvilkår,
interpersonelle relationer og indre psykologiske forhold (Henriksen, 2007, s. 23-26).
17
Modellen er opstillet således
.
(Henriksen S. B., 2002)
De tre hovedområder
Ydre livsvilkår
Fokus er her på de materielle ting. For at kunne få de mest basale ting, som mad, tøj og husly
er der brug for forskellige ressource og midler. En vis form for økonomisk baggrund skal et
hvert menneske have for overhoved at kunne overleve. Oplevelsen af livskvalitet handler ikke
kun om de gratis glæder. Med et arbejde kan man skabe livskvalitet, fordi det giver
økonomiske muligheder, til at opnå det man ønsker, samtidig kan det give et menneske
følelsen af selvværd og identitet (Henriksen, 2007, s. 24).
Mennesker med fysisk eller psykisk nedsat funktionsnedsættelse har typisk en sparsom
økonomi, da deres indkomst typisk er førtidspension, hvilket ikke er et særlig stort beløb.
Deres rådighedsbeløb vil ofte ikke være særlig stort, når de faste udgifter er betalt. Derfor kan
deres ønsker om købesex eller andre hjælpemidler til af få stillet deres seksuelle behov,
begrænses af økonomien. Rolle som pædagog kan her være at hjælpe med at finde muligheder
så brugerne kan opnå deres ønsker, ved fx at finde hjælpemidler til fordelagtige priser. Under
mit interview med ”Pussycat” faldt snakken på netop brugernes økonomi, derved fortalte og
viste hun mig, hvordan man selv kan lave en ”kunstig” vagina, ved hjælp af en frysepose, et
viskestykke og glidecreme, hvilket er betydeligt billigere end at købe en.
18
Interpersonelle relationer
Relationen til andre mennesker er vigtig for menneskets egen selv opfattelse og for de fleste
er fælleskabet og samværet med andre af stor nødvendig betydning for at have et godt liv.
Intet menneske er en øde ø – dermed menes at ingen isoler sig af lyst, vi er som mennesker
grundlæggende relationelle væsner, som forstår og virkeliggør os selv bedst i forhold til
andre. Vores partner, venner, familie – forældre og egne børn, samt andre i vores nærmiljø er
de vigtigste personer i vores liv (Henriksen, 2007, s. 25).
Relationer til partner og venner kan være de største udfordringer at skabe for mennesker med
fysisk og psykisk nedsat funktionsevne, hvilket kan medføre problematikker omkring denne
brugergruppes seksualitet. Det er pædagogens rolle at hjælpe til med at skabe relationer til fx
jævnaldrende, da man lære og udvikler sig i sammenværet og relationen til andre, samt at give
brugeren redskaber til at være i nærrelation til et andet menneske, på den måde kan brugeren
finde sin egen seksualitet og dermed opnå et seksuelt liv.
Indre psykologiske forhold
Dette handler om den subjektive side af livskvalitetsbegrebet, som er menneskets personlige
oplevelse af livet. Udgangspunktet for det enkelte menneskes opfattelse af livskvalitet tager
det i dets livsbaggrund, hverdagsbevidsthed, selvforståelse og forventninger til fremtiden. For
at mennesket føler, at livet er godt og meningsfyldt, skal de vigtigste behov tilfredsstilles –
disse livskvalitetsbehov kommer til udtryk i menneskets oplevelse af engagement, frihed,
trykhed, glæde og andre følelsesoplevelser som selvtillid og selvaccept (Henriksen, 2007, s.
25-26).
Et mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne, der er engageret i sit liv og som
har frihed til at udleve det, kan udnytte det fuldtud. Den bruger, som kan accepter sig selv, vil
også have mulighed for at udlev sine seksuelle ideer og fantasier. Dette vil for brugeren
betyde, at det kan glæde sig over og nyde livet, med et aktiv sexliv, samliv og i et evt.
kærlighedsforhold. Pædagogens rolle vil være at støtte, vejlede og anerkende brugerens
behov, i det omfang der er behov for det.
Madis Kajandi har hentet elementer hos samfundsforsker og psykolog Siri Næss. Hendes
tilgang til livskvalitet er psykologisk og individcentreret, hun fokuser på at livskvalitet er
subjektets egen fortolkning og oplevelse af livet. Det, der ikke er så håndgribeligt, og som
ikke kan måles, vejes og beskrives objektivt. Det, som er afgørende for hendes definition af
livskvalitet, er de så kaldte bløde sider ved livet. Siri Næss’ måde at se på livskvalitet rummer
19
positive følelser og relationer, der for alle samfundsgrupper er vigtige for at de kan opleve
livet som godt i deres egen specielle situation (Henriksen, 2007, s. 26-27).
Siri Næss’ fire hovedområder
”En person har højere livskvalitet i jo højere grad personen er aktiv, har samhørighed, har
selvfølelse og har en grundstemning af glæde” (Henriksen, 2007, s. 26).
Det er de bløde sider, som er er afgørende i Siri Næss’ definition af livskvalitet. Hun opfatter
livskvalitet psykologisk og individcentreret, dette er ikke så håndgribeligt, fordi det er de
subjektive forholde i livet, som ikke kan beskrives, vejes og måles objektivt (Henriksen,
2007, s. 27).
Aktiv
At være aktiv betyder at bruge og udvikle sine evner og muligheder, samt at interesser sig for
og engagerer sig i noget uden for sig selv. Desuden er det at være aktiv også at have energi,
overskud, frihed og oplevelsen af selvkontrol. At være aktiv handler om, at de handlinger og
beslutninger man tager skal opleves meningsfuldt (Henriksen, 2007, s. 26-27).
For mennesker med fysisk og psykisk funktionsevne er aktiv deltagelse omkring deres egen
seksualitet en forudsætning for oplevelsen som meningsfuldt. De skal føle frihed til at vælge
og opleve selvkontrol over egne handlinger, hvilket er selvrealiserende og giver muligheder
for, at brugeren er aktiv omkring deres egen seksuelle udvikling og interesser.
Samhørighed
Samhørighed er at have relationer. At man har mindst et nært og gensidigt relation til et andet
menneske, samt at have og føle et tilhørsforhold til en gruppe (Henriksen, 2007, s. 27).
Mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne har samme behov for samhørighed
som alle andre. Som pædagog har man en stor opgave i at hjælpe brugerne til at skabe disse
relationer, ved at tage udgangs punkt i hvad og hvordan brugeren ser og ønsker samhørighed
og definere livskvalitet.
Selvfølelse
At have følelsen af at mestre og stole på egne evner er at have selvfølelse, det skaber
selvsikkerhed. Samt at leve op til egne normer, acceptere sig selv og ikke at have følelsen af
skyld og skam (Henriksen, 2007, s. 27).
Jeg mener, at mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne selv skal have
indflydelse, selvbestemmelse og accept for deres liv og seksualitet, derved skabes selvfølelsen
og følelsen af skam og skyld opstår ikke.
20
Grundstemning af glæde
Grundstemningen af glæde skabes ved at have oplevelser af skønhed, samhørighedsfølelse
med naturen, være åben og modtagelig for den ydre verden, samt at glæde, lyst, velvære og
livet er rigt og givende, dette er grundstemningen (Henriksen, 2007, s. 27).
Det enkelte menneske skaber denne grundstemning at glæde ved, at stå ved og være tryg ved
sine psykologiske behov og ved at få sine fysiske behov stillet, fx lysten til orgasme kan
tilfredsstilles ved berøring, onani, samleje eller på andre måder og derved opstår følelsen af
glæde, nærvær og evt. kærlighed, som en glædes følelse.
Siri Næss’ definition af livskvalitet er værd at arbejde med, fordi den rummer en række
positive følelser og relationer, som alle mennesker i alle samfundsgrupper har brug for at
opleve, for at livet kan opleves som godt. Jeg mener, at hvert enkelte menneske har ret til at
have sin egen opfattelse af livskvalitet (efter Siri Næss’ definition) og blive accepteret derfor.
Forståsen og forudsætningen for livakvalitet er af både subjektiv og objektiv dimensioner.
Den enkeltes følelser og tanker bygger på det subjektiv, hvor det objektiv afhænger af ydre
levekår og interpersonelle relationer.
Seksualitet kan også ses som det enkelte menneskes livskvalitet gennem fænomenet sundhed.
Til at definer sundhed har jeg valgt den salutogenetiske ide, en teori som er udarbejdet af
Aaron Antonovsky og hvis grund ide er, hvad der gør og holder mennesker robuste, sunde og
raske. Det vil sige at man har fokus på sundhed i stedet for sygdom (Jensen, 2000, s. 84-85).
Antonovsky
Antonovsky’ salutogenetiske ide indebærer, at man fokuserer på, hvad der gør folk raske og
ikke hvad der gør folk syge. Det gøres ved i mindre grad at fokuserer på stressorer og
risikofaktorer, hvorimod at have fokus på mestrings-strategier og ressourcer. Iflg.
Antonovsky’ studier karakteriserer han robuste mennesker, som dem der har følesen af
sammenhæng (Jensen, 2000, s. 96).
Følelsen af sammenhæng er sammensat af tre begreber – begribelighed, håndterbarhed og
meningsfuldhed.
Begribelighed handler om de stimuli, der opleves fra ens indre og ydre miljø, er forudsigelige,
forståelige og strukturerede (Jensen, 2000, s. 88).
Håndterbarhed vedrører at der står tilstrækkelige ressourcer til ens rådighed, til at møde de
krav, der stilles af disse stimuli (Jensen, 2000, s. 88).
Meningsfuldhed er motivationskomponenten – det handler om hvorvidt kravene, som man i
livet stilles overfor, er udfordringer, der er værd at engagere sig i (Jensen, 2000, s. 88).
21
Følelsen af sammenhæng
(Sense of Coherence) kommer
iflg. Antonovsky’ teori af tre
livslange læringsprocesser,
hvor forudsigelighed,
belastningsbalance og
delagtighed lægger til grund for
de tre komponenter
begribelighed, håndterbarhed
og meningsfuldhed, som vist i
modellen (Syddansk, 2014).
Antonovsky interesser sig ikke
for, hvordan en sygelige
http://www.sifolkesundhed.dk/Forskning/Befolkningens%20sundhedstilstand/Mental%20
sundhed/Salutogenese.aspx#top
tilstand er opstået eller under
hvilke forholde. Hans interesse ligger ved, hvilken modstandskraft, ressourcer og
raskhedsfaktorer et menneske har, der er medvirkende til dets følelse af sammenhæng.
Dermed forstås at et velfungerende sexliv kan medvirke til beskyttelse faktorer i sundheds- og
sygdomsøjemed (Graugaard, Pedersen, & Frisch, 2012, s. 20).
For at forstå de underfundige drifter bag seksualiteten betydning for et menneskes livskvalitet,
udvikling og trivsel, skal ens tilgang til sundhed være positiv og åben. Man skal ikke se
handicappede som syge, de er syge, hvis de har fx influenza, som svækker immunforsvaret,
ikke fordi man for eksempel har spastisklammelser eller intellektuelle vanskeligheder. Da
mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne ikke betragtes som syge, kan det som
udgangspunkt antages, at de har seksuelle drifter og behov der skal tilfredsstilles som alle
andre.
For at belyse min forforståelse af den pædagogisk arbejdspraksis med emnet seksualitet, til en
forståelse af egen personlighed inden for emnet, der eventuelt kan udmunde i en nyt
forforståelse for den pædagogiske arbejdet område med seksualitet. Vil i næste afsnit se på
pædagogens rolle med fokus på lovgivningen, habitus, de 3 p’er og etik.
22
Pædagogens rolle
Ifølge Jørgen Buttenschøn, er der en gennemsnitsopfattelse af seksualitet, som er dansk eller
nordisk, men som kan være forskellige i opfattelsen og nuanceret fra landsdel til landsdel,
imellem forskellige sociale lag og blandt forskellige kredse. Samfundsopfattelse er, også via
lovgivningen, at give hvert enkelt person ret til selv at bestemme sin seksuelle adfærd
(Buttenschøn, 2001, s. 181). I arbejdet med andre mennesker, er vi mange gange vores eget
værktøj og formidler af samfundets normer og kultur. Derfor kræver det, vi har udviklet vores
egen dømmekraft og selvbevidsthed (Lohse, Schultz, Skotte, & Hansen, 1999, s. 4). Hvordan
gør man så det? Hvad kan få pædagogerne til at rykke eller ligefrem ændre sine holdninger, så
seksualitet ikke fortsat behandles som et tabuemne, men som et tema?
Jeg vil nedenfor se på pædagogens rettighed og arbejdsbetingelser ifølge lovgivningen, samt
undersøge habitus begrebet og derved få en bredere forståelse for menneskets personligheds
opfattelse. Yderligere vil jeg se på, hvordan man eventuelt kan skille det private område fra
sit arbejde, ved hjælp af de 3 P’er. Til sidst ser jeg på etik begrebet i forhold til, hvordan man
kan arbejde med sine personlige følelser og holdninger, så man får en mere positiv og bredere
forståelse for det seksuelle behov brugerne har og man som pædagog skal hjælpe med.
Lovgivningen
Mennesker med fysiske og psykiske nedsat funktionsevne, har grundlæggende de samme
rettigheder som alle andre, også i forhold til seksualitet er de samme regler gældende
(Holmskov & Skov, 2012, s. 49).
Socialstyrelsen lavet i 2012 en håndbog, der bland andet fortæller, hvilke rettigheder brugerne
har i forhold til vejledning og seksualoplæring og den beskriver b.la. de retslige rammer og
retningslinjer, som pædagogen skal arbejde efter. Hvilket betyder, at i pædagogisk praksis må
man være både emotionel og intellektuelt i stand til at accepter og hjælpe brugerne med deres
seksuelle behov og ønsker (Johansen, Thyness, & Holm, 2001, s. 14).
Det har stor betydning for pædagogen at vide, hvad skal, kan og må man i seksualvejledning
og –oplæring af mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne (Holmskov & Skov,
2012, s. 20).
Hvad skal man?
 Have borgerens samtykke, helst skriftlig,
 Respekterer tavshedspligten,
 Have fokus på brugeren ret.
Hvad kan man?
 Inddrage lederen (af hensyn til brugeren og pædagogens retssikkerhed)
23

Få en kollega til at varetage den seksuelle opgave, hvis man er brugerens primær
omsorgsperson.
Hvad må man? (Det er ikke strafbart) (Holmskov & Skov, 2012, s. 36)
 At hjælpe med oplæring til onani,
 At yde hjælp til personer, der ønsker samleje med hinanden,
 At hjælpe med at kontakte en prostitueret.
I forhold til prostitution gælder det, at prostitution i sig selv ikke er strafbart. Straffelovens §
229 kriminaliserer bagmandsvirksomhed i relation til prostitution.
Efter bestemmelsen er det bl.a. strafbart at fremme kønslig usædelighed ved for vindings
skyld eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mellemmand mellem en prostitueret og
en kunde. Imidlertid må det antages, at straffelovens § 229 ikke finder anvendelse i tilfælde,
hvor en anvisning uden betaling foretages i forbindelse med seksualoplæring af en person
med funktionsnedsættelse (Holmskov & Skov, 2012, s. 53).
Det er vigtigt, hvis man skal kontakte en prostitueret til en bruger, at det skal være en, der
yder den service, som brugeren har brug for. Derfor er det også vigtigt at have snakket med
brugeren, inden man formidler kontakten og at finde ud af, hvad brugeren helt præcis er
interesseret i og med borgerens samtykke at formidle det videre.
Jeg brugte meget lang tid under min søgen efter Pussycat. Man kan jo altid være kritisk, men
jeg følte, at hun arbejdede med hjertet og det er vigtigt, for at brugerne får det de ønsker og
har behov for. Jeg har oplevet på en institution, hvor jeg arbejde, at en bruger bestilte besøg af
en prostitueret i en time, efter 15-20 minutter gik hun igen. Pussycat sagde flere gange, at hos
hende får man en time, hvis det er, det man aftaler og betalte for, kan man kun få en
udløsning, nusser, snakker og/eller massere hun resten af tiden. Efter min mening, er det
meget reelt og givtig for brugeren.
Det må man ikke: (Holmskov & Skov, 2012, s. 53)
 Give seksualoplæring, når en person verbalt eller ved sin adfærd modsætter sig dette,
fungere som seksualpartner, fx ved at have samleje eller andre former for seksuelt
samkvem som led i en seksualoplæring,
 Give seksualoplæring til unge under 15 år. Over for denne gruppe kan der kun gives
seksualvejledning.
Lovgivningen beskriver overordnet, hvad pædagogen skal, kan og må, i arbejdet med
mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevnes seksualitet, det fremgår tydligt at
pædagogen skal forholde sig til deres seksualitet og støtten som gives skal tage udgangspunkt
i, brugernes egne ønsker og behov. I håndbogen fra Social styrelsen, er der et skema, som
beskriver, hvordan pædagogen kan give rådgivning og støtte til brugeren i forhold til
seksualitet, alt efter brugerens behov. Der er tre forskellige niveauer, 1. Skal beherskes af alle,
24
man skal være samtalepartner, samt kunne give råd og vejledning. 2. Her kræves større viden
og kompetencer, som er specialiseret rådgivning og vejledning, samt færdighedstræning, på
dette niveau vil nogle pædagogen blive nød til at søge hjælp fra andre med de rette
kompetencer. 3. Her kræves ekspertviden og dertil hentes der hjælp udefra, det kan være fra
psykologer, seksual vejleder, terapeuter eller læger (Holmskov & Skov, 2012, s. 28-29).
Skemaet kan bruges af pædagogen til at erkende sine egne grænser og kompetencer for,
hvilken hjælp man kan yde og dermed ved, hvornår man skal inddrage andre, så brugeren får
den rådgivning og hjælp, der er brug for.
Overstående beskriver de retslige rammer for, hvad pædagogen skal, kan og må, samt
retningslinjer for, hvilke kompetencer man skal besidde og hvornår man søger hjælp i form af
stører fagligviden. Det er vigtigt man som hovedregel altid har brugerens seksuelle behov og
ønsker for øje. Dette kan være svært, da man kan blive nød til at overskride sin egen seksuelle
opfattelse af, hvad der er rigtig og forkert i forhold til sin egen habitus.
Jeg vil ud fra Bourdieus habitus begreb se på, hvordan pædagogen på det personlig plan kan
tage stilling og finde sine egne grænser i forhold til andres seksualitet.
Habitus
Pierre Bourdieu (1930-2002) var fransk professor i sociologi. Han er ophavsmand til en
omfattende teori om samfund, opdragelse, reproduktion og om menneskers sociale udvikling.
Bourdieu bryder med strukturalismen, fordi den ikke formår at fastholde aktørernes erfaringer
og oplevelser. Bourdieu mente ikke, at strukturalismen og fænomenologien i sig selv kunne
tilbyde kvalificerede videnskabelige forklaringer. Derfor opfandt han: Praxeologisk teori, som
kan beskrives med at det enkelte menneske konstruerer det objektive sociale rum, hvorefter
individets praktiske sans inddrages (Olsen, 2012, s. 121).
Habitus er begrebet for de kropsligt lagrede dispositioner, der gør mennesker i stand til at
orientere sig i deres omverden. Habitus struktureres af og tilpasser sig feltet, som er et udsnit
af det sociale rum, hvori dispositionerne og praktikken udfolder sig. Habitus er derfor ikke et
statisk begreb, men tværtimod et dynamisk element i Bourdieus forståelse af de faktorer, der
er med til at lede mennesker i deres hverdag. Begrebet habitus kan oversættes til værdi- og
normsystemer, kulturelle vaner eller holdningssystemer som den enkelte – og mange enkelte i
fællesskab - orienterer sig efter. Habitus er de kropslige og kognitive strukturer, der ligger til
grund for menneskers handlinger, de meninger de har, og de valg de træffer. Det betyder at
habitus opstår i sociale sammenhæng og er påvirkninger fra det samfund, vi lever i. Habitus er
25
kropslige lagrede dispositioner, som fx verdensopfattelser eller adfærdsmønstre, der er dannet
i de sociale strukturer, vi indgår i. En habitus er ikke uforanderlig, mener Bourdieu. Det vil
sige, at vores habitus kan forandre sig, hvis vi indgår i nye sammenhænge. Habitus er ikke
noget man er født med eller har med i rygsækken, men det er noget man har erhvervet sig i
sociale fællesskaber med andre og fra den samfundskultur man lever i (Olsen, 2012, s. 132134).
Habitus kan bruges til at forklare pædagogernes holdnings- og følelsesmæssige barriere.
Vores habitus er struktureret gennem vores opvækst – det levede liv. Vores vurdering af hvad
der er rigtig og forkert afhænger af, hvilket social univers vi befinder os i. Er det blandt
ligestillede med de samme normere og værdier som en selv, får man en oplevelse af at være
som en fisk i vandet, der er ingen problemer og alt går af sig selv. Vores habitus er altid i spil,
den kan påvirke vores opfattelse af andre præferencer og seksuelle orienteringer end vores
egen, samt måden vi takler brugerens ønsker og behov. Det er ikke fordi pædagogerne
mangler teori eller tilgængeligt vejledning og information, men fordi de er socialt og kulturelt
begrænsede. Som pædagog er man ikke kun professionel, når man går på arbejde, man har
altid en portion personlighed med.
3 P’er
Figuren til højre viser vores personlighed feltopdelt i
De 3 P’er
de handlingsmæssige muligheder vi har på det
arbejdsmæssige område.
1. Det professionelle, der er viden om det faglige
og målgruppen. 2. Det personlige, som er viden om
mennesker og relationer, desuden at vide hvordan
man selv bidrager til disse. Det er disse to dele af
vores personlighed, vi bruger, når vi arbejder i den
pædagogiske praksis. Man bliver en distanceret person
(Mørch, 2011, s. 158)
over for sig selv og brugeren, hvis man kun er professionel. Lige ledes mangler man
faglighed, hvis man kun arbejder personlig. Derfor er det vigtigt at arbejde inden for begge
disse felter. 3. Det private, er feltet der omhandler følelsesmæssige og til dels ubeviste behov
(Mørch, 2011, s. 157-159). Pædagogens egne følelser kan blive styrerende i relationen til
brugerne på en uhensigtsmæssig måde, fx vis pædagogen egne holdninger og normer kommer
til udtryk i en situation, hvor han/hun skal hjælpe en bruger.
26
Set i forhold til overstående skal man tage ansvar for sig selv og sin egen personlighed, ved at
have taget stilling til og kender sin egen seksualitet, personlige barriere og grænser. Samt
have selvbevidsthed om sine holdninger og værdier, derved kan man adskille sin private
personlighed og arbejde respektfuld, anerkende og til dels uden forbehold med brugerens
seksualitet.
At skærpe sin bevidsthed om egne normer, værdier og grænser er en forudsætning for at
kunne arbejde på en professionelt måde med andres seksualitet. Det er formentlig mangel på
denne bevidsthed, der udgør største delen af barriererne i det professionelle arbejde med andre
menneskers seksualitet (Holmskov & Skov, 2012, s. 15).
Eks. fra min praktik. En ung mand på 18 år, med diagnosen autist, har for vane at onaner om
aftenen, når han er kommet i seng. Personalet giver udtryk for til et personalemøde, at de er
flere, som har snakket om at det vil være en god ide, at han får en ”heldragt” (nattøj der
minder om en sparkedragt og lynes i ryggen), fordi han får afføring på fingrene, når han
onaner. Med heldragten mener de ikke han kan få fingrerene ned i bleen og problemet med
afføring på fingrene vil derved være løst. Heldragten bliver bevilget, men problemet
fortsætter. Jeg tror, at afføringen på fingrene skyldes at den unge mand har lavet i bleen og det
er, derfor han får det på fingrene ved onani. En aften kommer jeg forbi hans værelse, da han
kalder og har afføring på sine fingre, på badeværelset vasker jeg hans fingre og vil skifte hans
ble, til min overraskelse opdager jeg, at der ingen afføring er i bleen. Jeg reflektere over det,
googler på nettet og finder ud af mandens G-punkt, som er prostata, nemmest kan stimulers
gennem endetarmen. På næste personalemøde fortæller jeg om, hvad jeg har fundet ud af og
spørger om det måske kan være, derfor han har afføring på fingrene. Både lederen og det
øvrige personale snakker uden om og jeg får ikke mere ud af det.
I arbejdet med denne opgave har jeg fundet ud af, det også kan være pga. at han
udviklingsmæssigt kun er nået til selvstændighedsfasen, hvor den erogene zone omkring
endetarmsåbningen udvikles (Buttenschøn, 2001, s. 39-40).
Har man ikke den konkrete viden og pædagogiske faglighed om seksualitet, der skal til for at
opnå den professionelle tilgang til andres seksualitet, bliver det nemt ens egne erfaringer og
præferencer, som man bruger og derved bliver det en personlig vurdering af, hvad der er
rigtig og forkert, hvilket kan medføre konflikt mellem personlige og professionelle etiske
værdisæt og i sidste ende gå ud over brugeren (Holmskov & Skov, 2012, s. 15).
27
Etik
Følgende beskriver, hvordan begrebet etik kan forstås iflg. Sara Banks: ”Det kan bruges til at
referere til normer og retningslinjer for menneskers adfærd men henblik på, hvad der er godt
og ondt, rigtig og forkert” (Banks, 2007, s. 27). Hvordan ved vi så, hvad der er godt og ondt,
rigtigt eller forkert? Det gør man vel heller ikke! Overstående citat kan være med til at belyse,
det formentlig er pædagogens egne normer og værdier om seksualitet, der er blokerende og
udgør de største barrierer i arbejdet med andres seksualitet. For at løsne op for sine
blokeringer kan man bruge nedsående refleksionsøvelse til at gøre sig nogle overvejelser og
refleksioner, over sine egne normer og værdier.
Refleksionsøvelse: Egne normer, værdier og grænser i forhold til seksualitet
Denne øvelse har til formål at skærpe fagpersoners opmærksomhed på egne normer, værdier og grænser, således at man
kan tage højde herfor i det professionelle arbejde.
Sæt dig et sted, hvor du er alene, og stil dig selv følgende spørgsmål:

Hvordan har min seksuelle udvikling været?

Hvor stor en del af min egen seksualitet er kropslig, og hvor stor en del er følelsesmæssig?

Hvor og hvordan finder jeg min krop tiltrækkende?

Hvordan kan jeg lide at vise mine følelser for andre i det offentlige rum versus i det private rum? Hvad gør jeg
hvor?

Hvilke sanser vil jeg helst have stimuleret – og hvordan?

Hvilke former for seksuel udfoldelse vil jeg være med til? Hvad vil jeg ikke være med til?

Hvad har jeg af seksuelle fantasier?

Er mine grænser tydelige, eller kan jeg være eftergivende?

Fornemmer jeg andres grænser, eller sker det, at andre føler sig stødt eller presset af mig?

Hvordan giver jeg udtryk for mine ønsker, behov og grænser?
Stil efterfølgende dig selv disse spørgsmål:

Hvad følte jeg ved at besvare spørgsmålene om min seksualitet?

Hvor mange mennesker drøfter jeg seksuelle glæder og problemer med?

Hvad tænker jeg om mennesker, der har andre seksuelle præferencer end jeg selv?

Begrænser mine egne normer, værdier og grænser mig i at udføre professionelt arbejde i forhold til
seksualitet?
(Holmskov & Skov, 2012, s. 16)
Man må i en givende situation ikke lade sine egne normer og værdier afgøre, hvad der er
rigtig og forkert. Etik handler om, hvordan man skal handle i forskellige situationer
(Holmskov & Skov, 2012, s. 16). For at kunne handle etisk rigtig, er det en forudsætning, man
også har konkret fagligviden om seksualitet, den seksuelle udvikling, de forskellige
præferencer osv. Med fagligviden om seksualitet bliver det nemmere at handle faglig frem for
at handle ud fra sine egne normere og værdier. På tros af dette, kan der i arbejdet med andres
seksualitet opstå dilemmarer, som kan udfordre både på faglige og personlige værdier. En
metode til at finde faglige handlemuligheder, til når man evt. står i en konkret dilemma, er
den etiske refleksionsmodel. Modellen kan bruges til at komme omkring de faktorer og
aspekter, som er på spil i den konkrete situation, desuden bliver det, som rør sig inden i
pædagogen sat op imod de relevante værdier og normer fra den konkrete situation. Modellen
kan bruges til sikkerheden for faglig handling, fordi valgene er taget på etisk refleksioner.
28
Både den enkelte pædagog, men også flere kollegaer sammen kan bruge metoden (Holmskov
& Skov, 2012, s. 18).
Den etiske refleksionsmodel
1. Hvilke juridiske bestemmelser er relevante for sagen?
Fx serviceloven, forvaltningsloven, persondataloven og straffeloven.
2. Hvilke værdier er relevante?
Fx selvbestemmelsesretten og omsorgspligten.
3. Hvordan er disse værdier i konflikt med hinanden?
Sætter omsorgspligten fx grænser, der samtidig tilsidesætter den enkeltes ret til at bestemme over eget liv?
4. Hvordan påvirker de overordnede arbejdsbetingelser dig?
Fx arbejdspladsens værdigrundlag, samarbejdsrelationer, økonomi, politiske prioriteringer og administrative forhold.
5. Hvilke faktorer i dig selv påvirker dig til at vælge en bestemt løsning?
Fx din egen seksualitet, dine egne holdninger, dine egne erfaringer og oplevelser m.v.
6. Hvilken løsning udtrykker din gode vilje?
Hvad tror du er bedst for den anden, uafhængigt af hvad den anden siger?
7. Hvad ønsker du at opnå, og er midlerne for at nå målet etisk rigtige?
Er det fx etisk rigtigt at lade en mand gå rundt i dametøj offentligt med den begrundelse, at pågældende har en
selvbestemmelsesret, eller skal man hellere nedtone mandens frie vilje, for at vedkommende kan få et bedre forhold til
andre mennesker?
8. Hvilke konsekvenser vil dine beslutninger have på kort og på lang sigt?
Vil det at sætte grænser for en anden fx være gavnligt på kort sigt, men skadeligt på længere sigt, fordi vedkommende
ikke får lært at tage ansvar for sit eget liv?
(Holmskov & Skov, 2012, s. 17)
Største delen af den etiske grundlag i pædagogisk arbejde omhandler respekt for det enkelte
menneske, det udspringer sig i den kantianske moralfilosofiske etikteori, hvor respekten for
den enkelte, som et selvbestemmende væsen, er det der beskriver det socialpædagogiske
arbejdes primær element. Dette grundprincip bruger utilitaristisk etikteori til at beskrive
relationen mellem pædagogen og brugeren. Begge disse etikteorier bygger på mennesket som
et frit og selvstændigt menneske (Banks, 2007, s. 31-42).
Over ordnet set er det etisk korrekt, at brugerens behov altid tilgodeses, ligeledes er det i
orden pædagogen på grund af sine egne normerer og værdier, som der selvfølelig er
reflekteret over, trækker sig fra en konkret situation, hvis bare pædagogen tager ansvaret for
at finde en anden løsning, så brugerens behov opfyldes.
Et andet etisk dilemma for den pædagogiske praksis er at vurdere, hvornår man i forhold til
mennesker med fysisk og psykisk funktionsevne skal gribe ind over for en seksuel handling.
Her er der tale om omsorgspligt og magt. Eks. en kvinde har en dildo, som hun bruger, når
hun er kommet i seng. Nattevagterne har observeret, at hun bruger den flere gange i løbet af
natten, hvilket har resulteret i, at hun er blevet meget rød og hudløs for neden, desuden er hun
meget træt om dagen. I dette tilfælde indtræder omsorgspligten, fordi hun er rød og hudløs i
skridtet, samt pga. træthed om dagen. Man kan lave en handleplan, hvor man strukturere
brugen af dildoen til en time hver nat. Et dilemma kan opstå, hvis kvinden ikke vil aflever
29
dildoen efter den ”aftalte” time. Skal man tiltvinge sig dildoen med magt eller skal man lade
hende selv bestemme og derved få evt. risiker at hun får stører problemer i skridtet og vil det
så være omsorgssvigt? Hvad er etisk rigtig og forkert? Etisk er oftest en vurderingssag.
Overholdes de lovmæssige betingelser i forhold til magt, omsorgssvigt og sundhedsmæssigt
kan magt fratage kvinden dildoen. Jeg vil først prøve med dialog, alt andet skal afprøves,
inden man udøver magt. Dette for ikke kvinden får oplevelsen og følelsen af, at hendes
handling er forkert.
Med tanke på WHO’s måde at definere seksualitet på, vil jeg undersøge om, der er andre
måder at arbejde med seksualitet på, jeg vender blikket mod berøring og dets betydning for et
menneske.
Berøring
”Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler heller ikke om, hvorvidt vi opnår
orgasme, og endelig er det ikke summen af et erotisk liv…… Seksualitet er så meget mere……
Det udtrykkes i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved” (Henningsen,
2001, s. 3). Det vil sige, at alle mennesker har lige så meget brug for berøring som for sex.
Dette gælder også for mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne, det er
pædagogens opgave, at finde ud af, om det er et seksuelt behov, brugeren realt har ønske om
eller det måske drejer sig mere om behovet for nærhed og berøring. Mille Idehen snakker om
”hudsult”, som kan beskrive et menneskets mangel på berøring over længere tid (Idehen,
2013, s. 148). Hvordan kan jeg så afhjælpe en brugers ”hudsult”? Dette kan gøres på flere
måder, udgangspunktet vil være at undersøge og afgrænse, hvilken form for berøring
brugeren er interesseret i. Nogle mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne kan
have så store vanskelighed både fysisk og psykisk, at sex måske ikke er en mulighed. Eks: En
mand på en institution med psykisk nedsat funktionsevne og i behandlingsdom for vold mod
en kvinde i en seksuel situation. Hans seksuelle ønske er at få besøg af en prostitueret.
Personalet har flere gange, haft hans ønske på dagsordenen og hver gang med negativ udfald
for manden, hovedsageligt pga. hans dom, som han ikke er færdig med at afsone. Vil man
måske kunne afhjælpe hans ønske ved berøring i form af massage og vil det erstatte hans
ønske? Med tanke på den psykologiske seksuelle udvikling, som man må antage, der er fuldt
udviklet, set ud fra hans dom, der ifølge Buttenschøn bevares resten af livet, når først et ønske
eller behov er erkendt (Buttenschøn, 2001, s. 34), kan der måske sås tvivl om at massage er
nok.
30
Berøringens betydning
Fra vi tager vores første åndedrag til vi dør, har berøring en stor betydning for os alle.
Berøring er en fysiologisk funktion, som har en unik betydning i fysisk og psykisk udvikling,
for tilknytning og social adfærd, da man allerede i fosterstadiet har været udsat for
hudstimulering. Under fødelen sammen presses kroppen og derved aktivers sansecellerne i
hud og muskler, der modner centralnervesystemet (Tollefsen & Borup, 2008, s. 16-17). Det er
påvist at berøringskontakt og stimulering er livsvigtigt for menneskets fysisk og psykisk
udvikling (Tollefsen & Borup, 2008, s. 18). Det vil sige, at vi alle har et grundlægende behov
for, at blive rørt ved og have fysisk kontakt med andre mennesker, det er ifølge Maslow
mangelbehov. Mangelbehovet er fysisk og eksistere uanset om man er ung, gammel eller
handicappet (Idehen, 2013, s. 16).
Definition på berøring
Jeg har valgt her at defineres berøring på to måder: 1. Berøring på den seksuelle måde med et
andet menneske, som kan være en partner eller en sexarbejder, hvilket kan være i form af, fx
kys, ”ligge i ske” og penetrerende sex. Denne berøringsform omfatter ikke det, en pædagog
kan tilbyde at udføre, men som hun kan være behjælpelig med at opfylde. 2. Den anden form
for berøring kan udføres af en pædagog, familie, en nær ven eller evt. en anden bruger og
være berøring i form af at holde i hånd, fod-, hår-, hovedbunds-, ansigt- eller kropsmassage
eller bare knus og kram. Jeg har ikke kunnet finde en specifik grænse for, hvor meget fysisk
kontakt den enkelte pædagog skal kunne give eller rumme, hvilket også vil være både
uhensigtsmæssigt og urealistisk. En evt. grænsen bør sættes af den enkelte pædagog (Idehen,
2013, s. 149).
Vil man integrere berøring, som et nyt tiltag på en institution, kan jeg godt forestille mig, at
man for eksempel begyndte med en temaeftermiddag med fodbad og fodmassage til brugerne,
med pædagogerne som behandler. Derved kan begge parter vende sig til henholdsvis at blive
rørt ved og at røre ved. Efterfølgende kan der bygges mere på.
Når kroppen udsættes for berøring frigøres hormonet oxytocin (Jørgensen, 2012). Hvordan
har det nogen sammenhæng med sex? Det vil jeg undersøge ved at se på, hvad oxytocin
hormonet er for en størrelse.
Oxytocin
Der findes to oxytocinsystemer, den ene går gennem blodbanerne og fungerer som et hormon,
der transporteres til hypofysens baglap, hvor det udskilles fra. Den anden system går via
nervebanerne og fungerer som signalstof, der transporteres til hypofysens forlap og udskilles
31
derfra. Den første system udskilles b.la. under en fødsel og ved orgasme, hvor den anden
udskilles ved berøring og massage (Moberg, 2006, s. 67-71). Begge oxytocinsystemer har den
samme virkning på kroppen og hvorved personen:






bliver rolig og afslappet
bliver mindre aggressiv
bliver mindre angst
bliver mindre stresset
får en lavere puls og blodtryk
får færre muskelspændinger (Jørgensen, 2012)
Oxytocin spiller en overordnet rolle for afspænding, samt ro og hvilereaktionen. Det sænker
mængden af stresshormoner og blodtrykket, virker afslappende og smertelindrende (Moberg,
2006, s. 79-88). Ligeledes har oxytocin en stor betydning for relationerne mellem mennesker,
med berøring og massage vil den sociale interaktion blive bedre (Jørgensen, 2012). Oxytocin
udskilles både ved orgasme og berøring, og har altså samme virkning på kroppen.
Pussycat beretter om en af hendes kunder, som har spastisklammelser i så svær en grad at han
permanent sidder i kørestol. Hun besøger han en time hver måned. De er sammen på en stor
madras på gulvet. Hun fortæller, at når han har fået udløsning, lægger hun sig ved ham, hvor
hun nusser og masser hans krop. Ved timens slutning er hans krop helt afslappet. Dette
beskriver tydligt, hvilken påvirkning sex, berøring og massage har på et menneske med fysisk
nedsat funktionsevne, samtidig tages han alvorligt, ved at Pussycat bliver hos ham, efter han
fik udløsning. Desuden er den afslappende effekt på hans krop et tegn på sundhed og
livskvalitet. Dette mener jeg, er et bevis på, hvor vigtigt det er, at de seksuelle behov tages
alvorligt.
Spørgeskema bearbejdning
Jeg vil besvare en del af problemformuleringen ved at analyser de sidste fem svarene fra
spørgeskema undersøgelsen i forhold til spørgsmålet i problemformuleringen.
Spørgeskema undersøgelse er lavet af pædagoger, der alle arbejder på samme døgninstitution
for mennesker med psykisk nedsat funktionsevne, som er domsanbragte. Der er to
seksualvejleder tilknyttet institutionen.
1. Er der en seksualpolitik på din arbejdsplads? Kender du til den og ved du, hvor
du skal finde den?
¾ svarede ja til alle tre dele.
32
¼ af de adspurgte kender til institutionens seksualpolitik, men kender den ikke.
Institutionen har en seksualpolitik (Bilag 3), med udgangspunkt i brugergruppen og
deres udfordringer, samt Socialstyrelsens håndbog – ”Seksualitet på dagsordenen”
Ved ikke af kende til institutionens seksualpolitik, kan der opstå dilemmaer i forhold
til brugernes behov og ønsker. Jeg mener, at når der en seksualpolitik er det
pædagogens pligt at kende den, fordi det er et arbejdsredskab.
2. Er din følelse at borgerens seksualitet og deres behov for sex, har et naturligt
fokus? Eller kommer der først fokus på emnet, når der opstår problematikker
omkring en bruger?
½ mener, der først er fokus, hvis der opstår et problem.
¼ mener, der altid er et naturligt fokus på brugernes seksualitet.
¼ mener både/og.
For at der altid er fokus på brugernes seksualitet, skal det være en integreret del af det
daglige arbejde og evt. et fast punkt på dagsordenen ved hvert personalemøde, derved
opstår et naturligt fokus, mener jeg.
3. Oplever du nogensinde dilemmaer i forhold til dine egne normer, holdninger og
værdier omkring seksualitet, når du skal støtte/hjælpe en bruger i forhold til
dennes seksualitet?
½ siger, de ikke oplever nogle dilemmaer i forhold til dem selv.
½ siger at de gør.
To af de adspurgte har det svært, når de skal køre en bruger til prostitueret.
Her er vandene delte. Jeg har fundet i institutionens seksualpolitik, at det er i orden at
være ”moralsk forhindret” i f.eks. at kører en bruger til prostitueret. De pædagoger,
som oplever dilemmaer i forhold til deres personlighed, kan ligeledes ifølge
institutionens seksualpolitik tilbydes kursuser og vejledning.
4. Har du gjort op med dig selv, hvor dine grænser gå i forhold til at hjælpe
brugerne med deres seksualitet? Fx Hvad vil du hjælpe med?
2/3 har gjort op med sig selv, hvor deres grænse går for, hvad de vil hjælpe en bruger
med i forhold til dennes seksualitet. Når deres grænse er nået, vil de søge hjælp hos
institutionens egen seksual vejleder.
1/3 har ikke gjort op med sig selv.
En vil giv massage, men kun til en af samme køn.
En anden vil gerne hjælpe til med at finde relevante hjælpemidler ol.
Dette beskriv, de forskellige grænser pædagogerne har, samt vigtigheden af at have en
33
seksual vejleder på institutionen. Samt at der er forskellige holdninger hos
pædagogerne, hvilket jeg egentligt ikke finder mærkeligt. Men jeg tænker at åbenhed
måske kunne rykke lidt ved pædagogernes personlige grænser.
5. Har du stået i en situation, hvor dine egne holdninger har været dominerende, da
du vejledte en bruger i forhold til dens seksualitet?
Alle svarede her nej.
6. Har dine personlige holdninger og værdier fra din private affærer og fortid,
påvirkning for, hvor åben du er omkring arbejdet med seksualitet? – og
hvordan?
½ siger nej og uddyber det ikke.
½ siger ja, og uddyber det med, godt at kunne skille det private fra det personlige og
professionelle.
Halvdelen har tilsyneladende forholdt sig til de 3 p’er og kan godt skille det private fra
det personlige og professionelle. Hvorimod den anden halvdel ikke har.
Tankevækkende, jeg tror helt klart at vores habitus har er medbestemmende for vores
åbenhed.
7. Har du på noget tidspunkt i din professionelle karriere, spurgt dig selv, om du
ville hjælpe en borger med toiletbesøg, ble skift eller andet personlighygiejne?
Alle har taget stilling.
1/3 vil hjælpe ved behov og hvis brugeren ikke selv kan.
2/3 og vil helst ikke hjælpe.
Det undrede mig egentlig ikke, at alle har taget stilling til disse forholde, da dette ikke
er tabubelagte emne som seksualitet.
Konklusion af spørgeskema undersøgelsen
Jeg kan konkludere at institutionen overordnet set har lavet de fornødne retningslinjer og
vejledninger, men i og med seksualitet ikke er en integreret del af pædagogernes daglige
fokuspunkt og ikke er på dagsordenen hver gang til personalemøderne, er der ikke den
fornødne fokus til at pædagoger i den daglige arbejdspraksis skal tage stilling og forholde sig
til seksualitet, som en naturligdel af hverdagen. Hvilket fører mig frem til, at der ikke er
nogen endegyldig svar på problemformuleringsspørgsmålet, da der er lige så mange holdning,
som der er mennesker i verden, fordi vi alle er individuelle individer.
34
Konklusion
I arbejdet med andres seksualitet mener jeg at kunne konkluderer at der er flere grunde til at
seksualitet stadig er et tabubelagt emne. Dette mener jeg ud fra min bearbejdning af emnet
seksualitet i forhold til mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne.
Historisk set er der sket en stor udvikling i opfattelsen af seksualitet op gennem tiden. Fra at
seksualitet var et meget privat og lukket emne, til i dag hvor det er mere legalt. Emnet er dog
stadig tabubelagt virker det til, tros man er blevet mere oplyst, sidder de gamle normer og
værdier dybt forankret i os. I dag anderkendes det at mennesker med fysisk og psykisk nedsat
funktionsevne har en seksualitet, hvor man førhen anså denne gruppe af mennesker som
aseksuelle. I arbejdet som pædagog med mennesker med fysisk og psykisk nedsat
funktionsevnes seksualitet er det vigtig at kende den normale seksuelle udvikling, for at kunne
forstå en eventuelt opstået seksuel fejludviklingen, ligeledes er det vigtigt at man er undersøge
og har en forståelse for den enkeltes udviklings niveau, samt at man er opmærksom og stille
sig undersøgende på det enkelte menneskes seksuelle identitet og behov, da den psykologiske
udvikling ikke altid følger den fysiske udvikling.
De lovmæssige krav og bestemmelser omkring andres seksualitet, tydeliggør at man som
pædagog har et ansvar for at tilgodese brugernes seksuelle behov og for at disse behov
indfries. Sund seksualitet kan defineres som at få tilfredsstillet sine behov, hvilket påvirker
ens subjektive livskvalitet i en positiv retning, så følelsen af at man er aktiv deltager i sit eget
liv, hvilket skaber livglæde og meningsfyldthed. Livskvalitet kan også påvirkes på en objektiv
måde af det ud fra kommende, som ydre levekår i forhold til bolig-, arbejds- og
økonomiskforholde, samt de interpersonelle relationer. Pædagogens rolle er vigtigt i den
objektive sammenhæng, da pædagogen er en del af omgivelserne. Men pædagogen har også
en vigtig rolle for brugerens subjektive livskvalitet, hvor man kan hjælpe ved at styrke de
indre følelser med forståelse og anerkendelse for dennes seksualitet og seksuelle behov.
Pædagogen skal være støttende og vejledende, da det er brugernes selvbestemmelse der er
fremtrædende. Yderligere skal pædagogen se brugerne som sunde og ikke som syge.
Som pædagog er man forpligtet til at forholde sig til brugerens seksualitet, da mennesker med
fysisk og psykisk nedsat funktionsevne har ret til at have et seksualliv. Der er lavet
lovmæssige retningslinjer og vejledninger for både bruger og pædagoger. Dog kan der påstå
problematikker for den enkelte pædagog, når man arbejder med andres seksualitet, i forhold
til pædagogens habitus. Vores habitus er altid i spil, den kan påvirke måden vi takler
brugerens ønsker og behov. Det er desuden vigtigt at pædagogen har fokus på sin
35
professionelle rolle, da pædagogens privat fordomme, normer og værdier ofte bliver styrerne
for arbejdet med andres seksualitet og medføre konflikt mellem personlige og professionelle
etiske værdisæt og i sidste ende gå ud over brugeren. Den professionel rolle sikre at brugerens
behov altid tilgodeses og man ikke lader egne vurderinger blive styrende, samtidig er dette en
sikring for at arbejde etisk korrekt. Etik begrebet er en svær størrelse, der er ikke noget
endegyldigt svar på hvad der godt og skidt eller rigtigt og forkert. Min konklusion er, at i
arbejdet med andres seksualitet, opstår der hele tiden etiske dilemmaer man som pædagog
skal reflektere over og vurdere, dette kan man kun, hvis man har reflekteret over og forholdt
sig til sin egen seksualitet.
Berøring er en vigtig del af livet, som alle mennesker har brug for børn, gamle og
handicappede. Som pædagog skal man tænke over, hvordan man rører ved en bruger, at holde
i hånd kan for nogen måske forstås som noget meget privat og noget man kun gør med sin
kæreste og sine børn, dette er en individuelt vurdering. Knus og kram skal man efter min
mening, have i rå mængder, når behovet opstår. De forskellige massage former kan
planlægges som temaer eller udføres spontant i en passende situation. Berøring udføres i
sociale relationer, derfor kan fx hovedbundsmassage gives i stuen ved aftenskaffen, hvor
brugerne udfører massagen på hinanden. Det er selvfølelig pædagogens opgave, både når man
masser brugerne og når brugerne masser hinanden, at berøringen foregår på er et sanseligt
niveau og ikke får et seksuelt islæt. Da berøring frigiver afslapningshormonet oxytocin og
berøring samtidig er livsvigtigt bør man ind tænke den sanselige berøring ind i hverdagen.
Min endelige konklusion er, hvis seksualitet emnet skiftede fra tabu til tema, vil mennesker
med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne få mere positiv livskvalitet og strutte af sundhed.
36
Litteraturliste
Banks, S. (2007). Principbaseret etik. I R. Mach-Zagal, & K. Nøhr, Etiske dilemmaer i pædagogisk
arbejde (s. 26-57). København: Hans Reitzels Forlag.
Buttenschøn, J. (2001). Sexologi. Graficas San Pancracio, S.L., Malaga: Eiba-press.
FN's standardregler, o. l. (25. november 1999). Baggrund og aktuelle behov. Hentet fra Det Centrale
Handicapråd: http://www.dch.dk/fnregl/inde0002.htm#0007
Graugaard, C., Pedersen, B. K., & Frisch, M. (2012). Seksualitet og sundhed. København Ø:
Vidensråd for forbyggelse.
handicapråd, D. c. (juli 2001). Det Centrale Handicapråd . Hentet fra Kolofon og indholdsfortegnelse
fra trykt udgave: http://www.dch.dk/publ/handicapogligebehandling/clean.html
handicapråd, D. c. (7. april 2014). Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forholde.
Hentet fra FN's Handicapkonvention om rettigheder for personer med handicap:
http://sm.dk/filer/arbejdsomrader/handicap/fns-handicapkonvention.pdf/view
Henningsen, U. R. (2001). Seksualitet - uanset handicap. Haslev: Socialministeriet.
Henriksen, B. L. (2007). Begrebet livskvalitet - om at forklare det uforklarlige. I B. L. Henriksen,
Livskvalitet - en udfordring (s. 19-31). Gylling: Gads-forlag.
Holmskov, H., & Skov, A. (2012). Seksualitet på dagsordenen. Odense C: Socialstyrelsen.
Idehen, M. (2013). Seksualitet og livskvalitet. København: Forfatteeren og Munksgaard.
Jacobsen, L. R., & Kvist, S. S. (2014). Mennesker med nedsat funktionsnedsættelse og seksualitet.
Viborg: UC viden studiepotalen .
Jensen, T. K. (2000). Sundhed og sundhedsfremme. I T. K. Jensen, Sundhedsfremme i teori og praksis
(s. 71-106). Århus C: Forlaget Philosophia.
Johansen, M., Thyness, E. M., & Holm, J. (2001). Når seksualitet tages alvorligt. København: Gads
forlag.
Jørgensen, J. (18. juni 2012). dcum - Dansk Center for Undervisningsmiljø. Hentet fra Taktil
Rygmassage: http://dcum.dk/sammen-mod-mobning/taktil-rygmassage
Laursen, S. (2009). Den lille grønne. LGBT Danmark.
Lohse, M., Schultz, C., Skotte, J., & Hansen, H. B. (1999). Kunsten at turde. Hvidovre: Forlaget LEV.
Moberg, K. U. (2006). Afspænding ro og berøring. København: Akademisk forlag.
Mørch, S. I. (2011). Pædagogen på arbejde. I S. I. Mørch, Individ, institution og samfund (s. 149-164).
København K: Hans Ritzels forlag.
Olsen, S. G. (2012). Pierre Bourdieu. I S. G. Olsen, Pædagogik i sociologisk perspektiv (s. 118-143).
Aarhus C: Specialtrykkeriet Viborg.
Syddansk, u. (30. 09 2014). Salutogenese. Hentet fra Statens institut for folkrsundhed: http://www.sifolkesundhed.dk/Forskning/Befolkningens%20sundhedstilstand/Mental%20sundhed/Salutoge
nese.aspx#top
Tollefsen, E., & Borup, H. (2008). Berøring og dens betydning. Ry: Center for pædagogisk massage
ApS.
37