7. august 2015 Side 1 af 4 Notat Til Til Kopi til Beskæftigelsesudvalget Orientering Anna Marie Mikkelsen, Jesper Bork SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Gensidig forsørgerpligt Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Dette notat er en status på administration af gensidig forsørgerpligt. Resumé Reglerne om gensidig forsørgerpligt trådte i kraft den 1. januar 2014. I december 2014 blev det vedtaget, at ordningen om gensidig forsørgerpligt skal bortfalde 1. januar 2016. Bortfald af ordningen var et led i finanslovsaftalen for 2015. I foråret 2015 - 14 måneder efter gensidig forsørgerpligt blev indført - traf Ankestyrelsen afgørelse i 7 sager fra Aarhus Kommune om gensidig forsørgerpligt. Fire sager blev stadfæstet og tre afgørelser blev erklæret for ugyldige. Det var de første afgørelser om gensidig forsørgerpligt, som kommunen modtog fra Ankestyrelsen. Den 13. marts 2015 bad Aarhus Kommune Ankestyrelsen om at genoptage én af sagerne. Det var uforståeligt, at Ankestyrelsen fandt, at parret ikke var samlevende, når de ved underskrift fra begge selv havde erklæret sig som samlevende, og når de havde boet sammen siden 2011. Ankestyrelsen har netop offentliggjort to principafgørelser i juli 2015 om gensidig forsørgerpligt. De viser, at Ankestyrelsen har ændret sin praksis, som den var i foråret 2015. Det betyder, at kommunens afgørelser om gensidig forsørgerpligt har været indholdsmæssigt korrekte. Forvaltningen genoptager derfor ikke tidligere afgørelser om gensidig forsørgerpligt. Ankestyrelsens svar på den sag, kommunen bad om at få genoptaget Den 2. juli 2015 skrev Ankestyrelsen, at de havde foretaget en fornyet gennemgang af sagen, og at afgørelsen ikke beroede på en forkert lovfortolkning, som var åbenbart forkert. Ankestyrelsen skrev dog samtidig, at den havde taget en sag op til principiel behandling den 25. juni 2015 om samme emne. Dette for at afklare, hvilken retsvirkning det har, at kommunen ”bytter rundt på rækkefølgen”, så de først spørger parret, om de selv mener, de er samlevende og dernæst undersøger, om de har børn, har været noteret i ATP som samlevende eller tidligere har været gift med hinanden. I den offentliggjorte og principielle sag vurde- Ydelsescenter - Fagligt Sekretariat Jægergården, Værkmestergade 15 8000 Aarhus C Telefon: 89 40 20 00 Direkte telefon: 89 40 30 37 Direkte e-mail: [email protected] Sag: 15/012575-36 Sagsbehandler: Birgitte Täck rede Ankestyrelsen, at det, at kommunen ”bytter om på rækkefølgen” ikke kan føre til, at afgørelsen bliver ugyldig, når den er indholdsmæssig korrekt. Derfor afsluttede Ankestyrelsen brevet til Aarhus Kommune med: ”Vi ændrer derfor vores praksis fremadrettet” Hvad betyder det, som Ankestyrelsen skriver? Når Ankestyrelsen fastholder, at kommunens afgørelse i genoptagelsessagen er ugyldig, samtidig med, at den ændrer praksis fremadrettet, skyldes det, at borgerne i den pågældende sag har fået en begunstigende forvaltningsakt. Ankestyrelsen finder altså, at det ikke skal komme borgerne til skade, at Ankestyrelsen i første omgang traf en forkert afgørelse. Det er årsagen til, at den ændrede praksis ikke får betydning i den konkrete sag, men kun for ”nye” afgørelser, som Ankestyrelsen træffer. Nye principafgørelser offentliggjort 8. juli 2015 Som følge af den ændrede praksis har Ankestyrelsen offentliggjort to principafgørelser den 8. juli 2015 om gensidig forsørgerpligt, nemlig 36-15 og 37-15. 36-15 konkluderer, at ”omvendt” rækkefølge i kommunens sagsoplysning ikke i sig selv medfører ugyldighed, hvis kommunens afgørelse om samliv er materielt korrekt. 37-15 konkluderer, at kommunen skal meddele afgørelsen om samliv og gensidig forsørgerpligt individuelt til begge parter, og at afgørelsen ikke har virkning, før den er meddelt begge parter. Er afgørelsen ikke meddelt begge parter, er afgørelsen ugyldig. Principafgørelserne slår fast, at kommunens hidtidige administration af reglerne om gensidig forsørgerpligt medfører, at kommunens afgørelser er gyldige. Nye afgørelser stadfæstes (nu) af Ankestyrelsen Den 9., 21. og 27. juli 2015 har Ankestyrelsen stadfæstet kommunens afgørelser om samliv efter Ankestyrelsens ændrede (nye) praksis. For afgørelserne gælder, at parterne har erklæret sig som samlevende ved underskrift på samlivserklæringen, at de har betegnet hinanden som kærester, og at begge parter har modtaget hver sin afgørelse. Baggrund I foråret 2015 traf Ankestyrelsen afgørelse om, at flere kommuners afgørelser om samliv var ugyldige, og det fremgik af medierne, at kommunerne havde begået fejl i administrationen. Beskæftigelsesudvalget blev i notat af 13. marts 2015 orienteret om Aarhus Kommunes praksis, og at kommuner 7. august 2015 Side 2 af 4 landet over havde implementeret reglerne på forskellig vis. En sammenligning kommunerne imellem var derfor ikke mulig Som følge af den mediebevågenhed der var, valgte nogle kommuner at genoptage samtlige sager om gensidig forsørgerpligt. De foretog en efterbetaling i de sager, hvor de vurderede, at kommunens afgørelser var forkerte. Det var blandt andet kommuner, der ikke havde meddelt afgørelsen om samliv til begge parter, men kun til ansøgeren. En procedure, som Aarhus Kommune ikke haft, da Aarhus Kommune har sendt to afgørelser om samliv - en til ansøgeren og en til samleveren. I foråret 2015 iværksatte Beskæftigelsesforvaltningen i Aarhus Kommune en stikprøveundersøgelse af egne sager for at vurdere, om sagerne var korrekt håndteret. Konklusionen på undersøgelsen var: ”… Ud fra den praksis, som Ankestyrelsen har udmeldt p.t. giver stikprøveundersøgelsen ikke anledning til at vurdere, at kommunen generelt har truffet indholdsmæssigt forkerte afgørelser om samliv. Om Ankestyrelsens kommende principafgørelse giver anledning til en ændret vurdering vides ikke endnu...” Beskæftigelsesudvalget blev i notat af 20. marts orienteret om undersøgelsen. I foråret 2015 håndterede forvaltningen et stort antal forespørgsler internt fra kommunen, men også eksternt om håndtering af gensidig forsørgerpligt. Forespørgslerne kom fra borgere, politikere og journalister. Herudover har der har været anmodninger om aktindsigt fra borgere og fra eksterne personer. Ligesom, der har været henvendelser direkte til byrådet. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). På et samråd den 17. april 2015 om gensidig forsørgerpligt oplyste daværende beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen, at han ville indhente en opgørelse fra kommunerne over antal sager på området for gensidig forsørgerpligt. Den 18. maj 2015 oplyste Aarhus Kommune blandt andet, at kommunen havde truffet 812 afgørelser om gensidig forsørgerpligt, at ingen sager var genoptaget som følge af fejl, hvor kommunen havde fastholdt afgørelsen. Det blev også oplyst, at kommunen på daværende tidspunkt havde fået omgjort tre sager som ugyldige og stadfæstet fire sager. Facebookgruppe opfordrer til nye klagesager Der er oprettet en facebook gruppe, der kalder sig ”Gensidig forsørgelsespligt nej tak”. I foråret 2015 opfordrede gruppen medlemmerne til at klage over kommunernes afgørelser om gensidig forsørgerpligt med den begrundelse, at sagsbehandlingsreglerne ikke var overholdt. 7. august 2015 Side 3 af 4 I et nyt opslag på gruppen den 14. juli 2015 fremgår blandt andet: ”… Ankestyrelsen, KL og store kommuner som Ålborg og Århus [har] desværre vundet et vigtigt slag ved, at Ankestyrelsen er gået imod deres egne afgørelser og har frikendt kommunerne…” Gruppen har nu opfordret medlemmerne til at klage over et nyt forhold, nemlig, at kommunerne har truffet afgørelse om gensidig forsørgerpligt midt i en måned men ladet den få virkning fra starten af måneden. På facebook siden er der indsat en klageskabelon, som folk kan bruge. På nuværende tidspunkt har Aarhus Kommune ikke modtaget sådanne klager. Vurderingen er dog, at kommunen ikke har administreret forkert. 7. august 2015 Side 4 af 4
© Copyright 2024