Kan selv, vil selv

Kan selv, vil selv
Bachelorprojekt
5. juni 2015
E12V
Modul 14
Ergoterapeutuddannelsen
University College Nordjylland
Vejleder: Stinne Bruhn
Antal anslag: 72.359
Udarbejdet af:
Maria Kold
Britt Thinggaard Nordentoft
Bettina Charlotte Rasmussen
Fie Hjorth Andreasen
Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om
ophavsret nr. 202 af 27.02.2010.
Resumé
Problembaggrund: I Danmark tyder den demografiske udvikling på, at der bliver flere ældre
og færre borgere i den arbejdsdygtige alder. Det betyder, at der er problematikker samfundet
skal løse, for at opretholde standarden i plejesektoren. Hverdagsrehabilitering kan være et bud
på løsningen af det støt stigende problem. 15. januar 2015 trådte et nyt lovforslag i kraft, der
betyder at danske kommuner skal tilbyde hverdagsrehabilitering til voksne med et vurderet
rehabiliteringspotentiale.
Et
eksempel
er
Aalborg
Kommune,
der
tilbyder
hverdagsrehabilitering til borgere igennem et projekt kaldet Træning før Pleje. Det følgende
projekt tager udgangspunkt heri.
Problemformulering: Hvordan oplever borgeren sin livskvalitet efter Træning før Pleje 2?
Teori: Problemformuleringen belyses af Menneskelig Aktivitet II - En ergoterapeutisk vision
om sundhed, trivsel og retfærdighed muliggjort gennem betydningsfulde aktiviteter af de
canadiske ergoterapeuter Townsend og Polatajko (23), hvor de udvalgte begreber dette
projekt vil beskæftige sig med, er betydningsfulde aktiviteter, motivation og empowerment.
Design: For at belyse og undersøge den valgte problemformulering blev der valgt kvalitativ
metode. Der blev benyttet semistrukturerede interviews bygget op om en teoristyret
interviewguide.
Der
indgik
fem
informanter,
der
opfyldte
projektets
in-
og
eksklusionskriterier. Som analyse metode blev den temacentreret metodisk tilgang anvendt,
hvor interviews blev transskriberet og struktureret i matricer. Matricerne dannede overblik
over de meningsbærende citater fra informanterne og anvendtes til analyse og fortolkning.
Analyse og fortolkning: Informanterne gav alle udtryk for, at have mistet betydningsfylde
aktiviteter efter aktivitetstab. Informanternes motivation for deltagelse i Træning før Pleje 2
var at de ønskede at blive mere selvhjulpne, samt udfører betydningsfulde aktiviteter igen.
Efter deltagelse føler informanterne mere empowerment på trods af hjælp i hverdagen.
Konklusion: Efter deltagelse i Træning før Pleje 2 kan vi konkludere, at informanterne
oplever forbedret livskvalitet. Der ses en tendens til, at informanterne oplever højnet
motivation og empowerment, som hjælper dem til at udføre og deltage i flere betydningsfulde
aktiviteter.
1
Perspektivering: Hverdagsrehabilitering i kommunerne er et omdiskuteret emne i samfundet
og
derfor
er
Socialstyrelsen
i
gang
med,
at
dokumentere
og
kvalificere
rehabiliteringsindsatsen. Dette sker ved at undersøge eksisterende forskning på området. Et
bud på at kvalificere hverdagsrehabilitering yderligere, er at foretage et randomized controlled
trial på tværs af kommunerne, for at undersøge borgerens egen rapporterede tilfredshed af
livskvalitet.
Nøgleord: Hverdagsrehabilitering, betydningsfulde aktiviteter, motivation, empowerment og
livskvalitet.
Antal ord: 372
2
Abstract
Purpose: Recent demographic trends in Denmark suggest that the increased life expectancy of
its people has resulted in fewer citizens in the working-age band. The social issues that
undoubtedly arise must be resolved in order to maintain a proper standard of care. Home
rehabilitation provides a novel solution to such foreseeable problems. As of January 15th,
2015 new legislature has decreed that all Danish municipalities are to offer home
rehabilitation for all potential needful citizens. A key example is the Aalborg municipality,
which offers home rehabilitation services to citizens via the ‘Training before Care 2’ project.
The project is addressed and elaborated in the following thesis.
Research question: How will the Training before Care 2 project affect how citizens
experience their quality of life?
Theory: The research question is informed by Enabling Occupation II: Advancing an
Occupational Therapy Vision for Health, Well-being and Justice Through Occupation by
Townsend and Polatajko (23). The primary concepts addressed in this project are meaningful
activities, motivation and empowerment.
Design: A qualitative research method was selected to address the research question. Data
was collected through semi-structured interviews that were guided by theory-based interview
procedures. Five participants that fit the project’s inclusion criteria were interviewed. Data
collected was transcribed and subjected to thematic analysis.
Analysis and interpretation: All participants expressed the loss of meaningful activity after
loss of function. Participants stated that a main motivational factor for their participation in
the Training before Care 2 program was to become more independent and to be able to
perform meaningful activity again. After the program, all participants felt a sense of
empowerment despite the fact that they continued to receive home care.
Conclusion: In addressing the research question, all participants were observed to have
benefitted from the Training before Care 2 project, especially in their quality if life. It is clear
that the participants experienced heightened motivation and better feelings of empowerment,
driving them to participate and perform activities they found meaningful.
3
Perspective: The National Board of Social Services has begun documenting and qualifying
issues with regards to home rehabilitation, showing that the subject is one of importance in
Denmark, and furthermore improve it. Another suggestion to qualify home rehabilitation
further is to conduct randomized controlled trials throughout all municipalities to examine
citizens’ self-reported quality of life.
Keywords: Home rehabilitation, meaningful activities, motivation, empowerment and quality
of life.
Word count: 391
4
Indholdsfortegnelse
1.0 HVERDAGSREHABILITERING ......................................................................................... 1
1.1 SAMFUNDSMÆSSIG UDVIKLING ............................................................................................... 1
1.1.1 Lovændring ...................................................................................................................... 2
1.2 ERGOTERAPEUTISK RELEVANS ................................................................................................ 2
1.3 AALBORG KOMMUNES TRÆNING FØR PLEJE 2 ........................................................................ 4
1.4 PROJEKTETS FORMÅL .............................................................................................................. 4
2.0 PROBLEMFORMULERING ................................................................................................ 5
2.1 DEFINITION AF MENINGSBÆRENDE ORD................................................................................... 5
3.0 TEORI - MENNESKELIG AKTIVITET II - LIVSKVALITET........................................ 6
3.1 LIVSKVALITET ......................................................................................................................... 6
3.1.1 Deltagelse i betydningsfulde aktiviteter .......................................................................... 7
3.1.2 Motivation ........................................................................................................................ 8
3.1.3 Empowerment .................................................................................................................. 8
4.0 PROJEKTETS METODE ...................................................................................................... 9
4.1 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG ........................................................................................... 9
4.1.2 Vores forforståelse ........................................................................................................... 9
4.2 KVALITATIV METODE ............................................................................................................ 10
4.3 LITTERATURSØGNING ............................................................................................................ 10
4.4 VALG AF INFORMANTER ........................................................................................................ 10
4.4.1 In- og eksklusionskriterier ............................................................................................. 11
4.4.2 Informantgruppen .......................................................................................................... 12
4.5 SEMISTRUKTUREREDE INTERVIEWS ....................................................................................... 12
4.5.1 Interviewguide ............................................................................................................... 13
4.5.2 Pilot-interview ............................................................................................................... 14
4.6 FORSKNINGSETISKE ASPEKTER .............................................................................................. 14
4.7 DATABEARBEJDNING ............................................................................................................. 15
4.7.1 Transskription ................................................................................................................ 15
4.7.2 Temacentreret metodisk tilgang .................................................................................... 16
5.0 RESULTATER - ANALYSE - FORTOLKNING .............................................................. 17
5.1 “HVIS DER KOMMER GÆSTER SÅ ER DET DEJLIGT” - BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER ......... 17
5.1.1 Fortolkning af betydningsfulde aktiviteter .................................................................... 19
5.2 “JEG VED JO GODT SELV OGSÅ HVAD DER HJÆLPER MIG” - MOTIVATION ............................... 20
5.2.1 Fortolkning af motivation .............................................................................................. 22
5.3 “DER ER IKKE NOGET DER ER VÆRRE END AT FÅ HJÆLP” - EMPOWERMENT ........................... 23
5.3.1 Fortolkning af empowerment......................................................................................... 25
5.4 SAMMENFATNING AF BEGREBERNE ....................................................................................... 26
6.0 DISKUSSION AF PROJEKTET ......................................................................................... 27
6.1 DISKUSSION AF TEORI ............................................................................................................ 27
6.2 DISKUSSION AF METODE ........................................................................................................ 27
6.3 DISKUSSION AF RESULTATER, FORSKNINGSRESULTATER OG PRAKSIS PÅ OMRÅDET .............. 29
7.0 KONKLUSION ...................................................................................................................... 30
8.0 ET BREDERE PERSPEKTIV PÅ HVERDAGSREHABILITERING............................ 32
9.0 REFERENCES ....................................................................................................................... 34
10.0 BILAGSLISTE ..................................................................................................................... 39
1.0 Hverdagsrehabilitering
Det følgende afsnit vil redegøre og argumentere for den samfundsmæssige og
ergoterapifaglige relevans i forhold til den valgte problemformulering. Herudover vil vi
redegøre for formål og målgruppe i projektet.
1.1 Samfundsmæssig udvikling
De sidste 15 år har kommunal rehabilitering gennemgået en markant udvikling i de nordiske
lande. Grundstenen til Hverdagsrehabilitering blev lagt i den svenske by Östersund (1). Det
Svenske Landsting besluttede at spare indenfor regional rehabilitering, hvorfor ansvaret for
rehabilitering blev lagt ud til kommunerne. Derfor startede Östersund succesprojektet
Hemrehabilitering i 1999 (2).
Danmark og Sveriges demografiske udvikling ligger nært op af hinanden, og der ses de
samme tendenser til, at gennemsnitslevealderen stiger, flere kræver pleje og der bliver færre
hænder i den arbejdsdygtige alder (3). Ifølge Danmarks Statistik vil der i år 2050 være en
stigning på 85 % af borgere på 70+, hvorimod befolkningen i alderen 20-70 år falder med én
procent (4). Ifølge Fag og Arbejde (FOA) vil der i år 2020 mangle 70.000 hænder i
hjemmeplejen (5). Dette skaber et samfundsmæssigt problem i fremtiden, som skal løses.
Førhen blev alderdom set som et liv præget af stillestand og inaktivitet, fordi det at blive
ældre medfører nedsættelse af funktionsevne, øget sygelighed, svækkelse af åndelige
ressourcer og tilbagetrækning fra det sociale liv. I dag har ældreforskning medført øget fokus
på mulighederne for at forblive aktive og leve et selvstændigt liv med selvbestemmelse, så
længe som muligt (6).
Udviklingen skabte baggrunden for, at Fredericia Kommune i 2008 startede projektet Længst
Muligt i Eget Liv, efter inspiration fra Östersund. Betegnelsen hverdagsrehabilitering blev
opfundet af Fredericia Kommune for at sætte fokus på borgerens hverdag, frem for borgerens
hjem, i forhold til det svenske Hemrehabilitering. Fredericia Kommune endte med følgende
fokus: ”Borgeren skal rehabiliteres til hverdagen ved en indsats i hverdagen leveret af
hverdagens personale” (7).
1
Fredericia Kommunes udviklingsprojekt er forbilledet for resten af Danmarks kommuner.
Ifølge Socialstyrelsens kortlægning af kommunernes erfaringer med hverdagsrehabilitering
udbød 92 ud af 98 kommuner, hverdagsrehabilitering i 2013. De resterende kommuner
tilkendegav, at implementeringen ville ske snarest (8).
1.1.1 Lovændring
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, igangsatte i 2012 et projekt
i tråd med Den Europæiske Union (EU) Året for aktiv aldring. Dette blev gjort for at sætte
fokus på ældres ressourcer efter nedsat funktionsevne. Ældre kan søge om støtte jf.
Servicelovens § 83 (9) der skal hjælpe med at fremme livskvalitet igennem øget selvhjælp
(10). I 2014 blev der afsat en satspulje på én milliard kroner på Finansloven til at forbedre
landets
ældrepleje,
hvoraf
cirka
29
%,
går
til
at
styrke
rehabiliterings-
og
genoptræningsindsatsen (11).
Servicelovens § 83 er pr. 1. januar 2015 udvidet med § 83a, hvilket betyder at kommunerne
nu skal tilbyde rehabilitering til alle over 18 år med nedsat funktionsevne, samt vurderet
rehabiliteringspotentiale, hvor træning af funktionsevne kan have en effekt, og kan nedsætte
behovet for hjælp jævnfør § 83. Rehabiliteringsforløbet, som er tidsbegrænset, skal være
individuelt tilrettelagt og tage udgangspunkt i borgerens egne behov og ressourcer. Der skal
sættes individuelle mål i samarbejde med borgeren og et tværfagligt team, og kommunen skal
tilbyde hjælp og støtte i det omfang det kræves, for at borgeren har mulighed for at nå sit mål
(9).
1.2 Ergoterapeutisk relevans
Hverdagsrehabilitering er en gren af rehabiliterings-begrebet som tilbage i 2004 blev defineret
af MarselisborgCentret. Rehabilitering er ifølge Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet en
indsats der skal skabe ligestilling og ligebehandling af mennesker med funktionsnedsættelse,
opnå eller vedligeholde bedst mulige funktionsevne, samt bevare eller fremme livskvalitet
(12). Manu Sareen, Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, udtalte under
debatten om hverdagsrehabilitering i 2014:
”Derfor handler regeringens nye ældreudspil også netop om at forbedre livet for alle
ældre - både dem, der har brug for massiv støtte, og dem, der kan og vil klare sig selv.
Om bedre hjælp til selvhjælp for de ældre, der har brug for hjælp til at blive ved med
2
at kunne klare sig. ... Det er dén tilgang, regeringens nye ældreudspil bygger på.”
(13).
Efter implementeringen, ses effekten af hverdagsrehabilitering på borgerens selvstændighed,
og staten har derfor fået øjnene op for hverdagsrehabiliteringens potentiale, til at forbedre de
ældres livskvalitet (14).
Ergoterapeutforeningen går som fagforbund aktivt ind i debatten om hverdagsrehabilitering,
fordi ergoterapeuter som faggruppe hjælper med at skabe en velfungerende hverdag.
Professionsgrundlag for ergoterapi forklarer ergoterapi på følgende måde:
”Ergoterapiens mission i samfundet er således at medvirke til, at borgerne kan
opretholde retten til aktivitet og deltagelse i deres daglige liv som privatperson, som
aktør
på
arbejdsmarkedet
og
som
samfundsborger.
Professionens
eksistensberettigelse er herved også at forebygge uønsket og sundhedsskadelig
passivitet, social isolation og udstødelse” (15).
Forfatteren af Hemrehabilitering Maritha Månsson forklarer, at sundhedsprofessionelle ofte
informerer de ældre om hvad der skal ske, i stedet for i fællesskab at tilrettelægge forløbet
med borgeren. For at hverdagsrehabiliteringsindsatsen skal lykkedes, er det vigtigt at
borgeren inddrages i processen og der tages udgangspunkt i dennes ressourcer og behov.
Målsætning i samarbejde med borgeren bruges derfor ofte som redskab til at finde frem til
borgerens betydningsfulde aktiviteter. Målene driver derved borgerens motivation, og
fremmer følelsen af empowerment (2). Dette understøttes af et randomized controlled trial
(RCT) fra 2011, udført i New Zealand, der undersøgte om målsætning i samarbejde med
borgeren øgede succesen for et hverdagsrehabiliteringsforløb i eget hjem. Forskningen viste,
at interventionsgruppen havde øget empowerment, og de konkluderede, at der herved var en
øget livskvalitet (16).
Et andet forsøg udført i United States of America fra 2006 viste at en borger, der modtog
træning i eget hjem blev bedre til at udføre betydningsfulde aktiviteter, samt har en øget
følelse af empowerment i form af større tiltro til sig selv og mindre frygt for at falde. Dermed
konkluderede undersøgelsen, at borgerne havde højnet deres livskvalitet (17). Ifølge
Hemrehabilitering,
ses
der
en
livskvalitetsmæssig
forbedring
ved
deltagelse
i
hverdagsrehabilitering (2). Som menneske har man et basalt behov for at deltage i aktivitet,
3
samt føle selvbestemmelse over eget liv, hvilket påvirker både sundhed og livskvalitet, derfor
er deltagelse i betydningsfulde aktiviteter en afgørende faktor (18).
1.3 Aalborg Kommunes Træning før Pleje 2
I Aalborg Kommune ser man også nødvendigheden i at tænke nye veje i forhold til den
demografiske udfordring så man også i fremtiden kan tilbyde en optimal pleje. I 2011 startede
kommunen et projekt med hverdagsrehabilitering kaldet Træning før Pleje 1 (TFP 1) (19).
Projektet TFP 1 havde en god effekt, og er efterfølgende videreudviklet til Træning før Pleje
2 (TFP 2) som startede i september 20141. TFP 2 er stadig aktuel på projektbasis, og idet §
83a er trådt i kraft, skal det vurderes, om borgere, der søger hjælp, har et
rehabiliteringspotentiale. Hvis borgeren har et rehabiliteringspotentiale, igangsættes et
tværfagligt rehabiliteringsforløb, hvor koordinerende terapeut, hjemmeplejen og anden
relevant sundhedsfagligt personale inddrages (9).
Formålet med projektet er, at ældre skal blive mere selvhjulpne og opnå muligheden for
selvbestemmelse i eget liv, i den grad det er muligt. Dette opnås ved fokus på aktiv træning i
stedet for passiv pleje, hvor borgerens mål for betydningsfulde aktiviteter er i centrum med
udgangspunkt i deres motivation, ressourcer og behov (20).
1.4 Projektets formål
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold oplyser, at flere danske
kommuners fokus på hverdagsrehabilitering forbedrer de ældres livskvalitet (14). Foreningen
Danske Patienter ser det som en nødvendighed med klientcentrerede kvalitetsmål. Her nævnes
patienternes selvvurderede livskvalitet og funktionsniveau, som vigtige begreber for at
vurdere hverdagsrehabiliteringens indsats (21). Målsætning i samarbejde med borgeren, er en
vej for at finde frem til deres betydningsfulde aktiviteter. Fokus vil, i dette projekt, derfor
være de betydningsfulde aktiviteter.
Der er etableret samarbejde med Aalborg Kommune. Der er, inden dette samarbejde, ikke
foretaget vurderinger af borgerens livskvalitet i Aalborg Kommune. Dette projekt tager derfor
1
Forskellen fra TFP 1 og TFP 2 er hovedsageligt at TFP 2 inddrager en væsentlig større grad af tværfaglighed,
så borgerens forløb bliver mere specifikt ved at relevante faggrupper bliver inddraget i forløbet. Borgerens
pårørende bliver inddraget i TFP 2. Endvidere prøver kommunen at udvikle udredningsfasen så forløbet fra
starten bliver mere målrettet (19, 20).
4
udgangspunkt i at undersøge om deltagelse i TFP 2 har betydning for borgerens oplevelse af
sin livskvalitet ud fra et ergoterapeutisk perspektiv.
2.0 Problemformulering
På baggrund af ovenstående problemstilling, er vi kommet frem til følgende
problemformulering:
Hvordan oplever borgeren sin livskvalitet efter Træning før Pleje 2?
2.1 Definition af meningsbærende ord
De meningsbærende ord er opdelt i nominel og operationel definition. Den nominelle
definition giver den objektive forståelse af ordet, og den operationelle definition udtrykker
forståelsen af begrebet som anvendes i forbindelse med projektet.
Nominel definition
Oplever:
“mene
eller
Operationel definition
konstatere
på Borgerens subjektive erfaringer fra Træning
grundlag af personlig erfaring” (22).
Livskvalitet:
“fra
et
før Pleje 2 forløbet.
ergoterapeutisk I forbindelse med TFP 2, er der vægtet tre
perspektiv sigter til at vælge og deltage i begreber ud fra den nominelle definition.
betydningsfulde aktiviteter, der understøtter Disse er:
håb, fremkalder motivation, tilbyder mening
■ Deltagelse
i
de
betydningsfulde
og tilfredsstillelse, skaber drivkraft og
aktiviteter borgeren har valgt ud fra
motivation
egne mål og behov (23).
i
livet,
fremmer
sundhed,
muliggør empowerment og i øvrigt tager fat
på livskvaliteten” (23).
■ Motivation for deltagelse i projektet,
samt fremadrettet motivation og
engagement
til
at
opretholde
aktivitetsniveau (23).
■ Empowerment som borgeren kan
opnå gennem øget selvstændighed og
selvbestemmelse i eget liv (23).
Tabel 1: Definition af meningsbærende ord
5
3.0 Teori - Menneskelig Aktivitet II - Livskvalitet
I
dette
afsnit,
uddybes
og
beskrives
den
teoretiske
baggrund
for
at
belyse
problemformuleringen. Derudover vil der i det nedenstående materiale præsenteres
forforståelsen, for at bevidstgøre, hvilket grundlag der arbejdes ud fra.
For at belyse problemformuleringen tages der udgangspunkt i Menneskelig Aktivitet II - En
ergoterapeutisk
vision
om
sundhed,
trivsel
og
retfærdighed
muliggjort
gennem
betydningsfulde aktiviteter af de canadiske ergoterapeuter Townsend og Polatajko (23). Det
materiale, bogen udspringer fra, tager sin form i de tidlige 80’ere i Canada. Materialet har til
formål at promovere den ergoterapeutiske profession, og samtidig udvikle ergoterapeutisk
teori, der kan kvalitetssikre faget. Kerneområderne er betydningsfulde aktiviteter og fælles
rettigheder hertil, som understøtter sundhed, trivsel og et retfærdigt samfund, på tværs af
etnicitet, kultur og sygdomme. Herved muliggøres betydningsfulde aktiviteter ud fra den
enkeltes potentiale af deltagelse i daglige gøremål (23). En borgers evner, talenter og
interesser samt de kulturelle, institutionelle, fysiske og sociale faktorer i omgivelserne er med
til at afgrænse og afgøre, hvilke aktiviteter en borger kan og vil deltage i (23).
3.1 Livskvalitet
Fokus i problemformuleringen er at undersøge hvordan borgeren oplever sin livskvalitet efter
deltagelse i TFP 2. Livskvalitet anskues teoretisk ud fra det canadiske materiale og dennes
definition;
[Livskvalitet] “fra et ergoterapeutisk perspektiv sigter til at vælge og deltage i
betydningsfulde aktiviteter, der understøtter håb, fremkalder motivation, tilbyder
mening og tilfredsstillelse, skaber drivkraft og motivation i livet, fremmer sundhed,
muliggør empowerment og i øvrigt tager fat på livskvaliteten” (23).
Som det fremgår defineres livskvalitet som menneskers mulighed for at deltage i
betydningsfulde aktiviteter, der fremmer motivation og muliggør empowerment. Definitionen
indebærer flere begreber, men de tre begreber markeret i fed er projektets teoretiske fokus
fremadrettet. Ifølge den canadiske tankegang, er engagement i betydningsfulde aktiviteter
afgørende for menneskets deltagelse i hverdagens gøremål (23). Motivation og empowerment
er bagvedliggende bevæggrunde for den unikke sammensætning af betydningsfulde
6
aktiviteter den enkelte borger har. Når valgfrihed, selvbestemmelse og betydningsfulde
aktiviteter er muliggjort, påvirkes livskvaliteten (23).
3.1.1 Deltagelse i betydningsfulde aktiviteter
Mennesker er aktivitetsorienterede og de betydningsfulde aktiviteter en borger engagerer sig i,
udvikler eller forandrer sig i forhold til livets op- og nedture. Betydningsfulde aktiviteter har
en direkte betydning for borgerens sundhed. Borgeren udfører personlige og unikke aktiviteter
for blandt andet at opleve social samhørighed, slappe af, opnå resultater og succes, have et
formål, opleve glæde, og undgå kedsomhed. Hermed udvikler borgeren sit eget
aktivitetsrepertoire, samt danner aktivitetsmønstre. Disse udvikler sig livet igennem, idet de
påvirkes af forskellige stadier i livet og omgivelserne (23).
Aktivitetsmønstre hænger sammen med aktivitetsmæssig balance, som er en ideel blanding af
betydningsfulde aktiviteter, der består af arbejde, hvile og leg. Aktivitetsmæssig balance er
fundamental for en sund levemåde, samt giver en opfattelse af egen sundhed. Hvis der er
ubalance kan det give nedsat sundhed og trivsel (23). Enhver kan opleve tab af
betydningsfulde aktiviteter. Det kan ske pludseligt eller over tid, blandt andet ved
arbejdsløshed, sygdom eller ulykker. Aktivitetstab karakteriseres som når borgeren ikke kan
deltage eller udføre de betydningsfulde aktiviteter denne normalt udfører i sit hverdagsliv.
Aktivitetstab kan have negativ indflydelse på en borgers trivsel og sundhed, og kan desuden
medføre nye aktivitetsmønstre, samt forandre aktivitetsrepertoiret (23).
Betydningsfulde aktiviteter og omgivelser hænger uløseligt sammen, da de gensidigt påvirker
hinanden. For at kunne skelne nuancerne i omgivelserne, opdeles de i to faktorer: fysiske og
sociale. De fysiske omgivelser deles op i to: de naturlige og de konstruerede omgivelser. De
sociale omgivelser inddeles yderligere i henholdsvis: generelle, kulturelle og institutionelle
omgivelser. Betydningsfulde aktiviteter afhænger af borgerens funktionsniveau og kognitive
færdigheder sammenholdt med de muligheder omgivelserne byder og aktivitetens handlinger
(23).
Opsummerende kan det tydeliggøres at deltagelse i betydningsfulde aktiviteter er essentielle
for borgerens sundhed og velvære, hvilket er med til at skabe livskvalitet (23).
7
3.1.2 Motivation
Mennesket bestræber sig på at deltage i betydningsfulde aktiviteter for at opnå tilfredsstillelse
og glæde, som vil fremme følelsen af selvtillid og selvværd. Dette giver øget motivation og
engagement til yderligere betydningsfulde aktiviteter og så fremdeles. Motivation er en del af
en borgers indre drivkraft, samt kilde til vilje og selvbestemmelse.
Når en borger udøver selvvalgte betydningsfulde aktiviteter ud fra dennes værdier og
interesser skabes motivation (23). Hvilke og hvor mange betydningsfulde aktiviteter borgeren
vil engagere sig i, påvirkes af omgivelsernes muligheder. Det at have et tilhørsforhold til de
omgivelser en borger befinder sig i, eksempelvis at være i eget hjem, kan være en
motivationsfaktor til at engagere sig i betydningsfulde aktiviteter, styrke identiteten og
fremme sundhed og trivsel. Hvis borgeren oplever tab af betydningsfuld aktivitet kan det
skabe aktivitetsmæssig ubalance og derved nedsætte borgerens motivation og engagement,
som kan resultere i at borgeren kan blive passiv i sit eget liv. Et tilhørsforhold kan her være
med til at give borgeren motivation til at tilpasse sig nye aktivitetsmønstre og forandre
aktivitetsrepertoiret (23).
3.1.3 Empowerment
I bestræbelsen på at skabe aktivitetsbalance vil mennesket søge at imødekomme følelsen af
kontrol over eget liv via selvstændighed og selvbestemmelse. Denne selvbestemmelse over
valg af aktivitet kan beskrives som empowerment. Empowerment opstår når borgeren har et
behov, der indebærer at opnå en følelse af mestring, opleve en følelse af samhørighed, glæde
og morskab, samt slappe af og genvinde energi. Hvis en borger oplever funktionsnedsættelse
og derved aktivitetstab kan borgeren få et behov for nye aktivitetsmønstre, hvor følelsen af
selvbestemmelse kan give motivation til at omstille sig til en tilfredsstillende hverdag (23).
Når en borger har mulighed for selv at bestemme hvilke og hvordan denne ønsker at udføre
betydningsfulde aktiviteter, skabes følelsen af kontrol over eget liv, som hermed giver øget
livskvalitet og motivation. Hvis borgeren tilmed er i vante omgivelser vil de også have en
positiv indvirkningen på opfattelsen af kontrol over eget liv, samt fremme borgerens
livskvalitet (23).
8
4.0 Projektets metode
I det følgende afsnit, vil der blive præsenteret hvilken videnskabsteoretisk og metodisk tilgang
der benyttes i projektet. Litteratursøgningen for projektet vil herefter præsenteres. Derudover
vil udvælgelse af informanter samt in- og eksklusionskriterier for disse beskrives og
begrundes. Som afslutning på afsnittet, introduceres de forskningsetiske aspekter.
4.1 Videnskabsteoretisk tilgang
Den hermeneutiske tilgang blev valgt som videnskabsteoretisk tilgang, hvor formålet var at
forstå virkeligheden, samt skabe gyldig viden om den oplevelse, der søges fortolket. Den
hermeneutiske tilgang bruger teori som forforståelse til at fortolke de informationer, der
indsamles. Dette gav mulighed for at lave en teoristyret interviewguide, således at der var et
løbende samspil mellem teori og analyse af dataindsamlingen (24).
Den anvendte tilgang ville hovedsageligt være hermeneutisk, men stræbte mod en
overvejende fænomenologisk tilgang under interviewet. Dette muliggjorde at forfølge
eventuel uventet viden inden for informantens besvarelser, såfremt dette var relevant for
projektet. Fænomenologi stræber mod at forstå informantens subjektive oplevelse af
virkeligheden, som den eneste gyldige virkelighed. Hermed fralægger forskeren både sin
forforståelse og den efterfølgende fortolkning (24).
4.1.2 Vores forforståelse
Det var vigtigt, at forskerne havde samme forforståelse, for derved at forstå samme viden.
Hvis dette var tilfældet var der større chance for almen gyldig viden, samt at
fortolkningsprocessen blev sat i samme kontekst (24).
Gruppen består af fire individer med forskellige personlige og sociale baggrunde. Dog må det
antages, at der var en fælles faglig forståelse, da alle afslutter samme uddannelse. Der er en
forforståelse af den valgte teori, der bruges igennem projektet, samt en fælles udarbejdelse af
projektet. For at ensrette gruppens forforståelse blev der undervejs i projektet prioriteret tid til
at diskutere den enkeltes forståelse af begreberne og derved blive bevidste om forskelligheder
og opnå et kompromis for den fælles forforståelse, der blev taget udgangspunkt i.
9
4.2 Kvalitativ metode
Den valgte tilgang til projektet var kvalitativ. Det betyder, at man som forsker indsamler og
analyserer data på en systematisk og kritisk måde. Som dataindsamlingsmetode blev der brugt
interview, hvilket er en kvalitativ måde at indsamle viden om informantens subjektive
oplevelser. Denne metode hjælper til at give en forståelse af borgerens livskvalitet efter
deltagelse i TFP 2 (25).
4.3 Litteratursøgning
Igennem projektet blev der udført litteratursøgninger for at finde relevant national og
international litteratur. Indledningsvis blev der foretaget en bred Google-søgning for at finde
inspiration til at indsnævre emner og søgeord. Under søgningen blev der fundet flere
samfundsrelevante rapporter fra de danske kommuner og staten, hvilket ledte til opdagelsen
af, at hverdagsrehabilitering startede i Sverige. Ved at kigge på rapporternes litteraturlister
blev der fundet andet litteratur. Desuden blev Ergoterapeutforeningens hjemmeside anvendt
til at finde faglig relevant litteratur. Hertil blev University College Nordjyllands (UCN)
bibliotek benyttet til at finde bøger om emnet. Ved at sammenholde emnet med teorien blev
konkrete søgeord fundet, der kunne bruges til at søge forskningsartikler med. Denne søgning
blev udført for at afsøge om lignende studier var blevet foretaget. Til denne søgning blev
følgende databaser brugt:
● Cinahl Complete
● PubMed
● SveMed+
Til at strukturere og dokumentere søgningen blev UCN’s DOkumenteret Systematisk
InformationsSøgning (DOSIS) brugt. Herpå står der beskrivelse af emnet, søgestrategi, og
søgeresultater. Den udfærdigede DOSIS kan ses på bilag 1. De forskningsartikler, der blev
benyttet indebærer en deskriptiv undersøgelse, samt tre RCT studier.
4.4 Valg af informanter
Til udvælgelse af informanter blev der anvendt purposive udvælgelsesmetode. Metoden
benyttes, når der ikke foretages en tilfældig randomisering og benævnes non-probability
udvælgelse (26). Purposive udvælgelse handler om en bevidst udvælgelse af mulige deltagere
i studiet ud fra forudbestemte in- og eksklusionskriterier. Kriterierne kan ses under afsnit
4.4.1. Ved at arbejde ud fra purposive udvælgelse, kan der skabes adgang til informanterne.
10
Dette kan gøres ved at skabe et samarbejde med en professionel faggruppe, som arbejder med
den type borgere, der søges til studiet. Den professionelle faggruppe udvælger mulige
deltagere ud fra deres faglige bedømmelse sammenholdt med de specificerede kriterier (26).
Denne udvælgelsesmetode blev benyttet, da det ikke var muligt at finde deltagerne selv, idet
borgerne skulle have deltaget i TFP 2. Derfor skulle kontakten foregå gennem Aalborg
Kommune. For at dække et repræsentativt udsnit af populationen var det ønskeligt at inddrage
ti informanter, velvidende at kommunen eventuelt ikke kunne finde nok mulige informanter,
samt disse kunne takke nej til deltagelse.
4.4.1 In- og eksklusionskriterier
For at skabe en homogen gruppe, blev deltagerne udvalgt i forhold til in- og
eksklusionskriterierne beskrevet herunder. Her indgår både Aalborg Kommunes og dette
projekts kriterier. Kommunens kriterier indgår, da borgerne i TFP 2 skal opfylde disse.
Projektets egne kriterier indgår for at indsnævre feltet af mulige informanter, og derved at
forsøge at skabe et pålideligt og overførbart resultat.
Aalborg Kommunes
Aalborg Kommunes
inklusionskriterier
eksklusionskriterier
● Borgere, der modtager minimum syv ● Borgere med demens eller begrundet
timers hjælp ugentligt (pleje og/eller
praktisk hjælp)
mistanke om demens
●
Terminale borgere
● Borgere fra følgende leverandører: ● Svært
Aalborg
Kommune,
Privatplejen,
psykisk
syge
(psykotiske,
skizofrene)
Attendo og Kærkommen
● Har kognitive forudsætninger for at
samarbejde om rehabilitering
● Kan deltage aktivt i at definere mål
evt.
med
støtte
fra
personale,
pårørende, venner, bekendte, familie
m.m.
11
Inklusionskriterier
● Deltagelse i projektet TFP 2
Eksklusionskriterier
● Kognitive svage (deres hukommelse i
● Alder 18 +
forhold
● Tale og forstå dansk
langtidshukommelsen (27)).
● Borgere
til
ramt
kortidspå
og
taleevnen
(Vanskeligheder med artikulationen
som vedrører håndtering af ordenes
rækkefølge og rytme, samt sprogets
indhold (27)).
Tabel 2: In- og eksklusionskriterier
4.4.2 Informantgruppen
Efter etablering af samarbejde med Aalborg Kommune, kontaktede projektlederen de
terapeuter, der samarbejdede med borgerne, for at finde mulige informanter, der kunne
kontaktes med henblik på deltagelse i projektet. Vi modtog oplysninger på syv, borgere der
kunne kontaktes. To af dem takkede nej til at deltage. Ud af de fem borgere, der takkede ja er
tre kvinder og to mænd. Deltagerne var mere udfordret fysisk og psykisk end forventet.
Blandt andet havde en informant svært ved at tale, og en anden havde udfordringer med at
holde fokus under interviewet. Generelt har informanterne været plejekrævende før deltagelse
i TFP 2.
4.5 Semistrukturerede interviews
Interview blev benyttet som forskningsmetode til at indhente data fra informanter. Et
interview er en struktureret samtale med et klart formål, som indsamler viden om et specifikt
emne, og rækker således udover den almindelige spontane samtale. Intervieweren fungerer
som ekspert, der kontrollerer interviewsituationen (28). Der blev anvendt semistrukturerede
interviews, som giver mulighed for at forfølge ny og relevant viden, der kan opstå undervejs.
Ved denne interviewform er der mulighed for at vise interesse i informanten, samt dennes
holdninger og livssyn (28).
Alle interviews blev optaget på diktafon med det formål at kunne transskribere den
indsamlede data. Diktafonen gav desuden intervieweren mulighed for at koncentrere sig om
dynamikken i samtalen. Diktafonen kunne under et interview medføre, at informanten følte
12
sig usikker. Det var muligt, at informanten talte mere frit efter diktafonen blev slukket, og der
kunne her dukke interessant og relevant data op. Dette skete hos en af projektets informanter,
og det blev valgt at skrive det brugbare data ned sammen med transskriberingen, i form af
noter. For at handle etisk korrekt blev informanten spurgt om tilladelse til at anvende det
uformelle data fra samtalen efter interviewet (28).
To gruppemedlemmer blev valgt som primære interviewere og de to andre blev assisterende
interviewere. Dette dannede to hold af én primær og én assisterende interviewer som sammen
skulle foretage interviews. Herved ville det kun være to personer, som besøgte en informant
for at udføre et interview. De to primære interviewere foretog pilot-interviewet sammen. Dog
var det kun én af de primære interviewere, som foretog selve interviewet. De resterende
interviews blev delt ud således at hvert hold interviewede to informanter.
I udførelsen af interviewene blev der gjort brug af en interviewguide, som blev skabt på
baggrund af en hermeneutisk tilgang. Det vil sige at den blev bygget op omkring en
forforståelse fra teorien der er gjort brug af (Se afsnit 4.1 Videnskabsteoretisk tilgang). Under
interviewet bestræbte den primære interviewer sig på at agere overvejende fænomenologisk
for at være åben overfor nye og uventede informationer. Informanten kunne således fortsætte
med at tale om ny viden sat i spil af informanten, hvis intervieweren vurderede det relevant
for interviewets formål.
4.5.1 Interviewguide
Den hermeneutiske videnskabsteoretiske tilgang beskriver hvordan forskeren arbejder ud fra
sin forforståelse. I anerkendelsen heraf blev der gjort brug af en teoristyret interviewguide.
Dette blev gjort for at sikre en fyldestgørende dataindsamling indenfor de ønskede begreber
fra teorien. Herved sikredes det, at intervieweren fik stillet spørgsmål, der relaterede sig til
teorien og interviewguiden styrede, hvilken retning der ønskedes svar indenfor. Den starter
med åbne spørgsmål om typiske emner for at skabe tillid hos informanten. Disse spørgsmål
kan omhandle dagligdagen, tidligere beskæftigelse med mere. Der følges op af specifikke og
uddybende spørgsmål for at sikre fyldestgørende informationer omkring de udvalgte
begreber. Afsluttende rundes interviewguiden af med lukkede spørgsmål, for at signalere at
interviewet er ved at slutte (28). Den udarbejdede interviewguide kan ses på bilag 2.
13
4.5.2 Pilot-interview
Pilot-interview blev benyttet for at undersøge om spørgsmålene, der var sat op i
interviewguiden, forstås på den tiltænkte måde, og om der eventuelt var behov for en
redigering. Således afprøvedes spørgsmålene på en borger, der potentielt kunne indgå som
informant (28). Som beskrevet i afsnit 4.5 var det de to primære interviewere, som foretog
pilot-interviewet. De kunne dermed afprøve spørgsmålene for at se, hvordan de fungerede og
for at ensrette fremgangsmåden til de resterende interviews. Det blev vurderet, at
interviewguiden ikke skulle ændres og dataet indsamlet kunne indgå i projektet på lige fod
med resten af det indsamlede data.
4.6 Forskningsetiske aspekter
Inden der blev taget kontakt til informanterne, var det vigtigt at lave en grundig forberedelse
og have overvejelser omkring hvor, hvornår og hvordan interviewene skulle foregå.
Interviewene skulle foretages i informanternes eget hjem, såfremt de var indforstået hermed.
Dette var både for at informanterne skulle føle sig trygge, men også for at gøre interviewene
mindre tidskrævende (28). Fremgangsmåden for interviewet med én primær interviewer og én
assisterende interviewer blev valgt for at mindske antallet af fremmede personer, som kom på
besøg hos informanten. Derved blev der skabt et bedre tillidsforhold og magtfordeling mellem
informanten og intervieweren (28). For at fremme kontakten med informanten blev det valgt,
at den primære interviewer skulle være kontaktperson til sine egne borgere, således at
kontakten blev vedligeholdt fra det første telefonopkald og resten af forløbet. Informanterne
blev under telefonsamtalen oplyst om, at deltagelse i projektet ikke var forpligtende, og de til
enhver tid kunne afbryde deltagelsen (Se bilag 3).
Som introduktion til selve projektet og informantens deltagelse, var der udarbejdet et
informationsbrev (Se bilag 4) som den primære interviewer gennemgik med informanten for
at oplyse om vilkårene for deltagelse i projektet og information herom. Efterfølgende
underskrev informanten en skriftlig samtykkeerklæring (Se bilag 5), som opbevares i et aflåst
skab sammen med lydfilerne, med henblik på destruktion efter eksamen. Som udgangspunkt
skal data beskyttes efter reglerne i Persondataloven. Dog er studerende undtaget, mens der
skrives bachelorprojekt, så længe der er indhentet personligt samtykke fra hver af de
deltagende informanter (29). Derudover overholdes reglerne beskrevet i Helsinki
Deklarationen, der omhandler forskningsprojekter, hvor der indgår mennesker som
14
forsøgspersoner, samt identificerbart data (30). For at opretholde tavshedspligten er der kun
blevet talt om informantens data i anonymiseret form. Herudover anonymiseres informanterne
igennem hele projektet (31). Der er fra Aalborg Kommunes side, givet mundtligt samtykke til
tilladelse om brug af deres navn, samt navnet Træning før Pleje 2 igennem dette projekt.
Grunden til at der var to til interviewene var for at kunne støtte hinanden undervejs i
interviewet, fordi der kan opstå uventede scenarier, som kan være svære at forberede sig på.
En informant var følelsesladet under interviewet og græd flere gange. En anden informant
fortalte åbent om sin livshistorie, og fortalte således om vold i ægteskab. Disse informationer
og reaktioner kunne være svære at forholde sig til, men interviewerne handlede efter bedste
professionelle formåen, så parterne bibeholdte deres integritet uden at bevæge sig længere ind
i problematikkerne. I forbindelse med interviewene var der to informanter, der havde glemt
aftalen, de ville dog gerne deltage alligevel.
4.7 Databearbejdning
Efter endt dataindsamling blev alt data i form af lydoptagelser udskrevet, således at det kunne
analyseres og diskuteres i forhold til den valgte problemformulering (32).
4.7.1 Transskription
For at kunne analysere den indsamlede data skulle det transskriberes, således at det blev en
skreven tekst. Fortolkningen af dataene startede dog allerede i transskriptionsprocessen da talt
sprog blev omdannet til skriftsprog. Dette medførte praktiske og principielle problematikker.
En samtale i transskriberet form bliver abstraheret og fikseret, fordi sproget omformes (28).
Transskribering ville således ikke blive en objektiv transformation fra mundtlig til skriftlig
form. Det var derfor vigtigt at bestræbe sig på at bibeholde troværdighed og pålidelighed
under transskriptionsprocessen, og dermed gøre transskriptionerne brugbare i forhold til
projektets formål (28).
Inden transskriberingen blev påbegyndt, var der udarbejdet retningslinjer for, hvordan der
skulle transskriberes, således at den samme skriveproces blev benyttet. Hvilken tegnsætning,
hvad der høres, fortolkning af længden af en pause og så videre, medvirker til, at
transskriberingsprocessen blev en fortolkningsproces. Transskriberingsretningslinjerne kan
ses på bilag 6 (28). Transskriberingerne blev udført af alle medlemmer i gruppen, men for at
15
styrke pålideligheden transskriberede alle medlemmer de første ti minutter af det første
foretagede interview, hvorefter de blev sammenlignet. Der blev fundet forskelle i
transskriptionerne, som blev diskuteret og rettet til, omhandlende antal punktummer i
transskriptionen, om der skulle markeres for pause, i hvor lang tid, om anerkendende ”ja”
skulle undlades samt om irrelevant tale skulle undlades.
For at opretholde pålideligheden i fortolkningsprocessen byttede interviewerne lydoptagelser
og transskriberede således hinandens interviews (28). Efterfølgende var der dog en af
informanterne, der var svær at høre og for at der ikke skulle gå for meget tabt af interviewet
blev det bestemt, at transskriptionen skulle foretages af intervieweren, der foretog interviewet.
Ligeledes blev yderligere et interview transskriberet af intervieweren, da diktafonen stoppede
før tid. Dette blev gjort for at vurdere, hvor meget af interviewet der var gået tabt og
intervieweren kunne efterfølgende tilføje noter.
Efter transskribering blev transskriptionerne læst igennem af alle. Selvom der var udformet
transskriberingsregler var det nødvendigt med yderligere tilpasning. Eksempelvis var antallet
af punktummer i forbindelse med pause varierende, samt om irrelevant skulle tydeliggøres
eller ej.
4.7.2 Temacentreret metodisk tilgang
Som databearbejdningsmetode blev der anvendt den temacentrerede metodiske tilgang.
Formålet med denne tilgang er at fokusere på valgte begreber og gå i dybden med disse.
Tilgangen blev valgt, da der blev gjort brug af en teoristyret interviewguide, som var opdelt i
tre begreber. De begreber, der hidtil var blevet brugt, blev således til temaer, hvilket gjorde
datamængden overskuelig. Tematiseringen gav også mulighed for at sammenligne data fra
hver informant, holdt op i forhold til temaerne (32).
Den temacentrerede metodiske tilgang går konkret ud på at skære de meningsbærende citater
ud fra transskriberingerne, og sætte dem ind i et skema, som blev opdelt efter temaerne
betydningsfulde aktiviteter, motivation og empowerment. Skemaerne indeholder en kolonne
for hver informant og danner på den måde matricer (Se bilag 7), der skal give et struktureret
overblik over de meningsbærende citater, der skal hjælpe med den videre analyse og
fortolkning. Efter alle meningsbærende citater blev sat ind i matricerne rekontekstualiseredes
16
citaterne i hvert tema, til en samlet tekst - analysen. Herefter blev analysen fortolket for at
fremhæve betydningen af hvad informanterne fortalte, sat i relation til teorien (32).
5.0 Resultater - analyse - fortolkning
Herunder præsenteres analysen af det indsamlede data delt op i temaer. Herefter fortolkes
hvert tema ud fra teori, og der afsluttes med en sammenfatning af fortolkningerne.
5.1 “Hvis der kommer gæster så er det dejligt” - Betydningsfulde
aktiviteter
Informanterne har oplevet et aktivitetstab, hvilket hovedsageligt var grunden til at de deltog i
TFP 2. Dette ses, da flere informanter nævnte aktiviteter, som de ikke kan udføre længere.
Eksempelvis har en informant været vant til at strikke: “Jeg har strikket meget i mit liv men
jeg kan desværre ikke mere” (Bilag 8, linje 91). Informanten udtrykte, at hun savner det og
ved ikke om hun vil komme til at strikke igen. Fælles for informanterne var, at de fortalte om
savnet af aktiviteter, som har været en værdsat del af deres liv. En informant udtalte: “Jeg har
faktisk opgivet rigtig at komme til at gå sådan” (Bilag 9, linje 141). Andre informanter udtalte
at have genoprettet aktiviteter, som de førhen har kunnet udføre. En beskrev således, at: “der
kunne jeg ja med møje og besvær gå hen til drivhuset (10 meter)” (Bilag 12, linje 81). Efter
deltagelse i TFP 2 fortalte informanten, at hun nu klarer sig selvstændigt i sin hverdag, og at
hun nu kan gå hen til sin lokale købmand uden problemer (Bilag 12, noter).
Alle informanter beskrev samstemmende, at det er vigtigt at kan udføre dagligdags aktiviteter,
og at det er svært ikke at kan de samme aktiviteter som før. Især madlavning har vist sig som
en aktivitetsproblematik for nogle af informanterne: “Det største problem var min mad. Nu
får jeg varm mad udefra” (Bilag 11, linje 254).
Flere af informanterne gav udtryk for, at de ikke kan udføre de betydningsfulde aktiviteter, de
før engagerede sig i. En informant fortalte eksempelvis: “hvis vejret så er godt så går jeg ud i
haven men det er begrænset hvad jeg kan lave i haven” (Bilag 12, linje 34). En anden
informant fortalte, at han før sit funktionstab gik lange ture, og det holdt han meget af: ”Det
eneste jeg ønsker mig men det bliver bare aldrig anderledes det er med at kunne gå rigtige
ture men… det sker ikke mere” (Bilag 10, linje 26). Efter deltagelse i TFP 2 er han nu i stand
til at gå en kort tur i sit nærområde.
17
Informanterne har fundet nye aktiviteter at udfylde deres dag med. Flere af informanterne gav
TV som et eksempel: “jeg kører på den der Charlie kanal og der er en masse små serier og
sådan noget der følger jeg med i dem og så læser jeg” (Bilag 8, linje 86). Yderligere fortalte
informanten: “hvis der kommer gæster (besøgsven, veninde og børn) så det er dejligt” (Bilag
8, linje 74).
Informanterne fortalte alle om de betydningsfulde aktiviteter, de stadigvæk kan udføre på
trods af deres nedsatte funktionsniveau. Disse aktiviteter kan i nogle tilfælde være gradueret
for at de er mulige, men informanterne sætter stor pris på stadig at kunne udføre disse
aktiviteter selv. En informant fortalte således: “nu vasker jeg tøj selv og sådan noget skifter
sengetøj… nej ikke skifter sengetøj. Men sådan nogle forskellige ting gøremål og vander
blomster selv og forskellige ting sådan” (Bilag 11, linje 223). Flere fortalte om de små
fremskridt, de har opnået i forhold til deltagelse i TFP 2: ”jeg er kommet så vidt at jeg kan
tage min rollator og køre ud på terrassen” (Bilag 9, linje 7).
Alle informanterne fortalte at de efter deltagelse i TFP 2 har fået hjælp til at bibeholde
og/eller udvikle nye måder at udføre deres daglige aktiviteter på. Dette blev tydeliggjort i
dette citat: “at nu kan jeg bedre stå op ude ved køkkenbordet end jeg kunne før men
alligevel… og så har jeg også lært at sidde på min stol derude og lave noget” (Bilag 8, linje
307).
Fælles for alle informanterne var at de gav udtryk for enten at savne eller prioritere den
sociale samhørighed i hverdagen. Eksempelvis fortalte en informant at for hende, er det
vigtigste at være sammen med andre: “Det er at komme ud til folk og snakke og omvendt få
folk her det er det vigtigste” (Bilag 12, linje 68). Samme informant fortalte, at hun i en
periode var begrænset i forhold til de sociale omgivelser grundet hendes daværende
funktionsniveau. Her udtalte hun: “i min grimme periode hele vinteren igennem der har jeg
ikke kunnet aftale med noget at tage i byen eller aftale med nogen og få gæster for jeg vidste
aldrig hvordan jeg havde det om morgenen. Og jeg prøvede det et par gange men der måtte
jeg melde afbud” (Bilag 12, linje 54). En informant gav ligeledes udtryk for manglende
sociale omgivelser, og at han ønskede, at der var flere at snakke med i hverdagen: ”jeg vil
godt have nogen at snakke med. Nu hele min familie den er væk jeg er den sidste der er igen.
18
Det er da kedeligt når alle dem man kender de er væk” (Bilag 10, linje 159). Grundet dårlig
mobilitet er det besværligt for ham at komme ud og deltage i sociale arrangementer.
5.1.1 Fortolkning af betydningsfulde aktiviteter
Ved at informanterne har lidt et aktivitetstab har det medført, at det aktivitetsrepertoire de
havde før, er gået tabt, og derfor var der et behov for helt eller delvis at genopbygge dette.
Informanterne har måttet udvikle deres aktivitetsrepertoire for at muliggøre og udføre
betydningsfulde aktiviteter, der kan give mening og formål i hverdagen, samt skabe en
aktivitetsmæssig balance.
Nogle af informanterne har kæmpet sig tilbage til deres tidligere aktivitetsniveau, og andre
har måtte indse, at de aldrig vil opnå det repertoire, de havde før. Dette blev for eksempel set
hos informanten, som har opgivet at komme til at gå igen. At informanterne ikke kan udføre
de aktiviteter de før værdsatte, kan have indflydelse på deres sundhed og trivsel.
Aktivitetstabet af betydningsfulde aktiviteter som før gav mening og glæde for
informanten, er nu blevet et savn. Dette ses hos informanten, der savner at kunne strikke igen
(23).
Informanterne har i nogen grad accepteret deres situation og får det bedste ud af hverdagen.
Informanterne begyndte at udvikle nyt aktivitetsrepertoire på baggrund af nye interesser og
muligheder i omgivelserne, hvilket kan være med til at skabe mening og danne en
betydningsfuld hverdag.
Flere af informanterne fortalte, at de ser mere TV, som eksempelvis informanten der følger
med i TV-serier på Charlie-kanalen. Det at se TV kan tilbyde formål i form af serier, som kan
følges med i, og kan hjælpe til at skabe struktur, og dermed hjælpe til at undgå kedsomhed i
hverdagen. Ligeledes kan TV være en erstatning for det tabte sociale samvær. Ved at TV’et
kører vil der være liv og stemning i hjemmet og det kan give informanterne en følelse af
tilstedeværelse af andre (23).
Ændring af aktivitetsmønstre er vigtige for informanterne, da de i forbindelse med deltagelse
i TFP 2 har fået hjælp til at bibeholde og/eller udvikle nye aktivitetsmønstre, for således at
muliggøre de betydningsfulde aktiviteter i hverdagen. Deres aktivitetsmønstre har ændret
sig i takt med deres ændrede aktivitetsrepertoire, samt deres fremskridt i træningen.
19
Træningen har været med til at lære informanterne nye strategier og kompensere for
kræfterne. Dette ses eksempelvis hos informanten, som nu bedre kan holde til at stå op ved
køkkenbordet samtidig med at hun har lært at sidde på sin stol i køkkenet, når hun skal lave
mad. Informanterne er glade for det, de kan i dag, men alle gav udtryk for, at det er hårdt at
omstille sin hverdag (23).
Informanternes funktionstab medførte, at de har sværere ved at komme ud af huset, samt de
ikke kan deltage i de sociale omgivelser på samme måde som førhen. For alle informanterne
har de sociale omgivelser stor betydning og er noget de savner, samt prioriterer som det
vigtigste i hverdagen. Dette var tydeligt, da en informant beskrev, hvor vigtigt det var for
hende at komme ud og snakke med folk og få besøg. Omgivelserne har stor betydning for
muliggørelse af informanternes deltagelse i sociale relationer. Omgivelserne kan for
eksempel være den træning informanterne modtog for at blive bedre, de hjælpemidler de blev
bevilliget, familie og venner, der kom på besøg eller tog dem med på tur, og dette kunne virke
fremmende for informanternes sundhed og trivsel.
For nogle af informanterne har det været vigtigt at deltage i sociale aktiviteter, men da det
ikke var muligt som før, var de sociale omgivelser blevet begrænset i deres hverdag, til nu at
omhandle besøg fra familie, venner og hjemmehjælp. Hvis informanterne har skærpede
muligheder for selv at bevæge sig udenfor hjemmet kan savnet blive større, især hvis der ikke
er familie eller venner tilbage. Som for eksempel hos informanten, der er den sidste
overlevende af familien og savner nogen at snakke med (23).
5.2 “Jeg ved jo godt selv også hvad der hjælper mig” - Motivation
Informanterne fortalte alle, at der var nogle aktiviteter, de var kommet i gang med, som de
ikke troede de skulle komme til at udføre igen. Nogle informanter oplevede at de kunne
udføre aktiviteterne enten helt eller delvist igen. En informant gik for eksempel fra at være
immobil til at kunne stå og gå: “jeg kom til at gå igen det var skam godt det var det. For det
der med at sidde i sådan en (peger på kørestol) det er ikke noget ved nej” (Bilag 10, linje
195). En anden informant udtrykte: “Ja jeg er kommet et nyk fremad (hoster) så det er jeg
fuld ud tilfreds med” (Bilag 9, linje 255). Efter en længerevarende sygdomsperiode, havde
20
informanten genvundet noget af sin aktivitetsformåen, og er nu i stand til at bevæge sig over
kortere afstande rundt i huset ved hjælp af rollator.
Fælles for informanterne er, at de har fået mere mod på fremtiden; Eksempelvis har en
informant en drøm om at få en el scooter: “Ja jeg vil have sådan en scooter der på et
tidspunkt… Så her til sommer så er der det nede på havnen med alle de skibe der kommer ind
og der tager min bror altid ned så kunne jeg jo mødes med ham dernede... Ja opleve andre
ting en tur ned i X-anlæg det har jeg ikke været i mange år” (Bilag 8, linje 428).
Flere af informanterne fortalte, at før deltagelse i TFP 2, havde de svært ved at klare de
daglige gøremål og havde brug for hjælp. Flere af informanterne var sengeliggende inden de
kom i gang med træningen. Dette udtrykte informantens datter i følgende citat: “så var du
meget sengeliggende og gjorde faktisk næsten ingenting selv der fik du hjælp med toilette og i
bad og med mad” (Bilag 11, linje 216).
Informanterne fortalte, at de ikke troede de var nået så langt i forløbet, hvis det ikke havde
været for fagpersonerne der havde trænet med dem. En informant ytrede: “hvis de ikke lige
havde gidet og skubbet på så tror jeg ikke jeg var kommet så langt på egen hånd” (Bilag 9,
linje 269). De syntes alle at det var svært at starte selv: “Hvis jeg bare melder mig til det her
fitness så ved jeg ikke hvad jeg må og hvad jeg ikke må” (Bilag 12, linje 127). Alle
informanterne begrundede således deres motivation for deltagelse i TFP 2 med, at det var
nogle aktiviteter de gerne ville kunne igen. Generelt fortalte en informant: “Du kan tro jeg har
mange ting der skal indhentes” (Bilag 12, linje 215). En anden informant udtalte at: “Det
(mål) er at jeg kan komme hjem og klare mig selv og kan komme ud og gå alene” (Bilag 11,
linje 175).
For informanterne er motivation mange forskellige ting, for eksempel kan det være efter
succesoplevelser. Dette tydeliggøres eksempelvis, da en informant udtalte: “før jeg startede
på trappetræning der kunne jeg knap nok gå og så to ture på trappen så blev min balance
stabiliseret og jeg har ikke faldet siden før jul” (Bilag 11, linje 155). Det kan også være
motivation for at komme i gang igen, efter aktivitetstab, hvilket også blev udtrykt i dette citat:
“jamen jeg er jo noget af et stædig æsel at ligge der i sengen det gider jeg sku ikke. Så ville
jeg noget måtte jeg gøre det selv altså og sådan er det” (Bilag 8, linje 327). Ligeledes
udtrykte samme informant: “Jeg har før i tiden fået oppe fra X… mad sendt… men jeg kunne
21
ikke lide det rigtigt … så blev jeg enig med mig selv om at så kan jeg selv lave det” (Bilag 8,
linje 103). Dette handlede ikke om, at madlavning var vigtigt for hende, men at selve
kvaliteten af maden motiverede hende til at lave det selv.
En informant ytrede at hans interesse altid har været haven, men at han ikke kan lave noget i
haven længere. Dog fortalte han: “Det kan jeg jo ikke (pause) men min kone hun går jo og
planter herude jeg… det mig der har sået persille i den der (latter)” (Bilag 9, linje 187). Han
fortalte, at han er glad for at gøre lidt igen, selvom det ikke er det samme. En anden informant
fortalte, at hendes motivation ikke udelukkende handlede om betydningsfulde aktiviteter, de
omhandlede også hendes fysiske sundhed: “Jeg ville gerne have skåret ned på de der stærke
piller for de gavner jo ingen steder ja de gavner et sted men så gør de skade et andet sted
ikke” (Bilag 8, linje 218).
En tendens viste, at alle informanterne ved, at træning som regel hjælper. Dette ses tydeligt i
følgende citater: “Ja træning er jo altid godt uanset hvordan og hvorledes” (Bilag 8, linje
123) og: “Jamen de spurgte mig pænt om jeg ville være med. Jamen jeg er altid med på den
der (pause) det jeg godt nok. Jeg er aldrig ked af det nej det batter nemlig godt fordi at nu
(uf) herhjemme vi træner.” (Bilag 9, linje 194). Informanterne udtrykte, at det kræver hårdt
arbejde at finde og bibeholde motivationen til at genvinde funktionsniveau. En informant
udtrykte således: “det (træning) er jeg glad for men det har kostet blod sved og tårer. Jeg har
arbejdet virkelig hårdt” (Bilag 9, linje 158).
5.2.1 Fortolkning af motivation
Motivation er hvad der driver os til at deltage i betydningsfulde aktiviteter. Informanterne
har været nødt til, ved hjælp af indre drivkraft og viljestyrke, at finde motivation for at
deltage i TFP 2. Informanterne skabte et billede af, at viljekraft og engagement var en
nødvendighed for at kæmpe sig tilbage til en dagligdag med betydningsfulde aktiviteter, og
for at finde motivationen til at fortsætte. Der blev ydermere set en tendens til at
informanterne nød godt af udefrakommende motivation, hvor faglige personer ydede støtte
og vejledning. For eksempel fortalte flere af informanterne, at det var dejligt med træning og
de fagpersoner, der hjalp dem (23).
22
Er målene fremkommelige og gør forandringen mulig, skabes der motivation, og derved
undgås nederlag, der kan sætte rehabiliteringen i stå. For eksempel fortalte flere af
informanterne, at de var bange for at falde, og hvis dette skete, ville det kunne nedsætte deres
motivation. Modsat kan manglende støtte og vejledning fra fagpersoner være medvirkende
til, at informanterne ikke formår at starte træning på egen hånd. En informant fortalte for
eksempel, at hun gerne ville i gang med at træne, men ikke turde gå i gang på egen hånd. Der
blev set en tendens til, at informanternes motivation øges, hvis de kan opnå at deltage i
aktiviteter, som de interesserer sig for. Informanterne fortalte, at de valgte at deltage i TFP 2,
da de ikke kunne deltage i betydningsfulde aktiviteter i samme omfang som før, på grund af
deres funktionstab. Flere af informanterne ønsker for eksempel at kunne gå ture igen, samt
komme ud i haven (23).
Tilfredsstillelsen ved at kunne udføre betydningsfulde aktiviteter igen, betyder meget for
informanterne, da disse succesoplevelser var med til at opbygge informanternes selvtillid,
således de fik motivation til at prøve kræfter med andre aktiviteter, de havde opgivet. Uanset
hvilke aktiviteter informanterne prioriterede i deres hverdag, var fælles for dem alle, at deres
engagement og indre drivkraft var med til at skabe motivation, samt gav dem mere
selvbestemmelse og selvstændighed i deres liv (23).
5.3 “Der er ikke noget der er værre end at få hjælp” - Empowerment
Følelsen af selvbestemmelse og kontrol over eget liv, var noget, der lå alle informanter på
sinde. Alle informanter fortalte, at de ønskede at være selvstændige og uafhængige af andre.
En informant udtrykte: “Altså… det at være uafhængig af nogen og ikke have tilsvarende med
bilen. Ja jeg tror nok også helst de fleste vil det. Kunne klare det hele selv” (Bilag 12, linje
218). En anden informant var klar i sin holdning og sit ønske om at være herre over sit eget
liv: “Jeg kan godt sige dig jeg kan ånde lettet op der er ikke noget der er værre end at få
hjælp” (Bilag 11, linje 222), dette blev bakket op af en tredje informant: ” Ork jeg har været
helt knust over at der skulle andre til at gå og gøre det og det det er frygteligt men det er der
ikke noget at gøre ved.” (Bilag 9, linje 155).
Det kan være svært at acceptere at være afhængig af andre, men fælles for alle informanter
var, at de stadig får hjemmehjælp i hverdagen, dog på forskelligt niveau. En informant fortalte
således: “for jeg vil da helst at jeg slet ikke skulle have hjælp men det skal jeg altså have det
23
er nødvendigt…” (Bilag 8, linje 174). En anden informant sagde: “jeg syntes det (handle) er
nedværdigende at skal sige til ham (ledsageren) så skal du gøre sådan og sådan og sådan“
(Bilag 11, linje 166).
Det er vigtigt for informanterne at beholde deres selvstændighed; Eksempelvis hjælper en
informant stadig til med vasketøjet, selvom hun ikke kan varetage alle delaktiviteteter: “Og så
har jeg vasketøjet der skal lægges i maskinen og når de kommer så tager de det ud… Og
hænger det op for det kan jeg ikke og jeg kan heller ikke lægge det sammen når det bliver
tørt” (Bilag 8, linje 62).
Alle informanterne udtrykte, at de var tilfredse med den hjemmehjælp, de modtager på
nuværende tidspunkt. Her udtrykte en informant: “Jeg synes jo at det går udmærket når bare
at jeg får det hjælp jeg får nu” (Bilag 8, linje 334), og en anden informant fortalte: ” jeg jo
tilfreds med det (hjælp) som jeg får det er jeg virkelig” (Bilag 9, linje 139).
Informanterne talte om selvbestemmelse i forhold til træning i eget hjem i stedet for at
foretage træning uden for hjemmet: “jeg bliver jo hentet (af taxa) men altså det er jo noget
med at så er jeg afhængig af at skal være gjort færdig på et bestemt klokkeslæt ikke” (Bilag 8,
linje 259) og yderligere: “Ja det var mere frihed for mig ved at holde op med at komme ud (til
træning)” (Bilag 8, linje 262). Informanten fortalte, at hun bedre selv kunne styre hverdagen,
når hun kunne træne hjemme, frem for at være afhængig af at skulle ud af huset.
Informanterne gav også udtryk for, at det var vigtigt at holde deres aktivitetsniveau ved lige,
samt at de selv ville kunne klare hverdagen og aktiviteterne, ligesom en informant fortalte:
“Ja jeg har ikke noget at klage over. Og om aftenen kan jeg selv smøre en rugbrødsmad og
sådan lidt hen af vejen” (Bilag 10, linje 75).
Informanterne fortalte hvordan de prioriterede nogle aktiviteter frem for andre. Eksempelvis
havde en informant tilpasset sin madlavning til sit funktionsniveau: “ja det (aftensmad)
slipper jeg jo godt nok lidt nemt om ved for jeg køber nogle grøntsager der er frosne og så
koger jeg dem og så har jeg sommetider et stykke kød der skal steges eller fisk eller sådan
noget men der er også sommetider at jeg køber nogle af de der… færdigretter der er frosne”
(Bilag 8, linje 98).
24
En anden informant fortalte, at hun hellere ville socialisere end at gøre rent: “Men ellers så
mener jeg at jeg kan klare det hele det eneste det er at det tager så lang tid at det tager alt
min tid. Så må jeg jo lade være og lade støv være støv og så komme ud til folk. Det er
vigtigere” (Bilag 12, linje 233). En anden informant valgte selv at udføre personlig hygiejne,
men får hjælp til frokosten: ” Det går fint med at gå i bad og det går fint med at tage tøj på og
jeg kan også godt selv lave min morgenmad. Og så varm mad det får jeg så udefra til
middag.” (Bilag 11, linje 107).
At miste en del af sit funktionsniveau betød også for nogle informanter, at de helt eller delvist
ikke kunne begå sig i eget hjem. Om betydningen af at blive fjernet fra sine vante omgivelser
sagde en informant: “Så fik jeg lige pludselig min adresse på X (aflastning) og der kunne jeg
ikke trives. Altså vi flyttede fra hinanden så det var… (let gråd)” (Bilag 9, linje 31).
Informanterne fortalte, at træningen hjalp dem til at genvinde nogle funktioner, de havde
mistet. En informant genvandt evnerne til selv at stå op og gå i seng: “nu kan jeg gå i seng
selv og sådan noget og stå op selv” (Bilag 10, linje 133), og fortalte hertil: “Ja det er da
dejligt at man kan mange ting selv.” (Bilag 10, linje 157). Informanterne fortalte hvordan
træningen også havde hjulpet dem til at mestre nye aktiviteter. En informant skulle til at bruge
støttestrømper og fortalte: “Da jeg fik de her støttestrømper så viste de mig lige hvordan jeg
skulle tage dem på. Det går strygende” (Bilag 12, linje 198). Samlet set gav informanterne
udtryk for at de helst selv vil tage vare på hverdagen og generelt udtrykte informanterne
tilfredshed med deres hverdag: ” Jeg syntes det går meget godt” (Bilag 11, linje 299) og en
anden informant udtrykte: “Ork jeg kan det hele nu” (Bilag 12, linje 94).
5.3.1 Fortolkning af empowerment
Bestræbelsen på at føle kontrol over sit eget liv tydeliggøres idet alle informanter gav udtryk
for at de helst ville undvære at få hjemmehjælp. Informanterne havde alle oplevet tab af
funktionsniveau og derfor aktivitetstab, og for nogle har TFP 2 været nøglen til at genvinde
dette tab. Hver informant havde igennem træningen vist vilje og motivation for at opnå et
niveau af selvstændighed og selvbestemmelse igen, eksempelvis kan en informant nu selv
stå op om morgenen og gå i seng om aftenen, som det passer ham eller hende.
25
Flere informanter gav udtryk for, at de allerede i starten af træningen mærkede en klar
forbedring, hvilket motiverede dem til at engagere sig i resten af forløbet. Dette gjorde også
accepten og adaptationen til den nye hverdag lettere, fordi de indså at nogle funktioner var
tabte, men vidste at de havde gjort hvad de kunne, og at de således stadig har en
selvstændighed og selvbestemmelse i deres egen hverdag. Eksempelvis var en informant
vendt tilbage til selv at lave aftensmad. Flere af informanterne viste deres mestringsevne ved
at være vendt tilbage til at udføre flere aktiviteter end de kunne før TFP 2, og andre
informanter havde vænnet sig til at gøre så meget som muligt, og nedprioriterede aktiviteter,
som var mindre vigtige og tærerede på energien. Dette sås tydeligt, da en informant
forklarede, at for hende var det vigtigste at socialisere og så måtte rengøringen vente (23).
Informanterne lagde vægt på de aktiviteter i hverdagen, som gav dem en oplevelse af glæde,
samhørighed, afslapning og tilmed gav dem energi. Det er netop disse værdier som træningen
har ført til, og som øger informanternes livskvalitet. At udføre deres egne betydningsfulde
aktiviteter giver følelsen af empowerment (23).
5.4 Sammenfatning af begreberne
Fortolkningerne viste, at der var en klar sammenhæng mellem betydningsfulde aktiviteter,
motivation og empowerment. Motivation kan føre til betydningsfulde aktiviteter, som kan
ende med en følelse af empowerment. Alle informanter vægtede at have aktiviteter i
dagligdagen. Denne indflydelse har betydning for den enkeltes oplevelse af trivsel og
livskvalitet (23).
Det var tydeligt, at alle informanter havde motivation for at deltage i TFP 2, fordi de havde
aktiviteter, de gerne ville vende tilbage til. De følte en forbedret selvstændighed efter TFP 2.
Betydningsfulde aktiviteter har haft positiv indflydelse på informanternes sundhed og
trivsel, hvilket fremmede motivationen til at deltage aktivt i hverdagen. Samtlige informanter
gav her udtryk, for at det har haft en positiv indvirkning på deres hverdag at deltage i TFP 2,
samt de havde fået modet til at være mere aktive og udføre flere aktiviteter på egen hånd.
Dette er med til at skabe mening og formål for informanterne, som fremmer informanternes
følelse af selvbestemmelse og selvstændighed i hverdagen (23).
26
6.0 Diskussion af projektet
I følgende afsnit vil der blive diskuteret teori, metode og resultater i forhold til projektet som
en helhed, samt dets styrker og svagheder. Hertil vil kvaliteten af troværdigheden,
pålideligheden og overførbarheden af projektet blive vurderet.
6.1 Diskussion af teori
Menneskelig Aktivitet II tager udgangspunkt i mennesket og dets rettigheder til
betydningsfulde aktiviteter. Dette stemmer overens med projektets formål, da vi ønskede at
undersøge borgerens oplevelse af egen livskvalitet, ud fra selvvalgte betydningsfulde
aktiviteter. Derfor mente vi, at modellen var egnet i forhold til den valgte
problemformulering. Menneskelig Aktivitet II har dannet grundlag for projektet, og har været
med til at strukturere interviewguide og analysemetode (23). Vi har igennem hele projektet
arbejdet med tre begreber: betydningsfulde aktiviteter, motivation og empowerment. De
undersøgte begreber i forhold til livskvalitet, blev valgt på baggrund af TFP 2, samt
problemformulering.
TFP 2 har fokus på at gøre en positiv forskel for borgeren. Ved at gøre brug af borgerens egne
ønsker og motivation, vil borgeren blive mere selvhjulpen og få øget mulighed for
selvbestemmelse i eget liv (20). Sammenholdt med Menneskelig Aktivitet II’s definition af
livskvalitet valgte vi at fokusere på de begreber, som kunne sammenlignes med
udgangspunktet i TFP 2. Dette ses også ud fra den udarbejdede operationelle definition i
Tabel 1. Der blev inddraget en begrænset del af teoriens definition af livskvalitet,
udelukkende på grund af tidsperspektivet i projektet, hvilket ville give problemer i forhold til
interviewenes længde, samt den efterfølgende transskribering, analyse og under
fortolkningsarbejdet. Ulempen ved dette var, at vi har haft en tydelig forforståelse og ikke har
inkluderet andet end de tre begreber. Vi afskar derved muligheden for at undersøge andet, der
kan højne livskvaliteten.
6.2 Diskussion af metode
Når der skal træffes metodiske valg skal flere ting tages i betragtning, eksempelvis
tidsperspektivet, hvad der ønskes undersøgt, samt hvordan det skal undersøges. I forhold til
den valgte problemformulering, var det på forhånd bestemt, at projektet benyttede sig af
27
kvalitativ metode. Kvalitativ metode er brugbar, når det er informanternes subjektive
meninger og holdninger, der undersøges (25).
Når vi benyttede os af teoristyret interviewguide havde vi tydeligvis en forforståelse, hvilket
stemte overens med den hermeneutiske tilgang. Under interviews stilede vi efter at være
overvejende fænomenologiske, velvidende at det fra et hermeneutisk synspunkt ikke er muligt
at fralægge sin forforståelse. Dette gjorde vi for at være åbne overfor ny viden. Det viste sig,
at interviewerne formåede at være fænomenologiske, idet der opstod ny interessant viden,
blandt andet behovet for social samhørighed, samt at vige uden om ensomhed (28).
Idet projektet blev foretaget ud fra kvalitativ metode, er det ikke muligt at generalisere vores
data. Ligeledes er det ikke muligt at overføre dataene til andre kommuner på baggrund af
Aalborg
Kommunes
projekt,
da
kommunerne
tilbyder
forskellige
hverdagsrehabiliteringsforløb. Dog kan projektet benyttes som pilotstudie, da der kan være
tendenser, der går igen i andre kommuners tilbud af hverdagsrehabilitering. Der indgik fem
informanter i vores projekt, men vi stilede efter ti. Det var svært for vores samarbejdspartner i
kommunen at finde nok informanter, da mange af borgerne ikke opfyldte vores kriterier.
Færre informanter betød, at det ikke var muligt at skabe det brede billede af livskvalitet i
forhold til deltagelse i TFP 2, som ønsket.
Transskribering af interviewene gav en forenklet version af informanterne, fordi konteksten
ændredes og der blandt andet ikke blev inkluderes mimik og kropssprog. Dog var dette det
bedste alternativ, især i forhold til temacentreret analysemetode, hvor vi koncentrerede os om,
hvad de sagde som helhed og mindre om hvilke følelser, der blev udtrykt (32).
Transskriberingerne var også det bedste valg i forhold til alternativer, såsom nedskrevne
noter. For at øge pålideligheden i forhold til transskriberingerne, transskriberedes der på
tværs, således vi ikke transskriberede vores egne interviews. Dette blev dog ikke realiteten, da
vi oplevede problematikker i forbindelse med to af interviewene undervejs. For eksempel,
havde en informant svært ved at tale tydeligt, hvilket gjorde det umuligt at transskribere for
gruppemedlemmer, der ikke havde deltaget i interviewet.
Det kan være problematisk at to interviewere gør brug af samme interviewguide, fordi hver
interviewer fører en samtale på forskellig vis (28). Dog oplevede vi ikke problemer med dette,
eftersom begge interviewere var med til udarbejdelse af teori og interviewguide. Ligeledes
28
afholdt disse første interview, hvilket gjorde, at de havde mulighed for at afstemme i forhold
til hinanden. Vi oplevede derimod, at det kunne være svært at formulere spørgsmålene, så de
var forståelige for bestemte informanter; For eksempel spurgte vi en informant om, hvad hun
ønskede at kunne udføre af aktiviteter i sin hverdag, hvortil hun svarede at hun ønskede at
lave stegt lever, men at butikkerne ikke har lever i sortimentet.
Projektet har givet et øjebliksbillede af, hvordan borgerne har oplevet TFP 2. Resultaterne
kunne have været anderledes, hvis vi havde spurgt andre informanter, eller udført projektet på
et andet tidspunkt. TFP 2 har for Aalborg Kommune fungeret som et projekt, hvilket betyder,
at det ikke er alle borgere, der søger om hjemmehjælp, som har modtaget netop dette
projektforløb. Størstedelen af de borgere som deltog i TFP 2 var mere plejekrævende og
kognitivt udfordrede end forventet, hvilket gjorde, at vi kun endte med syv mulige deltagere.
Fem tilkendegav interesse i at deltage i projektet. De to borgere, der takkede nej var ifølge
terapeuterne hos kommunen formodentlig grundet manglende motivation for at deltage i TFP
2.
Dette har givet et ikke-fyldestgørende billede af det undersøgte, da man kunne formode, at de
borgere, der indgik i projektet, var positivt stemt i forhold til TFP 2, og kunne give et mere
positivt billede end hvad der er realitet.
Der opstod tvivl om informanterne forstod ordet træning, som træning af hverdagsaktiviteter i
forbindelse med TFP 2 eller om flere af dem associerer ordet med fysisk træning, hvilket vi
oplevede var tilfældet. Efterfølgende blev det overvejet, om der blev gjort nok ud af at
fremme forståelsen af ordet træning i interviewsituationerne.
6.3 Diskussion af resultater, forskningsresultater og praksis på
området
Resultaterne tyder på, at informanterne har fået højnet deres livskvalitet efter deltagelse i TFP
2, men resultaterne er ikke overførbare til resten af ældrebefolkningen. TFP 2 er Aalborg
Kommunes svar på hverdagsrehabilitering, og selvom konceptet findes i de fleste kommuner i
Danmark, har hver kommune sin egen fremgangsmåde og værdier. Det vil sige, at borgerne i
andre kommuner kan have en anden oplevelse af, hvad hverdagsrehabilitering er. Hertil
indgik der kun fem informanter i dette projekt, hvilket er et lille udsnit af dem, som har været
29
igennem TFP 2. Ligeledes har vi kun haft informanter i alderen 60+. Her er det muligt, at
informanter i alderen 18+ vil opleve forløbet anderledes.
Konceptet
hverdagsrehabilitering
kan
i
sig
selv
diskuteres.
Som
beskrevet
i
problembaggrunden stammer konceptet fra Sverige og hedder hemrehabilitering. Oversat til
dansk hedder det hjemmerehabilitering, hvilket antyder en rehabiliteringsindsats, som sker i
borgerens eget hjem og nærmiljø. Således kan der være en barriere i forhold til forståelsen og
udførelsen af konceptet hemrehabilitering, selvom hverdagsrehabilitering udspringer fra
dette. Et RCT viser, at ved træning i eget hjem opnår borgeren hurtigere sine mål, samt
mindsker chancen for genindlæggelser, end ved træning uden for hjemmet (33). Vores
indledende opfattelse af TFP 2 var, at det foregik i eget hjem, dog var dette ikke altid
tilfældet. Aalborg Kommune har lagt vægt på, at forløbene skal tilpasses individuelt til hver
borger, og derfor tilbydes træning udenfor hjemmet, hvis det vurderes mest effektivt.
Udredningsfasen i TFP 2 foregår i eget hjem, hvor en afklaringsterapeut besøger borgeren til
første møde. Herefter samarbejder den koordinerende terapeut med et tværprofessionelt team
for at finde frem til hvad borgeren skal tilbydes af træning.
Set i lyset af dette projekt kan vi, som ergoterapeutstuderende med vores forforståelse, se en
sammenhæng mellem funktionsevne og selvhjulpenhed, samt livskvalitet. Dog peger
evalueringer fra andre kommuner på, at borgerne ikke selv kobler disse begreber sammen.
Det er ikke selve rehabiliteringsindsatsen borgerne ser som en hjælp til at forbedre deres
livskvalitet; De fokuserer mere på at kunne udføre personlig pleje selvstændigt og prioriterer
således ikke praktiske opgaver (8). Vi oplevede, at informanterne værdsatte deres
selvstændighed, men samtidig frygtede de, at vi kunne fratage dem deres hjemmehjælp, idet
vi spurgte ind til hvor godt de kunne klare sig selv. Informanterne var overordnet tilfredse
med hvordan hverdagen foregik på nuværende tidspunkt med den hjemmehjælp, de fik.
7.0 Konklusion
I dette afsnit vil der blive draget konklusioner på de fremkomne resultater i projektet, og
hertil vil der være fokus på projektets resultater i forhold til problemformuleringen.
Informanterne har accepteret deres nuværende situation med behov for hjemmehjælp, men
giver udtryk for at de helst vil klare sig uden. Det er interessant, hvordan informanterne føler
30
sig selvstændige i hverdagen, trods afhængigheden af hjemmehjælp. Flere af informanterne
fortæller, at de er glade for at udføre almindelige dagligdags aktiviteter, som eksempelvis bad
eller vasketøj, og føler sig selvstændige trods støtte af hjemmehjælp. Ligeledes er der flere af
informanterne som motiveres til at udføre aktiviteter selvstændigt, idet hjemmehjælpen er i
nærheden.
Efter deltagelse i TFP 2 ses der en tendens til, at informanterne udøver flere betydningsfulde
aktiviteter, samt har større motivation for deltagelse i deres hverdag. Informanterne føler en
større selvstændighed, samt større selvbestemmelse i deres liv, hvilket har indflydelse på
hvilke aktiviteter, de vælger at udføre i hverdagen. For eksempel vælger en informant at lave
mad selv, i stedet for at hun får leveret mad, da hun synes, det smager bedre. Alle informanter
har udviklet deres aktivitetsrepertoire og aktivitetsmønstre, i forhold til de betydningsfulde
aktiviteter, hvilket kan konkluderes som en forøget følelse af empowerment. Alle informanter
ønsker at være mere sociale. Samtlige informanter tydeliggør vigtigheden af social
samhørighed og socialt samvær, både som motivationsfaktor, men også som en
betydningsfuld aktivitet, og dermed en vigtig kilde til livskvalitet.
Nedenstående illustration viser, hvordan projektets informanter beskriver deres livskvalitet og
hvordan vi yderligere gennem analyse og fortolkning mener, at deres livskvalitet bliver
påvirket. Teorien beskriver at der ikke tales om livskvalitet ud fra begreberne hver for sig,
men som et samspil mellem betydningsfulde aktiviteter, motivation og empowerment. Når der
opnås en balance mellem de tre begreber, tyder det på at livskvaliteten højnes hos
informanterne. Derfor har vi udfærdiget modellen Figur 1, for at illustrere samspillet.
31
Figur 1: Livskvalitetens samspil (Egen illustration)
Konklusionen af projektet er derfor, at borgerne oplever et højnet niveau af livskvalitet efter
deltagelse i TFP 2.
8.0 Et bredere perspektiv på hverdagsrehabilitering
Her redegøres for ergoterapifaglige perspektiver i forhold til projektet, samt forslag til
yderligere studier omhandlende hverdagsrehabilitering og livskvalitet.
Hverdagsrehabilitering er et omdiskuteret emne i det danske samfund. Alle kommuner skal
pr. 15. januar 2015 ved lov tilbyde et hverdagsrehabiliteringsforløb til alle over 18 år med et
rehabiliteringspotentiale
(9).
Ifølge
Ergoterapeutforeningen
er
ergoterapeuter
nøglemedarbejdere i hverdagsrehabilitering, hvilket stemmer overens med tankerne bag
Menneskelig Aktivitet II. Bogens forfattere er fortalere for, at ergoterapi i højere grad skal
anerkendes og anvendes indenfor flere områder i samfundet, netop fordi vores
kernekompetencer omhandler hverdagens betydningsfulde aktiviteter (23). Det bliver
beskrevet, at ergoterapeuter har faglig viden indenfor at omsætte konkrete mål til
betydningsfulde aktiviteter, hvilket kan udvikle borgerens motivation for deltagelse i aktivitet
(34).
32
For at give kommunerne den bedst mulige empiri til at styrke den kommunale praksis, er
Socialstyrelsen i gang med at dokumentere og kvalificere rehabiliteringen på ældreområdet. I
den sammenhæng har de gennemgået en litteratursøgning af studier omhandlende
interventioner, som er individuelt målrettet den ældres behov for betydningsfulde aktiviteter.
Overordnet ses en positiv effekt af hverdagsrehabilitering. Blandt andet viste en metaanalyse
af et RCT en positiv effekt af interventioner, der hjalp ældre til en følelse af empowerment.
Derudover blev der set en tendens til at kortvarige hverdagsrehabiliteringsforløb gav en
positiv effekt på længere sigt, i form af forbedring af livskvalitet. Witsø et al. fandt i 2012, at
det ikke kun var udførelse af aktivitet, der var vigtig, men at borgerens individuelle mål også
skulle inkluderes for at øge motivation for deltagelse (35).
Et perspektiv informanterne alle fokuserede på var social samhørighed. Aalborg Kommune
har under TFP 2 haft fokus på ensomhed. De har ansat forebyggende konsulenter, der skal
afhjælpe ældres ensomhed ved at udsluse dem til organisationer, aktivitetscentre og lignende.
Ensomhed er et emne, der tales om i samfundet, og Aalborg Kommune vil forebygge, at
borgerne falder tilbage i et inaktivt mønster efter afslutning af TFP 2, men har motivation og
mulighed for at deltage i sociale aktiviteter (20). Dette finder vi samstemmende med at
informanterne savner social samhørighed i deres hverdag.
Vi mener, at dette projekt kan lægge op til et follow-up studie, der eksempelvis kan undersøge
informanternes selvrapporterede livskvalitet, så man former et billede af hvad borgerne mener
livskvalitet er i deres hverdag.
Et andet interessant forslag er et studie med mere fokus på borgerens sociale sammenhænge,
da vores informanter gav udtryk for, at det var noget de mangler.
Et yderligere forslag er at lave et RCT på tværs af kommunerne, der undersøger borgerens
tilfredshed og livskvalitet i eget liv. Her kan man undersøge om kommunerne tilbyder et
rehabiliteringsforløb, der er relevant og brugbart for borgerne, hvilket fremadrettet kan gavne
rehabiliteringsprocessen. Således kan man benytte positive elementer fra flere kommuner og
derved
skabe
en
endnu
større
succesrate
for
hverdagsrehabilitering.
Hverdagsrehabiliteringsindsatsen i kommunerne er stadig i opstartsfasen, og med justeringer
vil udbyttet blive mere attraktivt.
33
9.0 Referenceliste
1. Kjellberg PK, Kjellberg J, Ibsen R, Christensen LT. Hverdagsrehabilitering i praksis Erfaringer fra Fredericia 2008-2010. Ergoterapeuten. 2012;01:5-9.
2. Månsson M. Hemrehabilitering - Vad, hur och för vem? Stockholm: Fortbildning AB;
2007.
3. Hoydal M. Fakta om Norden - Befolkning [Internet]. København: Norden. [lokaliseret
7.
april
2015].
Tilgængelig
fra:
https://www.norden.org/da/fakta-om-
norden/befolkning
4. Larsen D. Befolkningsfremskrivning [Internet]. Danmarks Statistik. c2015 [lokaliseret
19. marts 2015]. Tilgængelig fra: http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-ogbefolkningsfremskrivning/befolkningsfremskrivning.aspx.
5. Kjellberg PK, Kjellberg J, Ibsen R. Fra pleje og omsorg til rehabilitering - Erfaringer
fra Fredericia Kommune. København: Dansk Sundhedsinstitut; 2011.
6. Borg T, Runge U, Tjørnov J, Brandt Å, Madsen AJ, red. Basisbog i ergoterapi –
aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 2. udgave. København: Munksgaard Danmark;
2007.
7. Kjellberg
PK,
Kjellberg
hverdagsrehabilitering
J,
Ibsen
-Erfaringer
fra
R.
Længst
Fredericia
Muligt
i
Eget
Kommune.
Liv
og
Gerontologi.
2013;29(1):4-7.
8. Kjellberg PK, Hauge-Helgested A, Madsen MH, Rasmussen SR. Kortlægning af
Kommunernes erfaringer med rehabilitering på ældreområdet. Rapport [Internet].
Odense; Socialstyrelsen; 2013 [lokaliseret 19. marts 2015]. Tilgængelig fra:
http://shop.socialstyrelsen.dk/collections/aeldre/products/kortlaegning-afkommunernes-erfaringer-med-rehabilitering-pa-aeldreomradet.
34
9. Lov om social service, Lovbekendtgørelse nr. 1023 af 23/9/2014, som ændret ved § 1,
nr. 2, i lov nr. 495 af 21/5/2013 og § 1, nr. 6, 11 og 12 i lov nr. 722 af 25/6/ 2014.
Forslag til lov om ændring af social service hvor § 83a indsættes. [lokaliseret 20.
marts
2015].
Tilgængelig
fra:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164880
10. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Året for aktiv
aldring [Internet]. København.: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold. [opdateret 8. maj 2015]; [lokaliseret 23. marts 2015]. Tilgængelig
fra: http://sm.dk/arbejdsomrader/aeldre/internationalt
11. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Ældremilliarden ud
til borgerne [Internet]. København.: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Sociale Forhold. [opdateret 2015 Jan 16]; [lokaliseret 23. marts 2015]. Tilgængelig
fra: http://sm.dk/nyheder/2015/aeldremilliarden-ud-til-borgerne
12. MarselisborgCentret. Rehabilitering i Danmark - Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet.
Århus: MarselisborgCentret; 2004.
13. Sareen M. Fri os for ældrestereotyperne [Internet]. København.: Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. [opdateret 13. maj 2014]; [lokaliseret 23.
marts 2015]. Tilgængelig fra: http://sm.dk/ministeriet/minister/indlaeg-artikler-ogkronikker/fri-os-for-aeldrestereotyperne
14. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Rehabilitering
[Internet]. København.: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold. [opdateret 15. januar 2015]; [lokaliseret 23. marts 2015]. Tilgængelig fra:
http://sm.dk/arbejdsomrader/aeldre/rehabilitering
15. Ergoterapeutforeningen. Professionsgrundlag for ergoterapi – en dokumentsamling om
mission, visioner, værdier, faglig etik og samarbejde. [Internet]. København.:
Ergoterapeutforeningen; 2008. [lokaliseret 23. marts 2015]. Tilgængelig fra:
http://www.etf.dk/sites/default/files/uploads/public/professionsgrundlag.pdf
35
16. Parson J, Rouse P,Robinson EM, Sheridan N, Connolly MJ. Goal setting as a feature
of homecare services for older people: does it make a difference, 2011. Age and
Ageing 2012;(41):24-9.
17. Gitlin LN, Winter L, Dennis MP, Corcoran M, Schinfeld S, Hauck WW. A
Randomized Trial of a Multicomponent Home Intervention to Reduce Functional
Difficulties in Older Adults, 2006. The American Geriatrics Society. 2006;54:809816.
18. Christiansen C H, Townsend E A, red. Introduction to Occupation - the art and science
of living. 2. udgave. New Jersey: Pearson Education International; 2011.
19. BDO Kommunernes Revision A/S. Evaluering af Træning før Pleje - Aalborg
Kommune [Internet]. Aalborg; 2012 [lokaliseret 17. marts 2015]. Tilgængelig fra:
http://referater.aalborgkommune.dk/Pdf.aspx?pdfnavn=17191848.PDF&type=bilag&i
d=11668
20. Aalborg Kommune. Træning før Pleje 2 (beskrivelse for projektperioden). Aalborg:
Aalborg Kommune [Ikke Publiceret]2
21. Danske Patienter. Patientcentrerede kvalitetsmål. [Internet]. Odense: Socialstyrelsen;
2013.
[lokaliseret
16.
marts
2015].
Tilgængelig
fra:
http://www.danskepatienter.dk/sites/danskepatienter.dk/files/Patientcentrede%20kvalit
etsm%C3%A5l.pdf.
22. Den Danske Ordbog. Opleve - Betydninger [Internet]. København.: Den Danske
sprog- og litteraturselskab. [lokaliseret 30. marts 2015]. Tilgængelig fra:
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=opleve&search=Søg
23. Townsend EA, Polatajko HJ. Menneskelig Aktivitet II - en ergoterapeutisk vision om
sundhed,
trivsel
og
retfærdighed
muliggjort
gennem
betydningsfulde
aktiviteter.København: Munksgaard; 2008. kap. 1,2,3,
2
Materialet er udleveret af faglig vejleder fra Aalborg Kommune. Materialet bruges internt og bliver således
ikke publiceret.
36
24. Henricson M, red. Videnskabelige teori og metode - fra ide til eksamination.
København: Munksgaard; 2014
25. Brinkmann S, Tanggaard L, red. Kvalitative Metode – En grundbog. 2. udgave.
Latvia: Hans Reitzels Forlag; 2015.
26. DePoy E, Gitlin LN. Introduction to Research - Understanding and Applying Multiple
Strategies. 4. Udgave. St. Louis, Missouri: Elsevier Mosby Inc.; 2011.
27. Kirk H. Med hjernen i behold - Kognition, træning og seniorkompetencer.
København: Akademisk Forlag; 2008.
28. Kvale S, Brinkmann S. InterView - Introduktion til et håndværk. 2. udgave.
København: Hans Reitzel; 2009.
29. Persondataloven. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om undtagelse fra
pligten til anmeldelse af visse behandlinger, som foretages for en privat dataansvarlig,
BEK nr. 410 af 9/5 2012.
30. World Medical Association: Declaration of Helsinki - Ethical Principles for Medical
Research Involving Human Subjects [Internet]. Helsinki: Finland. 1964 [Lokaliseret 9.
maj 2015] Tilgængelig fra: http://www.wma.net/en/30publications/10policies/b3/
31. Forvaltningsloven. Bekendtgørelse af forvaltningsloven. LBK nr. 433 af 22/04/2014.
kapitel 8 § 27.
32. Thagaard T. Systematik og indlevelse - En indføring i kvalitativ metode. København:
Akademisk Forlag; 2004.
33. Crotty M, Giles L C, Halbert J, Harding J, Miller M. Home versus day rehabilitation:
a randomised controlled trial, 2008. Age and Egeing. 2008;37:628-633.
37
34. Ergoterapeutforeningen. Hverdagsrehabilitering skaber værdi – både for borgeren og
samfundet. [Internet]. København: Ergoterapeutforeningen. [lokaliseret 25. marts
2015].
Tilgængelig
fra:
http://www.etf.dk/sites/default/files/uploads/public/hverdagsrehabilitering.pdf
35. Københavns Universitet. Evidens for effekten af rehabilitering for ældre med nedsat
funktionsevne – Litteraturgennemgang. Odense: Socialstyrelsen; 2013.
Anvendt referencesystem: Vancouver
38
10.0 Bilagsliste
Bilag 1: DOkumenteret Systematisk InformationsSøgning
Bilag 2: Interviewguide
Bilag 3: Telefonsamtale
Bilag 4: Informantionsbrev
Bilag 5: Samtykkeerklæring
Bilag 6: Transskriberings retningslinjer
Bilag 7: Matricer
Bilag 8: Informant A
Bilag 9: Informant B
Bilag 10: Informant C
Bilag 11: Informant D
Bilag 12: Informant E
Bilag 13: Formidling
39