1. No category

1
Århus Andelsboligforening
Århus d. 15. januar 2015.
Center for Byudvikling og Mobilitet
Kalkværksvej 10
8100 Aarhus C.
Vedr. Forslag til lokalplan nr. 981. Etageboligbebyggelse ved
Thorvaldsensgade, Aarhus Midtby.
Bestyrelsen for Århus Andelsboligforening har drøftet lokalplanforslag 981 på
sit møde d. 14. januar 2015 og har følgende bemærkninger:

Overordnet finder vi området egnet til boligformål, og det er vores
vurdering, at lokalplanforslaget understøtter dette formål

Højden på nybyggeriet bør maximalt være 6 etager

Det er afgørende, at der tages hensyn til, at nybyggeriet ikke forværrer
de i forvejen massive parkeringsproblemer, der er for områdets beboere.
Med venlig hilsen
Kristian Jepsen
Formand for bestyrelsen
Andelsboligforeningen Aarhus
Lundbyesgade 2, st. th
8000 Aarhus C.
2
3
Bent Iversen
Professor, lic.jur.
Janus la Cours Gade 18 st.mf.
8000 Aarhus C
E-mail: [email protected]
4. januar 2015
Center for Byudvikling og Mobilitet
Kalkværksvej 10
8100 Aarhus C
Sendt pr. e-mail: [email protected]
Jeg har med interesse fulgt kommunens arbejde med udarbejdelse af forslag til lokalplan nr. 981 (Etageboligbebyggelse ved Thorvaldsensgade, Aarhus Midtby) (”Stenhuggergrunden”) og tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2013.
De foreslåede ændringer af regelgrundlaget har givet mig anledning til følgende bemærkninger og spørgsmål:
I den gældende kommuneplan er det berørte lokalområde udlagt til rekreativt område som en sidste og integreret del af ”Åslyngen”. En realisering af denne plan forudsætter, at Aarhus Kommune overtager Stenhuggergrunden.
Stenhuggergrunden tilhører p.t. Danske Stenhuggerier ApS, der erhvervede grunden
i 1992 for en pris af 702.000 kr.
Teknisk udvalg drøftede i sit møde den 24. november 2014, hvilke konsekvenser det
vil have, hvis indstillingen om godkendelse af lokalplan 981 ikke tiltrædes. Forvaltningen oplyste på mødet, at man vurderede, at Aarhus Kommune ville blive forpligtet til
at overtage grunden inklusiv den mulige byggemulighed på grunden, og at dette formentlig ville koste kommunekassen i størrelsesordenen 10-12 mio. kr.
1/3
Under henvisning hertil tillader jeg mig at stille følgende spørgsmål:
På hvilket grundlag har forvaltningen prisfastsat grunden, og hvilke konkrete elementer indgår der i denne vurdering?
Efter min opfattelse skal grunden vurderes på baggrund af de gældende regler, dvs. med bortseen fra den foreslåede ændring af kommuneplanen - som det, den er, nemlig et areal udlagt til rekreativt formål.
Den forventningsværdi, som Danske Stenhuggerier ApS måtte forbinde med en realisering af et salg af grunden, kan udelukkende relatere sig til et salg af en grund udlagt
til rekreativt formål - og ikke til en vurdering, der støtter sig på værdien af omliggende
arealer og den aktuelle anvendelse af disse. Tallet 10-12 mio. kr. kan med andre ord
kun udtrykke et muligt skøn over grundens værdi under den forudsætning, at tillægget til kommuneplanen bliver vedtaget - og er altså uden relevans i den konkrete sag.
Forventningsværdien som et princip for udmåling af erstatning er en realitet i taksationsmæssig sammenhæng, hvad enten forventningerne knytter sig til et salg i fri handel eller til en afståelse ved ekspropriation. Princippet og dets betydning for erstatningsudmålingen er endvidere anerkendt i retspraksis, jf. Højesterets afgørelse i sag
refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 2008 s. 2823 om skifte af status fra landzone til
byzone. Da forventningsværdien knytter sig til den individuelle forventning til salgssum/ekspropriationssum, vil det for så vidt angår størrelsen af den udmålte sum være
uden betydning, om det drejer sig om et areal beliggende i landzone eller i byzone.
Et nærliggende eksempel på anerkendelse af en erstatningsudmåling i overensstemmelse med forventningsværdien manifesterede sig i den sag, der i 2007-2008 involverede Aarhus Kommune i forbindelse med kommunens ønske om ved ekspropriation
at overtage et større landbrugsareal til brug for det kommende byggeri af Skejby Sygehus. Taksationskommissionen vurderede, at arealet, der på ekspropriationstidspunktet havde status som landbrugsjord, skulle prisfastsættes som sådant og ikke
som et areal i byzone, således som dette fulgte af en senere vedtaget lokalplan for
området. Taksationskommissionens kendelse blev senere i alt væsentligt tiltrådt af
Overtaksationskommissionen. Ejeren af arealet havde krævet erstatning svarende til
den langt højere værdi, arealet ville have, såfremt det var beliggende i byzone. Som
svar på ejerens krav om en højere erstatning bragte Jyllands-Posten, Aarhus, Politik,
2/3
den 3. oktober 2007 under overskriften ”Dyr jord til udvidelse af sygehus” følgende
artikel:
”Men så godt spiller klaveret ikke, siger socialdemokraten Ango Winter,
som repræsenterer flertallet i byrådet. Siden 1996 har området nemlig i
planerne været udlagt som grønt område, og det betyder en ganske anden
pris. Så kan det takseres som landbrugsjord, og det koster omkring 40 til
50 kr. pr. kvadratmeter”. [Dette beløb skal ses i relation til, at ejeren havde
forlangt 370 kr. pr. kvadratmenter].
Parallellen til den aktuelle sag om Stenhuggergrunden er nærliggende.
Herudover er der grund til at pege på, at de nuværende ejere af Stenhuggergrunden
erhvervede grunden for en købesum, der afspejler, at grunden ikke havde en handelsværdi, der – selv om der er forløbet ca. 20 år efter købet – svarede til værdien af de
omliggende grunde. Ejernes forventninger til værdien af grunden som handelsobjekt
må derfor neddæmpes i forhold hertil. Den ”midlertidige” adgang til udnyttelse af
grunden til erhverv mv., der er indrømmet Danske Stenhuggerier, bestyrkes endelig
af, at der på grunden er tinglyst en servitut, hvorefter den til enhver tid værende ejer
af grunden på Magistratens forlangende har pligt til for egen regning at fjerne skurbygninger på grunden.
Hvis ejerne af Stenhuggergrunden – mod forventning – måtte få medhold i, at grunden kan tjene til opførelse af en beboelsesejendom, melder der sig naturligt det
spørgsmål, om også naboerne til grunden kan få medhold i, at deres forventninger om
anvendelse af Stenhuggergrunden skal varetages. Mange af beboerne i området Janus la Cours Gade og Vestergade, bl.a. jeg selv, har erhvervet deres lejligheder i berettiget forventning om alt andet end at blive naboer til en mastodont af et nyt bygningskompleks, der ifølge forslaget til lokalplan tilsyneladende agtes gennemført under maksimal udnyttelse (overskridelse?) af højdebestemmelser mv. med bl.a. deraf
følgende spærring for sollys i store dele af året.
Med venlig hilsen
Bent Iversen
3/3
Bent Iversen
Professor, lic.jur.
Janus la Cours Gade 18 st.mf.
8000 Aarhus C
E-mail: [email protected]
4. februar 2015
Center for Byudvikling og Mobilitet
Steen Frøbert
Jura
Kalkværksvej 10
8100 Aarhus C
Sendt pr. e-mail: [email protected]
cc.:
[email protected]
Kære Steen Frøbert
Tak for dit brev af 2. februar d.å.
Det kan næppe undre, at jeg er uenig i hovedindholdet af dit svar.
Med hensyn til din afvisning af at tillægge de to afgørelser, jeg nævner, relevans for sagen, skal jeg
anføre følgende:
Det skulle nødigt udvikle sig til en konkurrence om, hvem der er i stand til at citere flest afgørelser.
Men når du afviser at tillægge dommen i U 2008.2823 H relevans i sagen, tillægger du mig bevidst
den opfattelse, at jeg i mit brev af 4. januar d.å. skulle mene, at dommen er retningsgivende for
afgørelse af den foreliggende sag om ”Stenhuggergrunden”. Denne fortolkning kan du ikke indlægge i mine bemærkninger. Jeg nævnte udelukkende afgørelsen som dokumentation for, at forventningsprincippet er en realitet i retsanvendelsen – og ikke noget som helst andet. Om den anden afgørelse, sagen vedrørende Skejby sygehus, forholder du dig påfaldende tavs. Du undlader
således fuldstændig at argumentere for, hvorfor du ikke finder, at resultatet i sagen klart anerkender et forventningsprincip som rettesnor for udmåling af erstatning til grundejeren. Du er ligeledes
tilbageholdende, når det gælder min henvisning til, at en af kommunens fremtrædende politikere i
en kommentar til sagen klart accepterer den holdning, at grundejeren i sagen (naturligvis) ikke
kunne opnå erstatning på andet grundlag end i henhold til de retsregler, der var gældende på ekspropriationstidspunktet. Hvorfor denne tavshed?
Om overtagelsesbegæringen anfører du, at det er ”overvejende sandsynligt” (en af kommunen
hyppigt anvendt formulering), at ejeren i den verserende sag vil kunne forlange ejendommen
overtaget af kommunen, såfremt anvendelsen til offentlige rekreative formål fastholdes. Heri er
1/3
jeg ganske enig – og jeg har da heller ikke i min indsigelse forsvaret en anden løsning, selv om du
tilsyneladende lader mine bemærkninger fremstå, som om jeg ikke anerkender dette resultat.
Jeg anerkender naturligvis kompetencen hos de juridiske forfattere, du anfører til støtte for en
analog anvendelse af planlovens § 48. Det synes dog ikke at komme til udtryk – i hvert fald ikke på
de steder du henviser til – at forfatterne har udtalt sig om værdisætningen af en ejendom, som
kræves overtaget til rekreativt formål.
Af de to afgørelser om værdisætningen, du anfører, kan jeg kun tiltræde, at MAD2007.718 har betydning for den foreliggende sag. Denne sag vedrørte en regelkonflikt mellem en tidligere gældende kommuneplan og en senere udgave af samme – altså en situation, som ganske svarer til situationen i sagen om ”Stenhuggergrunden”. I sagen fremsatte landsretten følgende tilkendegivelse:
”Størrelsen af den erstatning, som Freja Ejendomme [grundejeren] har krav på, jf.
planlovens § 48, skal fastsættes som grundens handelsværdi med en anvendelse, der
var mulig før vedtagelsen af kommuneplan 2001-2013 [dvs. den senere udgave af
kommunalplanen]”.
Der skulle med andre ord ikke tages hensyn til de begrænsninger i anvendelsen af ejendommen,
der fulgte af den senere kommuneplan, som stillede kommunen væsentligt bedre, end tilfældet
ville have været, såfremt den reviderede kommuneplan var blevet lagt til grund. Det er velgørende, at en landsret i klare vendinger har mindsket betydningen af de mange taksationskendelser, der er kendetegnet ved ofte at rumme store indbyrdes forskelle med hensyn til værdiansættelsen – og ofte med den virkning, at overtaksationsnævnene ændrer de værdiansættelser, som
de underordnede taksationsnævn er nået frem til.
Om sagen MAD2006.1852 skal jeg blot bemærke, at den angik en regelkonflikt mellem to lokalplaner, dvs. en ordning af forholdene inden for et lokalt begrænset område, hvorimod den ikke som i
sagen om ”Stenhuggergrunden” vedrører en kommuneplan. Overtaksationskommissionens kendelse blev ikke indbragt for domstolene - formentlig fordi omkostningerne ved en behandling ved
retten ville være ude af proportion med den økonomi, der var på spil i sagen. Sagen har allerede af
denne grund ingen relevans i en sag om erstatningsudmåling i al almindelighed.
Sluttelig skal jeg bemærke følgende:
Når sagen som i tilfældet med ”Stenhuggergrunden” berører en kommuneplan, angår den et regelkompleks for byrådets overordnede fysiske plan for, hvorledes kommunen skal udvikle sig i et
vist antal år ud i fremtiden. For den almindelige borger i kommunen fremstår det uforståeligt, at
en kommuneplan, hvorefter et areal, der er udlagt til rekreative formål, bliver ændret fra den ene
dag til den anden, når kommuneplanen på dette punkt kun har været gældende i mindre end to
år. For mange borgere vil det skabe tvivl om, hvad man kan forvente af lignende ændringer i fremtiden, når byrådet åbenbart ikke holder sig tilbage fra at ændre regler, hvis fortsatte opretholdelse
mange har indrettet sig på. Kommunens plan om at opgive anvendelsen af ”Stenhuggergrunden”
som rekreativt område til fordel for en kolos af en bygning midt i en stenørken af øvrige bebyggel-
2/3
ser efterlader det klare indtryk, at kommunen uden skrupler af nogen art lader hånt om den enkelte borgers berettigede forventninger om, at kommunen er til for borgernes skyld og ikke er til
fals for hurtige beslutninger, der sætter disse forventninger til side.
Nærværende brev samt mit brev af 4. januar d.å. opretholdes som indsigelse mod den påtænkte
ændring af kommuneplanen.
Med venlig hilsen
Bent Iversen
3/3
4
Fra:
Til:
Cc:
Emne:
Dato:
Frede Markussen
[email protected]
Else Torp; MTM-ByudviklingogMobilitet; Ango Winther; Camilla Fabricius-Jensen; Gert Bjerregaard; Jan
Ravn Christensen; Peter Hegner Bonfils; Steen Bording Andersen; Steen Stavnsbo; Lone Dannerby
Paulsen
VS: Borgerhenvendelse til Teknisk Udvalg om Stenhuggergrunden
27. januar 2015 14:32:16
Hans D. Bisgaard
Vi har modtaget din henvendelse til Borgmesteren og Teknisk Udvalg til besvarelse.
Det kan oplyses, at dine bemærkninger sammen med de øvrige bemærkninger til lokalplan 981 vil
blive behandlet i Byrådet efter lokalplanens offentlighedsfase.
Med venlig hilsen
Frede Markussen
Fuldmægtig
Ledelsessekretariatet
Teknik og Miljø
Aarhus Kommune
Mail: [email protected]
Direkte tlf.: 8940 2337
Mobil: 2045 2337
-----Oprindelig meddelelse----Fra: MBA-Byradsservice
Sendt: 26. januar 2015 12:46
Til: Ango Winther; Ann Vejlin Jensen; Camilla Fabricius-Jensen; Else Torp; Erik Jespersen; Gert
Bjerregaard; Jan Ravn Christensen; Karin Rathcke; Kirsten Rehling Hedegaard; Kristian Würtz; Lone
Dannerby Paulsen; Peter Hegner Bonfils; Steen Bording Andersen; Steen Stavnsbo; Susanne Holm
Emne: Borgerhenvendelse til Teknisk Udvalg om Stenhuggergrunden
Til Teknisk Udvalg,
Der er kommet denne borgerhenvendelse til jer og borgmesteren om et eventuelt nyt byggeri Stenhuggergrunden (Thorvaldsensgade - Vestergade).
Med venlig hilsen
Camilla Tang Svejstrup
Assistent
D +45 8940 2251 E [email protected]
BYRÅDS- OG LEDELSESSEKRETARIATET
Borgmesterens Afdeling
Aarhus Kommune
Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C, T +45 8940 2000 www.aarhus.dk
-----Oprindelig meddelelse----Fra: Hans Deichmann Bisgaard [mailto:[email protected]]
Sendt: 24. januar 2015 00:21
Til: Jacob Bundsgaard
Emne: Personlige forhold i Århus kommune 3. december 2014
Kære Jacob Bundsgaard
Tak for dit svar 9. 12. 2014.
Først vil jeg gerne udtrykke tilfredshed med ,at du ønsker den personlige kontakt med borgerne i
Århus Kommune .Jeg hæftede mig desuden ved, at du rykkede ud på Søndervangsskolen i en uge.
Jeg vil derfor gerne uddybe min henvendelse til dig, som påfører mig ændrede FORHOLD, men
også for andre som bor i området .
Denne ændring har jeg ikke haft nogen indflydelse på. Tværtimod .
Henvendelsen drejer sig om det evt . nye byggeri :
Stenhuggergrunden ( Thorvaldsensgade - Vestergade ).
Jeg bor Janus la Coursgade 18 st. th. Århus C også benævnt Å-gaarden.
Indledningsvis har ejerforeningen sendt indsigelse om byggeriet ved Lars Bøgh.
Lars Bøgh og Roald Bilde har efterfølgende haft foretræde for Teknisk Udvalg . Denne indsigelse
skulle danne grundlag for mødet . Mødet måtte vare ca. 5 -7 min.
Til min store overraskelse var indsigelsen ikke rundsendt til medlemmerne. Det var således ikke
muligt, at fremføre vores betænkeligheder indenfor den planlagte tidsramme. Efter min mening en
meget tankevækkende arbejdsmetode, som medlemmerne i såvel udvalget som de indbudte ikke
kan være tjent med .
Byggeriet Å - gården er tegnet af C.F. Møller i 1984 . Byggeriet er opført i 4 etager . Tilladelse til
flere etager blev ikke givet. Byggeriet har i fri handel en værdi af ca . 100 mill
Det skal her anføres ,at jeg kontaktede forvaltningen inden køb af lejligheden 2011.
Der blev oplyst, at der ikke skulle bygges på grunden , da den skulle udlægges til grønt område,
idet den skulle forbinde den nu frilagte å med Den Gamle By og Brabrandstien . Den nu frilagte å
bliver INDKAPSLET af den nye bebyggelse. Dette må siges ,at være i strid med den overordnede
plan for byen Århus .
BUDGETTET FOR 2009 MED OVERSLAGSÅRENE 2010 - 2012 ...... sker en sammenbinding med det
grønne strøg der er skabt langs Åen , henover Mølleparken og videre til Huset ,
STENHUGGERGRUNDEN , Den Gamle By ...........
Det har åbenbart ingen betydning mere. Kommunen har af flere omgange haft mulighed for at købe
grunden.
Se venligst fremsendte brev fra professor dr. jur. Bent Iversen.
Jeg betragter Århus , som en grøn by og stiller mig derfor uforstående overfor denne beslutning.
Der sker hele tiden en fortætning af byen på bekostning af de grønne områder. Hvor bliver
åndehullerne i midtbyen af . De begrænses selvom befolkningstilvæksten i netop dette område
øges betragteligt ( bebyggelse af Ceres grunden).
Stenhuggergrunden betegnet som " Den grønne kile" bliver bebygget udelukkende til fordel for
bygherren.
Kristian Wurtz udtalte på et byrådsmøde , at der var fundet en pragmatisk løsning. Hvad betyder
pragmatisk ?
Ikke for os og for byen. En uforskammet BEMÆRKNING fra hans side på bekostning af os, der bor i
området . Men et "guldæg " for bygherren. Den omtalte offentlige park bliver et frimærke på kun
200 - 300 m2 , når byggeriet er færdigt . På størrelse med et stort parcelhus.
Denne "park " får som nærmeste nabo : Tilkørselserampe til p - plads i kælder , evt parkeringsplads
til biler, der ikke er plads til i p-kælder, cykelskure ( med alt hvad det indebærer), udstilling af
gravstene og alt hvad der hører med til et byggeri af dette omfang og ikke mindst selve byggeriet
som STOPKLODS (7 etager ) . Kønt? Her er passage langs Åen helt umulig og afbrudt på hele
stykket ,som netop er blevet beskrevet . Det lover ikke godt for frilæggelsen af åen.
I selve prospektet( papir er taknemligt - virkeligheden er ofte helt anderledes) kan man læse : ....naturlig forlængelse og styrkelse af frilægning af Åens omgivelser ....... Sandt/falsk ? Håber
ovenstående kan give svaret.
Kan en grund med denne beliggenhed og historien om Århus's opståen omkring åen være for dyr
set i en historisk tidsramme ?
PERSONLIGT BETYDER DET EN STOR OG EN MEGET VÆSENTLIG REDUKTION AF SOLTIMER :
FORÅR, EFTERÅR OG VINTER.
UDEN TVIVL EN VÆRDIFORRINGELSE AF EJENDOMMEN. VI HAR NETOP OPLEVET AT EN HANDEL
ER BLEVET ANNULERET PÅ GRUND AF BYGGERIET PÅ STENHUGGERGRUDEN, HVILKET KAN
DOKUMENTERES .
Jeg vil gerne invitere dig / borgmester til en besigtigelse af området sammen med teknisk udvalg - I
bestemmer selv datoen. Alle kan nok ikke komme , men nogle må kunne finde tid i deres kalender.
Tager gerne imod på flere datoer . Dette skulle give jer mulighed for at finde et tidspunkt! Det
drejer sig i al sin enkelthed om Århus kan være tjent med denne STOPKLODS i et område, som er
udlagt til et rekreativt formål.
Tror du / I er interesseret i at "opleve "denne beslutning , som I har planlagt ?
Ligger der en forhåndsgodkendelse af byggeriet hos Århus Kommune ? Mig bekendt er der
foretaget jordbundsprøver inden vedtagelsen af lokalplanen ! Kan det have sin rigtighed ?
Det er jeres ANSVAR , AT DER OPFØRES ET BYGGERI AF DETTE OMFANG I ET OMRÅDE, DER VAR
UDLAGT TIL ET GRØNT OMRÅDE JVF. KOMMUNEPLANEN. ET BYGGERI SOM BLIVER STÅENDE I
FREMTIDEN.
ATLSÅ ANSVARET PÅHVILER BYRÅDET - HVAD SKAL DER SKE MED ÅRHUS I ET OMRÅDE DER
KUNNE VÆRE ET STORT AKTIV FOR ÅRHUS OG SOM VIL VÆRE DET I FREMTIDEN ? ET OMRÅDE
DER ALLEREDE NU ER UDSAT FOR EN MASSIV BEFOLKNINGSTILVÆKST GRUNDET BEBYGGELSE AF
CERESGRUNDEN .
Må jeg høre fra dig ,når du /I har fundet ud af noget vedr. et møde på Å - STEDET inden det er for
sent .
NB . Vil du sørge for at denne skrivelse bliver rundsendt til medlemmerne af teknisk udvalg samt en
bekræftigelse på modtagelsen af brevet.
Med venlig hilsen
Hans Bisgaard
Janus la Coursgade 18 st.th.
8000 Århus C
Mine visioner for området - TÆNK STORT og langsigtet FOR BYEN AROS
Netto ligger som den eneste bygning imellem Å -gården og åen. Netto ( flere m2 butik og lager
kapacitet ) kunne med fordel flyttes til Vesterbro torv , når lejlighed byder sig og det tror jeg
personligt, at den gør .Parken kunne opkaldes efter Karin og Herman Salling . De har om nogen
gjort meget for byen Århus.
Her er en enestående mulighed for netop at gøre Å-slyngen helt synlig med en stor park, som
nærmeste nabo . Et SCOOP for byen Århus til glæde for alle mennesker, der bor i området. Også
for turister, som besøger byen. Bygningen Netto kunne med et arkitektonisk løft omdannes til et
sted ,hvor man kunne leje kanoner og kajakker . Selve driften kunne være et projekt for unge , som
et slags praktikforløb inden en evt. uddannelse skulle påbegyndes eller hvad I ellers kunne forestille
jer. Jeg tror ikke ,at denne mulighed findes andre steder i Århus - som oven i købet forholdsvis let
kunne realiseres indenfor en overskuelig fremtid.
Kulturby Århus har her en enestående chance for profilere sig som en grøn by i byen med et socialt
ansigt / varemærke. Projektet kunne udstilles / plancher i rådhushallen 2017.
Udsæt jeres beslutning om bebyggelse af STENHUGGERGRUNDEN . Det er ikke for sent. I har
mulighed for noget enestående i Århus. Undersøg mulighederne !!!!!!!!
Hvis I ikke har fået læst Bent Iversens brev , så læs det venligst inden I træffer jeres beslutning
Jeg ser frem til at møde jer.
Sendt fra min iPad
5
6
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Kristine Jensen
MTM-ByudviklingogMobilitet
Klage mod kommuneplans ændring
10. februar 2015 10:47:59
Kære center for byudvikling og mobillitet hermed klage over forslag til
kommunplansændring
Dato: 10. feb. 2015 kl. 01.27.35 CET
Til: Kristine Jensen <[email protected]>
Emne: Vedr.: vedr. Stenhuggergrunden
Uacceptabelt forslag til byggeri ved Aaen rammeområde 03.02.10 BO
Aarhus kommune har desværre flere gange vist, at de ikke er godt
nok klædt på til at forvalte byens store landskabelige værdier. Det kan
skyldes uvidenhed eller ligegyldighed. Resultatet er det samme,
kommunen forvalter borgernes værdier på en uværdig og
uhensigtsmæssig måde.
Værdier, der handler om vores bys skønhed, miljø og historisk
kulturværdi. Værdier vi vel at mærke skal leve af, i form af kulturel
stolthed, identitet og turisme. Desværre. Sådan er det med området
ved den fine gamle å, hvor den slynger sig i den naturlige form, som
det eneste tilbageblevne mæander sving rundt om stenhuggerpladsen
ved Thorvaldsensgade. Her bliver vi endnu en gang mødt med et
ubrugeligt forslag til ændring af kommuneplanen. Der søges ændret
fra rekreative formål til til boligbyggeri. Et ændringsforslag fra
kommunen, som i den grad tilsidesætter stedets landskabelige
kvaliteter og kommuneplanens oprindelige visdom.
Hvorfor skal en kommuneplan ændres, når den retmæssigt tilskriver
et område påviselige rekreative værdier? En kommunes simple
ligegyldighed eller uvidenhed kan vel ikke være svaret? Hvorfor
kommer Center for Aarhus byudvikling og mobilitet med et udspil,
hvor man tilsidesætter gældende kommuneplans påpegning af
naturlige landskabelige kvaliteter med rekreativ værdi ? Fordi man er
ligeglad og ikke tænker det betyder noget? Det står hen i det uvisse,
men med forslaget har centeret bevidst sin uduelighed i forhold til
egen formålsbeskrivelse. Forslaget er i den grad koncentreret
byafvikling og i strid med de værdier man over de seneste årtier har
begrundet byudviklingen med.
Byens udvikling har over mange år taget dårlig byudvikling op til
revision, og har med udviklingsprojekterne forsøgt at komme overens
med byens landskabelige værdier. Så det giver værdi og bymæssig
identitet. Så som Åen, der er åbnet og nu inden længe fremstår i fuld
længe og med udløb i bugten. Her ser byens Center for byudviklings
så anledning til at skifte taktik, så åslyngen skal ignoreres og
bebygges. Et forslag der ikke bare går over en landskabsarkitekts
forstand, men også over kommuneplanen. Derfor synes man
sidstnævnte skal ændres. Det bør den ikke blive, på grund af det
dårlige forslag til et byggeri ved Thorvaldsensgade. Et forslag der
giver ringere kvaliteter end dem vi har i forvejen, - med
kommuneplanen.
Hvorfor ønsker man at bygge der? Det siger sig selv at det er vigtigt
at fortætte en by som Aarhus, så der til stadighed er boliger, til de
mange der ønsker at bo i byen. Der er få steder i denne by, hvor man
ikke kan fortættet. Åslyngen er et af de få steder, hvor man absolut
ikke skal byfortætte. Derfor kommuneplanens hensigt, om at beskytte
de åbne rekreative værdier. I stedet kan man jo fortsætte på Aarhus
Ø, hvor vi den grad trænger til byfortætning.
Stop forslaget inden det bliver til dårlig byudvikling, stop et idiotisk
ændringsforslag til en god kommuneplans hensigt. Hold fast i at
Aarhus Å er en god landskabelig vejleder for byens udvikling og lad
være med at stoppe årtiers udvikling, ved at sætte en prop i Åens
fine forløb.Tør øjnene kære Center for byudvikling og kom igang på
Aarhus Ø.
Mange venlige hilsner landskabsarkitekt mdl maa PhD
Sendt fra min iPad
7
D. 6. februar 2015
Bemærkninger til LOKALPLAN NR. 981
Aarhus (eller Århus som det tidligere blev stavet) er opstået omkring Aarhus Å´s udløb. Jeg forstiller mig at
det også er noget af grunden til at Real Dania hjælper Aarhus med at åbne det sidste stykke af åen ned til
havnen.
Det er derfor nu også muligt at gå hele vejen lang med åen fra havnen og op til Brabrandsøen. Men den
eneste undtagelse at der i Thorvaldsensgade 28 er bygget en ejendom hen over åen. Det er selvfølgelig
gjort i den periode hvor åen nærmest blev betragtet som en åben kloak.
Hvis stue etagen (butik) og baggården i denne ejendom blev fjernet vil projektet med at fritlægge åen være
gjort helt færdig. (Det kunne lade sig gøre i busgaden så det burde også kunne lade sig gøre her.)
Men med sådanne projekter der kommer til at involvere en del økonomi, tager det naturligvis tid. Lige som
med fritlægning af den øvrige del af åen. Det kunne være at Real Dania kunne gøres interesseret i at være
med som økonomisk støtte. Det kunne lade sig gøre i busgaden så det burde også kunne lade sig gøre her.
Men nu til det som denne henvendelse egentlig drejser sig om. Jeg kan se at der nu i modstrid med
kommunalplanen er en lokalplan i hørring om at lave en endnu stører prop på tværs af åen ved at bygge i
den park der er planer om at lave. Se visualisering billede nr. 2 som illustrere fornemmelsen af prop i
oplevelsen af Aarhus Å-en.
Hvis denne lokalplan vedtages forpasses en enestående chance for at man som borger i Aarhus kan gå langs
med åen på hele strækningen fra havne og op til Brabrandsøen.
Hvis denne plan vedtages virker det på mig som om at alle de mange millioner der er brugt på åbning af åen
i midtbyen er delvist spildt.
Jeg håber at byrådet forkaster den fremsatte lokalplan, og kan se muligheden i på et tidspunkt at få åbnet
det sidste stykke af åen, og få lavet den planlagte park.
En park og åbning af åen vil også gøre det endnu mere attraktivt at bruge åen til at sejle på i kano og i kajak.
Med venlig hilsen
Ole Knudsen
Marselisborg Alle 6B 1.
8000 Aarhus C.
Tlf. 4095 2997
8
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
Jimmy John Antonsen
MTM-ByudviklingogMobilitet
Lokalplan 981
12. februar 2015 18:53:39
Jeg er klar over at Lokalplanforslagets offentlige fremlæggelse periode sluttede i går den
11.02.15, men jeg håber at kommunen er lidt fleksibel og tillader mit indlæg i den videre
planlægning, Mange tak.
Den nye bebyggelse på Thorvaldsensgade vil efter min bedste overbevisning tilføre
området et tiltrængt løft og derfor er jeg meget positiv stemt overfor denne lokalplan.
Arkitekturen ser både gennemtænkt og spændende ud.
Jimmy John Antonsen
Herambsgade 13, 3tv
8200 Århus N
9
Fra:
Til:
Emne:
Dato:
kenny antonsen
MTM-ByudviklingogMobilitet
Lokalplan 981, Etageboligbebyggelse ved Thorvaldsensgade
5. februar 2015 15:27:11
Lokalplan 981, Etageboligbebyggelse ved Thorvaldsensgade, Aarhus Midtby.
Det forslåede projekt på Thorvaldsensgade med etageboliger er et vigtigt projekt der
visuelt endelig kan afslutte husrækken der i dag fremstår åben og usammenhængende.
Projektet på 7 etager vil danne en god symbiose med de omkringliggende
karrébebyggelser med en fortætning der er at forvente inde i midtbyen.
Projektet efterlader desuden også plads til grønt område langs Vestergade så det grønne
træk kan bibeholdes langs åen samtidig med at området bliver fortættet og får et mere
urbant udtryk. Aarhus har stærkt brug for flere boliger inde i midtbyen da byen vokser,
derfor et dette projekt meget velkommen.
Kenny Antonsen
Risvang Allé 55
8200 Aarhus N
10
Indsigelse/kommentarer til Lokalplan 981,
"Bebyggelse af hjornegrunden Thorvaldsensgade/Yestergade"
(Udlob afhoringsfrist I l. febr. 2015)
Til
Center fbr Byudvikling og Mobilitet
Kalkvarksvej 10
8100 Aarhus C
Vedr. endring afgrundens status fra rekreativ anvendelse til boliganvendelse
Med henvisning til ovennevnte lokalplanforslag, skal jeg hermed fremsette nedenst6ende indsigelser og kommentarer til "Tillreg nr
8 til kommuneplan af 2013",
hvor grunden rndrer status tia rekreativ anvendelse til anvendelse til boligbyggeri:
Generelt er jeg modstander af rndringen ud fra Arsager navnt i det folgende, og jeg har kobt min lejlighed i tillid til, at den geldende
kommuneplan ville blive respekteret. Adskillige af mine naboer i A-g6rden har gennem tiden forespurgt Aarhus kommunes
byggeafdeling om planen holdt. Hver gang har svaret veret, at der ikke ville ske endringer, hvilket ogsi kunne bekraftes ved at lese
i kommunens tilgengelige hensigtserkleringer og planer for projekt Aarhus 6.
Jeg mA, hvis endringen gennemfores, forvente et varditab pA min bolig, og en acceptering af dette kan ikke begrundes med, at jeg
kobte lejlighed bag en potentiel byggegrund.
En park pi Stenhuggergrunden har indtil nu indgdet som en naturlig del af sammenknytningen mellem den Grsnne kile, som
baner sig vej ind til byens centrum helt ude fra Brabrand so, og e-slyngen og dermed hele Aarhus 6's lob gennem byens city-del.
Hvis dette endres som foresliet, forspildes denne mulighed for evigt.
Byrummet bestiende af Stenhuggergrunden ogNettogrunden, og som afgranses af de omkringliggende karr6ejendomme, vil miste
sin veldefinerede afgrensning, hvis der bliver mulighed for opforelse afen bygning afde foresldede dimensioner. Adgangsvejen ud
af byens centrum via Vestergade og i modsat retning langs Aarhus 6/Carl Blochs gade bliver visuelt odelagt.
Her skal det nrevnes at denne adgangsvej fremover vil fi stigende betydning i kraft afoget frrdsel fra Ceresbyen og det kommende
Triangelomr6de ved Soren Frichs vej.
Byfortetningen, som er sa sterkt eftertraglet af Aarhus kommune, har i vores lokalomr6de niet sin overskridelse af det acceptable.
Karr6eme i omridet begrenset af Thorvaldsensgade/Marstrandsgade/Skovgaardsgade/Carl
Blochs Gade er i forvejen er et af landets
mest fortettede omrider, og var det allered fsr dette begreb blev modeme.
Forskning omkring byfortaetning har vist, at hvis fortetning skal have succes, skal fortetningen have accept i lokalomridet, og der
skal vaere plads til tilstrekkeligt med gronne omr6der i det fortettede omr6de.
Omfanget af den offentlige park, som forslaget 6bner mulighed for, fremgir ikke helt klart, men m6 ud fra skitser og beskrivelse
bedommes
til ca. l/3 afgrunden. Evt. bygninger til kvarterets tekniske forsyning vil
ogs6 frag6 arealet. I bedommelsen afdenne
offentlige parks kvalitet, skal ogs6 medtages den nerliggende rampe til p-kelderen samt de skyggevirkninger og sperringen af
udsynet mod vest, som den foresliede nybygning vil medfsre.
Benaevnelsen "park" mi betegnes som en overdrivelse.
Fremtidige kreative anvendelsesmuligheder for omrddet ved i-slyngen vil, hvis Stenhuggergrunden rndrer status i
kommuneplanen, mistes, idet alle grundene ved aen si vil vrere pd private hander. Det vil formentlig kun v&re et sporgsmil om tid,
for ejerne af grunden med Nettobygningen begynder at rore pA sig og etablerer endnu en bygning pi 6-7 etager.
Ridmandens begrundelse, at nu fir byen en park pi stedet og at hvis man ikke endrer kommuneplanen, vil kommunen blive
tuunget til at overlage grunden (som er udlagt til rekreatir,t form6l) til prisen pA en grund med byggemulighed, holder ikke.
Parken bliver kun en ubetydelig del afhvad den burde vaere blevet og prissetningen afgrunden er ikkejuridisk korrekt fastlagt
sammenholdt med et lignende tilfelde (Skejby sygehus 2007-2008).
Tidligere indsigelser og kommentarer er ikke frafaldet, selv om de ikke fremgir afovenstiende, som skal opfattes som en tilfojelser
og en yderligere understregning af min modstand mod rndringen af kommuneplanen.
Mads Krogh
Agernve.j 127
8330 Beder
%-rr
t7.4 4
(dato og underskrifl)
Indsigelse/kommentarer til Lokalplan 981,
"Bebyggelse af hjornegrunden Thorvaldsensgade/Vestergade"
(Udlob afhoringsfrist I l. febr. 2015)
Til
Center for Byudvikling og
Mobilitet
Kalkverksvej l0
8100 Aarhus C
Vedr. forslaget til udformningen af bebyggelsen
Med henvisning til ovennrvnte lokalplanforslag, skal undertegnede hermed fremkomme med nedenstiende indsigelser og
kommentarer til bebyggelsen af grunden i fald "Tilleg nr 8 til kommuneplan af 2013" vedtages og gennemfores:
Bebyggelsesprocenten
pi
130 sammenholdt med de narliggende bebyggelser anserjeg for urirnelig hoj og uacceptabel.
Bygningens dimensioner bliver med den valgte placering voldsomt dominerende i bybilledet, isrr i forhold til A-girden, som er
opfort i 1984 under en lokalplan med et maksimum pi 4 etager. Bygningens dybde vil ogsd afvige dramatisk fra nabokarr6bebyggelsen i Thorvaldsensgade. Et mindstekrav til en bygning, der skal opfsres i fortsaettelse afomridets karr6ejendomme, m6
vere, at den nye bygning overholder samme regler, som grlder for de tilstsdende ejendomme i kar6en.
A-gArden vii med sin nuvrrende harmoniske fremtrrden blive reduceret til en baggardsbygning, hvad den slet ikke er formgivet til.
Et tidligere forslag til bebyggelse af Stenhuggergrunden fra 1983, skitseret med3Yz etage af C.F. Moller og formentlig inspireret af
den pi det tidspunkt igangvcrende projektering afA-garden, kunne have skabt en bedre helhed end den nu foresliede bygning.
Bebyggelsen havde en bebyggelsesprocent pi 90.
Forslaget blev dengang korrekt afuist med henvisning
v&re en bedre losning end den nu foreslAede bygning
til, at grunden var udlagt til rekreativt formil, men forslaget fra 1 983 vil i dag
pi bygningen m61t i meter gar lige til grensen (25m), og i etager overskrider den kommunens regulativ (6 etager) for
hojhusbyggeri i midtbyen. Hertil skal ogsi hgges hojden af diverse teknikhuse pa taget.
I stedet for at trappe hojden op i forhold til nabobygningen, bor der trappes ned. Begrundelsen i forslagets side I 7 om at trappe op
giver ingen mening.
Hojden
Skyggevirkningen fra den foresldede bygning vil betyde en alvorlig forringelse for bflde A-gardens boliger og have. Dette vil vere
srrdeles maerkbart i den del af aret, hvor solen star lavest, og hvor vi pi vore breddegrader har mest brug for sol.
Jeg har svart ved at se, at forslagets $ l, hvorefter lokalplanen har til hovedformil at sikre " at udformning og disponering af ny
bebyggelse og anleg sker under hensyn til den omkringliggende bebyggelse ....", overholdes.
Udsigten til himlen vil uafhengigt af tidspunktet pA iret vare mere eller mindre blokeret, isrr for den del af boligerne, som ligger i
A-gardens vestligste ende, vrre blokeret . Hertil kommer, at A-Gardens beboere pi grund af nrrheden med den foresl6ede bygning
vil fd betydelige gener i form af indkig, hvilket yderligere forvames af, at bygningen foreslis opfort med endog meget store
vinduespartier, altaner og balkoner .
Jeg har svart ved at se, at forslagets $1, hvorefter lokalplanen har til hovedformil at sikre "at udformning og disponering afny
bebyggelse og anleg sker under hensyn til den omkringliggende bebyggelse ...." overholdes.
De store vinduesflader i bygningens nordostuendte facade, frygter jeg, vil medfore spe.llreflektioner ind i A-garden om formiddagen
i den del af aret, hvor solen stir lavt.
Boligernes art og antal fremgar ikke afforslaget ej heller om de vil vaere til leie eller salg. Her viljeg vere betenkelig ved
etablering af ungdomsboliger pga nerheden til A-garden.
Visualiseringerne i forslaget er ikke korrekle, da de tilsyneladende hidhorer fra materialet i den l. horing. Bygningen er blevet
drejet.
Det m6 v&re et rimeligt krav
nermeste og mest bersrte.
til materialet,
at der ogsd laves visualiseringer set fra nabogrundene, herunder specielt A-g6rden som
Der er dispenseret fra tilslutning til offentlig {emvarme. Dette forhold mfl ikke give anledning til vedvarende stoj til omgivelserne
fra energiindvindingsanlrg el. lign.
Tidligere indsigelser og kommentarer er ikke frafaldet, selv om de ikke fremgir afovenstAende, som skal opfattes som en tilfojelser
og en yderligere understregning af min modstand mod forslaget til bygningens udformning.
Mads Krogh
Agemvej 127
8330 Beder
%-K 4,4
(dato og underskrift)
4*