Autoritet og autenticitet i lærerrollen
Jesper Tony Lillie Bachelor 2015 Samfundsfag 21111302 Lærerudd. UCL. Læreruddannelsen på Fyn. Vejledere: Niels Svolgaard/Åse Merete Morsø Denne opgave – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af 27.02.2010 Autoritet og autenticitet i lærerollen 7. april 2015 En redegørelse for lærerrollens udvikling gennem historien. Forskellige teorier og perspektiver på lærerrollen, lærerens kompetencer og idealer for lærerrollen. Antal anslag: 60.307 1 Indhold Problemformulering ............................................................................................................... 2 Rammeetablering ................................................................................................................. 2 Metode .................................................................................................................................. 2 Lærerrollens udvikling ......................................................................................................... 3 Et historisk oprids .......................................................................................................... 3 Respekt og professionalisering ............................................................................................... 5 Forskellige bud på den perfekte lærer ..................................................................................... 6 Den klassiske lærer ........................................................................................................ 6 Den perfekte lærer ifølge amerikanske elever ................................................................. 7 Den perfekte lærer ifølge danske elever .......................................................................... 8 Forskellige lærerroller .................................................................................................... 9 Det danske lærerideal ................................................................................................... 12 Den autentiske lærer ............................................................................................................ 16 Lærerens kompetencer ......................................................................................................... 17 Den didaktiske trekant .................................................................................................. 18 Egen empiri fra praktikker ................................................................................................... 19 Empiri fra 3. årgang...................................................................................................... 19 Empiri fra 4. årgang...................................................................................................... 20 Konklusion .......................................................................................................................... 22 Referenceliste ...................................................................................................................... 28 Bilagsliste: ................................................................................................................... 30 Bilag 1 ......................................................................................................................... 32 2 Indledning Læreren og lærerrollen har igennem tiden oplevet store skift i opfattelsen af dem. Lærerrollen er gået fra at være en del af præstegerningen, over det at være en højt respekteret samfundsstøtte, til at være øretævernes holdeplads og genstand for mange vittigheder og sammenligninger. Denne opgave søger at redegøre for lærerrollens historiske udvikling, afdække forskellige læreridealer, teorier om autoritet og autenticitet samt knytte praksiserfaring, forskning og egen empiri sammen, for til sidst at give et bud på hvordan en lærer, nyuddannet som erfaren, kan udvikle sig selv, sin selvforståelse og sin praksis. Problemformulering ”Hvordan har den historiske udvikling været af lærerrollen og hvordan kan man udvikle og tilpasse lærerrollen, med fokus på autoritet og autenticitet, for at opnå bedre relation, større fagligt engagement og udbytte i undervisningen, samt opnå mere respekt i klasserummet?” Rammeetablering Denne opgave er skrevet ud fra et teoretisk perspektiv, med fokus på at fastlægge de grundlæggende teorier og perspektiver på lærerrollen. Opgaven er tænkt som værende alment lærerfagligt begrundet og har derfor ikke et specifikt fag-fagligt perspektiv indskrevet. Den brugte teori og de perspektiver der refereres til i opgaven, anses derfor som værende grundlaget for et uddybende forsvar til den mundtlige eksamen. Dette forsvar vil dække både det specifikt fag-faglige, pædagogiske og didaktiske perspektiv. Metode Denne opgave gør vil starte med et historisk oprids af lærergerningen og signifikante ændringer i dens historiske forankring. Dernæst vil problemstillingen omkring manglen på respekt for læreren blive belyst. Herefter fremstilles forskellige bud på den ideelle lærer fra både ind- og udland. Dertil kommer en kortlægning af lærerens kompetencer. Egen empiri vil påfølgende vise påvise elevers syn på den gode lærer og dennes kompetencer, baseret på erfaringer fra praktikophold. Slutteligt vil være en konkluderende del, der søger at sammenfatte, diskutere og kortlægge hvilke kompetencer, kvaliteter og hensyn en lærer i folkeskolen i dag, bør tage for at opnå bedre læring, dybere relation og større respekt i en given klasse. 3 De synspunkter der bliver præsenteret i afsnittet om egen empiri er fremkommet ved hjælp af kvalitative spørgeskemaundersøgelser, interviews med praktiklærere og observationer i klasserummet. Undersøgelsen er foretaget i fire forskellige klasser, på fire forskellige klassetrin og i løbet af to praktikperioder. Spørgsmålene er, på baggrund af konstruktiv kritik, feedback og ændring i aldersgruppen, modificeret for at være alderssvarende. Data anvendt i undersøgelsen består primært af kvantitativ data. Spørgeskemaerne var tænkt, som værende anonyme, dog har enkelte påført navn. De anses som stadig som havende en høj grad af validitet. Interviews anvendt i denne opgave, er meningskondenseret og ikke transskriberet, idet interviewsne har været en del af vejledning i forbindelse med praktik. De anses dog stadig som havende en høj grad af validitet. Feltobservationer anvendt i opgaven, består af primært af skjult kvalitativ observationer foretaget af en delvis deltagende observatør. De må konstateres som havende en lavere grad af validitet, idet observatøren var delvis deltagende i undervisningen og eleverne var opmærksomme på dennes deltagelse. Lærerrollens udvikling Et historisk oprids Historisk set, har lærerrollen altid eksisteret. Den har ikke altid været så formaliseret eller så professionaliseret som i dag. I fordums tid var det ofte forældrene, der stod for at lære børnene det, de skulle vide for at kunne klare sig i samfundet. Det at lære at læse har som regel altid været forbeholdt adelige, præster og andre gejstlige, derfor har det også oftest været den sidstnævnte gruppe, der har stået for undervisningen. Med Christian d. 2s indførelse af Gejstlige Lov i 1521-1522 (Danmarkshistorien.dk), ligger der i lovteksten et krav om at også børn skal kunne læse. Fra reformationen i 1536 og til opførelsen af de såkaldte Rytterskoler i 1720’erne foregik yderlige undervisning primært på de såkaldte Latinskoler. Da latinskolen var under gejstlig ledelse, var lærerne ikke faglærte lærere, men bestod af præster, degne og hørere. Rytterskolernes opførelse under Frederik d. 4. var foranlediget af den politiske ledelses ønske om, at landbobørn også skulle kende til Guds ord. I 1730’erne påbød den pietistiske Christian d. 6. at for at blive konfirmeret, skulle man kunne bevise sin børnelærdom, altså ses her en form for eksamen, og en egentlig undervisningspligt blev også påbudt. Dog var det stadig de gejstlige der stod for undervisningen. I 1789 nedsattes en kommission, hvis arbejde skulle sikre, at undervisningens indhold overholdt reglerne, men samtidig skulle den også arbejde for at skabe grundlag for en regulær læreruddannelse. Dette arbejde afsluttedes i 1818, med udgivelsen af regler for en egentlig 4 læreruddannelse. I 1894 vedtages en ny læreruddannelseslov, der bl.a. gør uddannelsen treårig og tilknytter en øvelsesskole til hvert seminarium. I 1930 revideres læreruddannelsen. Uddannelsen bliver fireårig, linjeopdelt og styrker de pædagogiske fag. I 1954 ændredes læreruddannelsen endnu engang. Dette medfører at fokus rettes mod de pædagogiske fag og praktik, samtidig indføres der linjefag. I 1966 skærpes kravene til optagelse på seminariet. Man skal nu have enten studentereksamen eller HF for at blive optaget. Dertil kommer et krav om at alle studerende uddannes i folkeskolens hovedfag. I 1991 blev læreruddannelsen ændret igen, dog kun med små ændringer i forhold til den eksisterende uddannelse fra 1966. I 1997 blev uddannelsen ændret markant. De almendannende fag blev afskaffet, praktikken og linjefagene styrket og der blev indført en bachelor som afslutning. I 2006 ændredes uddannelsen igen markant. Der blev større fokus på hovedfagene dansk og matematik, samtidig blev der indført alderspecialisering i disse fag. Ændringen betød også at antallet af linjefag blev nedbragt. I 2013 skete den nok mest markante ændring i læreruddannelsens historie. De pædagogiske fag, der tidligere havde været separate, blev samlet i ét fag. Undervisningsfagene blev moduliserede for at skabe større medbestemmelse i egen uddannelse for de studerende. Dette korte oprids af læreruddannelsens historie viser, at læreruddannelsen altid har været underlagt gejstlig eller statslig styring gennem dens levetid. Alle har ment noget om læreruddannelsen og produktet den skabte, altså læreren. Lærerens anseelse og rolle i samfundet har bestemt også ændret sig i lige så høj grad som uddannelsen. Respekt for læreren I august 2014 gennemførtes en Megafonmåling for Tv2 omkring danskernes syn på skoleelever og respekten for lærerne. Her mente 49 % af danskerne af eleverne havde for lidt respekt for lærerne (nyhederne.tv2.dk) Denne måling offentliggjordes samtidig med at en ekspertgruppe fremlagde deres anbefalinger i forbindelse med nationale trivselsmålinger i folkeskolen, blandt andet med henblik på at øge ro og orden i klasselokalet (uvm.dk) Anbefalingerne fra denne rapport er mange, men for denne opgave er den vigtigste anbefaling dog, at relationen mellem eleverne skal være respektfuld. Den nævner ikke den respektfulde relation mellem lærer og elev. Dette paradoks kommer vi tilbage til i et senere afsnit. Respekten for lærerprofessionen har, også i samfundet, ændret sig. I en undersøgelse foretaget af Undervisningsministeriet fra juli 1995 (Bovin 1995 s.79-80) svarer 7 % at lærere er meget respekterede, mens 52 % svarer at lærere er respekterede. Modsat svarer 38 % at 5 lærere ikke er særligt respekterede og kun 3 % af de adspurgte svarer ved ikke. I en rundspørge, foretaget af Kristelig Dagblad i 2014 (Kristeligt-dagblad.dk) svarer mere end 450 skoleledere at forældrenes anderkendelse af læreren er svækket og 28,3 % svarer at den direkte er mindsket. Dette kan tolkes som en svækkelse af respekten for læreren, både som fagperson, men også som opdrager. Dette kan hænge sammen med samfundets opfattelse af læreren som professionel og en generel deprofessionaliseringen bl.a. baseret på negativ omtale i medierne og på Christiansborg. Respekt og professionalisering I bogen ”Respekt for lærere” af Gunnel Colnerud og Kjell Granström fra 1998 (Colnerud og Granström 1998) beskriver Colnerud og Granström, hvordan læreren påvirkes fra forskellige sider og af forskellige opfattelser af ordet profession. Colnerud og Granström giver deres bud på en tolkning for at beskrive spændingsfeltet. Ordet profession forstås i denne sammenhæng i ordets egentlige forstand, som næringsvej eller fag. Begrebet professionel status/fag beskriver, hvordan nogle fag er forbundet med højere status end andre, på baggrund af det optagelseskrav. Ordet professionalisering betragtes som en proces til at opnå højere status i samfundet, bl.a. gennem videreuddannelse, højere krav til optagelse på studiet etc. Ordet Deprofessionaliseringskræfter beskriver processen, hvori eksempelvis arbejdsgivere forsøger at mindske professionens anseelse i samfundet. Spændingsfeltet mellem professioner og professionel status Professionel status Professionaliseringsbestræbelser ↕ Læreren ↕ Deprofessionaliseringskræfter Professioner Figur 1 (Min version. Efter Colnerud og Granström s.20) Ovenstående figur fra Colnerud og Granström, hvorledes læreren er fanget i et krydspres af begreber og ord. Fra den ene side, påvirkes læreren af sin egen opfattelse af lærerstandens anseelse. Fra den anden side påvirkes læreren af samfundets traditionelle opfattelse af lærerstanden. Denne opfattelse er solidt forankret i det danske samfund og hjælpes gerne på vej af borgernes egne erindringer fra deres egen skoletid. Fra en tredje side påvirkes lærerstanden af bl.a. Danmarks Lærerforenings ambitioner om kompetenceløft, bedre muligheder for forberedelse og et generelt ønske om højere anseelse på lærerstandens vegne. 6 Fra en fjerde side, påvirkes lærerstanden af kræfter, der ønsker at sænke lærerstandens anseelse i samfundet. Dette kunne være lærernes arbejdsgivere i forbindelse med overenskomstforhandlinger, medierne viser gerne skrækeksempler på inkompetente lærere for at skabe debat og forældreforeninger kunne tænkes at have en interesse i at sænke anseelsen, for at motivere lærere, skole og det politiske apparat til at indføre ændringer til gavn for eleverne. Som tydeliggjort af figur 1, befinder læreren sig i en nærmest umulig situation. Uanset hvilken påvirkning, der er fremherskende på et givent tidspunkt, er der en påvirkning den modsatte vej. Denne påvirkning kan blandt andet ses i meningsmålingerne nævnt i et tidligere afsnit, reaktionerne på lærerkonflikten i 2013 og det stigende optag af elever på danske friskoler. Respekten for den enkelte lærer hænger nøje sammen med lærerstandens anseelse i samfundet generelt. Hvis samfundet ikke anser læreren som en professionel autoritet, smitter denne opfattelse af på den enkelte familie, hvis anseelse af elevens lærer daler og dette kommer til udtryk ved at elevens anseelse af lærer også daler. Altså ses en nedadgående spiralering mod en ikkeeksisterende respekt for elevens sekundære omsorgsperson. Med ovenstående in mente, hvilken lærer er det så der står ude i klasselokalet i dag? Og hvilken lærer er det vi ønsker skal stå der? Forskellige bud på den perfekte lærer Når en lærer står i et klasselokale, er vedkommende ikke kun en lærer. Bag læreren er et unikt individ med tanker, holdninger og værdier. Foran læreren sidder en klasse bestående af unikke individer med egne tanker, holdninger og værdier. Disse tanker, holdninger og værdier, tilsat ny viden, erfaringer og en smule autoritet, skulle gerne udforskes, udvikles og tilpasses i forhold til dansk kultur, det danske samfund og folkeskolens formål. Men hvem er det unikke individ, der skal stå foran klassen og gå forrest i udviklingen? Tankerne om den ideelle lærer er mange og meget forskelligartede. Den klassiske lærer Sociologen Sara Delamont beskriver i bogen “Interaction in the classroom” (Delamont.s.63) læreren således: ”Dette er så læreren. Indehaver af en diffus rolle, over for et større antal elever, der skal kontrolleres, og helst, undervises. Hendes arbejdssituation er karakteriseret af de 7 bemærkelsesværdige kendetegn ved privatliv, umiddelbarhed og autonomi, som alle er tveægget. De både styrker og svækker hendes position i forhandlinger. Hendes største ressource, viden, er også hendes akilleshæl. Hun bør dele perspektiver med, og søge støtte hos hendes kollegaer på skolen. Disse kan tilbyde praktisk hjælp til at afhjælpe eller nedtone visse problemer. Hendes vigtigste hovedfokus er, at vurdere de elever hun står over for og beslutte, hvad hun skal gøre med dem. En opgave hvor der ikke er hjælp at hente fra forskningsresultater eller store teorier.” (min oversættelse) Den lærer, Delamont beskriver ovenfor, kan ses som en tidstypisk beskrivelse af en lærer i en engelsk skole i 1976. Læreren er i besiddelse af viden, personlighed og en opgave. Denne opgave er at formidle hendes viden til eleverne, hertil bruges hendes personlighed. Denne personlighed er oftest mild og umiddelbar, men skal tøjles for ikke at afsløre hendes privatliv. Til dette kan hun søge hjælp hos kollegaerne. I fællesskab kan de så nedtone eller afhjælpe problemer med formidling af viden til eleverne. Det billede Delamont tegner af en lærer, er måske lidt gammeldags, men bidrager faktisk med indsigt, der også kan bruges i dag. Selv i 1976 blev læreren opfordret til at søge støtte og sparring med kollegaer. Læreren bliver også, indirekte, opfordret til at søge råd og vejledning i teorier og forskningsresultater, ikke til at håndtere specifikke problemstillinger med specifikke elever, men som basis for generel undervisning. Altså en opfordring til selv at opsøge et kompetenceløft i de pædagogiske og didaktiske discipliner. Der nævnes også den autonomi læreren er i besiddelse af. En statslig givet autonomi til selv at styre visse dele af curriculum. Læreren er også i besiddelse af metodefrihed til selv at planlægge undervisningsformen. Den umiddelbarhed, der nævnes, kan tolkes på et forsøg på at udvise personlighed og autenticitet. Disse to begreber ses ofte i dag, som to kvaliteter hos populære lærere. Den perfekte lærer ifølge amerikanske elever I en artikel fra 2011 på Videnskab.dk skriver Charlotte Price Persson, med udgangspunkt i resultatet fra en amerikansk forskningsrapport, at de tre vigtigste egenskaber for en lærer er: 1. At vise forståelse for elevernes behov for uafhængighed 2. At engagere sig aktivt i deres læring 3. At kunne skabe relevans for læringen i det virkelige liv For at kunne forstå ovenstående kondensering af resultatet, må vi først se på hvordan forsøget 8 blev udført. Forsøget blev udført ved først at teste klassens faglige niveau, dernæst blev læreren undervist i forskellige teknikker til at øge relationen mellem lærer og elev. Efter kurset skulle læreren videooptage sin undervisning, sende eksempler på gode og dårlige situationer til en coach, der efterfølgende rådgav læreren om andre måder at tackle situationen på. Efter et år blev eleverne testet igen og resultatet var en fremgang på 20 % i forhold til deres præstationer, inden lærerens deltagelse på kurset. Forsøget med at øge elevernes præstationer via coaching af læreren, viser at relationen mellem elev og lærer ikke kan undervurderes. Desværre kommer artiklen eller forsøgsrapporten ikke umiddelbart med et bud på hvordan denne relation kan øges. Af artiklen fremgår det, at emnets relevans for eleven skal belyses, lærerens forståelse for elevens individualitet og lærerens aktive deltagelse i elevens læring, skaber den perfekte lærer. Som nævnt i indledningen til dette afsnit, er både lærer og elev et unikt individ. Forståelse af elevens behov for uafhængighed, må tolkes som at læreren skal vise respekt over for eleven og det unikke ved eleven. Respekten virker ikke til at skulle gå den anden vej. Aktiv deltagelse i elevens læring, må tolkes som lærerens interesse i og tilpasning af undervisningsmetode til elevens unikke læringsstil/måde at lære på. Der nævnes ikke en tilpasning fra elevens side. Slutteligt nævnes relevansen for læringen og den virkelige verden. Altså skal indholdet af undervisningen have relevans for eleven og elevens omgivende verden. Eleven skal kunne se en mening med det lærte stof og relatere det og kunne anvende det i den virkelige verden. Eleven opfordres ikke til selv, at prøve at drage paralleller mellem stoffet og samfundet. Elevens opfordres heller ikke til selv, at skabe en mening mellem eksempelvis katastrofal tektonisk aktivitet i udlandet og politiske forhandlinger om ulandsbistand. Om hvorvidt respekten kun går én vej, fra lærer til elev, udelukkende er et amerikansk fænomen eller en misfortolkning fra min side, skal jeg ikke kunne sige. Dog kan jeg sige, at set med danske øjne, må der givetvis skulle mere til. Og hvad kunne dette mere så være? Den perfekte lærer ifølge danske elever Helle Bjerresgaard skriver i sin bog ”Lærer og personlighed” (Bjerresgaard 2006. s. 8089) at hendes egne undersøgelser viser, at ”En tydelig lærerpersonlighed, demonstreret gennem en værdi- og holdningsbåret undervisning, er grundlaget for en god og effektiv undervisning.” Dette bakkes op af elevernes signalement af den gode underviser. Denne underviser besidder følgende karakteristika: 9 Solid faglighed Gode kommunikationsevner Gode samarbejdsevner Empati og personligt overskud Engagement, energi og personlighed Respekt, autoritet og troværdighed I ovenstående ses visse sammenfald, med den klassiske lærer og den perfekte amerikanske lærer bl.a. respekt, troværdighed og personlighed. Ifølge Helle Bjerresgaard er en del af lærerens engagement, at vise omsorg for elevens læring og dannelse; med andre ord, at vise aktiv deltagelse i elevens læring. Lærerens evne til at omsætte og iscenesætte sin fag-faglige viden til forståelig viden for folkeskoleelever er, ifølge Bjerresgaard, en del af lærerens autoritet og troværdighed. Hvis læreren formår at formidle sin viden på en interessant måde, således at det også bliver interessant for eleverne, øges lærerens troværdighed og autoritet. Med andre ord skaber læreren relevans for eleven, ved at lade sin personlighed skinne igennem. Bjerresgaard skriver endvidere at lærerevaluering, også i folkeskolen, burde være obligatorisk, idet dette ville kunne hjælpe en lærer med at reflektere over egen praksis. På baggrund af denne refleksion kan en lærer søge vejledning til videreudvikling af sin lærepersonlighed eller lærerrolle for derved at blive en bedre lærer. Forskellige lærerroller Normalt anvendes begrebet rolle, om påtaget karakteristika eksempelvis i forbindelse med en skuespiller. Når det kommer til bergrebet lærerrolle, handler det mere om de bagved liggende egenskaber hos en lærer og måden disse egenskaber kommer til udtryk på. I sociologien og selvpsykologien anvendes begrebet rolle som regel i forbindelse med at have forventninger én person der udfylder en bestemt position. Den der spiller rollen, skal både kunne, vide og gøre for at mestre rollen. I flere artikler og bøger, bl.a. på Folkeskole.dk i 2001 og Effektiv Undervisning fra 2007 og 2012 (Gyldendal 2012. s. 28-30) beskriver Peter Brodersen op til ti forskellige lærerroller. Hver af disse lærerroller adskiller sig fra hinanden ved, at have forskellige bagvedliggende didaktiske eller pædagogiske grundtanker. Disse lærerroller opdeler Brodersen således: 10 Forelæseren eller foredrageren giver en længere og logisk disponeret fremstilling af et emne - en udredning og en problematisering af et sagsforhold og det begrebsnetværk, der måtte knytte sig hertil. Instruktøren udvælger nøje aspekter og elementer af et stofområde og demonstrerer, hvordan det kan forstås, og på hvilke måder man kan bearbejde det metodisk. Instruktøren peger på øvelser. Fortælleren fremstiller et narrativt struktureret handlingsforløb, hvor nogle fiktive eller faktiske personer er aktører i en fortælling - det vil sige, at aktørerne er bærere af fortællingens væsentlige indhold, dens tema(er), dens sammenbundne begivenheder. Fødselshjælperen lytter sig ind på elevens forståelse/ikke-forståelse og giver på den baggrund en problemorienteret, en spørgende, en udfordrende og sagsorienteret vejledning. Fødselshjælperen fornemmer dét, som eleven er lige ved at forstå eller lige ved at kunne gøre af egen kraft. Strukturskaberen sigter efter elevens såkaldte meta-kognitive overvejelser, støtter elevens adgang til at iagttage sin egen arbejdsmetode: 'Du havde her tre valgmuligheder, og du valgte a. Hvordan gik det til, at du besluttede dig for a? Hvad var der sket, hvis du havde valgt b?' Demokratiets advokat inspirerer eleverne til at være medskabende og idégivende. Han stiller informationer til rådighed, sætter beslutninger til debat, stiller kriterier op til vurdering af indhold, materiale og arbejdsformer. Han henviser til rammebetingelsers indvirken på læreres og elevers mulighed for beslutning. Demokrati som en social konstruktion er også med her: Han støtter omgangsformer, der privilegerer individuel frihed respektive solidarisk samarbejde. Lederen tager beslutninger ud fra afvejede hensyn til undervisningens omdrejningspunkt, hensyn til at fastholde eller ændre indhold og form. Lederen demonstrerer her både sit faglige og pædagogiske overblik. 11 Evaluatoren samler op på og tydeliggør målet i undervisningen. Han indkredser hovedbegivenheder, kategoriserer indholdet, peger på undervisningsformer og arbejdsformer, henviser til rammer og konfronterer kort sagt eleverne med billeder af, hvordan undervisningens elementer har spillet sammen - henholdsvis har hæmmet og fremmet kvalitet. Kunstneren har et særligt overbliks dømmekraft, har fornemmelse for at få et undervisningsforløb til at gå op i en højere enhed: Kvalitet i læring er en kombination af mange elementer - såsom forløbets organisationsformer, eksempelvis klasseundervisning, gruppearbejde og individuelt arbejde, elevens arbejdsformer og lærerens roller, undervisningsformer og metoder, selve det faglige indhold, forløbets rytme og tempo, dets variation af hurtige indtryk og mere rodfæstet erfaringsdannelse. Konfliktbehandleren medvirker til at forløse elevernes indre konflikter, kognitive som følelsesmæssige, der måtte være knyttet til elevens deltagelse i bearbejdning af stoffet. Endelig tager han sig af ydre konflikter af social karakter. Alle disse lærerroller indeholder forskellige opgaver eller positioner, som læreren kan påtage sig og udfylde, på forskellige tispunkter afhængig af den aktuelle situation. Konfliktbehandleren er ikke nødvendigvis at anse som en lærerrolle direkte forbundet med lærerens personlighed, men oftere som en nødvendighed for god klasseledelse og skabelsen af det trygge undervisningsmiljø. Det ses tydeligt at forskellige elementer af disse lærerroller, indeholder de elementer elever vægter højt i forbindelse med udvælgelse af lærerens kompetencer. Eksempelvis ses instruktørens evne til at udvælge og demonstrere et stofområde kan forstås og bearbejdes til gavn for eleven. Altså den aktive deltagelse i elevens læring. Strukturskaberen evner at rammesætte undervisningen indhold og få eleven til at reflektere over egen måde at lære på. Altså respektere elevens unikke læringsstil, ved at have indsigt i elevens måde at lære på. Foredragsholderen repræsenterer den klassiske rationelle undervisningsmetode, men her tilsat evnen til at gøre indholdet relevant for den enkelte elev. Den vigtigste, men dog uudtalte, grundtanke i de ovennævnte lærerroller er, den dialogiske tilgang til relationen mellem lærer og elev. Både elev og lærer indgår i et ligeværdigt samarbejde mod et fælles mål. Denne dialogiske tilgang ses ikke så tydeligt hos hverken den klassiske eller den amerikanske lærer nævnt tidligere. Denne dialogiske og gensidigt respektfulde tilgang til undervisningens participanter ses dog tydeligt i læreridealet fra 12 Danmarks Lærerforening. Det danske lærerideal I 2002 udgav Danmarks Lærerforening en elleve punkts plan for professionsidealet. Dette ideal blev revideret og opdateret i 2014 (dlf.org). Denne plan indeholder tanker og ideer om; hvilke krav en lærer skal sætte for sig selv og sin klasse, hvordan en lærer bør agere i klasserummet og på lærerværelset, samt tanker om en lærers ambitioner, udvikling og bevæggrunde for disse. En kort meningskondensering af indholdet af hvert af de elleve punkter ser således ud: 1. Læreren vil forsøge at leve op til folkeskolens målsætninger og undervisningsmål, samt give eleverne indblik i samfundets værdier og holdninger. 2. Læreren vil lære eleverne om den danske demokratiske livsform, folkestyrets principper og værdier. Dette sker gennem praktisk anvendelse af demokratiske processer. Desuden vil læreren udvise respekt for elevens person, holdninger og værdier. 3. Læreren vil agere vejleder, opdrager og underviser i elevens udvikling som menneske. Dette uden vilkårlig forskelsbehandling og under hensyntagen til elevens behov. Dertil vil læreren arbejde for at fremme fællesskabet og elevens forståelse af dennes plads i fælleskabet. 4. Læreren vil være medansvarlig for den enkelte elevs opdragelse og undervisning. Læreren vil arbejde sammen med forældrene i denne opgave. Forældrene tilbydes råd, vejledning og samtaler med læreren, for at sikre alles forståelse af processen. 5. Læreren vil arbejde for et ligeværdigt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene om ansvaret for elevens udvikling. Læreren vil i sit daglige virke, skabe forståelse for fællesskabets betydning, danne grobund for forståelse af den demokratiske proces gennem forskellige kulturteknikker. Samtidig vil læreren vise sin personlighed og sin faglighed. 6. Læreren vil bistå udviklingen af elevens sociale, menneskelige og politiske dannelse. Dette skal ske gennem aktiv indføring i det danske samfundsliv, samtidig med at læreren fremstår som et oplyst og engageret menneske, der inviterer til debat og refleksion. Læreren vil skabe et trygt og sikkert klasserum for eleverne, så eleverne frit kan afprøve deres teorier, teser ideer om livet, samfundet og værdier. 13 7. Læreren vil søge at udvikle sig selv, sit virke og udvide sin horisont. Denne udvikling skal eksempelvis foregå gennem medleven i samfundet og deltagelse i kulturlivet. Lærerens udvikling sker blandt andet på baggrund af dennes refleksion over eget virke, dialog med kolleger og efteruddannelse. Dette skaber grobund for lærerens arbejde med egen selvforståelse, værdier og færdigheder. 8. Læreren vil aktivt reflektere og udvikle egen praksis. Læreren vil samtidig stå til ansvar for egne handlinger, metodefrihed og undervisningens indhold. Læreren vil aktivt hævde sin integritet, uafhængighed og sin troværdighed. 9. Læreren vil stå inde for varetagelsen af sin opgave og søge det tætte samarbejde med relevante parter. Lærerens vil gennem dialog søge at udvikle egen praksis, hjælpe andre med råd og vejledning om deres praksis. Dette gælder også over for nyuddannede. Samtidig vil læreren fastholde en god tone på lærerværelset og ikke tale nedsættende om kolleger foran forældre eller elever. 10. Læreren vil arbejde loyalt og ligeværdigt med sine kolleger og aktivt bidrage til en god omgangstone, arbejdsform og ledelsesstil baseret på de demokratiske principper. Læreren har dog stadig ret og pligt til at rette kritik til den relevante part eller ledelsen gennem de formelle kanaler. Hvis ikke dette kan lade sig gøre, kan læreren ultimativt gøre offentligheden opmærksom på misforhold. 11. Læreren vil påtage sig sit ansvar over for skolen, dens virke og dens værdier. Alle disse punkter drejer sig om forskellige begrundelser for handling, refleksion og udvikling af lærerens kompetencer, personlighed og pædagogik. Alt sammen for at skabe en bedre lærer for eleven og dermed for samfundet. Disse tanker kunne også tænkes, hvis man lever op til idealet, at kunne øge elevernes respekt for læreren, derved øge forældrenes respekt og i sidste ende, dermed også samfundets respekt for lærerstanden og læreren som en professionel aktør i det danske samfund. De, for denne opgave, mest relevante udsagn i planen må være: Fra punkt 5 - Læreren vil være sig selv og tydeligt vise sin faglighed og personlighed. Her ses en tydelig henvisning til, at læreren skal være autentisk, være sig selv og sit personlige udtryk bevidst. Læreren skal vide og vise hvem vedkommende er, hvilke interesser, mål og ambitioner vedkommende har. Samtidig skal læreren vise sine faglighed men, indbygget deri, også sin faglige stolthed. Altså skal læreren vise at vedkommende er 14 stolt af sin fag, stolt af at være lærer og stolt af at være sig selv. Hvis en lærer er stolt af sit fag, vil vedkommende også søge at udvikle sin viden og kompetencer inden for faget. Hvis en lærer viser denne stolthed, viser sin personlighed og udviser glæde ved at undervise, kommer lærerens engagement og entusiasme til udtryk på en klarere og tydeligere måde over for eleverne i klassen. Denne glæde kan have en afsmittende effekt på eleverne, der så qua sin glæde, entusiasme og engagement, vil klare sig bedre i faget og i senere tests. Fra punkt 6 - ... må læreren udvikle sin egen personlighed og horisont … og senere Læreren vil stræbe efter at fremstå … som et oplyst og engageret menneske. Her ses en tydelig opfordring til kontinuerligt at vokse som menneske og blive klogere, ikke blot på sig selv, men også på verden omkring én. Det at vokse og udvikle sig som menneske, er en livslang proces, der kan berige en person på flere niveauer. Det personlige niveau, det sociale niveau og det samfundsmæssige niveau. Hvis en lærer aktivt søger at udvikle sig, og udvide sin horisont, vil verden, sandsynligvis, skabe mere mening, det bliver nemmere at kunne inddrage forskellige begivenheder i undervisningen, til gavn for eleverne og elevernes læring. Dertil kommer det at fremstå som oplyst og engageret. Oplyst i denne sammenhæng, må tolkes som værende i besiddelse af almen viden og vidende om andet og mere end blot indholdet af éns undervisningsfag. Det at søge oplysning, både professionelt og som menneske, og bruge denne oplysning om verdenen udenfor, i den daglige undervisning, er en proces, der kontinuerligt fordrer, at læreren følger med i de dagsaktuelle begivenheder, kan se sammenhænge og koble dem til elevens hverdag, både i teori og praksis. Fra punkt 7 – Læreren vil fremme sin egen vækst og udvikling, engagere sig i almenmenneskelige livsspørgsmål og vise medleven i samfunds- og kulturlivet. Senere under samme punkt … vil læreren løbende udvikle sin faglighed og lærerpersonlighed. Gennem egen refleksion … vil læreren arbejde med sin selvforståelse som lærer, sine værdier og holdninger, vedligeholde og udvikle sine kundskaber, pædagogiske færdigheder og evner til at indgå i gensidigt berigende samarbejde. Her læses tydeligt at den evige udvikling af lærerens personlighed, faglighed og engagement ligger Danmarks Lærerforening meget på sinde. Det er vigtigt at involvere sig i samfundet uden for skolen/arbejdet, ikke kun for lærere, men også for elever, forældre og andre borgere, idet man på denne måde kan blive vist andre måder at være på, se verden eller gøre tingene på. Endnu engang nævnes den løbende proces, med at udvikle sig selv, se på sig selv med nye og friske øjne, få afprøvet sin faglighed i et forum af ligeværdige, søge merviden og nye kompetencer. Derved kan man reflektere over egen praksis og holdninger og 15 blive klogere på sig selv. Dertil kommer udsagnet om det berigende samarbejde. Dette samarbejde er her ikke kun begrænset til et kollegialt samarbejde, men udvidet til et samarbejde med alle, elever, forældre, ledere og politikere. Det traditionelt kollegiale samarbejde udvides, for at fremme lærerens refleksion og undgå en faglig, personlig eller pædagogisk stilstand. Fra punkt 8 – Læreren vil reflektere over og aktivt udvikle sin praksis. Senere står der endvidere … Læreren vil værne om og hævde sin troværdighed, uafhængighed og integritet som underviser, opdrager og vejleder … Desuden står der Læreren vil aldrig påtage sig at anvende undervisningsformer, pædagogiske midler eller formidle et stof, som denne ikke selv kan indestå for. Her ses igen opfordringen til refleksion og videreudvikling af lærerens daglige praksis. Denne daglige praksis må dog ikke kompromittere lærerens integritet eller undergrave lærerens troværdighed. Dette udsagn må desuden tolkes som et forsøg på at øge lærerens autoritet, bl.a. gennem dygtiggørelse, ikke blot i lærerens linjefag eller undervisningsfag, men også hvad angår de pædagogiske fag og nye didaktiske virkemidler. Læreren skal altid kunne stå inde for indholdet, metoden og undervisningsformen i sit daglige virke. Hvis læreren ikke kan eller vil stå inde for metoden, undervisningsformen eller undervisningens indhold, er det lærerens ret og pligt at sige fra, søge andet materiale eller andre måder at formidle samme stof på. Dette må også tolkes som en måde at øge lærerens autoritet på. Hvis man nærlæser læreridealet fra Danmarks Lærerforening, sammenfatter hvad der egentlig står og tolker lidt på ordlyden, må følgende lærerideal dukke frem: Den ideelle lærer er en åbensindet, dialogsøgende og selvreflekterende person, der aktivt søger at udvikle sig selv, sine kompetencer og sin omverden for at kunne udvikle sine elever på det sociale, personlige og faglige plan. Dette lærerideal må ses som faldende godt i tråd med samfundets syn på det moderne menneske i det moderne samfund. Et menneske, der er engageret i sig selv og sit arbejde, både for sin egen skyld, men også sit arbejdes, og i sidste ende derfor også samfundets, bedste. Det sammenfattede lærerideal fra ovenstående, må tolkes som manglende ét vigtigt element, i forhold til hvad vi har set tidligere. Nemlig autenticiteten. Det, at være autentisk i sin undervisning, eller at vise sin personlighed i sin undervisning, ses ofte i elevers evaluering af læreren, som en medvirkende faktor til deres egen medleven, aktive deltagelse i og entusiasme for et givent fag. Med hvad er denne autenticitet og hvordan kan den anvendes i 16 undervisningen? Den autentiske lærer Den autentiske lærer og de kompetencer en sådan bør besidde, beskrives i Per Fibæk Laursens bog ”Den autentiske lærer” (Gyldendal 2004. kap.1) Her beskriver Fibæk Laursen syv kompetencer som værende essentielle for at kunne være autentisk i sin lærerrolle. Disse syv kompetencer er: Den personlige intention Inkarnation af budskab Respekt for eleverne Rammerne for arbejdet Samarbejdet med kollegerne At kunne hvad man vil At kunne tage vare på sin egen udvikling De, for denne opgave, vigtigste kompetencer må være den personlige intention, hvorved der menes, at der bag læreren og lærerens rolle, skal ligge en intention om at ville udvide elevernes forståelseshorisont. Hvis denne ikke er til stede, vil læreren blot være en anonym funktionær. Inkarnation af budskab, hvorved der menes, at læreren skal have intention om at ville inspirere eleverne til at lære noget. Denne intention skal læreren udstråle med både krop og sjæl, udvise et helhjertet egagement og en glæde og stolthed ved sit fag og dets indhold. Respekt for eleverne beror på lærerens aktive interesse i at eleven lærer det pågældende stof. Hvis læreren ikke evner at udvise den nødvendige aktive interesse for eleven og elevens læring, bliver relationen mellem lærer og elev platonisk og ufuldstændig. Derved kunne man frygte at elevens fulde læringspotentiale ikke opnås. At kunne tage vare på sin egen udvikling er en intention om, at ville opsøge videreudvikling og merviden om sit fag og de nye pædagogiske og didaktiske muligheder i et forsøg på at blive en bedre lærer, ikke blot for lærerens egen skyld, men også for nuværende og kommende elever. Hvis læreren forbliver på et uddannelsesmæssigt stadie, bliver lærerens undervisning statisk og rutinepræget og derved kan elever miste værdifuld viden og savne relevans i undervisningen. I et senere kapitel spørger Per Fibæk Laursen om autenticitet kan læres (Laursen 2004 s. 156). Dette svarer Fibæk Laursen selv ja til, dog under hensyntagen til visse faktorer: Der er ikke nogen endegyldig formel for at blive en autentisk lærer. Det kræver at man stiller spørgsmål ved flere aspekter af livet som helhed. Man skal kunne forholde sig engageret til forskellige træk i ved undervisningen. Den vigtigste forudsætning for at blive en god og autentisk lærer er, 17 ifølge Fibæk Laursen, gode faglige og pædagogiske kompetencer. På disse kompetencer kan man basere sin autenticitet og personlighed, for slutteligt at konstruere sin egen unikke lærerrolle. Hvilke andre kompetencer kan ellers være relevante for en lærer? Lærerens kompetencer Som tidligere beskrevet, sætter mange elever stor pris på og har stort fagligt udbytte af en engageret og autentisk lærer, der tør vise sin autentiske personlighed. Dette udsagn understøttes af flere undersøgelser og meta-studier. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning udførte i 2008, et systematisk review for Kunnskapdepartementet i Oslo om læreres kompetencer og elevers læring i barnehage og skole. Bag dette review står bl.a. Sven Erik Nordenbo og Michael Søgaard Larsen. Resultatet af dette review blev, at følgende tre kompetencer blev fremhævet som bidragende til at øge elevers læring (Nordenbo 2008. S. 69) • Relationskompetence • Regelledelseskompetence • Didaktikkompetence. Ifølge rapporten er disse tre kompetencer, og ikke andre, de mest betydningsfulde for at øge elevers læring. Dette falder meget godt i tråd med hvad andre afsnit i denne opgave har vist. Ud over de tre ”kernekompetencer” nævnt i rapporten, kommer arbejdsgruppen med en række bemærkninger om hvorledes disse ”kernekompetencer” har en indvirkning på og i den daglige undervisning. Det bemærkes bl.a. at • De nævnte ”kernekompetencer” kan alle tolkes som havende tilknytning til den didaktiske trekant. • Læreren skal besidde kompetencer til at indgå i en social relation, for at kunne opnå en relation til den enkelte elev. • Læreren skal besidde kompetencer til at lede klassens undervisningsarbejde, for at skabe en relation til hele klassen. • De tre ”kernekompetencer” spiller en stor rolle i udviklingen af elevernes motivering og autonomi, samt fremmer den faglige læring. • Læreren skal besidde kompetencer på både det didaktiske område i almindelighed og i de specifikke undervisningsfag. Den didaktiske trekant beskrives i det efterfølgende afsnit. Ifølge Nordenbos rapport er en forudsætning for et meningsfyldt relationsarbejde med en elev, at læreren kan indgå i sociale relationer generelt. Man kunne advokere for, at dette udsagn var en selvfølge, men det må 18 have været antydet eller anskueliggjort i de undersøgte rapporter, at det ikke nødvendigvis forholder sig sådan. Kompetencer til at lede en klasse eller ledelseskompetencer som helhed, bliver også betragtet som en nødvendighed. Dette ses også beskrevet i flere tidligere afsnit i denne rapport. Dette ses ofte i forbindelse med uddelegering af opgaver og strukturering af timerne. Desuden er undervisnings-planlægning og sammensætning af årsplaner også en lærer ansvar. Rapporten bemærker også at, som nævnt i tidligere afsnit i denne rapport, elevers motivation, autonomi og læring bliver fremmet af en lærers engagement og udstråling. Dertil kommer et, for eleven, interessant stof og lærerens aktive interesse i at eleven arbejder med stoffet, på elevens vilkår. Slutteligt bemærker arbejdsgruppen også, at læreren skal besidde kompetencer inden for både sine undervisningsfag og det didaktiske område generelt. Dette kunne man henføre til tanken om en lærers villighed til at øge sine kompetencer på flere områder, eksempelvis som nævnt i Læreridealet fra Danmarks Lærerforening. Den didaktiske trekant Den didaktiske trekant nævnt i et afsnit ovenfor, er her beskrevet for at give et bedre billede af vigtigheden af en god relation mellem lærer og elev. Den didaktiske trekant illustrerer samspillet, ikke blot mellem lærer og elev, men også mellem lærer og fag-stoffet og eleven og fagstoffet. Den didaktiske trekant fremstilles grafisk således: Den didaktiske trekant Stof Lærer Elev Figur 2 (Min version) Den didaktiske trekant kan ikke umiddelbart tilskrives én bestemt ophavsmand, men menes ifølge Stefan Hopmann (Hopman 1997 s. 201), at have været kendt allerede før Comenius udgav sin Didactica Magna i1657 (Comenius s.?) Ifølge Hopmann kan de tre elementers oprindelse føres tilbage i historien som udtryk for: Retorik, hvor der lægges vægt på fremstillingen af indholdet 19 Kateketik, hvor fokus er på kvaliteten af kommunikationen mellem lærer og elev Metodikken, hvor der er fokus på elevens arbejde med indholdet Det ses altså tydeligt, at selv på Comenius´ tid, var der fokus på kvaliteten af kommunikationen, mellem elev og lærer. Med mere moderne ord, kan dette oversættes til relationen mellem lærer og elev. Der var også fokus på hvordan læreren fremlagde sagen/stoffet. Den retorik der blev anvendt, var af yderste vigtighed. Med andre og mere moderne ord, skulle læreren være inspirerende eller engageret i sin fremlæggelse af sagen eller stoffet, der skulle læres. Slutteligt ses det, at læreren også skulle have fokus på elevens arbejde med stoffet. Altså en aktiv interesse i elevens arbejde og dermed også læring. Der knyttes altså tydelige bånd mellem Comenius´ opfattelse af god didaktik og den gode lærer, Nordenbos metastudie, læreridealet nævnt tidligere og delelementer af Per Fibæk Laursens autentiske lærer. Egen empiri fra praktikker I løbet af min uddannelse, har jeg indsamlet empiri til brug i denne rapport. Jeg har konsekvent undersøgt elevers forhold til mig som lærer, deres opfattelser af hvad der gør en lærer god og hvordan deres respekt er over for deres almene lærere og mig som praktikant. Undersøgelserne har oftest været udført som kvantitative spørgeskemaundersøgelser, kombineret med observationer af eleverne. Af hensyn til opgavens længeden, vil jeg her fokusere på resultaterne fra 3. og 4. årgangs praktik. Empiri fra 3. årgang På grund af mit alternative udseende valgte jeg, at spørge eleverne i de klasser jeg underviste i, om hvilke tre ting der var vigtigst for dem, for at kunne respektere en lærer. De otte svarmuligheder var: 1. At læreren lytter til mig 5. At læreren er interesseret i mit liv 2. Engagement 6. Faglig viden/kunnen 3. At læreren er sig selv 7. Udseende 4. At læreren tror på mig 8. At læreren er glad Jeg spurgte tre klasser på hhv. 7. 8. og 9. Klassetrin og generelt kan siges om alle tre klasser, at faglig viden/kunnen, at læreren lytter til mig og at læreren er glad ligger højest på listen. Hvorimod udseende og at læreren er interesseret i mit liv ligger helt i bunden. Jeg havde bestemt regnet med at udseendet betød mere, men ingen har svaret at det havde betydning. Jeg spurgte senere i spørgeskemaet, om mit udseende havde generet undervisningen og gav dem 20 tre valgmuligheder: ja, nej og somme tider. Ud af 64 elever i alt, svarede 1 ja, 7 somme tider og resten svarede nej. Til den evaluerende samtale med mine praktiklærere spurgte jeg, om hvorvidt de havde hørt nogle kommentarer fra elever, kolleger og forældre angående mit udseende. De svarede samstemmende at det største problem med mit udseende ikke havde været mine tatoveringer og piercinger, men min meget lyserøde hue. Empiri fra 4. årgang På fjerde årgangs praktik, valgte jeg igen at fokusere min indsamling af empiri, på hvilke kompetencer eleverne ønsker en lærer skal besidde, samt om en lærers udseende har betydning for elevens udbytte og læring. Spørgeskemaet i sin helhed for hhv. tredje og fjerde årgang er vedlagt som bilag 2 og 3. Baseret på feedback fra undervisere på tredje årgang og ændring i alderstrinet på de elever jeg skulle undervise på fjerde årgang, valgte jeg at tilrette spørgsmålene således, at en 5. klasses elev kunne forstå og forholde sig til dem. Spørgsmålene i undersøgelsen på fjerde årgang var som følger: 1- Jeg synes det er vigtigt, at en lærer er dygtig til sit fag 2- Jeg synes det er vigtig, at en lærer lytter til mig 3- Jeg synes det er vigtigt, at en lærer ser godt ud 4- Jeg synes det er vigtigt, at en lærer er sig selv 5- Jeg synes det er vigtigt, at en lærer er sjov 6- Jeg synes det er vigtigt, at en lærer er god til at håndtere konflikter 7- Jeg synes det er vigtig, at en lærer kan skabe ro og orden i klassen 8- Jeg synes det er vigtigt, at en lærer ikke skælder ud 9- Jeg synes det er vigtigt, at en lærer kommer til tiden 10- Jeg synes det er vigtigt, at en lærer ikke er sur Eleverne skulle udvælge de tre udsagn der var vigtigst for dem, og dernæst rangordne disse tre udsagn. Besvarelserne fordeler sig grafisk således. 21 Grafik over besvarelser og resultater af spørgeskemaundersøgelse Antal besvarelser Antal besvarelser af førstepriotet Antal besvarelser af anden priotet Antal besvarelser af tredje priotet Figur 3 (Min version) Heraf fremgår det tydeligt, at en lærers faglige kompetencer prioriteres højest af eleverne, næsthøjest prioriteres den autentiske lærer, det at læreren er sig selv. Prioritet nummer tre er lærerens evne til at lytte aktiv til eleven. Det mindst relevante udsagn for eleverne og det eleverne sætter mindst fokus på er en lærers udseende. Den efterfølgende grafik, viser elevernes respons på spørgsmål omkring respekt, læringsudbytte og mit udseendes betydning for undervisningen. Spørgsmålene var udformet som skalaspørgsmål og lød således: På en skala fra 1 til 10: Hvor tilfreds er du med min undervisning i dansk? På en skala fra 1 til 10: Hvor meget synes du selv du har lært om monstre og gysere? På en skala fra 1 til 10: Hvor meget respekt har du haft for mig som lærer? På en skala fra 1 til 10: Hvor meget mit udseende haft betydning for undervisningen? 22 Den grafiske repræsentation af besvarelserne ser således ud: Grafik over besvarelser og resultater af spørgeskemaundersøgelse Udsagn nr. 1 Udsagn nr. 2 Udsagn nr. 3 Udsagn nr. 4 Figur 4 (Min version) Grafikken viser at eleverne har været yderst tilfredse med min undervisning jf. udsagn nr. 1. Eleverne er langt mere spredte i deres vurdering af, hvor meget de synes de har lært om gysere og monstre, men dog med en hovedvægt af markeringer i den høje ende af skalaen. Spørgsmål nr. 3 omhandler elevernes egen vurdering af hvor meget respekt de har haft for mig. Her viser grafen, at langt de fleste har haft stor respekt for mig som lærer. Sidste spørgsmål omhandlede elevers vurdering af betydningen af mit udseende for undervisningen. Her udviser eleverne en utrolig viden om selviscenesættelse og betydningen af individualitet. Cirka halvdelen af eleverne mener ikke, udseendet har nogen betydning for undervisningen, mens den anden halvdel mener udseendet har stor betydning, idet udseendet er en del af læreren. Ved at udstråle sin personlighed gennem sit udseende, fremstår læreren autentisk og troværdig. Dette øger elevernes umiddelbare interesse for faget og derved skabes grobund for aktiv læring af indholdet i faget. Som en anonym elev selv skriver det i det efterfølgende kommentarfelt ”Det er vigtigt en lærer er sig selv, derfor har dit udseende haft stor betydning for undervisningen (da udseendet er en del af dig) Konklusion Svaret på problemformuleringen er ikke umiddelbart nemt at give et enkelt svar på nemt eller at kondensere til en enkelt sætning. For det første består problemformulering af flere spørgsmål og disse indeholder flere perspektiver. Det historiske oprids besvarer delvist en del 23 af spørgsmålet, men udelader samtidig en væsentlig del. En lærer i dag er ikke en stedfortræder for hverken Gud eller kongen, der tilfældigvis kan læse. Læreren i dag er en veluddannet professionel underviser, med stærke pædagogiske rødder solidt forankret i et institutionelt, men også traditionelt, fundament. Intentionen bag skiftende regeringers forsøg på at professionalisere læreren og øge dennes kompetencer, kan også ses som en medvirkende faktor til den manglende respekt for læreren. Dette baseres på iagttagelsen af det niveau af detailstyring, der finder sted fra skiftende regeringers side. Fra tidligere tider ses en høj grad af autonomi for læreren, både hvad angår indhold og metode. Efterhånden som læreruddannelsen professionaliseres, mindskes lærerens autonomi og autoritet. Der indføres nationale læseplaner og fagspecifikke kanoner. Optagelseskravene til studerende på læreruddannelsen skærpes og fagene reguleres, justeres og opdateres. Der indføres krav om nationale tests, trivselsundersøgelser og politikker for både mobning, kost og motion. Når skiftende regeringers udøvelse af detailstyring når helt ind i klasseværelset på et sådant niveau, kan det, i samfundets øjne, tolkes som en uudtalt mistro mod læreren kompetence til at lære eleven det eleven skal kunne, når eleven forlader folkeskolen. I fordums tid var respekten for lærerrollen, i kraft af den gejstlige tilknytning, automatisk givet på forhånd. De gejstlige var udsendt af paven, som var Guds stedfortræder på jorden. Senere var de kongens udsendinge og kongen var velsignet af Guds nåde. Gud havde alle respekt for og derfor havde man også respekt for guds udsendinge. I løbet af historien blev denne respekt udvandet og læreren måtte kæmpe for respekten fra elever og forældre. I de seneste par årtier har begrebet curlingbørn haft stor indflydelse på undervisningsinstitutionerne. Det sker oftere og oftere, at forældre er utilfredse med lærerenes undervisning eller undervisningsmetoder og de ringer derfor til læreren og lufter deres utilfredshed med dette og hint. Sågar på gymnasier og universiteter ringer forældrene og giver udtryk for deres utilfredshed med eksempelvis karakterer eller deadlines for aflevering af opgaver. I folkeskolen ses det ofte, at forældre, for at spare penge, afholder ferie med børnene, uden for de fastsatte ferieperioder. Dette sker uden hensyntagen til pensum eller planlagte aktiviteter. Hvis en elev i folkeskolen ikke klarer sig som forældrene forventer, tillægges fejlen ofte, i første omgang, læreren og ikke eleven. Denne mangel på respekt for lærerens profession og integritet overføres til eleven, som bringer den med i skole og anser læreren for inkompetent eller kedelig. De forskellige lærerroller, kompetencer og idealer nævnt i opgaven, beskriver lærerens 24 funktion som alsidig, kompleks og vedkommende. Hvis en lærer ikke er aktivt interesseret i elevens læring, oplever eleven ofte at læreren og faget er irrelevant eller direkte kedelig og utilnærmelig. Hvis en lærer ikke formår at tilpasse sin lærerrolle til den aktuelle situation, kan nogle elever se læreren som fraværende, statisk eller uengageret. Hvis en lærer ikke udviser grundlæggende respekt for eleverne, faget og skolen, vil mange elever opleve læreren som spydig, intolerant eller, i værste fald, uegnet som underviser. Formålet med at undervise er ikke blot overleveringen af viden fra lærer til elev, men også at forberede eleverne på livet fremover. Dette opnås bedst, hvis elev og lærer udviser grundlæggende respekt over for hinanden. Derved opstår ofte en relation, hvor læreren ikke blot er formidler af viden, men også anses som ligeværdig medspiller i elevens liv. En voksen i elevens nærmiljø, der kan fungere som fortrolig, mentor eller primær omsorgsperson. Det anses derfor som af yderste vigtighed, at en lærer ikke blot anser sig selv som en formidler af fag-faglig viden, men også som formidler af værdier, holdninger og kundskab. En ideel lærer er en dynamisk, autentisk karakter, der er bevidst om sig selv og sine grundholdninger, men også en, der ikke er bange for at udfordre disse grundholdninger. Et selvstændigt individ, der selv opsøger udvikling af kompetencer, ikke for løntrinets skyld, men for sin egen, sit fags og, ultimativt, sine elevers skyld. Hvis Danmark skal kunne klare sig i den internationale konkurrence på velfærds- og innovationsteknologi, er danske skoleelever nødt til at kunne forbedre denne teknologi, og ikke bare være forbrugere af den. Lærere er nødsaget til at måtte kigge på deres kompetencer, metoder og materialer. En stor del af elevernes liv foregår via internet og sociale medier, derfor bør disse inddrages, som en aktiv del af undervisningen. Livet på internettet indeholder en del problematikker, som læreren bør gøre eleverne opmærksomme på og lære dem at undgå de klassiske fejltagelser. Dette kan ske ved indførsel af obligatoriske emner som ”Netetik”, ”undgå digital mobning” og ”Nej, Du har ikke vundet en million i et lotteri, du ikke vidste du havde deltaget i”. Emneuger omkring innovation, teknologi og bæredygtighed ville også hjælpe fremtidens samfund, ikke blot økonomisk, men også biologisk og miljømæssigt. Læreren i folkeskolen i dag, er nødsaget til at reflektere over egen praksis. Hvordan vedkommende underviser og taler til eleverne, men også kigge på det materiale vedkommende anvender i sin undervisning. Det nytter ikke noget en samfundsfagslærer anvender et kort, hvor Tyskland er opdelt i Vesttyskland og DDR. Det nytter samtidig heller ikke noget, hvis en sproglærer ikke kan tale, skrive eller læse det givne sprog på tilstrækkeligt højt niveau. (Denne praksis er desværre set med egne øjne) Når man reflektere over egen 25 praksis, er det nødvendigt at være ærlig over for sig selv. De fleste ved jo godt inderst inde, om de kan stå inde for egen undervisning, om de praktiserer, hvad de prædiker, så at sige. Hvis en lærer ikke kan det, må vedkommende søge hjælp til at kunne det. Dette kunne være at søge hjælp hos kollegaer eller ledelse. Skolen danner rammen om et fælleskab, hvor der burde kunne søges støtte, råd og vejledning. Hvis alle lærere, skoler og skoleledelser levede op til folkeskolens formål, Den Autentiske Lærer og Læreridealet fra Danmarks Lærerforening, ville mange konflikter og ”tabte” elever kunne undgås. Dermed ikke sagt, at kombinationen af disse tre elementer er nok til at skabe den perfekte lærer, men det er et godt skridt på vejen. Det krydspres en lærer befinder sig i, hvor de bliver presset af skole, elever, forældre, politikere og egne ambitioner, er ikke noget nyt, men med den mulige overgang til en konkurrencestat, er det af yderste vigtighed, at de lærer der står ude i klasserummet, er sig sin opgave bevidst. At læreren er ærlig over for sig selv og sine elever, er autentisk i sin undervisning, sine metoder og sit materiale. At læreren reflekterer over sin praksis, pædagogik og didaktik og søger at optimere sin undervisning, sin udvikling og sin horisont. Læreren i klasserummet er nødsaget til også at vurdere, om vedkommende er pædagogisk og didaktisk godt nok rustet til, at kunne inkludere alle elever, også elever med særlige forudsætninger eller elever i læringvanskeligheder. Hvis læreren anser alle elever som én samlet masse, uden hensyntagen til den enkelte elevs særpræg og unikke kvaliteter, mister vedkommende muligheden for at indgå i meningsfyldte relationer, men eleverne mister også muligheden for at indgå i en meningsfyldt, og potentielt livsændrende, relation med os. Lærere er, som professionelle aktører, nødsaget til at tilpasse sig de aktuelle undervisningsmæssige krav, samfundet, eleverne og forældrene stiller op. En lærer kan ikke forlade sig på rutiner og statisk undervisning, men må være dynamisk og ændre sig, i samme takt som resten af samfundet. Der udvikles hele tiden nye didaktiske redskaber og værktøjer. Disse udviklinger bør en lærer følge med i og tage til sig, hvis vedkommende føler det kan ændre noget i klasserummet. Der opstår også hele tiden nye pædagogiske strømninger, disse bør en lærer følge med i og tage del i, hvis vedkommende føler de kan bruges til at ændre situationen i klasserummet. En lærer i folkeskolen i dag, bør altså være et selvreflekterende dynamisk individ, der selv opsøger muligheden for efter- eller videreuddannelse og en der læner sig op af kollegaer, ledelse og udefrakommende professionelle, der kan bidrage med støtte, råd og vejledning omkring specifikke situationer eller generelle betragtninger om undervisning. Det med at få en person til at kigge på og vurdere éns undervisning, kan være grænseoverskridende, men samtidig utrolig givende. Jeg oplevede selv, at lærere blev inspireret af min måde at undervise 26 på, på samme måde som jeg blev inspireret af at se dem undervise. Hvis vi som lærere lægger vores egen selvtilfredshed på hylden og tør invitere andre professionelle ind i klasserummet, kan vi alle blive inspireret og udvikle vores undervisning, tilgang til eleverne og didaktiske virkemidler i en hidtil uset grad, til gavn for både elever, os selv og samfundet som helhed. Mine egne erfaringer fra klasserummet tydeliggør, at en lærer ikke behøver være en stramt defineret upersonlig formidler af viden til den formløse masse, kaldet en klasse. Man kan sagtens være fyldt med tatoveringer, piercinger og hængerøvsbukser og stadig være en god lærer. Man kan sagtens iklæde sig dyrt mærketøj, make-up og stiletter og stadig være god til at undervise i madkundskab eller håndværk og design. I bund og grund handler denne opgave, og store dele af livet, om ikke at lade sig begrænse af sit udseende eller position i samfundet, men om at stole på sine kompetencer, være tro mod sine idealer og søge råd og vejledning hos dem, der kan hjælpe én videre. Både som lærer og som menneske. Hvis ikke man aktivt søger udviklingen, søger udfordringen og forlader sig på rutiner og udenadslære, bliver éns undervisning også derefter, statisk, kedelig og gennemskuelig. Den tilgang en lærer har til en elev, den narration der følger eleven, må nødvendigvis ændres hver gang man møder eleven. Hvis en lærer er overbevist om at en elev er dum og uvidende, og læreren ikke forsøger at ændre sin tilgang til elevens aktive læring, vil eleven i timerne, sygne hen og finde faget uinteressant og læreren inkompetent eller intetsigende. En lærer må konstant reflektere over sit møde med eleven og, ved tegn på problemer eller adfærdsændring, indgå i en dialog med eleven. Dette skal ske på elevens præmis og sker nemmest ved, at læreren har en god og meningsfyldt relation til eleven, at eleven føler sig tryg ved lærerens tilstedeværelse og anser læreren som en ligeværdig undervisningspartner. Lige så umulig som at beskrive et ophold på solens overflade, lige så umulig virker det at beskrive den perfekte lærer. Jeg mener dog denne opgave kommer med en ret god beskrivelse. Hvis man sammenfatter de teorier, idealer, kompetencer og betragtninger omtalt i denne opgave og sammenstiller med hverdagspraksis, sociologiske teorier og motivationsteorier omkring læring, må følgende ideal komme frem: Den perfekte lærer er et unikt individ, indeholdende særegne kendetegn, en bred vifte af pædagogiske og didaktiske kompetencer, solide fag-faglige kompetencer og en lyst til at udvikle sig hele tiden. Den perfekte lærer må ikke være bange for at fremstå som en autoritet, men må heller ikke overlade styringen af klasserummet til eleverne. Den perfekte lærer er ikke konfliktsky, opsøger ikke konflikten, men bruger sine kompetencer til at nedtone konflikter og søger at løse dem på demokratisk vis. Den perfekte lærer udstråler personlighed, autenticitet og autoritet og er bevidst om hvilke 27 signaler denne udsender via tøj, kropsudsmykning og væremåde, både i og uden for klasserummet. Den perfekte lærer er bevidst om egne kompetencer, men er ikke bleg for at indrømme, hvis vedkommende har fejl eller mangler i sin viden. Den perfekte lærer søger råd og vejledning hos ledelse, udefrakommende professionelle, kollegaer og elever. Den perfekte lærer søger at involvere sig aktivt i alle sine elevers læring, men søger også at opnå en relation til de andre elever på skolen. Hvis alle elever føler kendskab til hinanden og til lærerne på skolen, vil alle føle sig velkomne og have et tilhørsforhold, der vil kunne mærkes i det omkringliggende nærmiljø. Som en sidste afsluttende bemærkning til den perfekte lærer, vil jeg viderebringe det bedste råd jeg har fået i løbet af min uddannelse. I min afsluttende praktik, havde jeg den fornøjelse, at møde en lærer, der efter 36 år aktiv tjeneste som skolelærer, havde valgt at gå på pension. På denne lærers sidste dag, spurgte jeg hvad hans bedste råd var til en nyuddannet lærer ville være. Han svarede: Den var svær. Jeg tror mit bedste råd til en nyuddannet lærer må være, Vær Jer selv. Uanset hvilke situationer I kommer i, vil elever kunne se hvis I ikke er det. Vær Jer selv! 28 Referenceliste Bjerresgaard. H. (2006) Lærer og personlighed. Gyldendal (1. udgave) Bovin. Birgitte Danskernes syn på skolen Undervisningsministeriet. 1995 Brodersen. P. (2007.2012) Effektiv undervisning. Didaktiske nærbilleder fra klasserummet. Gyldendal (2. udgave) Colnerud.G & Granström.K. (1993) Respekt for lærere Forlaget Klim (1. udgave) Comenius. (1657) Didactica magna (ukendt udgiver) Danmarks Lærerforening. (2014) Professionsidealet (Online) lokaliseret 07-04-2015 http://www.dlf.org/media/974300/profesionsideal_endelige-version.pdf Danmarkshistorien.dk (2012) Christian d. 2.s Landlov: 125de Capitel. “Om born som gaa tiil skole”(Online) Lokaliseret d. 07-04-2015 http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/christian-2s-landlov125de-capitel-om-boern-som-gaa-tiil-skole/ Delamont. S. (1976) Interaction in the classroom. Methuen & Co. (2. udgave) Hansen. David Buch. Tv2.dk (2014) Danske skoleelever har ikke respekt for deres lærer (Online) Lokaliseret 07-04-2015 (http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2014-08-12-danskere-skoleelever-har-ikke-respektderes-l%C3%A6rer) Hopmann. S (1997) Didaktik Uljens. M. (red.) Studentlitteratur (1. udgave) Laursen. P. F. (2004) Den autentiske lærer. Gyldendal (1. udgave) Mikkelsen. Morten. Kristeligt-Dagblad.dk (2014) Forældre har faldende tillid til lærere (Online) Lokaliseret 07-04-2015 http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/for%C3%A6ldre-har-faldende-tillid-till%C3%A6rere 29 Nordenbo. S.E. (2008) Om lærers kompetencer og elevers læring i barnehage og skole (Online) lokaliseret 07-04-2015 http://edu.au.dk/fileadmin/www.dpu.dk/omdpu/danskclearinghouseforuddannelsesfors kning/udgivelser/laererkompetencerogeleverslaeringifoerskoleogskole/udgivelser_clearingho use_20100108141040_clearing_no_11_print.pdf Persson. C.P. Videnskab.dk (2011) Her er opskriften på den perfekte lærer (Online) lokaliseret 07-04-2015 http://videnskab.dk/kultur-samfund/her-er-opskriften-pa-den-perfekte-laerer UVM.dk (2014) Ro og klasseledelse i folkeskolen (online) Lokaliseret d. 07-04-2015 http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF14/Aug/140812_Anbefalinger _fra_ekspertgruppen_om_ro_og_klasseledelse_Kort_udgave.pdf 30 Bilagsliste: Bilag 1 – Spørgeskemaundersøgelse 4. årgang 31 32 Bilag 1 Hvad gør en lærer god? I forbindelse med mit praktikophold, vil jeg gerne vide hvad du synes en god lærer er/gør? Spørgsmål 1 1- Jeg synes det er vigtigt, at en lærer er dygtig til sit fag 2- Jeg synes det er vigtig, at en lærer lytter til mig 3- Jeg synes det er vigtigt, at en lærer ser godt ud 4- Jeg synes det er vigtigt, at en lærer er sig selv 5- Jeg synes det er vigtigt, at en lærer er sjov 6- Jeg synes det er vigtigt, at en lærer er god til at håndtere konflikter 7- Jeg synes det er vigtig, at en lærer kan skabe ro og orden i klassen 8- Jeg synes det er vigtigt, at en lærer ikke skælder ud 9- Jeg synes det er vigtigt, at en lærer kommer til tiden 10- Jeg synes det er vigtigt, at en lærer ikke er sur Sæt ring om de tre punkter der er de vigtigste for dig! Sæt derefter et 1-tal, 2-tal og et 3-tal ud for ringene efter hvor vigtige de er: 1 er den vigtigste, 2 næstmest vigtig og 3 for den tredje mest vigtige Spørgsmål 2 På en skala fra 1 til 10: Hvor tilfreds er du med min undervisning i dansk? På en skala fra 1 til 10: Hvor meget synes du selv du har lært om monstre og gysere? På en skala fra 1 til 10: Hvor meget respekt har du haft for mig som lærer? På en skala fra 1 til 10: Hvor meget mit udseende haft betydning for undervisningen? Andre kommentarer til min undervisning
© Copyright 2024