1. No category

Haderslev Kommune
Økonomi og Udbud
Gåskærgade 26-28
6100 Haderslev
NOTAT
Fax.
74 34 01 54
www.haderslev.dk
Dir. tlf. 74 34 01 72
[email protected]
05-08-2015 • Sagsident: 15/13408 • lb.nr. 163377 • Sagsbehandler: Søren Lorenzen m.fl.
Præsentation af totalbudgettet for 2016-2019
Indledning
Tidsplanen for budgetlægningen 2016 har fulgt den politisk godkendte procedure, hvor det første
totalbudget og rammeudmeldingen på drift fandt sted på Økonomiudvalgets møde den 18. maj
2015. Efterfølgende har fagudvalgene afleveret basisbudgetter på drift og Økonomiudvalget har
på mødet den 22. juni 2015 fastlagt en foreløbig investeringsoversigt for 2016-2019. Dette notat
indeholder de seneste ændringer med henblik på politisk behandling af totalbudgettet for 20162019 på Økonomiudvalgets møde den 10. august 2015.
Driftsbudgettet
Fra rammeudmelding til budgetforslag
Økonomiudvalget godkendte den 18. maj 2015 budgetrammerne, som var baseret på det
godkendte overslagsår 2016 i budget 2015, politiske beslutninger truffet efter budgetvedtagelsen
for 2015 o.l. samt en fremskrivning med KL’s pris og lønskøn til 16-priser. Af nedenstående tabel
ses budgetrammerne for 2016-2019:
Tabel 1: Godkendte budgetrammer for perioden 2016-2019 (beløb i 2016-niveau)
1
2
Drift i vedtaget budget 2015
Difference ifm. teknisk vedtagelse af
budget 2015-2018
3.288,8
-0,1
3.260,3
-0,1
3.245,7
-0,1
3.245,7
-0,1
3
Projektudvikling og salg af Skrydstrup
Skole
0,2
0,2
0,2
0,2
4
5
3. budgetkontrol 2014
Deltagelse i Destination Sønderjylland
-3,1
0,0
-7,7
0,0
-7,7
0,0
-7,7
0,0
6
7
Revideret budget for Export Expressen
Pris- og lønfremskrivning
0,0
48,4
0,0
48,0
0,0
47,9
0,0
47,9
8
9
Justering af teknisk korrektionspulje
1. bevillingskontrol 2015
0,1
0,6
0,8
0,8
1,4
1,0
1,4
1,0
10
11
0,0
0,0
0,0
0,0
-0,8
0,0
-0,8
0,0
12
Reformationsmarkering
Omkostningsfordeling mellem Haderslev
Kommune og Kløften Festival
Døgnområdet
0,0
0,0
0,0
0,0
13
Døgnområdet
0,2
0,2
0,2
0,2
Driftsrammer 2016-2019
3.334,9
3.302,4
Note: Linjer med 0,0 er udtryk for en udgiftsneutral flytning mellem rammer
3.287,8
3.287,8
Den gennemsnitlige pris- og lønfremskrivning på drift fra 2015-priser til 2016-priser udgør 1,45
pct. i Haderslev kommune.
Fagudvalgenes basisbudgetter
Fagudvalgene har fulgt den godkendte budgetprocedure og afleveret basisbudgetter, der holder
sig indenfor rammeudmeldingen. Dog har Udvalget for Plan og Miljø samt Udvalget for Børn og
Familier fremsendt sager med anmodning om finansiering i budgetlægningen.
I overensstemmelse med beslutning i Byrådet i maj måned har Udvalget for Børn og Familier og
Voksenudvalget indarbejdet korrektioner som følge af den demografiske udvikling i børnetallet og
antallet af ældre. Driftsrammerne er reguleret med 5,641 mio. kr. i 2016, 0,057 mio. kr. i 2017,
2,250 mio. kr. i 2018 og -7,862 mio. kr. i 2019 og frem.
På Beskæftigelses- og Integrationsudvalget er der flyttet 4,170 mio. kr. årligt fra det lovbundne
område til serviceudgifter, idet beløbet fejlagtigt var tilført lovbundne udgifter tidligere.
Der er foretaget en budgetmæssig justering mellem rammerne (serviceudgifter, lovbundne
udgifter, central refusionsordning og ældreområdet) på Socialudvalget og Voksenudvalgets
områder.
Tabel 2: Basisbudget 2016-2019 korrigeret for fagudvalgenes suppleringer
14
Beløb i mio. kr.
Demografiske ændringer på UBF
2016
0,897
2017
-4,687
2018
-6,994
2019
-12,606
15
16
Demografiske ændringer på VO
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
4,744
0
4,744
0
4,744
0
4,744
0
17
18
Socialudvalget
Voksenudvalget
0
0
0
0
0
0
0
0
Note: Linjer med 0,0 er udtryk for en udgiftsneutral flytning mellem rammer
I tabel 3 ses, hvorledes fagudvalgenes basisbudgetter 2016-2019 fordeler sig pr. fagudvalg.
Tabel 3: Fagudvalgenes basisbudget 2016-2019
2016
2017
2018
2019
1 Socialudvalget
264.281
261.147
260.922
260.922
2 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
90.499
878.825
86.194
146.427
63.499
520.845
90.211
856.946
86.194
146.427
63.502
520.674
90.210
840.985
86.175
146.427
63.502
520.672
90.210
835.373
86.175
146.427
63.502
520.672
Beløb i 1.000 kr.
a) Serviceudgifter:
3 Udvalget for Børn og Familier
4 Udvalget for Kultur og Fritid
5 Udvalget for Plan og Miljø
6 Udvalget for Sundhed og Forebyggelse
7 Voksenudvalget
Side 2 af 13
8 Økonomiudvalget
9 Beredskabskommissionen
10 Centrale puljer (lønpuljer)
a) Serviceudgifter i alt
193.258
9.226
46.906
191.954
9.226
40.292
191.690
9.226
40.594
191.690
9.226
40.594
2.299.961
2.266.573
2.250.404
2.244.792
b) Central refusionsordning:
1 Socialudvalget
-10.454
-10.454
-10.454
-10.454
3 Udvalget for Børn og Familier
-1.123
-1.123
-1.123
-1.123
7 Voksenudvalget
-2.746
-2.746
-2.746
-2.746
-14.323
-14.323
-14.323
-14.323
b) Central refusionsordning i alt
c) Lovbundne udgifter:
1 Socialudvalget
2 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
11.421
11.363
11.363
11.363
847.441
842.718
841.906
841.906
3.221
3.221
3.221
3.221
0
0
0
0
3 Udvalget for Børn og Familier
7 Voksenudvalget
53.837
53.894
53.894
53.894
c) Lovbundne udgifter i alt
8 Økonomiudvalget
915.920
911.195
910.384
910.384
d) Aktivitetsbestemt medfinansiering
217.101
217.131
217.131
217.131
332
332
332
332
-8.409
-8.409
-8.409
-8.409
-8.077
-8.077
-8.077
-8.077
3.410.581
3.372.500
3.355.519
3.349.907
e) Ældreboliger:
1 Socialudvalget
2 Voksenudvalget
e) Ældreboliger i alt
f) Nettodrift i alt fordelt på udvalg (a+b+c=d)
+ = merudgifter/mindre indtægter
- = mindre udgifter/merindtægter
Afrundinger forekommer
Efter fagudvalgene har afleveret deres basisbudgetter, er der foretaget korrektioner afledt af lovog cirkulæreprogrammet, 2. bevillingskontrol samt et par øvrige tekniske korrektioner. Se bilag 2
for de talmæssige specifikationer pr. fagudvalg i forhold til de følgende afsnit.
Afledt effekt af lov- og cirkulæreprogrammet 2016-2019
Lov- og cirkulæreprogrammet har nedenstående effekter på serviceudgifter, lovbundne udgifter
og aktivitetsbestemt medfinansiering.
Tabel 4: Effekter af lov- og cirkulæreprogrammet 2016-2019
Tekst
Serviceudgifter
Mio. kr./16PL
2016
1,526
2017
1,190
2018
0,900
2019
0,900
Lovbundne udgifter
Aktivitetsbestemt medfinansiering
0,968
0,112
0,326
0,112
3,261
0,347
3,261
0,347
Total
2,606
1,628
4,508
4,508
Side 3 af 13
Afledt effekt af 2. bevillingskontrol
2. bevillingskontrol øger serviceudgifterne med 0,535 mio. kr. i alle årene fra 2016 til 2019. På
den lovbundne område sænkes udgifterne med 0,012 mio. kr. i årene 2016-2019.
På finansieringssiden medfører 2. bevillingskontrol, at renteindtægterne opskrives med 0,400
mio. kr., balanceforskydninger med 19,288 mio. kr. og skatter med 4,193 mio. kr. Samlet set
betyder det en styrkelse af kassen på 23,881 mio. kr. i 2015.
De deponerede midler reduceres til 16,8 mio. kr.
De lovbundne udgifter
Fra og med 2016 er der indgået en aftale om at reformere refusionssystemet og tilpasse
udligningssystemet som følge af beskæftigelsesreformen. I den nye refusionsmodel erstattes de
nuværende refusionsordninger med en ensartet model, hvor refusioner på forsørgelsesydelser
aftrappes over tid uafhængigt af hvilken ydelse den vedrører. KL har på baggrund af aktiviteten i
2014 estimeret, at Haderslev Kommune skal bruge 62 mio. kr. mere til beskæftigelsesindsatsen i
2016 og frem som følge af færre refusionsindtægter.
Med henblik at mindske de byrdefordelingsmæssige konsekvenser af refusionsomlægningen sker
der endvidere en tilpasning af tilskud- og udligningssystemet. Der etableres en midlertidig
kompensationsordning i 2016 og 2017, som begrænser den enkelte kommunes tab/gevinst til
hhv. 0,1 pct. og 0,2 pct. af beskatningsgrundlaget og med et absolut loft på hhv. 10 og 20 mio.
kr. i 2016 og 2017.
Af lovforslaget fremgår at Haderslev Kommune vil få en nettogevinst i 2016 på 8,5 mio. kr. og 11
mio. kr. i 2017. Disse beløb afhænger naturligvis af, at beskæftigelsesindsatsen i Haderslev
Kommune i realiteten svarer til de forventninger der indarbejdet i lovforslaget.
Der er på nuværende tidspunkt i budgetlægningen grund til at tage forbehold for skønnene på
såvel udgiftssiden som indtægtssiden, dels som følge af beskæftigelsesreformen og dels som
følge af konjunkturudviklingen i resten af 2015. Der er ikke indlagt vurderinger af
konjunkturudviklingen i overslagsårene.
I budgetoplægget er konsekvenserne af refusionsomlægningen indarbejdet og der arbejdes
videre ud fra forudsætning om, at der skal anvendes 62 mio. kr. årligt som følge af færre
refusionsindtægter jf. de beregninger KL har lavet på baggrund af 2014 aktivitet. Der er således
tale om en nedjustering på 8 mio. kr. årligt ift. vurderingen ved rammeudmeldingen.
Det fortsatte arbejde med at beregne konsekvenserne af refusionsomlægningen vil afdække det
nærmere behov for at regulere udgifts og indtægtssiden ift. de lovbundne udgiftsområder.
Øvrige tekniske korrektioner
På bagrund af Byrådets beslutning den 30. juni 2015 tilføres Beredskabsområdet 3.967 mio. kr. i
2016 og 0,496 mio. kr. i årene 2017-2019 som følge af etablering af fælles beredskab i
Sønderjylland.
Side 4 af 13
Udvalget for Plan og Miljø er tilført 0,282 mio. kr. årligt på serviceudgifterne til nedsættelse af
taksterne på godstransport.
Udvalget for Plan og Miljø er tilført et indtægtsbudget på 50.000 kr. årligt på serviceudgifterne i
forhold til bæredygtig skov. Beløbet er modsvaret på Økonomiudvalgets effektiviseringspulje til
salg af ejendomme.
KL har sænket fremskrivningsskønnet for lønområdet i 2016-2019. Dette resulterer i, at der
foretages en nedskrivning på 0,15 % i 2016 til 2019. Samlet giver den en nedskrivning af
lønbudgetterne på 2,36 mio. kr. årligt i perioden fra 2016 til 2019.
Voksenudvalgets indtægtsbudget på 11 mio. kr. til ”Ældremilliarden” er nulstillet, idet beløbet nu
tilgår kommunen via de generelle tilskud.
Udvalget for Plan og Miljø har haft budgetmidler til Natura-2000 til og med 2015. Der er
indarbejdet 1,118 mio. kr. til samme formål i 2016. Yderligere regulering afventer vedtagelse af
ny lovgivning på området, samt næste års lov- og cirkulæreprogram.
Det fremgik af økonomiaftalen for 2014, at kommunerne skulle indarbejde en effektivisering på
befordringsområdet. Der er i hver af de to tidligere budgetlægninger indarbejdet 1 mio. kr. i
reduktion. I denne budgetlægning er der indarbejdet yderligere en reduktion på 1,5 mio. kr. i
2016 stigende til 2,3 mio. kr. i 2017 og frem.
For Beskæftigelses- og Integrationsudvalget foretages der en nedjustering af beløbet afsat til
imødegåelse af beskæftigelsesreformen fra 70 mio. kr. årligt til 62 mio. kr. årligt på det
lovbundne område jf. afsnittet ovenfor.
For Beskæftigelses- og Integrationsudvalget foretages en nedjustering af beløbet afsat til
forsikrede ledige fra 121,7 mio. kr. i 2016 og fra 115,1 mio. kr. i 2017 og frem årligt til 107,662
mio. kr. årligt idet der skabes parallelitet mellem udgifter og indtægter i form af
beskæftigelsestilskuddet. Heri er korrigeret for konsekvenser af beskæftigelsesreformen.
Aktivitetsbestemt medfinansiering er reduceret med 7 mio. kr. årligt jf. en vurdering af niveauet i
2015 sammenholdt med udmeldingen fra KL.
Fagudvalgenes korrigerede basisbudgetter fremgår af vedlagte bilag 2 ”Budgetudkast 1 budget
2016-2019”.
Anlæg
Økonomiudvalget godkendte på mødet den 22. juni 2015 en foreløbig investeringsoversigt for
2016-2019 med udgangspunkt i en anlægsramme på 80 mio. kr., svarende til 1 % af
udskrivningsgrundlaget opgjort året før i det godkendte budget tillagt 20 mio. kr. til
funktionskontrakter på veje.
Side 5 af 13
Regeringsaftalen indeholder et anlægsniveau på 16,6 mia. kr. på landsplan. Der er ingen
bindinger på fx kvalitetsfond. Der kan disponeres frit over anlægsmidlerne. Der er ikke aftalt loft
og sanktioner, men givet håndslag om en koordineret proces mellem kommunerne i den
faseopdelte budgetlægning. Der er på landsplan tale om et fald i anlægsniveauet på 0,9 mia. kr.
fra 17,5 mia. kr. i 2015. Bruttoanlægsudgifterne opgøres som hidtil ekskl. kommunale
ældreboliger.
Tabel 5: Forskel mellem anlægsramme og foreløbigt prioriterede emner
Nettobeløb i mio. og 2016 pl
2016
2017
2018
2019
Rammen jf. ØK 18.5.2015
Prioriteret jf. ØK 22.6.2015
104
140
104
100
104
55
104
55
Forskel
-36
4
49
49
Af borgmesterens foreløbige investeringsoversigt på mødet den 22. juni 2015 i Økonomiudvalget
fremgik der ”ikke” prioriterede anlægsprojekter på 22 mio. kr.
Ovenstående tabel viser, at der før hensyntagen til disse ”ikke” prioriterede emner er en
overdisponering på 36 mio. kr. i 2016 i forhold til den afsatte ramme i budgetudkastet.
Hertil kommer, at der ikke er afsat midler til etablering af en skole i sydbyen i perioden 20162019.
Ansøgning om lån ved ministeriet
Basisbudgettet indeholder forventning om låneoptagelse på 10 mio. kr. i 2016.
Borgmesterens foreløbige investeringsoversigt fra behandlingen i Økonomiudvalget den 22. juni
2015 har dannet baggrund for låneansøgning til investeringer på de borgernære områder og
investeringer på det ordinære anlægsområde til øvrige anlægsaktiviteter. Der forventes svar på
låneansøgningerne ultimo august 2015. Ansøgninger fremgår af bilag 8 og 9.
Der er ikke indsendt låneansøgning til lånepuljen til investeringer med effektiviseringspotentiale
og heller ikke til lånepuljen med henblik på styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede
kommuner.
Det kan endvidere oplyses, at der er ansøgningsfrist den 4. februar 2016 til yderligere 2
lånepuljer. Dels til en lånepulje til opbygning af nye højt specialiserede tilbud på socialområdet
eller til ændring af eksisterende tilbud, som koordineres i rammeaftalerne (100 mio. kr.). Og dels
en pulje til at afbøde likviditetsbelastning i forbindelse med afviklingen af brugen af kommunale
bygninger i yderområder, herunder ved ophævelse af lejeforhold, afhændelse, nedrivning og
lignende.
Finansieringssiden
Grundlaget for indtægterne i budgetudkast 1 er en personskatteprocent på 26,3 %. Det svarer til
en nedsættelse på 0,2 % i forhold til budget 2014. Grundskyldspromillen på 24,36, der dog på
produktionsjord ved lov er fastsat til et maksimum på 7,2 ‰, er uændret i forhold til 2015. Som
udgangspunkt er statsgarantien på såvel skatter som generelle tilskud for 2016 valgt.
Side 6 af 13
De samlede indtægter
Indtægterne udgør i alt 3.572 mio. kr. i 2016. Heraf udgør skatterne 2.364 mio. kr. fordelt på
personskatter med 2.176 mio. kr., selskabsskatter på 26 mio. kr. og grundskyld på 162 mio. kr.
Hertil kommer indtægter fra de generelle tilskud på 1.208 mio. kr.
Der er en nøje sammenhæng mellem de generelle tilskud og niveauet på personskatter, hvis
kommunen vælger selvbudgettering, således at såfremt skatterne stiger, så falder tilskuddet og
vice versa. Ved et valg af statsgarantien bliver hverken skatter eller generelle tilskud
efterreguleret 2 år efter budgetåret.
Efter fremskrivningen af udskrivningsgrundlaget på baggrund af økonomiaftalen er der en forskel
mellem det lokale udskrivningsgrundlag og udskrivningsgrundlaget i statsgarantien på 28 mio.
kr. til fordel for statsgarantien. På den baggrund er statsgarantien indarbejdet i 2016, mens det
lokale grundlag er indarbejdet i overslagsårene 2017-2019. (BEMÆRK TILSKUDSMODEL FOR
OVERSLAGSÅR IKKE OPDATERET EFTER ØKONOMIAFTALE)
Der er indarbejdet en forventet låneoptagelse på 10 mio. kr. i 2016. I overslagsårene 2017 til
2019 er der ikke indarbejdet yderligere lånoptagelse. På baggrund af regnskabet for 2014 vil der
være mulighed for at indarbejde yderligere 7 mio. kr. i låneoptagelse og samtidig nå
målsætningen i den økonomiske politik om en reduktion i den langfristede gæld på 200 mio. kr.
ultimo 2017.
Personskatter
Skønnet på personskatter tager pt. udgangspunkt i den endelige afregning for 2013, korrigeret
for lovændringer der har effekt i 2013, men som er besluttet efter fastsættelsen af statsgarantien
for indkomståret 2013. Skønnet er udarbejdet i KL´s skattemodel til beregning af skatterne. Det
anvendte beregningsgrundlag peger på et valg af statsgarantien i 2016. Det lokale niveau er
anvendt i udskrivningsgrundlaget som grundlag for selvbudgettering i årene 2017-2019.
Provenuet på personskatterne ligger 81 mio. kr. over skønnet for 2016 i budget 2015. (BEMÆRK
TILSKUDSMODEL FOR OVERSLAGSÅR IKKE OPDATERET EFTER ØKONOMIAFTALE). Forklaringen
på den stigning skal findes i KL’s opjusterede skøn for udskrivningsgrundlaget. Samlet set er
væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2015 til 2016 opgjort til 3,6 pct. svarende til 1 pct. mere
end vurderingen sidste år. Tilsvarende er fremskrivningen for overslagsårene hævet.
Sidstnævnte er forbundet med stor usikkerhed.
Væksten i udskrivningsgrundlaget frem mod 2016 tager afsæt i et højere skøn over væksten i
lønindkomster, som primært skyldes en forventning om stigning i beskæftigelsen. Hertil kommer
lavere renteskøn, som giver lavere rentefradrag og endelig forventes øgede indbetalinger til
alderspensioner uden fradrag.
Bemærk ovennævnte sammenhæng til generelle tilskud, hvor et højere skatteniveau modsvares
af et lavere niveau for generelle tilskud. Der følges op på niveauet på personskatter i takt med,
at de nye skattekørsler for 2014 bliver mere sikre.
Side 7 af 13
Selskabsskatter
I 2016 afregnes selskabs- og fondsskat for indkomståret 2013 sammen med reguleringer for
tidligere år. Det er opgjort til et provenu på godt 26 mio. kr. i 2016. Det er 1 mio. kr. højere end
niveauet for 2016 i budget 2015. Kommunernes andel af selskabsskatterne for 2013 udgør p.t.
13,41 %.
Fremskrivningen fra 2016 og frem følger KL´s anbefalinger. Provenuvurderingen i 2017-2019 er
baseret på statslige skøn over væksten i selskabsindkomsterne i 2013-2016. (BEMÆRK
TILSKUDSMODEL FOR OVERSLAGSÅR IKKE OPDATERET EFTER ØKONOMIAFTALE) Disse skøn er
dog usikre. Der forventes imidlertid en stigning i indtægten i de kommende år.
Med vækstplanen fra april 2013 sænkes selskabsskatten gradvist fra 25 % til 22 % over perioden
2014 til 2017. Nedsættelsen vil dog først sænke kommunernes provenuer fra år 2017, idet
afregningen for 2014 først foretages i 2017. For at modvirke kommunernes provenutab øges den
kommunale andel af selskabsskatten. Dermed vil hver kommune samlet set være upåvirket af
den lavere skat.
Grundskyld
De afgiftspligtige grundværdier, der opkræves en grundskyld på 24,36 ‰ i 2016, er opgjort til
5,412 mia. kr. Endvidere er de afgiftspligtige grundværdier på produktionsjord, med en
maksimumpromille på 7,2, opgjort til 3,209 mia. kr.
Hertil kommer dækningsafgift af offentlige ejendomme, der opkræves med maksimalt 8,75
‰ af forskelsværdien, samt en grundskyld på 50 % af den kommunale grundskyld, dvs. 12,18
‰ af de afgiftspligtige grundværdier.
Det samlede provenu fra grundskyld og dækningsafgift af offentlige ejendomme udgør 158 mio.
kr. Det er 2 mio. kr. lavere end skønnet for 2016 i budget 2015. Udover de kendte lokale
ændringer følges KL´s forventninger til fremskrivningen fra 2016 og frem.
Det skrå skatteloft
Kommunen skal medfinansiere det skrå skatteloft, hvis følgende betingelser er opfyldt:
-
Hvis kommunen har sat skatten op ift. niveauet i 2007 og
Hvis udskrivningsprocenten overskrider den aktuelle medfinansieringsgrænse på 24,87 pct.
Haderslev Kommune skal på den baggrund medfinansiere det skrå skatteloft med 5,236 mio. kr. i
2016.
Generelle tilskud
De generelle tilskud består af statslige tilskud som følge af landsudligningen på skatter,
statstilskud til kommuner, udligning af selskabsskatter, udligning og tilskud/tilsvar vedrørende
udlændinge, skøn for tilskud til omstilling af folkeskolen, tilskud til Ø-kommuner m.fl.,
efterreguleringer samt beskæftigelsestilskuddet.
Derudover er der i 2016 et ekstraordinært tilskud til styrkelse af kommunernes likviditet på 3,5
mia. kr. på landsplan. Midlerne fordeles efter 3 kriterier. 1,5 mia. fordeles efter folketal, 1 mia.
Side 8 af 13
fordeles efter strukturelt underskud og 1 mia. fordeles efter beskatningsgrundlag. Haderslev
kommunes andel udgør 54,4 mio. kr.
I alt udgør provenuet i 2016 jf. statsgarantien 1.211 mio. kr. Det ligger 7 mio. kr. over
forventningerne for 2016 i budget 2015. (BEMÆRK TILSKUDSMODEL FOR OVERSLAGSÅR IKKE
OPDATERET EFTER ØKONOMIAFTALE).
Der er en snæver sammenhæng mellem de lavere indtægter og opgørelsen af det balancetilskud,
der bl.a. indgår som forudsætning for beregningen af de generelle tilskud.
Beskæftigelsestilskud
Beskæftigelsestilskuddet indgår som en del af de generelle tilskud. Efterreguleringen for 2014 er
beregnet til 5,6 mio. kr., der skal betales tilbage til staten. Midtvejsreguleringen for 2015 er
foreløbigt beregnet til mindre tilskud på i alt 1,5 mio. kr. I alt afregnes 7,164 mio. kr. i sidste
kvartal 2015. Der er reserveret 7,564 mio. kr. til afregningen, så kassen forventes at blive
påvirket med en tilførsel på 0,4 mio. kr. i 2015.
I budgetoplægget er beskæftigelsestilskud 2016 tilpasset det niveau, der er opgjort i
midtvejsreguleringen i 2015 suppleret med en forventet efterregulering for 2015 på i alt 15 mio.
kr. Endvidere er beskæftigelsestilskuddet afstemt med udgiftsniveauet til de forsikrede ledige,
således at der er skabt parallelitet mellem indtægts- og udgiftssiden. Forskellen mellem det
udmeldte beskæftigelsestilskud og de forventede udgifter til forsikrede ledige er ca. 4 mio. kr.
Kompensation for skattenedsættelse
Kompensationen for skattenedsættelsen på 0,2 pct. i 2015 er indarbejdet i budgetudkastet for
2016-2019. Kompensationen udgør 3,3 mio. kr. i 2016 og 2017 og 1,66 mio. kr. i 2018.
Med økonomiaftalen for 2016 er det besluttet igen at oprette en tilskudspulje på 200 mio. kr. for
kommuner, der sætter skatten ned i 2016. Tilskuddet kan dække op til 75 % af provenutabet i
2016. I 2017 og 2018 dækkes op til 50 % og i 2019 dækkes op til 25 %. Det endelige tilskud
fastsættes af Økonomi- og Indenrigsministeriet efter kommunernes budgetvedtagelse og vil
afhænge af størrelsen af de samlede skattenedsættelser.
Der skal ikke ansøges om tilskud.
skattenedsættelser i budget 2016.
Tilskuddet
fordeles
på
baggrund
af
de
vedtagne
Tabel 6: Samlet overblik over afvigelser mellem rammeudmelding og budgetoplæg
2016-2019 på indtægtssiden.
Mio. kr.
2016
2017
2018
2019
Personskatter
Selskabsskatter
38
1
Grundskyld og Øvrige skatter
Generelle tilskud inkl. kompensation for skattesænkning
-4
9
-4
3
-4
2
-4
44
-1
-2
-4
I alt
Side 9 af 13
Ansøgning om tilskud ved ministeriet
Igen i år har der været mulighed for at ansøge om særlige tilskud hos Økonomi- og
Indenrigsministeriet inden for en given frist, der er sat til den 10. august 2014. Der er ansøgt om
tilskud efter henholdsvis § 16 ”Vanskeligt stillet kommune” og § 17 ”Kommuner med høj andel af
borgere med sociale problemer”. Kopi af ansøgningerne er vedlagt som bilag 6 og 7.
Forslag til politisk afklaring
Emner fra sidste års budgetlægning
I budget 2015-2018 er der indarbejdet en negativ ramme på 9 mio. kr. i årene 2016-2018, som
blev anvendt til finansiering af den tillægsbevilling, der blev givet til folkeskoleområdet i
forbindelse med vedtagelsen af budget 2015.
Derudover er der indarbejdet en reduktion på de administrative udgifter på 2,5 mio. kr. i 2016
stigende til 5 mio. kr. i 2017 og frem. Haderslev Kommune har i samarbejde med Aabenraa
Kommune og analysefirmaet KORA fået gennemført en benchmarkanalyse af de administrative
udgifter. Byrådet vil blive orienteret om resultatet af analysen på budgetseminaret.
Tabel 7: Oversigt over udfordringer som forudsætter prioritering i budgetoplægget
Mio. kr.
2016
2017
2018
2019
Tillægsbevilling skoleområdet
Administrative udgifter
I alt
9
2,5
9
5
9
5
9
5
11,5
14
14
14
Emner rejst af fagudvalgene
Under henholdsvis Udvalget for Plan og Miljø og Økonomiudvalget er der afsat en ramme til
vejafvandingsbidrag, der i korte træk kan beskrives, som 8 pct. af de udgifter
forsyningsselskabet Provas afholder til investering i klimatilpasninger og spildevandsområdet,
som følge af de myndighedsbeslutninger og planer Haderslev Kommune vedtager. Den foreløbige
planlægning af investeringer i perioden 2015-2020 anviser et betydeligt højere niveau end
forudsat i de kommunale budgetter. Økonomiudvalget har på deres møde den 16. marts 2015
besluttet at løfte finansieringen af udfordringen vedrørende vejafvandingsbidraget ud af rammen
for Udvalget for Plan og Miljø og gøre det til en generel udfordring for kommunen.
Udvalget for Plan og Miljø anmoder om at få budgetmæssig dækning til at fastholde
serviceniveauet på offentlig transport.
Udvalget for Børn og Familier anbefaler Byrådet at finansiering af EUD10 medtages i
budgetforhandlingerne. EUD10 er en kombination af 10. klasse og en erhvervsuddannelse, rettet
mod de gymnasiale uddannelser.
Haderslev Kommune skal modtage 148 kvoteflygtninge. I den forbindelse er der behov for
oprettelse af modtagegrupper i dagtilbud og modtageklasser i folkeskolerne. Udvalget for Børn og
Familier anbefaler Byrådet at finansiering af udgiften hertil medtages ved budgetlægningen for
2016.
Side 10 af 13
Museum Sønderjylland har i henvendelse af 7. april 2015 anmodet de sønderjyske kommuner om
hjælp i forhold til museets driftsøkonomi samt stillingtagen til realisering af Museets strategi- og
udviklingsplan. Haderslev Kommune yder i 2015 et tilskud til Museum Sønderjylland på 4,3 mio.
kr. Ved nuværende fordeling af driftstilskuddet vil en forøgelse af driftstilskuddet på samlet 2,8
mio. kr. andrage 688.000 kr. årligt for Haderslev Kommunes vedkommende.
Tabel 9: Oversigt over emner rejst af fagudvalgene
Mio. kr.
Vejafvandingsbidrag
2016
8,30
2017
8,80
2018
6,10
2019
6,10
Offentlig transport
EUD 10
1,75
0,61
1,75
0,84
1,75
0,85
1,75
0,85
Modtageklasser
Modtagegrupper
3,05
1,35
3,05
1,35
3,05
1,35
3,05
1,35
Museum Sønderjylland
I alt
0,69
15,8
0,69
16,5
0,69
13,8
0,69
13,8
Aktuelle økonomiske udfordringer i 2015
En eventuel håndtering af aktuelle økonomiske udfordringer i 2015 vil påvirke primobeholdningen
og dermed grundlaget for budgetlægningen. I opgørelsen af primobeholdningen korrigeres for en
række uafklarede punkter med merudgifter i størrelsesordenen 10 mio. kr. De uafklarede punkter
består dels af forskellige retssager, forhandlinger mv. samt kendskabet til konkrete sager med
bevillingsmæssige konsekvenser som behandles i 2015.
Som udgangspunkt skal udfordringer håndteres i den decentrale model, men samlet set påvirkes
muligheden for at opnå den samlede forventede opsparing på 15 mio. kr. i 2015. En eventuel
kompenserende bevilling vil på den anden side medføre en overskridelse af servicerammen med
mindre der kan spares yderligere op ud over de forudsatte 15 mio. kr.
Omprioriteringsbidrag
Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag
de næste fire år, så der kan frigøres ressourcer til politisk prioritering via effektiviseringer.
Regeringen vil tage initiativ til at indarbejde omprioriteringsbidraget i det kommunale udgiftsloft
på 1 pct. om året fra 2016 til 2019. Det svarer til ca. 24 mio. kr. i 2016 i Haderslev Kommune.
De
årlige
omprioriteringsbidrag
forudsættes
hvert
år
genudmøntet
i
de
årlige
økonomiforhandlinger og finanslovforhandlinger.
Det betyder, at kommunens ramme til serviceudgifter gradvist vil blive reduceret med forskellen
mellem omprioriteringsbidraget og de midler, som tilbageføres til kommunen til prioriterede
indsatser på de borgernære serviceområder, herunder ældre, børn og folkeskole.
Side 11 af 13
Det kan være op til en lokalpolitisk prioritering, i hvilket omfang Byrådet allerede nu vil reducere
driftsudgifterne i overslagsårene eller alternativt skabe plads til prioritering af de midler som
tilbageføres.
Overholdelse af serviceramme og anlægsramme
Den udmeldte serviceramme er opgjort til 2,334 mio. kr. Som det fremgår af bilag 2 udgør
servicerammen i det ajourførte basisbudget 2,315 mio. kr. Det er således på nuværende
tidspunkt en forskel på 19 mio. kr., som giver plads til handlerum. Der er på nuværende
tidspunkt indarbejdet en teknisk pulje på 35 mio. kr. som giver plads til overførsler fra 2015 og
efterfølgende bevillinger, som det har været tilfældet både i 2014 og 2015.
Anlægsrammen udgør i basisbudgettet 104 mio. kr. svarende til 1 pct. af udskrivningsgrundlaget
opgjort året før i det godkendte budget tillagt 20 mio. kr. til funktionskontrakter på veje.
Økonomiaftalen indeholder et anlægsniveau på 16,6 mia. og der er således plads til
anlægsinvesteringer for yderligere 62 mio. kr. i 2015 under forudsætning af at der er finansiering
til det. Flytning eller udskydelse af anlægsprojekter fra 2014 til 2015 eller omplaceringer mellem
drift og anlæg er således reelle handlemuligheder.
Udvikling i forventet primobeholdning
Efter Byrådets møde den 30. juni 2015 udgør primo beholdningen 2015 et beløb på 73,857 mio.
kr. jf. oversigten over de økonomiske konsekvenser.
Kassebeholdning efter Byrådet 28. april 2015
Alle beløb i mio. kr.
73,074
Beslutninger i byrådet den 26. maj 2015 (Aabenraavej)
Beslutninger i byrådet den 30. juni 2015 (5 punkter vedr. anlæg)
Beregnet primo beholdning ultimo juni 2015
-4,375
1,32
70,019
2. bevillingskontrol 2015 inkl. lov- og cirkulæreprogrammet
Forventet kassebeholdning efter Byrådet 1.september 2015
10,974
80,993
Resultatet af 2. bevillingskontrol 2015 tilfører kassen 13,336 mio. kr. Konsekvenserne af
konsekvenser af lov- og cirkulæreprogrammet reducerer kassen med 2,362 mio. kr. Netto
reguleres kassen i 2015 med 10,974 mio. kr.
Herefter udgør primo kassebeholdningen til 2016 en sum på 80,993 mio. kr.
Korrektion som følge af midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet i 2015 kan opgøres til 0,4
mio. kr., som tilgår kassen. Endvidere fratrækkes en række uafklarede punkter med merudgifter
i størrelsesordenen 10 mio. kr. De uafklarede punkter består dels af forskellige retssager,
Side 12 af 13
forhandlinger mv. samt kendskabet til konkrete sager med bevillingsmæssige konsekvenser som
behandles i 2015.
I budgetår 2016 bliver kommunens beskæftigelsestilskud til de forsikrede ledige efterreguleret
for det reelle niveau i 2015. Mindreudgiften på Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og
merindtægten på finansieringssiden tilgår kassen 2015, hvorved primobeholdningen forbedres
med i alt 15 mio. kr.
I budgetoplægget er der med udgangspunkt i ovennævnte forventet en primobeholdning på
86,393 mio. kr.
Status på økonomisk politisk
Vedlagte budgetudkast er udarbejdet i overensstemmelse med den vedtagne økonomiske politik
således, at følgende målsætninger er indfriet:
- Der er overskud i den disponible kassebeholdning ultimo 2017, hvor målsætningen er
balance.
- Skatten er sænket med 0,2 pct.
- Anlægsrammen svarer til 1 pct. af udskrivningsgrundlaget i 2015 svarende til 84 mio. kr.
tillagt 20 mio. kr. til funktionskontrakter på veje.
- Der afdrages på den langfristede gæld således, at den er nedbragt med 200 mio. med
udgangen af 2017 ift. niveauet på 814 mio. kr. i regnskab 2012.
Side 13 af 13