Stillingsannonce_FRDK_dagligleder_december 2014.indd

Til borgere og pårørende
Gødvad botilbud, Silkeborg
Til borgere og pårørende
Gødvad botilbud,
Silkeborg
Tilbud og målgruppe
Gødvad botilbud har døgndækning og er målrettet voksne
med autismespektrumforstyrrelser, der i et vist omfang
kan klare sig selv, men som har brug for tæt støtte og vejledning til væsentlige opgaver i hverdagen og livet generelt.
Tilbuddet ligger i rolige omgivelser i Gødvad ved Silkeborg og består af toværelseslejligheder, der alle har
udsigt over Silkeborg og naturen omkring. Botilbuddet
er nabo til Gødvad Beskæftigelse og Uddannelse, der
er en del af Specialområde Autisme.
Dagligdag
Borgerne på Gødvad Botilbud bor i egne toværelseslejligheder og de fleste er i færd med uddannelse,
praktikforløb eller job.
På Gødvad botilbud arbejder vi med at udvikle mestrings- og kompenserende strategier for derved at støtte
borgerne til øget selvstændighed. Det foregår både i bostøtten og indenfor de andre udviklingsområder: personlig udvikling, sundhed/trivsel, fritid og job/uddannelse.
Samværet med andre foregår i fælleslokalerne med tv,
spil og blade/aviser. På husmøder bliver der planlagt
fælles aktiviteter i samarbejde med borgere og medarbejdere for at opnå, at borgernes ønsker bliver hørt og
indpasset. Der er tilbud om fællesspisning hver aften
samt fællesbrunch i weekenden. Der er eftermiddagsmøde og aftenkaffe hver dag.
Der er faste traditioner for arrangementer i forbindelse
med kalenderårets begivenheder.
Samarbejde med pårørende
Ved indflytning underskriver borgeren en tilknytningsaftale, hvori mål og rammer for opholdet fremgår.
Borgeren indgår således en samarbejdsaftale om at
arbejde med at udvikle sine kompetencer indenfor de
givne mål og rammer.
På Gødvad botilbud lægger medarbejderne stor vægt
på og prioriterer et godt samarbejde med de pårørende. Vi har en årlig sommerfest og et julekliparrangement, ligesom vi arrangerer to årlige caféaftener for
pårørende.
Hvert halve år bliver der afholdt et statusmøde mellem
borger, pårørende, medarbejdere fra botilbuddet og en
medarbejder fra Gødvad Beskæftigelse og Uddannelse.
Desuden er der mulighed for pårørende at deltage i
halvårlige statusmøder.
Version 01
Specialområde Autisme
Samsøvej 33
8283 Hinnerup
Tlf.: 7847 6300
Afdelingsleder for
Gødvad botilbud, Silkeborg
Bente Ravn Jacobsen
Tlf.: 4024 4070
[email protected]