GENTOFTE KOMMUNE Gentofte Kommune, Park og Vej Att

GENTOFTE KOMMUNE
Natur og Miljø
Gentofte Kommune, Park og Vej
Att: Projektleder Stine Berg Andersen
Bernstorffsvej 161
2920 Charlottenlund
13. oktober 2015
Sagsnr. EMN-2015-00821
Tilladelse til vandløbsregulering i form af etablering af dobbeltprofil i Gentofterenden
Formål
Gentofte Kommune, Natur og Miljø, har den 25. marts 2014 med efterfølgende supplerende
ansøgningsmateriale af 14. juli 2015 modtaget en ansøgning fra Gentofte Kommune, Park og
Vej og forsyningsselskabet Nordvand som har igangsat et projekt for klimatilpasning af
Gentofterenden, hvis primære formål er, at minimere risikoen for oversvømmelse fra
Gentofterenden og nødoverløb fra Nordvands bassinledning til omkringliggende områder og de
direkte nabomatrikler. Projektet omfatter således også en kapacitetstilpasning af
bassinledningen for fælleskloakken beliggende langs med ca. 2/3 af Gentofterendens længde
fra Ellegårdsvej i nord og til Ved Renden i syd.
Klimatilpasningsløsningen dimensioneres for en 10 års regnhændelse, svarende til en
overskridelse i snit en gang hvert tiende år i et fremtidigt klima med forventet 30 % øget
ekstremnedbør.
Kapacitetsforøgelse af Gentofterenden udgør en lokal klimatilpasning, der kan opfattes som et
første led i en proces, der sigter mod at finde helhedsorienterede løsninger til klimasikring på
tværs af kommunegrænser. Når afløbsforholdene for hele det samlede ferskvandssystem for
søvand og regnvand for Gentofte, Gladsaxe og Københavns kommuner er udført, som
beskrevet i ”Hovedrapport for Konkretisering af Skybrudsplan, Bispebjerg, Ryparken og
Dyssegård”, opnås det fulde udbytte af en klimasikring.
Baggrund
Gentofterenden fødes via overløb af søvand fra Gentofte Sø samt separat vejvand. Derudover
tilføres der opblandet regn- og spildevand ved aflastning fra 3 overløbsbygværker på
fælleskloaksystemet. I tilfælde af regn strømmer vandet til Gentofterenden hovedsageligt fra
regnvandsudløbene og sjældnere fra Gentofte Sø.
På nuværende tidspunkt er rendens tilstand DVFI3 (Dansk Vandløbs Fauna Indeks). Vandplan
2010-2015 for hovedopland 2.3 Øresund, målsætter Gentofterenden som et naturligt vandløb,
Natur og Miljø
Telefon: 39988579
Mobil:
Bernstorffsvej 161, 2920
Charlottenlund
Hovedtlf.nr.: 3998 0000
www.gentofte.dk
Mandag-Onsdag 8.00-16.00
Torsdag 8.00-18.00
Fredag 8.00-14.00
Side 1 af 7
GENTOFTE KOMMUNE
Natur og Miljø
der skal opfylde god økologisk tilstand, svarende til DVFI5. I vandplanen vurderes det, at
Gentofterenden skal gennemgå en egentlig restaurering for at kunne opfylde målet om god
økologisk tilstand. Denne indsats er dog udsat til en senere planperiode på grund af
omkostningerne. Målet forventes ikke opfyldt i 2015.
For Vandområdeplaner 2015-2021 har Gentofterenden miljømålet: God økologisk tilstand og
god kemisk tilstand. I samme vandområdeplaner er Gentofterenden dog udpeget til et vandløb
som er undtaget fra krav om opfyldelse af miljømål senest 2021.
I dette projekt foretages alene mindre fysiske forbedringer, der kan hjælpe med en endelig
målopfyldelse og kun såfremt dette ikke er forbundet med ekstra omkostninger.
Projektet
For at sikre den ønskede dimensionering skal vandløbet udvides med en ekstra kapacitet på 1,6
m3 pr. løbende meter, som opnås ved at etablere et dobbeltprofil på den i dag åbne del af
vandløbet. Hvor vandløbet i dag er rørlagt mellem Ellegårdsvej og banebroen for Farumbanen,
åbnes vandløbet op i et enkeltprofil med en kapacitet svarende til vandløbets nuværende
tværsnit. Gentofterenden har i dag fem rørunderføringer under vejstrækninger. For at undgå
flaskehalse ved disse rørunderføringer, suppleres der med en ekstra rørunderføring, således at
der opnås samme kapacitetsudvidelse ved rørunderføringer som ved etablering af
dobbeltprofil, mens en enkelt rørunderføring fjernes og erstattes af gangbro.
Sagsnr. EMN-2015-00821
Side 2 af 7
GENTOFTE KOMMUNE
Natur og Miljø
I projektet indarbejdes også en fjernelse af kapacitetsflaskehalsen for den eksisterende
bassinledning på fælleskloakken ved banebroen.
Projektet som ansøgning er vedlagt som bilag.
Afgørelse
Med hjemmel i §§ 16 og 17 i Vandløbsloven1 og §§ 3 og 9 i Bekendtgørelse om
vandløbsregulering og -restaurering2 meddeler Gentofte Kommune, Natur og Miljø, hermed
Gentofte Kommune, Park og Vej og Nordvand tilladelse til at gennemføre det ansøgte projekt
om klimatilpasning af Gentofterendens kapacitet.
Tilladelsen gives på vilkår af:
- Afvanding af op- og nedstrømsliggende ejendomme må ikke forringes som
følge af projektet.
- Det skal både under og efter anlæggets arbejde sikres at der ikke sker en
udledning af jord, grus og lignende samt større materialer til nedstrøms
vandløbsstrækninger.
- Når arbejdet er udført, skal vandløbsmyndigheden have skriftlig underretning
herom senest 2 uger efter endt arbejde.
- Tilladelsen skal udnyttes inden 3 år, hvorefter den bortfalder.
- Projektet udføres som beskrevet i ansøgning af 25. marts 2014 med bilag samt
efterfølgende supplerende ansøgningsmateriale af 14. juli 2015.
- Al jordhåndtering skal følge Regulativ for jord for Gentofte Kommune, som kan
rekvireres ved henvendelse til Natur og Miljø.
Hvis der under anlægsarbejdet findes spor af fortidsminder eller oldsager, skal arbejdet
standses med det samme, jf. Museumslovens3 § 27. Fundet skal straks meldes til det lokale
arkæologiske museum: Kroppedal Museum, Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup på
telefonnummer 43 30 30 00. Museet beslutter, hvornår arbejdet kan genoptages.
Opdages ved gravearbejdet en forurening, skal Gentofte Kommune Natur og Miljø straks
underrettes jf. miljøbeskyttelseslovens4 § 21 og jordforureningslovens5 § 71.
Høring
Forslaget har været i 8 ugers offentlig høring på kommunens hjemmeside med mulighed for at
komme med indsigelser i perioden fra den 16. juli til den 14. september 2015.
1
BEK nr. 1208 af 30. september 2013
BEK nr. 1436 af 11. december 2007
3
BEK nr. 358 af 8. april 2014
4
BEK nr. 879 af 26. juni 2010
5
BEK nr. 805 af 3. juli 2015
2
Sagsnr. EMN-2015-00821
Side 3 af 7
GENTOFTE KOMMUNE
Natur og Miljø
I høringsperioden indkom høringssvar fra Dansk Ornitologisk Forening, Københavns Kommune
og Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Gentofte. Høringssvarene har ikke givet
anledning til ændring af projektet eller ændring af Natur og Miljøs vurdering af projektet.
Høringssvarene er vedlagt som bilag.
Ejer forhold
Gentofte Kommune er ejer af hovedparten af matriklerne hvor projektet udføres, mens
Banedanmark ejer mindre strækninger som skal krydses.
Omfattede matrikler:
Ejet af Gentofte Kommune: 129a, 129b, 129c, 129d, 7000dk, 7000ei Gentofte og 79 Vangede
Ejet af Banedanmark: 172b Gentofte og 107e Vangede
Fremtidig vedligeholdelse
Projektet ændrer ikke på at Gentofte Kommune, som grundejer, fortsat har
vedligeholdelsespligten af vandløbet. Efter projektets udførelse skal der udarbejdes et nyt
regulativ for Gentofterenden.
Tidsplan
Projektet forventes gennemført inden udgang af 2016.
Udgiftsfordeling
Gentofte Kommune og Nordvand afholder alle udgifter til projektet.
Internationale naturbeskyttelsesområder og Bilag IV arter
Projektet ligger i umiddelbar nærhed af et EF-fuglebeskyttelsesområde eller EF-habitatområde,
jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder
samt beskyttelse af visse arter6. Gentofte Sø og Brobækmose er Natura 2000 nr. 141. Da
Lyngbyvejen og Helsingørmotorvejen afskærer Gentofterenden fra de øvrige naturområder
forventes projektet ikke at medføre forringelse eller væsentlig forstyrrelse af de særligt
beskyttede naturforhold i internationale beskyttelsesområder.
I EF-habitatdirektivets Bilag IVa er listet en række arter af vilde dyr, hvis levesteder skal
beskyttes mod beskadigelse eller ødelæggelse. Beskyttelsen af dyrene omfatter både
ynglesteder, rastesteder, fødesøgningssteder, overvintringssteder mm.
I EF-habitatsdirektivets Bilag IVb er listet en række arter af vilde planter, som ikke må
ødelægges. Et forbud mod ødelæggelse af planterne, betyder efter naturstyrelsens vurdering,
at såvel planterne som planternes voksesteder skal beskyttes. Levestederne og voksestederne
skal beskyttes, uanset om de ligger inde i eller udenfor internationale
naturbeskyttelsesområder eller andre beskyttede områder.
Der er ikke registreret nogen arter omfattet af Bilag IV i projektområdet.
6
BEK nr. 408 af 01. maj 2007
Sagsnr. EMN-2015-00821
Side 4 af 7
GENTOFTE KOMMUNE
Natur og Miljø
VVM
Gentofte Kommune, Natur og Miljø har den 28. marts 2014 truffet afgørelse om at projektet
ikke er VVM pligtigt.
Fortidsminder
Der er ikke registreret fortidsminder indenfor projektområdet.
Klagevejledning
Afgørelsen vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside d. 15. oktober 2015. Afgørelsen
kan, jf. Vandløbslovens § 80, stk. 1 og § 81, påklages til Natur og Miljøklagenævnet. Liste over
klageberettigede findes i Vandløbslovens § 84.
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du
klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen
ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk,
ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed,
der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i
Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med
betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en
klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du
ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til
den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter
anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din
anmodning kan imødekommes.
Eventuel klage skal indberettes senest den 13. november 2015.
Søgsmål
Afgørelsen kan endvidere indbringes for domstolene. Afgørelsen skal være indbragt senest 6
måneder efter tilladelsen er meddelt. Hvis der klages til Natur- og Miljøklagenævnet over
afgørelsen, vil fristen for at anlægge sag dog være 6 måneder efter, at Natur- og
Miljøklagenævnets afgørelse foreligger.
Aktindsigt
Du har ret til aktindsigt. Tidspunkt for et eventuelt gennemsyn af sagen kan aftales telefonisk
med Natur og Miljø.
Kontaktperson
Har du spørgsmål i sagen, eller ønsker du at drøfte denne nærmere, kan du henvende dig til
Torben Jørgensen, tlf. 39 98 85 79 eller e-mail [email protected].
Med venlig hilsen
Torben Jørgensen
Sagsnr. EMN-2015-00821
Side 5 af 7
GENTOFTE KOMMUNE
Natur og Miljø
Kopi til:
 Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen, Postboks 457, 1505 København V
Mail: [email protected] CVR: 6494 2212

Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø,
Mail: [email protected] CVR: 3315 7274

Embedslægen Hovedstaden, Axel Heides Gade 1, 2300 København S,
Mail: [email protected] C VR: 12070918

Nordvand A/S, Ørnegårdsvej 17, 2820 Gentofte,
Mail: [email protected] CVR: 3188 4993

Arbejdstilsynet, Postboks 1228, 0900 København C,
Mail: [email protected] CVR: 2148 1815

Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV,
Mail: [email protected] CVR: 5623 0718

Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø,
Mail: [email protected] CVR: 6080 4214

Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdeling DN Gentofte,
Mail: [email protected]

Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, Taulov, 7000 Fredericia,
Mail: [email protected] CVR: 4581 2510

Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 5, 7182 Bredsten,
Mail: [email protected] CVR: 3709 9015

Dansk Fritidsfiskerforbund, Att.: Arne Rusbjerg,
Mail: [email protected] CVR: 2596 7364

Lystfiskerforeningen, Att.: Steen Lyngsø,
Mail: [email protected] og [email protected], CVR: 3249 9910
Sagsnr. EMN-2015-00821
Side 6 af 7
GENTOFTE KOMMUNE
Natur og Miljø

Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 Kbh. V,
Mail: [email protected] CVR: 5475 2415

Dansk Ornitologisk Forening, lokalforeningen
Mail: [email protected]

Kroppedal Museum, Kroppedals Allé 3, 2630 Taastrup
Mail: [email protected], CVR: 2658 9002
Sagsnr. EMN-2015-00821
Side 7 af 7