Behandling

Lægedage
13. november 2015
Knælidelser i almen praksis
Michael Krogsgaard
Idrætstraumatologisk Enhed M51
Bispebjerg Hospital
13. November 2015
9.10 - 10.00 Michael: om knæskader og
–lidelser samt kirurgisk behandling
(50 min).
10.00 - 10.30 Pause. (30 min)
10.30 - 10.50 Michael om klinisk
undersøgelse (20 min)
10.50 - 11.20 Øvelser. (30 min).
11.20 - 11.50 Peter Rheinlænder: om
genoptræning af knæ (30 min).
Timing:
•Lige efter en skade nedsætter smerterne
sikkerheden af kliniske tests.
•Knæet stivner nogle dage efter en alvorlig skade.
•Der er en stum periode mellem dag 2-4 og dag
30-60 hvor klinisk ligament undersøgelse ikke
rigtig giver mening.
•Når arvævet bliver blødere efter 2-4 måneder vil
løsheden ofte tiltage.
• Decision rule
Diagnostik af frakturer i knæet
Diagnostik af frakturer i knæet
Pittsburgh Knee Rules
Der skal tages røntgen af knæet i to planer efter akut
knæskade (< 1 uge), hvis mindst 1 af følgende situationer
er aktuel:
* patienten er under 12 år eller over 50 år
* patienten kan ikke gå 4 skridt på grund af smerter
* der er palpationsømhed af patella eller caput fibulae
* patienten kan ikke flektere mere end 60 grader
• der er ligamentskade
Seaberg DC, Jackson R: Clinical decision rule for knee radiographs. Am J Emerg Med 1994; 12: 541-3.
Seaberg DC, Yealy DM, Lukens T, Auble T, Mathias S. Multicenter comparison of two decision rules
for the use of radiography in acute, high-risk knee injuries. Ann Emerg Med 1998; 32: 8-13.
Ligamentskader
i knæet
Ydre sideledbånd (lateralt
collaterale ligament = LCL)
Popliteus senen + ledbåndene
mellem popliteus og lægbenet
(popliteofibulære ligamenter)
Strukturerne kaldes det
posterolaterale hjørne = PLC
Rotationsaksen ligger i det indre (mediale) ledkammer.
Mediale (indre)
ledkammer:
Tibiaplateauet er konkavt og
passer til femurkondylen
Menisken er stramt bundet
Ligamenterne er brede og
stærke (MCL, POL)
Laterale ledkammer:
Tibiaplateauet er konvekst og
passer ikke til femur
Menisken er meget mobil
Ligamenterne er tynde og
elastiske strukturer (LCL,
popliteus, det
popliteofibulare lig.)
Lateralsiden er balanceret vhja
flere mindre ligamenter
• Mediale ledkammer er meget stabilt
• Laterale ledkammers stabilitet er helt
afhængig af intakte ligamenter, især
ACL og PLC
Overrivning af
forreste korsbånd
(ACL ruptur)
Overrivning
(ruptur) af
popliteofibulære
ligamenter,
popliteus og LCL
Derfor er
•MCL læsion en banal skade (- symptomer)
•LCL læsion principielt alvorlig (ofte
kombineret med ACL eller PLC skade 
rotationsinstabilitet = knæsvigt)
•ACL læsion principielt alvorlig (
rotationsinstabilitet = knæsvigt)
•PCL læsion isoleret en banal skade (symptomer)
•Kombinerede instabiliteter ofte alvorlige (
rotationsinstabilitet = knæsvigt)
Kirurgisk behandling
Korsbåndsruptur er en alvorlig
skade
kontusion af brusk og menisk
(3 dage efter skaden)
Operation eller ikke-operation af korsbåndsskade ?
»Vores forskning viser, at patienter, der kun får genoptræning, kommer sig
lige så godt som dem, der bliver opereret tidligt, eller som starter med
genoptræning og bliver opereret senere.«
»Der bliver altså lavet en hel del operationer, som er overflødige,« siger Ewa
Roos, der er professor i fysioterapi på Syddansk Universitet.
Korsbåndsrekonstruktion
_____________________________________________________________
Indikation:
Målbar løshed (mindst 3-5 mm)
- højt fysisk aktivitetsniveau
- repareret (reinsereret) menisklæsion
- alder < 17 år
- symptomatisk instabilitet efter rehabilitering
Alder er ingen kontraindikation
Korsbåndsrekonstruktion
_____________________________________________________________
Patella-sene graft
Korsbåndsrekonstruktion
_____________________________________________________________
Korsbåndsrekonstruktion
_____________________________________________________________
Lat.
femur
kondyl
Patella ACL-rekonstruktion
1 år gammel
ACL
rekonstruktionen
Multiligament kirurgi
udføres ofte subakut og er
tidskrævende
Hvis man behandler
multiligamentskader skal
man have adgang til
allografts
Menisklæsion
Menisken er som et hjul og randen
(kapselnært) som en elastik
Når menisken mangler opstår der
slidgigt i det pågældende ledkammer
Total medial
menisektomi
- 24-årig kvinde
Femur
Tibia
Femur
Pseudo-menisk
Tibia
BBH, Afd. M
Varus stress
Femur
Tibia
Pseudo-menisk
BBH, Afd. M
Meniskernes karforsyning
Der er et netværk af kapillærer omkring begge
menisker
De danner cirkulære og radialt forløbende kar i
meniskerne ved kapseltilhæftningen
white zone
red zone
red-white zone
Meniskskader og blodforsyning
Zone
Kar anatomi
Helings
potentiale
Rød- rød
Fuldt
vaskulariseret
Excellent
Rød-hvid
Delvis
vaskulariseret
Godt
Hvid-hvid
I den
avaskulære
zone
Dårligt
Symptomer på menisklæsion:
* Ingen symptomer
* Smerter omkring menisken
* Klik, aflåsningstilfælde
* Hævelsestendens
Der kan være et typisk traume (vrid på knæet), men menisklæsion
kan også opstå som degenerativ lidelse uden traume
Menisk læsioner
Medfører tab af stødabsorption i knæet
Øger risikoen for slidgigt med 35 x
Behandlingsmuligheder:
Resektion
Reinsertion
Transplantation
Implantat
274
274
Fiksation med
meniskpile
Menisklæsionen
pilet fast
Brusklæsion på
femur
Horisontal, degenerativ
menisklæsion i mediale
baghorn
Brusklæsion
Traumatisk brusklæsion: hul i en i øvrigt normal brusk
Hyalint ledbrusk
Brusk skader
Naturforløbet kendes ikke.
Symptomer er smerter, hævelse og pseudoaflåsninger
Man ved ikke hvilken behandling, der er bedst
Der er nok en øget risiko for slidgigt
Rehabiliteringen tager lang tid
Tilbagevenden til impact: 4-6 måneder
Risikoen for fornyede smerter er stor
Traumatiske brusk læsioner
Store læsioner kan ses på MR-scanning
Behandling af traumatiske
bruskforandringer
Mikro fraktur
(steadman) i
føringsfuren
Behandling af traumatiske
brusklidelser
Mosaik plastik
Autolog chondrocyt
implantation (ACI)
Plugs eller caps
Patient # 4
Treated with Mosaicplast
Behandling af traumatiske
brusklidelser
Mosaik plastik
Autolog chondrocyt
implantation (ACI)
Plugs eller caps
Hyalograft – 3 patches
Behandling af traumatiske
brusklidelser
Mosaik plastik
Autolog chondrocyt
implantation (ACI)
Plugs (Trufit) eller caps
Behandling af traumatiske
brusklidelser
Mosaik plastik
Autolog chondrocyt
implantation (ACI)
Plugs eller caps
(Hemicap)
Allograft
osteochondral plugs
(Mega OATS)
Frosne allografts: gode kort tids
resultater (2-5 år) men der sker
formentlig brusknedbrydning efter
nogle år.
Friske allografts med levende celler
giver gode lang tids resultater.
Cellerne overlever i op til 3 uger
ved 5 graders Celsius i
ernæringsmedie. Der er dog ingen
randomiserede studier.
Allografter er dog ikke tilgængelige
i alle lande.
Symptomer fra det patellofemorale led:
Smerter:
Udløses når knæet belastes på bøjet ben (trappegang,
hugsiddende, bilkørsel, Borte-med-blæsten)
Mekaniske symptomer:
Klikken, knasen (ikke nødvendigvis smertefuldt)
Aflåsningslignende tilfælde
Instabilitet:
Egentlige knæluksationer
Fornemmelsen af knæ-hop
Patellaluksation
og forreste knæsmerter
Årsager til knæskals instabilitet
1 . Insufficiens af det mediale patellofemorale ligament:
Traume (overrivning)
Hypermobilitet
2. Kalveknæ = forøget Q-vinkel = forøget TTTG-afstand
3. Flad føringsfure
Knæskals stabilitet
Det mediale patellofemorale ligament
Patella skal passe i føringsfuren
MPFL insufficiens
Forårsages af traumatisk skade af de mediale
patellofemorale ligament
Behandling:
Det rumperede ligament rekonstrueres med en hasesene
(MPFL rekonstruktion)
Traume
MPFL insufficiens
Forårsages af hypermobilitet
Behandling:
Det forlængede ligament rekonstrueres med en hasesene
(MPFL rekonstruktion)
Forlænget
(hypermobilt)
ligament
MPFL rekonstruktion
Placeringen af graften
er vigtig
Forkert placering giver
anisometri og smerter
Normalt < 20 mm
TTTG afstanden =
Tibial Tuberosity Trochlea Groove
Kalveknæ og
instabilitet
Valgus knæ = TTTG afstand < 2 cm
Behandling:
Medialisering af patellasenens
tilhæftning på tuberositas (ElmslieTrillat’s operation)
Elmslie-Trilat operation =
Medialisering af tuberositas tibiae
Flad føringsfure og knæskals
instabilitet
Behandling: Uddybning af føringsfuren (trochleaplastik)
Chondromalacia patellae/ forreste
knæsmerter
Ca. 5 % af befolkningen
Symptomer:
Smerter fortil i knæet, især ved belastning med bøjet knæ (trappegang,
hugsiddende), hvilesmerter, natlige smerter. Ingen hævelse.
Årsag: Ukendt. Hyppigere hos sportsudøvere, lidt hyppigere hos kvinder.
Behandling:
Styrketræning af quadriceps musklen. Behandling af evt. fejlsporing.
Prognose:
Dårlig.
Mb Osgood-Slatter
12-15 årige drenge
8-12 årige piger
Fodbold, håndbold, basket
Morbus Sinding-LarssonJohansson
Samme sygdomsgruppe som OsgoodSlatter
Smerter ved apex patella
Samme tilgang
67
Morbus Osgood-Slatter
Aflastning:
• Eneste dokumenteret behandling, derfor total aflastning til smertefrihed
• Ved aktivitet er der risiko for avulsion af apophysen
• Smerten kommer oftest først efter aktivitet og dermed ikke muligt at styre til
”smertegrænsen”
• Børn/unges nervesystem (centrale og perifere) er ikke færdigudviklet, og kan ikke
finde ”smertegrænsen”
• Ikke rimeligt at børn unge skal have smerter i måneder til år, med påvirket søvn,
koncentrationsbesvær
Belastning til smertegrænsen:
• Ikke rimeligt at holde børn/unge inaktive i flere måneder til år (metabolisk)
• Triste børn, der ikke må lave hvad de synes der er sjovt
• Kan resultere i social isolation af børnene (gymnastik i skolen, fodbold i skolegården,
trampolinen hos naboen)
• Negativ langtidseffekt ved belastning er usikker
Mb. Osgood-Schlatter
Overbelastning af epifyselinien
ved tuberositas tibiae
Symptomer:
Belastningssmerter
Evt. hvilesmerter
Fund:
Ømhed og hævelse af tub.tib.
Behandling:
Belastningsreduktion
Hos udvoksede evt. resektion
af forkalningerne under senen
(hvis de generer)
Patello-femorale smerter
• Prævalens blandt børn
og unge er 6-7%
• Prævalens piger/drenge VALGUS
= 2.3
EKSTENSION
• 2/3 deltager aktivt i
sport men 1/3 deltager
ikke i sport (???)
• Palpations øm omkring
patella inkl. Corpus
Hoffa og ubehag ved
”patella-vask”
• Rtg., UL., MR. normal
(dvs. ingen meniskskade, osteochondrose,
bursit....)
• SUK, SUK, SUK
BMI
PLANUS
Jumper’s knee
(overbelastning af knæets
strækkesene)
Jumpers knee
- anatomi & histologi
• 80 % ved nedre patella pol, 5 %
ved øvre patella pol, 15 % ved
tuberositas tibiae
• - Degeneration (mucinøs
degeneration, granulations væv)
- Regeneration (hypervaskulære
fibrose)
- Rupturer
• Ingen inflammation
• Impingement ?
Jumpers knee
- epidemiologi & symptomer
• Sportsgrene med hop (volleyball etc.)
• Relateret til underlagets hårdhed
• Grad 1: Smerte efter sport
• Grad 2: Smerte i start og efter sport
• Grad 3a: Smerte under og efter sport
• Grad 3b: Som 3 a på lavere niveau
• Grad 4: Ruptur
• Trykømhed på det smertende
sted
• MR: fortykkelse af senen,
fokale områder med forøget
signalintensitet
• Ultralyd:
1. Ødem
2. Ødem + inhogene
områder uden ødem
3. Fortykkelse +
inhomogenisitet
Jumpers knee
- diagnose
Jumpers knee
- behandling
• Reducere belastning
(undgå hop)
• Udspænding
• Is
• Steroid (kun voksne)
• Excentrisk træning
• Operation (kun
voksne):
- Debridement
- Løsning af senen
- Fjernelse af patellapolen
Behandling af patella tendinopati
(12 wks, 6 mth follow up) randomized, controlled & single-blind.
CORTICOSTEROID
ECCENTRIC STRENGTH
N = 12
N = 12
N = 13
2 peritendinous
corticosteroid inject.
Training 2 times each day.
Training 3 times per week
3 x 15 unilateral eccentric
squats on 25 deg. decline
board.
Leg-press, squat and hacksquat
US-guided
4 wks between each
injection
Load progressively
increased
HEAVY STRENGTH TRA.
3 x 6-15RM
SLOW movements (6 sec)
Needle
(Kongsgaard et al, Scand J Med Sci Sports. 2009 Dec;19(6):790-802 )
VAS
VISA-p
100
70
Function
**
90
60
50
70
§
60
VAS
80
VISA-p
Pain
**
40
6 mths
30
§
20
50
10
0
40
12 wks
0 wks
ECC - 12 WKS
75%
Satisfied
Not Satisfied
42%
HSR - 12 WKS
70%
Treatment satisfaction
CORT - FOLLOW-UP ECC - FOLLOW-UP
HSR - FOLLOW-UP
*
36%
Follow-up
CORT
ECC
HSR
VISA CORT
VISA ECC
VISA HSR
CORT - 12 WKS
12 wks
0 wks
Follow-up
73%
22%
(Kongsgaard et al,
Scand J Med Sci
Sports. 2009
Dec;19(6):790-802 )
Jumpers knee
- artroskopisk behandling
Resektion af den distale patellapol
Oprensning af senens bagside
Patellasenen
Patellasenen
Patellas nedre pol
Patellas
nedre pol
Bone bruises:
Har det nogen
betydning ?
Klinisk undersøgelse
•Ligamentskade
•Menisklæsion
•Patellofemorale problemer
Diagnostik af ligamentskader i knæet
Kliniske fund
C: Klinisk undersøgelse for ledbåndsstabilitet i knæet skal
omfatte test for sidestabilitet, korsbåndsstabilitet og
rotationsstabilitet og bør altid sammenlignes med det
modsidige knæ.
Referenceprogram for ligamentskader i knæet
Palpation (ømhed af ledlinier og
collateralligamenter)
•Klinisk objektiv undersøgelse:
Sideløshed
Medial sideløshed
• Gradering (0-3) har Kappa-værdier 0-0,40.
• Tilstedeværelsen af medial sideløshed har rimelig
reproducerbarhed i erfarne hænder
• Teknisk er det ikke simpelt at skelne mellem medial
og lateral løshed
McClure PW, Rothstein JM, Riddle DL. Intertester reliability of clinical
judgments of medial knee ligament integrity. Phys Ther 1990; 70: 204-5.
Lateral sideløshed
Lachman løshed
Lachman løshed
Lachman testen
• Lachmans test er mere præcis jo højere oppe på tibia
undersøgeren holder (Hurley WL, Thompson McGuire D.
Influences of clinician technique on performance and interpretation of the
Lachman test. J Athl Train 2003; 38: 34-43)
• Kræver større træning end skuffetesten
• Er svær ved små hænder på et stort knæ (Draper DO,
Schulthies SS. J Orthop Sports Phys Ther 1995; 22;: 263-6)
• Er ligeså god eller bedre end MR
• Kan være vanskelig i den akutte fase
Skuffeløshed
Skuffetest
• Skuffetest er lettere at udføre end Lachmans test (små
hænder, store knæ)
• Skuffetest er ikke så specifik som Lachmans test
(meniskruptur og degenerative forandringer kan
medføre skuffeløshed)
• Skuffetest også positiv ved PCL rupturer
Pivot shift
1
1. Foden indadroteres = laterale
tibia roteres fremad
2. Laterale
ledkammer
trykkes sammen
ved at valgisere
2
3
3. Knæet flekteres. Ved ca.
30 grader fremkommer den
smertefulde subluksation af
laterale tibia
Pivot Shift test
• Dårlig sensitivitet (smerter eller stærkt ubehag) men
god specificitet
• Kræver 100 % afslapning af patienten
• Kræver rutineret undersøger
• Kan ikke udføres i den akutte fase
Bageste skuffeløshed og
posterolateral rotationsløshed
Posterior rotations
løshed
• Måles ved 30, 60 og 90
graders flexion
Laxitetsmåling
Rolimeter
Symptomer på menisklæsion:
* Ingen symptomer
* Smerter omkring menisken
* Klik, aflåsningstilfælde
* Hævelsestendens
Der kan være et typisk traume (vrid på knæet), men menisklæsion
kan også opstå som degenerativ lidelse uden traume
Objektivt: ledlinieømhed, evt. væskeansamling, evt. klikken ved
bevægelse og vrid
Palpation (ømhed af ledlinier og
collateralligamenter)
Physical examination tests for assessing a torn
meniscus in the knee: a systematic review with metaanalysis.
Poolet
sensitivitet
Poolet
specificitet
McMurray
70 %
71 %
Apley
60 %
70 %
Ledlinie
ømhed
63 %
77 %
Hegedus EJ, Cook C, Hasselblad V, Goode A, McCrory DC. Physicakl examination tests
for assessing a torn meniscus in the knee. J Orthop Sports Phys Ther 2007; 37: 541-50.
Medial
menisklæsion
Interponeret
bucket-handle
Læsion 
extensionsmangel
Bispebjerg Universitets Hospital
Forventet indsigt fra hovedindgang 2023
Indsigt fra hovedindgang 2013