1. No category

Forældresamarbejde
- Kommunikation og roller
Bachelorprojekt skrevet af:
Sandra Sejer Petersen, KPS12162 &
Signe Høvisch Simonsen, KPS11508
Vejleder: Helle Bendix
Gruppe nr. 21
Pædagoguddannelsen København
Antal anslag: 73.741
Indholdsfortegnelse
1. Indledning................................................................................................................................... 1
1.1 Problemformulering .......................................................................................................................... 3
1.2 Afgrænsning ...................................................................................................................................... 3
2. Metode og begrundelse herfor ................................................................................................... 4
3. Opgavens opbygning .................................................................................................................. 5
4. Den teoretiske tilgang ................................................................................................................ 7
4.1 Roller og disses indvirkning på samarbejdet...................................................................................... 7
4.1.1 Lovgivning ................................................................................................................................... 7
4.1.2 Livsformer ................................................................................................................................... 8
4.1.3 De tre p’er ................................................................................................................................... 8
4.1.4 Forældreroller ............................................................................................................................. 9
4.1.5 Transaktionsanalyse – Jeg-tilstande ............................................................................................11
4.2 Kommunikation ................................................................................................................................12
4.2.1 De tre kommunikationsniveauer.................................................................................................12
4.2.2 Transaktionsanalyse – Transaktioner ..........................................................................................13
4.2.3 Gensvarsmodeller ......................................................................................................................14
4.2.4 Tre former for samtale ...............................................................................................................14
4.2.5 Kommunikationstrekant .............................................................................................................15
5. Beskrivelse af praksis................................................................................................................ 17
5.1 Statistikker .......................................................................................................................................17
5.2 Case ..................................................................................................................................................17
6. Analyse ..................................................................................................................................... 20
6.1 De tre p’er ........................................................................................................................................20
6.2 forældreroller ...................................................................................................................................21
6.3 Transaktionsanalyse – Jeg-tilstande .................................................................................................21
6.4 De tre kommunikationsniveauer ......................................................................................................22
6.5 transaktionsanalyse – Transaktioner ................................................................................................23
6.6 Gensvarsmodeller ............................................................................................................................24
6.7 De tre samtaleformer .......................................................................................................................24
6.8 Kommunikationstrekant...................................................................................................................25
6.9 Opsummering af analyse ..................................................................................................................26
7. Diskussion................................................................................................................................. 27
7.1 Tid og normering ..............................................................................................................................27
7.2 Livsformer ........................................................................................................................................29
7.3 De tre p’er ........................................................................................................................................29
7.4 Forældreroller ..................................................................................................................................30
7.5 Transaktionsanalyse – Jeg-tilstande .................................................................................................31
7.6 De tre kommunikationsniveauer ......................................................................................................31
7.7 Gensvarsmodeller ............................................................................................................................32
7.8 De tre samtaleformer .......................................................................................................................32
7.9 Kommunikationstrekanten...............................................................................................................33
8. Konklusion ................................................................................................................................ 34
8.1 Tid og normering ..............................................................................................................................34
8.2 Livsformer ........................................................................................................................................34
8.3 De tre p’er ........................................................................................................................................34
8.4 Forældreroller ..................................................................................................................................35
8.5 De tre kommunikationsniveauer og transaktionsanalyse.................................................................35
8.6 Gensvarsmodeller ............................................................................................................................35
8.7 Opsamling ........................................................................................................................................36
9. Perspektivering ......................................................................................................................... 37
10. Litteraturliste .......................................................................................................................... 39
10.1 Bøger: Primær ................................................................................................................................39
10.2 Bøger: Sekundær ............................................................................................................................39
10.3 Fagblade .........................................................................................................................................39
10.4 Internetsider ...................................................................................................................................39
11. Bilag ........................................................................................................................................ 41
11.1 Bilag 1 – ”Forældre er godt tilfredse” .............................................................................................41
11.2 Bilag 2 – ” BUPL: Vi vil lægge en bund og stoppe blødningen” ........................................................41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
1. Indledning
Vi har i tidligere opgaver arbejdet med begrebet forældresamarbejde og vi bliver ved med at
vende tilbage til, at det er en væsentlig byggesten at have fokus på, hvis man vil have barnets
trivsel i højsædet.
Derudover har vi gennem vores praktikker oplevet konstruktive såvel som destruktive
forældresamarbejder, hvorfor det bliver endnu vigtigere for os at stræbe efter det
konstruktive samarbejde. Vi vil bevise overfor forældrene, at de godt kan have tillid til os som
fagpersoner, og at vi nok skal skabe gode udviklingsrum for deres børn, mens de er på arbejde
(tjener til føden).
Når man arbejder som pædagoger indenfor normalområdet i en institution med børn i
alderen 3-6 år, vil det, efter vores mening, være så godt som umuligt at undgå
forældresamarbejde, da forældres og pædagogers veje krydses dagligt i afleverings- og
afhentningssituationer.
Vi mener derudover, at forældresamarbejde er en nødvendighed for at sikre det enkelte barns
trivsel på den bedst mulige måde.
I vores praktikker har vi oplevet vigtigheden af et godt forældresamarbejde. Vi oplevede, at
tillid og kommunikation var yderst vigtigt for, at man kunne samarbejde om børnenes
udvikling og trivsel.
Vi skal som kommende pædagoger ud og arbejde med børn, og sammen med de børn, vi
kommer til at skulle have et medansvar overfor, følger der en forælder eller en værge med.
Børnenes udvikling, trivsel og læring skal på alle tidspunkter være i højsæde i vores
pædagogiske praksis og for at kunne varetage denne opgave, er det nødvendigt, at vi har et
kendskab til det enkelte barn i barnets primære arenaer 1. Dertil er det vigtigt at inddrage
forældrene, som bør være eksperter på barnet derhjemme, ligesom vi bør være ekspert på
barnet i institutionen.
Vi vil være bevidste om de forskellige tilgange vi har til forældre i forhold til, at skabe en god
forældrekontakt. Det er derfor vigtigt for os, at vi ikke blot har en viden om eksempelvis
kommunikative metoder, men også formår at bruge den viden i praksis.
Hvis der ikke er sammenhæng mellem de ting vi siger og det vi viser med vores kropssprog,
kan det være misvisende overfor forældrene, som derved kan få svært ved at have tillid til, at
1
Ved begrebet primære arenaer henviser vi til institutionen og hjemmet.
Side 1 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
vi som fagpersoner kan varetage deres børn på en professionel måde.
De forventninger, vi har til forældrene og som forældrene har til os som kommende
pædagoger, skal stemme overens, for at vi kan samarbejde.
Vi kan have nogle forskellige ideer om, hvad det vil sige at have en rolle som forælder eller en
rolle som pædagog, men hvis disse roller ikke bliver håndhævet i praksis, kan der opstå
uoverensstemmelser om, hvordan barnet varetages på den bedst mulige måde.
Vi ser os selv som mennesker med en stor viden og omsorg, vi gerne vil dele ud af.
Derfor vil vi blive ramt, hvis en forælder oplever ubehag ved at aflevere sit barn hos os. Det
skal være en tryg oplevelse for både os selv, forælderen og ikke mindst for barnet, som
fornemmer alt hvad der foregår mellem mor/far og pædagog.
Vi er klar over, at der er børn i institutionen, som af forskellige årsager ikke fortæller deres
forældre, hvad de har lavet i løbet af dagen, hvorfor det er vigtigt for forældre at blive
informeret om barnets dag.
I dag er der i institutionerne mange krav og forventninger til det pædagogiske arbejde. Dette
er medvirkende til at der i hverdagen kan være mangel på tid til de forskellige opgaver.
Tid er en vigtig del af det pædagogiske arbejde, og der er i dag mangel på det i den
pædagogiske praksis. Der er meget fokus på, fra BUPL’s side, at der, grundet den ringe
normering, netop går tid fra børnene, hvis blandt andet forældresamarbejdet og de daglige
pligter skal fungere optimalt.
Personligt mener vi ikke, at det er en undskyldning.
Det er de vilkår vi kommer til at arbejde under, og det ved vi!
Derfor bliver vi som kommende pædagoger også nødt til at prioritere vores tid og udarbejde
handleplaner i forhold til de ressourcer, vi nu engang får stillet til rådighed.
Vi ønsker med denne opgave at belyse, hvordan vi som kommende pædagoger kan holde
fokus på det gode forældresamarbejde i en presset hverdag, hvor tid og normering er en
manglevare.
For at kunne ”spare” tid i forbindelse med forældresamarbejdet kan det være væsentligt, at
man får kommunikeret på en forståelig måde, så man ikke ender i konflikter, der vil kræve
endnu mere tid fra både pædagoger, forældre og børn. Hertil er det derfor vigtigt, at der er
kongruens2 mellem verbal og non-verbal kommunikation.
2
Ved begrebet kongruens forstås, at der er sammenhæng mellem den verbale og non-verbale kommunikation.
Side 2 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
I samarbejde med forældrene bliver vi nødt til at beslutte, hvad hver vores rolle er, hvad det
indebærer for forældresamarbejdet og hvordan det vil komme til at påvirke barnets hverdag,
som flere gange på en dag skal skifte fra den ene arena til den anden.
Dette leder os frem til følgende problemformulering:
1.1 Problemformulering
Hvordan kan vi som pædagoger i en institution med børn i alderen 3-6 år,
være med til at holde fokus på forældresamarbejdet ved hjælp af
kommunikative metoder i en hverdag hvor tid og normering er under pres?
For at kunne besvare ovenstående problemformulering, vil vi afdække følgende spørgsmål:
- Hvordan påvirker tid og normering forældresamarbejdet?
- Hvordan påvirker henholdsvis pædagogernes og forældrenes forskellige roller
forældresamarbejdet?
- Hvad kræves der er kommunikation for at bibeholde et godt forældresamarbejde?
1.2 Afgrænsning
Vi har til denne opgave valgt at have fokus på forældregruppen til børnehavebørn i alderen 36 år.
Vi overvejede at indskrænke aldersgruppen yderligere, da der er stor forskel på, hvad
forældrene vil høre om deres børn, når børnene henholdsvis er 3 år og 6 år.
Når vi alligevel fastholder dette spring, er det fordi, det ikke er indholdet i kommunikationen,
der er væsentligt for vores opgave. Det er den måde, der kommunikeres på frem for det, der
kommunikeres om.
Vi forventer, at vores kommende arbejdspladser befinder sig i Hovedstadsområdet, hvorfor vi
har valgt at holde os til statistikker om normering på dagtilbudsområdet fra denne landsdel.
Vi er bevidste om, at forskellige typer af forældreroller kan være med til at variere behovet for
forældresamarbejdet. Dog har vi ikke taget stilling til, om det er ren børnehave eller om det er
integrerede institutioner, vi beskæftiger os med, da vi er af den overbevisning, at uanset hvor
Side 3 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
forældrene vælger at aflevere deres børn, er behovet og ønsket for forældresamarbejde ens.
Vi er bevidst om, at en stor del af forældresamarbejdet er nødvendigt for at kunne skabe en
tryg opvækst for børnene og det derfor vil være åbenlyst at have fokus på, hvordan
forældresamarbejdet påvirker barnets tarv.
Vi har i denne opgave valgt, ikke at have fokus på barnet, i forbindelse med
forældresamarbejde, men på den kommunikative del. Herunder beskæftiger vi os derfor
blandt andet med hvilke forskellige roller, der er i spil, og hvordan disse påvirker
kommunikationen mellem forældre og pædagoger.
2. Metode og begrundelse herfor
Vi har valgt at tage udgangspunkt i børn i alderen 3-6 år, da vi håber at dette vil blive vores
arbejdsområde fremover.
For at kunne besvare vores problemformulering samt underspørgsmål, vil vi benytte os af
beskrivelse af praksis i form af en case, som vil blive analyseret ud fra vores valgte teori.
Ud fra dette vil vi have fokus på de kommunikative metoder, forskellige roller og hvilken
betydning disse har for forældresamarbejdet i praksis.
Derudover vil vi i vores diskussion gøre brug af artikler fra BUPL3 af Vibeke Bye Jensen4, der
omhandler forældresamarbejde og minimumsnormering i institutionerne i dag samt
statistikker over disse normeringer.
Vi vil redegøre for Susanne Idun Mørchs5 beskrivelse af Thomas Højrups6 definition af tre
forskellige livsformer; Lønarbejderlivsformen, den karrierebundne livsform og den
selvstændige livsform. Dette vil vi gøre brug af i vores diskussion, for på den måde at få en idé
om, hvilken rolle henholdsvis pædagog og forældre påtager sig i samarbejdet og hvilken
påvirkning dette kan have.
Desuden gør vi brug af Mørchs beskrivelser af de 3 p’er, for at vi i vores analyse kan få et
indblik i, hvor pædagogen agerer i forhold til disse, når hun samtaler med en forælder.
3
BUPL Forbundet for pædagoger.
Jensen, journalist BUPL, Børn & unge.
5
Mørch (F.1963) cand. Psych. Lektor ved VIA Univercity College Pædagoguddannelsen JYDSK
6
Højrup (F.1953) Dansk etnolog. Professor ved Københavns universitet
4
Side 4 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
Ydermere vil vi beskrive og belyse Maja Røn Larsens 7 definition af de tre forældreroller;
Deltagende, forbruger og klient. Herigennem får vi et indblik i, hvordan forældre og
pædagoger positionerer sig i forhold til hinanden, samt hvilken betydning disse roller har for
forældresamarbejdet.
Dertil vil vi belyse transaktionsanalysens tre jeg-tilstande; Forældre-jeg, voksen-jeg og barnejeg. Ud fra disse vil vi analysere hvilke(n) jeg-tilstand(e) der udspiller sig i dialogen i vores
case.
Vi vil ud fra Mogens Brørups8 og Lene Hauges9 tilgang til kommunikationsbegrebet,
undersøge de tre niveauer, verbal, ekstra-verbal og non-verbal kommunikation, man kan
samtale ud fra. Dette gør vi, for ikke at skabe misforståelse om, hvordan begrebet
kommunikation skal opfattes i opgaven.
For at få indblik i hvordan en dialog påvirkes af samtalepartnerne, vil vi beskrive og belyse
transaktionsanalysens jeg-tilstande og transaktioner samt gensvarsmodellen.
Vi vil redegøre for Mogens Pahuus’10 beskrivelse af Jürgen Habermas’11 tre samtaleformer,
drøftelse, rådslagning og venskabelig snak, for på den måde at få indblik i, hvilken
samtaleform vores case udspiller sig i.
Slutteligt vil vi benytte os af Benedicte Madsens12 kommunikationstrekant om indre og ydre
kommunikation, for at få en forståelse af hvordan samtalepartnerne kommunikerer om et
givent emne.
3. Opgavens opbygning
Vores opgave er inddelt i kapitler, med overskrifter og underoverskrifter, der giver et overblik
over hvilket emne vi i det givne afsnit belyser.
Vores opgave begynder ved indledningen, hvor vi fortæller, hvad vi brænder for i forhold til
vores valgte emne.
Indledningen udmundes dernæst i en konkret problemformulering med tilhørende
7
Larsen, cand. mag. i psykologi og socialvidenskab og udviklingskonsulent i BUPL
Brørup Forfatter af kap. 15 i ”Den nye psykologihåndbog”
9
Hauge Forfatter af kap. 15 i ”Den nye psykologihåndbog”
10
Pahuus (F.1945), Mag. Art i filosofi
11
Habermas (F.1929) tysk filosof og samfundsteoretiker
12
Madsen (F.1943) Mag.scient. soc. Lektor i psykologi ved Århus universitet og leder af psykologisk institut Center for
systemudvikling
8
Side 5 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
underspørgsmål, som er væsentlige for den måde, vi har valgt at gennemgå vores opgave på,
hvilket uddybes længere nede i denne tekst.
Herefter kommer afgrænsningen og metoden, som er med til at skabe et overblik over de
tanker, vi har gjort os i forhold til opgavens målgruppe og indhold. På denne måde kan vi i
sidste ende, give en faglig begrundet konklusion på vores problemformulering.
Som nævnt, er vores opgave opbygget i kronologisk rækkefølge i forhold til vores
underspørgsmål.
Det vil sige, at afsnittene om vores teoretiske tilgang, beskrivelse af praksis, analyse,
diskussion såvel som konklusion følger samme kronologi.
Det er ikke alle afsnit der indeholder tekst om tid og normering, men i de der gør, vil dette
være første del i afsnittet.
Herefter beskrives de forskellige roller, og disses indvirkning på forældresamarbejdet.
Slutteligt beskæftiger vi os med spørgsmålet om hvad der kræves af kommunikation, for at
holde fokus på et godt forældresamarbejde.
I vores konklusion har vi foruden konklusioner ud fra hvert enkelt spørgsmål, også en samlet
konklusion, der vil være det gældende svar på vores problemformulering.
Vi afrunder opgaven med en perspektivering, der belyser yderligere relevant teori, samt hvad
man eventuelt kan gøre i praksis, for at holde fokus på et godt forældresamarbejde.
Side 6 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
4. Den teoretiske tilgang
Vi vil i følgende afsnit redegøre for den teoretiske tilgang vi har valgt at benytte os af, i
opgaven. Her vil vi redegøre for de paragraffer i lovgivningen, der ligger til grund for, at vi skal
indgå i et forældresamarbejde.
Herefter beskriver vi forskellige roller der kan have indvirkning på, hvordan pædagoger og
forældre kan agere i et forældresamarbejde.
Slutteligt redegøres for kommunikative begreber, som kan have en indflydelse på, hvordan
forældresamarbejdet bliver påvirket gennem dialog.
4.1 Roller og disses indvirkning på samarbejdet
Da vi er underlagt lovgivninger, er det vigtigt at vi har et kendskab til hvilke roller, der kan
forekomme i forældresamarbejdet.
Vi vil i det følgende derfor beskrive forskellige måder at positionere sig på overfor hinanden i
et forældresamarbejde. Det handler meget om, hvordan vi ser hinanden, og det er derfor ikke
nødvendigvis en bevidst påtaget rolle, man har. Rollerne påvirkes af hinanden indbyrdes, og
hænger dermed uløseligt sammen.
4.1.1 Lovgivning
Vi vil som kommende pædagoger bliver underlagt lovgivninger omkring dét at varetage børn,
og samarbejde med deres forældre.
Dette kommer til udtryk i dagtilbudslovens § 7, stk. 2:
”Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det
enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og
tryg opvækst.” (Hørby, 2015)
Samarbejdet bliver desuden nævnt i servicelovens § 19, stk.1:
“Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn,
unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde,
at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Dette gælder
både ved udførelsen af det generelle og forebyggende arbejde og ved den
målrettede indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte.” (Larsen, 2015)
Side 7 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
4.1.2 Livsformer
I det følgende beskrives to ud af tre13 af Højrups (Mørch, 2007) livsformer:
Lønarbejderlivsformen
Denne livsform handler om, at man arbejder for at få råd til dét, man brænder for at lave i sin
fritid. Arbejdet bliver midlet til at kunne virkeliggøre målet.
Den karrierebundne livsform
Her er arbejdet et mål i sig selv. Denne livsform kræver store personlige og faglige ambitioner,
og man realiserer sig selv gennem ens arbejde.
4.1.3 De tre p’er
De tre p’er beskrives af Mørch (Mørch, 2007). Disse kan lægge til grund for overvejelser om,
hvordan pædagogen bruger sig selv i samtale med forældre:
Det private
Dette ses ikke nødvendigvis som en konkret grænse mellem privatliv og arbejdsliv. Det skal
nærmere ses om en grænse til pædagogens psyke, private behov og følelserne. Disse grænser
er vigtige at have, for at samarbejdet med forældrene ikke bliver påvirket på en
uhensigtsmæssig måde. Det er et spørgsmål om etik og at man passer på sig selv og sine
samarbejdspartnere ved at holde sit private liv adskilt fra sit arbejdsliv.
Det personlige
Dette er sfæren for viden omkring mennesket..
Det professionelle
Her er vi i sfæren for den faglige viden omkring mennesket.
13
Den tredje livsform er Den selvstændige livsform.
Side 8 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
Nedenfor ses en figur over hvordan disse tre sfærer stilles op i forhold til hinanden.
Figur 1 – Det private, det personlige og det professionelle (Ibid, s. 158)
Som det ses på figuren, er den private sfære afgrænset af en heloptrukken linje, for at
tydeliggøre vigtigheden af, at den holdes helt for sig selv. Det er forbudt område, når man
befinder sig på arbejdspladsen.
De to andre sfærer er derimod markeret med stiplede linjer, der indikerer, at de skal
overlappe hinanden, og dermed supplere hinanden, for at få den bedste pædagog.
Hvis man kun forholder sig til den personlige sfære, kan det være svært at leve op til den
autoritetsfigur, der forventes, man er, da fagligheden i samtalerne mangler.
Hvis man derimod kun befinder sig i den professionelle sfære kan man hurtigt komme til at
virke som en distanceret pædagog, fordi man ikke gør brug af siden viden om mennesket i sin
kommunikation til omverden.
Derfor skal figuren ses som en landingsbane til et fly. Flyet skal stoppe inden det når den
inderste kerne, men det har derimod brug at kunne lande ind over både den professionelle og
personlige sfære, for at der skabes en helhed for pædagogens ageren i sit virke.
4.1.4 Forældreroller
Larsen (Jensen & Meyer, 2012) gør brug af tre definitioner af forældreroller; Forældre som
deltagere, forældre som forbrugere14 og forældre som klienter. I det følgende vil blive
beskrevet forældre som deltagere og forældre som klienter.
Selvom det er forældrene, der får rollerne tildelt, kan pædagogerne også være underlagt disse
syn, hvorfor rollerne kan have stor indvirkning på forældresamarbejdet.
14
Forældre som forbrugere – Pædagogerne bliver et serviceorgan, da forældrene betaler for deres ydelser.
Side 9 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
Mens rollerne beskrives, vil det blive klargjort, hvad et godt forældresamarbejde er.
Disse tre roller er med til at give et indblik i, hvor pædagoger og forældre står i forhold til
hinanden.
Forældre som deltagere
Forældre og pædagoger indgår forskelligt i barnets liv jævnfør dobbeltsocialisering.15 Larsen
kommer ind på dette område i forhold til kendsgerningen, at forældre og pædagoger har
forskellige positioner i barnets liv, og dermed forskellig viden om barnet. De kan derfor kun i
fællesskab, sørge for barnets trivsel. De har et fælles ansvar, som nævnt i
lovgivningsparagrafferne ovenfor. Derfor er det væsentligt at forældresamarbejdet fungerer,
og at begge parter er lydhøre og åbne overfor hinanden. Forældre og pædagoger er gensidigt
afhængige af hinanden for at kunne få et helt billede af barnet.
Forældre som klienter
Denne rolle ses næsten som modstykke til forbrugerforældrene. Hvor pædagogerne i
forbrugersynet kan føle sig kontrolleret, er det i klientgørelsen forældrene, der bliver
kontrolleret. Pædagogen her bliver opfattet i form af sin fagperson, som den der ved bedst, i
forhold til barnet, da forældre i denne kategori ofte kan have svært ved f.eks. at sætte
grænser, og skabe struktur for barnet. Pædagogen ved derfor, hvad der er bedst.
Får pædagogerne til opgave at ”kontrollere” forældrene, vil forældrene blive underkendt, og
man går glip af den viden forældrene har omkring barnet.
Som det fremgår af de tre forældreroller (som pædagogerne også kan påtage sig), vil der
opstå flest konflikter, hvis det er forbruger- eller klientrollen, der er i spil.
Det gode forældresamarbejde vil i vores opgave nu være bestemt ud fra definitionen af
”forældre som deltagere”.
Ved disse roller samarbejder pædagoger og forældre på lige fod med hinanden, og er bevidste
om, at der er forskellige sider af barnet, som de hver især er eksperter på. Her er der plads til
at høre hinanden, og hjælpe hinanden videre i dilemmaer eller konfliktsituationer.
15
Lars Dencik: Begrebet dobbeltsocialisering bruges i dagens Danmark, da børn bruger næsten lige mange timer
hjemme som i institution. Børnene har derfor overordnet to sociotoper at forholde sig til: institution og hjemmet.
(Schou og Pedersen, 2010).
Side 10 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
4.1.5 Transaktionsanalyse – Jeg-tilstande
Brørup og Hauge (Brørup, Hauge & Thomsen, 2005) beskriver begrebet transaktionsanalyse,
som vi også benævner i teoriafsnittet om kommunikation. I denne del vil vi gøre rede for de
jeg-tilstande, som danner grund for de tre transaktioner.
Transaktionsanalysen tager udgangspunkt i, at alle mennesker indeholder en helhed fordelt
på tre jeg-tilstande.
Det er vigtigt, at vi har alle tre jeg-tilstande til rådighed, så vi kan gøre brug af disse i samspil
med andre og forstå at benytte de forskellige på de rigtige tidspunkter.
Disse tre jeg-tilstande vises her stillet op som en strukturmodel.
Figur 2 - strukturmodel (Ibid. S.292)
Forældre-jeg’et
Vi er gennem opvæksten blevet påvirket af vores egne forældre og andre omsorgspersoner,
og det er gennem disse, at vores normer, fordomme, påbud og holdninger opbygges. Vi tænker
og føler sådan som vores forældre gjorde det, da vi var børn.
Dette jeg kan inddeles i to:
- Kritisk forældre (KF) og
- Omsorgsfuld forældre (OF).
Side 11 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
Voksen-jeg’et
Dette er den fornuftige del af de tre jeg-tilstande. Beslutningerne bliver taget ud fra objektive
kriterier, samtidig med at både forældre-jeg’ets og barne-jeg’ets impulser bliver hørt.
Barne-jeg’et
Dette er vores byggesten. Det er den del af os, som vi fødes med. Her gives der adgang til
kreativitet, nysgerrighed, spontanitet, føjelighed og oprørskhed.
Også denne del kan deles i to kategorier:
- Det frie barn (FB) og
- Det tilpassede barn (TB).
4.2 Kommunikation
I dette afsnit vil vi give en forståelse for, hvad det vil sige at kommunikere.
Vi har taget udgangspunkt i følgende citat, for at få en fælles forståelse af, hvilken
kommunikationsforståelse vi har forud for denne opgave:
”Ordet kommunikation kommer af det latinske communicare, som betyder at gøre
fælles. Det dækkes i øvrigt ganske godt af det danske ord meddelelse, at dele noget
med nogle.” (Brørup, Hauge & Thomsen, 2005, s. 285)
4.2.1 De tre kommunikationsniveauer
Kommunikation foregår mellem minimum to personer; en afsender og en modtager.
Derudover er der flere lag i dét at kommunikere.
Brørup og Hauge (Brørup, Hauge & Thomsen, 2005) deler kommunikation op i tre niveauer:
Verbal kommunikation, ekstra-verbal kommunikation og non-verbal kommunikation.
Verbal kommunikation
Her er der tale om, at vi kommunikerer med det sagte. Verbal kommunikation foregår altså i
samtalen. For at kunne kommunikere verbalt er det bedst, at afsender og modtager taler
samme sprog.
Side 12 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
Ekstra-verbal kommunikation
I daglig tale, er det som regel kun verbal og non-verbal kommunikation, der bliver nævnt. Men
i denne udgave tilføjes et ekstra begreb, nemlig ekstra-verbal kommunikation. Dette er måden
hvorpå det sagte siges. Det er tonelejet, tonefald og mimik.
Non-verbal kommunikation
Her er der tale om, at der kommunikeres ved hjælp af mimik og kropsholdning, altså vores
kropssprog. Non-verbal kommunikation er altså måden vores krop taler på. Det er ud fra den
non-verbale kommunikation, at afsender og modtager skaber et billede af hinanden. Med nonverbal kommunikation udtrykkes vores sindstilstand og ærlige mening. Den non-verbale
kommunikation bør dog hænge sammen med den verbale kommunikation, således at
budskabet i det kommunikerede ikke misforstås. Det er derfor vigtigt at man er bevidst
omkring sit kropssprog i en interpersonel16 samtale (socialstyrelsen, 2015).
4.2.2 Transaktionsanalyse – Transaktioner
Desuden beskriver Brørup og Hauge (Brørup, Hauge & Thomsen, 2005) transaktionsanalysen,
som er kommunikation mellem mennesker. Med dette menes, at informationer og viden bliver
videregivet fra et menneske til et andet, altså afsender og modtager. Vi kan ifølge
transaktionsanalysen kommunikere ud fra tre forskellige transaktioner; Komplementære
transaktioner17, krydsede transaktioner samt dobbelte transaktioner 18, hvoraf vi beskriver
krydsede transaktioner.
Krydsede transaktioner
Ved krydsede transaktioner misforstår samtalepartnerne let hinanden, på trods af, at de
forsøger at forstå. Vil man manipulere sin samtalepartner eller føre samtalen ind på det spor
man selv ønsker, er det denne transaktionsform, man benytter sig af.
16
Interpersonel samtale vil sige, at det er ansigt-til-ansigt relationer – begge samtalepartnere er til stede i samme
rum, og kan se hinanden.
17
Her komplementere samtalepartnerne hinanden, og samtalen kan i princippet fortsætte i al uendelighed.
18
Det handler om at man verbalt siger ét, men man mener noget andet. (Åbent og skjult kommunikation)
Side 13 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
4.2.3 Gensvarsmodeller
Ydermere beskriver Brørup og Hauge (Ibid.) tre former for gensvar med to yderpunkter i
hver, som kaldes for gensvarsmodellen.
Når man samtaler med andre, er der mange måder hvorpå man kan reagere og give respons.
Et gensvar er måden vi reagere på, på det sagte og vores reaktion vil dermed have betydning
for hele samtalen.
Den udvidende/afgrænsede
Vi kan med det udvidende gensvar give afsenderen mulighed for at uddybe og forklare det,
han er i færd med at fortælle, ved hjælp af hv-spørgsmål.
Hvorimod man med det afgrænsede gensvar styrer samtalen i en retning, vi ønsker. Afsender
får dermed ikke mulighed for, at fortælle det han ønsker, da hans svarmuligheder begrænses.
Den affektive/kognitive
Ved det affektive gensvar, er det følelserne der er i fokus. Det er her vi viser vores følelser og
eventuelt udviser bekymring for den anden.
Ved det kognitive gensvar forholder vi os derimod, til de facts der er, i det den anden
fortæller. Vi ønsker altså konkrete informationer og viden om det fortalte.
Den tildækkende/konfronterende
Ved det tildækkede gensvar er det ikke alt, der bliver fortalt. Problemet tales mindre end det
er eller nævnes ikke i samtalen.
Her er det konfronterende gensvar til gengæld med til at fortolke problemet. Med
konfronterende gensvar findes problemets kerne med det samme.
4.2.4 Tre former for samtale
Ifølge Pahuus mener Habermas (Sørensen, 2009), at kernen i kommunikation er den sproglige
formidling, altså samtalen mellem mennesker.
Han mener, at der findes tre former for samtale: Drøftelse, rådslagning og venskabelig snak.
Side 14 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
Drøftelse
Denne samtaleform finder sted, når der opstår en uventet situation og det enkelte individ har
behov for at drøfte dette med andre, for på denne måde at få en forståelse af hvad der skete i
situationen i fællesskab med andre. Vi har altså som individer behov for, gennem et
fællesskab, at få en forståelse af og en afklaring på, hvorfor situationen fandt sted og hvorfor
det skete, som det gjorde. Vi benytter os altså i denne samtaleform mest af beskrivelser og
forklaringer.
Rådslagning
Denne form finder sted når individet har behov for råd fra en anden. Dette sker når individet
havner i en situation hvor det har brug for råd til at finde ud af, hvad der i situationen vil være
det rigtige og klogeste at gøre.
Det enkelte individ har i kommunikationen, behov for et råd fra andre om hvad der er
retfærdigt og rimeligt i den givne situation. Det er i denne samtaleform vi som individer
udveksler advarsler, opfordringer, råd eller måske endda forbud og ordre.
Venskabelig snak
Dette er måden hvorpå den enkelte giver den anden et indtryk af samtalen. Hvis A
(afsenderen) af samtalen formår at få B (modtageren) til at forstå hvad A har givet udtryk for,
vil B have mulighed for, at bidrage til samtalen med erfaringer fra eget liv og dermed komme
med egne indtryk. Gennem denne samtaleform forsøger A og B at udvise oprigtighed, så de
ikke får ført hinanden bag lyset.
4.2.5 Kommunikationstrekant
Madsen (Løw, 2002) beskriver kommunikation således:
”Enhver påvirkningsproces mellem individer og samfund og mellem mennesker
indbyrdes formidles gennem kommunikation. Kort sagt: menneskeliv er utænkeligt
uden kommunikation”. (Ibid. s.152)
Side 15 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
Madsen (Ibid. 2002) mener, at begrebet kommunikation kommer i flere afskygninger. Det kan
bl.a. være samtale, samarbejde, konflikter, faglig diskussion og professionel samtale. Hun
mener at kommunikationen spiller en væsentlig rolle for menneskets opdragelse, og at det er
en yderst vigtig kompetence at besidde, når vi som mennesker skal lege, løse en opgave eller
håndtere et problem.
Madsen forklarer, med hendes figur ”kommunikationstrekanten 19 – indre og ydre
kommunikation”, hvordan der kommunikeres mennesker imellem.
Figur 3: Kommunikationstrekant - Indre og ydre kommunikation20 (Løw, 2002 s.157)
Indre og ydre kommunikation
Som tidligere nævnt, er dette en figur, der viser hvordan samtalepartnerne kommunikerer
omkring samme emne.
Figuren beskrives således: A som afsender, B som modtager, og C som det der kommunikeres
om, altså det fælles tredje. Det fælles tredje skal ses som værende det eller den der
kommunikeres om. Afsender og modtager er i kommunikationen optaget af hver deres indre
kommunikation, hvilket indikeres af de buede pile. Madsen mener med denne figur dermed,
at man i kommunikationen samtaler med sig selv indeni, parallelt med den ydre
kommunikation, da de indre følelserne påvirker den ydre dialog. Madsen omtaler den
generaliserede anden, som en indre repræsentant for den viden der vedrører ret og
rimelighed, normer og moral. (Løw, 2002)
19
Ved kommunikationstrekantens mest simple form, samtaler begge parter ved at kunne se tingene ud fra hinandens
perspektiv, for at tale om et fælles tredje.
20
Denne figur er hjemmelavet, men den stemmer overens med den figur, der er i Løw, 2002 på s. 154.
Side 16 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
5. Beskrivelse af praksis
Vores beskrivelse af praksis, udgøres af en statistik over børn og personale i daginstitutioner i
Hovedstadsområdet samt en fiktiv case.
5.1 Statistikker
Følgende er en statistik over børn og personale i daginstitutioner i Hovedstadsområdet fra
2007 til 2013.
Figur 4 Normeringsstatistik (Agger, 2015)
Personalet i statistikken er beregnet ud fra pædagogstuderende i lønnet praktik, PAU-elever,
pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter (PAU og PGU), støttepædagoger
samt mellemledere.
5.2 Case
Følgende er en fiktiv case inspireret af vores praktikperioder 21 i dagsinstitutioner.
Lara på 4 år går på stuen Himmelhunden. Hun bor sammen med sin mor (Kamilla), der
arbejder som sygeplejerske, men som på nuværende tidspunkt er på barsel med lillebror på 3
måneder, og hendes far (Klaus) som arbejder som falckredder.
Pædagogerne har gennem de sidste tre måneder oplevet, at Lara ofte bliver afleveret omkring
klokken 11, hvor fokus er på den forestående frokost.
Tidspunktet gør at pædagogerne er optaget af at dække borde med to børn og holde samling
med resten af børnegruppen, indtil maden er serveret. Der er derfor ikke ledige hænder til at
21
Trods inspiration fra vores praktikperioder er navnene i casen opdigtede jævnfør forvaltningslovens kapitel 8, § 27.
Side 17 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
tage i mod Lara på en ordentlig måde. Lara reagerer disse dage med at være indelukket og
sætte sig ned uden for rundkredsen, og hun vil ikke deltage i samtalerne eller sangene.
Derudover bliver Lara også hentet som et af de sidste børn.
Pædagogerne har taget problemstillingen om Laras sene dage op på et stuemøde, fordi de
samtidig har lagt mærke til, at hendes lyst til og mulighed for at socialisere sig med de andre
børn, er dalende.
De beslutter derfor at få moderen i tale en dag, efter Lara er blevet afleveret.
Lara bliver afleveret klokken 11 og sætter sig ved siden af børnegruppen.
Pædagogen kigger på uret, sukker og henvender sig til Kamilla: ”Kamilla har du tid et øjeblik
til en hurtig samtale?” – Pædagogen nikker hen mod personalestuen. ”Vi kan lige gå ind i
personalestuen, hvis du kan?”
Kamilla smiler og nikker, mens hun siger ”Ja da”.
Inde i personalestuen sætter pædagogen sig skråt overfor Kamilla i sofaen.
Pæd: ”Vi har lagt mærke til, at Lara bliver afleveret og hentet meget sent de fleste dage. Og vi
ville høre dig, om du har tænkt over, hvordan det påvirker Lara?” – Pædagogen sidder lænet
tilbage i sofaen, med hænderne i skødet, og kigger på Kamilla.
Kamilla: ”Ehm. Hvad mener du med, om det påvirker Lara?” spørger hun undrende.
”Altså vi har jo nydt, at vi ikke skulle skynde os sådan om morgenen, efter lillebror er
født. Så jeg synes, hun virker glad. Vi har endelig fået tid til at lege sammen. Min mand og jeg
er ikke så tit hjemme samtidig i dagtimerne, og eftermiddagene er jo derfor lidt travle. Derfor
har det været rart at kunne slappe af om morgenen.” – Kamilla sukker lettet og smiler til
pædagogen.
Pæd: ”Jeg kan godt forstå, I har nydt formiddagstimerne sammen. Men det påvirker ikke Lara
på en hensigtsmæssig måde, i forhold til at komme ind i fællesskabet, når hun er her.” Siges
med en undertone af at pædagogen gerne vil have Kamilla til at forstå budskabet.
Pædagogen fortsætter: ”Lara bliver meget indelukket og holder sig uden for samlingen, når
hun bliver afleveret sent. Hun ankommer i en situation, hvor vi som pædagoger ikke kan være
til stede for hende og hendes behov, da vi har vores fokus på den forstående frokost. De andre
børn er koncentreret om samlingen, og Lara bliver derfor ikke mødt af de samme glade smil
og hilsner, som hvis hun kommer fra morgenstunden af. Og så er det jo også sådan at børnene
som regel har dannet dagens legegrupper på det her tidspunkt, og efter maden fortsættes
Side 18 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
legene på legepladsen. Derfor er det ikke altid, at Lara har nogle at lege med, med det samme.
Hun skal lige finde en gruppe, der leger noget, hun vil være med i, og som hun må være med
til.”
Kamilla har lænet sig tilbage i sofaen, og sidder med let åben mund og et forvirret udtryk i
øjnene. Hun kigger undrende på pædagogen: ”Jeg har slet ikke opfattet, at Lara ikke leger med
nogle herovre? Når jeg spørger hende, hvordan hendes dag har været, svarer hun altid glad, at
det har været en god dag, og fortæller også gerne, hvem hun har leget med.”
Pædagogen sukker: ”Det er jo heller ikke fordi, at Lara ikke leger med nogle, hun finder som
regel nogle at være sammen med, men hun skal altid tilpasse sig deres lege. Hun kan ikke
være med til at skabe legen. Lara er i institutionen senere end de andre børn, og bliver der,
efter de andre børn er blevet hentet. Derfor kan det være svært at være del af et fællesskab,
fordi hun ikke har lige så mange timer at lege med de andre børn i, som størstedelen af resten
af børnegruppen.” – Siges med en undertone af, at pædagogen har en faglig viden, som her gør
sig gældende for barnets trivsel og udvikling. Samtidig med at pædagogen kigger seriøst på
Kamilla, for at pointere, at det er vigtigt, at tage det seriøst.
Kamilla: ”Men hvad gør jeg så? Vi hygger os jo om morgenen, og jeg vil være ked af at give slip
på den tid, jeg har med min pige.” Moren har fået en anelse våde øjne, og kigger desperat på
pædagogen.
Pædagogen har sat sig med rank ryg, armene over kors og har et blik i øjnene, der viser
pædagogens frustrationer over samtalens længde: ”Vores vurdering er, at du må komme dig
over de dejlige morgener, og have fokus på Lara i stedet. Det er ikke hendes behov, der bliver
tilgodeset i længden. Det vil til gengæld være af skadende karakter, hvis hun fortsætter med at
komme sent, og derfor ikke kan socialisere sig ordentligt i et fællesskab.
Vi anbefaler i stedet en ugentlig fridag med Lara. Det er fint nok, hvis resten af dagene er mere
normale. På den måde har hun fire dage til at være med i børnehaven sammen med alle
vennerne og en hel dag, hvor hun kan hygge sig med dig, og nyde at du har tid til hende, mens
du er på barsel.”
Pædagogen rejser sig op: ”Så er det ikke bare sådan vi lige gør det?” siger hun med et smil.
Kamilla: ”Øhm jo, det må det jo så være.” Hun kigger forvirret ned i gulvet og hun ved ikke
hvor hun skal gøre af sine arme.
Pædagogen går hen og åbner døren og siger tak for i dag. Hun løber ned på stuen lige så snart,
at Kamilla er gået forbi hende.
Side 19 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
6. Analyse
I vores analyseafsnit tager vi udgangspunkt i vores redegjorte teori. Herved kan vi benytte os
af forfatterens begreber på vores case i forhold til, hvordan rollerne og kommunikationen har
en indvirkning på samtalen og dermed forældresamarbejdet.
6.1 De tre p’er
Ifølge Mørchs beskrivelse af de tre p’er, er følgende udsagn baseret på viden om mennesket:
”Jeg kan godt forstå, I har nydt formiddagstimerne sammen.” og pædagogen befinder sig
dermed ganske kort i den personlige sfære.
Herefter bevæger pædagogen sig overvejende i den professionelle sfære, da hun benytter sig
af sin faglige viden, for at få Kamilla til, at forstå problemets alvor. Hun bruger ifølge Mørch sin
faglige viden ved, at informere om, at Lara ankommer på et hektisk tidspunkt, hvilket
resulterer i, at Lara bliver indelukket og holder sig udenfor fællesskabet.
Pædagogen forklarer de professionelle argumenter, tilsyneladende uden yderligere forsøg på,
at forstå Kamillas behov. De mange argumenter, der benyttes, indikerer at pædagogens
professionalisme er det vigtigste element for denne samtale, og at efterfølgende aftaler skal
indordnes herunder.
Ifølge Mørchs begreb om den personlige sfære, som vil sige, at man har et kendskab til
mennesket, forsvinder dette kendskab, da pædagogen siger: ”Vores vurdering er at du må
komme dig over de dejlige morgener”.
Pædagogen har vurderet, hvad Lara har behov for, og viser derfor ikke interesse i, hvordan
det kan hænge bedst sammen med Laras familieliv.
Pædagogen fremstår negativ i sin henvendelse til forælderen, da hun allerede inden samtalens
begyndelse sukker og kigger på sit ur. Ifølge Mørch befinder pædagogen sig i den private
sfære, da hun ved at sukke, udviser privat irritation overfor Kamilla. Ifølge Mørch befinder
pædagogen sig ikke i den personlige sfære, da hun ikke tager hensyn til, hvordan hendes suk,
påvirker Kamilla. Samtidig henviser den professionelle sfære sig til, at man agerer
professionelt, hvilket et suk ikke fremstår som. Al irritation fra pædagogens side, skal ifølge
Mørchs tre p’er holdes uden for samtalen, for at samtalen forløber professionelt.
Pædagogen befinder sig dermed hverken i den professionelle eller personlige sfære.
Side 20 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
6.2 forældreroller
Som skrevet i teoriafsnittet om forældreroller, er det ifølge Larsen både forældre og
pædagoger, der kan være underlagt roller.
Pædagogen henvender sig til Kamilla efter et kig på uret og et suk. Pædagogen ved, at
samtalen er nødvendig, men tiden er ikke den bedste, da der snart er frokost.
Alligevel argumenterer Larsen for, at begge parter agerer ud fra den deltagende rolle, da både
pædagog og forælder går med til at afholde og gennemføre samtalen.
Hvis vi tager udgangspunkt i vores case om Laras mor Kamilla og pædagogen, vil det ifølge
Larsen fremgå, at der sker en udvikling i samtalen. Denne udvikling resulterer i, at samtalen
bevæger sig væk for det gode forældresamarbejde, hvor forælder og pædagog deltager aktivt
på lige fod, for at skabe en tryg hverdag for Lara. Denne udvikling ses ifølge Larsen da
pædagogen holder op med at spørge ind til Kamilla og hendes tanker om situationen frem for
at pædagogen egenrådigt bestemmer samtalens udvikling. Her bevæger pædagogen sig, ifølge
Larsen fra deltager- til klientrolle, hvor pædagogen fremstår kontrollerende over for
forældrene.
Pædagogen beder Kamilla direkte om at ”komme sig over” de sene morgener, da hun ikke
mener, at det ikke gør noget godt for Lara. Ifølge Larsen tager pædagogen ikke hensyn til, at
Kamilla har en viden om, hvad Lara har brug for derhjemme.
Kamilla godtager pædagogens vidende rolle og spørger hende derfor til råds, om hvad
løsningen kan være. Kamilla bliver dermed ifølge Larsen, klientgjort af pædagogen, da
pædagogen af uvisse årsager skifter fra deltagende rolle til klientrollen.
6.3 Transaktionsanalyse – Jeg-tilstande
I forbindelse med vores transaktionsanalyse gengivet af Brørup og Hauge, vil vi i dette afsnit
analysere, hvilket jeg, der er i spil i samtalen mellem pædagogen og Kamilla.
I begyndelsen af samtalen befinder Kamilla sig, ifølge Brørup og Hauge i forældre-jeg’et, hvor
hun agerer ud fra det omsorgsfulde forældre-jeg. Dette ses ved at Kamilla tager hensyn til sine
egne og Laras behov for kvalitetstid, da hun selv er opvokset i en familie, hvor tiden sammen
blev prioriteret. Det er derfor svært for Kamilla at acceptere, at eftermiddagene er travle.
Side 21 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
Pædagogen forsøger gennem hele samtalen at holde sig til facts og argumenter for, hvorfor
Lara ikke har godt af at have de sene dage i institutionen, og pædagogen befinder sig derfor,
ifølge Brørup og Hauge i voksen jeg’et.
Pædagogen er opdraget med normen om, at en ”arbejdsdag” hedder fra 8-16, og hun har
derfor svært ved at se det positive i Kamillas valg. Pædagogens holdning er derfor, at Lara bør
være i institutionen i samme tidsrum. Ifølge Brørup og Hauge er pædagogens viden ud fra
voksen-jeg’et derfor blandet sammen med det kritiske forældre-jeg, som har mere fokus på
normer og holdninger.
Kamilla bliver gennem samtalen påvirket af pædagogens jeg, og hun ender med at bevæge sig
fra det omsorgsfulde forældre-jeg til det tilpassede barne-jeg. Kamilla føjer derfor, ud fra
Brørups og Hauges jeg-tilstande, pædagogen i hendes anbefaling om en ugentlig fridag.
6.4 De tre kommunikationsniveauer
Ud fra Brørup og Hauges teori om de tre kommunikationsniveauer, bevæger samtalen mellem
pædagogen og Kamilla sig på alle tre niveauer. Dette ses blandt andet i casen, hvor pædagogen
har sat sig med rank ryg, armene over kors og et blik i øjet, der udviser hendes frustration
over samtalens længde. I denne situation hænger pædagogens verbale, ekstra-verbale og nonverbale kommunikation sammen, da det sagte, tonelejet og kropssproget ifølge Brørup og
Hauge stemmer overens.
Hvis vi ser på casens udvikling med øje for, hvordan pædagogens kommunikation udvikler sig
gennem samtalen, ses en tydelig forandring af den ekstra-verbale og non-verbale
kommunikation. Ved samtalens start sidder pædagogen tilbagelænet, med hænderne i skødet.
Her udviser hun interesse i, sammen med Kamilla, at finde en løsning, der er bedst for Laras
trivsel i institutionen. Dog bliver pædagogen, i løbet af samtalen, mere og mere lukket og
afvisende i sit kropssprog, i og med at pædagogen sidder med armene over kors og
undertoner af at hun som pædagog ved bedst.
Pædagogens måde at kommunikerer på, påvirker Kamilla. Dette ses ifølge Brørup og Hauge
ved, at Kamilla begynder samtalen meget forklarende, men som samtalen skrider frem bliver
hun mere og mere indelukket og undrende over pædagogens måde at formidle på, hvilket ud
fra Brørups og Hauges beskrivelse af non-verbal kommunikation kommer til udtryk, da hun
sidder tilbagelænet med let åben mund og et forvirret udtryk i øjnene. Samtidig viser Kamillas
kropssprog, at hun ikke føler sig tryg i samtalen, da hun spørger pædagogen, hvad hun så skal
Side 22 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
gøre. Her sidder Kamilla med våde øjne og udviser på den måde med sit kropssprog, at hun
har brug for råd og støtte.
I stedet for at udvise empati og forsøge at finde en løsning, der passer alle parter, kommer
pædagogens frustrationer til udtryk gennem alle tre niveauer af kommunikationen, ved at hun
sætter sig med armene over kors. Med armene over kors viser pædagogen ifølge Brørup og
Hauge, at hun er lukket. Hun er ikke længere interesseret i, at man i fællesskab skal finde en
løsning. Samtidig benytter hun den verbale kommunikation til bevidst at overse Kamillas
behov for de rolige morgener, ved at sige: ”Vores vurdering er, at du må komme dig over de
dejlige morgener og have fokus på Lara i stedet”. Her kommer den ekstra-verbale
kommunikation til udtryk ved, at pædagogens toneleje bliver hårdt og koldt. I og med at
pædagogen afslutter samtalen, ved at sige: ”Så er det bare sådan vi lige gør det” med et smil,
stemmer hendes verbale og non-verbale kommunikation ikke overens. Hun viser med sit
kropssprog at hun er glad og tilfreds, men det verbale og ekstra-verbale kommunikation viser
det modsatte. Der er dermed ifølge Brørup og Hauge, uoverensstemmelse med pædagogens
verbale, ekstra-verbale og non-verbale kommunikation i slutningen af samtalen mellem
pædagogen og Kamilla.
6.5 transaktionsanalyse – Transaktioner
Hvis vi ser på Brørup og Hauges beskrivelse af transaktionsanalysen, som beskrevet i
teoriafsnittet, at kommunikationen er mellem mennesker, sker kommunikationen mellem
Kamilla og pædagogen ud fra krydsede transaktioner. Dette sker ifølge Brørup og Hauge, i det
pædagogen sørger for, at føre samtalen i en retning hun ønsker, for at få et resultat hun selv
finder brugbart. Hun er generelt manipulerende gennem hele samtalen. Dette er hun blandt
andet ved bevidst, at overhøre de forklaringer Kamilla kommer med, for på den måde at føre
samtalen i den retning hun ønsker. Derudover benytter pædagogen sig af Brørups og Hauges
begreb krydsede transaktioner, når hun anbefaler at Lara i stedet for at blive afleveret så sent
kan få en ugentlig fridag, uden tanke for om dette er en mulighed for Kamilla og den øvrige
familie.
Side 23 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
6.6 Gensvarsmodeller
Pædagogen i casen benytter sig af Brørups og Hauges begreb, den afgrænsede gensvarsmodel,
idet hun ikke lader Kamilla forklare, hvad hun ønsker for Lara og situationen. Pædagogen
afgrænser Kamillas muligheder for at svare pædagogen og dermed at kunne udtrykke sine
ønsker for en forbedring af Laras situation i børnehaven. Dette ser vi flere eksempler på i
casen, blandt andet i slutningen af samtalen, hvor pædagogen rejser sig op og siger: ”Så er det
bare sådan vi lige gør det?”
I netop dette tilfælde giver pædagogen ifølge Brørup og Hauge, ikke Kamilla mulighed for at
udtrykke sine egne meninger og holdninger, og dermed selv at komme med et forslag eller
løsning til problemet. Dog bliver der i løbet af samtalen, brugt følelser, altså det affektive
gensvar, i og med Kamillas svar er baseret på hendes følelser. Pædagogen formår ikke at
udvise respekt over for Kamillas følelser, men bruger i stedet Brørups og Hauges begreb om
den kognitive gensvarsmodel, til at svare Kamilla. Pædagogen negligerer dermed Kamillas
følelser, ved at hun gør brug af det kognitive gensvar, som er baseret på viden og fakta. Da
pædagogen allerede ved samtalens start er klar over hvad problemets kerne er, benytter hun
sig dermed, ifølge Brørup og Hauge af det konfronterende gensvar i hendes tilgang til Kamilla.
Dette gør hun, da hun mener at problemet i situationen er, at Lara bliver afleveret for sent.
Hun har altså på forhånd fortolket situationen og konfronterer Kamilla med det, hun selv
anser for værende problemet, allerede i samtalens start.
6.7 De tre samtaleformer
Hvis vi ser på casen ud fra Pahuus’ beskrivelse af de tre samtaleformer benytter pædagogen
og Kamilla sig af rådslagning og drøftelse.
Drøftelsen finder ifølge Pahuus sted, i og med at pædagogen har behov for at drøfte
situationen med Kamilla. Pædagogen har brug for at finde frem til, hvorfor Lara ikke afleveres
og hentes tidligere og har derfor i drøftelsen brug for en forklaring på, hvad der sker og
hvorfor.
Rådslagningen i samtalen finder sted ved, at Kamilla har brug for råd til, hvordan hun løser
den givne situation bedst muligt, så alle parter er tilfredse. Kamilla har ifølge Pahuus altså
brug for, at finde ud af, hvad der er retfærdigt og rimeligt at gøre. Dette får hun hjælp til fra
pædagogen, så de kan være fælles om, at finde en løsning, der ikke bør gå ud over Lara og
Side 24 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
familien samt at det stemmer overens med, hvad der forventes fra institutionens side.
6.8 Kommunikationstrekant
Vi kan sammenligne Pahuus’ samtaleform drøftelse, med Madsens teori om kommunikation i
forhold til professionel samtale samt faglig diskussion.
Madsens professionelle samtale ses i casen da, pædagogen ved samtalens begyndelse, har
Laras trivsel for øje og holder dermed samtalen på det professionelle niveau uden at blive
personlig. Samtidig holder hun sig til den faglige diskussion, i og med hun har en faglig viden
om, hvad der er bedst for Lara i institutionen.
Ud fra Madsens indre og ydre kommunikationsmodel, kommunikerer pædagogen og Kamilla
om samme emne nemlig Lara og hendes trivsel. Dog kommunikerer de om Lara ud fra
forskellige perspektiver, da de ikke er enige om, hvad der er bedst for hende. Pædagogen
kommunikerer altså med et fagligt og professionelt perspektiv, hvorimod Kamilla
kommunikerer med et personligt perspektiv. Indholdet i samtalen forstås ifølge Madsen
forskelligt, da pædagogen og Kamilla har forskellige baggrunde og livserfaringer. Kamillas
indre følelser påvirker hendes ydre kommunikation, da hun er bange for at blive dømt som en
dårlig forældre, hvilket indikeres ved at Kamilla spørger: ”Men hvad gør jeg så?” med våde
øjne som viser, hun føler, hun prioriterer forkert i forhold til, det pædagogen anbefaler.
Pædagogen er ifølge Madsen den generaliserede anden, da hendes normer taler for, at en
hverdag for et børnehavebarn er fra 8-16 og ikke fra 11-17.
Side 25 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
6.9 Opsummering af analyse
Følgende tabel viser et overblik over hvilke begreber vi har brugt til at analysere henholdsvis
pædagogen og forælderen med i forbindelse med at se på, hvordan de hver især spiller
sammen i forældresamarbejdet.
Pædagog
Forælder
Susanne Idun Mørch:
Maja Røn Larsen:
- De tre p’er
- Forældreroller; Deltager, forbruger og
klient.
Maja Røn Larsen:
Mogens Brørup og Lene Hauge:
- Forældreroller; Deltager, forbruger og
- Transaktionsanalyse – Jeg-tilstande
klient
- De tre kommunikationsniveauer
Mogens Brørup og Lene Hauge:
Mogens Pahuus:
- Transaktionsanalyse – Jeg-tilstande
- De tre former for samtale
- De tre kommunikationsniveauer
- Transaktionsanalyse – Transaktioner
Mogens Pahuus:
Benedicte Madsen:
- De tre samtaleformer
- Kommunikationstrekant
Benedicte Madsen:
- Kommunikationstrekant
Side 26 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
7. Diskussion
7.1 Tid og normering
Vi er blevet inspireret af de to artikler, ”Forældre er godt tilfredse”22 (Jensen, 2010) samt
artiklen om minimumsnormeringer23 (Jensen, 2015) fra BUPL, da dette er et emne der er
meget fokus på i dag. Samtidig påvirker normeringerne pædagogernes tid, hvilket kan have en
indvirkning på forældresamarbejdet.
Derudover har vi i vores praktikker oplevet, hvor intenst det er at arbejde i en daginstitution
og forsøge at få tingene til, at gå op i en højere enhed. For at kunne bibeholde et godt
forældresamarbejde, mener vi at det er vigtigt at pædagogerne har tid til, at samtale med
forældrene. Men for at dette kan lade sig gøre, mener vi, at en organiseret, struktureret og
prioriteret hverdag er yderst vigtig.
I artiklen “Forældre er godt tilfredse” beskrives hvorledes forældre i dag ser pædagoger og
det pædagogiske arbejde. I artiklen beskrives to slags forældre: de der er forstående overfor
det tidspres pædagogerne arbejder under, grundet de krav de stilles af kommune og regering,
samt de forældre der ikke er. Der er stor forskel på hvordan disse forældre opfatter
pædagogernes indsats og faglighed. Det er her tid og normering spiller en stor rolle.
Vi har i løbet af opgaven undersøgt hvordan normeringen ser ud i daginstitutioner i
22
Resume af ”Forældre er godt tilfredse”
Fagbladet BUPL har i år 2010 udgivet et temablad om forældresamarbejde.
Heri forefindes artiklen ”Forældre er godt tilfredse”, som afstedkommer af en undersøgelse foretaget af 794
forældre i børne- og unge området.
I denne artikel kommer forældre med deres syn på, om hvorvidt de er tilfredse med forældresamarbejdet i deres
barns institution.
23
Resume af BUPL, minimumsnormeringer
Fagbladet BUPL har i år 2015 haft stor fokus på minimumsnormeringer i forhold til den forestående børnepakke,
som blev varslet ved årsskiftet.
I en artikel herom beskriver BUPL at de ønsker en nedre grænse for, hvad der skal være acceptabelt for
pædagogers arbejdsbyrde, og de er kommet frem med 1:3 og 1:6 (1:3 og 1:6 betyder at der er henholdvis 1
voksen til 3 børn i vuggestuen og 1 voksen til 6 børn i børnehaven.) løsningen.
Deres argument herfor er blandt andet, at der skal skabes tid til kvalitet.
Side 27 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
Hovedstadsområdet og har herigennem fundet frem til, at normeringerne i netop vores
område er nogle af de bedste i landet, med en normering på 6.0 børn i alderen 3-5 år, pr.
voksen. Da den statistik vi har valgt at beskæftige os med, medregner både
pædagogstuderende og PAU-elever, kan det diskuteres om hvorvidt at studerende og elever
skal tælles med i statistikken. Da institutionen ikke er garanteret en studerende, mener vi
derfor ikke, at de bør ikke kunne medregnes i statistikkerne. Samtidig antages mellemledere i
statistikken til at bruge mere end 50% af deres arbejdstid på pædagogisk arbejde, hvilket kan
variere fra kommune til kommune og dermed udgør en usikker faktor. Det kan derfor
diskuteres om disse statistikker stemmer overens med virkeligheden.
Da regeringen ved nytårsskiftet 2015 varslede ny børnepakke, oplevede vi, at mange var
optimistiske omkring dette. Flere penge er lig med flere hænder og dermed mere tid til
børnene. BUPL har sammen med forældre, forskere og interesserede partier, indtil regeringen
fremlagde børnepakken d. 21/5-2015, forsøgt at få regeringen til, i børnepakken at vedtage
minimumsnormeringer på 1:3 samt 1:6. Dette ønske er dog ikke opfyldt, da regeringen er
bange for, at minimumsnormeringen vil blive en sovepude (Jensen, 2015), fordi der er nogle
kommuner der har bedre normeringer end den ønskede minimumsnormering. Men hvordan
vil minimumsnormeringen kunne blive en sovepude, når normeringerne landet over i
gennemsnit ligger på 6.7 barn pr. voksen? Vi er klar over, at blandt andet Københavns
kommune, som vi har haft vores fokus på opgaven igennem, ligger rigtig flot med deres
gennemsnitlige normeringer, men i og med at dette er en gennemsnitsudregning, vil der altid
være steder, hvor dette kan forbedres. Vi anser forslaget om minimumsnormeringen for en
god idé, da det kan være med til at give pædagoger mere tid i hverdagen til både børn og
forældre. Jo flere voksne der er på en stue - med det samme antal børn som nu vel og mærke jo nemmere vil det være for en enkel voksen at gå fra i forhold til at afholde forældresamtaler
med mere.
Vi mener at pædagogen i vores case, er et godt eksempel på, hvordan pædagoger i dag kan
komme til at lade deres frustrationer over manglende tid, gå ud over forældrene. Hvis der i
institutionen, hvor stuen Himmelhunden er, havde været en god normering, havde der
sandsynligvis været tid til at tage imod Lara, selvom hun ankom senere end de andre børn,
samt hjælpe hende ind i børnefællesskaberne. Dermed kunne samtalen måske helt have været
undgået.
Side 28 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
Ud over at det altid bliver nemmere med ekstra hænder, handler det pædagogiske arbejde
også om stillingstagning og prioritering.
Hvis pædagogen havde taget stilling til, at der ikke var tid til en forældresamtale lige inden
frokost, burde hun dermed også have vurderet og prioriteret at være hos børnene. Havde hun
haft dette for øje, kunne hun have aftalt et møde med forældrene, som havde være mere
hensigtsmæssig.
7.2 Livsformer
Hvis vi tager udgangspunkt i Højrups tre livsformer i forhold til casen, ser vi et forældrepar,
der begge har et arbejde med skiftende arbejdstider.
Forældrene indgår nok ikke i den gængse forståelse af, hvad den karrierebundne livsform er
alligevel vil vi argumentere for, at forældreparret lever ud fra denne livsform, eftersom de
begge vælger at blive i deres stillinger, som kan have meget sene og skiftende arbejdstider.
Vi mener ikke, at det er optimalt i en familie, hvis man ønsker, at have kvalitetstid sammen
som en hel familie. Når begge forældre arbejder aften-/nattevagter, vil de sjældent være
hjemme samtidig, og deres tid sammen, vil derfor være begrænset.
Lønarbejderlivsformen vil være en mere oplagt livsform at befinde sig i. Hvis tiden sammen
som familie var så vigtig for dem, som Kamilla giver udtryk for i hendes samtale med
pædagogen, kan de overveje om den ene eller begge forældre kan skifte arbejdsplads, for at få
nogle arbejdstider, som passer sammen med den tid, de ønsker at bruge sammen som familie.
7.3 De tre p’er
I vores case ser vi en pædagog, der bevæger sig overvejende i den professionelle sfære.
Hendes kendskab til mennesker og deres behov kommer ikke til udtryk i pædagogens
kommunikation med Kamilla.
Vi får ikke nogen baggrundshistorie for pædagogen, og det er derfor svært at give et konkret
svar på, hvorfor hun ikke formår at aktivere hendes personlige sfære i den givne situation i
dette forældresamarbejde.
Hvis pædagogen gennem længere tid har set sig sur eller irriteret over det sene aflevering
tidspunkt, kan det ske, at hun ikke får lukket af for hendes frustration inden samtalen, og at
det derfor bliver pædagogens private følelser, der styrer samtalen skjult gennem
professionelle argumenter, frem for at det er hendes medmenneskelighed.
Side 29 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
Det behøver ikke at være, fordi pædagogen har set sig sur på Kamilla, men at hun måske har
haft et stort skænderi med et familiemedlem eller en kollega.
Uanset hvad årsagen er, så mener vi, at pædagogen griber samtalen uprofessionelt an i
forhold til hendes tilgang til Kamilla, da hun på intet tidspunkt har taget højde for den
situation Kamilla befinder sig i. Pædagogen sætter sig ikke ud over sine egne behov for finde
en løsning, der passer til bedst for alle parter
7.4 Forældreroller
I analysen skriver vi, at pædagogen af uvisse årsager ændrer rolle fra den deltagende rolle til
klientrollen. Vi tænker at dette kan hænge sammen med tid og normering.
For at kunne opretholde et forældresamarbejde, hvor begge parter er deltagende på lige fod,
kræver det nemlig, at tid og normering hænger sådan sammen, at man kan prioritere
forældresamarbejdet.
Hvis pædagogen ikke føler, at hendes tid rækker til en forældresamarbejde lige inden frokost,
kan dette være med til at skabe en dårlig stemning fra pædagogens side fra begyndelsen af.
Hvis pædagogen ikke har tid til at sætte sig ind i Kamillas familiesituation, kompenserer hun
herfor ved at benytte sig af faglige argumenter for, hvorfor Lara skal afleveres tidligere.
Vi mener dog, at hvis hun ikke følte for, at samtalen lå på et tidspunkt, der kunne forsvares
pædagogisk, kunne pædagogen have indkaldt Kamilla til et møde, på et tidspunkt, der passede
ind i stuens skema. I netop denne situation, går moderen hjemme på barsel, hvorfor det bør
være muligt for hende, at udvise fleksibilitet i forhold til at få den pædagogiske hverdag til at
hænge sammen. På denne måde ville begge parter kunne have forholdt sig til samarbejdet på
en deltagende måde, og det ville have været nemmere at sætte tid af til at blive enige, frem for
at den ene overrumpler den anden.
Det kan også være interessant, at se på, hvordan samtalen ville være foregået, hvis Kamilla
havde reageret på en anden måde.
Hvis Kamilla i stedet var gået i forsvarsposition, og agerede ud fra en forbrugerrolle, ville
Kamilla sandsynligvis have nævnt, at hun rent faktisk betaler for at Lara går i institutionen, og
at pædagogerne derfor ikke kan bestemme over deres tid. De skal være til rådighed for hende
i hele institutionens åbningstid.
Derudover kan det tænkes, at Kamilla ville have påpeget, at det jo er pædagogernes job, at
Side 30 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
sørge for, at alle børnene kommer godt ind i fællesskabet, uanset hvad tid børnene bliver
afleveret.
Hertil må vi erkende os enige - det er pædagogernes job, at få samtlige børn ind i fællesskabet.
Det kan være en hård og tidskrævende opgave, men uanset hvad, så er det pædagogernes
arbejde.
Til trods for, at det er pædagogernes job, ville et deltagende forældresamarbejde kunne være
med til, at de fandt en fælles løsning.
7.5 Transaktionsanalyse – Jeg-tilstande
I vores analyse nævner vi, at pædagogens og Kamillas opdragelse og opvækst kan have noget
at gøre med deres måder at reagere på. Men er det rent faktisk den måde de hver især er
opdraget på, der påvirker samtalen?
Måske har pædagogen bare haft en dårlig dag, der påvirker hendes humør, så hendes kritiske
forældre-jeg får taget overhånd.
Kamilla er måske slet ikke opvokset i en familie, hvor de havde meget tid sammen. Måske
havde hendes familie ikke særlig meget tid sammen, hvorfor Kamilla ønsker at ændre dette i
forhold til hendes egen familie. Kamilla ender i slutningen af samtalen med, at føje og tilpasse
sig pædagogen, hvorfor hun agerer i det tilpassede barne-jeg. Hvordan ville situationen være
endt, hvis Kamilla var blevet i det omsorgsfulde forældre-jeg?
Så havde hun måske ikke givet efter for pædagogens insisterende anbefaling. Kamilla kunne
dermed selv komme med forslag og være konsekvent omkring hvad hun som mor, anså for
værende bedst for Lara.
7.6 De tre kommunikationsniveauer
I samtalen mellem pædagogen og Kamilla er det primært hos pædagogen, vores fokus ligger,
da det er her, vi ser inkongruens mellem den verbale og den non-verbale kommunikation.
Hvis pædagogens kropssprog stemte overens med det hun sagde, var Kamilla nok ikke blevet
så overrasket i forhold til pædagogens pludselig afslutning på samtalen. Hvis pædagogen
gennem hele samtalen havde taget højde for, at hun i sit kropssprog og ekstra-verbale
kommunikation virkede meget lukket i forhold til hendes talesprog, havde det været
nemmere for Kamilla at forholde sig til det, som pædagogen fremlagde. Det ville samtidig have
været nemmere for Kamilla at kommentere på det, i stedet for at indvillige i et løsningsforslag,
Side 31 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
som hun måske ikke selv finder helt optimalt.
Vi mener, at man som professionel pædagog, er nødsaget til, at være opmærksom på, hvordan
man kommunikerer. For at undgå misforståelser og kedelige situationer, som den vi ser i
casen, er det yderst vigtigt, at man er opmærksom på, om den verbale og non-verbale
kommunikation stemmer overens.
7.7 Gensvarsmodeller
Hvis pædagogen havde brugt det udvidende gensvar i samtalen med Kamilla i forhold til
afgrænsende gensvar, havde Kamilla havde haft mulighed for at komme med
tilbagemeldinger, i forhold til, hvad der passer hende og hendes familie bedst samt have været
med i beslutningstagningen om den løsning, som pædagogen valgte.
Vi mener ikke, at en samtale som denne, skal foregå ud fra følelserne, men som menneske er
det svært at lægge følelserne bag lås og slå. Hvilket vi heller ikke mener, vi skal, da vores
medmenneskelighed dermed forsvinder.
Hvis pædagogen havde taget stilling til, at Kamilla sidder med våde øjne på et tidspunkt, og
svarer i forhold til den affektive gensvarsmodel, havde samtalen haft et andet fokus end
pædagogens fakta.
Sammen med det kognitive gensvar, benytter pædagogen sig også af det konfronterende
gensvar i hendes tilgang til Kamilla i det, at pædagogen hurtigt får afklaret, hvor problemets
kerne befinder sig - nemlig at Lara bliver afleveret for sent.
Men hvor ligger problemet egentlig? Er det for sen aflevering der gør, at Lara ikke kommer
ind i et fællesskab, eller er det normeringen, der ikke er god nok til at kunne varetage en sen
aflevering?
Det lader til at pædagogen havde besluttet sig for, hvor problemet lå allerede inden samtalens
begyndelse, men hvis hun havde lyttet til Kamilla, kunne hun måske have kommet frem til en
anden beslutning og de havde sammen kunnet fortolke situationen.
7.8 De tre samtaleformer
Når vi i pædagogisk virke benytter os af venskabelig snak, er det for at opbygge en relation til
forældrene, jævnfør den personlige sfære. Dette kan i dag være svært, at opnå med
forældrene. Grunden til dette kan være, at mange forældre i dag har karriere og får andre til at
aflevere og/eller hente deres børn i institutionerne. Der ses flere og flere familier, der
Side 32 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
benytter sig af eksempelvis au pair, der i stedet for forældrene henter og bringer.
Kommunikationen kan her være vanskelig, da ikke alle au pairs mestrer hverken dansk eller
engelsk. Dermed vil der opstå misforståelser i forældresamarbejdet, hvis denne au pair ikke
forstår de beskeder der bliver givet i institutionen, som han/hun skal viderebringe til
forældrene. Altså vil forældresamarbejdet lettere kunne bibeholdes, hvis den daglige kontakt
med forældrene er til stede. Vi mener, at den venskabelige snak er vigtig for samarbejdet, da
denne samtaleform kan være med til, at skabe og styrke tilliden mellem pædagoger og
forældre.
7.9 Kommunikationstrekanten
For at samtalen kunne have foregået på et mere ligeværdigt niveau, skulle den have været
udspillet i forhold til kommunikationstrekanten, da begge parter i denne form for
kommunikation er nødt til at se tingene fra den andens perspektiv. Hvis pædagogen havde
været mere åben for at lytte til Kamillas behov, havde Kamilla måske følt sig tryg nok til, at
fortælle pædagogen om disse. Kamilla vil måske have svært ved efterfølgende at stole på
pædagogerne og viljen og glæden ved samarbejdet vil sandsynligvis være forringet.
Pædagogen fortæller moderen, at børnefællesskaberne i børnegrupperne allerede er
opbygget, når Lara ankommer i børnehaven, men er det ikke her pædagogerne i institutionen
skal arbejde på at få Lara ind i fællesskabet på en god måde? Pædagogen kunne eventuelt,
have indkaldt både mor og far til en samtale. På denne måde ville man ud over at finde frem til
en løsning, med fokus på Laras trivsel, have bibeholdt det gode forældresamarbejde.
Kamilla bør have Laras behov som første prioritet frem for hendes eget. Det lader til, at
Kamilla tager de lange morgener, for at gøre eftermiddagene lettere for sig selv. Så kan hun
handle og få klaret de ting hun selv skal, uden Lara er med, da dette kan være nemmere uden
en 4 årig.
Side 33 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
8. Konklusion
8.1 Tid og normering
Vi lever i dag i et samfund, hvor der desværre ikke altid er en acceptabel normering i
daginstitutioner. Dog kan vi konkludere, at normeringen i Københavns kommune stemmer
overens med de krav BUPL fremlagde omkring minimumsnormeringer.
Pædagogerne står derfor for en anden udfordring i forhold til det pædagogiske arbejde - tid,
og hvordan denne prioriteres.
Hvis pædagogerne prioriterer deres tid på børn og forældre i institutionen, vil forældrene
opleve at pædagogerne er til rådighed for dem, når der er behov for det. Vi kan dermed
konkludere, at der med gode normeringer, vil være mulighed for at vise forældrene at der er
tid til at have fokus på dem og deres børn.
Den pædagogiske hverdag vil desuden være nemmere at planlægge, hvis der er flere voksne
til rådighed. Med gode normeringer samt en struktureret og organiseret hverdag, vil
pædagogerne kunne holde fokus på forældresamarbejdet.
8.2 Livsformer
Hvis vi tager udgangspunkt i livsformerne, at den karrierebundne livsform ikke er optimal,
hvis man ønsker meget tid sammen med familien, grundet de ofte lange arbejdsdage.
Hertil konkluderer vi at den mest optimale livsform for familieorienterede mennesker er
lønarbejder livsformen.
8.3 De tre p’er
I forhold til de tre p’er, bliver forældresamarbejdet påvirket af de sfærer, som pædagogen
befinder sig i, i dialog med forældrene.
Hvis pædagogen ønsker en samtale med forældre, som forældrene skal kunne forholde sig til,
er hun nødt til at inddrage hendes viden om mennesker. Derfor er pædagogen nødsaget til at
være bevidst om, hvor meget hendes argumentation henvender sig til følelserne eller
forstanden. Dette kan i alle samtaler gradbøjes, men både den professionelle og den
personlige skal være til stede for at få et helhedsbillede af pædagogen samt det hun ønsker at
fremlægge i dialogen.
Side 34 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
8.4 Forældreroller
Både pædagoger og forældre kan agere ud fra de givne forældreroller, men arbejder de ud fra
hver deres, kan parterne komme til at modarbejde hinanden i stedet for at samarbejde. Hvis
pædagoger og forældre begge har for øje, at de skal være deltagende og åbne i deres
indbyrdes samarbejde, vil de kunne samle deres viden om det pågældende barn, og hvad der
overordnet er bedst for barnet.
Hvis pædagogerne prioriterer deres tid fornuftigt i forhold til børn og forældre, vil det være
nemmere at indgå i et deltagende forældresamarbejde, da pædagogerne dermed ikke føler, at
deres tid går fra børnene.
Manglende informationer fra pædagogerne og institutionen kan resultere i, at forældrene
enten føler sig som klienter, der skal søge råd fra pædagogerne eller forbrugere, der skal
fortælle pædagogerne, hvordan de skal gøre deres arbejde.
8.5 De tre kommunikationsniveauer og transaktionsanalyse
Det er yderst vigtigt, at man i samarbejdet med forældrene er bevidst om hvordan der
kommunikeres, både verbalt og non-verbalt. Hvis de tre kommunikationsniveauer ikke
stemmer overens, vil pædagogen virke utroværdig og forældrene vil ikke have tillid til det
pædagogen kommunikerer. Ved at være opmærksom på egen kommunikation, vil pædagogen
virke oprigtig og dermed forsøge at se tingene fra forældrenes perspektiv. På den måde vil
kommunikationen foregå på et ligeværdigt niveau. Det er derfor vigtigt, at pædagogen i
samtalen benytter sig af komplementære transaktioner, for at forælder og pædagog er sikre
på, at de samtaler på samme niveau og ud fra samme jeg-tilstande.
8.6 Gensvarsmodeller
For at kunne holde fokus på forældresamarbejdet gennem kommunikationen, må vi
konkludere, at det er vigtigt, at pædagoger og forældre skal undgå at være forudfattede i en
given situation, for derved bedre at kunne lytte til samtalepartneren. Herved vil det være
nemmer for begge parter at udarbejde passende gensvar, sådan at alle får lov at fremlægge
deres synspunkter.
Vi må konkludere, at drøftelse med kollegaer inden en eventuel forældresamtale er med til, at
give pædagogen mulighed for, at se sagen i et andet perspektiv. Samtidig vil kollegerne have
Side 35 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
mulighed for at komme med råd til, hvad pædagogen kan foretage sig fremadrettet.
Derudover vil det være en fordel at benytte sig af venskabelig snak med forældrene i
hverdagen, da venskabelig snak er med til, at skabe og styrke tilliden forældre og pædagoger
imellem.
Desuden kan vi konkludere at det i forældresamarbejdet er vigtigt at pædagogen ikke blot
benytter sig af faglig diskussion og professionel samtale som Madsen også beskriver, da
forældrene ikke nødvendigvis kender til de begreber og betegnelser pædagogen benytter sig
af og dermed vil kunne føle sig uvidende.
For at samtalen og samarbejdet skal fungere optimalt forudsætter det, at man sætter sig i den
andens sted og er i stand til, at se tingene fra den andens perspektiv.
8.7 Opsamling
For at pædagogerne kan holde fokus på forældresamarbejdet i en institution med børn i
alderen 3-6 år, konkluderer vi, at det er vigtigt, at pædagogerne formår at være sig bevidste
om, hvordan både deres rolle og deres kommunikation påvirker samtalen med forældrene.
Herigennem vil de gennem deres faglige viden være guidende i forhold til, hvad de forventer
retur af forældrene i deres fælles samarbejde.
Vi har desuden erfaret, at forældresamarbejde har mange facetter og det er derfor vigtigt at
både forældre og pædagoger er tydelige om, hvad der forventes af den anden i det givne
samarbejde.
Derudover er det vigtigt, at pædagoger og forældre er bevidste om, at tiden skal gå til
kerneopgaven - børnene. Pædagoger har derfor ikke tid til, i en hverdag hvor tid og normering
er under pres, at lede efter forsvundne sutsko hver eftermiddag.
Hvis begge parter er opmærksomme på indholdet af samtalerne, kan tiden nemmere
prioriteres.
Side 36 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
9. Perspektivering
Vores valgte område har været begrænset til børnehavealderen 3 til 6 år og deres forældre.
Dog er vi bevidste om, at forældresamarbejdet også finder sted i andre institutionelle
sammenhænge både indenfor normal- og specialområdet.
Uanset hvilket område med umyndige mennesker, man arbejder med som pædagog, vil man
komme ud for at samarbejde med forældrene i større eller mindre grad, hvorfor viden om
kommunikation er vigtigt for at samarbejdet fungerer optimalt.
Med øje for, hvordan forældre og pædagoger samarbejder, kunne vi have anvendt Pierre
Bourdieu til at belyse, hvilken indvirkning habitus har. Dertil kunne vi ud fra feltets doxa se på
pædagogernes måde at agere på i deres tilgang til forældrene. I og med at vi som mennesker
har forskellig mængde af de tre kapitaler 24, vil det samtidig være relevant at kende til de
forældres liv, som man indgår i samarbejde med.
Vi mener at der i dag burde være mere fokus på, hvordan der kommunikeres i
forældresamarbejdet. For at få fokus på kommunikation i institutionerne, ville en mulighed
være, at der i de enkelte institutioner var retningslinjer for, hvordan kommunikationen i
forældresamarbejdet skulle foregå.
På en pædagogisk dag, kunne institutionen lave workshops for personalet, med temaet
kommunikation. Her kunne personalet fremlægge forskellige måder at kommunikere på, i
forskellige scenarier. Herefter ville det være muligt for personalet, at give hinanden
konstruktiv kritik og sammen drøfte hvordan der kommunikeres bedst muligt i de fremlagte
situationer. På denne måde vil personalegruppen sammen kunne nå til enighed om, hvilke
retningslinjer der skal være omkring kommunikation i den pågældende institution.
I forlængelse af at vi mener, at pædagoger bør have større fokus på, hvad en forståelig
kommunikation gør ved samarbejdet, kunne vi i vores opgave have beskæftiget os med, hvad
der sker, når kommunikationen går galt, og der opstår konflikter mellem forældre og
pædagoger.
Hertil kunne vi have benyttet os af konflikttrappen, for således at finde frem til, hvordan
24
De tre kapitaler er: Social kapital, økonomisk kapital samt kulturel kapital.
Side 37 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
konflikten optrappes, når der ikke samtales og kommunikeres på en hensigtsmæssig måde.
I forhold til kommunikation og konflikter, kunne vi have gjort brug af giraf-/ulvesprog, som er
udarbejdet af Marshal B. Rosenberg. Dette kunne vi, da hans teori beskriver hvordan man
optrapper og nedtrapper konflikterne, ved hjælp af dialog.
I vores opgave har vi valgt at have fokus på den daglige kontakt forældre og pædagoger har
indbyrdes. Men vi er bevidste om, at det til tider vil være nødvendigt, at indkalde forældre til
den “svære/nødvendige” samtale, i løbet af forældresamarbejdet. Her er det igen vigtigt at
man er bevidst om, hvordan man positionerer sig i forhold til forældrene og hvordan den
verbale- og non-verbale kommunikation benyttes.
Hertil er nogle fysiske rammer, i form af valg af lokale, placering i rummet og afstand til
hinanden, der er væsentlige at være opmærksomme på, for at den sandsynligvis trykkede
stemning, ikke er helt så trykket.
Slutteligt vil vi gøre opmærksom på, at vores undersøgelsesfelt har været begrænset til
hovedstadsområdet, der på nuværende tidspunkt lever op til de krav om
minimumsnormeringer, der blev fremlagt af BUPL.
Vi kunne i opgaven have valgt at lave en sammenligning af en anden kommune, hvor
normeringen ser helt anderledes ud, og forældresamarbejdet derfor bliver påvirket mere af
normeringen, end den umiddelbart gør i Københavns kommune.
Vi har meget fokus på, hvordan tiden bliver prioriteret i institutionerne, og hvis der er flere
børn per voksen i en anden kommune, vil deres tid sandsynligvis også blive prioriteret
anderledes, end tiden bliver prioriteret i Københavns kommune. Hvordan vil dét påvirke
forældresamarbejdet?
Side 38 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
10. Litteraturliste
10.1 Bøger: Primær
● Brørup, Mogens, Hauge, Lene, Thomsen, Ulrik Lyager, 2005, Den nye psykologi håndbog,
2.bogklubudgave, 10.oplag, Gyldendals Bogklubber, Kapitel 15 af Brørup & Hauge.
● Jensen, Anja Kastrup & Meyer, Vivi Topp, 2012, Pædagogens bog om individ institution og
samfund, 1.udgave, 2.oplag, Akademisk Forlag, Kapitel 4 af Larsen, Maja Røn
● Løw, Ole & Svejgaard, Erik, 2002, Psykologiske Grundtemaer, Kommunikationstrekanten:
Indhold, forhold og kontekst, Forlag Kvan, 2.oplag, side 152-158
● Mørch, Susanne Idun, 2007, Individ, institution og samfund – pædagogiske perspektiver,
1.udgave, 4.oplag, Hans Reitzels forlag, Side 122- 123 og 157-159
● Sørensen, Mogens, 2009, Dansk kultur og kommunikation – et pædagogisk perspektiv,
2.udgave, 1. Oplag, Akademisk forlag, side 17-21
10.2 Bøger: Sekundær
● Schou, Carsten & Pedersen, Carsten, 2010, Samfundet i pædagogisk arbejde – et sociologisk
perspektiv, 2.udgave, 5.oplag, Akademisk Forlag, Kapitel 2, af Carsten Schou.
10.3 Fagblade
● Jensen, Vibeke Bye, 2010, Børn & Unge23, 23.09-2010, ”Forældre er godt tilfredse”.
10.4 Internetsider
● Jensen, Vibeke Bye, 2015, ”BUPL: Vi vil lægge en bund og stoppe blødningen”
http://www.bupl.dk/fagbladet_boern_og_unge/nyheder/bupl_vi_vil_laegge_en_bund_og_stop
pe_bloedningen?OpenDocument Fundet d. 29.04 -2015, kl. 10.26
● Agger, Simone, 2015, ”Kort: Tjek normeringerne i din kommune”
Side 39 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
http://nyhederne.tv2.dk/2015-05-21-kort-tjek-normeringerne-i-din-kommune , Fundet
d.21.05-2015 kl.17.34
● Afsnit 2 § 7 stk 2: Dagtilbudsloven Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold, Redigeret af Anita Hørby,
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=168340#Afs2. Fundet d.19.05-2015
kl.14.23
● Afsnit 4, kapitel 6, §19 stk 1: Serviceloven, Børn og Unge, Redigeret af Lone Larsen
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=167849#Kap7 Fundet d.19.05-2015
kl.14.47
● Socialstyrelsen, Verbal og Non-verbal kommunikation
http://uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Voksne/PDF12/120703%20Undervisningsvejledn
ing%20Samarbejde%20og%20kommunikation%20Juli%202012.pdf fundet d. 15/5 kl.14.23
Side 40 af 41
Sandra Sejer Petersen
Bachelor 2015
Signe Høvisch Simonsen ”Forældresamarbejde – kommunikation og roller”
Afleveres d. 12.06.2015
Gruppe 21
11. Bilag
11.1 Bilag 1 – ”Forældre er godt tilfredse”
Bilaget et vedhæftet eksternt.
11.2 Bilag 2 – ” BUPL: Vi vil lægge en bund og stoppe blødningen”
Bilaget et vedhæftet eksternt.
Side 41 af 41