diagnosekultur._laegedage_2015
Velkommen til Lægedage Diagnosekultur Lægedage Diagnosekultur Program Anders Petersen & Niels Saxtrup •9.00-9.05: Kort introduktion •9.05-9.40: Om diagnosen som begreb (Niels Saxtrup) •9.40-9.45: Strække ben pause •9.45-10.30: Diagnosekulturens opkomst (Anders Petersen) •10.30-11.00: Den officielle pause •11.00-11.45: Diagnosekulturens konsekvenser (Anders Petersen) •11.45-12.30: Debat og refleksion (Niels Saxtrup & Anders Petersen) Lægedage Niels Saxtrup •Praktiserende læge siden 2003 i Rønne Lægehus •Tilknyttet Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns Universitet •Arbejder særligt med fagets filosofi og historie (diagnosebegreb, lægens rolle og identitet). Anders Petersen •lektor phD, sociolog, AAU. •Projekt Diagnostic Culture (m. Svend Brinkmann): Diagnosekultur, sociale patologier, diagnosers betydning i livet, diagnoser som behandling og/eller problem og patologisering. Lægedage Hvorfor er arbejdet med ”diagnosen” interessant. • Praktisk fagligt element… Diagnosen er nøglen til forståelse og tolkning af vores virke som læger. • Sociologisk/filosofisk aspekt…normalitet og patologi på flere niveauer • Hvor de to møder hinanden – står i konflikt – støder sammen… • Samfundsmæssig komponent…hvad orienterer ”dette” os om Lægedage De er der? Eller er de? Diagnoserne… Lægedage Hvad er sygdom? Lægedage Diagnosens funktion • Arbejdshypotese (dia gnosis – gennem erkendelse, undersøgelse) • Udsiger prognose (forudsigelse) • Adgang til behandling (ingen diagnose – ingen behandling) - nøgle • Giver forståelse af tilstand for patienten • Giver adgang til omsorg, accept, sygefravær, ydelser osv. • Kan omvendt være stigmatisering og fastholde rolle – åg • Sundhedsplanlægning og monitorering Lægedage Diagnosen som kode • Diagnosen er i lægens verden en kode, der på grundlag af vores helt særlige viden og fælles kultur, giver en snæver betydning. • Vi ved, det er en hypotese. Lægedage Diagnosens dobbeltrolle • Diagnosen som proces • Diagnosen som klassifikation Lægedage Diagnosen som proces Anamnese Objektiv undersøgelse Eventuelt paraklinisk undersøgelse Vurdering Konklusion – herunder (tentativ) diagnose Forudsætning: Mødet med patienten i ”lukket rum”, tid. Lægedage Lægen og patienten Mødet med patienten Og hvad der kan forstyrre det Det relationelle overfor markedspladsen Lægedage Diagnosen som klassifikation • Vores nuværende klassifikation (ICD 10) udviklet på baggrund af patologisk anatomi. I princip som Linnés klassifikation af botanikken. • Diagnosebegrebet er udtryk for den konkrete vidensform og niveau, der er gældende i den kultur, hvor lægen er udøvende. • Det betyder, at diagnosen ændrer sig i tid og sted. • Findes der ikke ”essentiel sygdom” – uafhængigt af tid og sted? Lægedage De umulige diagnoser (der betyder meget) Når pato-anatomien og patofysiologien ikke længere kan give relativt simple kausale forklaringer… •”Kemiske ubalancer i hjernen”: ADHD (tidligere: minimal brain damage), depression, angst •”Hyperaktivt nervesystem”: smertesyndromer •Colon irritable, ordblindhed, fedme osv. Lægedage Narrativ diagnose – nyt skud på stammen? Med udgangspunkt i en beskrivelse af menneskets (tilnærmelsesvis) helt situation, baggrund, familie, erhverv, egenforståelse Målet: ikke at helbrede (fikse det), men at styrke mestringsevnen til at gå livets udfordringer i møde. Hvor findes mødet mellem Platons forestilling om det essentielle – og modernismens forestilling om, at alt blot er en konstruktion? Lægedage Hvad betinger diagnosekulturen? • Vidensform og vidensniveau i det konkrete samfund • Interessenter i diagnosen (fx sundhedssektorens ansatte, forskningsmiljøer, medicinalindustri, jobcentre, jurister, forsikringsselskaber osv.). • Samfunds forventninger • Patienters forventninger • Lægens faglighed, sygdomsbegreb, incitament (fx økonomi) Lægedage Lægedage Pause Lægedage Diagnosekultur Diagnosekulturens opkomst •Hvad definerer diagnosekulturen? •Universelt at mennesker oplever psykisk lidelse i deres liv – og at de forsøger at tillægge mening til lidelsen. •MEN specifikt for diagnosekulturen, at det er de psykiatriske diagnoser, der mobiliseres som meningsgivende fortolkningsramme for næsten enhver form for lidelse, afvigelse og ubehag. En megatendens… Lægedage Diagnosekultur • Psykiatriske diagnoser anvendes i stigende grad som det privilegerede filter til at forstå psykisk lidelse, ubehag afvigelse – ift. arbejdsliv, uddannelse, socialt arbejde, kriminalitet, underholdning osv. • Hvordan viser diagnosekulturen sig? Lægedage Diagnosekultur Lægedage Diagnosekultur Lægedage Diagnosekultur • 25% af danskerne opfylder kriterierne for én psykiatrisk diagnose i løbet af et år – ligeså mange er i behandling i løbet af sine 50 første leveår • I diagnosekulturen er de psykiatriske diagnoser og et helt patologisk sprog blevet demokratiseret: Stress, angst, depression anvendes i stigende grad som betegnelser for egne eller andres problemer Voldsom eksponering af psykiske lidelser og psykiatriske diagnoser i massemedierne og det offentlige rum: ’Gal eller normal - til jobsamtale’ ’Sådan er det skøre sind’ ’Syg i hovedet’, ’De angste børn’ – tv-serier ’Sopranos’ ’Homeland’ Lægedage Diagnosekultur • Nye diagnoser kommer til… I nyeste version af DSM fra 2013 er der kommet 15 nye diagnoser til (bl.a. nikotinafhængighed, hamstringsforstyrrelse, præmenstruel forstyrrelse og overspisningsforstyrrelse), mens andre er slået sammen og enkelte er slettet (mest bemærkelsesværdigt Aspergers syndrom). Hvad bliver det næste…? • Det psykiatrisk funderede diagnosesprog har opnået en særlig magt: Diagnoser anvendes i moderne velfærdsstater som reguleringsmekanisme: tildeling af privilegier og ressourcer, herunder adgang til orlov, pensioner, behandling og legitim sygdomsadfærd. Lægedage Diagnosekultur • Hvilke motorer har givet energi til diagnosekulturens opkomst? • Jeg vil præsentere jer for 3. 1. I diagnosekulturen er den psykiatriske – biomedicinske – logik dominerende i omgangen med psykisk lidelse. • Dette er blandt andet båret frem af psykiatriens interne udvikling, som den manifesterer sig i de diagnostiske manualer. • DSM-1 udkom i 1952: 100 sider præget af klassisk psykoanalytisk tænkning og dermed fokus på lidelsernes ætiologi. Lægedage Diagnosekultur Med udgivelsen af DSMIII i 1980 markeres et skifte: Al psykodynamisk tænkning fjernes og fokus er nu på symptomer…og så eksploderer antallet af diagnoser…ca. 500 sider! Lægedage Diagnosekultur • Nogle sociologer taler om en overgang fra dynamisk til diagnostisk psykiatri… • Et teoriløst og rent deskriptivt diagnosesystem til objektiv klassifikation udvikles: Har du X antal symptomer i en given periode lider du af Y • Reliabiliteten styrkes på bekostningen af validiteten i diagnoserne Lægedage Diagnosekultur • Samme logik i de efterfølgende diagnosemanualer – også i ICD regi! • DSM-5 inviterer til, at diagnosticeringen retter opmærksomhed mod symptomer og konkrete tegn på forstyrrelser/dysfunktioner: Forstyrrelsen – sygdommen - agerer i eller findes i patienten… • Med DSM-5 er diagnoselistens omfang steget til at fylde 900-1000 sider: Og diagnoserne er performative… • Diagnosernes net bliver mere og mere fintmaskede, og fanger derfor flere og flere ind Lægedage Diagnosekultur 2. Et andet aspekt er den farmakologiske industries interesser. •Big Pharma – selling sickness •Industriens mål er at konstruere nye sygdomme, som passer til den medicin, der gør fordring på at behandle dem (nikotinafhængighed) •Industrien søger konstant at fremme efterspørgslen på sine produkter på nye måder… Lægedage Diagnosekultur 3. Samfundsmæssige udviklingstendenser •Diagnosekulturens logik matcher meget fint med præstationssamfundets overodnede ditto… •Kulturelle og strukturelle strømninger hylder og anerkender et bestemt individideal •Præstationsindividet – det fuldstændigt emanciperede og autonome individ – har ikke tid til lidelsen… Lægedage Diagnosekultur • Vedvarende selvrealisering – som fleksibel og omstillingsparat – er ikke kompatibel med en længerevarende lidelse • Derfor: symptom på lidelse = diagnose = behandling… • Men: Spørgsmålet er, om ikke præstationssamfundet presser flere ud i lidelsen og dermed understøtter udbredelsen af visse diagnoser – angst og depression. Lægedage Pause Lægedage Diagnosekultur Diagnosekulturens konsekvenser •Konsekvenser på strukturelt såvel som på individniveau •Medikalisering af hverdagslivet… Medicinering af ked-af-det-hed Medicinering som social kontrol Lægedage Diagnosekultur • Indskrænkning af andre lidelsessprog: Religiøse, Eksistentielle, Moralske, Politiske, Sociale… Lægedage Diagnosekultur Sygeliggørelse af almindelige menneskelige træk – hvor er det normale henne? Lægedage Lægedage Diagnosekultur • Institutionel indlejring af diagnoserne som adgangsbillet til velfærds- og serviceydelser • Kan være en forudsætning for at få behandling og specialiserede indsatser (ex. i skoleregi) • Kan være en forudsætning for at få løn under sygdom • Er ofte grundlaget for forskning i psykiske sygdomme • Osv… Lægedage Diagnosekultur • Hyper-individualisering af psykiske lidelser… Fejl i enkeltindividers hjerne eller tænkning Diagnosen dækker over en personlig uformåen - deficit Individuelt ansvar for egen lidelse og udgang herfra Lægedage Diagnosekultur Individuelle konsekvenser – positive og negative •Diagnoser giver en forståelsesramme – “nå, det var derfor jeg…” •Diganoser kan give adgang til anerkendelse. •Diagnoser kan strukturere ens færdsel i livet. Lægedage Diagnosekultur • Diagnoser kan være yderst stigmatiserende… • Diagnoser kan være en stopklods for visse erhvervsmuligheder: Ikke blive officer eller sømand (ADHD) • Diagnoser kan være en livsvarrig “dom” • Diagnoser kan virke umyndiggørende…miste serveretten til egen livsførsel Lægedage Diagnosekultur • Debat og reflektion Lægedage
© Copyright 2024