Velkommen til Lægedage
Diagnosekultur
Lægedage
Diagnosekultur
Program
Anders Petersen & Niels Saxtrup
•9.00-9.05: Kort introduktion
•9.05-9.40: Om diagnosen som begreb (Niels Saxtrup)
•9.40-9.45: Strække ben pause
•9.45-10.30: Diagnosekulturens opkomst (Anders Petersen)
•10.30-11.00: Den officielle pause
•11.00-11.45: Diagnosekulturens konsekvenser (Anders Petersen)
•11.45-12.30: Debat og refleksion (Niels Saxtrup & Anders
Petersen)
Lægedage
Niels Saxtrup
•Praktiserende læge siden 2003 i Rønne Lægehus
•Tilknyttet Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns
Universitet
•Arbejder særligt med fagets filosofi og historie
(diagnosebegreb, lægens rolle og identitet).
Anders Petersen
•lektor phD, sociolog, AAU.
•Projekt Diagnostic Culture (m. Svend Brinkmann):
Diagnosekultur, sociale patologier, diagnosers betydning i livet,
diagnoser som behandling og/eller problem og patologisering.
Lægedage
Hvorfor er arbejdet med
”diagnosen” interessant.
• Praktisk fagligt element… Diagnosen er
nøglen til forståelse og tolkning af vores virke
som læger.
• Sociologisk/filosofisk aspekt…normalitet og
patologi på flere niveauer
• Hvor de to møder hinanden – står i konflikt –
støder sammen…
• Samfundsmæssig komponent…hvad
orienterer ”dette” os om
Lægedage
De er der? Eller er de?
Diagnoserne…
Lægedage
Hvad er sygdom?
Lægedage
Diagnosens funktion
• Arbejdshypotese (dia gnosis – gennem erkendelse,
undersøgelse)
• Udsiger prognose (forudsigelse)
• Adgang til behandling (ingen diagnose – ingen
behandling) - nøgle
• Giver forståelse af tilstand for patienten
• Giver adgang til omsorg, accept, sygefravær,
ydelser osv.
• Kan omvendt være stigmatisering og fastholde rolle
– åg
• Sundhedsplanlægning og monitorering
Lægedage
Diagnosen som kode
• Diagnosen er i lægens verden en
kode, der på grundlag af vores helt
særlige viden og fælles kultur, giver en
snæver betydning.
• Vi ved, det er en hypotese.
Lægedage
Diagnosens dobbeltrolle
• Diagnosen som proces
• Diagnosen som klassifikation
Lægedage
Diagnosen som proces
Anamnese
Objektiv undersøgelse
Eventuelt paraklinisk undersøgelse
Vurdering
Konklusion – herunder (tentativ)
diagnose
Forudsætning: Mødet med patienten i
”lukket rum”, tid.
Lægedage
Lægen og
patienten
Mødet med
patienten
Og hvad der kan
forstyrre det
Det relationelle
overfor
markedspladsen
Lægedage
Diagnosen som klassifikation
• Vores nuværende klassifikation (ICD 10) udviklet på
baggrund af patologisk anatomi. I princip som Linnés
klassifikation af botanikken.
• Diagnosebegrebet er udtryk for den konkrete vidensform
og niveau, der er gældende i den kultur, hvor lægen er
udøvende.
• Det betyder, at diagnosen ændrer sig i tid og sted.
• Findes der ikke ”essentiel sygdom” – uafhængigt af tid
og sted?
Lægedage
De umulige diagnoser (der
betyder meget)
Når pato-anatomien og patofysiologien ikke
længere kan give relativt simple kausale
forklaringer…
•”Kemiske ubalancer i hjernen”: ADHD
(tidligere: minimal brain damage), depression,
angst
•”Hyperaktivt nervesystem”: smertesyndromer
•Colon irritable, ordblindhed, fedme osv.
Lægedage
Narrativ diagnose – nyt
skud på stammen?
Med udgangspunkt i en beskrivelse af menneskets
(tilnærmelsesvis) helt situation, baggrund, familie,
erhverv, egenforståelse
Målet: ikke at helbrede (fikse det), men at styrke
mestringsevnen til at gå livets udfordringer i møde.
Hvor findes mødet mellem Platons forestilling om det
essentielle – og modernismens forestilling om, at alt
blot er en konstruktion?
Lægedage
Hvad betinger
diagnosekulturen?
• Vidensform og vidensniveau i det konkrete
samfund
• Interessenter i diagnosen (fx
sundhedssektorens ansatte,
forskningsmiljøer, medicinalindustri,
jobcentre, jurister, forsikringsselskaber osv.).
• Samfunds forventninger
• Patienters forventninger
• Lægens faglighed, sygdomsbegreb,
incitament (fx økonomi)
Lægedage
Lægedage
Pause
Lægedage
Diagnosekultur
Diagnosekulturens opkomst
•Hvad definerer diagnosekulturen?
•Universelt at mennesker oplever psykisk lidelse i
deres liv – og at de forsøger at tillægge mening til
lidelsen.
•MEN specifikt for diagnosekulturen, at det er de
psykiatriske diagnoser, der mobiliseres som
meningsgivende fortolkningsramme for næsten
enhver form for lidelse, afvigelse og ubehag. En
megatendens…
Lægedage
Diagnosekultur
• Psykiatriske diagnoser anvendes i stigende grad
som det privilegerede filter til at forstå psykisk
lidelse, ubehag afvigelse – ift.
 arbejdsliv,
 uddannelse,
 socialt arbejde,
 kriminalitet,
 underholdning osv.
• Hvordan viser diagnosekulturen sig?
Lægedage
Diagnosekultur
Lægedage
Diagnosekultur
Lægedage
Diagnosekultur
• 25% af danskerne opfylder kriterierne for én psykiatrisk
diagnose i løbet af et år – ligeså mange er i behandling i
løbet af sine 50 første leveår
• I diagnosekulturen er de psykiatriske diagnoser og et helt
patologisk sprog blevet demokratiseret:
 Stress, angst, depression anvendes i stigende grad som
betegnelser for egne eller andres problemer
 Voldsom eksponering af psykiske lidelser og
psykiatriske diagnoser i massemedierne og det offentlige
rum: ’Gal eller normal - til jobsamtale’ ’Sådan er det
skøre sind’ ’Syg i hovedet’, ’De angste børn’ – tv-serier
’Sopranos’ ’Homeland’
Lægedage
Diagnosekultur
• Nye diagnoser kommer til…
 I nyeste version af DSM fra 2013 er der kommet 15 nye
diagnoser til (bl.a. nikotinafhængighed,
hamstringsforstyrrelse, præmenstruel forstyrrelse og
overspisningsforstyrrelse), mens andre er slået sammen
og enkelte er slettet (mest bemærkelsesværdigt
Aspergers syndrom). Hvad bliver det næste…?
• Det psykiatrisk funderede diagnosesprog har opnået en
særlig magt:
 Diagnoser anvendes i moderne velfærdsstater som
reguleringsmekanisme: tildeling af privilegier og
ressourcer, herunder adgang til orlov, pensioner,
behandling og legitim sygdomsadfærd.
Lægedage
Diagnosekultur
• Hvilke motorer har givet energi til
diagnosekulturens opkomst?
• Jeg vil præsentere jer for 3.
1. I diagnosekulturen er den psykiatriske –
biomedicinske – logik dominerende i
omgangen med psykisk lidelse.
• Dette er blandt andet båret frem af
psykiatriens interne udvikling, som den
manifesterer sig i de diagnostiske manualer.
• DSM-1 udkom i 1952: 100 sider præget af
klassisk psykoanalytisk tænkning og dermed
fokus på lidelsernes ætiologi.
Lægedage
Diagnosekultur
Med udgivelsen af DSMIII i 1980 markeres et
skifte: Al psykodynamisk
tænkning fjernes og
fokus er nu på
symptomer…og så
eksploderer antallet af
diagnoser…ca. 500 sider!
Lægedage
Diagnosekultur
• Nogle sociologer taler om en overgang
fra dynamisk til diagnostisk psykiatri…
• Et teoriløst og rent deskriptivt
diagnosesystem til objektiv klassifikation
udvikles: Har du X antal symptomer i en
given periode lider du af Y
• Reliabiliteten styrkes på bekostningen af
validiteten i diagnoserne
Lægedage
Diagnosekultur
• Samme logik i de efterfølgende
diagnosemanualer – også i ICD regi!
• DSM-5 inviterer til, at diagnosticeringen retter
opmærksomhed mod symptomer og konkrete
tegn på forstyrrelser/dysfunktioner: Forstyrrelsen
– sygdommen - agerer i eller findes i
patienten…
• Med DSM-5 er diagnoselistens omfang steget til
at fylde 900-1000 sider: Og diagnoserne er
performative…
• Diagnosernes net bliver mere og mere
fintmaskede, og fanger derfor flere og flere ind
Lægedage
Diagnosekultur
2. Et andet aspekt er den farmakologiske
industries interesser.
•Big Pharma – selling sickness
•Industriens mål er at konstruere nye
sygdomme, som passer til den medicin, der
gør fordring på at behandle dem
(nikotinafhængighed)
•Industrien søger konstant at fremme
efterspørgslen på sine produkter på nye
måder…
Lægedage
Diagnosekultur
3. Samfundsmæssige udviklingstendenser
•Diagnosekulturens logik matcher meget
fint med præstationssamfundets
overodnede ditto…
•Kulturelle og strukturelle strømninger hylder
og anerkender et bestemt individideal
•Præstationsindividet – det fuldstændigt
emanciperede og autonome individ – har
ikke tid til lidelsen…
Lægedage
Diagnosekultur
• Vedvarende selvrealisering – som fleksibel
og omstillingsparat – er ikke kompatibel
med en længerevarende lidelse
• Derfor: symptom på lidelse = diagnose =
behandling…
• Men: Spørgsmålet er, om ikke
præstationssamfundet presser flere ud i
lidelsen og dermed understøtter
udbredelsen af visse diagnoser – angst
og depression.
Lægedage
Pause
Lægedage
Diagnosekultur
Diagnosekulturens konsekvenser
•Konsekvenser på strukturelt såvel
som på individniveau
•Medikalisering af hverdagslivet…
Medicinering af ked-af-det-hed
Medicinering som social kontrol
Lægedage
Diagnosekultur
• Indskrænkning af andre lidelsessprog:
Religiøse,
Eksistentielle,
Moralske,
Politiske,
Sociale…
Lægedage
Diagnosekultur
Sygeliggørelse af
almindelige menneskelige
træk – hvor er det
normale henne?
Lægedage
Lægedage
Diagnosekultur
• Institutionel indlejring af diagnoserne som
adgangsbillet til velfærds- og serviceydelser
• Kan være en forudsætning for at få
behandling og specialiserede indsatser (ex. i
skoleregi)
• Kan være en forudsætning for at få løn
under sygdom
• Er ofte grundlaget for forskning i psykiske
sygdomme
• Osv…
Lægedage
Diagnosekultur
• Hyper-individualisering af psykiske
lidelser…
Fejl i enkeltindividers hjerne eller
tænkning
Diagnosen dækker over en personlig
uformåen - deficit
Individuelt ansvar for egen lidelse og
udgang herfra
Lægedage
Diagnosekultur
Individuelle konsekvenser – positive og
negative
•Diagnoser giver en forståelsesramme
– “nå, det var derfor jeg…”
•Diganoser kan give adgang til
anerkendelse.
•Diagnoser kan strukturere ens færdsel
i livet.
Lægedage
Diagnosekultur
• Diagnoser kan være yderst
stigmatiserende…
• Diagnoser kan være en stopklods for
visse erhvervsmuligheder: Ikke blive
officer eller sømand (ADHD)
• Diagnoser kan være en livsvarrig “dom”
• Diagnoser kan virke
umyndiggørende…miste serveretten til
egen livsførsel
Lægedage
Diagnosekultur
• Debat og reflektion
Lægedage