Klavs Serup Rasmussen
Lene Falgaard Eplov
Hvor langt er vi kommet
med recovery?
Hvem er vi
Klavs Serup Rasmussen
• Tidligere patient & førtidspensionist
• Initiativtager til Udskrivningsguiden
og Recoveryguiden – bruges i
regioner og kommuner
• Projektleder for Peer-støtte
partnerskabsprojekt i Region
Hovedstaden
• Recovered? (i hvert fald gift)
Hvem er vi
• Lene
• Overlæge i psykiatri
• Forsker i recovery
Hvor er vi på vej hen?
Program:
• Recovery – et kort rids
• I praksis -Veje videre
• Drøftelse i plenum
RECOVERY
- ET KORT RIDS
Recovery - definition
Der er mange, her er en af de mest brugte:
“ Mental health recovery is a journey of healing
and transformation enabling a person with a
mental health problem to live a meaningful life
in a community of his or her choice while
striving to achieve his or her full potential”.
National Consensus Statement on Mental Health Recovery. Rockville, Md, US Department of Health and Human
Services, Substance Abuse and Mental Health Services Administration, 2004
De to skoler
Klinisk recovery:
• Et fravær af symptomer, et forbedret
funktionsniveau og vedvarende remission
• Der anvendes ofte begreberne fuldstændig og
social recovery
• Klinisk objektive, generaliserede definitioner
som er egnet til måling
De to skoler
Personlig recovery
• Unik proces
• Holdninger, værdier, følelser, mål, evner
og/eller roller forandres frem mod et
tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv,
selv med de begrænsninger, som er forårsaget
af sygdommen
• Individuelle, subjektive definitioner
Er en integration mulig?
• Flere og flere advokerer for dette
• Forskning tyder på at recovery indeholder flere
dimensioner, f.eks. symptomreduktion, øget
funktion, håb, mening, empowerment, dvs. både
klinisk og personlig recovery.
• Efterhånden enighed om, at det skal give mening
for den enkelte:
– Ikke symptomreduktion i sig selv men reduktion af
symptomer, så de ikke overvælder og lammer
personen
Forløbet af en recovery-proces
• De fleste anfører, at recovery ikke er en lineær
proces, på trods af dette opererer de fleste
med recovery faser, og arbejder f.eks. Ud fra
modeller som ”Stages of Change”
• Og at endemålet er at ”det er overstået”
Den nuværende model
Recovery som lineært forløb
BEDRING
STØTTE
TID
AKUT
HJÆLP
BEHAND- STØTTE I
LING
HVERDAGEN
Alternativ: To-spors modellen
To spor
• Hvor færdigheder opøves og ny mening findes
I PRAKSIS
VEJE VIDERE
Brobygning til borgerne
• Medarbejdernes forståelse af hvad en psykisk
lidelse er/hvad der skal til, kan være
udslagsgivende for den retning man ønsker
borgeren skal tage
• Medarbejdernes og borgernes verden er 100%
parallelle
• For at komme sig skal man aktivt selv deltage
= personlige mål er centrale
2. Giv borgerne færdigheder
”Når man får en
psykisk lidelse, vil
det man plejer at
gøre, og det man
ved, ofte ikke være
nok til at føre en ud
af krisen. Derfor skal
man lære nyt”
3. Peer-støtte
• Lige afprøver partnerskaber i Region
Hovedstaden, Midt og Sjælland inddragelse af
medarbejdere m. erfaringskompetencer (peerstøttemedarbejdere)
• Det er en vej til at arbejde med
– Nye positioner & ny viden
– Færdigheder
– Håb
PEER STØTTEMEDARBEJDERE ER:
… personer, der udtrykkeligt er ansat til at
bruge deres levede erfaringer omkring
psykiske vanskeligheder til at støtte personer,
der gennemlever lignende erfaringer
Steve Gillard og Sarah Gibson, St George's University of London
OMSAT I ORD:
”[…] De ved, at jeg ikke er eksperten, de ved, at
det bare er os to, at vi begge slås med de samme
dæmoner og vi prøver at gå igennem det
sammen…
Jeg sagde til hende ´Jeg har min egen erfaring
med en psykisk lidelse, jeg har selv været indlagt
og så videre´, og så sprang hun op og gav mig
denne kæmpe krammer.”
FORDELE ved PEER-STØTTE
Peer-støttemedarbejderen:
• Højere selvværd
• Mindre stigmatiseret i samfundet
• Flere færdigheder, flere kompetencer
Modtageren af peer-støtte
• Forøget håb og tro på eget potentiale
• Bedre mestringsevne
• Bedre adgang til arbejde/uddannelse, bedre
relationer, mere positivt syn på fremtiden
FORDELENE for ORGANISATIOEN
For arbejdspladsen og kollegaerne:
• Styrker kvaliteten i den recovery-orienterede
indsats
• Er med til at øge gensidig forståelse og styrke
samarbejdet med borgerne
• Inddrage brugerperspektivet som ressource
DER ER OGSÅ UDFORDRINGER
”[…]det afhænger meget af hvor godt peerstøttemedarbejdere bliver udvalgt, uddannet
og hvor godt organisationen som skal
modtage dem er forberedt.”
ImROC, Implementing Recovery through Organisational Change
Opsamlende
Afprøvningen af peer-støtte er en del af
bevægelsen hen imod:
• Nye roller, der bygger på borgerens mål og
aktive deltagelse
• Et fokus på borgerens ressourcer
• Udviklingen af borgernes færdigheder, ikke
personalets
Veje videre
• Recovery er ikke
– et ”add on”
– noget vi gør udover det,
der allerede gøres
– småændringer i
indsatsernes periferi
• Dvs. det fordrer radikale
ændringer, og
spørgsmålet er, om vi som
system vil foretage disse
ændringer
Veje videre
• Der er behov for ændringer på to niveauer –
organisatorisk og kulturelt
“It is much more important to know what sort of patient has a
disease than what sort of disease a patient has.”
Sir William Osler, Professor of Medicine Johns Hopkins School of Medicine Oxford University School of
Medicine, 1920
”You keep talking about getting me in the ”drivers seat” of my
life… when half the time I’m not even in the damm car!”
Veje videre
• Organisatoriske ændringer
– Fra systemtænkning og siloopdeling til
personcentered care
– Fra pakkeforløb og indsatser udformet ud fra
”gennemsnitspatienter/borgere” til mindste middels
princip og stepped care
– Fra et styresystem hvor man måler på antallet af
udførte enkeltaktiviteter til et styresystem hvor man
måler indsatsernes samlede effekt på patientens livkommer patienten tilbage i job, kan fungere med
deres familie og er tilfredse
Veje videre
• Kulturelle ændringer
– Undervisning i hvad personlige mål er
– Shared decision making
– Bekæmp afmagt hos personalet
Drøftelse i plenum
• Vend jer mod jeres sidemand og brug de
næste fem minutter på at drøfte, hvad vores
oplæg giver jer anledning til at tænke over.
• Derefter fælles opsamling i plenum
Hvilken kvalitet taler vi om,
når opvasken er vigtigst
Kontakt
Mange tak for jeres tid og opmærksomhed. I er
velkomne til at kontakte os:
• Klavs Serup Rasmussen,
[email protected]
• Lene Falgaard Eplov
[email protected]