Vejledning 2 - Slagelse Kommune

Vejledning 2
Sådan gør du når du skal bygge
Tegnings eksempler/materiale som indsendes
sammen med den Tekniske Erklæring
Enfamiliehus og parcelhus
Rækkehus
Tilbygning
Udestue
Ændre anvendelse af en bygning
Sommerhus
Tilbygning til sommerhus
Gæstehus
Center for Teknik og Miljø juni 2015
Side 1
Indholdsfortegnelse
Går du i byggetanker3
Sådan søger du byggetilladelse
3
Byggeret - enfamiliehus5
Byggeret - sommerhuse6
Eksempler på tegninger6
Andre oplysninger9
Side 2
Går du i byggetanker
Sådan søger du om byggetilladelse
Hvis du gerne vil bygge skal du være opmærksom på de regler der gælder
på området. Der er regler for hvor meget du må bygge på grunden, hvor
højt du må bygge og afstande til skel.
Sådan søger du om byggetilladelse
Vigtigste regler du skal huske
I denne vejledning har vi beskrevet de vigtigste regler, du skal huske, når
du skal i gang med at bygge. Her kan du også se eksempler på de tegninger du skal sende med din ansøgning om byggetilladelse.
Har du planer om at bygge nyt enfamiliehus, parcelhus, rækkehus, en
tilbygning, sommerhus, gæstehus eller ændre anvendelse af en bygning,
kræver byggeriet byggetilladelse. Gældende krav i BR10 (Bygningsreglementet 2010) skal overholdes.
Der kan også være andre bestemmelser, som skal overholdes
• Ligger ejendommen i by- eller landzone?
• Er der lokalplan, byplanvedtægt, tinglyste deklarationer og servitutter?
• Eventuelle private servitutter?
• Strandbeskyttelseslinje, skovbyggelinje mv.
Der henvises i øvrigt til BR10 samt til SBI-anvisning 230, der giver eksempler på, hvordan bestemmelserne i ovennævnte kan overholdes.
Tingbogsoplysninger skal hentes digitalt: Tinglysningsretten, Majsmarken 5,
9500 Hobro, tlf. 99 68 58 00, e-mail: [email protected]
Link: www.bygningsreglementet.dk - www.sbi.dk - www. tinglysning.dk
Hvis byggeretten ikke kan overholdes
Hvis projektet strider imod principperne i BR10 skal bygningsmyndigheden
helhedsvurdere og eventuelt partshøre.
Se vejledning 7 vedrørende helhedsvurderinger eller kontakt byggesagskontoret.
Du skal søge digitalt.
På hjemmesiden Byg og Miljø (www.bygogmiljoe.dk) udfylder og
sender du din ansøgning digitalt.
På Slagelse Kommunes hjemmeside kan du finde vejledning og
læse mere. Her finder du også link til hjemmesiden Byg og Miljø.
Ansøgningen skal være vedlagt fuldmagt eller underskrevet af ejer.
Er du lejer, skal du vedlægge en fuldmagt fra ejendommens ejer.
Hvis du er fritaget for digital post kan du fortsat sende din ansøgning og tegninger med post til:
Slagelse Kommune, Center for Teknik og Miljø, Dahlsvej 3, 4220 Korsør
Du kan læse mere
1. om lempelser ved ukompliceret byggeri i ”Vejledning 1, Overordnet
vejledning” og BR 10.
2. Der skal vedhæftes 1 sæt tegninger som bilag til ansøgningen, tegningerne skal være målfaste, helst i A4 og A3 format med nødvendige mål,
herunder afstand til skel. Tegningerne på de sidste sider er nedfotograferede
og tænkt som eksempler.
3. Inden færdigmelding skal der fremsendes dokumentation for, at de
tekniske bestemmelser er overholdt som beskrevet og vist efterfølgende.
Sagsbehandlingstid
Ansøgningen modtages via Byg og Miljø (www.bygogmiljoe.dk) og tildeles
sagsnr. og sendes videre til Byggeri. Slagelse kommunes sercicemål er en
sagsbehandlingstid på 3 uger. Hvis byggeriet ikke overholder byggeretten
eller kræver tilladelse efter anden lovgivning end byggeloven, kan det forlænge sagsbehandlingstiden.
Hvad koster det
Slagelse Kommune har vedtaget at der i 2015 ikke skal betales gebyr for
byggetilladelser.
Side 3
Byggeret - enfamiliehus m.v.
Byggeret - generelle bestemmelser
• Afstand fra bygning til skel mod nabo og sti samt vejskel skal være mindst 2,5 m.
• Højden må max. være 1,4 gange afstanden til skel mod nabo og sti.
• Maximumhøjden er 8,5 m - i højst 2 etager, med mindre andet er bestemt i lokalplan eller deklaration.
• Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 30 %.
Hvis byggeretten overholdes, kan kommune ikke nægte dig en byggetilladelse.
Byggeret der gælder for enfamiliehus, pacelhus, rækkehus, tilbygning til
enfamiliehus og udestue
2,5 m
Afstanden til skel, nabo og sti skal være
mindst 2,5 m.
Skel
2,5 m
3,5 m
Skel
max. 8,5 m
2,5 m
Mod nabo og sti må højden ikke være over 1,4 gange
afstanden til skel. Altså højst 3,5 m hvis der er 2,5 m
til skel.
Max. højde 8,5 m i højst 2 etager
En grund på 800 m2 og et hus på 136 m2
giver en bebyggelsesprocent på
136 x 100 : 800 = 17 %
Side 4
Byggeret - sommerhus
Byggeret - generelle bestemmelser
• Afstand fra bygning til skel mod nabo og sti samt vejskel skal være mindst 5 m.
• Højden må maximalt være 5,0 m til kip (husets tagryg) og have en ydervægshøjde langs mindst én langside på 3,0 m.
Måles ved ydervæggens skæring med udvendig tagside.
• Sommerhuse må kun opføres i 1 etage.
• Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 15 %.
• Der må ikke indrettes køkken eller kogemulighed i gæstehuse.
3m
5 m Skel
5m
5m
5m
5m
3m
tilbygning og gæstehus
5m
Byggeret der gælder for sommerhus,
3m
Hvis byggeretten overholdes, kan kommune ikke nægte dig en byggetilladelse.
Skel
Skel
Skel
Afstanden til skel, nabo og sti skal være
mindst 5 m.
Skel
Skel
5 m Skel
5m
5m
3m
5m
Højden må max være 5 m og ydervæggens skæring må max være 3 m
Skel
5m
5m
5m
5m
5m
3m
5m
3m
Højden må max være 5 m og ydervæggens skæring må max være 3 m
Skel
En grund på 700 m2 og et hus på 70 m2
giver en bebyggelsesprocent på
70 x 100 : 700 = 10 %
Side 5
Eksempler på tegninger
Eksempel på situationsplan
Eksempel på plantegning
Størrelsesforhold minimum 1:200.
Størrelsesforhold 1:100 eller 1:50.
• Tegning skal vise bygningens placering på grunden, mål på afstand
til vej og skel samt nordpil.
• Der skal også redegøres for: Grundstørrelse og bebyggelsesprocent.
• Udvendige kloak- og forsyningsledninger bør ligeledes vises, men
det hører under teknisk dokumentation.
• Slagele Kommune anbefaler at kloak- og forsyningsledninger indtegnes så det kommer til at ligge på sagen i weblagret og ikke kun
hos den kloakmester som udfører arbejdet.
• Plantegningen skal være med udvendige mål og rumbetegnelser.
• Størrelser på døre og vinduer kan oplyses, dog skal minimum redningsåbninger angives.
• Fast inventar samt installationsgenstande indtegnes i korrekt målforhold og placering.
Side 6
Eksempler på tegninger
Eksempel på tværsnit
Eksempel på spærplan
Snittegning i mål 1:50 skal vise et tværsnit gennem huset. Du skal
beskrive materialer og konstruktioner helt i detaljer. Du kan eventuelt
supplere snittegning med flere detailsnit.
Spærplan, vand- og varmeplaner kan eftersendes til sagen. Tegninger
skal vises i mål 1:50.
Breddemål på 1. sal (til brug for udregning af m²) måles 1,5m fra overside
gulv til udvendig side af udvendig tagdækning.
Der skal redegøres for bygningens stabilitet herunder forankring og afstivning, se SBI-anvisning nr. 189 bilag D. I visse tilfælde kan kommunen
kræve at der udarbejdes statikerberegninger.
Side 7
Eksempler på tegninger
Eksempler på facadetegninger
Eksempel på fundamentsplan
Tegninger vises i nødvendigt omfang i mål 1:100 eller 1:50, redningsåbninger og lignende vises overholdt.
Det anbefales at planen er i mål 1:50 og viser indvendige og udvendige
afløb.
Højder skal målsættes. Ved niveauspring skal koter angives både på det
eksisterende terræn og på det nye og gerne med koten på nærmeste naboejendom.
Du kan beskrive materialer, fald samt ledningsdimensioner og
eventuelt supplere tegningen med detailsnit.
Side 8
Andre oplysninger
Klagemuligheder
Du kan klage over retlige forhold til Statsforvaltningen Sjælland, hvis det
drejer sig om afgørelser i henhold til BR10. Du kan klage til Natur- og
Miljøklagenævnet, hvis det drejer sig om bestemmelser i lokalplan eller
byplanvedtægt. Klageinstanserne kan opkræve et klagegebyr.
Se www.statsforvaltning.dk og www.nmkn.dk
Åbnings- og telefontider
Slagelse Kommune, Center for Plan og Byg, Dahlsvej 3, 4220 Korsør,
tlf. 58 57 36 00, e-mail [email protected].
Mandag - tirsdag 9.00-15.00
Onsdag
Lukket for personlig og telefonisk henvendelse
Torsdag 9.00-17.00
Fredag9.00-13.00
Der kan ske ændringer af åbnings- og telefontider.
Se de aktuelle på vores hjemmeside.
Slagelse Kommune
Center for Teknik og Miljø
Dahlsvej 3
4220 Korsør
Juni 2015/Center for Teknik og Miljø
Redaktion: Ingelise Rask
Design: Vækst og Plan/UO
Print: Slagelse Kommune
www.slagelse.dk
Side 9