1. No category

11-06-2015
Inddragelse af
handicappede børn
Kvalitativt studie omkring
inddragelse på døgninstitutioner
Mikala Mai Forsström, Janni Stærhøj & Monica Valentin
ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN ODENSE
Inddragelse af handicappede børn
Kvalitativt studie omkring inddragelse på
døgninstitutioner
Bachelorprojekt i ergoterapi
Mikala Mai Forsström, Janni Stærhøj & Monica Valentin
11. juni 2015
Vejleder: Dorrit Dyrberg
Anslag uden mellemrum: 59.945
”Denne opgave – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse
jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af 27.02.2010”
Ergoterapeutuddannelsen
University College Lillebælt
Involvement of disabled children
Qualitative study about involvement in
residential institutions
Resumé
Problembaggrund
Der er i samfundet fokus på, at alle skal have ret til at være deltagende og medbestemmende i eget
liv. Forskning viser, at omgivelserne har stor betydning for, hvor meget et barn eller en ung får
mulighed for at blive inddraget i beslutninger om eget liv, da manglende tiltro fra omgivelserne kan
betyde, at barnet bliver passivt. Dette kan også forklares som indlært hjælpeløshed, hvor
omgivelsernes manglende forventninger, kan betyde at barnet bliver passivt, fordi det er hvad det
tror der forventes.
Muliggørelse af betydningsfulde aktiviteter er målet i ergoterapi, og det er centralt i børns udvikling,
da de har behov for at udtrykke behov og ønsker. I ergoterapi ses der både på menneskets og
omgivelsernes indvirkning på muliggørelse.
Problemformulering
Formålet med projektet er at undersøge: Hvilke faktorer har betydning for hvordan og hvor meget
handicappede børn, der bor på døgninstitution, inddrages i dagligdags aktiviteter og beslutninger
herom?
Metode og materialer
Projektet bygger på den hermeneutiske tilgang, og søger de udforskedes perspektiv, sammenhængt
med den teoretiske referenceramme Model of Human Occupation (MOHO). Data er indsamlet ved at
undersøge tre informanter, som arbejder på en døgninstitution for handicappede børn. Til dette er
der anvendt observationer og kvalitative interview.
Resultater
Resultaterne er et udtryk for vores observationer og informanternes udsagn. Det viser, at der er flere
faktorer hos personalet og omgivelserne, som har betydning for inddragelsen. Hos personalet er det
bl.a. deres værdier, deres kendskab til børnene og deres vaner, der har betydning. I omgivelserne er
det de fysiske rammer, forstyrrelser fra kolleger og andre børn, samt børnenes funktionsniveau,
herunder hvordan de formår at kommunikere, som har betydning. Derudover har rollerne mellem
personalet og børnene, samt rutiner på institutionen, indflydelse på hvordan og hvor meget børnene
inddrages i dagligdags aktiviteter.
Side 1 af 40
Konklusion
De faktorer som har væsentligst betydning for inddragelsen er: værdier, følelse af handleevne,
sociale omgivelser, børnenes funktionsniveau og kommunikation.
Disse faktorer er ikke nødvendigvis gældende for resten af personalet på institutionen eller for en
lignende institution.
Perspektivering
Resultaterne kan medvirke til at skabe opmærksomhed på inddragelse af handicappede børn, og
kendskabet til faktorerne er en forudsætning for at de kan ændres. Kun ved at ændre på faktorerne,
kan inddragelsen af børnene ændres. Fremadrettet kunne det være interessant at undersøge hvilke
faktorer der har betydning for inddragelsen andre steder.
Søgeord: Inddragelse, døgninstitution, handicappede børn, dagligdags aktiviteter, medbestemmelse
Side 2 af 40
Abstract
Background
The Society says, that everyone should have the right to be involved and participating in their own
lives. Research shows that environment affects how much children or young people is involved in
decisions about their own lives, as a lack of trust from the environment may result in that the child
becomes passive. This can also be explained as learned helplessness, where the lack of expectations
from the environment can result in, that the child is passive, because that is what it thinks is
expected.
The goal of Occupational Therapy is to enable meaningful activities. This is central to children's
development, because they need to express their needs and wants. In Occupational Therapy focus is
on both human and environmental impact on the enabling.
Research question
The aim of the project is to investigate: What factors affect how and how much disabled children,
living in residential institutions, are involved in activities of daily living and decisions?
Method
This project is based on the Hermeneutic approach, and seeks the perspective of the participants,
together with the theoretical frame of reference, Model of Human Occupation. We used
observations and qualitative interviews for collecting data, by examining three participants who
works at the residential institution for disabled children.
Results
The results is an expression of our observations and the participant's statements. It shows that there
are several factors of the personnel and the environment, which has an impact for involvement.
Among other things, the values of the personnel, their knowledge of the children, and their habits
are important. In the environment, the physical surroundings, the children's functioning, including
how they manage to communicate, and disturbances from colleagues and other children, is
important. In addition, the roles between the personnel and the children, as well as routines in the
institution, influence on how and how much the children are involved in activities of daily living.
Side 3 af 40
Conclusion
The most important factors for involvement is: Values, sense of capacity, social environment, the
children’s functioning and communication. These factors do not necessarily apply to the rest of the
personnel at the institution or at a similar institution.
Perspective
The results can help awareness on involvement of disabled children. Awareness of the factors is
necessary for them to be changed. Only by changing the factors, the involvement of the children can
change. In the future it would be interesting to investigate which factors influence involvement
elsewhere.
Keywords: Involvement, residential institution, disabled children, daily activities, participation
Side 4 af 40
Indholdsfortegnelse
Resumé ..................................................................................................................................................... 1
Abstract .................................................................................................................................................... 3
Problembaggrund..................................................................................................................................... 7
Viden om inddragelse og medbestemmelse ........................................................................................ 7
Ergoterapeutisk relevans ..................................................................................................................... 8
Ergoterapi og børn .......................................................................................................................... 8
Formål og målgruppe ........................................................................................................................... 9
Praksissted............................................................................................................................................ 9
Problemformulering ............................................................................................................................... 10
Meningsbærende ord......................................................................................................................... 10
Ergoterapeutiske perspektiver og teorier .............................................................................................. 10
Model of Human Occupation ............................................................................................................. 10
Mennesket .................................................................................................................................... 11
Omgivelser .................................................................................................................................... 11
Nærmeste udviklingszone .................................................................................................................. 12
Forforståelse ...................................................................................................................................... 13
Metode ................................................................................................................................................... 14
Videnskabsteoretisk tilgang ............................................................................................................... 14
Observation ........................................................................................................................................ 14
Interview ............................................................................................................................................ 15
Udvælgelse af informanter ................................................................................................................ 15
Databearbejdning............................................................................................................................... 16
Tilrettelæggelse .................................................................................................................................. 16
Litteratursøgning ................................................................................................................................ 17
Etiske overvejelser ............................................................................................................................. 17
Resultater ............................................................................................................................................... 18
Vilje ..................................................................................................................................................... 18
Vanedannelse ..................................................................................................................................... 19
Roller ............................................................................................................................................. 19
Omgivelser ......................................................................................................................................... 21
Fysiske omgivelser......................................................................................................................... 21
Sociale omgivelser ......................................................................................................................... 22
Opsummering ..................................................................................................................................... 26
Diskussion............................................................................................................................................... 27
Side 5 af 40
Diskussion af resultater ...................................................................................................................... 27
Vilje ................................................................................................................................................ 27
Følelse af handleevne.................................................................................................................... 29
Omgivelser .................................................................................................................................... 29
Barnets funktionsniveau ............................................................................................................... 30
Kommunikation ............................................................................................................................. 31
Overførbarhed............................................................................................................................... 31
Diskussion af metode ......................................................................................................................... 31
Forskereffekten ............................................................................................................................. 31
Triangulering ................................................................................................................................. 32
Interview ....................................................................................................................................... 32
Observationer................................................................................................................................ 32
Udvælgelse af informanter ........................................................................................................... 32
Kvalitetskriterier ............................................................................................................................ 33
Reliabilitet ..................................................................................................................................... 33
Andre teorier ................................................................................................................................. 33
Konklusion .............................................................................................................................................. 34
Perspektivering....................................................................................................................................... 34
Litteratur ................................................................................................................................................ 35
Bilag………………………………………………………………………………………………………………………………….…………..1-18
Side 6 af 40
Problembaggrund
Dette projekt handler om, hvordan personalet på en døgninstitution inddrager børnene i dagligdags
aktiviteter og beslutninger.
Samfundet i dag ønsker, at borgere med nedsat funktionsevne, skal have de samme muligheder i
livet som alle andre. De Forenede Nationers (FN) handicapkonvention (Det Centrale Handicapråd
2008) beskriver, at alle, også børn, med handicap skal have lige rettigheder og vilkår for at være
deltagende og medbestemmende i eget liv. Derudover skal børn med handicap have "retten til frit at
udtrykke deres synspunkter i alle forhold vedrørende dem selv på lige fod med andre børn" (Ibid s.
11).
Regeringen lægger ligeledes vægt på, at samfundet skal have respekt for forskelligheder og støtte op
om den enkelte borgers ressourcer og muligheder. Derudover fokuserer de på, at gøre en indsats for
at fjerne de barrierer, der kan være for lige deltagelse i fællesskabet, og skabe de bedst mulige vilkår
for at træffe beslutninger om eget liv. I 2013 offentliggjorde Regeringen en handicappolitisk
handleplan ”Et samfund for alle”, hvor målet er et inkluderende samfund, hvor mødet mellem
borgere med og uden nedsat funktionsevne skal styrkes (Social-, Børne- og Integrationsministeriet
2012 s. 6). Med denne handleplan støtter Regeringen op om tankegangen i FNs handicapkonvention.
Viden om inddragelse og medbestemmelse
Inddragelse er medindflydelse i eget liv, hvilket er med til at sikre, at børnenes ønsker, behov og
kendskab til egen situation bliver afdækket.
I et canadisk og et britisk studie er det undersøgt, hvordan unge med funktionsnedsættelser,
inddrages i forskellige beslutninger i livet og hvordan det påvirker de unge. Det drejer sig både om
hverdags beslutninger, og beslutninger der har betydning for den unges sygdom. Studierne er begge
kvalitative og bygger på individuelle semistrukturerede interview.
Begge studier viser, at det er vigtigt at have indflydelse og at der tages individuelle hensyn, afhængig
af hvor den unge er i sit liv. Det at være medbestemmende i eget liv giver livskvalitet, men det
kræver, at omgivelserne har tiltro til, at de unge kan magte at træffe beslutninger selvstændigt, og
lader de unge træffe beslutninger, som ikke nødvendigvis er de bedste, men som de kan lære af.
Samtidig har det også stor betydning, hvordan familiens normer og værdier er, da de unges mod til at
træffe beslutninger påvirkes af familien. Derudover er det vigtigt at kommunikere og respektere de
unges grænser (Mitchell 2014, Saaltink et al. 2012). Studierne beskriver altså vigtigheden af, at unge
med nedsat funktionsevne får mulighed for at træffe beslutninger. Dette gør sig formentligt også
Side 7 af 40
gældende for handicappede børn på institution. Da de unge i studierne bor hos deres familier, og
børnene i dette projekt bor på døgninstitution, vil der formentlig også være nogle andre faktorer, der
kan have indflydelse. Der kan samtidig være nogle andre udfordringer og barrierer for børnene i
dette projekt, da de unge i studierne har andre typer af handicap.
En dansk ergoterapeut har i sit masterprojekt undersøgt handicappede børns perspektiv på
inddragelse i beslutninger, der vedrører deres habiliteringsproces. Resultaterne viser, at børnene
oplever en begrænset deltagelse, men samtidig at de er tilfredse med at være en del af
beslutningsprocessen, hvor de voksne er beslutningstagere (Andersen 2012). Studiet fortæller ikke,
hvilke beslutninger det drejer sig om, hvilket formentlig har betydning, da der er forskel på, om det
er små beslutninger i hverdagen, eller om det er større betydningsfulde aktiviteter.
Ergoterapeutisk relevans
I ergoterapi er målet at muliggøre betydningsfulde aktiviteter med særligt fokus på
hverdagsaktiviteter og deltagelse, da det er centralt for den enkeltes livskvalitet og mulighed for
selvstændighed (Brandt, Madsen & Peoples 2013 s. 17). En grundlæggende ergoterapeutisk
antagelse er, at mennesket kan opnå læring og udvikling gennem aktiviteter (Fortmeier, Mathiasson
& Schrøder 2007 s. 166). Ergoterapi bygger på brugerens egen aktive medvirken, og den enkeltes
ressourcer til at handle og deltage aktivt skal støttes og aktiveres.
Ergoterapeuter har fokus på det hele menneske, med de ressourcer og begrænsninger det har, samt
den kontekst som mennesket befinder sig i og hvordan dette påvirker aktivitetsudøvelsen (Ibid s.
170).
Ergoterapi og børn
Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet er et betydningsfuldt element i børns udvikling og livskvalitet.
De har brug for betydningsfulde aktiviteter for at kunne udøve deres behov og ønsker (Andersen &
Kjær 2010 s. 112-113).
Der er roller og færdigheder, som det forventes, at børn i en given alder skal beherske. Om børnene
kan leve op til de forventede roller afhænger bl.a. af det enkelte barns aktivitetshistorie og den
kontekst barnet skal klare sig i (Jacobsen, Legarth & Sønnichsen 2013 s. 50). Ydermere skal der være
opmærksomhed på, om udviklingen sker inden for barnets nærmeste udviklingszone (Bøttcher &
Dammeyer 2010 s. 44), hvilket betyder at kravene passer til barnets nuværende udviklingspotentiale.
Hvis udfordringerne er for store, vil barnet ikke udvikle sine handlekompetencer, men opleve et
nederlag og i værste fald miste allerede eksisterende kompetencer. Hvis udfordringerne er for små,
Side 8 af 40
vil der ikke opnås nye handlekompetencer og barnet vil miste motivationen (Fortmeier og Thanning
2006 s. 195-197).
Da handicappede børn er mere afhængige af voksne, og ikke nødvendigvis kan flytte sig derhen, hvor
der sker noget spændende (Kamp 2014), er det vigtigt at omgivelserne er opmærksomme på barnets
nærmeste udviklingszone. Voksne og børns indbyrdes magtforhold er situationsbestemt, men i nogle
tilfælde kan de voksnes erfaringer gøre, at det er dem, der bestemmer, men ellers er det ofte barnet
og de voksne der i samarbejde træffer beslutninger. Det kræver, at man som omsorgsperson kan
omstille og udvikle sig (Jacobsen, Legarth & Sønnichsen 2013 s. 50).
Der kan opstå stor trang til at hjælpe handicappede børn, fordi det er sværere og mere udfordrende
for barnet at udføre aktiviteter. Får de meget hjælp, kan det føre til indlært hjælpeløshed, som
betyder at børn bliver mere hjælpeløse, fordi det er det de tror, at de voksne forventer af dem. Der
kan for barnet opstå manglende motivation til at deltage, når deres omgivelser gør mange ting for
dem og ikke udnytter deres ressourcer. Dermed kan barnet opleve nederlag og opgive at forsøge selv
(Ahlmann 2013).
Formål og målgruppe
Vi vil med dette bachelorprojekt undersøge, hvordan og hvor meget personalet på døgninstitutioner
med handicappede børn, inddrager børnene i dagligdags aktiviteter og beslutninger herom, og hvilke
faktorer der påvirker dette. Formålet er at skabe opmærksomhed for personalet, der omgås børnene
i hverdagen og bidrage med viden, som kan skabe grundlag for en praksis, hvor handicappede børn
inddrages så meget som muligt, så deres ressourcer udnyttes. Vores primære målgruppe er
personalet på den institution, vi samarbejder med.
Praksissted
Vi har samarbejdet med en regional døgninstitution for børn og unge mellem 0 og 18 år med
betydelige og varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Institutionen er for ca. 8 måneder
siden flyttet til nybyggede rammer i en anden by. Personalet består primær af pædagoger og
pædagogmedhjælpere, men derudover er der tilknyttet ergoterapeuter og fysioterapeuter, som
behandler og træner børnene samt vejleder det øvrige personale.
Side 9 af 40
Problemformulering
Hvilke faktorer har betydning for hvordan og hvor meget handicappede børn, der bor på
døgninstitution, inddrages i dagligdags aktiviteter og beslutninger herom?
Meningsbærende ord
Faktorer: Forhold ved personalet og omgivelserne, herunder barnet, som påvirker en bestemt
aktivitet.
Handicappede børn: Børn og unge mellem 0-18 år, med en betydelig medfødt eller erhvervet fysisk
eller psykisk dysfunktion. De fleste af børnene har brug for hjælp til alle dagligdags aktiviteter.
Dagligdags aktiviteter: Handlinger, som er nødvendige for at pleje og fastholde sin person, fx
personlig pleje, badning og spisning (Kielhofner 2010b s. 21).
Inddragelse i aktiviteter: Omgivelsernes måde at sikre aktivitetsdeltagelse for barnet.
Aktivitetsdeltagelse er betegnelsen for engagement i leg og dagligdags aktiviteter, som er ønskede og
nødvendige for trivslen (Ibid s. 115). Aktivitetsdeltagelse er bestemt af både person og kontekst. Vi
har fokus på konteksten, altså personalets rolle. En funktionsnedsættelse kan ændre, men behøver
ikke forhindre aktivitetsdeltagelse, hvis der er tilstrækkelig med støtte i omgivelserne (Ibid s. 116).
Inddragelse i beslutninger: Muligheden for at træffe valg.
Døgninstitution: Institution, hvor børnene bor 24 timer i døgnet.
Ergoterapeutiske perspektiver og teorier
Model of Human Occupation
Den teoretiske referenceramme i projektet, er begrebsmodellen Model of Human Occupation
(MOHO), som er udviklet af Gary Kielhofner. Den beskriver, at fremkomsten af aktivitetsmæssige
handlinger, sker ved et dynamisk samspil mellem komponenterne i mennesket og omgivelserne
Side 10 af 40
(Kielhofner 2010b s. 36). I dette projekt, forstås komponenterne som de faktorer, der har betydning
for inddragelsen.
Herunder beskrives komponenterne fra mennesket og omgivelserne, samt hvordan de relaterer sig til
indsamlingen af empiri og analyse i dette projekt.
Mennesket
I MOHO ses mennesket som bestående af tre komponenter: vilje, vanedannelse og
udøvelseskapacitet, som er sammenhængende og afhængige af hinanden (Ibid s. 26).
Viljen skaber motivation for aktivitet, og består af interesser, værdier og følelsen af handleevne, og
er altså en sammensætning af det man interesserer sig for, det man finder betydningsfuldt, og de
evner man føler man har. Den enkelte oplever dermed ting forskelligt, hvilket skaber en subjektiv
oplevelse, og deraf en individuel handling (Ibid s. 26-27). Vi fokuserer på personalets følelse af
handleevne, altså hvor godt de føler sig rustet til at arbejde med børnene, samt deres værdier om
hvad der er vigtigt og betydningsfuldt for dem i arbejdet med børnene. Vi har valgt ikke at have fokus
på interesser, da det ikke er relevant for dagligdags aktiviteter.
Vanedannelse er betegnelsen for handlemønstre, som foregår automatisk. Vaner skabes ved at
gentage handlinger i de samme sammenhænge, og dermed tillæres en bestemt måde at handle på.
Menneskets forskellige roller afspejler sig i de vanemæssige handlemønstre, da man tilpasser og
identificerer sig med den sammenhæng man er i (Ibid s. 29-30). Fx er der forskel på at være privat
person i samvær med børn og være professionel i samvær med børn. Vi vil undersøge personalets
vaner, rutiner og roller, og hvilken betydning det har for deres aktivitetsudøvelse med børnene.
Udøvelseskapacitet er betegnelsen for evnen til at foretage sig noget. Den består af de
bagvedliggende objektive fysiske og mentale komponenter hos den enkelte, samt den subjektive
oplevelse af at kunne foretage sig noget (Ibid s. 81). Sygdom og funktionsnedsættelser kan påvirke
evnen til at foretage sig noget (Ibid s. 32), men det er ikke aktuelt hos personalet og derfor
undersøger vi ikke udøvelseskapaciteten.
Komponenterne i mennesket kan påvirke aktivitetsudøvelsen, men den påvirkes i høj grad også af
omgivelsernes fysiske og sociale træk (Ibid s. 117).
Omgivelser
Omgivelserne er den kontekst som aktiviteter foregår i, og består af tre komponenter: fysiske
omgivelser, sociale omgivelser og aktivitetsmiljø (Kielhofner 2010b s. 101).
Side 11 af 40
De fysiske omgivelser er de rum og objekter, som mennesket befinder sig i og omkring. Det kan fx
være indretningen og udformningen af rum på institutionen, samt de redskaber og hjælpemidler der
er til rådighed. Både rum og objekter kan påvirkes af mennesker, men kan samtidig have betydning
for udøvelsen af aktiviteter (Ibid s. 102).
De sociale omgivelser består af sociale grupper og aktivitetsformer. De sociale grupper påvirker det vi
foretager os, og består af mennesker, som samles med forskellige formål, fx personalegruppen.
Børnene er også en del af de sociale grupper, da personalet interagerer med dem i aktiviteterne. De
sociale grupper er med til at udvikle roller og vaner i det enkelte menneske, da man er tilbøjelig til at
tilpasse sig (Ibid s. 106). Aktivitetsformer er de bestemte aktiviteter, som vi foretager os, og som
enten er konkret defineret efter regler og normer, eller som er åbne, men stadig med genkendelige
kulturelle rettesnore (Ibid s. 107). Der kan være nogle rettesnore og forventninger på institutionen,
som personalet skal efterleve, fx hvordan bestemte aktiviteter med børnene skal udføres.
De fysiske og sociale omgivelser skaber tilsammen aktivitetsmiljøet, som danner ramme for
aktivitetsudøvelsen. De fleste mennesker udøver aktiviteter i forskellige aktivitetsmiljøer, som både
kan skabe muligheder og begrænsninger for aktivitetsudøvelsen (Ibid s. 111). Omgivelserne, og
dermed aktivitetsudøvelsen, påvirkes desuden af kultur, politik og økonomiske forhold.
Vi undersøger aktivitetsudøvelsen hos personalet, som er en ud af tre handledimensioner:
aktivitetsdeltagelse, aktivitetsudøvelse og aktivitetsfærdigheder (Ibid s. 119).
Aktivitetsdeltagelse er deltagelse i aktiviteter, fx personalets engagement i arbejdet.
Aktivitetsudøvelse er hvordan man udfører en pædagogisk opgave, fx at give et barn mad.
Aktivitetsfærdigheder er de motoriske, processuelle og kommunikative færdigheder, som personalet
anvender i en bestemt aktivitet.
Da vi undersøger, hvordan personalet udfører aktiviteter med fokus på hvordan og hvor meget de
inddrager børnene, har vi fokus på aktivitetsudøvelse.
Nærmeste udviklingszone
Udover MOHO anvendes teorien om nærmeste udviklingszone (NUZO) til at analysere empirien.
Teorien omkring NUZO er udviklet af psykologen Lev Vygotsky og beskriver, hvordan barnet lærer
med støtte fra omgivelserne. Der er altid udviklingsmuligheder, hvis omgivelserne er opmærksomme
på at finde frem til de rette metoder til at støtte barnet (Bøttcher & Dammeyer 2010 s. 44).
Da børnene på institutionen har forskellige funktionsniveauer og derfor forskellige forudsætninger
for at deltage i aktiviteter, er det vigtigt at være opmærksom på deres nærmeste udviklingszone. De
Side 12 af 40
skal udfordres på et niveau, som tager udgangspunkt i deres faktiske udviklingsmæssige niveau (Ibid
s. 46-47), og altså ikke hvad man ville forvente af et aldersmæssigt tilsvarende barn.
Forforståelse
Forforståelse er de opfattelser, som vi på forhånd har om et bestemt emne. De baserer sig på den
viden og forudsætninger, som vi allerede har, inden vi begynder at se nærmere på et emne. Dermed
skaber forforståelsen en horisont, som vi fortolker ud fra (Birkler 2005 s. 96-97).
Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på vores forforståelse under hele projektet, samtidig med at vi
forholder os kritisk til den. Forforståelsen kan have stor betydning for resultaterne, da manglende
opmærksomhed på den kan gøre, at man automatisk leder efter data, der kan bekræfte den. Derfor
vil vi i stedet forsøge at lede efter data, der udfordrer forforståelsen (Dalland 2007 s. 92). Ved at
definere vores forforståelse fra starten, kan vi bedre forholde os reflekterende til den og dermed
bedre vurdere, hvorvidt forforståelsen er ændret, til slut i processen (Launsø, Olsen & Rieper 2011, s.
72).
Det ergoterapeutiske paradigme er med til at danne grundlag for vores forforståelse. Paradigmet
bygger på en holistisk tilgang, der har fokus på mennesket og omgivelsernes betydning for
aktivitetsudøvelse. Kerneværdierne i paradigmet er klientcentrering, hvor der lægges vægt på
betydningsfulde aktiviteter, som giver mening for det enkelte menneske. Dette er med til at fremme
menneskets aktive deltagelse og engagement (Kielhofner 2010a s. 280).
Vores personlige forforståelse er, at børnene på institutionen, ikke inddrages ret meget i dagligdags
aktiviteter og beslutninger. Vi tænker, at det bl.a. kan skyldes for lidt tid, fordi der er en stram
normering. Det går derfor hurtigere, hvis personalet gør mange ting for barnet, og træffer
beslutninger for barnet i stedet for at inddrage barnet i beslutninger og aktiviteter. Vi tænker også, at
barnets kognitive funktionsniveau og kommunikationsfærdigheder kan have betydning for, hvor
meget det inddrages i beslutninger. Vi tænker, at det kan blive mere besværligt og tidskrævende, når
barnet ikke tydeligt kan give udtryk for følelser og meninger. Dette kan hænge sammen med, at det
ikke altid er de samme voksne, der er omkring barnet, og at de derfor ikke altid kender barnet så
godt. Endelig tænker vi, at fx pædagoger har et andet syn på inddragelse end ergoterapeuter, og
måske ikke i samme grad er opmærksomme på at se barnets ressourcer.
Side 13 af 40
Metode
Dette er et kvalitativt studie, som bygger på den forstående forskningstype. Denne metode bruges,
når man vil belyse et fænomen helt eller delvist på baggrund af informanternes subjektive perspektiv
(Launsø, Olsen & Rieper 2011 s. 24). Vi vil undersøge, hvilke faktorer der har betydning for hvordan
og hvor meget handicappede børn, som bor på døgninstitution, inddrages, og derfor vil vi gerne
observere informanterne, men samtidig også høre deres perspektiv. Det fortolkningsvidenskabelige
paradigme søger at forstå et fænomen indefra og samtidig fortolke det subjektive ud fra teorier, så
der opnås en forståelse af fænomenet (Ibid 2011 s. 60-61). Informanterne bliver således vores
primære datakilde, men samtidig søger vi at forstå deres subjektive meninger ud fra den teoretiske
baggrund.
Videnskabsteoretisk tilgang
Vi har brugt den hermeneutiske tilgang, som er relevant, fordi det, vi vil undersøge, er formet af
menneskelig aktivitet og handling (Thisted 2010 s. 60-61).
Der vil altid være en forforståelse, og den hermeneutisk grundtanke er, at denne skal sættes
i spil. Vi har derfor gjort os bevidst om vores forforståelse inden indsamling af empirien og beskrevet
vores forventninger så detaljeret som muligt (Birkler 2005 s. 102). Igennem vores undersøgelser beeller afkræftes vores forforståelse, hvilket skaber en ny forforståelse. Processen forklares med den
hermeneutiske cirkel (Ibid s. 98).
Observation
Vi har observeret informanterne med børnene i dagligdags aktiviteter. Formålet er at finde ud af,
hvordan de arbejder med børnene rent praktisk, samt hvor meget og hvordan de inddrager børnene i
dagligdags aktiviteter.
Feltrollen, som vi i denne observation påtager os, er som den totale observatør. Der er tale om
observation, hvor vi iagttager og betragter udefra, og ikke indgår i nogen social interaktion med
informanterne. Ved denne feltrolle skal man være opmærksom på, at forforståelsen ikke overtager
observationen, fx ved at vi fokuserer på, om informanten gør meget for barnet, uden at se på barnets
ressourcer. Sker dette, kan der opstå misforståelser mellem informanterne og os som forskere, fordi
vi lader os styre af vores forforståelse (Kristensen & Krogstrup 1999 s. 111).
Vi anvender åben observation, dvs. at personalet er bekendt med, at vi observerer dem. Vi
har brugt let struktureret observation, hvor vi ved, hvem vi observerer og i hvilke situationer.
Side 14 af 40
Med denne struktur er vi åbne for at se uventede aspekter, der kan belyse vores
problemstilling (Launsø, Olsen & Rieper 2011 s. 116). Inden observationerne har vi
udarbejdet et observationsskema (Bilag 3), som en støtte til vores observationsnoter.
Observationerne er efterfølgende søgt uddybet i interviewene med informanterne (Kristensen &
Krogstrup 1999 s. 155).
Interview
Vi har anvendt kvalitative interview, som tager udgangspunkt i problemformuleringen, samt de
forudgående observationer. Det kvalitative interview har til hensigt at indhente beskrivelser af
informantens livsverden, som efterfølgende kan meningsfortolkes for at forstå denne (Kvale &
Brinkmann 2009 s. 48). Denne metode er relevant, da vi søger at opnå indsigt i personalets oplevelse
af, hvordan de inddrager børnene i dagligdags aktiviteter og beslutninger.
Vi har brugt semistruktureret interview (Ibid s. 151), som kan ligne en hverdagssamtale, men har en
særlig struktur og formål. Det er delvist struktureret, idet der i forvejen, i interviewguiden (Bilag 4),
er forberedt en række temaer og stikord, samt spørgsmål inden for fokusområderne: mennesket,
fysiske omgivelser, sociale omgivelser, barnet, observationer og inddragelse. Vi har på den måde
forsøgt at komme omkring de temaer, der kunne være relevante for vores problemstilling. Vi
startede med at spørge åbent ind til informanternes arbejde med børnene, og til sidst spurgte vi
mere specifikt til inddragelse. Vi har forsøgt at undgå at bruge ordet inddragelse for at få mere
spontane svar fra informanterne.
Udvælgelse af informanter
Vi har brugt Kausalt-felt metoden (Wackerhausen 1996) til udvælgelse af undersøgelsesgruppen. Ud
fra vores forforståelse har vi allerede en formodning om, hvilke faktorer der har indflydelse på
inddragelse af handicappede børn på døgninstitution. Disse bliver vores kausale dimensioner, og skal
dækkes ind i undersøgelsesgruppen for at skabe et bredt billede samt størst mulig variation i
resultaterne (Ibid s. 28). Vi vil derfor gerne observere informanterne med børn, der har forskelligt
funktionsniveau, samt så vidt muligt observere forskellige informanter med det samme barn.
Tilsvarende vil vi gerne observere den samme informant med forskellige børn.
Institutionen, som vi har samarbejdet med omkring dataindsamling, ville medvirke på den betingelse,
at det ikke ville skabe merudgifter for dem i form af tabt arbejdsfortjeneste fra de personaler som
medvirker. Derfor har vi selv skulle finde informanter, som følte de havde tid og overskud til at
medvirke, hvilket begrænsede vores muligheder i forhold til frit at udvælge informanter. Vi fandt tre
Side 15 af 40
informanter, som arbejder fast på institutionen, samt fire børn, som på bedst mulig vis dækker vores
kausale dimensioner, se bilag 11 for nærmere beskrivelse.
Kausalt-felt metoden indebærer, at vi undervejs kan blive opmærksomme på flere dimensioner, end
dem vi antog fra start, hvilket optimalt set vil betyde, at undersøgelsesgruppen skal udvides (Ibid s.
29). Selvom vi ikke får mulighed for at lave yderligere undersøgelser og dermed opnå datamætning,
er vores resultater stadig brugbare og valide.
Vi startede med at have fire børn, men endte med kun at se tre af børnene. Det fik dog ingen
konsekvenser for undersøgelsen.
Databearbejdning
Når empiri bearbejdes, sker der en transformation (Kvale & Brinkmann 2009 s. 200). For at sikre en
så lille transformation som muligt fra interview til skrift, er alle tre interview transskriberet i deres
fulde længde, efter en nærmere transskriptionsguide (Bilag 10).
Til at analysere empirien anvendte vi meningskondensering, som indebærer, at de meninger
informanterne udtrykker, gengives i en kortere formulering (Ibid s. 227). Denne analysemetode er
udviklet af psykologen Giorgi, og vi har brugt den til at skabe et overblik over empirien. Metoden
består af fem trin, hvor det første trin er at gennemlæse de transskriberede interview, for at få en
fornemmelse for helheden. Dernæst har vi fundet meningsenheder ud fra den teoretiske
referenceramme MOHO, men samtidig har vi set efter yderligere meningsenheder. Alle
meningsenhederne er kodet med forskellige farver.
I det tredje trin har vi kondenseret meningsenhederne til centrale temaer på tværs af informanterne.
På det fjerde trin har vi reflekteret over, hvad temaerne betyder i forhold til vores
problemformulering. På det femte og sidste trin har vi knyttet de centrale temaer sammen i et
deskriptivt udsagn (Ibid s.228).
Med denne metode har vi udledt otte temaer, som vi analyserer med de tre hermeneutiske
fortolkningskontekster: selvforståelse som er at være tro over for informanternes egen forståelse af
tingene, kritisk commonsense-forståelse som forholder sig kritisk til informanternes selvforståelse, og
teoretisk forståelse som anlægger en teoretisk ramme til fortolkning (Ibid s. 237-239).
Derudover harfandt vi fundet temaer i observationerne, som i analysen bruges til at sammenstille
med data fra interviewene.
Tilrettelæggelse
Vi har i starten af projektet udarbejdet en aktivitets- og milepælsplan (Bilag 1), for at skabe overblik
og struktur over aftaler og deadlines (Dahlerup & Sørensen 2010 s. 83-84).
Side 16 af 40
Observationerne er tilrettelagt efter informanternes arbejdstider og hvornår børnene havde
relevante aktiviteter, vi kunne observere. Interviewene er så vidt muligt lagt dagen efter
observationerne, således at vi havde tid til at gennemgå vores observationer, og så både vi og
informanterne havde observationerne i klar erindring. Vi har planlagt interviewene i fællesskab,
hvorefter vi har interviewet to og to. Den ene som primær interviewer, og den anden som observatør
og supplerende interviewer.
Litteratursøgning
I perioden marts 2015 til juni 2015 har vi søgt efter litteratur i nationale og internationale
sundhedsvidenskabelige og pædagogiske databaser. Formålet har været at finde eksisterende
forskningslitteratur og anden viden inden for området og samtidig har vi fået inspiration til teoretiske
tilgange. Vi har søgt i databaserne CINAHL, PubMed, Bib.ucl.dk, Bibliotek.dk, UCViden, ERIC og
OTSeeker med søgeord i forskellige kombinationer, se bilag 2.
Vi har bl.a. søgt på ord som:
Vi har endvidere brugt kaskadesøgning, hvilket er søgning i referencelister fra relevante artikler,
tidsskrifter og bøger (Lindahl & Juhl 2010 s. 58).
Da vi ikke har fundet ret meget relevant litteratur, har vi anvendt det, der var, og ikke haft nogen
udvælgelseskriterier.
Etiske overvejelser
De etiske problematikker kan deles op i mikro- og makroetik.
De mikroetiske problematikker handler om at tage vare på de personer, som er en del af forskningen
(Brinkmann & Tanggaard 2010 s. 439). I) vores tilfælde er det informanterne og børnene.
Man kan imødegå mikroetiske problematikker ved at få deltagernes informerede samtykke samt
sikre fortroligheden i projektet. Derfor er der indhentet samtykke fra både informanter og forældre
til de børn, vi har observeret, inden indsamlingen af empiri. Der blev sendt et informationsbrev (Bilag
6 & 8) sammen med samtykkeerklæringerne (Bilag 7 & 9), for at informere om projektet og på
hvilken måde undersøgelserne ville foregå, samt hvordan data ville blive behandlet. Derudover
placerede vi et opslag på institutionen (Bilag 5) med oplysning om projektet. I både breve til forældre
Side 17 af 40
og på opslaget i afdelingen, var der billeder af os med navnenavn under, for at skabe tryghed for
forældre og personale.
De makroetiske problematikker omhandler konsekvenserne af projektets resultater i en
samfundsmæssig sammenhæng. Vi tænker ikke, at der er nogle umiddelbare konsekvenser med
dette (Ibid s. 439).
Resultater
I dette afsnit præsenteres, analyseres og fortolkes den indsamlede empiri ud fra vores teoretiske
forståelsesramme MOHO. Afsnittet er inddelt efter komponenterne: vilje, vanedannelse og
omgivelser. Da der er et dynamisk samspil mellem komponenterne, vil denne inddeling kun være
overordnet, og det enkelte afsnit kan derfor godt dreje sig om andre komponenter end overskriften
angiver. I de tilfælde vil komponenten være fremhævet med fed.
Til at underbygge analysen anvender vi citater fra informanterne.
Vilje
Dette afsnit omhandler informanternes værdier og følelse af handleevne, herunder deres kendskab
til børnene (Kielhofner 2010b s. 26-27).
Alle tre informanter udtrykker, at det er vigtigt for dem, at børnene har det så godt som overhovedet
muligt, og at de får en masse ”(…) gode oplevelser, ud fra de rammer vi har, og de forudsætninger de
har”. Dette fortolker vi, som det Kielhofner kalder værdier (2010b s. 50-51), fordi personalet bevidst
går ind til barnet med åbenhed og entusiasme, og viser at de vil barnet. Informanterne fortæller, at
noget af det de ser som vigtigst i arbejdet, er at se børnene, som de er og med de forudsætninger de
har. Vi ved dog ikke, hvad det vil sige for informanterne, at se børnene som de er, og hvilken
betydning det har for inddragelsen.
Endvidere skal børnene mærke, at personalet vil dem, og at det ikke kun er af pligt, de er der. Heri
ligger, at de ikke kun er fagpersoner, men at de også giver noget personligt af sig selv, hvorved der
skabes et samspil med børnene. En af informanterne beskriver, at den pædagogiske viden er vigtig,
men hun mener, at man godt kan blive rustet til arbejdet gennem erfaring, selvom man ikke er
uddannet pædagog, når bare man vil børnene.
En anden af informanterne beskriver, at det kan være meget forskelligt fra personale til personale,
hvad de vælger at prioritere, fx om de har fokus på at inddrage det enkelte barn i aktiviteterne.
Side 18 af 40
Kendskab til børnene gør det lettere for personalet at reagere på uventede situationer, både
negative og positive. Da de formentlig har stået i en lignende situation før, har de en tro på, at de
også kan magte denne. Kielhofner beskriver følelse af handleevne, som det at føle sig i stand til noget
(2010b s. 46), hvilket altså er det personalet oplever i sådanne situationer. Derudover kan et godt
kendskab til børnene gøre, at personalet kan se, om der sker en udvikling i færdighederne hos de
enkelte børn. I de tilfælde hvor de ikke har meget erfaring med et barn, kan det betyde, at de ikke
inddrager barnet i samme grad, som hvis de kender barnet godt.
Informanterne vægter altså højt at tage børnene som de er, og at vise, at de vil dem. Vi ved dog ikke,
hvilken betydning det har for, hvordan og hvor meget de inddrager børnene. Derudover er det
forskelligt, hvor meget personalet vælger at prioritere at inddrage børnene i dagligdags aktiviteter.
Kendskab til børnene påvirker personalets følelse af handleevne, og mindre kendskab til et barn, kan
betyde, at personalet ikke inddrager barnet i samme grad, som hvis de kender barnet godt.
Vanedannelse
Dette afsnit omhandler informanternes vaner og roller (Kielhofner 2010b s. 30-31).
Vaner gør, at man ikke hele tiden skal tænke over, hvordan man udfører handlinger, idet de frigør
bevidst opmærksomhed til andre formål (Ibid s. 65). Men det er ikke altid en fordel i arbejdet med
børnene, da personalet kan glemme at se på det enkelte barns ressourcer i øjeblikket, fordi de
kender barnet godt. Vanens formål er at bevare handlemønstre (Ibid s. 68), hvilket kan være
problematisk, idet det kan være nemmere at gøre som de plejer, i stedet for at prøve noget nyt af.
Det kan betyde, at børnene ikke bliver inddraget så meget, som de har potentiale til.
Den ene informant fortæller, at deltagelsen i projektet fik hende til at reflektere over hendes arbejde
med børnene. ”(…) det er jo også en opsang til en selv, lige at tænke over, hvad det er, du egentlig
står og laver”. På den måde reflekterer hun over sine vaner, og om der er noget, hun kan gøre
anderledes.
Et godt kendskab til børnene gør det altså nemmere for personalet at samarbejde med børnene, men
det kan resultere i at de udvikler vanemæssige handlinger, som betyder, at de ikke tænker over,
hvordan de inddrager barnet i aktiviteten.
Roller
Informanterne oplever, at de kan befinde sig i en dobbelt rolle, fordi de primært skal agere som
professionelle, men samtidig tager de en del af forældrerollen på sig, fordi børnene ikke har deres
forældre hos sig i dagligdagen. Kielhofner beskriver, at nogle roller er forbundet med formel status
og bestemte forventninger, mens andre er forbundet med mere tvetydige forventninger (2010b s.
Side 19 af 40
72). Personalet skal altså agere efter to forskellige roller og finde balancen mellem at være
professionel og personlig. Det er vigtigt, at arbejdet ikke kun bliver professionelt, da barnet har brug
for både omsorg og anerkendelse. Vi observerede, at alle informanterne var meget anerkendende
over for børnene. Eksempelvis gav de gensvar, når børnene brugte lyde eller kropssprog, og på den
måde får børnene en følelse af at blive anerkendt.
En af informanterne udtrykte, at hvis hun har nogle private problemer, der fylder, kan det være
svært at koncentrere sig i arbejdet med børnene. Der kan altså ske en sammenblanding at det
personlige og professionelle jeg, hvilket kan være et problem ift. at have overskud til barnet.
Informanterne fortæller ikke, om den manglende koncentration har betydning for, hvordan og hvor
meget de inddrager børnene i dagligdags aktiviteter og beslutninger herom. At kunne magte både
den personlige og professionelle rolle er dog noget personalet tillægger stor betydning, men de
beskriver også, at det kan være svært at håndtere.
Børnenes afhængighed af personalet kan medføre, at der opstår et magtaspekt mellem barnet og
personalet. Det kan fx være i spisesituationer, hvor personalet er nødt til at overtage aktiviteten, hvis
barnet ikke selv har de funktioner, der skal til, for at kunne spise, hvilket kan være imod barnets
ønske. Dette resulterer i, at børnene ikke bliver inddraget i aktiviteten. I sådanne situationer og
relationer med børnene vil der være et magtforhold, hvor barnet har afmagt, da det er afhængigt af
personalets hjælp, og dermed bliver yderst sårbar (Pedersen 2006 s. 97).
Det kan desuden være nødvendigt for personalet, at bruge en form for magt over barnet i de
situationer, hvor barnet ikke selv kan bedømme, hvad der er det bedst i den givne situation. Et
eksempel kan være, at B2 gerne vil ligge i sin seng hele dagen, men af helbredsmæssige årsager
bestemmer personalet, at han skal op i sin stol og sidde med sit korset på nogle timer hver dag. I
sådan en situation kan han ikke være medbestemmende.
På samme måde bruger personalet i nogle tilfælde deres professionelle viden og magt til at fortsætte
med at arbejde mod et mål, fordi de mener, at børnene kan opdage, at aktiviteten er meningsfuld.
”Fx at lære at gå, når B1 er ude, så går hun i MayWalker, og det synes hun ikke altid er lige fedt (…)
men det er jo ligesom om, at på sigt finder hun måske ud af, at hun faktisk kan bevæge sig selv i den”.
Derudover er personalet opmærksomme på at graduere målene, hvis det er for svært for barnet at
være deltagende i aktiviteten. Sådan en graduering kræver, at de kender børnene godt, for at kunne
vide, om de kan presse dem, eller om det er bedre at tage målet op til revision.
Ikke altid at inddrage barnet i beslutninger, kan altså i nogle tilfælde være positivt. Personalet er med
deres viden og erfaringer, i stand til at vurdere, at de på lang sigt støtter barnet til at udvikle sig, og
dermed være mere deltagende i aktiviteten.
Side 20 af 40
Et godt kendskab til børnene kan altså resultere i vanemæssige handlinger, som betyder, at
personalet glemmer at tænke over, hvordan og hvor meget de inddrager børnene. Informanterne
beskriver desuden, at der kan være udfordringer med at balancere den professionelle og den
personlige rolle, og at det kan påvirke deres koncentration, når de er på arbejde. Men vi ved ikke,
hvilken betydning det har for, hvordan og hvor meget de inddrager børnene i dagligdags aktiviteter
og beslutninger. Derudover kan magtaspektet mellem personale og børn både have positiv og
negativ indvirkning på, hvordan og hvor meget de inddrager børnene, da de både kan risikere at
tageovertage for meget over for børnene, men omvendt kan de også støtte børnene til udvikling, ved
at presse dem en lille smule.
Omgivelser
Dette afsnit omhandler de fysiske og sociale omgivelser, herunder børnenes funktionsniveau, samt
aktivitetsmiljø.
Fysiske omgivelser
Informanterne giver kun udtryk for én ting i de fysiske omgivelser, som har betydning for hvordan og
hvor meget de inddrager børnene i dagligdags aktiviteter. Dette er brusehovedet på B2s
badeværelse. Alle brusehovederne på badeværelserne er lavet med tænd/sluk knap, hvilket betyder,
at han ikke kan være deltagende. Førhen kunne han selv holde bruseren og skylle sig selv, og
samtidig lege med vandet. Det kan han ikke mere, da han ikke kan trykke tænd/sluk knappen ind.
Den ene informant fortæller, at hun er opmærksom på ændringen, og at hun har fokus på, at han
stadig skal have lov til at lege med vand i slutningen af badeaktiviteten. Hun holder derfor bruseren
for ham, så han kan plaske til vandet.
Vi mener, at de hjælpemidler, som mange af børnene har, også kan have betydning for hvordan og
hvor meget de inddrages. Eksempelvis har B1 en badebænk og et greb ved bruseren, hvilket betyder,
at hun kan inddrages i badeaktiviteten, fordi hun kan løfte benene, når hun sidder på badebænken,
eller stå selv, ved at holde ved grebet. I andre tilfælde gør hjælpemidlerne ikke nogen forskel på,
hvordan og hvor meget barnet inddrages. Fx har B2 en del hjælpemidler, men de betyder ikke, at han
kan inddrages i flere aktiviteter. Ud over hjælpemidlerne, bruger personalet konkreter hos nogle af
børnene, hvilket også er en måde, hvorpå de kan inddrage børnene i aktiviteterne. Informanterne
beskriver ikke hjælpemidlernes betydning for inddragelse.
Side 21 af 40
Sociale omgivelser
Dette afsnit beskriver, hvordan børnenes funktionsniveau, samarbejdet mellem kollegerne, og
travlhed på institutionen, har betydning for hvordan og hvor meget børnene inddrages i dagligdags
aktiviteter og beslutninger.
B2 er dårlig fysisk. Han har skæv krop, fejlstillinger i hænder og fødder, kan ikke sidde uden
hjælpemidler og har ingen ståfunktion. Kognitivt er han ikke alderssvarende, men han forstår alt,
hvad der bliver sagt. Som den ene informant beskriver: ”Det er hans krop, der spiller ham et minus.
Jeg tror bestemt ikke hovedmæssigt, at du skal tage fejl af ham”. Hans dårlige fysiske funktionsniveau
gør, at han ikke kan være deltagende i dagligdags aktiviteter. Til gengæld kan han inddrages i, hvad
han gerne vil og ikke vil, da han er tydelig i sin kommunikation og kan øjenudpege i et vidst omfang.
Han kigger fx på det, han gerne vil have, der hvor han gerne vil hen, eller vælger én ting blandt to.
Han har dog lang latenstid, hvilket kan gøre det tidskrævende at inddrage ham i beslutninger.
B2s funktionsniveau er dermed en faktor, der betyder, at han ikke kan inddrages i dagligdags
aktiviteter, men at han til gengæld kan inddrages i mange beslutninger herom.
B3 er svært hjerneskadet og har kun meget lidt funktion i overekstremiteterne. Hun er desuden både
døv og blind, og derfor er det svært for personalet at inddrage hende i aktiviteter og beslutninger.
Hun kan med guidning deltage i spisning, da hun har en refleks, der gør, at hun fører skeen mod
munden. ”(…) den udnytter vi til, at hun hjælper med at spise. Og så kan man også sætte de der
vingummisutter, kan man sætte fast på hendes finger. Og så kan hun faktisk sutte på den”.
Personalet er altså bevidste om at udnytte hendes ressourcer, så hun er så deltagende som muligt.
Derudover kan hun ved at vende hovedet væk give udtryk for, at hun ikke vil have mere mad.
Hendes funktionsniveau betyder, at hun i en lille grad kan inddrages i dagligdags aktiviteter, men ikke
i beslutninger herom.
Det siges, at B1 er blind, men hendes øvrige sanser er stærke. Personalet udnytter, at hun kan stå
selv, når hun holder ved noget. Hun kan gå med støtte, hjælpe til med at løfte ben og arme ved af- og
påklædning, samt spise og drikke med let guidning.
Personalet vurderer i hver aktivitet, hvor meget de kan inddrage B1, da hun nemt bliver påvirket af
forandringer, og har svært ved at koncentrere sig, når der sker for meget på en gang. Under den ene
observation stoppede hun med at spise. Informanten forklarede, at det kunne skyldes, at hun blev
påvirket af, at vi var i rummet, eller fordi hendes struktur var blevet ændret tidligere på dagen.
B3s funktionsniveau betyder, at hun kan inddrages i mange dagligdags aktiviteter, men ikke i
beslutninger herom.
Side 22 af 40
Som det ses, er børnenes funktionsniveau meget forskellige, og det er derfor meget forskelligt
hvordan og hvor meget børnene kan inddrages i dagligdags aktiviteter, samt beslutninger herom.
Nogen af dem kan inddrages i dagligdags aktiviteter, men ikke i beslutninger, mens andre ikke kan
inddrages i dagligdags aktiviteter, men derimod i beslutninger. Endelig kan nogen af børnene
hverken inddrages i aktiviteter eller beslutninger.
En af de store udfordringer på institutionen er, at de fleste af børnene ikke har noget verbalt sprog,
og derfor har de svært ved at udtrykke helt enkle ting. Udførslen af dagligdags aktiviteter afhænger,
ifølge Kielhofner (2010b s. 118), af de færdigheder der benyttes. Derfor kan manglende
sprogfærdigheder være med til at hæmme børnenes muligheder for at blive inddraget.
Informanterne fortæller, at de har relativt let ved at kommunikere med to af børnene, da de har lært
deres forskellige alternative måder at kommunikere på, så som øjenudpegning, lyde, mimik og
kropssprog. De har derfor også lettere ved at inddrage dem, hvilket vi fx observerede, da en af
informanterne spurgte B2, hvilken film han ville se, og så kunne han vælge mellem to muligheder,
med øjenudpegning.
Det tredje barn har personalet svært ved at kommunikere med, fordi hun hverken kan se eller høre.
Hun kan, ved at trække sig sammen, give udtryk for hvis noget gør ondt, men ellers har hun ingen
mimik eller kommunikationsfærdigheder. Det gør det vanskeligt for personalet at inddrage hende.
”Alt er jo vores tolkning. Fordi du kan ikke se på hende, om hun egentlig synes det er rart. Eller hun
egentlig er lige glad”.
Hos de børn, som ikke har så mange kommunikationsressourcer, bruger personalet konkreter, som
er forskellige genstande, der kædes sammen med en aktivitet. På den måde kan personalet
forberede barnet på hvad der skal ske, for at inddrage det i aktiviteten. Eksempelvis får B3 to skeer,
hver gang hun skal spise, og bliver dermed forberedt på, at nu skal hun snart spise.
Informanterne beskriver, at hvis de har et barn, som de ikke kender så godt, og derfor ikke kan tolke
deres kommunikation, kan de føle, at de står på bar bund og have svært ved at opfylde barnets
behov. ”Der er jo nogle børn hvor altså, hvor jeg er lidt på bar bund nogen gange, i forhold til hvad
det er, de prøver at fortælle”. Det kan således påvirke personalets følelse af handleevne, altså deres
bevidsthed om hvad de er i stand til (Ibid s. 46), da de kan blive usikre på, om de gør noget godt for
barnet. Manglende kendskab til barnet, er altså en faktor, der har betydning for, hvorvidt barnet
inddrages i dagligdags aktiviteter og beslutninger.
Informanterne beskriver, at de forsøger at løse kommunikationsvanskelighederne, ved at sparre med
deres kolleger. ”Som regel er der jo altid nogen på arbejde, som kan de børn man ikke selv kan, så det
er det jeg plejer at gøre, det er at spørge, hvad de ville gøre hvis det var.” Hvis der ikke er en kollega,
Side 23 af 40
som kender barnet, kan de læse om barnet på deres interne system. Personalet øger dermed
muligheden for at kommunikere med barnet, og dermed også muligheden for at inddrage barnet.
Travlhed er også en faktor, der har indflydelse på personalets arbejde med børnene. Alle
informanterne udtrykker, at de ofte har meget travlt, når de er på arbejde. De fortæller, at de ofte
oplever, at de ikke kan nå at få en vikar ind ved sygemeldinger, og derfor pludselig er en personale
mindre. Det føler de er stressende, da de så står med tre børn hver, i stedet for to. Det betyder, at de
skal løbe hurtigere, for at kunne nå så meget som muligt sammen med børnene. Da der er ikke tid til
det hele, bliver de ofte nødt til at vælge nogle af aktiviteterne fra: ”i bund og [grund] kan jeg jo ikke
vælge noget fra, men jeg er nødt til at vælge noget fra”. Det bliver ofte én til én kontakten og de
bløde mål som fx ”at sidde på skødet i et kvarter”, der bliver valgt fra. Børnene har altså ikke
mulighed for at være medbestemmende i hvilke aktiviteter, de gerne vil vægte, da personalet
prioriterer basale dagligdags aktiviteter, så som at give mad og personlig pleje. Hvis børnene havde
mulighed for at vælge, ville de formentlig prioritere anderledes.
Travlheden betyder, at personalet ikke har tid til at holde pauser, hvilket vi også hæftede os ved
under observationerne. I løbet af de tre timer, vi observerede, holdt informanterne højst fem
minutters pause i alt. Informanterne udtrykker, at det kan være hårdt, når de ikke kan have fem
minutter til at sidde og slappe af. Når de endelig har tid til en pause, er det som regel sammen med
børnene. ”Jeg tager faktisk tit B2 med op, når vi skal spise, fordi han skal have aftensmad samtidig
med, nogenlunde når det passer med at vi spiser”. Hvis barnet bliver utilfreds, må personalet slutte
pausen, selvom de lige har sat sig, for derved at kunne handle på barnets behov. ”B2 sagde at det er
bare ikke lige det han havde lyst til, og så vil jeg hellere tage B2 ud af en situation inden det bliver,
altså for negativt for ham”. I denne situation bliver B2 inddraget i, hvor og hvordan aktiviteten
forløber, da han afviser at få mad, samt at sidde i fællesrummet.
Travlheden er med til at stresse personalet, men informanterne giver udtryk for, at når de er
sammen med et barn, tager de sig tid til at snakke med barnet, og inddrage det så meget de kan, i de
aktiviteter de laver. Dette er en vigtig værdi for personalet, og de vil helst ikke lade manglende
koncentration og stress påvirke aktiviteterne med børnene. ”Egentligt så prøver jeg at sørge for at
det ikke påvirker mig, i forhold til at stresse mig, for det kan hun mærke med det samme (…) så jeg
prøver så vidt muligt, at når jeg er hos et barn, så er det der, jeg er”. Det er en stor værdi for
personalet, at give barnet opmærksomhed, hvilket kan betyde, at de ikke selv er opmærksomme på,
hvorvidt de bliver distraherede af omgivelserne, og dermed inddrager det barn de er hos mindre. Vi
observerede, at en af informanterne, i en aktivitet med et barn, virkede meget ukoncentreret, da der
Side 24 af 40
var et andet barn, der græd. Det kom til udtryk ved, at hun satte tempoet op, og opmærksomheden
blev flyttet fra det barn, hun var i aktivitet med, til det grædende barn. Dette er en typisk situation,
da der er mange af de andre børn, som også kræver personalets opmærksomhed, når de er i en
aktivitet med et barn. De kaster måske op eller græder, og personalet skal derfor have sin
opmærksomhed flere steder på én gang.
Personalet er altså ikke altid selv opmærksomopmærksomme på, at omgivelserne påvirker dem, men
vores observationer viser, at de kan blive påvirkede, og at det har betydning for hvordan og hvor
meget de inddrager barnet i aktiviteten.
De fysiske omgivelser på institutionen gør, at børnene bor meget tæt. Vi observerede, at
støjniveauet var meget højt. Der var børn, der grinede og græd. Derudover kørte der musik og tv i
baggrunden. En af informanterne beskriver: ”Der er rigtig meget uro, når man står inde på et
værelse, så er det meget tydeligt at høre de andres værelser, de andre børn og personalerne”.
Informanterne fortæller, at støjen kan påvirke deres koncentration. Så for at kunne inddrage barnet i
aktiviteten, kræver det, at personalet så vidt muligt skal lukke af for det, der foregår omkring dem,
for at kunne holde fokus på barnets ressourcer. Derudover kan støjen forstyrre børnene, da mange af
dem har brug for ro, for at kunne være deltagende i aktiviteten.
Ifølge §140 i Serviceloven skal der, ved anbringelse uden for hjemmet, udarbejdes en handleplan,
som beskriver formålet med indsatsen, og hvad den består af (Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forhold 2015). Ud fra denne handleplan udarbejder et tværfagligt team,
bestående af ergoterapeuter, fysioterapeuter og personalet, der kender barnet, mål og delmål, der
tager udgangspunkt i Canadian Occupational Performance Measurement. Målene bliver lavet for at
styrke børnene i nogle basale færdigheder, og for at de skal have det godt og udgør den interne
handleplan. En af informanterne fortæller, at de prøver at gøre målene attraktive for børnene, men
at det kan være svært, når børnene ofte ikke kan give udtryk for hvad de gerne vil.
Ud fra den interne handleplan udarbejdes der en strukturplan, som skal give mulighed for at opfylde
barnets delmål, og samtidig skabe en fast og genkendelig struktur for barnet. Strukturplanen
beskriver detaljeret, hvad barnet skal i løbet af dagen. Hvilke, hvilke aktiviteter, på hvilket tidspunkt
og hvordan de plejer at foregå. Dermed er det ikke op til den enkelte fra personalet, hvad de vil lave
med børnene. Strukturplanerne er nødvendige, da mange af børnene har brug for en stram struktur,
og det er nødvendigt, at den bliver fulgt, og udført på samme måde hver gang. ”B1 var jo voldsomt
udadreagerende, og meget selvskadende, så fik hun en helt fast strukturplan, som blev fulgt, så gik
Side 25 af 40
der 14 dage, så var hun en helt anden pige”. Strukturplanen resulterede i, at B1 fandt ro, fordi hun
vidste hvad hun skulle. Det betød, ifølge informanten, at hun kunne inddrages i flere aktiviteter.
Børnene bliver som udgangspunkt ikke inddraget i, hvilke dagligdags aktiviteter de gerne vil have i
deres strukturplan. ”Vores udfordringer er jo, at du kan ikke spørge B1 hvad kunne du tænke dig.
Fordi det ved hun ikke selv”. Det er altså ikke muligt at inddrage hende i udarbejdelsen af
strukturplanen. Men hvis barnet udviser modvilje imod at deltage i en aktivitet, tages målene op til
revurdering eller udsættes til et tidspunkt, hvor barnet er mere motiveret. Dermed lyttes der til
barnets signaler, og på den måde bliver barnet alligevel inddraget i beslutningen om, hvilke mål der
er betydningsfulde.
De fysiske og sociale omgivelser skaber det aktivitetsmiljø, som personalet skal arbejde i (Kielhofner
2010b s. 111). Som beskrevet ovenfor, er der således mange faktorer i omgivelserne, som har
betydning for hvordan og hvor meget personalet inddrager børnene i dagligdags aktiviteter og
beslutninger herom.
Opsummering
Der er mange forskellige faktorer, som har betydning for, hvordan og hvor meget personalet
inddrager børnene i dagligdags aktiviteter og beslutninger herom. Derfor har vi lavet en
opsummering af de vigtigste resultater.
Kendskab til børnene er en af de faktorer, der påvirker hvordan og hvor meget personalet inddrager
børnene i dagligdags aktiviteter og beslutninger herom. Fx kan godt kendskab til et barn betyde, at
personalet bliver i stand til at inddrage barnet, fordi de bedre kan kommunikere med barnet.
Omvendt kan et godt kendskab til et barn betyde, at personalet handler ud fra deres vaner, og
dermed risikerer at inddrage børnene for lidt. Strukturplanerne er med til at skabe rutiner i
hverdagen, hvilket mange af børnene har brug for, for at kunne blive inddraget i dagligdags
aktiviteter. Planerne betyder dog, at børnene ikke bliver medinddraget i beslutningerne om, hvilke
dagligdags aktiviteter de gerne vil deltage i.
Personalets professionelle rolle over for børnene, kan betyde, at personalet i nogle tilfælde
bestemmer over børnene og glemmer at inddrage dem, mens det i andre tilfælde kan betyde, at
barnet støttes i at udvikle sig.
Omgivelserne er også en væsentlig faktor for inddragelse. Det viser sig bl.a. ved at travlhed og
forstyrrelser i arbejdet med børnene, påvirker personalets koncentration, og dermed hvordan og
hvor meget de inddrager børnene. Derudover er børnenes funktionsniveau væsentligt, da det
Side 26 af 40
betyder, at det er forskelligt hvordan og hvor meget børnene kan inddrages i enten dagligdags
aktiviteter eller beslutninger.
Samtidig kan de fysiske omgivelser begrænse barnets deltagelse i aktiviteten, hvis de ikke er tilpasset
til barnet funktionsniveau. Omvendt kan de være fremmende for barnets deltagelse, fx når der
bruges hjælpemidler.
Endelig er det forskelligt, hvor meget personalet vælger at prioritere at inddrage børnene i
dagligdags aktiviteter.
Diskussion
Diskussion af resultater
I dette afsnit diskuteres den eksterne validitet af resultaterne. Disse sammenholdes med relevante
resultater fra to artikler af hhv. Saaltink et al. (2012) og Bae (1996), samt med teorierne MOHO og
NUZO.
Afsnittet er inddelt i de faktorer, som, vi mener, har væsentligst betydning for, hvordan og hvor
meget personalet inddrager børnene i dagligdags aktiviteter og beslutninger herom.
Vilje
Det er vores indtryk, at personalet forsøger at sikre livskvalitet for børnene på institutionen. Både
ved interview og observationer kommer det til udtryk, at inddragelse af børnene i dagligdags
aktiviteter er vigtigt for informanterne. Derfor tænker vi, at de ansattes værdier og holdninger er en
væsentlig faktor for, hvordan og hvor meget de inddrager børnene. Det at de kan sætte sig i barnets
sted og anerkende barnet, har stor betydning for, om de kan inddrage barnet i en aktivitet.
Kielhofner beskriver, at værdier er noget, der udvikles gennem livet, da det er en anskuelse af, hvad
man syntes er godt, rigtigt og vigtigt at foretage sig (2010 s. 50) Værdier er de overbevisninger, som
man ofte handler efter, og ved at følge sine værdier, oplever man følelsen af tilhørsforhold. Hvis man
derimod ikke følger sine værdier, vil man opleve skam, skyld, nederlag eller utilstrækkelighed (Ibid).
Værdier forpligter til handling, og denne forpligtigelse handler om, hvilke mål man stræber efter at
opnå, og hvordan disse udføres tilfredsstillende. Følelsen af forpligtigelse skaber således en
tilbøjelighed til at følge det, der opfattes, som den rigtige måde at handle på (Ibid s. 51).
Når man sammenligner vores resultater med Kielhofners teori, giver det god mening, at værdier
spiller en rolle for inddragelse af børnene. For at personalet kan have det godt med sig selv og det de
laver, når de er sammen med børnene, bliver de nødt til at handle ud fra deres værdier og
Side 27 af 40
holdninger. Det, at informanterne giver udtryk for, at det er vigtigt for dem, at børnene har det godt
og føler de bliver hørt, viser, at de gerne vil børnene. De vil gerne have, at børnene er deltagende i
aktiviteterne, og for at kunne dette, kræver det, at de forstår og anerkender barnet. Hvis
informanterne ikke formår dette, vil de komme til at føle sig utilstrækkelige, fordi de ikke kan
efterleve deres værdier om at inddrage barnet.
Informanterne giver endvidere udtryk for, at inddragelse er noget, de gerne vil prioritere, men det
kan være svært pga. børnenes manglende ressourcer til at tage beslutninger. Det medfører, at barnet
kan blive afhængigt af personalet, hvilket kan have både positiv og negativ indvirkning på
inddragelsen af børnene. Personalet kan enten tage for meget over for børnene, eller også kan de
presse dem en smule og dermed støtte barnet til udvikling. Resultaterne viser, at informanterne er
meget anerkendende over for børnene, da de inddrager børnene i hvad der foregår og bekræfter
dem i, at de bliver hørt.
Vygotsky beskriver barnets aktuelle udviklingsniveau, som det barnet allerede kan, og barnets
nærmeste udviklingszone som det barnet kan opnå, hvis det får støtte af en voksen. Barnets
nærmeste udviklingszone er der hvor det lærer og udvikler sig (Askland & Sataøen 2011 s. 235).
Når man sammenligner vores resultater med Vygotskys teori, kan vi se, at personalet i nogle tilfælde
er opmærksomme på at presse børnene, og dermed støtte dem til udvikling.
Bae udtaler sig om vigtigheden af anerkendelse og bekræftelse i forhold til medbestemmelse (1996).
Hun beskriver, at måden, man kommunikerer med barnet på, har stor betydning. Fordi pædagogerne
har en magt over barnet, skal de tænke over, hvordan de udtrykker sig, for ikke at underminere
barnets selvrespekt og selvstændighed. Hun beskriver desuden, at det er vigtigt, at magten bruges
positivt for at skabe bedre forudsætninger for, at børnene oplever respekt, og således kan udvikle et
positiv forhold til deres ressourcer (Ibid s. 8). Endelig beskriver Bae, at pædagoger er uddannet til at
vejlede og hjælpe børn videre, og derfor kan de overse handlingers betydning set fra barnets
perspektiv. Dette skyldes, at de bliver fokuserede på at hjælpe barnet i stedet for at se barnets
motivation (Ibid s. 10).
Når man sammenligner vores resultater med Baes, kan vi se, at personalets opmærksomhed på at
anerkende børnene kan være medvirkende til at motivere børnene til at deltage i aktiviteterne.
Dermed skabes der gode forudsætninger for børnenes deltagelse, da de føler sig respekteret. Bae
beskriver, at pædagoger ofte kan komme til at tage over for barnet, da de gennem deres uddannelse
er trænet i at hjælpe børn. Vi er opmærksomme på, at alle vores informanter ikke er pædagoger,
men de agerer stadig i rollen som omsorgsperson for børnene, og dermed mener vi, at de også kan
komme til at tage over for børnene. Vi observerede, at informanterne lod børnene være deltagende i
Side 28 af 40
dagligdags aktiviteter og var anerkendende over for dem. Det betyder dog ikke, at de aldrig tager
over for børnene og dermed overser barnets motivation, hvilket kan betyde, at børnene bliver
inddraget mindre.
Følelse af handleevne
Kendskab til børnene ser vi som en af de vigtigste faktorer for at kunne inddrage børnene. En af
informanterne fortæller, at fordi hun kender en af børnene rigtig godt, ved hun hvilke aktiviteter
barnet kan lide, og i disse aktiviteter giver hun sig god tid til at inddrage ham. Omvendt kan dårligt
kendskab til børnene betyde, at personalet føler sig utilstrækkelige, hvilket medfører, at de inddrager
børnene mindre, fordi de ikke ved, hvordan de skal håndtere barnet.
Kielhofner beskriver, at følelse af handleevne omhandler personens følelse af evner og effektivitet
(2010b s. 27). Han beskriver, at følelsen af handleevne består af to dimensioner: følelsen af personlig
kapacitet, som er følelsen af ens fysiske, intellektuelle og sociale evner, og egen virkekraft, som er
følelsen af effektivitet, når man bruger sin personlighed og sine personlige evner til at nå frem til de
ønskede mål. Det betyder, at følelsen af handleevne påvirker ens motivation for at foretage sig noget
(ibid. s.46).
Vygotskys teori om NUZO beskriver at det altid er muligt at finde frem til barnets nærmeste
udviklingszone, hvis man formår at støtte det på den rigtige måde. Dette betyder altså, at personalet
ikke kan støtte og inddrage børnene i samme grad, hvis de ikke kender børnenes funktionsniveau.
Derudover stemmer Kielhofners teori omkring følelse af handleevne, godt overens med vores
resultater, da personalet, for at føle sig dygtige og værdsatte af børnene, skal have en positiv
oplevelse af deres egne egenskaber, evner og effektivitet. Oplever personalet dette, vil det motivere
dem til at fortsætte med at inddrage barnet i dagligdags aktiviteter, eller, hvis muligt, inddrage dem
endnu mere. Dette afhænger af personalets personlige kapacitet, som kan påvirkes af dårligt
kendskab til barnet, da de kan komme til at føle sig utilstrækkelige. Når personalet gør noget for
børnene, øges deres følelse af handleevne.
Omgivelser
Informanterne giver udtryk for, at de ikke ser så mange begrænsninger i de fysiske omgivelser i
forhold til dagligdags aktiviteter. Brusehovedet på et af badeværelserne er dog en undtagelse, da det
begrænser et af børnene i at være deltagende i badesituationen. Derudover ligger værelserne tæt,
hvilket er med til at lydniveauet på institutionen er meget højt. Det betyder, at personalet kan blive
forstyrret af larm, når de er i aktivitet med et barn. Bortset fra disse to tilfælde er informanterne
positive over for de fysiske omgivelser, og mener, at de har de hjælpemidler der skal til, for at
børnene kan inddrages i de forskellige dagligdags aktiviteter.
Side 29 af 40
I de sociale omgivelser er der flere faktorer, som har betydning for, hvordan og hvor meget de
inddrager børnene i dagligdags aktiviteter og beslutninger herom. Fx fortæller informanterne, at de
ofte har travlt, når de er på arbejde, og har flere børn hver end de har tid til. Det betyder at de har
svært ved at koncentrere sig, da de føler sig stressede og ikke har tid til pauser. Desuden betyder
travlheden, at der kan være aktiviteter med børnene, de må udelade, og at børnene bliver inddraget
mindre.
Kielhofner beskriver, at omgivelserne har betydning for, hvordan man agerer i visse sammenhænge
(2010b s. 101). Han forklarer, at forventninger, regler, love og krav kan påvirke menneskers
motivation og handlinger (Ibid s. 102). Når kravene i omgivelserne overstiger en persons kapacitet for
meget, kan det påvirke personen, så vedkommende føler sig overvældet eller håbløs. Kielhofner
forklarer også, at mennesker har forskellig kapacitet og forskellig tro på deres evner, så de samme
omgivelser kan have forskellige indvirkninger på mennesker (Ibid s. 103). Når man sammenligner
vores resultater med Kielhofners teori, hænger det godt sammen med, at personalet oplever at være
stressede og at de nogle gange føler, at de ikke gør tingene godt nok med børnene. De tidsmæssige
krav til personalet kan gøre, at de føler sig utilstrækkelige i forhold til børnenes behov. Travlheden er
et problem, som personalet ikke kan løse som enkeltpersoner, da det kræver økonomiske
prioriteringer fra ledelsens side at ændre herpå.
Barnets funktionsniveau
Informanterne udtrykker, at de prøver at inddrage børnene så meget som muligt i forhold til de
ressourcer børnene har. Det betyder, at det er forskelligt, hvordan og hvor meget børnene inddrages
i dagligdags aktiviteter og beslutninger herom, fordi deres funktionsniveau er meget forskellige.
Derudover har flere af børnene brug for en stram struktur, for at de kan inddrages i dagligdags
aktiviteter, men den stramme strukturplan betyder, at børnene ikke direkte bliver inddraget i
beslutninger om, hvilke dagligdags aktiviteter de vil udføre.
Saaltink et al. beskriver hvordan inddragelsen af unge udviklingshæmmede i familien bl.a. afhænger
af deres funktionsniveau. Fx kan de unges manglende evne til at være fleksible, eller kende forskel på
rigtig og forkert være medvirkende til, at familien ikke inddrager dem (2012 s. 1080). Disse resultater
kan ikke direkte sammenlignes med vores, da børnene i vores projekt for det første er yngre, men
også har andre vanskeligheder end i Saaltniks undersøgelse. Alligevel mener vi, at der kan drages en
sammenhæng, da funktionsniveauet altså har en betydning for inddragelsen, hvilket vores resultater
også viser.
Side 30 af 40
Kommunikation
Observationerne viser, at et af børnene inddrages ved at bruge øjenudpegning, hvilket vi tænker, at
en ny blandt personalet ikke nødvendigvis vil have kendskab til. Informanterne beskriver alle, at når
de kender et barn og især dets kommunikationsform, er det lettere for dem at inddrage det.
Vygotsky beskriver, at sprog og samspil med en mere erfaren person, er en vigtig del af et barns
udvikling. Samspillet og dermed kommunikation er nødvendigt, for at barnet kan udvikle sig, fordi
det skal have adgang til den viden og de færdigheder, som andre behersker, for at kunne udvikle sig
(Askland & Sataøen 2011 s. 232).
Det stemmer altså godt overens med vores resultater, at inddragelsen af børnene bliver mere
vanskelig, når kommunikationen med barnet er begrænset af den ene eller den anden årsag.
Informanter forsøger at løse problemet ved at hente viden om barnet, hvilket øger muligheden for at
børnene bliver inddraget.
Overførbarhed
Da informanterne er tilfældigt udvalgte, er der ikke bevidst variation imellem dem. Dermed kan vi
ikke med sikkerhed sige, at de repræsenterer det brede billede og dermed heller ikke, om
resultaterne kan overføres til beslægtede kontekster (Launsø, Olsen & Rieper 2011 s. 31).
Diskussion af metode
I dette afsnit diskuteres den interne validitet af projektet, herunder styrker og svagheder ved
metoden.
Forskereffekten
Det, at informanterne har været bevidst om, at vi observerede dem, kan have påvirket resultaterne.
Dette kaldes forskereffekten (Dalland 2007 s. 204). Fx oplevede vi, at den ene informant under
interviewet fortalte noget, hvilket hun senere fortalte modsat til en af de andre informanter. En af de
andre informanter spurgte efter interviewet, om hun havde gjort noget forkert under
observationerne af hende.
Vi tænker, at det kunne have gjort undersøgelsen mere valid, hvis informanterne var blevet mere
fortrolige med os inden observationen (Ibid), og hvis vi havde fortalt dem mere tydeligt, at vi ikke
vurderede dem individuelt, men at vi observerede hvilke faktorer, der påvirker inddragelsen af
børnene. Informanternes usikkerhed kan have påvirket observationerne, fordi de muligvis har ageret
anderledes end de plejer.
Side 31 af 40
En bias i forhold til dataindsamlingen er, at informanterne har nået at snakke sammen inden vores
undersøgelser. Dette betyder, at de har kunnet påvirke hinanden inden observationerne, hvilket også
kan have påvirket hvordan de har ageret.
Triangulering
Trianguleringen har været særlig vigtig for os, da den ene af os arbejder på institutionen, og dermed
har en særlig forhåndsviden og forståelse med sig. For at sikre, at denne viden ikke skulle overskygge
empirien, har vi krydstjekket den. Dette har vi gjort ved, at vi alle tre har været til stede ved
observationerne, og to af os til interviewene, samt at vi i fællesskab har analyseret empirien.
Derudover har vi kombineret observation og interview, for at skabe en bredere belysning af
problemstillingen (Launsø, Olsen & Rieper 2011 s. 188-189).
Interview
Undervejs i analysen, er vi blevet opmærksomme på, at vi i interviewene ikke har været gode nok til
at stille opklarende og uddybende spørgsmål til alle informanternes svar. Det kunne have øget
validiteten for vores undersøgelse, hvis vi havde været mere opmærksomme på dette, således at
informanterne havde haft mulighed for at svare mere dybdegående på spørgsmålene.
Observationer
Vi har overvejet, hvorvidt det ville have givet mere valide resultater, hvis vi havde brugt
videooptagelse af informanterne i stedet for at observere. Vi mener, at der både kan være fordele og
ulemper ved dette. Fordelen kunne være etikken omkring barnet, da en videooptagelse kunne
betyde, at der kun behøvede at være én til at observere, i stedet for tre. Ved tvivl, ville vi kunne
gense situationerne med børnene. Ulempen ved at videooptage kan være, at informanterne kunne
føle sig usikre på, hvad de foretog sig med barnet, da de ikke ville vide, hvem der kom til at se
optagelserne. Derudover kunne det give dem en usikkerhed, at vi kunne gense videoen, og derved
bedre analysere på deres handlinger. Dette kunne påvirke deres adfærd (Brinkmann & Tanggaard
2010 s.88)
Udvælgelse af informanter
Institution er tilfældig udvalgt, idet det i princippet kunne have været en hvilken som helst anden
institution. Med hensyn til gruppen af informanter, er der tale om personer, som har meldt sig
frivilligt. Vi tænker, at de formentlig er bevidste om, at de inddrager børnene i dagligdagen, hvilket
betyder, at resultatet sandsynligvis havde været anderledes, hvis vi selv havde udvalgt
Side 32 af 40
informanterne. Derudover ville det sandsynligvis have givet et andet resultat, hvis vi havde
observeret en nyansat, da dennes kendskab til børnene ikke er lige så stort, som de, der har arbejdet
med børnene længe. Informanterne repræsenterer således ikke hele institutionen, og det er derfor
vanskeligt at vurdere og drage konklusioner om den generelle inddragelse på stedet.
Kvalitetskriterier
For at opfylde helhedskriteriet og spejlkriteriet, har vi i analysen både fokuseret på observationer og
informanternes udtalelser (Launsø, Olsen & Rieper 2011 s. 30). Validiteten af resultaterne kunne
være øget, hvis vi havde vist transskriptionerne og den efterfølgende analyse af data til de ansatte, så
de kunne godkende eller afvise vores fortolkning.
Vi vurderer, at gyldigheden af resultaterne er stor, da vi fik målt det tilsigtede (Ibid s. 14). Vi mener,
at vi ud fra vores undersøgelser, har fået et billede af, hvilke faktorer der har betydning for hvordan
og hvor meget handicappede børn, der bor på døgninstitution, inddrages i dagligdags aktiviteter og
beslutninger herom. Da vi ikke har opnået datamætning, er det ikke det fulde billede, men
resultaterne er stadig brugbare.
Reliabilitet
Reliabilitet handler om, hvorvidt resultaterne kan reproduceres på andre tidspunkter af andre
forskere (Launsø, Olsen & Rieper 2011 s. 14). Det er vores vurdering, at undersøgelsen kan fortages
af andre forskere, men da den forstående forskningstype helt eller delvist bygger på informanternes
subjektive forståelse (Ibid s. 24), og institutionen er i konstant udvikling og har forskelligt personale,
vil resultatet ikke kunne reproduceres. Samtidig er reliabiliteten svækket, da analysen er præget af
vores fortolkninger, hvorfor det ikke vil være muligt for en anden forsker, at opnå præcis de samme
resultater i en lignende undersøgelse.
Andre teorier
Vi overvejede at bruge teorien om Occupational Justice og Axel Honneths anerkendelsesteori til at
skabe større forståelse for problemet, men vi valgte i stedet at fokusere på MOHO og NUZO.
Side 33 af 40
Konklusion
Vores resultater viser nogle af de faktorer, som har betydning for hvordan og hvor meget personalet
på institutionen inddrager børnene i dagligdags aktiviteter og beslutninger herom. De væsentligste
faktorer, som vi har fundet frem til, er:
Personalets værdier: Det betyder meget for personalet, at børnene er deltagende, hvilket har stor
betydning for at de inddrager børnene.
Personalets følelse af handleevne: Når personalet har et godt kendskab til børnene, er det lettere at
inddrage dem. Det giver personalet en følelse af effektivitet, hvilket fremmer deres motivation.
De sociale omgivelser: Forstyrrelser og travlhed kan påvirke personalets koncentration og dermed
hvor meget de inddrager børnene.
Børnenes funktionsniveau: Børnenes kognitive og sensomotoriske færdigheder, har stor betydning
for inddragelsen.
Kommunikation: Det er vigtigt, at personalet kan kommunikere med børnene for at kunne inddrage
dem.
Det er således både faktorer hos personalet og i omgivelserne, som har betydning for inddragelsen.
Da resultaterne bygger på observation og interview med tre informanter, kan vi ikke fastslå, at disse
faktorer også er gældende for resten af personalet på institutionen, eller for en lignende institution.
Perspektivering
Resultaterne kan medvirke til at øge opmærksomheden på, hvordan handicappede børn, der bor på
institution, inddrages mest muligt i dagligdags aktiviteter og beslutninger. Denne opmærksomhed er
grundlaget for at ændre i faktorerne, og dermed skabe bedre mulighed for inddragelse. Det kan fx
være en ændring af normeringen, så der bliver mere tid til at inddrage børnene, eller at skabe fokus
på børnenes ressourcer og hvordan de udnyttes bedst muligt. Dette er en af vores spidskompetencer
som ergoterapeuter, og det er derfor et område, hvor vi kan bidrage til udvikling.
Vi oplever, at personalet på institutionen formår at inddrage børnene, ud fra de muligheder, der er,
men at der stadig er faktorer, der begrænser inddragelsen. Vi tænker, at noget af dette også gør sig
gældende på andre lignende institutioner, eller inden for andre områder. Det kan fx være i
forbindelse med voksne handicappede, børn i daginstitutioner, eller inden for ældreplejen.
Som videre udforskning af området, kunne det derfor være interessant at undersøge andre
institutioner, for at se, om det er de samme faktorer, der gør sig gældende, eller om der opstår nye
perspektiver. Derudover kunne det være interessant at undersøge det tværfaglige samarbejde
omkring inddragelse, fx hvordan det håndteres i skolen eller i hjemmet.
Side 34 af 40
Litteratur
Ahlmann L., 2013. Indlært hjælpeløshed. [Online] E-bog. Frydenlund
Tilgængelig fra: https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A50590496 [Lokaliseret 03.04.15]
Andersen I.V. & Kjær A., ’Sundhedsfremme og forebyggelse’. I: IV Andersen, GQ Lauritzen & G
Stokholm 2010. Ergoterapi og børn - Udvikling, aktivitet og deltagelse. 2. udgave, 1. oplag,
København: Munksgaard, s. 109-122
Andersen C.S., 2012. Barnets perspektiv på deltagelse i beslutningsprocesser omkring eget liv i sit
habiliteringsforløb. [Master], [Online]. Lillehammer: Høgskolen i Lillehammer
Tilgængelig fra:
http://brage.bibsys.no/xmlui/bitstream/handle/11250/145153/Masteroppgave%20Helse%20og%20sosialfaglig%20arbeid%20med%20barn%20og%20unge%20Christina%20Strandholt%20An
dersen%20V%C3%A5r%202012.PDF?sequence=1&isAllowed=y [Lokaliseret 24.03.2015]
Askland L. & Sataøen S.O., 2011. Børn opvækst: Udviklingspsykologiske perspektiver. København:
Hans Reitzels Forlag
Bae B., 1996. Voksnes definitionsmagt og børn selvoplevelse [Online] Social Kritik, nr. 47 nov. 96
Birkler J., 2005. Videnskabsteori: en grundbog. 1. udgave. 7. Oplag. København: Munksgaard
Danmark.
Brandt Å., Madsen A.J. & Peoples H., ’Introduktion til ergoterapi’. I: Å. Brandt, A.J. Madsen & H.
Peoples, 2013. Basisbog i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. 3. udgave, 2. oplag,
København: Munksgaard, s. 17-24
Brinkmann S. & Tanggaard L., 2010. Kvalitative metoder – en grundbog. København K: Forfatterne og
Hans Reitzels Forlag.
Bøttcher L. & Dammeyer J., 2010. Handicappsykologi - En grundbog om arbejdet med mennesker
med funktionsnedsættelser. Frederiksberg: Samfundslitteratur
Side 35 af 40
Dalland O., 2007. Metode og opgaveskrivning for studenter, 4. udgave, 3. oplag, Gyldendal Norsk
Forlag
Dahlerup H. & Sørensen T.H., 2010. Projektledelse i sundhedsvæsenet - fra idé til resultat. Gads Forlag
Det Centrale Handicapråd, 2008. Konvention om rettigheder for personer med handicap. [Online]
København K: Zeuner Grafisk AS
Tilgængelig fra: http://sm.dk/filer/arbejdsomrader/handicap/fns-handicapkonvention.pdf
[Lokaliseret 10-01-15]
Fortmeier S. & Thanning G., 2006. Set med patientens øjne – ergoterapi og rehabilitering som
patientens egen virksomhed. 2. udgave, 2. oplag, Århus: FADLs Forlag
Fortmeier S., Mathiasson G. & Schrøder I., ’Etik, værdier og grundlæggende antagelser I ergoterapi’ I:
T. Borg, U. Runge, J. Tjørnov, Å. Brandt & A.J Madsen red. 2007. Basisbog i ergoterapi. 2. udgave, 1.
oplag, København: Munksgaard Danmark, s. 161-188
Jacobsen A., Legarth K.H. & Sønnichsen L.H., ‘Aktivitet og deltagelse i forskellige livsfaser’ I: Å. Brandt,
A.J. Madsen & H. Peoples, 2013. Basisbog i ergoterapi – aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 3.
udgave, 2. oplag, København: Munksgaard, s. 49-70
Kamp M., 2014. Eksperten: Børn med fysiske handicap kræver pædagoger med krøllede hjerner
København Ø: BUPL
Tilgængelig fra:
http://www.bupl.dk/paedagogik/specialpaedagogik/boern_med_fysiske_handicap/inklusion_af_boe
rn_med_fysiske_handicap?opendocument [Lokaliseret 25.03.2015]
Kielhofner G., 2010a. Ergoterapi i praksis – det begrebsmæssige grundlag, 3.udgave, 1.oplag.
København: Munksgaard Danmark
Kielhofner G., 2010b. MOHO - Modellen for Menneskelig aktivitet. 2. udgave, 3. udgave. København:
Munksgaard Forlag Danmark
Side 36 af 40
Kristensen S. & Krogstrup H.K., 1999. Deltagende observation – introduktion til en
samfundsvidenskabelig metode. København: Hans Reitzels forlag A/S
Kvale S. & Brinkmann S., 2009. Interview: introduktion til et håndværk. 2. udgave. Kbh.: Hans Reitzel
Launsø L., Olsen L. & Rieper O., 2011. Forskning om og med mennesker, 6. udgave, 2. oplag. Nyt
Nordisk Forlag Arnold Busck
Lindahl M. & Juhl C., 2010. Den sundhedsvidenskabelige opgave – vejledning og værktøjskasse 2.
udgave, 2.oplag, Munksgaard Danmark, København
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, 2015. Bekendtgørelse af lov om social
service LBK nr. 150 af 16/02/2015.
Mitchell, W.A., 2014. Making choices about medical interventions: the experience of disabled young
people with degenerative conditions [Online]. Health Expectations, nr. 17, s. 254–266
Tilgængelig fra: http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/j.1369-7625.2011.00752.x/epdf
[Lokaliseret 03.03.2015]
Pedersen C., & Hørdam B., 2006. Vidensformer, pædagogik og sundhed. Gads Forlag.
Saaltink R., MacKinnon G., Owen F., & Tardif-Williams C., 2012. Protection, participation and
protection through participation: young people with intellectual disabilities and decision making in
the family context, Journal of Intellectual Disability Research, Årg. 56, nr 11, s. 1076–1086
Tilgængelig fra: http://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/j.1365-2788.2012.01649.x/pdf
[Lokaliseret 03.03.2015]
Social, Børne og Integrationsministeriet, 2012. Handicappolitisk handlingsplan 2013: Et samfund for
alle, [Online] København: Rosendahls-Schultz Grafisk A/S
Tilgængelig fra:
http://kommunikation.socialstyrelsen.dk/media/handicappolitisk_handlingsplan_2013_ACC.pdf
[Lokaliseret 20.03.2015]
Thisted J., 2010. Forskningsmetode i praksis – projektorienteret videnskabsteori og
forskningsmetodik. København: Munksgaard Danmark
Side 37 af 40
Wacherhausen S., 1996. Kausalt-felt metoden – En metode til udvælgelse af personer I kvalitative
undersøgelser, Nyt om forskning, årg. 1996, nr. 2, s. 27-31
Side 38 af 40
Bilag til opgaven:
Inddragelse af handicappede børn
Kvalitativt studie omkring inddragelse på
døgninstitutioner
Bachelorprojekt i ergoterapi
Mikala Mai Forsström, Janni Stærhøj & Monica Valentin
11. juni 2015
Vejleder: Dorrit Dyrberg
”Denne opgave – eller dele heraf – må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse
jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af 27.02.2010”
Ergoterapeutuddannelsen
University College Lillebælt
Indhold
Bilag 1: Aktivitets- og milepælsplan .................................................................................................................. 2
Bilag 2: Søgeprofil .............................................................................................................................................. 4
Bilag 3: Observationsskema............................................................................................................................... 9
Bilag 4: Interviewguide .................................................................................................................................... 10
Bilag 5: Opslag til institutionen ........................................................................................................................ 11
Bilag 6: Brev til informanter ............................................................................................................................ 12
Bilag 7: Samtykkeerklæring til informanter ..................................................................................................... 13
Bilag 8: Informationsbrev til forældre ............................................................................................................. 14
Bilag 9: Samtykkeerklæring til forældre .......................................................................................................... 15
Bilag 10: Transskriptionsguide ......................................................................................................................... 16
Bilag 11: Oversigt over informanter og børn ................................................................................................... 17
Side 1 af 18
Bilag 1: Aktivitets- og milepælsplan
Milepæl/aktivitet
Uge
12
Tage kontakt til
praksis
X
1. vejledning
19/3 kl
10.15
Søge litteratur
X ->
1. workshop problembaggrund
20/3
Uge
13
Uge
14
Uge
15
Uge
16
Beskrive metode
X
X
X
2. vejledning
1/4 kl
10.30
Skrive
problembaggrund
X
Aflevere
problembaggrund
og
problemformulering
26/3
kl 12
Uge
17
Lave observationsog interviewguide
2. workshop dataindsamling
3. vejledning
10/4
20/4
kl 11
Uge
18
Uge
19
Uge
20
Uge
21
Uge
22
Uge
23
Uge
24
Uge
25
Uge
26
Indsamle data
X
X
Transskribere
interviews
X
3. workshop databearbejdning
6/5
X
4. vejledning
12/5
kl 9
Bearbejde data
(resultater +
diskussion)
X
5. vejledning
X
X
X
1/6 kl
10
Skrive konklusion
og perspektivering
X
6. vejledning
8/6 kl
15
Rette og
gennemlæsning
9-10/6
Aflevere
bachelorprojekt
Torsdag
11/6 kl
12
Formidling til
praksis
11-12/6
Eksamen
22/6 kl
11.15
Side 3 af 18
Bilag 2: Søgeprofil
Database
Dato
Søgeord
Antal fund
Anvendt
CINAHL
3.3.15
Disabled AND Child AND
65
Saaltink R, MacKinnon G, Owen F &
Participation AND
Tardif-Williams C 2012 Protection,
Communication
participation and protection through
participation: young people with
intellectual disabilities and decision
making in the family context
Disabled AND Child AND
611
Participation
Disabled AND Child AND
0
Patient participation
Disabled AND Child AND
SmartText
Patient participation
19.151
Disabled AND Child AND
0
Patient participation AND
Quality of life
Disabled AND Child AND
SmartText
Patient participation AND
23.261
Quality of life
Disabled AND Child AND
0
Participation AND Quality
of life AND Institution
Disabled AND Child AND
61
Participation AND Quality
of life
Disabled AND Child AND
8
Involvement AND Quality
of life
Disabled AND Child AND
Limits: Full
Involvement AND Quality
text
of life
5
Side 4 af 18
6.4.15
Disabled Child AND
80
participation AND activity
Læst:
Children with disabilities'
perceptions of activity participation
and environments: a pilot study
Disabled Child AND
0
Institution AND activity
Disabled Child AND
SmartText
Institution AND activity
1
Disabled Child AND
1
Institution AND Occupation
Disabled Child AND
0
Residential Institution AND
Occupation
Disabled Child AND
SmartText
Residential Institution AND
0
Occupation
Disabled Child AND
0
Residential Institution AND
Participation
Disabled Child AND
SmartText
Residential Institution AND
0
Participation
PubMed
3.3.15
Disabled Child AND
1419
Institution
Disabled Child AND
91
Institution AND
Communication
Disabled Child AND
12
Institution AND Patient
Participation
Patient Participation AND
Disabled AND Child
149
Mitchell W A 2014 Making choices
about medical interventions: the
Side 5 af 18
experience of disabled young people
with degenerative conditions
6.4.15
Disabled Child AND Quality
981
of life
Disabled Child AND Quality
107
of life AND Participation
Disabled Child AND
114
Options
Disabled Child AND
153
Occupation
21.4.15
Disabled child AND quality
981
of life
Disabled child AND quality
19
of life AND involvement
Disabled child AND quality
107
of life AND participation
Disabled child AND quality
1
of life AND participation
AND occupation
Disabled child AND options
114
Disabled child AND
2
involvement AND options
Disabled child AND
153
occupation
21.5.15
Disabled child AND
3
occupation AND
involvement
Disabled child AND
3
involvement AND
occupation
Side 6 af 18
24.5.15
Disabled child AND
36
institution AND
participation
Bib.ucl.dk
17.3.15
Inddragelse børn bosted
0
Inddragelse børn
3
institution
Inddragelse handicappede
1
børn
Bibliotek.dk 18.3.15
Inddragelse børn
135
Inddragelse børn bosted
0
Inddragelse i
0
hverdagsaktiviteter
Inddragelse børn
36
Børneperspektiv
32
Inddragelse handicappede
0
børn
Handicappede børn
28
Børn nedsat funktion
3
Kommunikationshandicap
0
børn
Børn og deltagelse
47
Handicappede børns
0
medvirken
UCViden
20.3.15
Inddragelse,
197
Læst: Kommunikationens betydning
selvbestemmelse og
for medbestemmelse (bachelor
ligeværd
pædagog)
Inddragelse og
2112
kommunikation, børn
Medbestemmelse og
1554
kommunikation, børn
OTSeeker
2.4.15
Occupation AND Child
1
Side 7 af 18
Participation AND Child
41
Læst abstract: J. Chantry and C.
Dunford 2010 How do computer
assistive technologies enhance
participation in childhood
occupations for children with
multiple and complex disabilities? A
review of the current literature
Occupation AND
0
Residential Institution
ERIC
Disabled Child
5
23.3.15
Learned Helplessness
337
6.4.15
Disabled Child AND
173
Læst: Franklin, A. and Sloper, P. 2009
Supporting the participation of
Participation
disabled children is and young
people in decision-making, Children
& Society, 23, 1, 3-15
Disabled Child AND
3
Participation AND
Institution
Institution AND Child AND
0
Activity
Institution AND Disabled
11
Child AND Activity
Institution AND Disabled
58
Child
Side 8 af 18
Bilag 3: Observationsskema
Omgivelser
Sociale, fysiske
Pædagog (Hvad gør hun?
Hvordan reagere hun ift.
barnet?)
Barn (Hvad gør h*n? Hvordan
reagerer h*n på det pædagogen
gør?)
Barn 1
Barn 2
Side 9 af 18
Bilag 4: Interviewguide
Fokusområde
Spørgsmål
Stikord
Mennesket
Vilje
Vanedannelse
Rolle

Hvad er vigtigt for dig i arbejdet med
barnet?
Ellers andet?
Er der noget du ikke lægger så meget
vægt på?
Værdier, erfaring, rutiner, vaner

Hvordan var dagen i går ift. andre dage?
Har du nogle bestemte rutiner?

Hvordan føler du dig rustet til at arbejde
med børnene?

Hvor godt kender du de to børn?
Hvordan påvirker det dit arbejde med
barnet?

Er der noget i indretningen der
begrænser det du gerne vil med barnet?
Er der noget der fremmer?
Fysiske omgivelser
Indretning
Redskaber
Rum, plads, hjælpemidler
Politik, tid, pres

Er der nogle omstændigheder der har
betydning for dit arbejde med barnet?
Sociale omgivelser
Kolleger
Andre børn

Er der noget omkring dig der forstyrrer
arbejdet med barnet?
Larm, travlhed
Barnet
Færdigheder

Er der nogle forhold omkring barnet som
har betydning for hvordan du arbejder
med netop det barn?
Retningslinjer, forholdsregler,
særlige begrænsninger
Prøver af hvor meget barnet kan?
Observationer
Inddragelse

På et tidspunkt så jeg at du …. hvad var
dine overvejelser omkring det?

Er der noget du gerne vil gøre anderledes
i arbejdet med børnene?

Hvordan ser du på inddragelse?

Hvad er meningsfuldt for dig i arbejdet
med barnets deltagelse?

Hvordan arbejder I med inddragelse i
Børnehusene?
Fokus på inddragelse
Side 10 af 18
Bilag 5: Opslag til institutionen
Bachelorprojekt
Vi er tre ergoterapeutstuderende, som er i gang med at
skrive bachelorprojekt omkring inddragelse af børn med
funktionsnedsættelser, som bor på institution.
Derfor vil vi nogle dage være på institutionen nogle dage i
løbet af de næste par uger. Vi vil observere nogle
medarbejderne, som har sagt ja til at deltage, sammen
med børnene.
Med venlig hilsen
Monica
Janni
Mikala
Side 11 af 18
Bilag 6: Brev til informanter
Informationsbrev vedr. deltagelse i bachelorprojekt
Tak fordi du vil deltage i vores undersøgelser til vores bachelorprojekt.
Projektet omhandler inddragelse af børn med funktionsnedsættelser, som bor på døgninstitution.
Vi vil gerne undersøge hvilke faktorer der påvirker hvordan og hvor meget børnene inddrages i
hverdagen.
Vi vil derfor gerne observere dig sammen med to af de børn du er sammen med i Stjernen, for at
se hvad du laver med dem.
Derudover vil vi gerne lave et interview med dig, omkring inddragelse set fra dit perspektiv. Det vil
vare ca. 30 min og tager udgangspunkt i vores observationer, samt inddragelse generelt.
Interviewet vil blive optaget på diktafon, og materialet bliver slettet efter projektets afslutning.
Vi videregiver ingen personlige oplysninger om dig, og det du fortæller bliver anonymiseret.
Deltagelsen i projektet er frivillig og du kan til en hver tid trække dig fra undersøgelsen.
Hvis du har yderligere spørgsmål er du velkommen til at skrive eller ringe til Monica på 27579629
eller mail: [email protected]
Vi vil bede dig underskrive den vedlagte samtykkeerklæring.
Med venlig hilsen
Ergoterapeutstuderende
Monica, Janni og Mikala
Side 12 af 18
Bilag 7: Samtykkeerklæring til informanter
Samtykkeerklæring for deltagelse i bachelorprojekt
Vedrørende bachelorprojekt i ergoterapi.
Udarbejdet af: Mikala Mai Forsström, Janni Stærhøj og Monica Valentin
Formålet med projektet er, at undersøge hvilke faktorer der har betydning for hvordan og hvor
meget handicappede børn, som bor på døgninstitution, bliver inddraget i hverdagsaktiviteter og
beslutninger.
Jeg giver hermed mit samtykke til, at jeg vil deltage i ovenstående bachelorprojekt. I denne
forbindelse kan mine oplysninger, udsagn mm. bruges af de studerende der udarbejder projektet.
Jeg er blevet informeret om:





at deltagelsen er frivillig og det er uden konsekvenser at sige nej til at deltage
at jeg på hvilket som helst tidspunkt kan trække mig fra undersøgelsen
at ingen informationer gives videre i sådan en grad, at min identitet kan genkendes
at fortrolige oplysninger slettes efter projektets afslutning
at der ikke er nogle risici ved at deltage i projektets undersøgelser
Navn:
Underskrift:
Dato:
Side 13 af 18
Bilag 8: Informationsbrev til forældre
Informationsbrev vedr. deltagelse i bachelorprojekt
Kære forælder
Vi er tre ergoterapeutstuderende, som er i gang med vores bachelorprojekt.
Projektet omhandler inddragelse af børn med funktionsnedsættelser, som bor på døgninstitution.
Vi vil gerne undersøge hvilke faktorer der påvirker hvordan og hvor meget børnene inddrages i
hverdagen.
Vi har sammen med Lisette og Jette fra Stjernen Syd fundet frem til, at Anne vil være relevant for
os at observere sammen med dem, for at se hvordan de inddrager hende.
Vi videregiver ingen personlige oplysninger om hende, og alt personlig data bliver behandlet
fortroligt og opgaven bliver anonymiseret.
Deltagelsen er frivillig og du kan til en hver tid trække hende fra undersøgelsen uden
konsekvenser.
Hvis du har yderligere spørgsmål er du velkommen til at skrive eller ringe til Mikala på 23273062
eller mail: [email protected]
Hvis vi må observere Anne, skal vi bede dig underskrive vedlagte samtykkeerklæring og sende den retur
enten ved at scanne den ind og sende den på mail eller via den vedlagte svarkuvert. (portokoden gælder til
d. 17/4)
Da Monica arbejder i Stjernen Syd, kan du også aflevere den der i kuverten.
Vi har sendt en mail, med samme informationer som i dette brev. Vi bede dig om at give svar på
denne mail, hvorvidt vi må observere Michael eller ej.
Med venlig hilsen
Monica
Janni
Mikala
Side 14 af 18
Bilag 9: Samtykkeerklæring til forældre
Samtykkeerklæring i forbindelse med undersøgelser til bachelorprojekt
Vedrørende bachelorprojekt i ergoterapi
Udarbejdet af: Mikala Mai Forsström, Janni Stærhøj og Monica Valentin
Formålet med projektet er, at undersøge hvilke faktorer der har betydning for hvordan og hvor
meget handicappede børn, som bor på døgninstitution, bliver inddraget i hverdagsaktiviteter og
beslutninger.
Jeg giver hermed mit samtykke til, at mit barn må observeres til ovenstående bachelorprojekt. I
denne forbindelse kan oplysninger om mit barn bruges af de studerende der udarbejder projektet.
Jeg er blevet informeret om:





at deltagelsen er frivillig og det er uden konsekvenser at sige nej til at deltage
at jeg på hvilket som helst tidspunkt kan trække mit barn fra projektet
at ingen informationer gives videre i sådan en grad, at barnets identitet kan genkendes
at fortrolige oplysninger slettes efter projektets afslutning
at der ikke er nogle risici ved at deltage i projektets undersøgelser
Navn på barn:
Underskrift:
Dato
Side 15 af 18
Bilag 10: Transskriptionsguide

Interviewene afskrives ordret

Ord som ”øh og æh” udelades

Betænkningspauser og lange "øøhm" medskrives

Uafsluttede sætninger markeres med ”…”

Særligt højt tonefald eller hvis der råbes, markeres med store bogstaver

Tegnsætning sættes ud fra stemmeføringen på lydoptagelsen

Det angives med forbogstav hvem der taler

Der skiftes linje for hver gang det er en ny person der taler

Væsentlige stemninger og kropssprog angives i parentes
Side 16 af 18
Bilag 11: Oversigt over informanter og børn
Informant 1 er observeret sammen med B1 og B3.
Kvindelig pædagog, med over 20 års erfaring. Har arbejdet inden for handicapområdet i de sidste 20 år, og
på denne institution i de seneste 10 år. Hun har kendt B1 siden hun var 3 mdr. gammel og har passet både
hende og B3 i specialbørnehave, da de var små.
Informant 2 er observeret sammen med B1 og B2.
Kvindelig pædagogmedhjælper, som har en anden sundhedsfaglig uddannelse. Hun har arbejdet i
institutionen i de sidste 6 år. Har kendt B2 i 7 år og B1 i 6 år.
Informant 3 er observeret sammen med B2 og B3.
Kvindelig pædagogmedhjælper, som har arbejdet i institutionen de sidste 12 år. Har kendt B2 og B3 i 12 år.
B1: Multihandicappet pige på 13 år, som er blind. Hun har fejlstillinger i flere led, men kan gå med støtte og
er ellers rimeligt sensomotorisk fungerende. Hun har brug for stram struktur og kognitiv støtte.
B2: Multihandicappet dreng på 14 år. Han er dårlig sensomotorisk, men er kognitivt deltagende. Han har
brug for hjælp til alle dagligdags aktiviteter.
B3: Multihandicappet pige på 15 år, som blev hjerneskadet som 2-årig. Hun er både døv og blind, og har
stort set ingen sensomotoriske funktioner. Dette gør det svært at vurdere hendes kognitive niveau, men
umiddelbart er det meget dårligt.
Side 17 af 18