Dagsorden generalforsamling 2015
Ordinær generalforsamling i Juristernes og Økonomernes Pensionskasse DAGSORDEN Med bilag Tirsdag den 28. april 2015 kl. 17.00 i Flintholm Company House, Dirch Passers Allé 76, 2000 Frederiksberg JUR I ST E RNES O G Ø KO N O M E R N ES PE N SI O N S KAS S E joep.dk 2 Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2.Beretning fra bestyrelsen om pensionskassens virksomhed i det forløbne år 3.Forelæggelse af den reviderede og af bestyrelsen og direktionen underskrevne årsrapport 2014 til godkendelse 4.Forslag fra bestyrelsen om ændring af vedtægt, pensionsregulativ 1 og pensionsregulativ 2 (side 4-16) 5.Godkendelse af det af Djøfs Bestyrelse i henhold til vedtægtens § 8, stk. 1, foretagne valg af formand for pensionskassens bestyrelse (side 17) 6.Valg af et uafhængigt medlem af bestyrelsen med kvalifikationer inden for regnskabsvæsen eller revision (side 17) 7.Forslag om valg af fire medlemmer til bestyrelsen og suppleanter for hver af disse (side 17-18) 8. Forslag fra medlemmer af pensionskassen (side 19-26) 9. Valg af en revisor og en revisorsuppleant (side 27) 10.Eventuelt Frederiksberg, den 9. april 2015 Pbv. Anders Eldrup GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE 3 Generalforsamling 2015 Hvem kan deltage? Alle medlemmer kan deltage i generalforsamlingen. Deltagerregistrering på hjemmesiden Medlemmer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, opfordres til at tilmelde sig på hjemme siden under Generalforsamling; Log ind på Tilmelding. Vi opfordrer til at printe tilmeldingen og medbringe printet på generalforsamlingen. Det vil lette registreringen på generalforsamlingen. Tilmeldingen er ikke bindende. Fuldmagter Medlemmer, der ikke deltager i generalforsamlingen, kan afgive stemme ved fuldmægtig. Fuldmægtigen, der kan være et andet tilstedeværende medlem, kan have fuldmagt fra flere ikke tilstedeværende medlemmer. Der er ikke begrænsninger i det antal fuldmagter, som en fuldmægtig kan medbringe. Sådan giver du fuldmagt Fuldmagt gives elektronisk og kan tilbagekaldes elektronisk. Gå ind på hjemmesiden under Generalforsamling og log ind på fuldmagt. Du skal bruge NemID. Som alternativ til NemID kan der hentes fuldmagtsformular på hjemmesiden under General forsamling. Skriftlige fuldmagter bedes indsendt til JØP inden generalforsamlingen, så de er modtaget i JØP senest fredag den 24. april 2015. Dette letter udlevering af stemmesedler på generalforsamlingen. Det er ikke en betingelse for at anvende fuldmagterne på generalforsamlingen, at de indsendes på forhånd. Forslag om taletidsregler på generalforsamlingen Bestyrelsen vil anmode dirigenten om at stille forslag om, at generalforsamlingen godkender følgende taletidsregler: Taletid for indlæg, efter at et punkt på dagsordenen er forelagt af bestyrelse eller administration. Hver taler kan få otte minutters taletid til hvert punkt på dagsordenen. Taletiden fordeles med fire minutter til første indlæg og herudover to gange to minutters taletid. Medlemmer, der har fremsat medlemsforslag, har ret til at forelægge forslaget med højst seks minutters taletid og efterfølgende at svare på spørgsmål i højst to gange to minutter. Formålet med taletidsregler er både at sikre, at alle medlemmer kan komme til orde og at sikre en smidig afvikling af generalforsamlingen. Retningslinjer for afvikling af generalforsamlingen Kan læses på hjemmesiden eller rekvireres hos JØP. GENERALFORSAMLING 2015 4 Dagsordenens punkt 4 Forslag fra bestyrelsen om ændring af vedtægt, pensionsregulativ 1 og pensionsregulativ 2 Almindelige bemærkninger Vedtægten Det foreslås, at pensionskassen får mulighed for at optage studerende, der er berettigede til medlemskab af Djøf, samt ansatte i pensionskassen uden Djøf-uddannelse. Herudover stilles forslag om, at direktionen fremover kan bestå af flere medlemmer. Dette giver anledning til en tilpasning af pensionskassens tegningsregel. Det foreslås at afskaffe samrådet med pensionskassens aktuar og den forsikringsmedicinske konsulent om ansættelsen af direktionen. Endelig stilles forslag om, at udtrykket ”rateforsikring” erstattes af ”ratepension”. Regulativerne Der ønskes hjemmel til at overføre indbetalinger til ratepension, der overstiger grundbeløbet for fradrags- eller bortseelsesretten, til en livsvarig ydelse i pensionskassen. Herudover stilles forslag om, at adgangen til genkøb af en supplerende alderspension betinges af, at medlemmet afgiver tilfredsstillende helbredsoplysninger. I regulativ 1 ønskes betegnelsen ”brøkdelsbestemt førtidspension” ændret til ”delvis alderspension”. Herudover stilles forslag om, at det i regulativ 2 bliver angivet, hvordan pensionskassen skal bedømme erhvervsevnen for medlemmer uden Djøf-uddannelse. Endvidere foreslår bestyrelsen, at regulativerne skal oplyse medlemmerne om pensionskassens anvendelse af persondata og om adgangen til egne oplysninger. Endelig foreslås præciseret, at kommunikation mellem pensionskassen og medlemmerne kan ske elektronisk. Redaktionelle ændringer i vedtægten Der foreslås en opdatering af navne. Den tidligere betegnelse ”Djøf Overenskomstforening” er erstattet af ”Djøf Offentlig”, hvilket tilrettes i vedtægtens § 8, stk. 1. GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE 5 Specielle bemærkninger til ændringen af vedtægten Nuværende Forslag til ændring § 3. Medlemskreds Stk. 1. Som medlemmer af pensionskassen optages jurister og økonomer samt andre med uddannelse, der berettiger til medlemskab i Djøf. Medlemskab af pensionskassen er endvidere betinget af, at de pågældende § 3. Medlemskreds Stk. 1. Som medlemmer af pensionskassen optages jurister og økonomer samt andre med uddannelse, der berettiger til medlemskab i Djøf. Medlemskab af pensionskassen er endvidere betinget af, at de pågældende a.er ansatte i henhold til en mellem Djøf og en offentlig eller privat arbejdsgiver eller arbejdsgiverorganisation indgået kollektiv overenskomst, aftale eller lignende, der foreskriver pligt til medlemskab af pen sionskassen, ber ansat på ansættelsesvilkår, som inde bærer indbetaling af pensionsbidrag til pen sionskassen, c. driver selvstændigt erhverv, d.har oprettet rateforsikring uden at være omfattet af de til denne vedtægt knyttede regulativer. a.er ansatte i henhold til en mellem Djøf og en offentlig eller privat arbejdsgiver eller arbejdsgiverorganisation indgået kollektiv overenskomst, aftale eller lignende, der foreskriver pligt til medlemskab af pen sionskassen, b.er ansat på ansættelsesvilkår, som inde bærer indbetaling af pensionsbidrag til pen sionskassen, c.driver selvstændigt erhverv, d.har oprettet ratepension uden at være omfattet af de til denne vedtægt knyttede regulativer. Stk. 2. Pensionskassens medlemmer er de personer, der er optaget i henhold til stk. 1, og som ikke senere er udtrådt. Medlemskabet bevares ved pensionering, dog ophører medlemskab efter stk.1, litra d ved udbetalingen af sidste rate Stk. 2. Herudover kan studerende, der er berettiget til medlemskab af Djøf, samt ansatte i JØP optages som medlemmer af pensionskassen. Stk. 3. Pensionskassens medlemmer er de personer, der er optaget i henhold til stk. 1 og stk. 2, og som ikke senere er udtrådt. Medlemskabet bevares ved pensionering, dog ophører medlemskab efter stk. 1, litra d ved udbetalingen af sidste rate. Det foreslås, at pensionskassen får mulighed for at optage alle studerende, der er berettigede til medlemskab af Djøf. I dag er studerende på de uddannelsesretninger, der organiseres af Djøf, henvist til at lade pensionsindbetalinger tilgå andre pensionsordninger, indtil de opnår en bachelorgrad og dermed bliver berettigede til medlemskab af JØP. Herudover foreslås, at de ansatte i JØP kan optages som medlemmer af pensionskassen, selvom de ikke opfylder de uddannelsesmæssige betingelser. Nugældende Forslag til ændring § 9. Bestyrelsens hverv Stk. 2. Pensionskassens daglige ledelse vare tages af en af bestyrelsen ansat direktør i samråd med pensionskassens aktuar og forsikringsmedicinske konsulent. Direktøren skal i § 9. Bestyrelsens hverv Stk. 2. Pensionskassens daglige ledelse varetages af en af bestyrelsen ansat direktion, der kan bestå af flere direktører. Direktionen skal i den daglige ledelse følge de retningslinjer og DAGSORDENENS PUNKT 4 6 den daglige ledelse følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet og skal sørge for, at selskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde. anvisninger, som bestyrelsen har givet og skal sørge for, at selskabets bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom, og at formueforvaltningen foregår på betryggende måde. Stk. 4. Formanden for bestyrelsen skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt. Et medlem af bestyrelsen og pensionskassens direktør kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. Til gyldig vedtagelse af en beslutning kræves, at mindst fem medlemmer af bestyrelsen har stemt derfor. Over forhandlingerne i bestyrelsen føres der en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Stk. 4. Formanden for bestyrelsen skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når dette er nødvendigt. Ethvert medlem af bestyrelsen eller direktionen kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. Til gyldig vedtagelse af en beslutning kræves, at mindst fem medlemmer af bestyrelsen har stemt derfor. Over forhandlingerne i bestyrelsen føres der en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Stk. 5. Pensionskassens direktør deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret. Stk. 5. Pensionskassens direktion deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret. Efter den nugældende vedtægt er direktionen begrænset til et medlem. Pensionskassens størrelse og omfanget af direktionsopgaverne kan begrunde, at ansvaret fordeles på flere direktører. Det foreslås derfor, at direktionen fremover kan bestå af flere medlemmer. Af historiske grunde angiver vedtægten, at direktøren ansættes i samråd med pensionskassens aktuar og den forsikringsmedicinske konsulent. Efter den finansielle lovgivning er det alene bestyrelsen, som har ansvaret for, at direktionen har de fornødne kompetencer og varetager sine opgaver på betryggende måde. Det forslås derfor, at samrådet med pensionskassens aktuar og den forsikringsmedicinske konsulent om ansættelsen af direktionen udgår. Nugældende Forslag til ændring § 10. Tegningsret Stk. 1. Til at forpligte pensionskassen kræves to underskrifter, der kan gives af formanden i forening med et andet medlem af bestyrelsen, eller af pensionskassens direktør i forening med formanden eller næstformanden for bestyrelsen. § 10. Tegningsret Stk. 1. Til at forpligte pensionskassen kræves to underskrifter, der kan gives af formanden i forening med et andet medlem af bestyrelsen, eller af et medlem af direktionen i forening med formanden eller næstformanden for bestyrelsen. Stk. 2. Der kan af bestyrelsen meddeles to eller flere ansatte medarbejdere i pensionskassens administration prokura til i forening at tegne pensionskassen, også med hensyn til dispositioner vedrørende fast ejendom. Stk. 2. Der kan af bestyrelsen meddeles to eller flere ansatte medarbejdere i pensionskassens administration prokura til i forening at tegne pensionskassen, også med hensyn til dispositioner vedrørende fast ejendom. Som konsekvens af, at direktionen kan bestå af flere medlemmer, foreslås tegningsreglen ændret. Herefter vil ethvert medlem af direktionen kunne forpligte pensionskassen, hvis det sker i forening med formanden eller næstformanden for bestyrelsen. GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE 7 Anvendelse af betegnelsen direktion Den mulige udvidelse af direktionen til flere medlemmer medfører en konsekvensrettelse af vedtægtens § 8, stk. 9, hvor ”pensionskassens direktør” erstattes af ”et medlem af direktionen”. Anvendelse af betegnelsen ratepension Pensionsbeskatningsloven opdeler ratepensioner i rateforsikringer og rateopsparing alt efter, om produktet udbydes af et pensionsinstitut eller et pengeinstitut. I kommunikationen med medlemmerne bruger pensionskassen den generelle betegnelse ratepension. Det foreslås derfor, at udtrykket ”rateforsikring” erstattes af ”ratepension” i vedtægtens §§ 2, stk. 1, § 3, stk. 1, litra d, § 5, stk. 1 og stk. 2. Ikrafttrædelse Ændringen af vedtægtens § 3 træder i kraft fra vedtagelsen på generalforsamlingen. DAGSORDENENS PUNKT 4 8 Specielle bemærkninger til ændringerne af Regulativ 1 Nuværende Forslag til ændring § 3. Pensionsbidragenes størrelse Stk. 1. De ordinære pensionsbidrags størrelse fastsættes i henhold til reglerne i de i § 1 nævnte overenskomster og aftaler. For medlemmer, for hvem der ikke er fastsat bidrag i henhold til disse overenskomster, udgør pensionsbidragene samme bidragsbeløb eller fastsættes efter tilsvarende bestemmelser eller procentsats, som angivet i disse overenskomster, men beregnet på grundlag af en af pensionskassen fastsat pensionsgivende indtægt, som ikke kan overstige medlemmets faktiske indtægt og højst kan udgøre det dobbelte af den pensionsgivende indtægt i henhold til de i § 1 nævnte overenskomster. For de af § 1, stk. 1, litra c, omfattede medlemmer beregnes pensionsbidragene, som om vedkommende medlem havde været omfattet af de i § 1 nævnte overenskomster. § 3. Pensionsbidragenes størrelse Stk. 1. De ordinære pensionsbidrags størrelse fastsættes i henhold til reglerne i de i § 1 nævnte overenskomster og aftaler. For medlemmer, for hvem der ikke er fastsat bidrag i henhold til disse overenskomster, udgør pensionsbidragene samme bidragsbeløb eller fastsættes efter tilsvarende bestemmelser eller procentsats, som angivet i disse overenskomster, men beregnet på grundlag af en af pensionskassen fastsat pensionsgivende indtægt, som ikke kan overstige medlemmets faktiske indtægt og højst kan udgøre det dobbelte af den pensionsgivende indtægt i henhold til de i § 1 nævnte overenskomster. For de af § 1, stk. 1, litra c, omfattede medlemmer beregnes pensionsbidragene, som om vedkommende medlem havde været omfattet af de i § 1 nævnte overenskomster. Stk. 2. Betaling af ekstraordinære pensionsbidrag og engangsindskud til pensionskassen kan ske i overensstemmelse med de af bestyrelsen herom fastsatte regler. Stk. 2. Betaling af ekstraordinære pensionsbidrag og engangsindskud til pensionskassen kan ske i overensstemmelse med de af bestyrelsen herom fastsatte regler. Stk. 3. Der kan herudover indbetales bidrag og indskud til supplerende alderspension i henhold til § 6 b efter herom af bestyrelsen fastsatte regler. Stk. 3. Der kan herudover indbetales bidrag og indskud til supplerende alderspension i henhold til § 6 b efter herom af bestyrelsen fastsatte regler. Stk. 4. Hvis pensionsbidraget i det sidste år, før retten til invalide-, ægtefælle- eller samleverpension eller børnepension indtræder, er forøget ud over, hvad der følger af udviklingen i den pensionsgivende indtægt, uden dog at være omfattet af § 2, stk. 2, vil pensionen blive beregnet på baggrund af pensionsbidraget før bidragsforøgelsen. Dette gælder dog ikke, hvis invaliditeten eller dødsfaldet skyldes en ulykke eller en lidelse, der opstod efter forøgelsen af bidraget. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor bidragsbetalingen genoptages efter mindre end 1 års afbrydelse. I de nævnte tilfælde anvendes bidragsforhøjelsen til forbedring af pensionen. Stk. 4. Bidrag og indskud til ratepension, der overstiger den i pensionsbeskatningsloven fastsatte grænse for fradrags- eller bortseelsesret, anvendes til en livsvarig ydelse efter pensionskassens nærmere bestemmelse. Stk. 5. Pensionskassens bestyrelse fastsætter regler for, hvor stor en andel af bidrag og af indskud, som kan anvendes til rateforsikring, jf. § 2, stk. 1, 4. pkt. i vedtægten. Reglerne fastsættes i overensstemmelse med over- Stk. 5. Hvis pensionsbidraget i det sidste år, før retten til invalide-, ægtefælle- eller samleverpension eller børnepension indtræder, er forøget ud over, hvad der følger af udviklingen i den pensionsgivende indtægt, uden dog GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE 9 enskomst eller aftalemæssige bestemmelser, der ligger til grund for indbetalingen af bidrag og indskud. Bestyrelsen fastsætter endvidere regler om fordeling af bidrag og indskud i tilfælde af, at der indbetales et mindre bidrag eller indskud end aftalt. at være omfattet af § 2, stk. 2, vil pensionen blive beregnet på baggrund af pensionsbidraget før bidragsforøgelsen. Dette gælder dog ikke, hvis invaliditeten eller dødsfaldet skyldes en ulykke eller en lidelse, der opstod efter forøgelsen af bidraget. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor bidragsbetalingen genoptages efter mindre end 1 års afbrydelse. I de nævnte tilfælde anvendes bidragsforhøjelsen til forbedring af pensionen. Stk. 6. Pensionskassens bestyrelse fastsætter regler for, hvor stor en andel af bidrag og af indskud, som kan anvendes til ratepension, jf. § 2, stk. 1, 4. pkt. i vedtægten. Reglerne fastsættes i overensstemmelse med overenskomst eller aftalemæssige bestemmelser, der ligger til grund for indbetalingen af bidrag og indskud. Bestyrelsen fastsætter endvidere regler om fordeling af bidrag og indskud i tilfælde af, at der indbetales et mindre bidrag eller indskud end aftalt. Efter pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2 er fradrags- eller bortseelsesretten for indbetalinger til ratepension begrænset til et grundbeløb, som i 2015 udgør kr. 51.700. Det foreslås, at indbetalinger til ratepension, der overstiger grundbeløbet, overføres til en livsvarig ydelse i pensionskassen, således at der opnås fradrags- eller bortseelsesret for hele indbetalingen. Det overskydende beløb vil som udgangspunkt blive anvendt til forbedring af alderspensionen uden betaling til invalide-, ægtefælle-, og børnepension. Det foreslås endvidere, at udtrykket ”rateforsikring” erstattes af ”ratepension” i § 3, stk. 5, jf. bemærkningerne til det tilsvarende forslag til ændring af vedtægten. Nuværende Foreslået ændring § 6 b. Supplerende alderspension Stk. 1. Til supplering af alderspension i henhold til § 6, i henhold til tjenestemandsretlige regler herom eller i henhold til private alderspensionsordninger yder pensionskassen i henhold til regler fastsat af bestyrelsen i henhold til § 3, stk. 3, til medlemmer, for hvem der er indbetalt bidrag eller indskud hertil, en supplerende løbende alderspension. § 6 b. Supplerende alderspension Stk. 1. Til supplering af alderspension i henhold til § 6, i henhold til tjenestemandsretlige regler herom eller i henhold til private alderspensionsordninger yder pensionskassen i henhold til regler fastsat af bestyrelsen i henhold til § 3, stk. 3, til medlemmer, for hvem der er indbetalt bidrag eller indskud hertil, en supplerende løbende alderspension. Stk. 2. Den supplerende alderspension kommer til udbetaling fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år. Efter det fyldte 60. år kan et medlem under de betingelser, der er angivet i § 6, stk. 3, begære udbetaling af supplerende alderspension. Et medlem, der har ret til supplerende alderspension, kan udsætte udbetalingen heraf med den virkning, at den supplerende alderspension forhøjes på grundlag Stk. 2. Den supplerende alderspension kommer til udbetaling fra den 1. i måneden efter det fyldte 67. år. Efter det fyldte 60. år kan et medlem under de betingelser, der er angivet i § 6, stk. 3, begære udbetaling af supplerende alderspension. Et medlem, der har ret til supplerende alderspension, kan udsætte udbetalingen heraf med den virkning, at den supplerende alderspension forhøjes på grundlag DAGSORDENENS PUNKT 4 10 af en aktuarmæssig beregning. Dog medfører udsættelse til et tidspunkt efter det fyldte 80. år ikke yderligere forhøjelse. Betalingen af den supplerende alderspension begynder den første i måneden efter det fyldte 80. år. Den supplerende alderspension bortfalder ved medlemmets død uden at udløse krav på ægtefælle- eller børnepension i henhold til §§ 8-9. af en aktuarmæssig beregning. Dog medfører udsættelse til et tidspunkt efter det fyldte 80. år ikke yderligere forhøjelse. Betalingen af den supplerende alderspension begynder den første i måneden efter det fyldte 80. år. Den supplerende alderspension bortfalder ved medlemmets død uden at udløse krav på ægtefælle- eller børnepension i henhold til §§ 8-9. Stk. 3. Reglerne i § 4, § 5, stk. 2, § 6 a, § 7, § 8, § 8 a, § 8 b, § 9 og § 11, stk. 1-4, finder ikke anvendelse i relation til den supplerende alderspension. Stk. 3. Reglerne i § 4, § 5, stk. 2, § 6 a, § 7, § 8, § 8 a, § 8 b, § 9 og § 11, stk. 1-4, finder ikke anvendelse i relation til den supplerende alderspension. Stk. 4. Medlemmet kan genkøbe den supplerende alderspension mod afgivelse af tilfredsstillende helbredsoplysninger efter pensionskassens nærmere bestemmelse herom. Et medlem, der har indbetalt til supplerende alderspension af egne midler, har mulighed for at genkøbe ordningen inden alderspensionering og få det opsparede beløb udbetalt med fradrag af en afgift til staten. Af hensyn til opgørelsen af hensættelserne skal bestemmelsen indeholde et værn mod spekulation mod pensionskassen. Det foreslås derfor, at adgangen til genkøb betinges af, at medlemmet afgiver tilfredsstillende helbredsoplysninger. Nuværende Foreslået ændring § 8. Ægtefællepension Stk. 4. Såfremt et medlem afgår ved døden før det fyldte 67. år uden at efterlade sig ægtefælle eller samlever eller tidligere ægtefælle, berettiget til pension i henhold til stk. 1 eller 2, eller § 8 b og ikke på dødstidspunktet oppebærer fuld førtidspension i henhold til § 6, stk. 3, udbetales der til medlemmets nærmeste pårørende eller under forudsætning af, at medlemmet efterlader sig legale eller testamentariske arvinger, til medlemmets bo en engangsydelse på fire gange den beregnede årlige ægtefællepension på dødstidspunktet. Såfremt medlemmet ved sin død oppebærer brøkdelsbestemt førtidspension i henhold til § 6, stk. 3, 3.-4. punktum, beregnes engangsydelsen i forhold til den del af førtidspensionen, som ikke er kommet til udbetaling. Udbetalingen sker til medlemmets nærmeste pårørende, medmindre medlemmet har truffet bestemmelse om, at engangsydelsen skal tilfalde medlemmets samlever, medlemmets livsarvinger eller medlemmets bo. § 8. Ægtefællepension Stk. 4. Såfremt et medlem afgår ved døden før det fyldte 67. år uden at efterlade sig ægtefælle, samlever eller tidligere ægtefælle, berettiget til pension i henhold til stk. 1 eller 2, eller § 8 b, og ikke på dødstidspunktet oppe bærer fuld førtidspension i henhold til § 6, stk. 3, udbetales der til medlemmets nærmeste pårørende eller under forudsætning af, at medlemmet efterlader sig legale eller testamentariske arvinger, til medlemmets bo en engangsydelse på fire gange den beregnede årlige ægtefællepension på dødstidspunktet. Såfremt medlemmet ved sin død oppebærer delvis alderspension i henhold til § 6, stk. 3, 3.-4. punktum, beregnes engangsydelsen i forhold til den del af alderspensionen, som ikke er kommet til udbetaling. Udbetalingen sker til medlemmets nærmeste pårørende, medmindre medlemmet har truffet bestemmelse om, at engangsydelsen skal tilfalde medlemmets samlever, medlemmets livsarvinger eller medlemmets bo. GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE 11 Ved fratrædelse efter alder 60 år kan medlemmer under regulativ 1 vælge mellem løbende udbetalinger svarende til hele alderspensionen eller kun en del af denne. Den delvise udbetaling af alderspensionen er i regulativets § 8, stk. 4 betegnet ”brøkdelsbestemt førtidspension”, hvilket af forståelsesmæssige grunde foreslås ændret til ”delvis alderspension”. I øvrigt foreslås mindre sproglige tilpasninger. Der sker ikke indholdsmæssige ændringer i bestemmelsen. Nuværende Foreslået ændring § 13. Oplysningspligt Stk. 4. Ethvert medlem og enhver person, som uden at være medlem er berettiget til pension fra pensionskassen, er forpligtet til på opfordring skriftligt at give oplysninger vedrørende forhold, som af bestyrelsen skønnes at være af betydning for pensionskassen. § 13. Oplysninger Stk. 1. Ethvert medlem og enhver person, som uden at være medlem er berettiget til pension fra pensionskassen, er forpligtet til på opfordring skriftligt at give oplysninger vedrørende forhold, som af bestyrelsen skønnes at være af betydning for pensionskassen. Stk. 2. Pensionskassen registrerer de personoplysninger for medlemmerne, der er nødvendige for at administrere ordningen. Personoplysningerne videregives til offentlige myndigheder og andre, hvor dette er påkrævet af hensyn til ordningens administration. Stk. 3. Et medlem har ret til at få oplyst, hvilke persondata pensionskassen har registreret i anledning af medlemskabet. Bestyrelsen foreslår, at regulativerne informerer om pensionskassens anvendelse af persondata. Herudover foreslås, at det i regulativerne angives, at et medlem har ret til at få oplyst, hvilke persondata pensionskassen har registreret om den pågældende. Nuværende Foreslået ændring (Ny bestemmelse) § 16. Digital kommunikation Pensionskassen kan anvende digital kommunikation med medlemmerne, medmindre andet er foreskrevet ved lov. Det søges løbende at optimere kommunikationen med medlemmerne, blandt andet ved at give oplysninger via pensionskassens hjemmeside og ved at korrespondere pr. mail. Det foreslås derfor præciseret i en ny regulativbestemmelse, at kommunikation mellem pensionskassen og medlemmerne kan ske elektronisk, medmindre andet måtte følge af lovgivningen. Nummereringen af § 16 og § 17 konsekvensændres til § 17 og § 18. Ikrafttrædelse Ændringerne træder i kraft fra vedtagelsen på generalforsamlingen. DAGSORDENENS PUNKT 4 12 Specielle bemærkninger til ændringen af Regulativ 2 Nuværende Foreslået ændring § 1. Medlemskreds Stk. 1. Som medlemmer af pensionskassen optages jurister og økonomer eller andre med uddannelse, som er berettigede til medlemskab i Djøf. Medlemskab af pensionskassen er endvidere betinget af, at de pågældende § 1. Medlemskreds Stk. 1. Som medlemmer af pensionskassen optages jurister og økonomer eller andre med uddannelse, som er berettigede til medlemskab i Djøf. Medlemskab af pensionskassen er endvidere betinget af, at de pågældende a.er ansatte i henhold til en mellem Djøf og en offentlig eller privat arbejdsgiver eller arbejdsgiverorganisation indgået kollektiv overenskomst, aftale eller lignende, der foreskriver pligt til medlemskab af pen sionskassen, a.er ansatte i henhold til en mellem Djøf og en offentlig eller privat arbejdsgiver eller arbejdsgiverorganisation indgået kollektiv overenskomst, aftale eller lignende, der foreskriver pligt til medlemskab af pen sionskassen, b.er ansat på ansættelsesvilkår, som inde bærer indbetaling af pensionsbidrag til pen sionskassen, b.er ansat på ansættelsesvilkår, som inde bærer indbetaling af pensionsbidrag til pensionskassen, c. driver selvstændigt erhverv. c. driver selvstændigt erhverv. Stk. 2. Herudover kan studerende, der er berettiget til medlemskab af Djøf, samt ansatte i JØP optages som medlemmer af pensionskassen. Stk. 2. Pensionskassens medlemmer er de personer, der er optaget i henhold til stk. 1, og som ikke senere er udtrådt. Medlemskabet bevares ved pensionering. Stk. 3. Pensionskassens medlemmer er de personer, der er optaget i henhold til stk. 1 og stk. 2, og som ikke senere er udtrådt. Medlemskabet bevares ved pensionering. Stk. 3. Medlemmer af pensionskassen optaget forud for ikrafttrædelsen af pensionsregulativ 2 er omfattet af pensionsregulativ 1, men kan inden for en af bestyrelsen fastsat frist vælge at blive omfattet af pensionsregulativ 2, for så vidt angår både oparbejdede pensionsrettigheder i forhold til pensionskassen, herunder pensionsmæssige hensættelser og særlige bonushensættelser, og fremtidigt indbetalte pensionsbidrag og indskud. Stk. 4. Medlemmer af pensionskassen optaget forud for ikrafttrædelsen af pensionsregulativ 2 er omfattet af pensionsregulativ 1, men kan inden for en af bestyrelsen fastsat frist vælge at blive omfattet af pensionsregulativ 2, for så vidt angår både oparbejdede pensionsrettigheder i forhold til pensionskassen, herunder pensionsmæssige hensættelser og særlige bonushensættelser, og fremtidigt indbetalte pensionsbidrag og indskud. Stk. 4. Medlemmer af pensionskassen optaget efter ikrafttrædelsen af pensionsregulativ 2 er alle omfattet af pensionsregulativ 2. Hvilende medlemmer genoptages efter pensionsregulativ 2 for fremtidigt indbetalte pensionsbidrag og indskud. Stk. 5. Medlemmer af pensionskassen optaget efter ikrafttrædelsen af pensionsregulativ 2 er alle omfattet af pensionsregulativ 2. Hvilende medlemmer genoptages efter pensionsregulativ 2 for fremtidigt indbetalte pensionsbidrag og indskud. Se bemærkningerne til vedtægtens § 3. GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE 13 Nuværende Foreslået ændring § 3. Pensionsbidragenes størrelse og anvendelse Stk. 1. De ordinære pensionsbidrags størrelse fastsættes i henhold til reglerne i de i § 1 nævnte overenskomster og aftaler. For medlemmer, for hvem der ikke er fastsat bidrag i henhold til disse overenskomster, udgør pensionsbidragene samme bidragsbeløb eller fastsættes efter tilsvarende bestemmelser eller procentsats, som angivet i disse overenskomster, men beregnet på grundlag af en af pensionskassen fastsat pensionsgivende indtægt, som ikke kan overstige medlemmets faktiske indtægt og højst kan udgøre det dobbelte af den pensionsgivende indtægt i henhold til de i § 1 nævnte overenskomster. For de af § 1, stk. 1, litra c, omfattede medlemmer beregnes pensionsbidragene, som om vedkommende medlem havde været omfattet af de i § 1 nævnte overenskomster. § 3. Pensionsbidragenes størrelse og anvendelse Stk. 1. De ordinære pensionsbidrags størrelse fastsættes i henhold til reglerne i de i § 1 nævnte overenskomster og aftaler. For medlemmer, for hvem der ikke er fastsat bidrag i henhold til disse overenskomster, udgør pensionsbidragene samme bidragsbeløb eller fastsættes efter tilsvarende bestemmelser eller procentsats, som angivet i disse overenskomster, men beregnet på grundlag af en af pensionskassen fastsat pensionsgivende indtægt, som ikke kan overstige medlemmets faktiske indtægt og højst kan udgøre det dobbelte af den pensionsgivende indtægt i henhold til de i § 1 nævnte overenskomster. For de af § 1, stk. 1, litra c, omfattede medlemmer beregnes pensionsbidragene, som om vedkommende medlem havde været omfattet af de i § 1 nævnte overenskomster. Stk. 2. Betaling af ekstraordinære pensions bidrag og engangsindskud til pensionskassen kan ske i overensstemmelse med de af bestyrelsen herom fastsatte regler. Stk. 2. Betaling af ekstraordinære pensions bidrag og engangsindskud til pensionskassen kan ske i overensstemmelse med de af bestyrelsen herom fastsatte regler. Stk. 3. Der kan herudover indbetales bidrag og indskud til supplerende alderspension i henhold til § 6 b efter herom af bestyrelsen fastsatte regler. Stk. 3. Der kan herudover indbetales bidrag og indskud til supplerende alderspension i henhold til § 6 b efter herom af bestyrelsen fastsatte regler. Stk. 4. Bidrag og indskud til ratepension, der overstiger den i pensionsbeskatningsloven fastsatte grænse for fradrags- eller bortseelsesret, anvendes til en livsvarig ydelse efter pensionskassens nærmere bestemmelse. Stk. 4. Hvis pensionsbidraget i det sidste år, før retten til invalide-, ægtefælle- eller samlever pension eller børnepension indtræder, er forøget ud over, hvad der følger af udviklingen i den pensionsgivende indtægt, uden dog at være omfattet af § 2, stk. 2, vil pensionen blive beregnet på baggrund af pensionsbidraget før bidragsforøgelsen. Dette gælder dog ikke, hvis invaliditeten eller dødsfaldet skyldes en ulykke eller en lidelse, der opstod efter forøgelsen af bidraget. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor bidragsbetalingen genoptages efter mindre end 1 års afbrydelse. I de nævnte tilfælde anvendes bidragsforhøjelsen til forbedring af pensionen. Stk. 5. Hvis pensionsbidraget i det sidste år, før retten til invalide-, ægtefælle- eller samlever pension eller børnepension indtræder, er forøget ud over, hvad der følger af udviklingen i den pensionsgivende indtægt, uden dog at være omfattet af § 2, stk. 2, vil pensionen blive beregnet på baggrund af pensionsbidraget før bidragsforøgelsen. Dette gælder dog ikke, hvis invaliditeten eller dødsfaldet skyldes en ulykke eller en lidelse, der opstod efter forøgelsen af bidraget. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor bidragsbetalingen genoptages efter mindre end 1 års afbrydelse. I de nævnte tilfælde anvendes bidragsforhøjelsen til forbedring af pensionen. DAGSORDENENS PUNKT 4 14 Stk. 5. Pensionskassens bestyrelse fastsætter regler for, hvor stor en andel af bidrag og af indskud, som kan anvendes til rateforsikring, jf. § 2, stk. 1, 4. pkt. i vedtægten. Reglerne fastsættes i overensstemmelse med overenskomst eller aftalemæssige bestemmelser, der ligger til grund for indbetalingen af bidrag og indskud. Bestyrelsen fastsætter endvidere regler om fordeling af bidrag og indskud i tilfælde af, at der indbetales et mindre bidrag eller indskud end aftalt. Stk. 6. Pensionskassens bestyrelse fastsætter regler for, hvor stor en andel af bidrag og af indskud, som kan anvendes til ratepension, jf. § 2, stk. 1, 4. pkt. i vedtægten. Reglerne fastsættes i overensstemmelse med overenskomst eller aftalemæssige bestemmelser, der ligger til grund for indbetalingen af bidrag og indskud. Bestyrelsen fastsætter endvidere regler om fordeling af bidrag og indskud i tilfælde af, at der indbetales et mindre bidrag eller indskud end aftalt. For så vidt angår det nye stk. 4 henvises til bemærkninger til den tilsvarende ændring af regulativ 1, § 3. Det foreslås, at udtrykket ”rateforsikring” erstattes af ”ratepension” i § 3, stk. 5, jf. bemærkningerne til det tilsvarende forslag til ændring af vedtægten. Nuværende Foreslået ændring § 6 b. Supplerende alderspension Stk. 1. Til supplering af alderspension i henhold til § 6, i henhold til tjenestemandsretlige regler herom eller i henhold til private alderspensionsordninger yder pensionskassen i henhold til regler fastsat af bestyrelsen i henhold til § 3, stk. 3, til medlemmer, for hvem der er indbetalt bidrag eller indskud hertil, en supplerende løbende alderspension. § 6 b. Supplerende alderspension Stk. 1. Til supplering af alderspension i henhold til § 6, i henhold til tjenestemandsretlige regler herom eller i henhold til private alderspensionsordninger yder pensionskassen i henhold til regler fastsat af bestyrelsen i henhold til § 3, stk. 3, til medlemmer, for hvem der er indbetalt bidrag eller indskud hertil, en supplerende løbende alderspension. Stk. 2. Den supplerende alderspension kommer til udbetaling fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år. Efter at have nået den i pensionsbeskatningsloven fastsatte aldersgrænse for udbetaling af skattebegunstigede pen sionsordninger (pensionsudbetalingsalderen), kan et medlem under de betingelser, der er angivet i § 6, stk. 3, begære udbetaling af supplerende alderspension. Et medlem, der har ret til supplerende alderspension, kan udsætte udbetalingen heraf med den virkning, at den supplerende alderspension forhøjes på grundlag af en aktuarmæssig beregning. Dog medfører udsættelse til et tidspunkt efter det fyldte 80. år ikke yderligere forhøjelse. Betalingen af den supplerende alderspension begynder den første i måneden efter det fyldte 80. år. Den supplerende alderspension bortfalder ved medlemmets død uden at udløse krav på ægtefælle- eller børnepension i henhold til §§ 8-9. Stk. 2. Den supplerende alderspension kommer til udbetaling fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år. Efter at have nået den i pensionsbeskatningsloven fastsatte aldersgrænse for udbetaling af skattebegunstigede pen sionsordninger (pensionsudbetalingsalderen), kan et medlem under de betingelser, der er angivet i § 6, stk. 3, begære udbetaling af supplerende alderspension. Et medlem, der har ret til supplerende alderspension, kan udsætte udbetalingen heraf med den virkning, at den supplerende alderspension forhøjes på grundlag af en aktuarmæssig beregning. Dog medfører udsættelse til et tidspunkt efter det fyldte 80. år ikke yderligere forhøjelse. Betalingen af den supplerende alderspension begynder den første i måneden efter det fyldte 80. år. Den supplerende alderspension bortfalder ved medlemmets død uden at udløse krav på ægtefælle- eller børnepension i henhold til §§ 8-9. Stk. 3. Reglerne i § 4, § 5, stk. 2, § 6 a, § 7, § 7 a, § 8, § 8 a, § 8 b, § 9 og § 11, stk. 1-4, finder Stk. 3. Reglerne i § 4, § 5, stk. 2, § 6 a, § 7, § 7 a, § 8, § 8 a, § 8 b, § 9 og § 11, stk. 1-4, finder GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE 15 ikke anvendelse i relation til den supplerende alderspension. ikke anvendelse i relation til den supplerende alderspension. Stk. 4. Medlemmet kan genkøbe den supplerende alderspension mod afgivelse af tilfredsstillende helbredsoplysninger efter pensionskassens nærmere bestemmelse herom. Se den tilsvarende ændring af regulativ 1, § 6 b. Nuværende Foreslået ændring § 7. Invalidepension Stk. 1. Retten til invalidepension indtræder den 1. i måneden, efter at erhvervsudygtighed er indtruffet, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor den pågældende har ansøgt pensionskassen om invalidepension og er ophørt med at oppebære sin hidtidige, normale erhvervsindtægt. Ret til invalidepension opnås ikke efter det tidspunkt, da medlemmet har opnået ret til alderspension i henhold til § 6, stk. 1, eller oppebærer reduceret alderspension i henhold til § 6, stk. 3. Ved delvis pensionering i henhold til § 6, stk. 3, bevares retten til invalidepension for så vidt angår den bevarede deltidsansættelse, dog længst indtil det fyldte 65. år. § 7. Invalidepension Stk. 1. Retten til invalidepension indtræder den 1. i måneden, efter at erhvervsudygtighed er indtruffet, dog tidligst fra det tidspunkt, hvor den pågældende har ansøgt pensionskassen om invalidepension og er ophørt med at oppebære sin hidtidige, normale erhvervsindtægt. Ret til invalidepension opnås ikke efter det tidspunkt, da medlemmet har opnået ret til alderspension i henhold til § 6, stk. 1, eller oppebærer reduceret alderspension i henhold til § 6, stk. 3. Ved delvis pensionering i henhold til § 6, stk. 3, bevares retten til invalidepension for så vidt angår den bevarede deltidsansættelse, dog længst indtil det fyldte 65. år. Stk. 2. Erhvervsudygtighed foreligger, når vedkommende medlems af dennes akademiske uddannelse og beskæftigelse betingede erhvervsevne som følge af en af sygdom eller ulykke forårsaget fysisk eller psykisk invaliditet, er nedsat til 1/3 eller derunder af den fulde erhvervsevne, og nedsættelsen er af en vis varighed. For medlemmer, der allerede på tidspunktet for optagelsen var erhvervsudygtige som følge af invaliditet jr. § 2, stk. 3, indtræder retten til invalidepension, når medlemmets erhvervsevne som følge af en af sygdom eller ulykke efter optagelsen forårsaget fysisk eller psykisk invaliditet uden sammenhæng med den invaliditet, der forelå ved optagelsen, er nedsat med 1/3 eller derover af normal erhvervsevne, og nedsættelsen er af en vis varighed. Stk. 2. Erhvervsudygtighed foreligger, når vedkommende medlems af dennes akademiske uddannelse og beskæftigelse betingede erhvervsevne som følge af en af sygdom eller ulykke forårsaget fysisk eller psykisk invaliditet, er nedsat til 1/3 eller derunder af den fulde erhvervsevne, og nedsættelsen er af en vis varighed. Erhvervsevnenedsættelsen for medlemmer efter § 1, stk. 2 vurderes i forhold til et tilsvarende arbejdsområde. For medlemmer, der allerede på tidspunktet for optagelsen var erhvervsudygtige som følge af invaliditet jr. § 2, stk. 3, indtræder retten til invalidepension, når medlemmets erhvervsevne som følge af en af sygdom eller ulykke efter optagelsen forårsaget fysisk eller psykisk invaliditet uden sammenhæng med den invaliditet, der forelå ved optagelsen, er nedsat med 1/3 eller derover af normal erhvervsevne, og nedsættelsen er af en vis varighed. Pensionskassen yder invalidepension på grundlag af faginvaliditet, hvorved forstås, at nedsættelsen af erhvervsevnen vurderes ud fra evnen til at udføre akademisk arbejde som jurist eller økonom. Studerende og pensionskassens ansatte, der optages efter § 1, stk. 2, udfører ikke akademisk arbejde og kan ikke bedømmes efter dette kriterium for erhvervsevnetab. Det foreslås derfor, at DAGSORDENENS PUNKT 4 16 erhvervsevnen for disse medlemmer i stedet vurderes ud fra deres evne til at udføre tilsvarende arbejde. Nuværende Foreslået ændring § 13. Oplysningspligt Ethvert medlem og enhver person, som uden at være medlem er berettiget til pension fra pensionskassen, er forpligtet til på opfordring skriftligt at give oplysninger vedrørende forhold, som af bestyrelsen skønnes at være af betydning for pensionskassen. § 13. Oplysninger Stk. 1. Ethvert medlem og enhver person, som uden at være medlem er berettiget til pension fra pensionskassen, er forpligtet til på opfordring skriftligt at give oplysninger vedrørende forhold, som af bestyrelsen skønnes at være af betydning for pensionskassen. Stk. 2. Pensionskassen registrerer de personoplysninger for medlemmerne, der er nødvendige for at administrere ordningen. Personoplysningerne videregives til offentlige myndigheder og andre, hvor dette er påkrævet af hensyn til ordningens administration. Stk. 3. Et medlem har ret til at få oplyst, hvilke persondata pensionskassen har registreret i anledning af medlemskabet. Se den tilsvarende ændring af regulativ 1, § 13. Nuværende Foreslået ændring (Ny bestemmelse) § 16. Digital kommunikation Pensionskassen kan anvende digital kommunikation med medlemmerne, medmindre andet er foreskrevet ved lov. Se den tilsvarende tilføjelse i regulativ 1 af den nye § 16. Ikrafttrædelse Ændringerne træder i kraft fra vedtagelsen på generalforsamlingen. GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE 17 Dagsordenens punkt 5 Godkendelse af det af Djøfs Bestyrelse i henhold til vedtægtens § 8, stk. 1, foretagne valg af formand for pensionskassens bestyrelse Formanden for pensionskassens bestyrelse vælges af Djøfs Bestyrelse efter indstilling(er) fra pensionskassens bestyrelse og bestyrelsen i Djøf Offentlig. Valget af formand skal godkendes af pensionskassens medlemmer ved generalforsamling eller urafstemning. I begge bestyrelser var der enighed om at genindstille cand.scient.pol. Anders Eldrup til formand. En enig bestyrelse i Djøf har valgt Anders Eldrup til formand. Dagsordenens punkt 6 Valg af et uafhængigt medlem af bestyrelsen med kvalifikationer inden for regnskabsvæsen eller revision Bestyrelsen foreslår genvalg af Vice President Group Accounting Carlsberg, statsaut. revisor Tina Aggerholm. Dagsordenens punkt 7 Forslag om valg af fire medlemmer til bestyrelsen og suppleanter for disse Bestyrelsen er på valg hvert andet år. I henhold til pensionskassens vedtægt består pensionskassens bestyrelse af formand, næst formand og seks andre bestyrelsesmedlemmer. Formanden, næstformanden og et af de øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges af Djøf. Det uafhængige medlem, der ikke må være medlem af pensionskassen, vælges direkte af generalforsamlingen. De øvrige fire bestyrelsesmedlemmer vælges af og blandt pensionskassens medlemmer. Der vælges en suppleant for hver af de fire medlemsvalgte bestyrelsesmedlemmer. DAGSORDENENS PUNKT 5-7 18 Djøfs Bestyrelse har udpeget følgende tre bestyrelsesmedlemmer for 2015-2017 Anders Eldrup, 66 år, cand.scient.pol. (Formand, jf. dagsordenens punkt 5). Medlem af afdeling 1. Lars Qvistgaard, 47 år, cand.jur. Formand for Djøf Offentlig Medlem af afdeling 1. Marianne Thyrring, 55 år, cand.scient.pol. Direktør for DMI Medlem af afdeling 1 For så vidt angår de fire medlemsvalgte bestyrelsesmedlemmer og suppleanter for hver af disse, foreslår JØPs bestyrelse følgende valgt for 2015-2017: Bestyrelsesmedlem Suppleant Torben Huss, 52 år, cand.scient.pol., ph.d. Lisbeth Erlands, cand.merc. Vicedirektør, IFU Director, IFU Investment Afdeling 1 Afdeling 2 Peter Løchte Jørgensen, 48 år, cand.scient.oecon., ph.d. Professor, Aarhus Universitet Afdeling 1 Martin Randrup Klintholm, 35 år, cand.scient.pol Fuldmægtig, Økonomi- og Indenrigsministeriet Afdeling 2 Charlotte Christiansen, cand.oecon., ph.d. Professor, Aarhus Universitet Afdeling 2 Sven-Karsten Topp, 63 år, cand. polit. Underdirektør, Regionale Bankers Forening & BOKIS A/S Afdeling 1 Anders Møller Christensen, cand. polit. Fhv. vicedirektør, Danmarks Nationalbank Afdeling 1 Anders Høyer, cand.oecon. Specialkonsulent, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Dansk Økonomi Afdeling 2 ”Bestyrelsesvalg 2015”, der kan hentes på JØPs hjemmeside, indeholder en nærmere præsentation af alle kandidater samt bestyrelsens begrundelse for valg af kandidaterne. Herudover kan pensionskassens medlemmer i henhold til vedtægtens § 8, stk. 6, stille op som medlemsvalgt kandidat til bestyrelsen. Medlemmer, der ønsker at stille op, skal senest to uger e fter generalforsamlingen, dvs. tirsdag den 12. maj 2015, have anmeldt deres kandidatur inklusive navne på mindst 25 godkendte stillere. Opstilling af kandidater inklusive indhentning af stillere samt godkendelsen af disse skal ske via pensionskassens hjemmeside, joep.dk. Hvis der kommer forslag om kandidater, vil der blive afholdt urafstemning. Er der ikke indkommet forslag inden fristens udløb, er bestyrelsens kandidater valgt for en toårig periode. GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE 19 Dagsordenens punkt 8 Forslag fra medlemmerne af pensionskassen Forslag 1 – fra Adam Billing, Amalie Ferdinand, Anders Blædel Gottlieb Hansen, Anne Kathrine Nyborg, Bo Skovgaard, Christina Meyer, Erik Christian Sigaard Christensen, Erling Ramme Nielsen, Flemming Röttig, Frida Jensen, Gunnar Olesen, Hanna Kafton Smidt, Inge Røpke, Ingrid Casse, Jan Christensen, Janus Jacobsen, Jens Emmeche, Jens Hørby Jørgensen, Jeppe Trolle, Johanne Gabel, John Nordbo, Juhl Bøndergaard, Jørgen Nautrup, Kim Raben, Kirsten Gamst-Nielsen, Lars Nautrup Jensen, Lars Peter Koch, Laurits Rohden Skov, Lone Svinth, Marie Louise Bistrup. Michael Henrik Vallø Skands, Mikkel Petersen, Morten Beha Pedersen, Niels Refslund, Nikola Kiørboe, Nils Enrum, Ole Berg, Ole Brauer, Peter Kenneth Larsen, Poul Carlsbæk, Poul Vang, Rasmus Foged Lauritzen, Sven-Åge Westphalen, Thøger Lund-Sørensen, Zen Donen. Generalforsamlingen opfordrer bestyrelsen til: • At arbejde for at afvikle investeringer i de 100 største kulselskaber snarest muligt • At indgå i og årligt dokumentere dialog med olie- og gasselskaber, hvor JØP ejer aktier, om at afvikle deres investeringer i højrisikable udvindingsprojekter fx tjæresand, dybhavsboringer og udvinding i Arktis. Hovedbegrundelse Global opvarmning kan true menneskelig civilisation, som vi kender den. FNs klimapanel og Det Internationale Energi Agentur har konkluderet, at højst 1/3 af verdens fossile reserver kan afbrændes, hvis vi skal kunne holde os under en tograders global temperaturstigning. Verdens r egeringer er enige om at leve op til tograders målet, hvilket gør det irrationelt – og øger den økonomiske r isiko for vores pensioner – at investere i fortsat udvinding af fossile brændsler. Kul er det fossile brændstof, som medfører den største CO2-udledning. Samtidig har investeringer i kul i de seneste år været en meget dårlig forretning, og der er intet, der tyder på, at det vil ændre sig. Derfor foreslås det, at investeringer i kul afvikles. Olie og gas er ligeledes væsentlige bidragydere til CO2-udledning og skal på sigt udfases. Her og nu sætter forslaget fokus på investeringer i højrisikoprojekter, der ikke vil være lønsomme i en fremtid, hvor tograders målsætningen overholdes. Derfor foreslås det, at JØP går i dialog med olie- og gasselskaberne om at afvikle højrisikoprojekter. Baggrund og uddybende begrundelse På generalforsamlingen i 2014 blev der stillet et forslag med samme formål som ovenstående, som et betydeligt mindretal bakkede op om. Efterfølgende har der været en dialog mellem forslagsstillerne og JØP med henblik på at finde en fælles forståelse, og så forskellige interesser i JØP kan tilgodeses. Nærværende forslag er udarbejdet på denne baggrund. Det her fremsatte forslag er mindre vidtgående end forslaget fra 2014, men det fastholder det langsigtede mål om at afvikle investeringer i den fossile sektor, så den tilpasses det carbonbudget, der skal sikre tograders målsætningen. Kul er det fossile brændstof, som medfører den største CO2-udledning. Samtidig har investeringer i kul i de seneste år været en meget dårlig forretning, og der er intet der tyder på, at det vil ændre sig fremover, da kul ikke længere kan konkurrere med andre energikilder på pris. Forslaget for 2015 indebærer at JØP skal afvikle investeringer i verdens 100 største kulselskaber, som defineret ud fra oversigten Carbon Underground 200, som indeksleverandøren Fossil Free Indekses producerer og opdaterer én gang årligt. Der er i forslaget ikke angivet et konkret tidspunkt for, hvornår afviklingen af investeringer i kul skal være gennemført. Hermed er der taget hensyn til, at eksisterende aftaler ikke skal opsiges, hvis det DAGSORDENENS PUNKT 8 20 medfører et uforholdsmæssigt økonomisk tab. I takt med at eksisterende aftaler udløber, inde bærer forslaget fortsat, at alle væsentlige investeringer i kul udfases. I forhold til olie- og gasselskaberne er forslaget mindre omfattende end sidste års forslag. I 2014 blev det således foreslået, at alle investeringer i olie og gas skulle afvikles. I dette års forslag fokuseres der alene på højrisikable projekter. Ved højrisikable projekter forstår vi projekter, der kræver en oliepris over 95 USD/tønde. Det bygger vi på analyser foretaget af finanstænketanken Carbon Tracker Initiative (CTI), der viser, at det er grænsen for, at en investering i olie og gas vil være lønsom i en fremtid, hvor den globale opvarmning er maksimalt to grader. Denne type projekter omfatter ukonventionel olie og gas fra fx tjæresand, dybhavsboringer og udvinding i Arktis. JØPs dialog med selskaberne forventes udført med udgangspunkt i retningslinjerne i den guide som investorsammenslutningen Institutional Investors Group on Climate Change (IIGCC) har ud arbejdet til hjælp for sine medlemmer, herunder JØP, for at gennemføre en dialog med olie- og gasselskaber. Dialogen kan også gennemføres ved konkret stillingtagen til relevante resolutions forslag, der fremsættes ved olieselskabernes generalforsamlinger. Dialogen kan fx gennemføres med olie- og gasselskaberne AP Møller Mærsk, BP, Shell, Total, BASF, Chevron, Gazprom, ConocoPhillips og BHP Billiton PLC, som alle har investeringer i højrisikoprojekter. Vi opfordrer JØP til, at den årlige afrapportering af resultaterne af denne dialog anføres i årsrapporten og på JØPs hjemmeside. JØP investeringer i kul, olie og gas • JØP har ultimo 2014 investeringer i kul-, olie- og gasselskaber for ca. 663 mio. kr. • Investeringerne i kul, olie og gas udgør 3,8 pct. af aktieinvesteringerne – og 1,0 pct. af de samlede investeringer. • Investeringer i kul alene udgør ca. 72 mio. kr. svarende til 0,1 pct. af de samlede investeringer. Yderligere information Ansvarlig Fremtid: Information, dokumentation og referencer om divestment og baggrund for salg af fossile brændsler. http://www.ansvarligfremtid.dk Carbon Tracker: Carbon supply cost curves: Evaluating financial risk of oil capital expenditures. http://www.carbontracker.org/wp-content/uploads/2014/09/CTI-Oil-Report-Oil-May-2014-13-05. pdf Fossil Free Indexes: The Carbon Underground 2015. http://fossilfreeindexes.com/research/the-carbon-underground/ IIGCC: Investor Expectations: Oil and Gas Company Strategy. Supporting investor engagement on carbon asset risk. http://www.iigcc.org/files/publication-files/2014_Investor_Expectations_Oil_and_ Gas_Company_Strategy.pdf Bestyrelsens bemærkninger Bestyrelsen tager klimaudfordringerne meget alvorligt og har allerede taget en række tiltag til at indarbejde klimahensyn i investeringspolitikken. JØP inddrager klimamæssige risici i investeringsprocessen og arbejder bl.a. på at screene for energiselskabers involvering i kul, olieudvinding fra tjæresand og dybhavsboringer i særligt følsomme områder som fx Arktis. JØP er desuden blevet medlem af IIGCC (Institutionel Investors Group on Climate Change), som arbejder for at understøtte investeringer, der reducerer den globale CO2-udledning. GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE 21 Som følge af den omlægning af energiforsyningen, som er i gang i en række lande, knytter der sig en særlig usikkerhed til investeringer på energiområdet, mens denne omstilling pågår. I JØPs investeringsstrategi er vi opmærksomme på disse risici. Sidste år investerede JØP 545 mio. kr. i en ny dansk fond, der sætter penge i grøn teknologi som vindmøller og biogasanlæg. Fonden ventes at give et attraktivt afkast, og der arbejdes løbende med at identificere nye grønne investeringsmuligheder. I forhold til det fremsatte forslag har bestyrelsen den principielle holdning, at investeringer skal vurderes ud fra objektive kriterier (herunder konventioner, internationale regler, etc.) og ikke politiske. Bestyrelsen er som nævnt opmærksom på, at klimarisici også indebærer finansielle risici – og finansielle risici skal der tages hensyn til ved enhver form for investering. Det fremsatte forslag består af to delelementer, som her kommenteres hver for sig: 1) At arbejde for at afvikle investeringer i de 100 største kulselskaber snarest muligt Bestyrelsen kan ikke støtte det fremsatte forslag, men har følgende bemærkninger hertil. Det er veldokumenteret, at kul udgør den største klimabelastning blandt de fossile energikilder. Kul er samtidig hjørnestenen i verdens energiforsyning i dag. I lande som Tyskland og især Polen spiller kul en hovedrolle, og det gælder også i Danmark, hvor 40 pct. af energiforsyningen fortsat stammer fra kulkraftværker. Lande som Kina og Indien er storforbrugere af kul. På trods af den store efterspørgsel er der imidlertid en finansiel risiko ved at investere i kulselskaber. I USA har attraktive priser på naturgas ført til masselukninger af kulminer. Og i Europa blev der sidste år lukket dobbelt så mange kulkraftværker, som der åbnede, målt på produktionskapacitet. Her er det dog mere regulatoriske klimamål end prispres fra andre energikilder, der driver udviklingen. Eventuelle internationale aftaler om begrænsning af CO2-udledning vil formentlig yderligere forringe afkastmulighederne ved investering i kulselskaber. På denne baggrund kan bestyrelsen støtte intentionen i det fremsatte forslag – men altså ud fra en aktuel og konkret afvejning af afkast og risiko ved investering i kul. På dette som på andre områder ønsker bestyrelsen imidlertid ikke at udelukke bestemte sektorer, da det vil kunne forringe mulighederne for at skabe det bedste afkast for pensionskassens medlemmer. Bestyrelsen ønsker fortsat at have mulighed for at investere i indeksfonde med deraf følgende risiko for utilsigtede ejerandele i et kulselskab. Det er samtidig vigtigt for bestyrelsen, at JØP fortsat kan udnytte fordelene ved at investere sammen med andre pensionskasser – først og fremmest DIP og Lægernes Pensionskasse. Samarbejdet giver bl.a. mærkbare besparelser på investeringsomkostningerne og øger dermed JØPs muligheder for at opnå gode afkast efter omkostninger. Hvis der imidlertid blandt investorerne i en given fond, investeringsforening mv. ikke kan opnås enighed om fravalg af kulselskaber, vil JØP søge det bedst mulige kompromis i situationen. 2) At indgå i og årligt dokumentere dialog med olie- og gasselskaber, hvor JØP ejer aktier, om at afvikle deres investeringer i højrisikable udvindingsprojekter fx tjæresand, dybhavsboringer og udvinding i Arktis Bestyrelsen kan ikke støtte det fremsatte forslag, men har følgende bemærkninger hertil. Bestyrelsen er i dialog med olie- og gasselskaber om risici ved investeringer i udvindingsprojekter som tjæresand, dybhavsboringer og udvinding i særligt følsomme områder – som fx Arktis – og ønsker at arbejde videre ad dette spor. Bestyrelsen ønsker dog ikke at foregribe konklusionen af denne dialog og kan derfor ikke tilslutte sig det fremsatte delforslag. Men bestyrelsen er indstillet på at fortsætte og udbrede dialogen med olie- og gasselskaber vedr. risikoen ved udvindingsprojekter som tjæresand, dybhavsboringer og DAGSORDENENS PUNKT 8 22 udvinding i særligt følsomme områder. Helt grundlæggende tror bestyrelsen på dialog og aktivt ejerskab frem for trusler om frasalg af aktier som middel til at ændre en virksomheds adfærd. Bestyrelsen vil overordnet orientere om dialogen med selskaberne i årsrapport og på hjemmesiden. GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE 23 Forslag 2 – fra Carsten Lundgreen Forslag til ændring af vedtægter Ny §x, stk.1 Det er bestyrelsens opgave at skaffe medlemmerne den højest mulige alderspension til de lavest mulige omkostninger og under hensyntagen til de etiske retningslinjer. Ny §x, stk. 2 Kontributionsgrupperne 2 og 3 skal have samme investeringsprofil. Ny §x, stk. 3 Såfremt bestyrelsen vælger en forskellig profil, og kontributionsgruppe 3 konstant har et lavere investeringsafkast, vil bestyrelsen kompensere de berørte medlemmer. Begrundelser for ovennævnte ændringer (stk. 1-3): • Det er nødvendigt at holde bestyrelsen for øje, at den skal sikre den højst mulige alderspension for alle. • I JØP´s Årsrapport 2013 står der: ”Hvis udviklingen på de finansielle markeder i 2014 bliver en gentagelse af forløbet i 2012 og 2013, vil afdeling 2 igen klare sig bedst, omtegnede medlemmer vil få et lidt lavere afkast.” • Gruppe 3 har konstant haft en dårligere forrentning end gruppe 2. Dette er ikke kun gældende for 2014, men også for 2013, 2012 og 2011. For at fuldende billedet kan jeg se, at den pr. 5. marts 2015 igen er lavere. • Når man over en længere periode konstaterer et dårligere afkast, lyder ord som bl.a. forsigtig hedsprincippet meget hult. Der bør rettes op på det nu. • Det er ikke muligt at fusionere gruppe 2 og 3 pga. kontributionsprincippet. Derfor forslås mulig hed for et omvalg for alle i gruppe 3, så denne gruppe ikke fortsat er dømt til et lavere afkast og dermed en lavere pension. • Med samme investeringsprofil kan der sammenlignes på tværs af grupperne. Ny §x, stk. 4 Bestyrelsen skal sikre en alderspension, der ligger på højde med de medlemsejede AC-pensionskasser, der performer bedst. Ny §x, stk. 5 Benchmark på forrentningen af medlemmernes indskud i pensionskassen kan ikke være lavere end MP, Pensionskassen for magistre og psykologer. Ny §x, stk. 6 Såfremt forrentningen er lavere end benchmark, skal bestyrelsen kompensere de berørte medlemmer. Begrundelser for ovennævnte ændringer (stk. 4-6): • Det er blevet lettere at sammenligne på tværs af sammenlignelige arbejdsmarkedspensions kasser, og JØPs forrentning som minimum de sidste tre år ligger betydeligt under, hvad de bedste har opnået. I 2014 var forrentningen i gruppe 2 og 3 på henholdsvis 7,6 pct. og 6,5 pct., medens MP opnåede en forrentning på 10,2 pct. Vi taler her om sammenvejet over 3 pct.-point svarende til over 1,5 mia. kr. årligt. DAGSORDENENS PUNKT 8 24 I 2013 og 2012 opnåede JØP lignende dårligere forrentning – og tendensen fortsætter i 2015, hvor der pr. 5. marts 2015 var en forrentning for profil 2: 4,7 pct. og profil 3: 3,9 pct.. I MP lå den pr. 2. marts 2015 på 5,26 pct. jf. www.mppension.dk/Investering/Afkast. • Det er obligatorisk at være medlem af pensionskassen JØP, jf. overenskomsten. Og det står nævnt under ”Syv gode grunde” på JØPs hjemmeside, at det er JØPs fornemste opgave at skaffe sine medlemmer en høj alderspension. • Det er bestyrelsen, der suverænt bestemmer investeringsstrategien. I formandens beretning i 2014 hed det også: ”Det er meget vigtigt, at pensionskassen forholder sig regelret til sin investor rolle og lovens krav om at sikre det højest mulige afkast.” • Hvordan bestyrelsen sikrer den højst mulige forrentning, er helt op til bestyrelsen. Man kan bare gisne om, hvad der var sket, såfremt det drejede sig om en kommerciel virksomhed, der perfor mede så meget dårligere end konkurrenterne. • Hvis der havde været frit valg på pensionskassehylderne, ville JØP ikke være første valg. • Med henblik på at sikre, at JØP fremover kan blive en attraktiv pensionskasse rustet til fremtidens udfordringer, er det senest annoncerede samarbejde med DIP et skridt i den rigtige retning. Der skal dog først og fremmest fokuseres på investeringerne, så forrentningen af medlemmernes penge øges. Bestyrelsens bemærkninger Målet med investeringsstrategien er at opnå et afkast, som ligger i den bedste tredjedel af branchen – naturligvis under hensyn til den valgte risikoprofil. Investeringsprofil 1 er for de relativt få medlemmer med høje grundlagsrenter, der har sagt nej tak til omtegning. Midlerne investeres i obligationer, ejendomme og renteafdækninger. Investeringsprofil 2 er for medlemmer, der er optaget i afdeling 2, eller som har valgt sig over i afdeling 2 ved valget i 2007. Der er en bred formuesammensætning i investeringsprofilen, der ud over obligationer og ejendomme indeholder aktier, kredit og alternative investeringer. Investeringsprofilen er den mest risikovillige af JØPs investeringsprofiler med en relativt høj andel investeret i aktier og alternative investeringer. Investeringsprofil 3 er for medlemmer, der omtegnede i 2011 og 2012. Der er en bred formuesammensætning som i investeringsprofil 2, men andelen af aktier og alternative investeringer er lavere, og investeringsstrategien er således mindre risikovillig. Bestyrelsen har i det forløbne år drøftet investeringsstrategien og de udfordringer, der følger af det lave renteniveau. De gældende investeringsprofiler er tilrettelagt under hensyn til de ønsker til formuesammensætning, der kom til udtryk ved de afholdte tilbud om omvalg/omtegning i 2007, 2011 og 2012 samt forskelle i alderssammensætning i de tre medlemsgrupper. Bestyrelsen drøfter løbende investeringsstrategien. Med den valgte strategi vil det være vanskeligt at realisere målet om at ligge i den bedste tredjedel af branchen målt på afkast. Dette mål er alene realistisk for afdeling 2, men ikke for investeringsprofil 3 eller JØP samlet. Årsagen er, at den relativt forsigtige strategi for de omvalgte medlemmer i investeringsprofil 3 indeholder en lavere andel investeret i aktier, kredit og alternative investeringer. Aktivtyper som over tid forventes at give et højere afkast end obligationer. GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE 25 Det er muligt at øge risikoprofilen i investeringsprofil 3. Det vil medføre et større forventet afkast – men også en større risiko. For yngre medlemmer af afdelingen kan dette være acceptabelt. For ældre og pensionerede medlemmer ikke nødvendigvis i samme grad. Fra medlemsside er der endvidere fremsat ønsker om større valgfrihed vedr. investeringsprofil. Herigennem vil det naturligvis være muligt at opfylde medlemsønsker om en mere risikovillig investeringsstrategi – og det modsatte. Erfaringerne med at tilbyde valgfrihed mht. investeringsprofiler er imidlertid ikke kun positive – hverken i JØP eller andre pensionsselskaber. Ofte bliver valgmulighederne ikke benyttet, idet medlemmer og kunder fastholder de profiler, de én gang er placeret i. Valgfrihed vil også øge administrationsomkostningerne. Bestyrelsen har ikke afsluttet sine overvejelser om disse spørgsmål og hilser synspunkter fra medlemmerne velkomne. Helt overordnet er det imidlertid bestyrelsens mål at tilnærme investeringsprofil 3 til investeringsprofil 2 for derigennem at give bedre muligheder for at opnå et afkast i den bedste tredjedel. Der skal samtidig gives tilstrækkelig betryggelse for navnlig ældre eller pensionerede medlemmer. Dette kan opfyldes ved at give mulighed for at fastholde den lavere risikoprofil som i dag eller ved større afkastudjævning mellem gode og dårlige år. Bestyrelsen vil arbejde videre med disse spørgsmål, og som led heri vil der blive indlagt en grundig drøftelse og review af investeringsstrategien i årsprogrammet. Med ovenstående bemærkninger bakker bestyrelsen op om intentionen i det fremlagte forslag, selv om den ikke kan anbefale, at vedtægten ændres som foreslået. Bestyrelsen har følgende bemærkninger til forslagets enkelte dele. Ad ny §x, stk. 1 Bestyrelsen er forpligtet af gældende lovgivning til at gå efter det bedste afkast. Bestemmelsen er derfor overflødig. Ad ny §x, stk. 2 – 3 Bestyrelsen vil, jf. ovenstående bemærkninger, arbejde for at tilnærme investeringsprofil 3 til investeringsprofil 2, evt. i kombination med valgfrihed mellem investeringsprofiler. Ad ny §x, stk. 4-6 Det er hverken teknisk muligt eller hensigtsmæssigt at fastsætte benchmark for forrentningen til forrentningen i et bestemt pensionsselskab. Men bestyrelsen er enig i, at målet skal være, at JØP performer som de bedste akademikerpensionskasser. DAGSORDENENS PUNKT 8 26 Forslag 3 – fra Steen Møller Såfremt der på den forestående generalforsamling i JØP 28. april 2015 i lighed med sidste år igen fremsættes forslag om, at JØP skal drive politik for alle medlemmernes penge i form af grønne investeringer, fossilfri investeringer, investeringer vedr. miljø, våben, børnearbejde, politik eller andre formål, foreslås en opdeling af pensionskassens midler i puljer eller afdelinger med heraf følgende risiko for lavere investeringsafkast for det enkelte medlems egen regning og risiko. Det konkrete forslag lyder: ”Som udgangspunkt placeres pensionskassens midler med henblik på opnåelse af størst muligt afkast efter pensionskassens vurdering med forbehold for gældende lovgivning. Såfremt nogle medlemmer ønsker særlige formål tilgodeset, skal dette ske for egen regning og risiko gennem oprettelse af særlige puljer eller afdelinger, som det enkelte medlem individuelt kan tilmelde sig.” Bestyrelsens bemærkninger Bestyrelsen kan ikke støtte tanken om at etablere særlige puljer målrettet f.eks. grønne investeringer, fossilfri investeringer eller investeringer med en bestemt etisk (SRI) investeringsprofil. Bestyrelsens holdning er, at klimamæssige og etiske hensyn bør integreres i investeringsprocessen under hensyn til det overordnede krav om at opnå det bedst mulige afkast. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslag 1. Erfaringerne med at tilbyde valgfrihed mellem investeringspuljer i danske pensionskasser viser endvidere, at disse puljer kun i meget begrænset omfang bliver udnyttet af medlemmerne. JØPs erfaringer peger i samme retning. Da vi i en periode over flere år tilbød valg mellem forskellige investeringsfonde, blev tilbuddet kun benyttet af få hundrede medlemmer, hvorefter bestyrelsen besluttede at stoppe ordningen i 2011. Omkostningerne ved at opretholde tilbuddet kunne ganske enkelt ikke dækkes af de omkostninger, som blev opkrævet hos medlemmerne. Der er derfor stor risiko for, at puljevalg vil påføre ekstra omkostninger hos de medlemmer, som ikke ønsker puljerne. GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE 27 Dagsordenes punkt 9 Valg af en revisor og en revisorsuppleant Bestyrelsen foreslår valg af revisionsfirmaet EY, godkendt revisionspartnerselskab v/statsautoriseret revisor Per Gunslev og statsautoriseret revisor Ole Karstensen med stats autoriseret revisor Jesper Dan Jespersen som suppleant. DAGSORDENENS PUNKT 9 28 Delegerede DJØF Offentlig Andreas Lund Povlsen, Bornholms Regionskommune Anette Hertz, Danmarks Statistik Anne Otto Hansen, Region Sjælland, Psykiatri Anne-Grete Bek Højen, Business College Syd Arne Madsen, Statsforvaltningen Afdeling Nykøbing F. Bent Bøsling, Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste Camilla Rosengaard Villumsen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse – Departementet Caroline Adolphsen, Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences Cecilie Victoria Schierbeck, Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgs forvaltningen Charlotte Bielefeld, Region Hovedstaden, Gentofte Hospital Christa Hector Knudsen, Kirkeministeriets Departementet Christian Jespersen, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Christian Koerner, Region Hovedstaden, Center for It, Medico og Telefoni Dan Hansen Blom, ErhvervsAkademi Sjælland Dennis Pagh Asanovski, Københavns Byret Domhuset Dorthe Aastrup, Aalborg Handelsskole Else Jean Jensen, Learnmark Horsens Erik Malling Eriksen, International Business College Hanne Flach, International Business College Hans Bo Kristensen, Region Midtjylland, Psykiatri og Social Hans Jakob Jensen, Frederikshavn Kommune Helle Egelund Jensen, Statsadvokaturen i København Helle Frejlev, SKAT Helle Næss-Schmidt Risdal, Erhvervsakademi Kolding Henrik Engelbrecht Nielsen, København Nord Iben Fuglsang Svendsen, Sø- og Handelsretten Jacob Christian Solander, Danmarks Statistik Jakob Haugaard, Udenrigsministeriet Jan-Christian Haxthausen, Copenhagen Business Academy Jeanette Christensen, Natur- og Miljøklagenævnet Jens Ingerslev Olsen, Midt- og Vestsjællands Politi, Hovedstation Jesper Lindgaard Christensen, Aalborg Universitet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet John Sandfeld Daugbjerg Strøm, Region Midtjylland, Regionshospitalet Randers og Sundhedshuset Grenaa Jonas Svane Jakobsen, Region Syddanmark, Regional Udvikling Karsten Boye Rasmussen, Syddansk Universitet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Karsten Pagh, CELF – Center for Erhvervsrettede uddannelser Lolland- Falster Katja Munkholm Nielsen, Kompetencesekretariatet Kim Bjørn Rosenkilde, Hedensted Kommune Kim Martin Hjorth Lind, Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Kirstine Hovgaard Rubinstein, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen Kristine Marie Kærgaard, Statens It Lars Henrik Olsen, Banedanmark Lene Johansen, Skanderborg-Odder, Center for Uddannelse Leo Winther Plougmann, Retten på Bornholm Line Sønderby Christensen, Region Hovedstaden, Center for Sundhed Lisbet Hørslev Rasmussen, Region Nordjylland, Koncern HR Lissie Lina Andréa, Faxe Kommune Lone Rasmussen, Region Syddanmark, HR Lotte Tvilling Pedersen, Retten i Helsingør Mads Fløe Holm, Ankestyrelsen Mads Steen Olsen, Forsvarets Materieltjeneste Mads Vester Hegelund, Køge Handelsskole Martin Holmlund Lauesen, Kulturministeriets Departement Martin Vegge, Erhvervsakademi Kolding Mette Hvid Johannesen, Aarhus Kommune, Børn og Unge Michael Christian Wolffhechel, Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Michael Visbech Jonasen, Glostrup Kommune Mogens Ove Madsen, Aalborg Universitet, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Morten Bisgaard, Uddannelsescenter Holstebro Niels Jørgen Relsted, Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences Ole Holdt, Brønderslev Kommune GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE 29 Peter Bang-Sudergaard, Niels Brock Copenhagen Business College Peter Hansen, Region Midtjylland, Koncernøkonomi Peter Henrik Nielsen Dalberg, Udenrigsministeriet Pia Svenningsen, Retten på Frederiksberg Pia Vendelbo, Erhvervsakademi Dania Poul-Erik Nielsen, Uddannelses- og Forskningsministeriets Departementet Rashid F. Elkott, Sydsjælland & Lolland- Falsters Politi, Hovedstation Rikke Skovgaard Nielsen, Aalborg Universitet, Statens Byggeforskningsinstitut Sara Gundelach Vergo, Næstved Kommune Signe Thiim Jensen, Københavns Kommune, Kultur- og Fritidsforvaltningen Stefan Ring Thorbjørnsen, Forsvarskommandoen Steffen Steinberg, Frederiksberg Kommune Søren Bak, Forsvarsministeriets Departement Søren Stentoft Herping, Økonomi- og Indenrigsministeriets Departement Tania Karpatschof, Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen Thomas A. Christensen, Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen Thor Finn Børsting Galland, Banedanmark Tommi Nielsen, Aalborg Kommune, Sundheds- og Kulturforvaltningen Torkil Groving, Naturstyrelsen Trine Bundgaard Have, Horsens Kommune Ulrik Fønss, Danmarks Tekniske Universitet DJØF Privat, Allan El-Zayat, A.A.A. v/ALLAN El-Din El-Zayat Anders Kjærsgaard Sørensen, Danmarks Radio Anne Bang Mølgaard, Dansk Landbrugs Grovvareselskab Birthe Ullbæk Petersen, Pensam Bjørn Poulsen Langbakke, Offentligt Ansattes Organisationer Charan Nelander, Komiteen for Sundhedsoplysning Charlotte Ketelsen, Tekniq Installatørernes Organisation Charlotte Aakerlund, KMD A/S Christine Danielsen, Sygeforsikringen Danmark Dorthe Julie Kofoed , Dansk Sygeplejeråd Fin Krogh Jørgensen, IDA Ingeniørforeningen i Danmark Frank Herman Laursen, Råstof og Genanvendelses Selskabet A/S Henrik Steensen Piil, Jobsøgende Henry Jørgensen, Seges Jacob Plenaa, Dansk Magisterforening Jan Helmer, Jordemoderforeningen Jan Østerskov Hansen, SK Forsyning A/S Jens Astrup Madsen, Landbrug & Fødevarer Jesper Holm, Klosterholm Josephine Christina Fock, Offentligt Ansattes Organisationer Karen Mette Holst, Parkinsonforeningen Karl B. Gaub, C.F. Møller Danmark Kasper Gubi Petersen, KMD A/S Kirsten Cato Jensen, LandboNord Lars Chr. Frandsen, Jobsøgende Lars Rosengren Daugaard, Forhandlingsfællesskabet Line Posselt, Kost- og Ernæringsforbundet Marianne Eltong Gade, Danske Maritime Marianne Sigfusson, Advokaten Marianne Sigfusson Marie-Louise M. Lange, PenSam Liv Forsikringsaktieselskab Michael Darmer, FTF-A Michael Jespersen , Offentligt Ansattes Organisationer Niels-Eivind Igum, Konsulentvirksomhed Ole Qvist Pedersen, Falck Danmark A/S Peder Hjersing, Ernst & Young Per Eriksen, Jobsøgende Per Hansen, Jobsøgende Peter Bjerregaard, Ny Alliances Folketingsgruppe Peter Winkler, Niras Mapping A/S Poul Juul, Poul Juul Rådgivning Poul Kjær, Aguilonius Nordic A/S Poul Pabian, PR Dialog René Demuth, Lederne Rune Gregers Meyer, RGM Operations ApS Stine Søndergaard, Den Danske Dyrlægeforening Sven-Karsten Topp, Regionale Bankers Forening Søren Berg, F. Uhrenholt Holding A/S Søren Peter Hvidegaard Jensen, SPJ Rådgivning v/S. P. Hvidegaard Jensen Thomas Lynge Madsen, HK / Danmark Thomas Nørby Dahl, Finansrådet Torben Ulf Larsen, Seges DELEGEREDE 30 Offentlige chefer Erling Brandstrup, Ankestyrelsen Aalborg Eva Sofie Pedersen, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Henning Thiesen, Beredskabsstyrelsen Lone Birgitte Christensen, Ankestyrelsen Søren Burcharth, Danmarks Tekniske Universitet Peter Lauritzen, Roskilde Universitet Kirsten Ketscher, Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet Steffen Westergård Andersen, Danmarks Akkrediteringsinstitution Tage Christensen, SKAT Bent Thomsen, Aabenraa Kommune Betina Wichmann Knudsen, Sønderborg Kommune Carsten Sand Nielsen, Thisted Kommune Christen Lyhne Christensen, Region Nordjylland, Aalborg Universitetshospital Elisabeth Kjeldsen, Region Nordjylland, Koncern HR Lars Dahl Pedersen, Region Midtjylland – Regionshuset Viborg Michael Werchmeister, Region Sjælland, Psykiatri Niels Nybye Ågesen, Vejle Kommune Jesper Kløvborg Laustsen, Regional Nordjylland, Koncern HR Annette Goldschmidt, Retten i Roskilde Hanne Fog-Petersen, Københavns Byret Domhuset Johan Martini Reimann, Kriminalforsorgen Tine Vuust, Østre Landsret Peter Møller Nielsen, Politikredsen Bornholm Pensionistforeningen Ane Kathrine Boe Anne Flindt Christiansen Arne Lyngesen Henning Olsen Jakob Kristian Lomholt John Winther Mogens Dahl Niels Waage Ole Zacchi Palle Rasmussen Susanne Handberg Sven Ziegler Bent Pedersen Kristian Hjulsager Jens Anton Riis Dalgaard Poul Mose Hansen GENERALFORSAMLING I JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE Juristernes og Økonomernes Pensionskasse Dirch Passers Allé 76 2000 Frederiksberg www.joep.dk Telefon 38 18 87 00 Telefax 38 18 87 99 [email protected] CVR. Nr. 19676889
© Copyright 2024