Lokalplan for et område til centerformål i Søndervig

Lokalplan nr. 370
for et område til centerformål i Søndervig
Nordsøen
Søndervig
Ortofoto@Ringkøbing-Skjern Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
10. november 2015
Lokalplanen er udarbejdet af Ringkøbing-Skjern Kommunes planafdeling
Nærmere oplysninger
Ringkøbing-Skjern Kommune
Land, By og Kultur
Smed Sørensens Vej 1
6950 Ringkøbing
[email protected] - www.rksk.dk
Forsidebilledet viser lokalplanens afgrænsning.
Indholdsfortegnelse
Lokalplan nr. 370
Centerformål, Søndervig
Vejledning
Hvad er en lokalplan? ............................................................................................................. side 4
Redegørelse
Lokalplanens baggrund og formål ............................................................................................. side 5
Lokalplanområdet................................................................................................................... side 6
Lokalplanområdets omgivelser ................................................................................................. side 7
Lokalplanens indhold
............................................................................................side 7
Lokalplanens sammenhæng med anden planlægning .................................................................. side 9
Miljøforhold ......................................................................................................................... side 11
Miljøvurdering...................................................................................................................... side 14
Tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder .............................................................. side 14
Servitutter........................................................................................................................... side 14
Planbestemmelse
Indledning ........................................................................................................................... side
1. Formål ............................................................................................................................ side
2. Område og zonestatus ...................................................................................................... side
3. Arealanvendelse ............................................................................................................... side
4. Udstykning ...................................................................................................................... side
5. Bebyggelsens placering og omfang ..................................................................................... side
6. Bebyggelsens udseende .................................................................................................... side
7. Ubebyggede arealer.......................................................................................................... side
8. Veje, stier og parkering ..................................................................................................... side
9. Tekniske anlæg ................................................................................................................ side
10. Miljø.............................................................................................................................. side
11. Grundejerforening........................................................................................................... side
12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug............................................................... side
13. Lokalplan og byplanvedtægt............................................................................................. side
14. Servitutter ..................................................................................................................... side
15. Retsvirkninger ................................................................................................................ side
Vedtagelsespåtegning ........................................................................................................... side
Offentlig bekendtgørelse ....................................................................................................... side
15
16
16
17
17
17
20
22
24
24
25
25
25
25
26
26
27
27
Matrikelkort ..........................................................................................................................Bilag
Eksisterende forhold ..............................................................................................................Bilag
Fremtidig arealanvendelse......................................................................................................Bilag
Ny bymidte afgrænsning ........................................................................................................Bilag
Ringkøbing-Skjern Kommune
1
2
3
4
3
§
Vejledning
Hvad er en lokalplan?
Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i
et område og give borgerne og byrådet mulighed
for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med
planlægningen som helhed.
I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser
for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning,
veje, stier osv. skal placeres og udformes inden
for et bestemt område.
Lokalplanen består overordnet af en redegørelse,
planbestemmelser og tilhørende kortbilag.
Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet
med lokalplanen beskrives, og der fortælles om
lokalplanens indhold. Herudover redegøres der
bl.a. også for de miljømæssige forhold, om hvordan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver
tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder.
Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmelser for områdets fremtidige anvendelse.
Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til
formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende.
Kortbilag, der består af:
Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i
forhold til skel.
Eksisterende forhold, der viser, hvorledes området er disponeret ved udarbejdelsen af lokalplanforslaget.
Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området
er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med
lokalplanbestemmelserne som er bindende. I tilfælde der er uoverensstemmelse mellem kort og
bestemmelserne, så er det teksten, der er bindende.
Alle kortbilag i denne lokalplan er i 1:4000.
Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte
at udarbejde et lokalplanforslag.
Lokalplanforslaget
Når byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan
offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode
har borgerne og andre interessenter lejlighed til
at komme med bemærkninger, indsigelser eller
forslag til ændringer. Når offentlighedsperioden er
slut vurderer byrådet, i hvilken udstrækning man
vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter kan planen vedtages endeligt.
Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigelser, eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt
planforslag, starter proceduren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag.
Den endelige vedtagne lokalplan
Når byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og
bekendtgjort denne, er den bindende for de ejendomme, der ligger inden for lokalplanens område.
Det betyder, at der ikke må etableres forhold i
strid med planens bestemmelser.
Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev
offentliggjort, kan fortsætte som hidtil, selvom
det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte.
Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre
de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i
planen.
Kommuneplan Ringkøbing-Skjern 2013-2025
Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med den
gældende kommuneplans hovedstruktur og kommuneplanrammerne. Derfor ændres den eksisterende hovedstruktur og de eksisterende kommuneplanrammer i et tillæg til kommuneplanen. Tillægget offentliggøres samtidig med lokalplanen
og med samme indsigelsesfrist.
Øvrige bilag kan være kommuneplantillæg og
miljøscreening.
Hvorfor lokalplaner?
Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at
udarbejde lokalplan, før der gennemføres større
udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Dette gælder
også, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone.
4
Ringkøbing-Skjern Kommune
Redegørelse
Lokalplan nr. 370
Centerformål, Søndervig
Lokalplanområdets afgrænsning.
Luftfoto optaget i 2013.
Lokalplanens baggrund og formål
I Søndervig er der etableret mange udvalgsvarebutikker samt en stor dagligvarebutik, hvilket gør,
at Søndervig får et opland, som både omfatter de
omkringliggende sommerhusområder og en stor
del af baglandet op til 10 kilometer fra byen eller
mere i sommerperioden.
Detailhandelen i Søndervig er vigtig for den lokale
beskæftigelse og samtidig et vigtigt element i byen i kraft af det kundeflow og byliv, som detailhandelen er med til at skabe. En velfungerende
detailhandel fungerer således også som et mødested og er væsentlig for byernes kvalitet. Udviklingen af detailhandel har derfor stor betydning
for turismen, der er en særdeles vigtig sektor i
Ringkøbing-Skjern Kommune.
5
Redegørelse
Lokalplan nr. 370
Centerformål, Søndervig
Turismen har især i de største turistområder ved
Hvide Sande og Søndervig en væsentlig betydning
for beskæftigelsen, og turisternes forbrug i detailhandelen er en væsentlig del af butikkernes eksistensgrundlag.
Søndervig er i Kommuneplan 2013-2025 kategoriseret som en landsby med et lokalcenter og er i
dag omfattet af Lokalplan nr. 72 for tidligere
Holmsland Kommune, hvor der er mulighed for at
etablere maks. 7500 m2 bruttoetageareal til butikker. Rammen på de 7500 m2 er i dag fuldt udnyttet, hvorfor der generelt er et ønske om en højere ramme, end lokalplanen muliggør.
Med kommuneplanen er det et ønske, at de centrale dele af Søndervig overføres til byzone. Da en
ændring af områdets zonestatus er i strid med
Planlovens § 5b stk. 1 nr. 3, som bl.a. angiver at
eksisterende sommerhusområder skal fastholdes
til ferieformål, fastholdes byen i sommerhusområde.
Med nærværende plan ændres byens status fra
landsby med lokalcenter til lokalcenterby med
bymidte, dog uden at området overføres til byzone.
Formålet med lokalplanen er således, at udlægge
et område til centerformål blandt andet med mulighed for at etablere maks. 12.000 m2 bruttoetageareal til butikker. Lokalplanens afgrænsning er
identisk med afgrænsning af delområde III i Lokalplan nr. 72, for tidligere Holmsland Kommune.
Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune besluttede
på mødet den 18.02.2014, at der kan igangsættes udarbejdelse af plangrundlag for et område til
centerformål i Søndervig.
6
Lokalplanområdet
Området omfatter den centrale del af Søndervig
by. Området er ca. 14 ha stort og ligger i sommerhusområde og landzone.
Området ligger i et meget karakteristisk kystlandskab i overgangen mellem de yderste klitrækker
og det flade marsklignende bagland.
Lokalplanområdet anvendes i dag til center- og
servicebebyggelse med butikker, udlejningsbureauer, restauranter, hoteller, bowlingcenter, diskoteker samt helårsbeboelse og ferieboliger.
Indenfor lokalplanområdet er Lodbergsvej mod
nord, Nordsøvej mod syd og Badevej, der strækker sig fra øst til vest.
Handelslivet i Søndervig er baseret på et bredt
udbud i udvalgsvarebutikker. Nordsøvej er bl.a.
indgangen til Søndervig Centeret med bl.a. supermarked, udvalgsvarebutikker, udlejningsbureauer o. lign., der er afhængige af kørende kunder lige til døren.
Redegørelse
Lokalplan nr. 370
Centerformål, Søndervig
Lodbergsvej, set fra nord mod syd.
Søndervigcenteret.
Området ved Badevej er byens forbindelse til havet, hvor der er mulighed for at færdes ad
strandpromenaden til helt ned til stranden.
Det flade landskab og byens baggrund mod den
store klitrække giver en åbenhed, der er karakteristisk for Søndervig. Udviklingen af Søndervig har
dog ført til en øget og mere intensiv udnyttelse af
byområdet med større og mere massive bygninger og mange belagte flader. Det har gjort at bl.a.
bygningsfacaderne og arealerne ud mod Houvig
Klitvej har karakter af bagside.
Adgangen til Søndervig sker fra nord fra Houvig
Klitvej, fra syd fra Holmsland Klitvej og fra øst fra
Søndervig Landevej.
En del af lokalplanområdet er sammenfaldende
med Lokalplan nr. 32, der er en sti fra Søndervig
til Hvide Sande. Med nærværende lokalplan ændres der ikke på beliggenheden af stien.
Lokalplanområdets omgivelser
Lokalplanområdet afgrænses mod nord, vest og
syd af sommerhuse og mod øst af Houvig Klitvej,
hvor Søndervig Feriepark øst for denne etableres.
Fra Badevej til stranden.
Lokalplanens indhold
Disponering
Lokalplanen giver mulighed for etablering af en
lang række aktiviteter, der understøtter områdets
bycenterfunktion med bebyggelse til detailhandelsbutikker, servicevirksomheder, hoteller, restauranter, ferieboliger og sommerhuse m.v.,
Lokalplanområdet inddeles i tre delområder, A, B
og C, der modsvarer områdernes indbyrdes forskellige karakterer og anvendelse.
Anvendelse
Delområde A må kun anvendes til centerformål.
Inden for området må der kun etableres butikker,
ferieboligbebyggelse, sommerhuse, ikke generende fremstillingsvirksomheder i tilknytning til butikkerne, hoteller, restauranter, liberale erhverv,
offentlige- og kulturelle institutioner og –formål,
kollektive anlæg, bowlingcenter, kursus- og konferencecenter, andre idrætsanlæg o. lign. Der må
kun etableres butikker inden for bymidteafgrænsningen. Der må etableres maks. 12.000 m2 bruttoetageareal til butiksformål.
Butikker skal etableres i stueetagen. Der må ikke
etableres selvstændige butikker over stueetagen,
men på 1. sal kan der etableres butiksarealer/udvidelse i tilknytning til en butik i stueetagen.
Delområde B må kun anvendes til ferieboliger og
sommerhuse, samt parkering. Del af matr. nr.
211mø, og del af 211fs, Søgård Hgd., Nysogn må
dog kun anvendes til kiosk og offentlige toiletter.
Ved kommuneplanrevision kan den angivne
maksstørrelse på 120 m² på sommerhusbebyggelse blive udvidet. Derefter åbnes der for en dispensationsmulighed i forhold til den angivne
maksstørrelse, som er angivet i lokalplanen.
7
Redegørelse
Lokalplan nr. 370
Centerformål, Søndervig
Delområde C må kun anvendes til ferieboligbebyggelse, sommerhuse, samt center- og servicevirksomhed.
Indenfor lokalplanområdet må der kun etableres
virksomheder med miljøklasse maks. 3.
Bebyggelse
Byens åbne karakter skal bevares. Der skal sikres
en god balance mellem massive større bygninger
og fritliggende mindre huse ved en regulering af
maksimale matrikelstørrelser samt udlæg af byggelinjer.
Erhvervsbebyggelser skal have karakter af helårsbebyggelse med en kvalitet i materialer, konstruktioner og afdæmpet farvevalg, der gør byen
til en god oplevelse både sommer og vinter.
Bebyggelse kan generelt ikke opføres højere end
max. 8,5 meter over terræn. Dog tillades max.
14,3 meter på matr. nr. 211np, Søgård Hgd., Nysogn og max. 6,5 meter på matr. nr. 211ai, Søgård Hgd., Nysogn. Sommerhuse må dog ikke opføres højere end 5 meter. Højdebestemmelserne
er overført fra tidligere lokalplaner.
Bebyggelse skal udformes så der tages hensyn til
Søndervigs særlige landskab, hvor by og huse opleves fra alle sider.
Landskab, beplantning og terræn
Den naturlige og åbne overgang i landskabet fra
sommerhusområde til centerområde fastholdes og
tydeliggøres med beplantning, lave klitter eller
lign. Den eksisterende spredte beplantning i terræn, klitter mv. skal i videst mulig omfang bevares. Der må ikke laves større terrænreguleringer.
Lokalplanen muliggør at parkeringsarealer kan
begrønnes med de på stedet værende naturlige
vækster. Ved at trække klit- og dyrkningslandskabet ind i området, blødes belagte flader op så
det oprindelige landskab og stedets karakter
kommer frem. Derved muliggøres, at parkeringsarealer kan gives et grønt præg langs Houvig Klitvej, så de ikke får karakter af bagside.
Parkeringsareal ved Houvig Klitvej.
Trafik
Vejadgang til lokalplanområdet sker fra nord ad
Houvig Klitvej, fra syd ad Holmsland Klitvej og fra
øst ad Søndervig Landevej. Der ændres ikke ved
lokalplanens interne veje.
I Lokalplan nr. 200 for Søndervig Feriepark er der
skabt forbindelse fra ferieparken til Søndervig
centrum via to gangtunneller under Houvig Klitvej
mod nord og syd. Den nordlige gangtunnel vil
udmunde nord for lokalplanens område.
Da det forudsættes, at den sydlige gangtunnel
munder ud i parkeringsarealet bag Lodbergsvej
14 og 16, giver lokalplanen mulighed for, at der
kan placeres til en stiforbindelse fra den fremtidige gangtunnel til Lodbergsvej, se Bilag 3. Derudover giver lokalplanen mulighed for en gangtunnel
ved områdets nordligste indkørsel fra Houvig Klitvej, se Bilag 3.
Parkering
Der udlægges ikke flere offentlige p-pladser i
henhold til den eksisterende Lokalplan nr. 72 Søndervig i fremtiden. De eksisterende p-pladser
forbeholdes især til de endagsbesøgende. Da behovet er stort, må disse p-pladser ikke nedlægges
og bruges til andre formål.
Skiltning
Bestemmelser for skiltning tager udgangspunkt i
Skiltevejledningen for tidligere Holmsland Kommune. Skiltning på bygninger skal overvejende
udføres som enkeltbogstaver enten opsat i træ,
plast, o. lign. eller påmalet direkte på facaden.
Sammenhængende skilteflader og –plader kan
kun anvendes i mindre omfang og størrelse.
Skilte og markiser m.v. skal i størrelse og udseende tilpasses den enkelte facade, og sådan at
bygningernes form ikke sløres af skiltningen. Faste baldakiner o. lign. må ikke opsættes på facaden.
8
Redegørelse
Lokalplan nr. 370
Centerformål, Søndervig
Direkte lysskilte – flader, større reklameskilte- og
firmaflagning tillades ikke.
Mindre orienteringsskilte i forbindelse med f.eks.
hotel- og centerbebyggelse kan opsættes.
Miljø
Lokalplanområdet ligger op mod både Houvig Klitvej og Holmsland Klitvej. Da dette kan give støjbelastning, er der fastsat bestemmelser, der sikrer, at ny bebyggelse til følsom anvendelse (ferieboliger og sommerhuse) ikke kan tages i brug, inden det er dokumenteret, at de indendørs støjkrav kan overholdes. Dette kan betyde, at ferieboliger og sommerhuse skal etableres med særlige støjisolerende materialer. Se Miljøstyrelsens
vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder.
Da der er mulighed for at etablere både virksomheder og følsom anvendelse (ferieboliger og
sommerhuse) indenfor området, er der desuden
fastsat bestemmelser om virksomhedsklasser
(max. miljøklasse 3) samt støjbidrag, herunder
bygningstransmitteret støj, fra virksomhederne.
Lokalplanens sammenhæng med
anden planlægning
EU-naturbeskyttelsesområder
Ifølge bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007) kan et planforslag ikke
vedtages, hvis gennemførelse af planen kan betyde:
- at planen skader Natura 2000-områder,
- at yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for dyrearter, der er optaget i
Habitatdirektivet (EU direktiv nr. 92/43/EØF af
21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter) bilag IV, litra a) kan blive beskadiget eller ødelagt, eller at de plantearter, som
er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i
alle livsstadier, kan blive ødelagt.
En række dyr, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted i nærområdet
for arealet. Ringkøbing-Skjern Kommune har ingen aktuelle registreringer af arter, der står på
Habitatdirektivets Bilag IV i lokalplanområdet.
Området anvendes i dag til sommerhusområde,
og området vurderes ikke at indeholde særlige
naturværdier. Det er derfor kommunens vurdering, at der næppe er forekomster af de beskyttede plantearter på arealet. Grundet bilag IVarternes levevis, vurderer Ringkøbing-Skjern
Kommune, at arterne ikke vil blive påvirket negativt som følge af en realisering af lokalplanen, idet
området ikke er et egnet levested eller fødesøgningsområde. Det er endvidere Ringkøbing-Skjern
Kommunes vurdering, at en realisering af lokalplanen ikke vil skade yngle- eller rasteområder for
arterne.
Klitfredning
Et mindre område i lokalplanens vestlige del er
omfattet af klitfredning iht. Naturbeskyttelseslovens § 8, se Bilag 2. Uanset lokalplanens bestemmelser må der ikke foretages ændringer af
tilstanden af klitfredede arealer. Der må ikke
etableres bebyggelse, hegn, placeres campingvogne o. lign eller plantes. Ligeledes må der ikke
foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel indenfor
klitfredningslinien.
Beskyttet hede
En del af lokalplanområdet ligger indenfor et større hedeareal mellem Vesterhavet og Søndervig.
Hedearealet er beskyttet gennem Naturbeskyttelseslovens §3.
For heder, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev, der før Naturbeskyttelseslovens ikrafttrædelse den 1. juli 1992
var beliggende i byzone eller sommerhusområde,
gælder beskyttelsesordningen efter naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, kun for tilstandsændringer til landbrugsformål.
I tidligere Regionplan for Ringkjøbing Amt fra
1989 er lokalplanområdet udlagt til et sommerhusområde. Lokalplanområdet har således været
udpeget til sommerhusformål før Naturbeskyttelseslovens ikrafttrædelse. Realiseringen af lokalplanen vurderes på denne baggrund ikke at forudsætte en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven.
Forholdet til kysten
Lokalplanområdet ligger inden for kystnærhedszonen, hvor der gælder særlige bestemmelser for
især bebyggelsers påvirkning af kystlandskabet.
Det skal bemærkes, at den tilladte mulighed for
udbygning indenfor lokalplanområdet ikke afviger
væsentligt fra den eksisterende bebyggelse i højde og tæthed.
Det vurderes umiddelbart på den baggrund, at
den mulige udbygning af området ikke vil påvirke
kysten visuelt.
I lokalplanen forudsættes det dog, at der skal foretages en særskilt visuel vurdering på baggrund
9
Redegørelse
Lokalplan nr. 370
Centerformål, Søndervig
af dokumentation af de individuelle projekter forinden byggetilladelse kan udstedes.
Med lokalplanens realisering vil det fortsat være
muligt for offentligheden, at have adgang til kysten.
Fredning, bevaringsværdige bygninger, kulturmiljøværdier mv.
Inden for lokalplanområdet findes ingen fredede
eller bevaringsværdige bygninger.
Værdifulde kulturmiljøer
Lokalplanområdet ligger indenfor et område med
værdifulde kulturmiljøer. Udpegningen vedrører
klitgårdene langs kysten. De gamle gårde er fortrinsvis placeret i overgangen mellem klithede og
ager eller eng og så højt i terrænet, at sikkerhed
for stormfloder blev opnået. Det er vurderet, at
kulturværdien overvejende knytter sig til klitgårdene, som ikke er omfattet af lokalplanafgrænsningen.
Bevaringsværdige landskaber og geologiske bevaringsværdier
Hele fjordlandskabet og tangen mellem Søndervig
og Hvide Sande er udpeget som ”Bevaringsværdigt landskab” og ”Geologisk værdifuldt område”.
Det vurderes at udviklingen i Søndervig indenfor
lokalplanens afgrænsning, ikke tilsidesætter udpegningsgrundlagene og retningslinjerne.
Øvrige udpegninger
Ringkøbing Fjord er omfattet af en fredning, der
bl.a. begrænser jagt, færdsel mv., dog primært i
den sydlige del omkring Tipperne mv. Fredningen
berøres ikke af realiseringen af lokalplanen.
Detailhandel
Liv, aktivitet og ”trafik” (persontrafik) i byernes
midter er vigtige for detailhandelen, da kunderne
ikke så ofte som tidligere planlægger deres indkøb, men i højere grad handler efter en hurtig
indskydelse og kan fristes af f.eks. et spændende
vareudbud eller gode tilbud. En livlig kundetrafik i
centrale handelsområder er derfor væsentlig for
detailhandelen. For at øge attraktiviteten og dermed kundestrømmene til bymidten bør butikkerne
derfor placeres koncentreret, så kunderne får en
oplevelse af, at kunne gå ”fra butik til butik”. Derved kan der ofte opstå synergier mellem butikker
inden for forskellige brancher og butikkerne får
gavn af hinanden. En koncentreret butiksstruktur
vil også gøre byens detailhandel robust overfor
ændringer i konjunkturen, hvor der eksempelvis
kan ske butikslukninger. Er der derimod tale om
ekstensiv udnyttelse af en bymidte, hvor butikker
ligger spredte, kan der opstår store ”huller” i butiksstrukturen med tab af synergier mellem butikkerne som konsekvens.
På samme måde er der derfor også vigtigt, at andre byfunktioner, som skaber liv i bymidten og tiltrækker mange mennesker, bliver placeres tæt på
byens detailhandel. I den forbindelse kan man tale om ”ankerfunktioner” eller ”ankerbutikker” (typisk større dagligvarebutikker), som er byfunktioner, der genererer mange besøgende. Sådanne
funktioner kan placeres i ender af de primære
handelsgader, for på den måde at skabe kunde
gennemstrømning i handelsområderne.
Redegørelse for bebyggelsens påvirkning af det
eksisterende bymiljø
I henhold til Planlovens § 15, stk. 8 skal lokalplaner, som muliggør etablering af butikker, indeholde bestemmelser om det maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker og det samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til butiksformål,
samt en redegørelse for bebyggelsens påvirkning
af bymiljø, herunder den eksisterende bebyggelse
i området, friarealer og trafikale forhold.
Den eksisterende Lokalplan nr. 72, der gælder for
området muliggør 7.500 m2 bruttoetageareal til
butiksformål. Området er i dag yderligere bebygget med ca. 745 m2. Derudover er der i dag etableret 799 m2 bruttoetageareal til lager uden for
bymidten. Da lageret på sigt ønskes flyttet inden
for bymidteafgrænsningen, skaber nærværende
lokalplan mulighed for en udbygning til maks.
12.000 m2 for lokalplanområdet.
Bowlingcenteret med de mange aktiviteter fungerer i
dag som en ankerfunktion på Lodbergsvej.
10
Butiksstørrelserne i Søndervig ligger mellem 40
og 450 m2 med undtagelse af dagligvarebutikken
på Badevej 1. Detailhandelsanalysen for Ringkøbing-Skjern Kommune (2009) vurderer, at butiksstørrelsernes fordeling følger det generelle billede
Redegørelse
Lokalplan nr. 370
Centerformål, Søndervig
på landsplan med hovedparten af butikkerne under 500 m2. Andelen af små butikker i Ringkøbing-Skjern Kommune dominerer i den samlede
butiksbestand, hvor ca. 76% af butikkerne er under 500 m2. Lokalplanen fastlægger derfor et
max. bruttoetageareal på 500 m2 for den enkelte
udvalgsvarebutik.
De tre største dagligvarebutikker i kommunen ligger i Søndervig (3.100 m2) og Ringkøbing i bymidten og ved Herningvejscenteret (begge på ca.
3.000 m2). Retningslinjerne i kommuneplanen for
detailhandel i Søndervig fastlægger, at der kan
etableres butikker indenfor bymidten med et
maks. bruttoetageareal på 1.500m2 for dagligvarebutikker. På baggrund deraf fastlægger lokalplanen et max. bruttoetageareal på 1.500 m2 for
den enkelte dagligvarebutik. Den eksisterende
dagligvarebutik må dog bibeholdes i sin nuværende størrelse på 3.100 m2.
Søndervig har mange udvalgsvarebutikker, samt
en stor dagligvarebutik med et opland, som både
omfatter de omkringliggende sommerhusområder
og en stor del af baglandet i en radius på op til 10
km. eller mere i sommerperioden. Lokalplanen
ændrer ikke på de eksisterende friarealer og trafikale forhold. Der er forsat god adgang til området
fra nord ad Houvig Klitvej, fra syd af Holmsland
Klitvej og fra vest ad Søndervig Landevej. Tilmed
er der direkte cykelstiforbindelser både fra Ringkøbing og Hvide Sande. Desuden er der direkte
bus forbindelser fra Hvide Sande til Søndervig
(Rute 580) og fra Ringkøbing til Søndervig (Rute
580).
Muligheden for at etablere yderlige 3.755 m2
bruttoetageareal til butiksformål vurderes ikke at
påvirke området væsentligt.
Kommuneplanen
Kommuneplan 2013-2025 er gældende kommuneplanen vedtaget af byrådet.
område, og i retningslinjerne for detailhandel i
Søndervig, idet retningslinjerne fastlægges, at der
maks. kan etableres 7.500 m2 bruttoetageareal til
butiksformål, hvor nærværende lokalplan muliggør maks. 12.000 m2 bruttoetageareal til butiksformål indenfor bymidteafgrænsningen. Derfor er
der udarbejdet et kommuneplantillæg, som sikrer,
at der er den nødvendige overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen.
Kommuneplantillæg nr. 34 offentliggøres samtidig
med lokalplanen.
Lokalplan nr. 50, Lokalplan nr. 69 og Lokalplan nr. 72
Lokalplanområdet er omfattet af Lokalplan nr. 50
– Hotel Klitten i Søndervig, Lokalplan nr. 69 – for
et område til center bebyggelse og boliger i Søndervig og Lokalplan nr. 72 – Søndervig i fremtiden, alle for tidligere Holmsland Kommune.
Nærværende lokalplan er ikke i overensstemmelse med Lokalplan nr. 72, idet denne fastsætter et
maksimal bruttoetageareal på 7.500 m2 og et
maksimalt bruttoetageareal på 200 m2 for den
enkelte butik.
Nærværende lokalplan er i overensstemmelse
med Lokalplan nr. 50 og Lokalplan nr. 69. For at
reducere antallet af lokalplaner i området indarbejdes bestemmelserne fra Lokalplan nr. 50 og
Lokalplan nr. 69 i nærværende lokalplan.
Ved den endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse af nærværende lokalplan ophæves
den del af Lokalplan nr. 72, som nærværende lokalplan omfatter. Endvidere ophæves Lokalplan
nr. 50 og Lokalplan nr. 69.
En del af lokalplanområdet er sammenfaldende
med Lokalplan nr. 32, der er en sti fra Søndervig
til Hvide Sande. Med nærværende lokalplan ændres der ikke på beliggenheden af stien.
Med kommuneplanen er det et ønske, at de centrale dele af Søndervig overføres til byzone. Da en
ændring af områdets zonestatus er i strid med
Planlovens § 5b stk. 1 nr. 3, som bl.a. angiver at
eksisterende sommerhusområder skal fastholdes
til ferieformål, fastholdes byen i sommerhusområde.
Miljøforhold
Lokalplanområdet ligger inden for kommuneplanens rammeområde 46be002, men er ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne, idet
området udlægges til blandet bolig og erhverv.
Eksisterende rammeområde opdeles og ændres til
to centerområder. Derudover er lokalplanen ikke i
overensstemmelse med kommuneplanens hovedstruktur, idet området fastholdes i sommerhus-
Byrådet skal meddele dispensation fra tilslutningspligt for ny bebyggelse, der opføres som
lavenergibebyggelse efter det for ansøgningstidspunktet gældende bygningsreglement.
Opvarmning
Størstedelen af lokalplanområdet er forsynet med
individuel naturgas. Der er tilslutningspligt til individuel naturgas i den vestlige del af lokalplanområdet.
11
Redegørelse
Lokalplan nr. 370
Centerformål, Søndervig
Vandforsyning
Bebyggelse skal tilsluttes den almene vandforsyning efter Ringkøbing-Skjern Kommunes anvisning. Lokalplanområdet ligger indenfor Søndervig
vandværks forsyningsområde.
Grundvand
Lokalplanområdet ligger udenfor områder med
drikkevandsinteresser (OD) og særlige drikkevandsinteresser (OSD), nitratfølsomme indvindingsoplande (NFI, indsatsområder mht. nitrat
(ION).
Kloakering
Den nordligste del af lokalplanområdet er i Spildevandsplan 2010-2020 udlagt i et spildevandskloakeret område, hvor vej- og tagvand nedsives.
Den resterende del, dog med undtagelse af enkelte sommerhuse og området længst mod vest, er
fælleskloakeret.
Udsnit fra Spildevandsplan 2010-2020
Det vil derfor ikke være nødvendigt med et tillæg
til Spildevandsplanen for at sikre kloakforsyningen
i området.
Jordforurening
Region Midtjylland har vurderet, at matr.nr. 34y,
Søgård Hgd., Nysogn, kan være forurenet, idet
matriklen benyttes til servicestation. Region
Midtjylland har derfor kortlagt matrikelnummeret
på vidensniveau 1 (V1).
Dette indebærer, at der før bygge- og anlægsarbejdet skal indhentes en § 8-tilladelse i henhold til
Lov om forurenet jord ved etablering af eksempelvis servicehuse på land. Det kan i den forbin-
12
Redegørelse
Lokalplan nr. 370
Centerformål, Søndervig
delse blive nødvendigt med gennemførelse af undersøgelser og evt. afværgeforanstaltninger.
Holmsland Klitvej har en trafikbelastning på 3.800
biler (ÅDT) i 2012.
I henhold til Jordforureningslovens § 50a (Lov om
forurenet jord nr. 1427 af 4. december 2009) er
lokalplanområdet omfattet af områdeklassificeringen. Betegnelsen dækker over, at området kan
være lettere forurenet.
Der kan i eksisterende støjbelastede byområder
planlægges for nye ferieboliger og sommerhuse
under forudsætning af, at de enkelte ferieboliger
og sommerhuse støjisoleres i facaden således at
det indendørs støjniveau på Lden 33 dB (A) kan
overholdes, og at udendørs opholdsarealer ikke
påvirkes af støj der overstiger Lden 58 dB(A). Dette gælder også for opholdsarealer etableret på altaner og tagterrasser.
Dette betyder som udgangspunkt, at flytning af
jord væk fra lokalplanområdet skal anmeldes til
Ringkøbing-Skjern Kommune forud for flytning.
Se http://www.rksk.dk/jordflytning-8341.aspx.
Hvis bygherre i forbindelse med bygge- eller jordarbejde støder på en forurening, skal arbejdet
standses ifølge § 71 i lov om forurenet jord. Forureningen skal anmeldes til Ringkøbing-Skjern
Kommune, og arbejdet må først genoptages efter
fire uger, eller når kommunen har taget stilling til,
om der skal fastsættes vilkår for arbejdet.
Hvis bygherre i forbindelse med bygge- eller jordarbejde støder på en forurening, skal arbejdet
standses ifølge § 71 i lov om forurenet jord. Forureningen skal anmeldes til Ringkøbing-Skjern
Kommune, og arbejdet må først genoptages efter
fire uger, eller når kommunen har taget stilling til,
om der skal fastsættes vilkår for arbejdet.
Renovation
Ved erhvervsejendomme bør der udlægges arealer til opsamling af affald, så det sikres, at der er
plads til en rationel affaldssortering og opbevaring.
Ved detailhandelsbutikker bør der, afhængigt af
butikstypen, tages højde for og afsættes plads til,
at kunderne kan aflevere tom emballage som eksempelvis flasker, malingsrester og lign.
Af hensyn til fremkommeligheden i området skal
køreveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter reglerne for dagrenovation i Ringkøbing-Skjern Kommune. Se
http://www.rksk.dk/dagrenovation-7733.aspx.
Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene
mellem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Ringkøbing-Skjern Kommunes
"Regulativ for Dagrenovation". Hvor der er behov
for at opsamlingen af affald skal ske i storcontainere, skal der tages hensyn til, at containeren
skal kunne tømmes af en lastbil, som skal kunne
komme helt hen til containeren.
Se http://www.rksk.dk/dagrenovation-7733.aspx.
Trafikstøj
Lokalplanområdet er beliggende mod Houvig Klitvej og Holmsland Klitvej. Houvig Klitvej har en
trafikbelastning på ca. 2.900 biler (ÅDT) i 2012 og
I forbindelse med ændrede anvendelser, ombygning og nybyggeri skal bebyggelse og opholdsarealer udformes således, at Miljøstyrelsens til enhver tid gældende grænseværdier for trafikstøj
kan overholdes, p.t. vejledning nr. 4/2007.
Miljøkonsekvensvurdering af virksomheder
Når Ringkøbing-Skjern Kommune tillader ny aktivitet i et område, sker det på grundlag af en miljøkonsekvensvurdering.
Enhver aktivitet er klassificeret efter, hvor meget
den erfaringsmæssigt belaster omgivelserne med
bl.a. støj, rystelser og trafik.
Der må kun etableres virksomheder indenfor miljøklasse max. 3, dvs. virksomheder der kan indpasses i et centerområde uden væsentlige gener
for omgivelserne.
Detailhandelsbutikker kan give anledning til generende støj fra varetransport/-indlevering og fra
ventilationsanlæg.
I et centerområde er de vejledende støjgrænser
43 dB(A) i dagtimerne, 33 dB(A) om aftenen og
28 dB(A) om natten. Det vurderes, at støjgrænserne kan overholdes ved fastsættelse af krav til
afskærmning af ventilationsanlæg mv.
Lokalplanen begrænser ikke den igangværende,
lovlige erhvervsudøvelse for områdets eksisterende virksomheder.
Museumsloven, arkæologi og skjulte fortidsminder
Fortidsminder, som for eksempel bopladser og
grave fra oldtiden, er beskyttet af Museumsloven
forstået på den måde, at de ikke må ødelægges
uden en forudgående arkæologisk vurdering
og/eller undersøgelse har fundet sted.
Måske er der allerede kendskab til nogle fortidsminder i et bestemt område; men ofte er fortidsminderne skjulte under muldlaget, og de er derfor
ikke tidligere blevet registreret.
13
Redegørelse
Lokalplan nr. 370
Centerformål, Søndervig
For at sikre at eventuelle fortidsminder ikke berøres af anlægsarbejde, anbefales det bygherren at
kontakte Ringkøbing-Skjern Museum for at få foretaget en arkæologisk forundersøgelse af det pågældende område.
Museet udarbejder derefter en udtalelse inden for
4 uger. Det er absolut en fordel, at kontakte museet så tidligt som muligt for at undgå, at skjulte
fortidsminder først dukker op, når anlægsarbejdet
er gået i gang og så må indstilles, medens en arkæologisk undersøgelse foretages. Et muligt
statsligt tilskud til bygherrens omkostninger ved
det arkæologiske undersøgelse mistes, hvis der
ikke er foretaget en arkæologisk forundersøgelse.
Findes der ikke ved forundersøgelsen fortidsminder på området, kan bygherren – hvad angår Museumsloven – uden videre gå i gang med anlægsarbejdet. Findes der ved forundersøgelsen fortidsminder, som bør undersøges, kan anlægsarbejdet muligvis flyttes, så fortidsminderne ikke
berøres. Er dette ikke muligt, skal der foretages
en arkæologisk undersøgelse.
Se i øvrigt folderen ”Vi graver før du går i gang …”
om Museumsloven og anlægsarbejde. Folderen
kan også ses på Ringkøbing-Skjern Museums
hjemmeside: www.riskmus.dk.
Miljøvurdering
Ifølge Lov om miljøvurdering af planer og programmer § 3, stk. 1 skal alle fysiske planer indeholde en miljøvurdering, hvis planen skønnes:
1. at være omfattet af lovens bilag 3 og 4,
2. at kunne påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, eller i øvrigt
3. at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
Hvis planer er omfattet af lovens bilag 3 og 4 og
hvis planer samtidig fastlægger anvendelsen af
mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer, skal der
ifølge lovens § 3, stk. 2, kun gennemføres en miljøvurdering, hvis de må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
Screening af lokalplanforslaget
Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemført en
screening af lokalplanforslaget for at vurdere, om
der skal gennemføres en miljøvurdering i henhold
til lovens § 3, stk. 2.
Screeningen foreligger i et selvstændigt notat, der
er indsat som Bilag 7 i forslag til Lokalplan nr.
370.
14
Konklusion
De mulige negative konsekvenser af planens realisering knytter sig hovedsagligt til risiko for støj
fra butikkernes vareindlevering, ventilationsanlæg
mv. Der fastsættes krav til virksomhedernes maximale støjbidrag, det vurderes dermed at påvirkningen ikke er væsentlig.
Der kan være trafikstøj fra Holmsland Klitvej.
Derfor fastsættes bestemmelse om, at ved etablering af ny følsom anvendelse (ferieboliger og
sommerhuse) skal man dokumentere, at de vejledende støjgrænser overholdes.
De mulige negative konsekvenser af planens realisering knytter sig derudover hovedsagligt til
midlertidige gener ved opførsel af nyt byggeri.
Det vurderes, at lokalplanen ikke er omfattet af
kravet om miljøvurdering, da virkeliggørelse af
planen ikke vurderes at medføre væsentlige indvirkninger på miljøet jf. § 3, stk. 2.
Tilladelser eller dispensationer
fra andre myndigheder
Politiet
Der kan ikke uden samtykke fra politiet gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan
have væsentlig betydning for færdslens sikkerhed
og afvikling (se Færdselslovens § 100).
Servitutter
Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over
tinglyste servitutter, der har betydning for byggeog anlægsarbejder. Man skal være opmærksom
på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan
f.eks. dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og Tvkabler, vandledninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen
kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsyningsselskaber, der dækker det pågældende
område.
Inden der foretages grave og anlægsarbejder i
vejarealer, skal der foretages forespørgsel i LER
(ledningsregistret). Formålet med graveforespørgslen er at få afklaret, hvilke ledninger der
ligger i det pågældende areal, og dermed undgå,
at der sker skade på ledningerne ved gravearbejder.
Planbestemmelser
Lokalplan nr. 370
Centerformål, Søndervig
Lokalplanområdets afgrænsning, 1:10.000.
Indledning
I henhold til Bekendtgørelse af Lov om planlægning, Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 587 af
27. maj 2013 med senere ændringer, fastsættes
følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte område.
Det fremgår af Planlovens § 15, hvad der kan
træffes bestemmelse om i en lokalplan. Lokalplanens bestemmelser suppleres af bestemmelse i
anden lovgivning navnlig byggeloven – herunder
bygningsreglementet.
Lokalplanens bestemmelser er bindende og registreres i PlansystemDK.
Lokalplanens bindende bestemmelser står i venstre
margen.
I højre margen – med kursiv – er der korte supplerende kommentarer til de enkelte bestemmelser.
Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende.
15
Planbestemmelser
Lokalplan nr. 370
Centerformål, Søndervig
1. Formål
Lokalplanens formål er:
Der kan ikke dispenseres fra lokalplanens formål.
at sikre områdets anvendes til centerformål,
sommerhuse og ferieboligbebyggelse,
at sikre en balance i butiksmønsteret i Søndervig ved bl.a. at fastlægge max. butiksstørrelser
(bruttoetageareal) der opfylder områdets behov,
at sikre en harmonisk indpasning af bebyggelsen i landskabet ved bl.a. at fastlægge placering, omfang og udformning samt materiale- og
farvevalg ved ny bebyggelse, og at give mulighed for begrønning af belagte flader,
at sikre adgangsforhold til ny bebyggelse.
at bevare klithedelandskabet
og naturen i størst muligt omfang.
2. Område og zonestatus
2.1. Matrikeloversigt
Lokalplanens område er vist på Bilag 1.
Lokalplanen omfatter følgende matrikelnumre:
Matr. nr. 34ae, 34af, 34av, 34cu, 34dq, 34fd,
34fi, 34p, 34q, 34r, 34s, 34v, 34y, 35bh, 35bi,
35bm, 211a, 211aæ, 211aø, 211b, 211bq,
211bø, 211d, 211dc, 211dp, 211dz, 211ex,
211eø, 211f, 211fg, 211g, 211gd, 211gp,
211hu, 211i, 211ik, 211ix, 211kl, 211l, 211lc,
211mb, 211mc, 211mn, 211mr, 211mz, 211na,
211nb, 211no, 211np, 211r, 211v, 217i,
del af 211ai, 211ce, 211cm, 211fs, 211mh,
211mø,
del af offentligt vejareal "7000 aæ, 7000bm,
7000z" Søgård Hgd., Nysogn,
samt alle parceller eller delnumre, der udstykkes fra de nævnte ejendomme inden for lokalplanens område.
2.2. Opdeling i delområder
Lokalplanområdet opdeles i delområde A, B og C
som vist på Bilag 3.
2.3. Zoneforhold
Lokalplanområdet ligger i sommerhusområde og
i landzone og skal forblive i sommerhusområde
og i landzone.
16
Lokalplanområdet er ca. 14 ha.
Planbestemmelser
Lokalplan nr. 370
Centerformål, Søndervig
3. Arealanvendelse
3.1 Delområde A
Delområdet må kun anvendes til centerformål.
Inden for området må der kun etableres butikker, ferieboligbebyggelse, sommerhuse, ikke
generende fremstillingsvirksomheder i tilknytning til butikkerne, hoteller, restauranter, liberale erhverv, offentlige- og kulturelle institutioner og –formål, kollektive anlæg, bowlingcenter,
kursus- og konferencecenter, andre idrætsanlæg o. lign.
Indenfor delområdet må der kun etableres
virksomheder med miljøklasse maks. 3.
Butikker skal etableres i stueetagen.
Der kan ikke etableres selvstændige butikker
over stueetagen, men på 1. sal kan der etableres butiksarealer/udvidelse i tilknytning til en
butik i stueetagen.
Som udgangspunkt må der kun etableres virksomheder med miljøklasse maks. 3 jf. Miljøministeriets
Håndbog om Miljø og Planlægning. Miljøklasse 3 er
virksomhedstyper med ingen eller kun begrænset genepåvirkning overfor ferieboliger og sommerhuse, der
derfor som udgangspunkt kan etableres i centerområder og blandede bolig- og erhvervsområder.
3.2 Delområde B
Delområdet må kun anvendes til sommerhuse,
ferieboligbebyggelse samt parkering. Del af
matr. nr. 211 mø, og del af 211fs, Søgård Hgd.,
Nysogn må dog kun anvendes til kiosk og offentlige toiletter.
3.3 Delområde C
Delområdet må kun anvendes til ferieboligbebyggelse, sommerhuse, samt center- og servicevirksomhed.
Indenfor delområdet må der kun etableres
virksomheder med miljøklasse maks. 3.
Som udgangspunkt må der kun etableres virksomheder med miljøklasse maks. 3 jf. Miljøministeriets
Håndbog om Miljø og Planlægning. Miljøklasse 3 er
virksomhedstyper med ingen eller kun begrænset genepåvirkning overfor ferieboliger og sommerhuse, der
derfor som udgangspunkt kan etableres i centerområder og blandede bolig- og erhvervsområder.
4. Udstykning
4.1. Grundstørrelser
Grunde må ikke udstykkes mindre end 1200 m2.
Grundstørrelsen er overført fra tidligere Lokalplan nr.
72.
5. Bebyggelsens placering og
omfang
5.1. Generelt
Ved placering af ny bebyggelse skal der tages
størst mulig hensyn til grundens naturlige vegetation og terrænforhold.
Det overordnede mål er, at bevare klithedelandskabet
og naturen i størst muligt omfang.
17
Planbestemmelser
Lokalplan nr. 370
Centerformål, Søndervig
5.2. Byggeliner
Ny bebyggelse må ikke placeres nærmere vejskel end
 5 meter fra vejskel ved Lodbergsvej og
Nordsøvej
 4 meter øst for vejskel ved Nordsøvej,
 3 meter nord og syd for vejskel ved Badevej.
Bestemmelserne er overført fra tidligere Lokalplan
nr. 72.
Arealet mellem byggelinje og vejskel, må ikke
anvendelses til nogen form for bebyggelse.
Ny bebyggelse må ikke placeres indenfor byggelinjen fra Houvig Klitvej på 17,5 meter fra
vejmidte plus 2 gange højdeforskellen og 1 meter meters passagetillæg.
Ny bebyggelse må ikke placeres indenfor byggelinjen fra Holmsland Klitvej på 20 meter plus
højdeforskellen.
5.3. Delområde A
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom
må ikke overstige 70.
Bebyggelsesprocenten på 70 for den enkelte ejendom
sikrer en volumenmæssig ensartet bebyggelse inden
for bymidten.
Bygningshøjde
Indenfor delområde A må bygningshøjden ikke
overstige 8,5 meter målt fra terræn.
For ejendommen 211eø, Søgård Hgd., Nysogn
gælder en maks. bebyggelseshøjde på 3,75 meter målt fra terræn.
Etager
Indenfor delområde A må bygninger maks. opføres i 2. etager.
Butiksarealer
Inden for bymidteafgrænsningen i delområde A,
se Bilag 4, må etageareal, der anvendes til butiksformål til dagligvarer ikke overstige 1.500
m2 pr. butik.
Til beregning af etagearealet, der anvendes til butiksformål, medregnes samtlige arealer. Det vil sigesalgsarealer, lager, overdækket varegård, interne
adgangsarealer, m.v. Personalerum o. lign. medregnes ikke.
Inden for bymidteafgrænsningen i delområde A,
se Bilag 4, må etageareal, der anvendes til butiksformål til udvalgsvarer ikke overstige 500 m2
pr. butik.
Det samlede areal til butiksformål indenfor bymidteafgrænsingen i delområde A, se Bilag 4,
må ikke overstige 12.000 m2.
5.4. Delområde B
Bebyggelsesprocent mm.
For ejendommene på matr. nr. 211ai og 211np,
Søgård Hgd. Nysogn må den samlede bebyggelsesprocent ikke overstige 30.
Der må kun opføres ét sommerhus pr. ejendom
med et samlet boligareal på max. 120 m2.
18
En samlet bebyggelsesprocent på 30 er overført fra
tidligere Lokalplan nr. 50.
Bestemmelserne om maks. antal m2 fremgår af
kommuneplanens generelle rammebestemmelser for
Planbestemmelser
Lokalplan nr. 370
Centerformål, Søndervig
Derudover må der opføres garage og udhus
med et etageareal på max. 35 m2.
Undtaget er ejendommene på matr. nr. 211ai,
211np, 211d og 211no, Søgård, Hgd., Nysogn.
Der må opføres kiosk og offentlige toiletter på
maks. 200 m2 på del af matr. nr. 211mø og del
af matr. nr. 211fs, Søgård Hgd., Nysogn.
sommerhuse. Ved kommuneplanrevision kan den
angivne maksstørrelse på 120 m² på sommerhusbebyggelse blive udvidet. Derefter åbnes der for en
dispensationsmulighed ift. den angivne maksstørrelse.
Bygningshøjde
Sommerhuse indenfor delområde B må ikke
overstige 5 meter i højden, målt fra terræn.
Bebyggelse på matr. 211np, Søgård Hgd., Nysogn, må ikke overstige 14,3 meter målt fra terræn.
Højde- og etagebestemmelserne for sommerhuse
fremgår af kommuneplanens generelle rammebestemmelser.
Bebyggelse på matr. 211ai, Søgård Hgd., Nysogn, må ikke overstige 6,5 meter målt fra terræn.
Højde- og etagebestemmelserne for matr. nr. 211ai
og 211np, Søgård, Hgd. Nysogn er overført fra Lokalplan nr. 50.
Skorstene og antenner er ikke omfattet af højdebegrænsningen.
Etager
Sommerhuse indenfor delområde B må maks.
opføres i 1 etage.
Ferieboliger på matr. nr. 211ai, Søgård Hgd.,
Nysogn må maks. opføres i 1,5 etage.
Ferieboliger på matr. nr. 211d og 211no, Søgård, Hgd., Nysogn må maks. opføres i 2 etager.
Butiksarealer
Indenfor delområde B må der ikke etableres butikker.
5.5. Delområde C
Bebyggelsesprocent
Bebyggelsesprocenten for delområdet som helhed, må ikke overstige 30.
Bygningshøjde
Indenfor delområde C må bygningshøjden ikke
overstige 8,5 meter målt fra terræn.
Etager
Indenfor delområde C må bygninger maks. opføres i 2. etager.
En samlet bebyggelsesprocent på 30 er overført fra
tidligere Lokalplan nr. 72.
Butiksarealer
Indenfor delområde C må der ikke etableres butikker.
6. Bebyggelsens udseende
6.1. Generelt
Bebyggelse indenfor området skal ved sin place-
19
Planbestemmelser
Lokalplan nr. 370
Centerformål, Søndervig
ring, materialevalg og farvevirkning udformes,
så der tages hensyn til Søndervigs særlige landskab, hvor bebyggelsens opleves fra alle sider –
ikke kun fra gadesiden.
6.2. Materialer og facadebeklædninger
Udvendige bygningssider ved bolig- og erhvervsbebyggelse skal udføres som muret byggeri og fremstå i enten blank murværk eller
vandskuret, pudset samt evt. malet behandling
eller i træ.
Overfladematerialer på butiksfacader skal være i
overensstemmelse med husets øvrige facadematerialer af hensyn til helhed fra terræn til
tagryg.
6.3. Farver
Farvevalget skal være afdæmpet i naturfarver
og jordfarver eller disses blanding med sort eller
hvid. Kraftigere farvesætning på mindre bygningsdele kan dog anvendes.
6.4. Tage
Taghældningen må ikke overstige 45o. Mindre
dele af taget kan udføres med en anden taghældning. Der må ikke anvendes blanke eller
reflekterende tagmaterialer, bortset fra vinduer
eller anlæg for udnyttelse af solenergi.
6.5. Solceller/solfangere
Solfangere/solceller må ikke medføre blændingsgener for naboer, genboer eller forbipasserende.
Solfangere/solcelleanlæg skal etableres parallelt
med tagfladen.
6.6. Skiltning på bygninger
Skilte kan kun opsættes på den ejendom, der
reklameres for.
Bestemmelsen gælder også for tage på garager, carporte, udhuse, overdækkede terrasser mv.
Ved etablering af solfangere/solceller på flade tage
skal der søges byggetilladelse.
Der skal søges om godkendelse ved kommunen til al
skiltning til butikker og erhvervsvirksomheder.
Skilte skal så vidt muligt udføres som enkeltbogstaver, påsat i træ eller påmalet som let typografi på facaden eller alternativt på plade.
Bestemmelsen sikrer, at skiltene ikke får karakter af
en facadebeklædning.
Skiltningen skal placeres på stueetagen. Skilte
skal tilpasses bygningens lodrette og vandrette
linjer. Der må ikke være skiltning over bygningens tagfod.
Bestemmelsen er med til at sikre en god balance i
bygningens samlede udtryk.
Skilte fra forskellige butikker i samme bygning
skal udføres, så facaden opleves som en helhed.
Der kan maksimalt opsættes ét facadeskilt/udhængsskilt og ét fritstående skilt pr. butik.
Skiltningen skal placeres på egen grund og
mindst 2,5 meter fra skel mod vej og nabo.
20
Bestemmelsen sikrer, at skiltene ikke får karakter af
en facadebeklædning.
Planbestemmelser
Lokalplan nr. 370
Centerformål, Søndervig
Der må ikke skiltes med produktreklamer og tilbud, men kun med forretningens logo og navn.
Ved udhængsskilte skal skiltets fremspring fra
facaden være mindre end 1 meter og skiltets
underkant skal være mindst 2,8 meter over terræn. Udhængsskiltet må ikke dække for naboens udhængsskilt og må ikke være over 0,75
m2. Der kan maksimalt opsættes et udhængsskilt pr. forretning, dog et på hver side af en
hjørneforretning. Udhængsskiltet skal placeres
under underkant vinduer på eventuelt første sal.
Der må ikke opsættes permanente billboards
(plakattavler), gavlreklamer, bannere, rulleskilte
og lignende.
Lysskilte skal udføres som enkeltbogstaver belyst bagfra eller enkeltbogstaver belyst af enkelt
spot forfra. Der må ikke opsættes lysarmaturkasser. Lysskilte må ikke være blændende.
Belysning af skilte skal overholde vejreglerne
Der må ikke anvendes projektør eller laserlys i
forbindelse med skiltning eller reklamering.
Der må ikke opsættes flag (reklamering på højkant), vimpler og bannere.
6.7. Køle- og ventilationsafkast
Køle- og ventilationsafkast skal være en integreret del af bygningskroppen og bygningens
arkitektur.
Køle- og ventilationsanlæg og disses evt. anlæg
på taget skal skjules i tagkonstruktionen, så kun
selve friskluftindtagene og afkastristene er synlige og ikke rager op over tagfladen.
Køle- og ventilationsafkast skal støjmæssigt afskærmes, så de gældende love og vejledninger
på miljøområdet overholdes.
7. Ubebyggede arealer
7.1. Generelt
Ubebyggede ubefæstede arealer skal i videst
mulig omfang fremstå og bevares som åbne naturarealer.
Der opfordres til at pleje grunden løbende ved blandt
andet at fjerne selvsåede træer og buske og bekæmpe
Rynket Rose (rosa rugosa, Hybenrose).
7.2. Klitfredede arealer
I klitfredede områder må der ikke foretages
ændringer af tilstanden. Denne bestemmelse
står over de efterfølgende bestemmelser.
Der må således kun foretages ændringer m.v. på klitfredede arealer, hvis der er opnået dispensation dertil.
7.3. Beplantning
Indenfor lokalplanområdet må der kun plantes
de på stedet værende vækster, der er naturligt
hjemmehørende i klitlandskabet. Der må ikke
anlægges haver og der må ikke plantes Rynket
Rynket Rose er ikke naturligt hjemmehørende i klitlandskabet, men er en invasiv art, der kan brede sig
helt ukontrollabelt. Noget lignende kan siges om fyr.
21
Planbestemmelser
Lokalplan nr. 370
Centerformål, Søndervig
Rose (rosa rugosa, Hybenrose).
7.4. Terrænreguleringer
Ud over etablering af volde må der kun foretages mindre terrænreguleringer på opholds- og
færdselsarealer i umiddelbar tilknytning til bebyggelsen og på køre- og vendearealer.
Der skal altid tages størst muligt hensyn til
grundens naturlige terrænforhold og vegetation.
Der må ikke tilføres sand- og jordmaterialer
udefra til terrænreguleringer og etablering af
volde.
Øvrige arealer skal fastholds med naturligt terræn.
Jord med anden sammensætning vil give anderledes
plantevækst og blive grobund for vækster, der ikke er
naturligt hjemmehørende på stedet. Byggeaffald må
ikke indbygges i voldene.
7.5. Udendørs oplag
Udendørs oplag må ikke finde sted. Større affaldscontainere må ikke opsættes synligt eller
permanent mod offentlig vej. Oplag af fritidsbåde, campingvogne og uindregistrerede køretøjer
må ikke finde sted.
7.6. Belægning, terrasser, kørearealer mv.
For sommerhuse og ferieboliger gælder at terrasser og andre arealer belagt med fliser, træ
eller lignende må kun anlægges i umiddelbar tilknytning til bebyggelsen og kun med det formål
at tjene som opholdsareal.
7.7. Volde, stakitter, mure, fodhegn mv.
For ejendomme til sommerhuse og ferieboliger
gælder at volde, stakitter, plankeværk og
læmure må kun etableres i umiddelbar tilknytning til bebyggelsen og kun med det formål at
være lægivende og afskærmende ved opholdsarealer.
De skal placeres på egen grund og må maksimalt være 1,2 meter høje, målt på den indvendige eller udvendige side efter ejers valg.
I umiddelbar tilknytning til bebyggelsen skal forstås
som en afstand på få meter. Indkørsler må således
kun forsynes med fast belægning tæt ved huset.
Der må ikke etableres nogen form for anlæg indenfor
klitfredningen. I umiddelbar tilknytning til bebyggelsen
skal forstås som en afstand på få meter.
Etablering af f.eks. fælles vold med naboen kræver dispensation fra lokalplanen.
Plankeværk må dog være højere end 1,2 meter
over helt korte strækninger ind mod huset.
Mod veje og stier skal foden af volden være
mindst 1,5 meter fra nærmeste vejskel.
Følger vejen eller stien ikke vejudlægget på matrikelkortet, eller er den faktiske placering af vejen på en anden matrikel end vejudlægget på
matrikelkortet, regnes de 1,5 meter fra den faktiske kant af vejen eller stien.
Volde skal have flad skråning på ydersiden, ikke
stejlere end 1:2 (ca. 26o).
Volde skal så vidt muligt udføres med svungne
linier og i øvrigt tilpasses grundens naturlige
terrænforhold.
Volde skal fremstå som et naturharmonisk bindeled
mellem husets nære omgivelser og de omkringliggende uberørte arealer.
Volde må kun tilplantes eller tilsås med de på
stedet værende naturlige vækster.
Der kan plantes hjelme, marehalm, lyng osv. eller tilsås med særlige frøblandinger, som er fremstillet spe-
22
Planbestemmelser
Lokalplan nr. 370
Centerformål, Søndervig
cielt til naturtypen på stedet, f.eks. klithede.
7.8. Fodhegn
Hvor der er et reelt behov, må der etableres højest 40 cm høje fodhegn af umalet træ med det
formål at lede gående og cyklende ad de udlagte veje og stier, hvor sådanne findes.
Fodhegnene må kun placeres på egen grund,
højest 15 meter fra selve boligdelen af bebyggelsen, og kun på korte strækninger.
7.9. Trådhegn
Uanset andre bestemmelser skal der opsættes
trådhegn mod vejarealer, hvis vejmyndigheden
forlanger det. Hegnet skal opsættes på umalede
træstolper og skal i øvrigt udføres efter vejmyndighedens anvisning.
7.10. Sandmiler
Sandmiler til nedsivning af spildevand skal indpasses i terrænet, og der skal så vidt muligt tages hensyn til naboerne ved placeringen.
Sideskråningerne skal være flade og ikke stejlere end 1:2 (ca. 26o). De skal i øvrigt udformes
med svungne former og gives et på naturharmonisk præg som muligt.
Hvor milen placeres, skal overjorden graves af
og genanvendes som overjord på milen.
For bevoksning på miler gælder samme regler
som for volde i 7.8.
7.11. Portaler
Der må ikke etableres murede søjler eller
opføres portaler eller lignende ved indkørslen til
grunden eller bebyggelsen, eller for at markere
gårdsplads og lignende.
Fodhegn må ikke i væsentlig grad hindre offentlighedens ret ifølge naturbeskyttelsesloven til at færdes på
udyrkede arealer.
Det er Ringkøbing-Skjern Kommune, der i tvivlstilfælde afgør, om der er et reelt behov for fodhegn, og om
offentlighedens ret til at færdsel hindres i væsentlig
grad.
Ifølge tinglyste servitutter kan vejmyndigheden af
hensyn til trafiksikkerheden kræve etableret trådhegn
langs hovedlandevejene.
Milerne skal i videst muligt omfang fremstå som en
naturlig del af terrænet, og de skal i øvrigt anlægges i
overensstemmelse med bestemmelserne i nedsivningstilladelsen, bl.a. hvad højde og afstand til vej og
skel angår.
Der må ikke etableres sandmiler indenfor klitfredningen.
Jord med anden sammensætning vil give anderledes
plantevækst og blive grobund for vækster, der ikke er
naturligt hjemmehørende på stedet.
Der må ikke etableres faste anlæg indenfor klitfredningen.
8. Veje, stier og parkering
8.1. Veje
Vejadgangen til lokalplanområdet skal ske fra
Lodbergsvej, Houvig Klitvej, Badevej og Nordsøvej som vist på Bilag 3.
Der udlægges areal til veje i princippet
som vist på Bilag 3.
De eksisterende veje og adgangsforhold bliver fastholdt med lokalplanen. Lokalplanen udlægger ikke nye
vej- eller stiarealer, men fastholder matrikelkortets
eksisterende vejarealer.
Der vil kunne være uoverensstemmelse mellem vejens
faktiske forløb i marken og matrikelkortets visning,
hvilket dermed også vil være tilfældet på Bilag
3. Derfor er lokalplanens vejudlæg alene et princip
for vejbetjeningen, vejens præcise placering i marken
kan alene bestemmes konkret i hvert enkelt tilfælde.
8.2. For tankstationen mod Holmsland Klitvej
fortsætter til- og frakørsel uændret idet der ikke
må være adgang for kørende og gående trafik
23
Planbestemmelser
Lokalplan nr. 370
Centerformål, Søndervig
mellem tankstationen og matr. nr. 34y, Søgård,
Hgd. Nysogn samt de øvrige ejendomme i lokalplanområdet.
8.3. Stier
Der udlægges areal til sti a-a og b-b fra fremtidige gangtunneller fra Søndervig Feriecenter til
Lodbergsvej, i princippet som vist på Bilag 3.
I Lokalplan nr. 200 for Søndervig Feriepark er der
skabt forbindelse fra ferieparken til Søndervig centrum
via to gangtunneller under Houvig Klitvej mod nord og
syd. Den nordlige gangtunnel vil udmunde nord for lokalplanens område.
Da det forudsættes, at den sydlige gangtunnel munder
ud i parkeringsarealet bag Lodbergsvej 14 og 16, giver
lokalplanen mulighed for, at der kan placeres til en stiforbindelse fra den fremtidige gangtunnel til Lodbergsvej, se Bilag 3. Derudover giver lokalplanen mulighed
for en gangtunnel ved områdets nordligste indkørsel
fra Houvig Klitvej, se Bilag 3.
8.4. Parkering
Inden for lokalplanområdet skal der ved ny bebyggelse etableres:
2 p-pladser pr. feriebolig
2 p-plads pr. 50 m2 kontor- og erhvervsareal
1 p-plads pr. 25 m2 butiksareal
1½ p-plads pr. hotelværelse
1 p-plads pr. 50 m2 institutionsetageareal
Parkeringsarealerne skal gives et grønt præg
med de på stedet værende naturlige vækster.
9. Tekniske anlæg
9.1. Ledninger, kabler mv.
Ledninger og kabler til områdets tekniske forsyning må kun fremføres under terræn.
Transformere, pumpestation el.lign. kan etableres inden for lokalplanområdet.
9.2. Vandforsyning
Ny bebyggelse inden for lokalplanområdet skaltilsluttes kollektiv vandforsyning efter Ringkøbing-Skjern Kommunes anvisning.
9.3. Varmeforsyning
Ny bebyggelse, herunder større om- og tilbygninger, skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning
efter Ringkøbing-Skjern Kommunes anvisning.
9.4. Spildevand
Ny bebyggelse indenfor lokalplanområdet skal
tilsluttes det offentlige kloaksystem i overensstemmelse med Ringkøbing-Skjern Kommunes
anvisning.
24
Bestemmelsen er overført fra tidligere Lokalplan nr.
72.
Bestemmelsen sikrer, at belagte flader i byen blødes
op, så det oprindelige landskab og stedet karakter
kommer frem og at parkeringsarealer langs Houvig
Klitvej ikke får karakter af bagside.
Planbestemmelser
Lokalplan nr. 370
Centerformål, Søndervig
10. Miljø
10.1. Miljøklasser
Inden for lokalplanområdet må der kun etableres virksomheder i miljøklasse max. 3.
Som udgangspunkt må der kun etableres virksomheder med miljøklasse max. 3 jf. Miljøministeriets Håndbog om Miljø og Planlægning. Miljøklasse 3 er virksomhedstyper med ingen eller kun begrænset genevirkning overfor ferieboliger og sommerhuse, der derfor som udgangspunkt kan etableres i centerområder
og blandede bolig- og erhvervsområder.
11. Grundejerforening
11.1. Drift og vedligeholdelse
Den til enhver tid værende ejer skal forestå drift
og vedligeholdelse af alle arealer indenfor lokalplanområdet.
12. Betingelser for, at ny
bebyggelse må tages i brug
12.1. Støj
Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før det ved
målinger eller beregninger er dokumenteret at
Miljøstyrelsens grænseværdier for støj kan
overholdes.
13. Lokalplan og byplanvedtægt
13.1. Ved offentlig bekendtgørelse af den endeligt godkendte Lokalplan nr. 370 ophæves Lokalplan nr. 50, tinglyst den 23.12.1993, og Lokalplan nr. 69 tinglyst d. 23.12.1997.
Ved offentlig bekendtgørelse af den endeligt
godkendte Lokalplan nr. 370 ophæves Lokalplan
nr. 72, tinglyst den 29.10.1998, for det område,
der er omfattet af Lokalplan nr. 370.
En del af lokalplanområdet er sammenfaldende med
Lokalplan nr. 32, som ikke vil blive ophævet.
Ringkøbing-Skjern Kommune vil foranledige
Lokalplan nr. 50 og Lokalplan nr. 69 aflyst, samt
Lokalplan nr. 72 delvist aflyst.
14. Servitutter
Der ophæves ingen servitutter.
15. Retsvirkninger
Midlertidige retsvirkninger
Når forslaget til lokalplan er offentliggjort må de
ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke
udnyttes på en måde, der kan foregribe indhol-
Da forslaget til lokalplan kan blive ændret ved Byrådets endelige vedtagelse, omfatter bestemmelsen
også bebyggelse og anvendelse af bebyggelse, der
25
Planbestemmelser
Lokalplan nr. 370
Centerformål, Søndervig
det af den endelige plan.
er i overensstemmelse med forslaget.
Der gælder efter planlovens § 17, stk. 1, et
midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse
og ændring af anvendelsen. Den eksisterende
lovlige anvendelse af ejendomme kan fortsætte
som hidtil.
De midlertidige retsvirkninger gælder, indtil lokalplanen er endeligt vedtaget og vedtagelsen
er offentliggjort, dog højst et år efter offentliggørelsen.
Endelige retsvirkninger
Når lokalplanen er endeligt vedtaget af Byrådet
og vedtagelsen er offentliggjort, må der ikke
retligt eller faktisk etableres forhold i strid med
planens bestemmelser.
Dispensationsmuligheder
Der kan meddeles dispensation fra lokalplanen,
hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Der kan dog kun meddeles dispensation i særlige tilfælde, hvad beskyttelsen
af klitheden og landskabet angår. Mere omfattende afvigelser kan kun foretages ved at udarbejde en ny lokalplan.
Overtagelsespligt
Da der ikke er handlepligt medfører en lokalplan
som altovervejende hovedregel ikke erstatningspligt for kommunen. Men, hvis en ejendom
er udlagt til et offentligt formål i en lokalplan, så
kan ejeren under visse forudsætninger forlange
ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning.
I henhold til planlovens § 47, kan der foretages
ekspropriation af privat ejendom eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen er af
væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en
lokalplan.
26
Efter udløbet af indsigelsesfristen i forbindelse med
den offentlig høringsperiode kan Byrådet eventuelt
give tilladelse til, at en ejendom udnyttes i overensstemmelse med forslaget.
En lokalplan medfører ikke “handlepligt”. Det betyder, at eksisterende lovlige forhold kan fortsætte
som hidtil. Men når ejerne eller brugerne af en ejendom ønsker at ændre forholdene - opføre ny bebyggelse, bygge om m.v. - så skal ændringerne være i
overensstemmelse med lokalplanen.
Dispensation kan kun meddeles efter forudgående
naboorientering, med mindre Byrådet skønner, at en
sådan orientering er af underordnet betydning for de
personer og foreninger, der skal orienteres.
Matrikelkort: Bilag 1
Lokalplan nr. 370
Centerformål, Søndervig
Eksisterende forhold: Bilag 2
Lokalplan nr. 370
Centerformål, Søndervig
Arealanvendelse: Bilag 3
Lokalplan nr. 370
Centerformål, Søndervig
Ny bymidteafgrænsning: Bilag 4
Lokalplan nr. 370
Centerformål, Søndervig