Frekaderm - Fresenius Medical Care

LOKALPLAN NR. 110
FANØ KOMMUNE
Brugsen i Nordby
Juni 2014
Hvad er en lokalplan?
Ifølge Planloven skal der udarbejdes en lokalplan inden der igangsættes et større byggeri eller
anlægsarbejde, foretages større nedrivninger eller væsentlige ændringer i anvendelse af en
ejendom.
I øvrigt kan der altid udarbejdes lokalplan, når byrådet skønner, at det er nødvendigt.
Byrådet kan i en lokalplan fastsætte bindende bestemmelser om f.eks. et areals anvendelse,
bebyggelse og materialer, veje og stiers placering og udformning, friarealers placering og
indretning samt bevaring af huse, bymiljøer og landskabstræk mv.
Sådanne bestemmelser skal medvirke til, at et område anvendes og udformes under
hensyntagen til de eksisterende omgivelser og i overensstemmelse med den øvrige
planlægning i kommunen.
En lokalplan er desuden byrådets redskab til at sikre gennemførelsen af kommuneplanen.
Lokalplanen kan dog indskrænke de muligheder for anvendelse og bebyggelse som
kommuneplanen angiver.
Offentlig høring
Inden byrådet vedtager en lokalplan endeligt, offentliggøres et forslag til lokalplan i 8 uger.
På den måde er det muligt for den enkelte borger at vurdere forslaget og eventuelt
fremkomme med bemærkninger eller ændringsforslag inden byrådet vedtager lokalplanen
endeligt.
Lokalplanen indberettes til plansystem.dk og får bindende virkning for grundejere og brugere
i området. Indberetningen erstatter den tidligere tinglysning på ejendommene.
Handlepligt
Tilvejebringelse af en lokalplan betyder ikke forbud mod fortsættelse af eksisterende lovlig
anvendelse af en ejendom, ligesom en lokalplan heller ikke medfører handlepligt til at
realisere de anlæg, som er indeholdt i planen.
Ændringer af eksisterende forhold, f.eks. ved om- og nybyggeri eller ved ændret anvendelse
af bestående ejendomme, skal være i overensstemmelse med lokalplanen.
Fremlæggelse og indsigelsesfrist
Forslag til lokalplanen har været offentligt fremlagt i perioden fra den 27. februar til den 24.
april 2014.
Vedtagelse
Lokalplanen er vedtaget af Fanø Byråd den 16. juni 2014. Lokalplanen er offentliggjort den
26. juni 2014.
2
FANØ KOMMUNE - LOKALPLAN NR. 110
Brugsen i Nordby
Indholdsfortegnelse
Lokalplanens baggrund og formål
Side
4
1.0
1.1
1.2
1.3
1.4
1.5
1.6
1.7
1.8
1.9
1.10
1.11
1.12
1.13
1.14
1.15
Redegørelse
Beskrivelse af lokalplanområdet
Lokalplanens indhold
Lokalplanens forhold til kommuneplanen
Lokalplanens forhold til eksisterende lokalplaner
Lokalplanens forhold til nationalparken
Zonestatus
Lokalplanens forhold til kystnærhedszone
Lokalplanens forhold til tinglyste deklarationer
Internationalt Naturbeskyttelsesområde
Lokalplanens forhold til anden planlægning
Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Miljøforhold
Teknisk forsyning
Museumsloven
Jordforurening
5
6
9
9
9
9
9
10
10
10
10
11
11
11
12
2.0
§1
§2
§3
§4
§5
§6
§7
§8
§9
§ 10
§ 11
§ 12
§ 13
Bestemmelser
Lokalplanens formål
Område og zonestatus
Områdets anvendelse
Udstykninger
Vej- og parkeringsforhold
Ledningsanlæg m.v.
Bebyggelsens omfang og placering
Bebyggelsens udformning og ydre fremtræden
Ubebyggede arealer
Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse
Lokalplanens retsvirkninger
Påtaleret
Vedtagelsespåtegning
13
14
14
14
14
14
15
15
16
17
18
18
19
Kortbilag
Kortbilag 1
Kortbilag 2
Matrikelkort
Lokalplankort
Lokalplanen er udarbejdet af Fanø Kommune, Plan og Udvikling i samarbejde med LandSyd – Landinspektører.
Fotos/illustrationer: LandSyd – Landinspektører.
3
Lokalplanens baggrund og formål
Baggrunden for lokalplanen er, at Brugsen i Nordby gennem de seneste år har oplevet
en betydelig vækst. Det har medført, at bestyrelsen for SuperBrugsen de seneste ca. 5
år har forsøgt at finde en velegnet placering til et nyt større og moderne supermarked.
Den tidligere arrestbygning på Hovedgaden 87, der tidligere husede en institution,
blev nedlagt med regeringens fængselsforlig i efteråret 2012. Den gamle arrestbygning
ligger på en stor grund på ca. 7900 m2. Fanø Brugsforening købte grunden af statens
ejendomsselskab i efteråret 2013, med henblik på at kunne opføre et større
supermarked.
Med et større supermarked er det muligt at tilbyde kunderne et større sortiment, bedre
indretning af butikken, bedre lagerfaciliteter, bedre parkerings- og adgangsforhold,
mv. Et større sortiment er ligeledes et krav fra COOP, ligesom der er krav om en
slagterafdeling, for at kunne fastholde en SuperBrugs. Hvis ikke dette er opfyldt, vil
der ske nedgradering til en DagligBrugs, der kan betyde omsætningsnedgang og
afskedigelser. Et større supermarked vil derimod kunne betyde ekstra arbejdspladser.
Formålet med lokalplanen er dermed at skabe mulighed for opførelse af en større
dagligvarebutik på den tidligere arrestgrund.
4
1.0 Redegørelse
1.1
Beskrivelse af lokalplanområdet
Lokalplanområdet omfatter et område på ca. 7900 m2 beliggende i Nordby.
Lokalplanområdet fremgår af kortbilag 1.
I området er den tidligere arrestbygning, som ligger ud til Hovedgaden, samt en række
bagvedliggende tilbygninger og småbygninger. Bebyggelsen er opført i 1 til 2 1/2
etager. Den oprindelige arrestbygning fra 1876 er opført i røde mursten og er en del af
gadebilledet i Hovedgaden.
Arrestbygningen har været en del af gadebilledet i Hovedgaden siden 1876.
Bag hovedbygningen er der senere tilbygninger og mindre småbygninger som fremtræder i ringe stand.
5
Den resterende del af grunden henligger som et stort haveanlæg med græsarealer og
mange større løv- og nåletræer. Terrænet er forholdsvis fladt, let skrånende fra
Vestervejen ned mod Hovedgaden med en højdeforskel på ca. 1 m.
Størstedelen af grunden henligger som haveanlæg med klippede græsarealer og mange løv- og nåletræer.
Lokalplanområdet afgrænses mod vest af Vestervejen og grænser mod øst op til
Hovedgaden. Mod nord og syd grænser området op til villaer i 1- 1 1/2 etager. Der er
vejadgang til området fra Hovedgaden.
1.2
Lokalplanens indhold
Områdets anvendelse fastlægges til centerområde, med mulighed for en
dagligvarebutik med tilhørende faciliteter som slagter, bager, kiosk, blomster- og
postbutik mv., med et bruttoetageareal på max 2000 m2. Herudover kan der etableres
personalefaciliteter på op til 200 m2, samt mindre småbygninger, halvtage, varegård
mv. Den tidligere arrestbygning og eksisterende småbygninger påtænkes nedrevet for
at gøre plads til projektet. Bebyggelsesprocenten fastsættes til 55.
Bebyggelsen til dagligvarebutik skal placeres i en afstand af min 5 m. mod naboskel.
Varegård, halvtage og mindre småbygninger, kan placeres nærmere skel, efter
gældende regler i Bygningsreglementet. Ny bebyggelse må opføres i 1 etage med
udnyttet tagetage, med en højde på max. 8,5 m og en facadehøjde på max 4 m med
undtagelse af gavltrekanter. Tage udføres som saddeltage og skal opføres med røde
tagsten, sort listetækket tagpap, eller sorte/grå skiffersten eller skifferlignende plader. I
forbindelse med lager og varegård må taget udføres med fladt tag for at kunne lave en
fornuftig indretning og udformning af lageret. Såfremt et funktionskrav for lager,
varegård og indgangsparti tilsiger en højere facadehøjde end 4 m, kan facadehøjden
ved lager og varegård tillades opført med en maksimal facadehøjde på 6,5 m og
indgangsparti kan tillades opført med en maksimal facadehøjde på 5 m. Facader skal
opføres i røde teglsten eller fremstå pudsede i gul eller jordfarver. Indgangspartier må
fremstå i glas.
6
Solenergianlæg skal være en del af bebyggelsens arkitektur og nedfældes i tagfladen.
Der må ikke opsættes solenergianlæg på terræn. Solpaneler skal have samme farve /
nuance som den flade, de placeres på.
Skiltning på bebyggelse og terræn skal fremstå diskret og ske efter nærmere angivne
bestemmelser.
Parkeringspladserne skal have et grønt præg, med træer og anden beplantning. Nogle
af de eksisterende træer i området skal forsøges bevaret som grønne elementer.
Der skal etableres mindst 1 p-plads pr. 25 m2 etageareal til butiksformål. Der skal
desuden sikres mindst 50 cykelparkeringspladser.
Lokalplanområdet skal vejbetjenes fra Vestervejen og Hovedgaden. Der må ikke ske
udkørsel med biler og lastbiler til Hovedgaden.
Vareindlevering må kun ske fra Vestervejen. Vareindlevering og affaldshåndtering
skal afskærmes, så det ikke er synlig fra naboer, offentlig vej, opholds- og
parkeringsarealer. Der skal etableres fornødent manøvreareal således at bakning med
lastbiler i forbindelse med vareindlevering sker inden for lokalplanområdet.
Der skal etableres trafikdifferentiering med adskillelse af bløde og hårde trafikanter for
en mere sikker og tryg trafikafvikling. Trafikdifferentiering skal ske for såvel ind- og
udkørsel samt på parkerings- og opholdsarealer.
Der skal etableres et sammenhængende opholdsareal på mindst 5 % af etagearealet.
Miljøstyrelsens vejledning Ekstern støj fra virksomheder skal overholdes. Hvis
støjberegninger viser det nødvendigt, skal der etableres støjdæmpende
foranstaltninger, eksempelvis i form af støjvægge mod naboer. Ved etablering af
parkeringspladser helt op til skel, skal der etableres støjvægge på mindst 2 m mod
naboer. Støjvægge skal begrønnes og placeres på egen grund eller i skel efter nærmere
aftale med naboerne.
Billedet viser et bud på en mulig udformning af dagligvarebutikken.
7
Ovenfor ses en illustrationsplan med en mulig disponering af området.
8
1.3
Lokalplanens forhold til kommuneplanen
Lokalplanområdet er sammenfaldende med kommuneplanens rammeområde 1.O.3,
som fastsætter anvendelsen til offentlige formål - offentlige institutioner. Lokalplanen
er således ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2013. Der udarbejdes derfor et
Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013 sideløbende med nærværende lokalplan. Der
oprettes et nyt rammeområde - 1.C.9 - Bycenter, som fastsætter anvendelsen til
bycenter.
Da området ligger uden for Fanø Kommunes bymidteafgrænsning - Nordby Bycenter,
- ca. 50 m syd for den eksisterende afgrænsning - kræves ligeledes en
kommuneplanændring, der ændrer afgrænsningen, da arealer til butiksformål jf.
Planlovens § 5 m skal udlægges inden for bymidteafgrænsningen. For at kunne ændre
bymidteafgrænsningen skal Bekendtgørelse nr. 1093/2007 om afgrænsning af
bymidter og bydelscentre følges. Heri fastsættes en række krav og procedurer.
Ændringen i bymidteafgrænsningen sker ligeledes i Tillæg nr. 1 til Kommuneplan
2013, på baggrund af et dokumenteret behov for yderligere detailhandelsarealer med
hjemmel i Planlovens § 5m stk. 2, 2. pkt. Der henvises til Tillæg nr. 1 til
Kommuneplan 2013 for yderligere redegørelse.
I forbindelse med udarbejdelse af kommuneplantillægget har der været afholdt en
offentlig idehøring. På baggrund af høringen er der indkommet en del bemærkninger
og ideer. Flere af disse ideer og bemærkninger er indarbejdet i nærværende lokalplan.
Herunder er der fastsat bestemmelser om trafikdifferentiering samt bestemmelser om
støjvægge.
1.4
Lokalplanens forhold til eksisterende lokalplaner
Området er ikke omfattet af eksisterende lokalplaner.
1.5
Lokalplanens forhold til nationalparken
Området ligger inden for Nationalpark Vadehavet. Lokalplanen er ikke i strid med
målsætningerne for nationalparken, beskrevet i Nationalparken Vadehavet 2013.
1.6
Zonestatus
Lokalplanområdet ligger i byzone.
1.7
Lokalplanens forhold til kystnærhedszone
Lokalplanområdet ligger i den kystnære del af byzonen. Med nærværende lokalplan er
der mulighed for, at ny bebyggelse kan opføres i op til 8,5 m. Den eksisterende
arrestbygning er ca. 12 m høj. Området ligger i et udbygget bymiljø og vil ikke kunne
9
ses fra kysten.
1.8
Lokalplanens forhold til tinglyste deklarationer
Deklaration om tilslutningspligt til fjernvarme
- tinglyst d. 23.05.2011 - 1002619021
Deklarationen foreskriver, at der er tilslutningspligt til Nordby Fjernvarme A.m.b.a.
Der er ved vedtagelsen af nærværende lokalplan ikke tinglyst andre deklarationer.
1.9
Internationalt Naturbeskyttelsesområde
Lokalplanområdet ligger tæt på Internationalt Naturbeskyttelsesområde, som starter
vest for Postvejen. Lokalplanområdet ligger i et udbygget bymiljø og vurderes derfor
ikke at påvirke det Internationale Naturbeskyttelsesområde.
1.10 Lokalplanens forhold til anden planlægning
Vej- og stiforhold
Der er vejadgang til området fra Hovedgaden. Med lokalplanen vil der desuden kunne
etableres vejadgang fra Vestervejen.
1.11 Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Fanø Kommune har gennemført en screening af lokalplanens indhold. De mulige
negative konsekvenser af planens realisering knytter sig til en forøgelse af trafikken på
Hovedgaden og Vestervejen i forbindelse med kundetrafik. Vejene vurderes dog at
kunne afvikle den øgede trafik på fornuftig vis, da begge veje er nogle af Nordbys
større veje. Med screeningen er det også anført at den øgede trafik og vareindlevering
kan medføre støjgener for naboer. Støjen må ikke overskride Miljøstyrelsens
vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj. For at overholde støjgrænserne kan det
være nødvendigt at opstille støjvægge mod naboer, hvor grænseværdierne ellers ikke
kan opfyldes.
Det vurderes at lokalplanen ikke skal miljøvurderes efter Lov om miljøvurdering af
planer og programmer. Begrundelsen er, at lokalplanen ikke fastlægger rammer, der
er omfattet af lovens bilag 3 og 4, og fordi lokalplanen ikke indvirker væsentligt på
miljøet, herunder et internationalt naturbeskyttelsesområde.
10
1.12 Miljøforhold
Spilde- og regnvand
Ejendomme inden for lokalplanområdet skal overholde den til hver tid gældende
spildevandsplan.
Afledning af spildevand
Spildevand fra bebyggelse afledes via stikledning til eksisterende spildevandsledning i
Hovedgaden.
Afledning af regnvand fra tagarealer
Afledning af regnvand, kan ske til eksisterende regnvandssystem i Hovedgaden fra
tagarealer.
Afledning af regnvand fra parkeringspladser
Regnvand fra parkeringspladser skal nedsives via permeable belægninger. Den
permeable belægning udføres i græsarmeringssten. Steder hvor det ikke er muligt at
anvende permeable belægninger afvandes til eksisterende regnvandssystem. Der søges
tilvejebragt kreative løsninger til opmagasinering og anvendelse af regnvandet i
interessante og evt. kunderelaterede løsninger.
1.13 Teknisk forsyning
Lokalplanområdet vandforsynes fra offentligt vandværk.
Lokalplanområdet elforsynes via SE’s ledningsnet.
Lokalplanområdet ligger inden for Nordby Fjernvarmes forsyningsområde med
tilslutningspligt til fjernvarme. Dog er der ikke tilslutningspligt hvis bebyggelsen
opfylder klassifikationskravene for lavenergi bygninger jf. Bygningsreglementet.
Lokalplanområdet er omfattet af spildevandsplan 2007-2015 for Fanø Kommune.
Lokalplanområdet er omfattet af Regulativ for dagrenovation og genanvendelse for
Fanø Kommune.
Lokalplanområdet er forsynet med fællesantenne.
Før anlægsarbejder igangsættes, skal der hos respektive ledningsejere indhentes
oplysninger om placering af ledninger. Eksisterende ledninger skal respekteres, og må
ikke beskadiges.
1.14 Museumsloven
Efter museumsloven § 23 skal kulturministeren og de statslige og statsanerkendte
museer gennem samarbejdede med plan- og fredningsmyndigheder sørge for at
væsentlige bevaringsværdier sikres for eftertiden. I forbindelse med jordarbejdet, for
eksempel ved bygge- og anlægsarbejder, kan der dukke spor af fortidsminder op, som
ifølge Museumsloven kan forlanges undersøgt for bygherren regning. Med henblik på
at undgå forsinkelser af anlægsarbejde har bygherren mulighed for at få foretaget en
forundersøgelse, inden afsættelsesarbejdet igangsættes.
11
1.15 Jordforurening
Der er ikke registeret jordforurening i området. Ifølge Jordforureningslovens § 50a
anses al jord i byzone dog som udgangspunkt for at være lettere forurenet.
12
2.0 Bestemmelser
Fanø Kommune
Lokalplan nr. 110 - Brugsen i Nordby
I henhold til Lov om Planlægning (lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009
med senere ændringer) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i § 2 nævnte
område.
§ 1.
Lokalplanens formål
Lokalplanen har til formål:
at
fastlægge områdets anvendelse til centerformål,
at
sikre tilstrækkelige parkeringsarealer,
at
sikre at parkeringsarealerne får et grønt præg,
at
sikre at Miljøstyrelsens vejledning om ekstern støj overholdes,
at
sikre bebyggelsesregulerende bestemmelser.
13
§ 2.
Område og zonestatus
2.1
Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter matr. nr. 98
Rindby By, Nordby.
2.2
Området ligger i byzone.
§3
Områdets anvendelse
3.1
Området udlægges til centerformål med dagligvarebutik med tilhørende
faciliteter som slagter, bager, kiosk, blomster- og postbutik mv., samt
opholdsarealer og parkering.
§4
Udstykninger
4.1
Udstykning, arealoverførsel og sammenlægning
overensstemmelse med lokalplanens formål.
§5
Vej- og parkeringsforhold
5.1
Området vejbetjenes fra Vestervejen og Hovedgaden. Der må ikke ske
udkørsel med biler eller lastbiler til Hovedgaden
5.2
Veje, stier og parkeringsarealer på terræn skal etableres med belægning i
handicapvenligt materiale.
5.3
Der skal anlægges 1 p-plads pr. 25 m2 etageareal til butiksformål. Derudover
skal der etableres mindst 50 cykelparkeringspladser. P-pladser skal etableres
inden for lokalplanområdet.
må
foretages
i
Hver 20. parkeringsplads skal være en handicapplads.
5.4
Parkeringsarealer skal have et grønt præg med træer og bundvegetation
svarende til et areal på mindst hver 8. p-plads.
5.5
Vareindlevering må kun ske fra Vestervejen. Manøvrering i forbindelse med
vareindlevering skal foregå inden for lokalplanområdet.
5.6
Der skal etableres trafikdifferentiering med adskillelse af bløde og hårde
trafikanter, for såvel ind- og udkørsel samt på parkerings- og opholdsarealer.
§6
Ledningsanlæg m.v.
6.1
Jordvarme må etableres, hvis det sker ved nedpløjning, nedfræsning eller
underboring.
14
6.2
Alle områdets forsyningsledninger skal lægges som jordkabler.
§7
Bebyggelsens omfang og placering
7.1
Bebyggelsesprocenten fastsættes til 55.
7.2
Der må opføres en dagligvarebutik med et bruttoetageareal på max 2000 m2,
samt personalefaciliteter på max. 200 m2, varegård, halvtage og mindre
småbygninger.
7.3
Dagligvarebutikken skal opføres i en afstand af min. 5 m fra skel. Varegård,
halvtage og mindre småbygninger kan opføres nærmere skel efter gældende
regler i bygningsreglementet.
7.4
Bebyggelse må opføres i op til 1 etage med udnyttelig tagetage i en højde, der
ikke overstiger 8,5 m., med en facadehøjde på max 4 m med undtagelse af
gavltrekanter.
Såfremt et funktionskrav for lager, varegård og indgangsparti tilsiger en højere
facadehøjde end 4 m, kan facadehøjden ved lager og varegård tillades opført
med en maksimal facadehøjde på 6,5 m og indgangsparti kan tillades opført
med en maksimal facadehøjde på 5 m.
7.5
Mindre bygninger må opføres i en højde på max 4 m.
7.6
Bygningshøjder måles fra ét eller flere niveauplaner, der fastsættes af Fanø
Kommune.1
7.7
Terrænregulering må ikke overstige ± 0,25 m i forhold til eksisterende
naturligt terræn, eller i forhold til terræn, der er reguleret i forbindelse med
byggemodning eller lignende.
7.8
Den eksisterende bebyggelse må nedrives.
§8
Bebyggelsens udformning og ydre fremtræden
8.1
Ny bebyggelse skal fremstå som en helhed, bygget i ensartede materialer og
byggestil, tilpasset omliggende bebyggelser.
8.2
Ny bebyggelse skal udvendig opføres med facader i vandskuring eller blank
mur med røde blød- eller håndstrøgne sten.
8.3
Pudsede eller vandskurede facader skal fremstå i gul eller jordfarver excl.
hvid.
1
Princip for måling af højder skal ske jf. Bygningsreglementet BR 10, bilag 1 stk. B.1.1.4
15
8.4
Mindre bygninger, indgangspartier samt mindre facadepartier som
brystninger, karnapper og gavltrekanter mv. må udføres i andre materialer.
8.5
Facader over 15 m skal brydes. Det kan enten ske ved murstensspring i
facaden og/eller vinduer og/eller ved beplantning.
8.6
Tagbeklædning skal udføres med røde vinge tagsten, sort listetækket tagpap,
eller sort/grå skiffersten eller skifferlignende plader.
8.7
Tage på hovedbygningen skal udføres som symmetriske sadeltage med en
taghældning på 30-45º. I forbindelse med lager og varegård tillades dog fladt
tag.
8.8
Tag- og facadematerialer må ikke være blanke eller reflekterende og må højest
have et glanstal på 18 efter Dansk Standard (DS/EN ISO 2813).
Solenergianlæg og vinduer er ikke omfattet af denne bestemmelse.
8.9
Vinduer og døre skal udføres i træ, alu eller træ/alu.
8.10
Ventilationsåbninger, hætter, rør o. lign. skal placeres så diskret som muligt.
8.11
Solenergianlæg må ikke udføres i reflekterende materiale, der kan medføre
blændingsgener for naboer, genboer eller forbipasserende.
Solenergianlæg skal være en del af husets arkitektur og skal nedfældes i
tagfladen.
8.12
Skiltning på bebyggelse skal placeres plant på bygningens facade og må ikke
placeres på taget.
Skilte skal relatere sig til butikken, der har til huse i bebyggelsen.
Skiltning på bygninger må kun udføres med løse bogstaver. Lysskiltning må
ikke udformes som lyskasser, men skal udføres med korona-effekt, dvs. med
indirekte lys bag på bogstaverne eller med spots.
8.13
Inden for området må der ikke opstilles antenner eller paraboler, der er synlige
fra nabogrund eller offentlig vej.
§9
Ubebyggede arealer
9.1
Der skal sikres opholdsareal på mindst 5 % af etagearealet.
9.2
Altaner og terrasser kan tælle med som opholdsarealer.
9.3
Såfremt de til hver tid gældende støjgrænser ikke kan overholdes, skal der
16
etableres støjhegn.
9.4
Ved etablering af parkeringspladser helt op til skel, skal der etableres
støjvægge på 2-3 m mod naboer.
9.5
Støjhegn skal begrønnes og skal placeres på egen grund eller i skel efter
nærmere aftale med naboerne.
9.6
Belysningsarmaturer på ubebyggede arealer, herunder parkeringspladser, skal
have en ensartet udformning.
Belysningen skal udformes og retningsbestemmes, så denne ikke er til gene
for naboer.
9.7
Spildevand fra bebyggelse afledes
spildevandsledning i Hovedgaden.
via
stikledning
til
eksisterende
9.8
Afledning af regnvand fra tagarealer, kan ske til eksisterende regnvandssystem
i Hovedgaden.
9.9
Regnvand fra parkeringspladser skal nedsives via permeable belægninger. Den
permeable belægning udføres i græsarmeringssten. Steder hvor det ikke er
muligt at anvende permeable belægninger afvandes til eksisterende
regnvandssystem. Der søges tilvejebragt kreative løsninger til opmagasinering
og anvendelse af regnvandet i interessante og evt. kunderelaterede løsninger.
9.10
Skilte skal relatere sig til det erhverv eller den aktivitet, der er i
lokalplanområdet.
9.11
Lysskiltning må ikke udformes som lyskasser, men skal udføres med koronaeffekt, dvs. med indirekte lys bag på bogstaverne, eller med spots.
9.12
Udendørs oplagring må kun ske bag afskærmning omkring varegård og må
ikke fremstå synlig for omgivelserne. Undtaget er dog kundevogne
9.13
Tekniske installationer skal placeres, så de ikke er synligt fra nabogrunde og
offentlig vej.
9.14
Henstilling af campingvogne, uindregistrerede køretøjer, lystbåde og lignende
må ikke finde sted.
§ 10 Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse
10.1
Ny bebyggelse skal være tilsluttet kloak-, vand- og elnet, før den tages i brug.
10.2
Nybyggeri skal opføres efter de til hver tid gældende klassifikationskrav til
lavenergibygninger i Bygningsreglementet, dog min BR15 kravene.
17
10.3
Før ny bebyggelse tages i brug skal den i § 5 nævnte parkering være etableret.
10.4
Før ny bebyggelse tages i brug, skal de i § 9 nævnte opholdsarealer være
etableret.
10.5
Det er en betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse, at Miljøstyrelsens
vejledende støjgrænser er overholdt.
§ 11 Lokalplanens retsvirkninger
Lokalplanens retsvirkninger
Efter Fanø Byråds endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må
ejendomme, der er omfattet af planen ifølge Lov om Planlægning § 18, kun
udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens
bestemmelser.
Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommene kan fortsætte som hidtil.
Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg,
der er indeholdt i planen.
Fanø Byråd kan ifølge § 19 i Lov om Planlægning meddele dispensation til
mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under
forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der
søges skabt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan
kun gennemføres ved tilvejebringelse af ny lokalplan.
Når en eventuel dispensation berører omboendes interesser, skal disse
underrettes om den påtænkte dispensation og have mindst 14 dages frist til at
fremkomme med evt. bemærkninger herom, før dispensation gives.
Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med
lokalplanen, fortrænges af planen.
I henhold til § 47 i Lov om Planlægning kan der foretages ekspropriation af
private ejendomme eller rettigheder over ejendomme, når ekspropriationen vil
være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af lokalplanen.
Såfremt forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige
bebyggelsesregulerende bestemmelser i Byggeloven og Lov om Planlægning.
§ 12 Påtaleret
Påtaleberettiget ifølge nærværende lokalplan er Fanø Byråd.
18
§ 13 Vedtagelsespåtegning
Således endelig vedtaget af Fanø Byråd på møde den 16. juni 2014.
Erik Nørreby
Borgmester
Anette Simmelsgaard
Kst. kommunaldirektør
19
20
21