1. No category

Indhold
Bilag 1 - Læringsmål for historie i 5. klasse......................................................................................... 2
Bilag 2 - Interview med Mette Skovgaard, undervisningsansvarlig på Nationalmuseet ..................... 3
Bilag 3 - Transskribering af interview med pigerne i 5.a (første pigeinterview) ................................ 13
Bilag 4 - Transskribering af interview med drengegruppen (første drengeinterview) ....................... 22
Bilag 5 - Transskribering af interview med pigerne i 5.a (andet pigeinterview) ................................ 27
Bilag 6 - Transskribering af interview med drengene i 5.a (andet drengeinterview) ........................ 34
Bilag 7 - Graf over mest populære spil .............................................................................................. 41
Bilag 8 - Graf ...................................................................................................................................... 42
Bilag 9 - Missionforløb ....................................................................................................................... 43
Bilag 10 - Screenshot fra Monkey Island 2........................................................................................ 44
Bilag 11 - Concept art ........................................................................................................................ 45
Bilag 12 - Concept art ........................................................................................................................ 46
Bilag 13 - Spillets værkstøjslinje og andre features .......................................................................... 47
Bilag 14 - Niveauer (Levels) .............................................................................................................. 48
Bilag 15 - Landbrug & jagt mission: Hjortekød, mand ....................................................................... 49
1
Bilag 1 - Læringsmål for historie i 5. klasse
“Kompetenceområdet kronologi og sammenhæng omfatter fire færdigheds- og vidensområder:
Kronologi, brud og kontinuitet handler om, at eleverne kender betegnelser og kendetegn ved historiske
perioder.
Principper for overblik handler om, at eleverne opnår grundlag for at inddele historien kronologisk.
Det lokale, regionale og globale handler om, at eleverne opnår forståelse for omverdenens indflydelse på
danske forhold.
Historiekanon handler om, at der bygges videre på tidligere forløbs arbejde med historiekanon enten ved at
inddrage nye kanonpunkter eller ved at arbejde med kendte punkter ud fra andre vinkler.”
(Undervisningsministeriet: “Kronologi og sammenhæng”)
“Kompetenceområdet kildearbejde omfatter fire færdigheds- og vidensområder:
Historiske problemstillinger handler om, at eleverne kan formulere enkle historiske problemstillinger.
Kildeanalyse handler om, at eleverne kan anvende kildekritiske begreber i analyse af forskellige kilder
Faglige begreber handler om, at eleverne kan bruge faglige begreber til at gøre rede for indholdet af kilder.
Teksters formål og struktur handler om, at eleverne kan vælge og anvende læsestrategier i afkodning og
tolkning af forskellige kilder.”
(Undervisningsministeriet: “Kildearbejde”)
Kompetenceområdet historiebrug omfatter tre færdigheds- og vidensområder:
Historiske scenarier handler om, at eleverne opnår en forståelse for forløb i historien igennem praktiske
erfaringer med historiske scenarier og kan forholde sig til historiske scenariers egnethed.
Konstruktion og brug af historiske fortællinger handler om, at eleverne kan begynde at forholde sig til
samspillet mellem fortolkninger af fortiden og forståelser af nutiden.
Historisk bevidsthed handler om at styrke elevernes forståelse for, hvordan historie bruges som afsæt for
deres refleksion over deres samtid og handlemuligheder.
(Undervisningsministeriet: “Historiebrug”)
2
Bilag 2 - Interview med Mette Skovgaard, undervisningsansvarlig på
Nationalmuseet
Interviewer: Til at starte med vil vi gerne høre om din erfaringer med undervisning her? Eller har du det et
andet sted fra?
Mette: Jeg er undervisningsansvarlig her på Nationalmuseet og det er vi fem der er. Det er jo et stort
museum her, så vi har undervisningsansvarlige på forskellige områder. Jeg har ansvar for Danmarks nyere
tid og for det der hedder Klunkehjemmet, som er en interiørudstilling og for religionsområdet. Og jeg har
været her i huset i halvandet år og jeg har været færdiguddannet i fem år. Og har været i det der hedder
Skoletjenesten hele tiden på forskellige lokationer. Bland andet har jeg arbejdet med noget der hedder
Københavns Befæstning, hvor jeg har arbejdet rigtigt meget med spil. Hvor jeg har været med til at udvikle
noget ting der. Så hvad jeg har i forhold til erfaring inden for undervisning, så har jeg erfaring inden for
museumsundervisning, og det her med det alternative læringsrum, eller det .. hvad kan man sige. Det er en
anden type læringsrum end det der er ude i folkeskolen.
Interviewer: Ja okay. Har du haft kontakter med nogle børn eller elever når det er undervisning eller er
det…?
Mette: Her i huset der har vi undervisere og det har man på de fleste museer. Der har man studerende,
ligesom jer, der kan blive ansat på museet og står for at varetage selv den daglige undervisning, og det er så
mig der udvikler den. Og den måde vi laver undervisning på museer det er, at vi starter med at kigge på
skolernes lærerplaner, det er det der hedder fællesmål, det kan I finde inde på uvn.dk, det kender I måske
allerede?
Interviewer: Ja der har vi allerede været.
Mette: Ja og så på baggrund af de trinmål eller krav der er for de forskellige fag, der spiller vi så op og siger
hvis man går i fjerde klasse og har dansk, hvad har man så af ting man så skal lære, og så kobler vi det så an
til hvordan vi kan få det i spil i et musuemsrum.
Interviewer: Okay er det så kun inden for folkeskolen eller er det også..?
Mette: Det er faktisk… Vi siger faktisk dagtilbud inden for grundskolen og ungdomsuddannelser. Så det er
for der kommer helt små børnehavebørn inden og finde ud af hvad kan et museum, og hvad kan man bruge
det til? Så omhandler det er om drager og gamle dage og alle mulige forskellige ting. Så der er selvfølgelig
rigtig mange ting, som meget grundskole og helt klart vores største gruppe er grundskolen og mellemtrinet.
Og så er vi ungdomsuddannelse dvs. Gymnasiet, HF, læreruddannelser, universitetsstuderende også.
3
Interviewer: Ja altså vores primære målgruppe det er femteklasser og omkring bronzealderen. Har du så
nogen generelle erfaring om læringspil? Du snakkede noget om at du har med til udvikle en masse spil?
Mette: Ja, jeg har ikke udviklet de spil der er her. Jeg kunne se i har været inde og kigge lidt på de der ligger
på hjemmesiden (Nationalmusset red.). I forhold til museumsregi, der har jeg erfaring med både med
rollespil, eller hvad kan man sige læringspil, hvor man ligesom kan gå i roller. Og også digitale spil, hvor man
ligesom laver sådan et digitalt narrativ, hvor man så skal rundt på noget skattejagt, og man bliver ligesom
ført frem via en iPad eller en … så ja det har jeg erfaring med begge dele. Og de erfaringer jeg har det er at
et spil er et medie, ligesom et opgaveark eller en bog eller en underviser, og det kan noget det kan
understøtte nogle læringspointer, men det skal også varieres i høj grad af en underviser, hvis det ikke bare
skal… I har sikkert også noget med hvornår er noget en oplevelse, altså hvornår er det noget en
læringssituation, med nogle læringsmål, og hvis det er bare noget man skal have de her læringsmål i spil, så
er det nødvendigt at der en underviser på, som ligesom kan rammesætte det. Og mere bruge den her iPad
eller hvad det kan være som et værktøj eller som et skridt på vejen til at nå hen…
Interviewer: Altså som et supplement til undervisningsmaterialet?
Mette: Yes! I stedet for at sige, jamen jeg skal lige undervise dem her fra og så giver vi dem en iPad.
Interviewer: Det er også vores plan, at vores spil skal være som et supplement til undervisningen. Altså det
skal ikke komme ind og overtage, men som et supplement til at kunne lære børnene igennem et spilmedie.
Men nu har du ikke rigtig sådan lavet.. Altså ikke rigtig interageret med børnene rigtig vel? Du er mere …
Mette: Jo vi underviser også.
Interviewer: Oh Okay
Mette: Altså når vi udvikler sådan noget nyt, så underviser vi. Alt udvikling det er i samarbejde med
skolerne, så vi sidder ikke sådan ved et skrivebord og finder på noget, og så siger værsgo. Så der underviser
vi alle sammen, når vi tester det af. Men som man kan sige den daglige drift, er det studenter der
varetager. Jo så der er rigtig meget undervisning med børn.
Interviewer: Hvordan finder du at de børn, hvordan de modtager de her spil? Altså i forhold til læringspil?
Mette: De synes, det er sjovt, og der er klar motivation. Altså når man snakker læringsteori, så motivation
er selvfølgelig en faktor i forhold til at være modtagelig over for læringen. Omvendt så er vores erfaring
også, at det kan… hvad kan man sige, smage lidt af noget leg, og det er sindssygt vigtigt at rammesat det…
Interviewer: Nu sagde du motivation, og der er ligesom også en af vores nøgleord, i forhold til det her med
motivation og engagement.
Mette: Ja hvis jeg lige skulle rundet det af, som jeg var i gang med at sige det er, at motivation er én faktor i
afsæt for god læring, men der er også mange andre faktorer. Og det som vi oplevede som udfordringen, det
er de kan lidt tænke at hey nå det er et spil, nu skal vi ud og spille. Og det her med at få det rammesat
4
spillet, at få det startet op. Så man som underviser får sagt, det vi skal nu er at vi skal i gang med det her og
der er de her læringsmål, der arbejder vi meget tæt op af den nye folkeskolereformer, hvor man er gået fra
undervisning til læring, og hvor det handler jo om at få det her læringsmål undervist i spil, så dvs. At man
starter alt undervisning med at sige, altså der her siger man til eleverne, ligesom så siger man læringsmålet
for de næste 45 minutter er, at vi skal arbejde med det her og når I er færdige så skal I kunne det her. Det
er når man går fra det, det her med at gå fra viden til kompetence. Og så lad os sige, så er der en aktivitet,
det kunne fx være at spille et spil, det kan være at regne matematik opgaver, det er situationen at man skal
spille et spil, og så slutter man af med er noget opsamling, noget opsamling på hvad er det de har lært. Og
hvis man ikke gør det, så bliver det rigtigt sjovt og hvad er så outputtet?
Interviewer: Ja så for de ingen viden kan man sige.
Mette: De får i værtifald… Altså det kan være svært for dem at sådan få det enlige, få det koblet til at det
her er læringssituation.
Interviewer: Så det er meget godt at få det reflekteret bagefter ik? Hvad kan vi bruge, det vi lige har siddet
og spillet til?
Mette: Ja
Interviewer: Vi skal også lige høre mht. motivation, jeg ved måske ikke lige om du er den rette at spørge,
det er måske mere et lærerspørgsmål, men mht. … Har du oplevet at der har manglet motivation for
eleverne, når det kommer til historie eller andre fag, mht. at lære dét og læse dét osv.?
Mette: Jeg tænker helt generelt, der er læringen jo motivation for læren jo rigtig mange ting. Og det
handler om at jeg som lærer, om så jeg er museumunderviser eller folkeskolelærer så skal finde ud af, hvad
gør at du (peger på Rasmus red.) lærer bedst. Og det kan være noget andet hvordan du (peger på Frederik
red.) lærer bedst. Og det er sådan noget med at læringsstile, som I sikkert kender til. Altså hvilke
præferencer har man, afsæt i livsverden, jamen hvordan får jeg koblet indtil noget der er interessant for
dig. Og her på Nationalmusset der har vi lavet sådan noget, et undervisningsdogme ark som I gerne må få
med.
Interviewer: Jo tak.
Mette: Hvor vi netop kigger på… Altså hvor vi netop siger at det er en hensigt, men at vi arbejder efter i alle
vores undervisningsforløb, at knytte an til at der er det her (undervisningsark red.), der er variationer, så
det ikke kun er en type aktivitet hele vejen igennem et undervisningsforløb. Der er hensyn til forskellig
læringsstile, der er aktiviteter, der er undervisningsdifferencering, altså de her ting er og det tænker jeg,
den måde der kan folkeskolen og et museumsundervisningsrum minde om hinanden. Det handler om, at
man skal de her forskellige ting i spil. Nogle gange så kan vi sige, at vi har en fordel ved at være et museum,
fordi det er at komme ud af huset, og det er en dejlig dag. Og der rigtig mange af vores mellemtrinselever,
5
der synes det er vildt skægt at komme på museum. De glæder sig til helt vildt meget til når de kommer.
Omvendt kan man så også sige, det kan være lige så meget en benspænd for nogle elever, at de skal på
museum, hvis de har haft nogen dårlige museumsoplevelser inden. Så det er både for og imod, men helt
grundlæggende, hvis man ikke er så læringsparat, så tænker jeg handler det om at man ikke bliver mødt i
de behov man har.
Interviewer: Jeg tænker vi går ned til vores selve spil nu.
Mette: Ja altså hvad siger I til… der var også den der generelle manglende viden omkring Danmarks
tidsaldre (et af de spørgsmål vi har sendt til hende red.). Der tænker jeg, at manglende viden det er sådan
subjektivt format. Der tænker jeg idet der skal I jo bare ind og kigge på de trinmål der er, eller på de
fællesmål der er på undervisningsministeriet. Hvad er der for nogle krav og hvad ved de … altså hvad ved
de, hvad kan de…
Interviewer: Vi har været inde og kigge på en af de kompetencer man skal kunne er, at man skulle kunne se
en kronologisk rækkefølge over de forskellige tidsaldre.
Mette: Ja de skal kunne det der hedder relativ kronologi. Det her med at de skulle kunne, et er at der er nu
og så er der i gamle dage. Der boede H.C. Andersen og deres mormor osv. Men når de kommer på
mellemtrinnet, så skal de kunne begynde at forstå hvad verden relativt og kronologien relativt. Der er er
rigtig mange, der jo arbejder med sådan noget stamtræer hjemme i klassen. Det er ret udbredt og der er
vores indtryk, at det kan de godt, og de kan godt forstå det relative med de store spænd. Altså at mormor
kommer før Christian den fjerde, men grundlæggende… altså det er abstrakte i at arbejde med
bronzealderen, eller altså det er jo helt random hvornår det er. Men for vores vedkommende er det ikke
nødvendigt at de kan årstal eller sådan noget på den måde. Men de kan ligesom mere gå ind og forstå hele
den her… nu er det ikke mig der sidder med jernalderen eller oldtiden, men i forhold til jeg har Danmarks
nyere tid som går helt tilbage til 1660, men det her med at forstå fortiden på fortidens præmisser, og ikke
bare siger ej hvor var de mærkelige henne i fortiden. Den type sådan historiebevidsthed…
Interviewer: Det var også det vi oplevede lidt, da vi var nede og interviewe vores femte klasse, som vi har
som målgruppe. Det var det også sådan ja… deres generelle forståelse for hvad var hvad i lige præcis. Altså
hvad var forskellen på jernalderen og bronzealderen og sådan… nogen nævnte endda guldalderen…
Mette: Ja det er heller ikke mit indtryk af det er det der er relevant. Det er ikke den type læringsmål man
har, men læringsmålene er at kunne den her historiebevidsthed, at kunne forstå sig selv som et
historiskskabende og kunne forstå fortiden på fortidens præmisser.
Interviewer: Yes. Vi vil enlig gerne lige forklare vores spil.
Mette: Ja
6
Interviewer: Vi vil prøve at gøre det så mest præcist og så kort som muligt, og så måske høre dit syn på det.
Og høre måske om du synes, om det er noget man kunne arbejde videre med. Grundlæggende er det at
vores spil går ud på… Det er en del af en spilserie, hvor vi så har slået os ned i bronzealderen, og prøver at
lave et spil hvor man først viser den første halvdel af… altså den ældre bronzealder og så den anden del er
den tidligere bronzealder, som lægger op til skiftede til den ældre jernalder. Hvor det er skal fungere som
en overgang, hvor du så tager bronzealderen og så det nye spil, hvor du så kommer over i jernalderen osv.
Op igennem historien. Vores spil generelt går ud på, at du bare har en fri verden, hvor du kan vælge mellem
at være en mand eller kvinde. Hvor du så har nogle historiske rammer, men du skal selv leve dig ind på den
tidsalders præmisser. Hvor du har nogle ressourcer osv. Og så skal du så finde ud af hvad du kan bruge
disse ressourcer til. Ja så det er en fri verden, hvor du selv kan skabe noget, men der er selvfølgelig nogle
historiske rammer vi sætter, for det kan klassificeres som et læringsspil.
Mette: Må jeg spørge om noget i den sammenhæng? Hvad er læringsmålene for jeres spil? Hvad skal
eleverne kunne når de har spillet det her spil?
Interviewer: De skal kunne de generelle store hændelser i bronzealderen. Det er jo selvfølgelig mange,
mange hunderede års ….
Mette: Ja det er selvfølgelig sådan noget I kunne blive helt skarpe på.
Interviewer: Dertil har vi lavet nogle missioner, som vi også har prøvet at udvikle … såsom at der er noget
handle, der foregik mellem Centraleuropa og Sydskandinavien osv. Prøver at få det frem, og prøver at få
noget omkring offerskikke, udsmykning af genstande… Altså prøver at få de bronzegenstande i spil. Altså
hvad var det man brugte dem til? Dem har vi så prøvet at skabe ud fra nogle missioner, som man skal
gennemgå i spillet.
Mette: Så læringsmålet det er at de forstår noget omkring handlens betydning, og offerskikkene?
Interviewer: Ja og så noget med landbruget. Det er nogle af de eksempler vi er kommet frem til. Med
hensyn til det der med hvad de skal kunne finde ud af, hvad de kan bruge de her ressourcer til, der har vi
tænkt os at bruge den her model (kombination af historiebog og spil model red.). Hvor det er faktisk inde i
selve spillet, hvor man så finde en genstand, det kunne fx være noget bronze, så er der et lille ikon der
henviser til et sidetal. Hvor du så har en fysisk historiebog, der kommer med spillet, hvor du så kan slå op.
Det er ikke en faktaliste, men der står at i bronzealderen brugte man ofte bronzen til bla bla bla osv. Der
har vi så tænkt os at gøre gentagne gange med forskellige objekter. Så på den måde kan elever sidde to og
to, hvor den ene så kan sidde og finde noget nyt i spillet, så kan den anden læse op og formidle den viden
videre til anden. Så på den måde de både for læring fra historiebøgerne, men de skal så også interagere det
sammen med spillet.
Mette: Og den viden den skal de… Hvad skal de bruge den til?
7
Interviewer: Det skal de så regne ud til, hvad de så kan bruge de her genstande, ressourcer og objekter de
finder i selve spillet til. Altså det er en måde at komme videre spillet. Det skal ikke være en faktaliste, men
ligesom en historiebog hvor der står, okay det var så det her man bruge det til. Man får bare sådan en
henvisning til hvor der står noget om det i bogen. De skal selv læse sig frem til hvad de præcist brugte, de
her ting til.
Mette: Ja okay
Interviewer: Som sagt de skal sidde to og to, og så bytte engang imellem. Det kan selvfølgelig godt være
kedeligt engang imellem kun at sidde med bogen. Det er fordi vi gerne vil prioritere det her teamwork, fordi
der noget som vi har fundet ud af det betyder meget for dem (børnene red.).
Mette: Så der er kun én elev der sidder med selve spillet?
Interviewer: Ja der er en der styrer… Altså to og to i klassen, så en styrer computermusen og en sidder med
bogen, og så skiftes de i løbet af spillet. Så har vi tænkt os, at spille skal være over to undervisningstimer. Så
det ikke kommer til at fylde for meget af selve undervisningstiden igennem hele året, men at man hurtigt
kan komme videre og så kan man gå videre til næste alder fx. Hvis man skal arbejde videre med dét, så
læreren også bestemmer lidt selv på den måde.
Mette: Ja
Interviewer: Så har vi bare nogle ting til spillet, som jeg ikke synes vi skal gå for meget i deltaljer med, men
sådan noget som customization… Det betød især meget for pigerne. De spiller meget Sims fx, de kan godt
lide at sidde og skabe ting. Det elementer ville vi også gerne have med i spillet, for at fange dem. Det er
også for at skabe deres… Altså få eleverne til at se det igennem deres præmisser dengang. Vi har læst noget
der hedder historisk empati, hvor man sætter sig ind i historiens sted, og så ser det med deres øjne. Det er
sådan noget vi fokuserer på. En ting vi er lidt i tvivl om, og vi siger ikke du skal finde på det, men du kan da
godt høre vores idé i forhold til missionsforløbet (overrækker de to kønsmission-modeller red.). Den
øverste model her starter du med at vælge en mand eller kvinde. Hvis du vælger at være det mandlige køn,
så har du en række missioner indtil du kommer til fx tredje mission, hvor du skal interageres med det andet
køn. Så du også ser det både fra det mandlige perspektiv dengang, men også det kvindelige. Så idéen med
den her model er, at du så overtager og bliver den kvindelige karakter og så laver du nogle ting, som hun
gjorde dengang og så skifter tilbage igen senere hen i en mission. Den anden model er så hvor du er det ene
køn, hvor du så går ind og interagerer med det andet køn ved en mission, men ikke overtager det andet
kønskarakter, og så går du ud igen og laver nogle andre ting. For eksempel hvis du har været på jagt, så
overrækker du kødet til kvinden, som du så ser hun lave og tilberede det. Fordi vi vil gerne have … Vi var lidt
bange for hvis man valgt en mand, så så man kun de ting manden eller mændene lavede dengang, og det
8
ville vi gerne undgå. Vi ville gerne give så et bredt perspektiv som muligt. Lige nu har vi de to muligheder på
tegnebrættet. Vil gerne høre om du har nogle?...
Mette: Ja. Min erfaring er helt grundlæggende er med sådan nogle spil, der er det sindssygt vigtigt at der er
et meget stærkt narrativ, som bærer spillet. For det er det eleverne identificerer sig med lidt alla sådan
noget Barada (computerspil red.) osv. Så de her forskellige missioner og informationer og interaktioner osv.
Kan man måske justere rimeligt frit, hvis man har det her stærke narrativ. Narrativet skal være det her med,
at man føler går ind i et univers og der er en klar mission. Hvad er det vi skal, hvad er målet med det er spil?
Og en del af narrativet er også, hvad er min rolle i det her spil. Så der vil jeg klart sige det er man er en aktør
i spillet. Det er der en…. Smart med spil er, det er jo noget man bestemmer hvem man er, og hvad man ville
være eller læreren kan sige nu er alle drengene, de er kvinder og alle pigerne de er mænd i spillet eller
gruppe A er det ene. Altså det er noget vi arbejder rigtigt meget med, fordi ellers… altså for meget kort tid
siden og hele vejen tilbage til i historien, der er rigtig mange af opgaverne, der foregår i tilværelsen for
kvinder rigtig kedelige. Så alle de sjove opgaver, det er sådan noget med at være på jagt er mændene. Men
de er jo lige vigtige opgaver i samfundet, og det her med at det er kun er drengene skal på jagt, og så
pigerne der skal sidde og finde bær. Men man kan sagtens sige, at nu bytter vi lige, eller nu er det halvdelen
af klassen der er det ene og den anden halvdel er det andet, og så arbejder vi med den type opgaver og
snakker sammen omkring hvordan det var, henholdsvis forskellige personer i det her samfund. Så i forhold
til at sige, at det stærke narrativ, og jeg tror det er vigtigt at det her ville være forvirrende (peger på den
første model red.) for dem. Og derudover er det jo læreren eller underviserens ansvar, at sørge for at alle
får de perspektiver i spillet.
Interviewer: Vi snakkede også om, at hvis vi tog den her oppe (første model red.), så mister de … Altså vi
håber lidt på de kan knytte sig til den karakter, og det kan man måske godt miste, hvis man lige pludselig
bliver en anden person mod deres vilje. Og ja som du selv siger, de var begge lige vigtige kvinderne og
mændene.
Mette: Ja præcis. De havde jo forskellige opgaver.
Interviewer: Ja de havde forskellige opgaver, og det er det vil gerne ville vise. Men det tager vi i hvert fald
til underretning og tak for inputtet.
Mette: Det var så lidt.
Interviewer: Ja…
Mette: Altså vil i have noget generelt feedback på det i har fortalt mig?
Interviewer: Meget gerne
Mette: Jeg tænker hvis I har…. Hvis I har 2x 45 minutter, det lyder rigtigt fornuftigt. Og det handler
grundlæggende om, at det her ville være en aktivitet som læreren vælger ind i et større forløb. Der er
9
rigtige mange ting at vælge i mellem og realistisk at sige, det at bruge 2x 45 minutter det er klart, sådan det
meste man kan sige, at hvad man kan bruge. Fordi de skal tusinde ting og hele det her, så det synes jeg
lyder rigtigt fornuftigt. Der er mange som vi snakker med, som har foreslået lange forelæsningsforløb, og
vores erfaring er at det ikke bliver brugt, fordi lærerne har brug for at flette det her sammen. Så det er det
ene, så nu når vi har et benspænd der hedder 2x 45 minutter, og vi lige har snakket om det her med, hvis vi
har 2x 45 minutter der starter her (hun tegner en tidslinjer over 2 undervisningstimer red.) har vi 45
minutter og så 45 minutter her igen her, og hvis et spil ikke bare skal være underholdende men også
lærerigt, så skal der i værtifald være ti minutters rammesætning, og ti minutters opsamling. Måske femten
hvis de først skal komme ind i klassen. Så i princippet er der ca. 30 minutter i hver lektion, så er der 60
minutter i alt til spillet. Og lige nu kan jeg se syv missioner. Er det noget med at i fortæller noget omkring, at
I har nogle områder der hedder handel, offerskikke, landbrug, udsmykning osv. Vælger man en bane? En af
de 4-5 baner eller skal man igennem det hele?
Interviewer: Altså den umiddelbare tanke er, at man skal igennem det hele. Men altså det skal jo heller
ikke tage for lang tid, at gennemføre de her ting selvfølgelig.
Mette: Man siger grundlæggende for at undervisningsforløb på 45 minutter, der kan man rumme 1-2
pointer. Og jeg tænker at, I med fordel kan sige at I har et spil der handler om handel. Altså vælge … Også
så I ikke får hug til eksamen for… Altså I vil meget, og min …. Hvis i nu var konsulenter der skulle udvikle et
spil for Nationalmusset, så ville jeg sige kan en eller to af dem her. Og så hellere gå i dybden med dem, fordi
hvis der derudover er en…. Der skal være en vekselvirkning mellem aktivitet og så den her baggrundsviden,
der også skal i spil på en eller anden måde. Og de skal kunne slå op og i femte klasse, er der det der hedder
faglig læsning, altså hvordan man finder rundt i en bog og får den viden, og ligesom et at læse højt, men
også forstå den og kan bruge den … Hvis i kender det her med Blooms taksonomi, altså de har
læringstaksomonier, de putter et rimeligt højt abstraktionsniveau, de skal ind og bruge viden og i
virkeligheden fortælle det videre til den anden. Der tænker jeg, at i sætter nogle ret store benspænd for jer
selv og for jeres elever, hvis I vil så mange ting. Så måske hellere gå i dybden med en eller to af områderne,
og så sige så udvikler en version to, så kan man spille den næste time eller næste lektion.
Interviewer: Ja. Nu nævnte du selv din model her, kunne man evt. forstille sig, at man tog en til to, i de
første 30 minutter her …. Og det kan godt være der går nogle dage før de har anden time, kan jeg gå ud fra,
så de får 4 pointer her og 4 pointer der.
Mette: Jeg tror, altså jeg ville sige én pointe til hver.
Interviewer: En af hver okay. Det ville vi overveje.
Mette: I forhold til hvad de skal nå…. Især hvis timen ikke er, eller hvis det ikke er en dobbelt time, så skal
der også være noget afslutning på hver. Der er så kort tid til det, og de skal ned i computerrummet, de skal
10
tænde det op og sådan noget. Alle de ting er jo klart udfordringen ved at bruge et digitalt medie i forhold
til….
Interviewer: Hvis det bare er en bog.
Mette: Ja lige præcis, men jeg synes I har en fin ide med jeres medie og med jeres tanker. Men der er rigtig
mange ting omkring det, som æder tiden og hvis læringsmålene skal stå klarere frem. Så tænker jeg også i
forhold til den måde I definerer et læringsmål, det kunne I måske læse mere op på, fordi et læringsmål som
det er defineret i forbindelse med den nye reform, det er ikke at have viden om noget, men det er kunne
noget. Og det som jeres spil kan, det er måske at eleverne kan få prøvet noget af, som de har læst om eller
som de har hørt om. Det her med at få at vide, sådan her var det i bronzealderen i forhold til selv at skulle
ud og samle bær, og finde ud af at der er ét giftigt bær i mellem, hvad for et vælger jeg nu? Altså det her
med at få det …. Man lærer bedst når man gør ting. Det tænker jeg, det klart styrken og det der ville være
for mig, at se læringsmålet med jeres spil, det var at de kunne få erfaringer med de her informationer, de
bliver præsenteret for omkring den her tidsalder.
Interviewer: Ja så det ikke er kun teoretisk men også praktisk.
Mette: Ja altså der er forskel på viden og så handling eller viden og færdigheder. Man taler meget om de
her videns færdighedspar i den nye folkeskolereform, og den viden er kan de få andre steder fra. Vores
erfaring med det digitale spil vi lavede, det var …. Der var det ikke en fysisk bog, men der poppede der
ligesom små infobokse i spillet, og de kunne læse en til to linjer maks. Fordi de er i gang med noget andet
og hvor meget viden kan man så give dem, altså skal man overhovedet det med, eller skal det mere være at
man har fået noget viden i forvejen, og så skal man ind og arbejde med at bringe det i spil, at det bliver for
forvirrende for dem. Men hvis I sagde, at de måske havde haft noget baggrundsviden og så den her lektion
den handlede om at færdigheden med… altså at sætte viden i spil så ville I også frigive mere tid til det.
Interviewer: Ja okay. Jeg kan godt se pointen det med, at det med tidspresset.
Mette: Ja for hele jeres ide er god, men den kan lynhurtig blive kvalt…
Interviewer: Blive for meget
Mette: Ja. I vil for meget og hellere sige, at så er det et lille spil om handel som et eksempel på hvad der
sker af ændringer i overgangen for de to aldre. Eller i laver fire versioner og så er der fire grupper i klassen,
og så hver gruppe så er der én der har om handel, og én der har om offerskikkelse, og så bagefter laver de
nogen co-oprative løsningsstrukturer og videndeler. Det kunne også være en ide. Men altså ikke at I ville for
meget her, fordi så ….
Interviewer: Man kunne også sige, på den måde du nævnte lige nu, at give læreren mulighed for at de
skulle nå begge ting og så skal de fremlægge hvad de har lært.
11
Mette: Ja præcis! Den her opsamling, altså for at sige der er læring…. Altså læreren rammesætter heroppe
(peger på hendes tegning red.), og så kan det være hernede… Altså man lærer også rigtig meget af at
reflektere og taksonomisk så skal man lære andre det, det man har lært. Så er det det man slutter af med,
og så gruppe A … Så har i også mere fordybelse til den her reel time
Interviewer: Ja det lyder som en gode idé, at gruppe A tager handel og gruppe B tager offerskikkelse, og så
opsummerer man.
Mette: Ja og så det der med at man… I bliver skarpere på at vise styrken med jeres spil, det er færdigheden
med at prøve hvordan det var henne i bronzealderen. Fordi det andet kan de læse henne i en bog.
Interviewer: Det lyder rigtigt godt vil jeg sige. Jeg tror ikke vi har rigtigt har mere, og så har vi fået noget
mere at arbejde videre med.
Mette: Spændende. Det lyder rigtigt spændende og jeg synes klart I har en god ide, netop også fordi I virker
bevidste om, at det her er et ud af mange aktiviteter man kan lave. De kunne også komme herind på
Nationalmuseet og få nogle dragter på osv. Det her er en aktivitet, men så at I bliver virkelige skarpe på
hvad er det, den her aktivitet skal og den ikke skal for meget. Eller at det …. At man kan komme i dybden.
Interviewer: Det er også det vi har læst med i teorier osv. At man lærer meget igennem computerspil. Så
det er også et oplagt valg at man vælge sådan et medie. I stedet for hvor man skal ud og besøge noget.
Jamen vi siger mange tak.
Mette: Det var så lidt.
12
Bilag 3 - Transskribering af interview med pigerne i 5.a (første
pigeinterview)
I følgende transskribering vil der være fokus på pigernes holdninger til computerspil og deres
historieundervisning, derfor har vi valgt ikke at transskribere de dele af interviewet, hvor samtalen bevæger
sig væk fra emnerne. Det skyldes, at den åbne samtale skal skabe en behagelig og tryg stemning, hvor der
ikke findes rigtige og forkerte svar. Seks af pigerne fra 5.a mødte op til interviewet, og de spiller alle
computerspil og som startspørgsmål, bliver der spurgt, hvilke computerspil, de spiller.
Mia: Sims.
Lisa: Det er meget forskelligt.
Trine: Nok også mest Sims.
Stine: Sniper 3D.
Ida: Også nogle gange Minecraft.
(Frasortering - utydeligt)
(Frasortering - taler om sin iPad)
Sofie: Så spiller jeg Farmville... Og ja en helt masse små spil.
Interviewer: Hvad synes i er godt ved de spil i spiller?
Mia: Sims det synes jeg er godt, fordi det er sådan meget med at tage over for ens liv.
Stine: Jeg synes, Sniper 3D er virkelig godt, fordi vi får lov til at dræbe nogle soldater.
(Frasortering - taler om mobil)
Interviewer: Hvad med det med Minecraft, hvad synes i er godt ved det?
Ida: Man kan virkelig bruge sin fantasi.
(Alle siger medgivende ja)
Interviewer: At man kan skabe noget derinde, eller?
Sofie: Ja, men kan skabe noget, hvor man tænker uuh, det her er mit drømmehus. Så kan man bare gå ind
og bygge det.
(Utydeligt - taler i munden på hinanden)
Lisa: Rigtig mange af de spil, jeg spiller, kan jeg også godt lide at spille, fordi jeg kan bruge
timevis på at spille med mine veninder.
Stine: Jeg bruger hele dagen på at spille.
Interviewer: Er det alle jeres veninder, der spiller computerspil?
13
Trine: Der nogen, der ikke gør, tror jeg.
Lisa: Der er mange af mine veninder, der spiller.
(Frasorteret - snakker om ødelagte mobiler)
Interviewer: Hvad kan få jer til at spille et spil?
Trine: Når andre taler om det.
(Utydeligt - taler i munden på hinanden)
Lisa: Meget tit, når man er hjemme hos veninder, så er det sådan, ej det her spil skal du
lige prøve, og så begynder man også selv at spille.
Interviewer: Sidder i så sammen og spiller det eller så i hver for sig?
Ida: Ej, sammen.
Mia: Sammen.
Lisa: Ej, det kommer lidt an på...
Interviewer: så i sidder måske to og to ved computeren?
Mia: Ja, og skiftes til at styre musen.
Stine: Jeg spiller kun, bare fordi jeg får lov til at dræbe nogen folk.
Interviewer: Så du sidder selv? Er det noget online eller spiller du selv?
Stine: Selv.
Interviewer: Okay, så det er single player?
Stine: Ja.
Interviewer: Men i har ikke noget imod at spille single player-spil to ad gangen? Sims for
eksempel?
Mia: Nej, jeg har gjort det mange gange med andre.
(Frasorteret - mumler)
Interviewer: Så gætter jeg på, at i sidder og diskuterer, nej skal vi bygge det her i Sims eller
skal vi bygge der her i Minecraft?
Mia: Ja!
Lisa: Hvordan det skal se ud, ja.
Interviewer: Jer der godt kunne lide Sims, hvad synes i er godt ved det? Jeg synes, det er så livagtigt.
Lisa: Altså jeg synes også, at det er meget livagtigt, og jeg har sådan bygget mig og det ligner rigtig meget
mig. Og så kan man udvikle en familie og få arbejde, det er lidt som om, det er virkeligt.
Trine: Man kan også starte sådan helt fra lille af og så bare se dem vokse op.
Interviewer: Så det at leve sig ind i spillet, der også er fedt?
Lisa: Mh.
14
Trine: Ja.
Interviewer: Men det med at de vokser op, at man sådan ligesom følger en udvikling, det er også fedt?
Ida: Altså jeg fik en mand her forleden, han døde af alderdom til sidst.
Interviewer: Men du fulgte ham hele vejen?
Ida: Ja, og det gjorde hun også. Det gjorde jeg også.
Lisa: Jeg lavede også mig, og jeg døde også af alderdom.
(Frasortering - alle griner)
Mia: Og det der med, at man ligesom kan skabe sit eget.. Sin egen verden.
Trine: Ja, og huse... (utydeligt) og indrette dem.
(Frasortering - snakker om dekoration på væggen i klassen)
Interviewer: Når i vælger et nyt spil, hvad kigger i så efter? Eksempelvis om det er single player eller.. bygge
noget?
Sofie: Altså jeg kan godt lide sådan at bygge noget og skabe ting, som jeg selv gerne vil og jeg har set mange
af spillene hos andre, som jeg så syntes var meget spændende og så ville jeg selv have det.
Interviewer: Hvad så med hvordan ens karakter ser ud med tøj og sko og sådan noget er det noget, der
interesserer jer?
Trine: Mh.
Mia: Mh.
Sofie: Ja.
Interviewer: Hvad så med sådan noget med dyr i spil er det ikke fedt, eller?
Interviewer: Der var da en, der kunne lide Farmville herovre, ikke?
Sofie: Jo, men det er sådan et gård-spil.
Mia: Jeg kan rigtig godt lide spil, der indeholder dyr, men jeg kan også rigtig godt lide dyr.
Stine: Hvad med... (Utydeligt).
Sofie: Jamen, der bliver dyrene jo kørt ned?
Stine: Ja! Det er derfor jeg godt kan lide det!
(Frasorteret - alle griner)
Interviewer: Hvad synes i om historietimerne?
Mia: Kedeligt.
Lisa: Kedeligt.
Trine: Kedeligt.
Stine: Kedeligt.
Ida: Kedeligt.
15
Sofie: Kedeligt.
Stine: Kedeligt.
Lisa: Nogle gange sjovt.
Interviewer: Nogle gange sjovt?
Trine: Ja, nogle gange sjovt.
Mia: Ja, nogle gange.
Ida: Okay, nogle gange.
Interviewer: Hvad er der kedeligt ved det?
Trine: Altså vi har en meget kedelig historiebog. Der er meget sådan, den er ikke særlig spændende.
(Frasortering - taler om titel)
Mia: Men jeg synes, at læreren er meget spændende, han snakker meget.
(Frasortering - medgivende stemmer)
Sofie: Ja, man kan bare stå i en hel time, Nick, Nick, hvad er det og det?
Lisa: Da jeg var til samråd, da spurgte Nick også, hvorfor jeg havde det med at sidde og tegne i
historietimerne. Og så sagde jeg bare, at helt ærligt, så syntes jeg faktisk, at historie var ret kedeligt.
(Frasortering - griner og betvivler udsagnet)
Lisa - fortsat: Jo jeg gjorde! Og så sad Nick bare og grinede, og så sagde han, at det syntes han også, fordi
vores historiebog var så kedelig. Så han gav mig faktisk ret i, at historie var kedeligt.
Interviewer: Så er det den måde undervisningen er på, det med at der bare står en lærer og taler eller er
det historiebogen?
Lisa: Det er historiebogen.
(Flere mumler "bogen")
Mia: Helt klart historiebogen.
Trine: Ja, den er for kedelig.
Interviewer: Men når i har historie, hvad så, sidder i bare og læser, eller?
Sofie: Ja, normalt
(Frasortering - mumler)
Interviewer: I læser op?
Mia: Mh.
Stine: Vi skiftes.
Lisa: Nogle gange, så står han bare og snakker hele timen.
Sofie: Ja, hvis han siger, at vi kan spørge ham om forskellige ting, så svarer han på det...
Trine: Han har svært ved at stoppe med at snakke igen.
16
Ida: Hvis man spørger ham om et spørgsmål, så tager det ham en halv time at svare på det. Og så er der
nogen, der har fundet på et spørgsmål, så vi ikke behøver at læse.
Trine: Jeg synes, at vores lærer plabrer løs som et vandfald.
(Frasortering - snakker om ikke at høre efter uden for skolen)
Interviewer: Historie, hvad har i om lige nu?
Stine: Vi har om noget med et eller andet...
Lisa: Om børneopdragelse. Og børn i skolen og sådan noget.
Sofie: Og sådan hvordan man gjorde i gamle dage med lussinger og spanskrøret.
(Frasortering - småsnak om spanskrøret)
Interviewer: Hvad har i har i haft om det her år? Kan i remse noget op?
Mia: Christian 4.
Lisa: Og rigtig meget om børn og børn på arbejde og børneopdragelse.
Ida: Og noget med sådan gamle dage.
Trine: Og skibe.
(Frasorteret - snakker om et navn på en historisk person)
Interviewer: Kan i huske, at i har haft om tidsaldre? For eksempel vikingetiden?
(Flere i munden på hinanden): Det har vi haft om i dansk!
Lisa: Det var rigtig spændende.
Interviewer: Hvad lavede i der?
Mia: Vi lavede plancher, og så lavede vi sådan noget, der hedder løbelæsning, hvor man skulle løbe op og
så huske noget fra en bog om vikingetiden og så skulle man sige det, og så skulle de andre skrive det i
gruppearbejde. Og mange andre ting. Og så har vi også sådan en kasse med vikingemapper i, hvor vi havde
lavet alt muligt om vikingerne.
Trine: Josefine, vi har også sådan en deroppe om hvornår.
Interviewer: Nåå, det er sådan en tidslinje.
Sofie: Og så ligger vores plancher dér.
Interviewer: Men det er mere i dansk, at i har om tidsaldre?
Ida: Ja.
Mia: Ja, mærkeligt nok.
(Frasorteret - taler om kakao)
Lisa: Da vi lærte om vikinger, lærte vi også at skrive med runer.
(Frasorteret - taler i munden på hinanden)
Lisa: (Utydeligt)... du se, at der stå ti stille.
17
Interviewer: Med runer? Ej hvor fedt.
(Frasorteret - alle småsnakker i munden på hinanden)
Lisa: Men vi havde godt nok lang tid om vikinger. Men det var godt nok også spændende.
Interviewer: Var det for lang tid?
Lisa: Nej, jeg synes, at det var rigtig spændende.
Stine: Jeg synes, at det er kedeligt.
Ida: Også her.
Lisa: Jeg synes, det var helt vildt spændende.
Interviewer: Har i haft om noget før vikingetiden? Kan i huske det?
Sofie: Vi har haft om jern i dag, men det var i... (Utydeligt).
Interviewer: Du sagde, at du synes, at det var kedeligt at have om vikinger. Hvorfor det?
Trine: Fordi det bare er kedeligt, synes jeg.
Interviewer: Bare hele emnet, eller?
Trine: Ja.
Interviewer: Er der ikke slet ikke noget, hvis du nu skulle lære om et eller andet?
Trine: Jo, krig.
Interviewer: Er det fordi du skal læse meget, eller hvad er det?
Trine: Næ.
(Frasorteret - taler i munden på hinanden)
Mia: Jeg synes, at det var spændende, fordi det er så lang tid siden.
(Frasorteret - taler om kakao, hår, tog kører i baggrunden)
Interviewer: Har i prøvet at spille computerspil i timerne?
Ida: Ja! MovieStar!
Interviewer: i timerne?
Sofie: Ja, når vi har vikar.
(Frasorteret - taler i munden på hinanden)
Mia: I engelsk og i matematik, der skal vi spille sådan nogle spil. I det ene skal man for eksempel køre ræs i
matematik, så skulle man regne nogle gange- og dividér-stykker, det kan jeg ikke lige huske, ud, og så fik
man så mere fart på og kom lidt fremad.
Interviewer: Var det sjovt?
Mia: Ja, det var rigtig sjovt.
Trine: Også fordi man kunne spille mod nogen fra klassen.
Ida: Og i engelsk var der sådan noget hvem vil være millionær-agtigt.
18
Sofie: Ja!
Mia: Ja!
Interviewer: Er det fedt? Sådan noget med at svare på spørgsmål?
Ida: Ja.
Stine: Der har jeg vundet 3 gange.
(Frasorteret - utydeligt)
Lisa: Jeg vandt 4 gange.
Trine: Jeg har vundet 2 gange.
Sofie: Jeg vandt 0 gange.
Interviewer: Det der med, at undervisningen bliver lidt anderledes, gør det det sjovere eller kedeligere? At
man går lidt ud af det med, at læreren står og snakker?
Trine: Nogle gange sjovt nogle gange kedeligt.
Mia: Ja, det er forskelligt.
Interviewer: Det varierer lidt, eller?
Lisa: Om morgen kan jeg godt lide, at man bare snakker, men sådan lidt længere hen på dagen, så vil jeg
gerne have et eller andet, hvor man bevæger sig.
(Frasorteret - utydeligt)
Trine: Jeg plejer at kigge ud af vinduet.
Stine: Det gør jeg også.
(Frasorteret - utydeligt)
Interviewer: Kan jeg forstå det sådan, at i har gode erfaringer med computerspil?
Mia: Nogenlunde. Det kommer an på, hvad for nogen, det er.
Interviewer: Bare computerspil generelt. Også de der sådan helt små nogle inde på gratisspil og sådan
noget. De der helt enkle nogle og også de større.
Ida: Ja, dem kan jeg faktisk godt lide.
Sofie: Ja.
Trine: Mh.
(Frasorteret - taler om mobil, brug af iPad, Snapchat og instegram og øgenavne til drengene i klassen)
Interviewer: Var det i engelsk i spillede, hvem vil være millionær?
Sofie: Ja.
Ida: Mh.
Lisa: Så skulle man skrive ord, der manglede, og hvis det var rigtigt, så kom man lidt højere op i point, og
hvis det var forkert... (Utydeligt).
19
Interviewer: Var det sådan noget konkurrence-noget, der var sjovt? Jeg hører, at der var nogen, der sagde
sådan 3 gange, 4 gange.
Ida: 0 gange.
Interviewer: så der går konkurrence i, hvem der kan vinde mest eller komme længst?
Sofie: Ja Rasmus, han snød!
(Frasorteret - interne drillerier, da den ene interviewer er søster til omtalte)
Interviewer: Men er det det der konkurrence-noget, der er sjovt?
Ida: Ja.
Mia: Også i det der racerbil-spil, man lagde egentlig ikke så meget mærke til det der stykker dér, man
sidder bare, nååre ja, det der giver dét der. Og hvis man svarer forkert, så ved man bare, at det ikke giver
det, og hvis man svarer rigtig bare ved rent gæt, så fandt man også ud af, hvad det gav.
Interviewer: Nåå, så det er lidt med at prøve sig frem i stedet for at tænke, hvad er svaret, så snyder man
lidt måske?
Lisa: Der er prøver ikke altid så sjove, så skal man sige svaret oppe ved tavlen, så har man kun en chance.
Interviewer: Ja, der kan man ikke prøve sig frem og sige er det A, B eller C hmm jeg prøver.
Tror i så, at man lærer noget af de spil? Tror i, man lærer noget af det der matematikspil? Når man bare
sidder og skal videre?
Ida: Ja.
Lisa: Nogle gange.
Interviewer: Husker i svaret så? Når i prøver jer frem?
Ida: Altså ja.
Lisa: Ja.
Stine: Ikke mig.
Sofie: Jo, nogle af dem får jeg faktisk lært.
Stine: Jeg husker næsten aldrig noget.
(Frasorteret - taler om at huske generelt, huske hvad mor og far siger og om at komme til skade)
Interviewer: Nu siger du, at du ikke kan huske noget som helst - hverken fra undervisningen eller
derhjemme. Når Du så spiller krigsspil og sådan noget, kan du så huske noget om forskellige krige - jeg ved
ikke om, du måske har spillet nogen historiske spil?
Stine: Ja præcis.
Ida: Mozart.
Stine: Jeg kan kun huske, at jeg får skudt nogle soldater. Der kan jeg tydeligt huske, hvordan de ser ud.
Ida: Du kan også huske, hvad spillet hedder.
20
Stine: Ja. Sniper 3D.
Ida: Jeg troede lige, du havde glemt det.
Interviewer: Men spiller man så i en bestemt periode, eller er man bare et eller andet sted. Det er ikke
noget der sådan har noget med virkeligheden at gøre?
Stine: Nej.
Interviewer: Jeg troede måske, at det var noget om 2. verdenskrig.
(Frasortering - snakker om sin mobil og at falde ned fra træer)
21
Bilag 4 - Transskribering af interview med drengegruppen (første
drengeinterview)
I følgende transskribering vil der være fokus på drengenes holdninger i 5.a er til computerspil og deres
historieundervisning. Gruppen består af: Marcus, Magnus, Lasse, Pelle, Kristian, Anders og Otto.
Interviewer: Nå drenge nu skal i høre, vi kommer fra Roskilde Universitet, og vi vil gerne hører jer med
hensyn til noget om computerspil og jeres fag historie. Så har vi nogle spørgsmål dertil, og så må gerne
svare og snakke på de spørgsmål dertil.
Magnus: Skal vi bare tag en efter en?
Interviewer: Ja eller bare så i ikke snakker i munden på hinanden.
Lasse: Jamen hvis man skal have et kreativt spil synes jeg Sims fx., hvor man skal bygge og designe sine
egne huse, eller Minecraft, eller mine Farm Simulator, det er så et landbrugsspil, men det er så en anden
side af sagen.
Pelle: Ja Minecraft
Interviewer: Så noget hvor man kan lave ting selv, hvor man kan selv styrer hvordan landet skal se ud?
Marcus: Ja Minecraft, der skal du selv bygge det hele fra bunden.
Interviewer: Altså spiller i alle sammen computerspil?
Alle: Ja!
Otto: Nej! Jeg spiller Play Station
Pelle: Otto Play Station hører altså også ind under spil
Interviewer: Okay men i alle sammen spiller et eller andet form spil på enten computeren, Xbox eller Play
Station?
Alle: Ja!
Interviewer: Okay godt så, hvad er der så for nogle slags spil i spiller for eksempel?
Otto: Lige et spørgsmål, der blev nævnt noget fra Josefine (fra projektgruppen red.) noget omkring socialt
samvær, er det også ensbetydende med hvad der er godt ved computerspil?
Interviewer: Tja altså i må meget gerne også komme ind på, hvad der er godt ved computerspil. Men også
meget gerne hvilke spil i spiller, fx skydespil, multiplayer spil osv.?
Otto: Jeg kan rigtig godt lige Call of Duty og Assisans Creed spil fordi, Assisans Creed har lidt sans for det
umulige, og så er det også meget sjovt at løbe bagom en mand og kunne kaste en kniv i ryggen på ham,
hvor man undgår at blive opdaget.
22
Pelle: Må jeg godt lige byde ind her? Du (Otto red.) er så upræcis! Jeg har gennemført alt i Assisans Creed
og det er i halsen man kaster kniven. Det er i Far Cry, hvor du kaster den i ryggen.
Lasse: For mig som er en knægt der bor på landet, kan jeg godt lide at spille sådan noget som Farm
Simulator, hvor du dyrker tingene selv.
Interviewer: Ja er så sådan noget du bare spiller alene eller sidder sammen med andre?
Lasse: Man kan også godt spille multiplayer. Engang der spillede jeg med en englænder og en normand,
hvor jeg måtte lige sidde og skrive engelsk.
Interviewer: Ja okay, er det med til at lære dig noget af det eller spiller du bare fordi du synes det er sjovt?
Lasse: Jeg spiller det fordi jeg synes det er sjovt.
Interviewer: Men lærer du også noget af det?
Lasse: Jeg lærer da noget af det, jeg lærer hvad tingene hedder fx
Kristian: Jeg er meget den der typer, der spiller mange forskellige spil: Minecraft, Call of Duty, Flappy Bird
eller en anden slags udgave af det, der hedder Flappy Ninja
Magnus: Jamen jeg kan rigtigt godt lide skydespil som Call of Duty.
Interviewer: Okay men hvad er grunden til du kan lide et spil som Call of Duty, er det pga. det er et
multiplayer spil eller fordi det er action eller hvordan?
Magnus: Altså ja jeg kan godt lide det er multiplayer, og så det med at man kan blive god til mange
forskellige ting.
Interviewer: Er det sådan noget med forskellige acheivements? Altså som i Call of Duty, hvor du kan hele
tiden unlocke nye våben?
Anders: Ja præcis, du er hele tiden kan blive god til noget.
Interviewer: Er det sådan noget som i alle sammen godt kan lide, altså acheivements som nye våben, en ny
status osv.?
Alle: Ja
Lasse: Ja især Call of Duty: Black Ops II.
Kristian: Ja eller hvor du kan sparer op til noget.
Lasse: Ja for så er du vant til skulle kæmpe for at opnå det, hvilket du også godt kan bruge videre hen i livet.
Altså du skal kæmpe for at få det, som du gerne vil have. Det kan hjælpe en længere hen i fremtiden, når
man bliver større og sådan noget.
Anders: Ja eller ligesom i GTA V, når du spiller online kan du opnå en hel masse levels.
Interviewer: Spiller i alle sammen GTA?
Alle: Ja!
Anders: Ja du kan unlocke nye våben, biler, motorcykler, jets (flyvemaskiner red.)
23
Interviewer: Okay men er det også det med GTA du har muligheden for at kunne gå rundt, og lave ting selv.
Altså i en fri verden så om sige?
Pelle: Ja hvor du kan finde alle mulige hemmeligheder steder, og kører rundt hvor du ville. Eller hvor du kan
gøre det sammen med dine venner online, på en privatserver. Det er mega grineren.
Interviewer: Okay. Hvad enlig med hensyn til sådan noget som strategispil. Spiller i noget af det?
Pelle: Ja der spiller jeg faktisk et, World of Warcraft. Der er mange der tænker World of Warcraft, der skal
du bare gå hen og dræbe nogle monstre, men det er det faktisk ikke. Der er meget mere strategi i det. Du
skal for eksempel være sammen med en hel gruppe, for at kunne gå ind alle mulige steder og finde items.
Det er egentlig der det taktiske er, hvordan du dræber ham, finde forskellige veje. I stedet for du skal bruge
rigtig lang tid på at dræbe alle monstre derover, kan du bare snige dig igennem herovre.
Interviewer: Okay, men hvad med sådan nogle strategispil, hvor du styrer en hel hær?
Lasse: Jeg har prøvet det der Warcraft III, det er en slags strategisimulator, hvor du bygger en hel hær.
Hvor du også skal have nogle til at hente guld, eller du kan flytte hele din base, eller lave et nyt sted at bo,
hvor du så kan angribe andre.
Pelle: Man skal også passe på at man ikke bliver angrebet selv. Der kan man sende små soldater længere
henne, så du kan se hvis fjender kommer og angriber.
Kristian: Det har jeg faktisk også spillet sådan noget på min telefon, hvor du styrer en hær som skal angribe
de andre.
Interviewer: Ja okay. Jeg tænker lige vi får afrundet spil, og springer over i anden kategori, nemlig historie.
Vi kunne godt tænke os at hører, hvad i egentlig synes om jeres historietimer? Er det fedt, sjovt, godt,
kedeligt, svært?
Magnus: Jeg synes det er sjovt.
Marcus: Ja jeg synes det er meget lærerigt
Interviewer: Synes i alle det?
Alle: Ja
Lasse: Nej ikke lige nu, for nu handler det om børneopdragelse
Kristian: Ja og så bruger vores lærer en halv time på at forklare noget.
Otto: Jeg synes ikke historie er sjovt men meget læreigt, fordi jeg vidste aldrig nogensinde i mit, at i første
verdenskrig var der nogen der amerikanske og engelske soldater der spillede langbold.
Pelle: Det var anden verdenskrig
Interviewer: Men er der så noget i synes der kan være kedeligt ved historie, fx at læse op til timerne, sidde
og læse i en bog om det eller sidde og følge med i timerne? Er det hele bare lærerligt og sjovt?
24
Anders: Jeg synes bare det kan være sådan kedeligt, at sidde og læse op nogen gange. Nogen gange skal du
sidde og læse op, som ja kan være lidt kedeligt i forhold til den tekst man sidder og læser.
Interviewer: Er det så sådan at i får at vide, hvilke kapitler i skal læse op i?
Magnus: Ja det kan være lidt kedeligt, eller nogen gange er det hvor man skal sidde og hører på en eller
anden gammel maskine sidde og læse op.
Marcus: Ja sådan en gammel maskine der kører på kassettebånd.
Interviewer: Hvordan det er, hvis det var i forhold til det var læreren der læste op?
Pelle: Altså jeg vil gerne have det var læreren der læste op, fordi man lytter lidt bedre efter.
Anders: Ja for den kan godt være ret søvnigt at hører efter.
Interviewer: Det fungerer ikke rigtigt?
Anders: Nej!
Interviewer: Hvad laver i ellers normalt i sådan en historietime?
Magnus: Snakker
Interviewer: Snakker? Sidder og diskuterer om hvad i har læst?
Kristian: Ja og nogen gange så kommer vores lærer med alle mulige klamme dyr
Interviewer: Dyr?
Kristian: Ja dyr.
Interviewer: Okay… Men hvad har i så for af lektier i historie?
Pelle: Vi har aldrig lektier for i historie.
Otto: Nej eller jo engang hvor vi skulle lave et stamtræ.
Anders: Det var i engelsk.
Marcus: Nej det var i tysk, klaphat! Vi har aldrig haft lektier for.
Interviewer: Hvad har i så om i historie nu?
Lasse: Børneopdragelse
Interviewer: Nå ja, men hvad har i ellers lært om i historie, er der nogle emner i har taget op?
Pelle: Altså vi har lært… altså jeg synes selv jeg har lært alt, hvad vi har haft om i to timer. Og så er vores
lærer rigtig god til at forklare, men af og til kan det blive for meget. For eksempel hvis man spørger hvor
mange meter, går der på en kilometer, får man at vide hvem der har opfundet det og så om hans far. Det
kan godt gå hen og blive for meget. Og så driller han mig meget.
Kristian: Han driller også mig.
Lasse: Også mig.
Interviewer: Har i lært noget om de forskellige tidsaldre, og kan i huske nogen af dem?
Magnus: Ja.. eller..
25
Otto: Jo! Første var der dinosauralderen, så efter dinosauralderen hvor de var døde…
Interviewer: Har i ikke lært om stenalderen, bronze – og jernalderen?
Otto: Ja stenalderen, jern nej bronzealderen, jernalderen, jagtalderen?
Anders: Guldalderen
Pelle: Desuden så kom vikingtiden før guldalderen fandtes.
Interviewer: Men drenge var det noget i har lært her i femte klasse eller også i de tidligere klasser?
Magnus: Ja også i andre klasser
Pelle: Vi har sådan lært det lidt hen ad vejen. Han (læreren red.) har bare sagt sådan nogle smågodbidder.
Interviewer: Så det er ikke sådan i har lært alle tidsaldrene på én gang?
Pelle: Nej ikke på engang, det ville være for meget.
Interviewer: Nej men så lærte i om den, så den, så den, så den hen ad vejen?
Kristian: Ikke sådan efter hinanden.
Interviewer: Er nogle andre metoder i godt kunne tænke jer at lærer på i timerne? Altså for eksempel
bortset fra et kassettebånd som taler, eller læreren der står og snakker. Er der så andre metoder i kunne
tænke jer at lærer historie på? Hvordan vil i allerhelst lærer det?
Lasse: Hvis jeg skulle lærer historie, så jeg allerbedst ville kunne huske det, så skulle jeg selv læse det rigtigt
mange gange. Eller få bakset det ind på en eller anden måde, eller få en eller anden god oplevelse med det,
fordi så kan man bedre huske det.
Interviewer: En god oplevelse, så husker man det bedre?
Lasse: Ja.
Interviewer: Kan du eller I måske komme nærmere ind på det med gode oplevelser. Hvis nu man tænker
hen på computerspil, der fik I sikker også en masse gode oplevelser, siden i kan huske så meget om dem?
Lasse: Ja altså i Farm Simulator der lærer jeg alt muligt og noget der nyttigt om landbrug.
Interviewer: Er der andre der har lært noget fra computerspil?
Otto: Jeg har lært man aldrig skal slå en politimand i hovedet. Ej det var bare for sjovt. Jeg har lært igennem
et spil, der hedder Big Game Hunting, hvordan du skal snige dig ind på dyr. Hvor man skal ramme dem
henne og sådan lidt, og hvad der sker hvis man rammer dem forkerte steder.
26
Bilag 5 - Transskribering af interview med pigerne i 5.a (andet
pigeinterview)
Denne transskribering er af vores andet interview med 7 piger i 5.a. I dette interview havde vi fokus på
deres forståelse af vores spilkoncept, men også hvilke forslag de havde til det. Vi startede
gruppeinterviewet med at forklare vores spilkonceptet til gruppen:
Interviewer: Forklare det generelle spilkonceptet og derefter kommer med eksempler på handels
missionerne ud fra kvinde og mande synspunktet.
(totalt stilhed fra interview personer)
Interviewer: Det kan også være lettere at forstå hvis i ser det hvordan vi har tænkt os at spillet skal se ud.
Interviewer: Fremviser illustration 1 og 2, og fortæller hvordan man bevæger karakteren rundt, og hvordan
man kan interagere med forskellige npc og ting i spillet
Interviewere: Vi ved godt at det kan være meget forvirrende at få præsenteret det hele på en gang, og i må
endelig bare stille spørgsmål hvis der er noget der forvirrer jer øm... Men altså kan i lide stilen, eller den
måde det er tegnet på (referer til illustration 1 og 2). Eller skulle det se anderledes ud? Er der nogle spil, det
helst skulle ligne mere end det her?
(totalt stilhed fra interview personer)
Interviewer: Bare sig hvad i tænker, uanset om det er godt eller dårligt, bare lige hvad der falder jer ind!
Bare sig hvad i tænker.
Mia: Jeg synes måske også at det ikke skal være så forvirrende, mange af de der ting... (referer til de mange
ting på illustration 1)
Interviewer: Det skal ikke være så svært at forstå?
(intet svar)
Interviewer: Altså vi regner med, at du skal have en lille hjælpe bobble, som kan hjælpe dig med hvad du
skal.
Ida: Jeg synes også det er meget forvirrende den måde det er bygget op på her (referer til toolbaren og
ressourcer på illustrationen).
Interviewer: Hvad synes i om den måde det ser ud på? altså hvordan det er tegnet altså stilen?
Mia: Jeg synes det er fint.
Interviewer: Du vil gerne spille et spil som så sådan ud?
Mia: Ja.
27
Interviewere: Vi ved godt det er meget forvirrende at tage stilling til et spil, som I ikke har prøvet at spille,
det ved vi godt. Men i skal bare sige hvad i tænker om det.
Sofie: Jeg synes faktisk ikke så godt om grafiken, jeg synes den er lidt sløret på en måde.
Interviewere: Vil du have det tættere på?
Sofie: haha, nej jeg mener bare at husene ser lidt sløret ud, og det er meget grønt og gult.
Interviewere: Hvad synes i om, jeg ved godt det er lidt svært at overskue, men hvad synes i om missionerne
som det at man skal ud og slagte et får f.eks? Er det noget som siger jer noget? Er det lidt for brutalt? Er det
for kedeligt? Hvad er det?
Stine: Jeg synes det er sjovt at høste og skaffe sådan nogle ting.
Interviewer: Nu er det jo også inde for handel det her, men der kommer også noget indenfor landbrug,
som at passe dyr og holde en mark.
Interviewer: Men f.eks det her handels aspekt, det med at du har nogle ting som du kan bytte for bedre
ting , du kan bruge de her resourcer til forskellige ting, hvad synes i om det spilelement? Er det noget i
kender til for andre spil?
Stine: Jeg kan godt lide at det skal være sådan realistisk, sådan så man kan gøre det til sit eget.
Interviewer: Vi har også tænkt, at man skal have sin egen hytte, hvor man så kan indrette den inden i, du
kan lave dit tæppe rødt f.eks. Er det noget i synes godt om?
( Alle siger ja)
Interviewer: Så i kan godt lide det der design element, som i Sims, hvor man kan indrette sit eget hus?
(alle siger ja)
Mia: Jeg synes også det kan være sjovt, hvis man ligesom i andre spil, dræber nogle dyr og laver nogle ting
ud af det og komme på nogle missioner og sådan noget, og det ikke bare er for enkelt, og at man bare er i
sin hytte hele tiden, at man også kommer ud og laver noget
Interviewer: Det var også noget vi glemte at sige, at spillet er delt op i 2 dele, fordi bronzealderen er en
meget lang periode. Så vi har taget en periode hvor der sker rigtigt meget, hvor der er meget handel og
sådan, så er man så enten kvinden eller manden, i de her grupper inde for de her perspektiver, og så slutter
den første del af spillet, og så starter den anden del af spillet i en senere periode af bronzealderen. Der er
der så nogle nye missioner inde for de her 3 temaer som så er lidt anderledes, feks indefor handle er det
svært at finde bronze fordi det er der mindre af i her, og man begynder også at handle med jern, fordi det
er begyndt at komme frem, så der ser man nogle ændringer i perioden, og hvor den så er overgangen til
den næste periode nemlig jernalderen. Så der er faktisk 2 spil i det her spil. En anden ting som vi har taget
med i spillet, som faktisk kom fra jer af, er det med at se en udvikling i spillet inde for ens karakter, så man
starter som ung i den første del af spillet, og så bliver man så ældre. Til sidst i spillet ser man at man er
28
blevet gammel, og man har fået børn og sådan noget, og så slutter den første del, i den næste del starter
man som voksen, men man er i familie med den der var i den første del. Der går jo mange mange år mellem
de forskellige perioder i bronzealderen, så man er en efterkommer her, og sådan vil det være i de næste
spil. Det var sådan noget vi hørte i synes var sjovt sidste gang.
Interviewer: Ja der var en der sagde det var sjovt at se sin karakter dør i sims
Mia: Det var mig!
Interviewer: Så det vil vi tage med i spillet, vi havde tænkte os at sådan ville det være i de næste spil også.
Vi har tænkt os at lave et spil for hver periode i historien, altså fra bronzealderen til nutiden.
Sara: Så den der del skifter den så selv, eller skal man selv ind og gøre det?
Interviewer: Altså tænker du her i mellem (del 1 og del 2)?
Sara: Ja.
Interviewere: Altså vi har tænkt os at ens karaktere faktisk dør her, og så slutter spillet, og så starter man
igen her i del 2, med at man er en ny karakter indenfor det samme tema og indenfor det samme køn
Lisa: Det lyder godt nok lidt forvirrende, også tror man jo man er død, men så lever man op igen.. Så tror
man at man er død og så lever man op igen, og så dør man igen..
Interviewer: Man er ikke den samme, det vil vi vise ved at man starter som voksen, man er slet ikke den
samme person.
Lisa: åhhh okay
Mia: Kan man selv bestemmer hvordan man ser?
Interviewer: Ja det kan man godt til en hvis grad, fordi I har jo kun 45 minutter til at spille spillet. Noget af
det har vi måtte skære væk, men der vil stadig være noget af det i spillet.
Tilde: Kommer man så til at ligne den anden karakter i den anden (del)?
Interviewer: Ja der vil nok være nogle træk, men du vil ikke være identisk, men man må ikke ligne for
meget for så forvirrer det jo.
(nogle siger ja)
Interviewer: Men hvad synes du? Ville det være forvirrende hvis man lignede lidt den anden?
Tilde: Nej det ville faktisk være meget sjovt at se dem være i familie.
Interviewer: Det er faktisk også det vi tænkte lidt.
Interviewer: En af de ting vi godt vil vise ved at dele det op 2, er at bronzealderen er en meget lang
periode, og der sker rigtig mange ting. Så det er for at vise at det er en meget lang periode den strækker sig
over 4000 år, det er derfor vi valgte at den første karakter dør, så man ikke tror at han var i live igennem
hele perioden.
(nogle mumler ahh okay)
29
Interviewer: Vi vil gerne have at man får en fornemmelse af perioden, synes I det er forvirrende?
(De fleste siger nej)
Interviewer: Kunne i selv komme på nogle bud, på nogle missioner? Hvad ville være sjovt for jer?
Udforskning? Lave sit eget hus? Hvad tænker I?
Sara: Altså hvis man godt kunne fiske, i har jo lavet en å eller vandløb, så kunne det være sjovt at fiske og
fange forskellige fisk.
Interviewer: Kan I godt lide at man skal udforske? Og at man ikke har alle ting fra starten af, og man skal ud
og finde det ?
(Alle siger ja)
Lisa: Altså det vil også være sjovt hvis man kunne se det nede fra, og ikke bare oppe fra som her, ( peger på
illustrationen) men at man kan gå dernede.
Interviewer: Altså at man kan se det fra et førstepersons perspektiv?
Lisa: Ja.
Stine: Måske også en mission hvor man kunne bygge sit eget hus, og så kunne der være en mission hvor
man skulle finde tingene til det.
Sara: Også en mission hvor man kan finde sit eget mad, ikke bare at man kan købe det, måske en mission
hvor man kan fange den ko der. Måske også hvor man kan slagte den og skære skindet af, og gå hjem og så
spise den der.
Mia: Måske hvis man fanger noget meget stor, så kunne man måske dele det, så det ikke går til spilde.
Interviewer: Også en god ide.
Interviewer: Hvad så med sådan noget som krig? Sådan noget med krig og konflikt med en anden boplads
f.eks?
Mia: Altså måske sådan noget med at de andre har sådan et humør, hvor man kunne trykke på dem, for at
se om de var glade eller sure. Så man ved om man skal være venlig eller sur mod dem.
Interviewer: Ja det havde vi også snakket om, men så ville det nok mere være landsbyen som havde et
humør. Er det noget der er fedt, at man kan påvirke mennesker (i spillet) i stedet for at det bare er robotter
som står der ?
(alle er enige)
Stine: Jeg synes også det kunne være sjovt, hvis man kom op og slås nogle gange, ikke sådan at man bare er
stille og rolig hele tiden, men at der sker noget midt i spillet, at man skal i krig eller et eller andet.
Tilde: Vi snakkede faktisk om at alt ikke var roligt i bronzealderen
Interviewer: Nej det er jo det.
Lisa: Det kunne også være sjovt hvis der var et bjerg, som kan kunne klatre op på og grave ud.
30
Stine: Måske noget udfordring, altså der skulle komme nogle udfordringer. Så hvis man ville have noget
bronze så skulle man finde det og det og det og det, for at få det. Så man ikke bare lige får det.
Interviewer: Hvor mange læringsspil har i spiller før? Har i spillet mange?
Tilde: Nogle gange spiller vi sådan nogle korte, inde på sådan nogle hjemmesider.
Interviewer: Er de svære?
Tilde: Nej.
Mia: Også sådan så man kunne møde nogle dyr.
Lisa: Eller at man kunne finde nogle heste eller noget, som man kunne have som kæledyr hvis man skulle
nogle steder hen.
Interviewer: Det har vi også snakket om, fordi det havde de faktisk i denne periode, altså hunde, heste og
får, og sådan.
Lisa: Ja kæledyr!
Sara: Måske kunne spilleren have nogle ønsker, eller behov. Måske ønsker han at man skal udforske nabo
landsbyen
Interviewer: Rigtig gode ideer!
Mia: Kan man godt finde en mand og få børn?
Interviewer: Ja vi har snakket lidt om det, men vi skal også hele tiden undersøge hvad der var rigtigt
dengang. Altså hvad man gjorde, for man ved det faktisk ikke rigtigt, om man blev gift eller en mand havde
flere koner.
Mia: Måske er det lidt meget ovre i Sims, men jeg synes det kunne rigtig sjovt hvis man kunne finde en
mand, øhh også kunne man også lave en familie ud af det.
Interviewer: Altså der kommer et familie aspekt i spillet. Atlså hver periode slutter med at man har en
partner, men det skulle mere være noget man bare så, ikke noget man skulle ud og aktivt finde i spillet.
Men ja okay bronzealder date!
Tilde: Hvad er det for noget nederst på tegningen?
Interviewer: Det er en resource-bar, hvor man kan se hvilke ressourcer man har, altså bronze, træ og mad.
Når ja det også lige noget vi ikke har fået sagt, men det er at man skal have mad for at holde sig i live, at
man skal spise noget mad hver dag eller dør du.
Lisa: også sådan noget drikke-noget, som man kan finde forskellige steder.
Interviewer: Synes I at man skal kunne dø?
(Mumlen ja)
Lisa: Ja måske i noget krig eller et eller andet, eller hvis man skal slås med nogle dyr, så ikke kun være
levende men også dø.
31
Intervieweren: Det vil ikke gøre sådan så i har mindre lyst til at spille, at der.. at man kan dø?
Mia: Også hvis man havde børn så kunne man skifte styringen til den.
Tilde: Så går det også meget over i at være Sims.
Interviewer: Det eneste problem er at i kun har 45 min eller hvor lang tid jeres lektioner er til at klare
spillet, så hvis I bliver ved med at dø, så når i ikke at klare spillet. Så det må heller ikke være for svært.
Lisa: måske kan man heller dø mere end 5 gange hver sted i spillet, så man kan komme videre i spillet.
Sara: Måske hvis man dør et sted i spillet, så kunne man starte samme sted og ikke starte forfra. Så der er
et sted man sådan hele tiden starter.
Interviewer: Vi har også snakket om at i stedet for at man dør, så ville man… altså i stedet for at dø hvis
man blev slået ud af et dyr, så ville man i stedet miste nogle points, så i sidste ende kunne jeg have 5 point
og du kunne have 10 fordi du ikke “døde” ligeså meget som mig. Så man kunne sidde og sammenligne i
klassen, og spørge: “Hvem var det bedste bronzealder menneske?”. Er det noget i synes der kunne være
sjovt?
Tilde: også at man kunne finde nogle ting som gav point, ja det kunne også være sjovt!
Mia: Man kunne måske også finde noget i den sidste del, som satte den nye tidsalder i gang, altså et stykke
metal eller sådan noget.
Interviewer: Ja det har vi også snakket om.
Mia: Altså det her tager lidt fra minecraft men hvis man kunne bygge en mine så man kunnne finde ting
under jorden, så hvis man skulle have nogle diamanter eller guld så kunne man finde det under hytten…
eller ej under bjerget og så skulle man grave derned.
Interviewer: Ja okay, man kunne faktisk ikke finde det der skulle til at lave bronze med i Danmark, det
handlede man sig til. Men man kunne måske finde rav, men altså et eller andet hvor man finder nogle
ressourcer i Danmark.
Mia: Måske kunne musikken i spillet blive spillet de instrumenter man havde den gang.
Interviewer: Jeg ved faktisk ikke om de havde instrumenter den gang.
Tilde: Det kan I finde ud af!
Interviewer: Ja det kan vi, måske de havde trommer eller fløjter, men hvertfald musik fra den tid.
Sara: Måske sådan så man kunne kommunikere, med den der sad ved den anden computer, så man kunne
skrive til dem.
Lisa: Ja! så man kunne skrive sammen med sin nabo, også kunne man klare missioner sammen.
Interviewer: Altså man sidder 2 og 2 ved computeren, altså man sidder ikke helt alene. Du har en der styrer
og en der sidder med bogen. Nu snakkede vi med jer sidste om, at det var kedeligt at det var læren som kun
stod og snakkede, og bogen var rimelig nedern øm… så vi har prøvet at kombinere bogen og spillet lidt,
32
f.eks er der nogle runer, hvor man så får et hint om at på sidde 102 i bogen, kan finde hvad for nogle runer
betyder hvad. Og så kan du via bogen finde ud af hvordan du kommer videre i spillet, så du bliver nød til at
læse i bogen for at komme videre.
Tilde: Så bliver det nok heller ikke så kedeligt at læse i en bog.
Interviewer: Det håbede vi nemlig.
Mia: Måske kunne man besøge nabobyen, hos en i klassen.
Interviewer: Ja vi havde også snakket om at man skulle ud i en naboby.
Tilde: Eller nu hvis nogle sad med noget som man selv skulle bruge så kunne man få det der.
Sara: Eller hvis nu man sad ved hver sin computer, og så kunne man komme ind i ens game og så spillet det
samme.
Tilde: Så man sad ved hver sin computer og spillede 2 og 2 i samme verden.
Interviewer: Ja det kunne man også. Sådan multiplayer.
Tilde: Så ville det også være sjovere
Interviewer: Okay hvad er så jeres forståelse… eller hvad tror I meningen med vores spil er?
Sara: At lære os noget om den der alder?
Stine: At man både lære og hygger sig imens, at skolen faktisk ikke er så kedelig alligevel, og at… at det ikke
er så kedeligt at læse en bog.
Mia: Nok måske… sådan noget med at man kan lære på en anderledes måde, fordi det vi ret tit gør i
historie er bare sådan at sidde stille og læse og sådan nogle gange stille spørgsmål.
Lisa: At man skal lære noget om den der middelald…… Bronzealder, og sådan at man skal gøre noget for at
komme videre i spillet, så det sjovere.
Tilde: Det at man ikke altid skal spille sådan nogle urealistiske spil på computeren.
Interviewer: Jeg tænker nu når i nu har haft noget om.. jeg mener nu når i har fået lidt mere at vide om det,
synes i så stadig at det er forvirrende at det er delt op ?
Mia: Jeg synes ikke det er forvirrende
Lisa: Nej jeg synes ikke det er forvirrende mere.
Sofie: Jeg synes det kan være lidt forvirrende hvem man kommer til at spille hvis man dør og ikke har nogle
børn.
Interviewer: Altså vi havde ikke tænkt at man skulle dø før slutningen. Så man skal have børn i slutnigen af
spillet, eller kan man ikke komme til del 2
(mumler okay)
Herefter stopper interviewet efter 30 minutter, og vi siger kort tak for hjælpen til pigerne.
33
Bilag 6 - Transskribering af interview med drengene i 5.a (andet
drengeinterview)
Denne transskribering er af vores andet interview med 7 drenge i 5.a. I dette interview har vi fokus på deres
forståelse af vores spilkoncept, men også hvilke forslag de har til det. Vi starter gruppeinterviewet med at
forklare vores spilkonceptet til eleverne. Gruppen består af: Marcus, Magnus, Lasse, Pelle, Kristian, Anders
og Otto.
Interviewer: ”Forklaring på hvad vi har lavet siden sidst vi snakkede med dem. Forklarer også generelt om
spilkonceptet, bl.a. at man skal finde frem til diverse ressourcer, for at kunne lave våben, huse osv.”
Marcus: Ligesom Minecraft?
Interviewer: Ja lidt ala hvor der er det der kreativitet inde over, men så er der også samtidig det at du kan
gå ud og udforske selve verden, men samtidig har nogle missioner du skal følge, for at kunne klare det her
spil.
Otto: Det kunne måske være ligesom World of Warcraft. Der er også missioner og ting og sager.
Interviewer: Ja lige præcis.
Pelle: ”Afbryder og belærer om World of Warcraft.”
Interviewer: ”Forklarer om de 3 vinkler i spillet – handel, religion og landbrug. Forklarer også om begge
køns roller i spillet, og at spillet er en del af en spilserie, og at vi fokuserer på bronzealderen."
Interviewer: Kan I forstå det?
Alle: Ja.
Interviewer: ”Spørger ind til deres holdning om idéen med at lære historie via et spil, hvor de sidder to og to
sammen, i stedet for mere traditionelle undervisningsmetoder.”
*Bliver afbrudt af udefrakommende. Holder pause*
Interviewer: Vi fortsætter igen!
Interviewer: ”Forklarer om idéen med at man sidder to og to sammen. Èn ved computeren og én ved bogen.
Forklarer også bogens rolle i spillet, og hvordan den skal bruges i samspil med spillet.”
Interviewer: Kan I forstå det princip?
Alle: Ja.
Interviewer: ”Gentager kort forklaringen for at sikre at de har fået forståelsen.”
Otto: Jeg forstår bare ikke hvorfor der skal sidde en ved siden af med en historiebog. Man skal jo spille
spillet, og så skal teksten jo gerne komme i spillet.
34
Magnus: Altså man kunne jo lave sådan en opdatering der lige gør så man fx har sådan en lille fane hvor
man kan se hvad man gøre, du ved. Angrib f.eks.. Hvis man møder en ulv, og så kan man så klikke på sin bog
og læse det.
Interviewer: Ja, men grunden til vi valgte at gøre det på denne måde, det var fordi at, for at få en mere
historisk korrekt viden, altså i stedet for der ville komme en lille fane. Vi havde en tanke om, at måske hvis
der stod et stykke tekst i selve spillet, så kunne der måske være en tendens til at skippe det hurtigt over, og
ikke rigtigt finde ud af hvad man skal bruge det her til, og bare prøve at komme hurtigt videre.
Otto: Ja.
Interviewer: Så på den måde at sidde og forklare det man finder ud af i bogen, hvad kan man bruge den her
genstand eller ressource til i selve spillet, og så på den måde formidle denne historiske korrekte viden, som
man så deler med hinanden. Kan I godt se pointen i det?
Alle: Ja.
Interviewer: ”Forklarer lærerens rolle. At sætte rammer for spillet. Forklarer også hvor længe spillet tager,
og hvorfor vi har valgt det. Derudover forklares at læreren deler eleverne op i mindre grupper, og deler
vinklerne ud til de forskellige grupper. Til sidst forklares i forløbet skal der være en form for opsamling i
klassen, hvor de forskellige grupper skal formidle deres nye viden til de andre.”
Interviewer: Kan I følge den tankegang?
Lasse: Ja.
Anders: Lidt ja.
Interviewer: Lidt. Ja den er også lidt svær at forklare. ”Prøver at forklare igen mere uddybende.”
Anders: Ahh!
Interviewer: Kan I godt se det?
Alle: Ja nu forstår vi det.
Kristian: Hvor lang tids gaming er der i sådan et spil?
Interviewer: Altså vi havde tænkt os det skulle vare 2 timer, altså 2 lektioner for jer. ”Forklarer
begrundelserne for dette.”
Lasse: ”Spørger ind til om de får chancen for at spille spillet.”
Interviewer: ”Forklarer at vi ikke designer selve spillet, men kun konceptet, men at det i fremtiden dog er
muligt at det vil kunne laves, så femteklasser vil kunne spille dette spil i stedet for at få læst op af et
kassettebånd, som eleverne ikke synes er særligt spændende (red. Viden fra tidligere interview med samme
børn).”
Magnus: Så det vil sige, vi går i femte og vi hjælper med at lave spillet, og så er der så nogle andre
femteklasser der får lov til at…
35
Interviewer: Jaeh i fremtiden vil femteklasser måske kunne spille dette spil.
Pelle: Hvor lang tid.. Hvornår femteklasser? Om 10 år?
Interviewer: Deeet kan vi slet ikke svare på lige nu. Øhm men vi håber på det kan lade sig gøre inden for et
par år. Men altså det er ikke engang sikkert at det bliver til noget. Nu er det bare en idé vi har, og så skal vi
høre hvad I synes om denne idé. Med et historiespil.
Pelle: Hvad får vi ud af det?
Interviewer: I får ud af at I slipper for at høre på de der kassettebånd, og så spiller spil i stedet for.
Kristian: Jaah det vil jeg nok hellere!
Alle: Ja! Ja det vil jeg også hellere.
Interviewer: ”Forklarer om computerspil som medie. De positive effekter ved det. Perspektiverer det til
vores spil. Forklarer også at spillet ikke skal overtage hele undervisningen, men bruges som et supplement i
et antal lektioner. Til sidst vises visualiseringerne. Forklarer idéerne bag dem og spilgenren. Giver eksempler
på brugen af spilgenren i forhold til spilkonceptet. Giver derefter et par eksempler på sammenhængen til
bogen der hører til spillet. Hvorefter forklaringer af kortfunktionen i spillet og nogle generelle funktioner i
spillet.”
Interviewer: Kan I se det for jer?
Alle: Ja. Mhm.
Interviewer: ”Fortæller om missionerne i spillet, og at spillet er delt op i 2. Forklarer om NPC’er da en af
eleverne ikke vidste hvad det betød.”
Otto: Hvad kan man spille det på?
Anders: Computer, muligvis Playstation?
Interviewer: Det her er kun til computer.
Anders: Men håber eller regner I med det kommer til Playstation også?
Interviewer: Altså vi har tænkt os at det indtil videre kun er inden for skoler, så det skulle være inde i
computerlokalet det skulle være installeret. Så I skal derned og sidde og spille det. Vi har ikke tænkt os at
man skal kunne tage det med hjem og spille det. Måske, hvis det bliver en stor succes, og vi finder ud af
noget mere, så kan det godt være det er noget man kan købe med hjem. Men vi er ikke helt sikre på det
endnu.
Anders: Men det håber vi da, at det kommer ud til også Playstation eller iPad eller andre former for
smartphones.
Interviewer: Ja. Altså lige pt er det tænkt sådan at man skal bruge det i historietimerne.
Marcus: Ja men det kunne stadig være meget rart, hvis man gik meget ind for historie, at kunne spille det i
fritiden.
36
Interviewer: Det er rigtigt. Det kan godt være man kan købe det selv til sin egen computer derhjemme eller
sin Playstation, men så langt er vi ikke lige kommet endnu.
Lasse: Det er også meget rart hvis man går ind for landbrug, at man kan spille et landbrugsspil hvis man
keder sig, og får mere viden.
Interviewer: Ja. Hvad synes I generelt om den her idé med de her 3 synsvinkler, og man så både kan se det
fra mandens og kvindens synsvinkel, og samtidig har den fysiske historiebog hvor man sidder to og to, og
klare spillets missioner, og sidde og snakke sammen om hvad læst og lært i bogen til at bruge i spillet. Har I
noget at sige til det? Både gode og dårlige ting. Hvad kunne være bedre at gøre ved spillet osv. Hvad er fedt
ved denne idé og hvad er ikke så godt igen? Bare jeres tanker om det.
Kristian: Jeg har bare et spørgsmål. Jeg tænker sådan, når man vælger f.eks religion så kunne man muligvis
gå i skole inde i spillet, og lære om ting som, når man skulle blive præst f.eks. i gamle dage. Så kunne man
muligvis lære at blive præst, og så kunne man så blive præst i spillet.
Pelle: Eller shaman.
Otto: En Shaman? Det fandtes ikke dengang.
Interviewer: Der var heller ikke kristendom dengang. ”Forklarer om religion i bronzealderen. Forklarer om
at følge den samme slægt gennem spillene. Til sidst forklares idéen om, at hvis man har gjort det godt i
bronzealderen, vil det gå videre i slægten i næste spil.”
Anders: Altså man går højere i level?
Interviewer: ”Forklarer om niveauer og slægters betydning i bronzealderen, og hvordan dette kan
implementeres i spillet.”
Lasse: Så hvis man nu sagde at hvis man kunne lave noget med at når man så kommer op i level 10-20, så
røg man op i jernalderen, og så skulle man op i level 50-60 for at man kunne komme videre, hvis man
kommer videre.
Interviewer: Ja, jeg tror ikke vi helt har valgt det der med levels, altså det der med at du stiger i level 30-4050. Det vælger vi ikke, da det ikke er det det kommer til at fokusere på. Det er mere det der med at du skal..
Selve spillet fokuserer på at få det historisk korrekte viden igennem spillet. Fra bogen til spillet, og så på
den måde lære det på, og så sidde og snakke om det i klassen sammen bagefter. Kan vi høre nogen af jer
andre om hvad I synes? Jeres umiddelbare tanker. Nogle kommentarer?
Marcus: Ikke rigtig.
Interviewer: Nej… Hvad med dig?
Magnus: Nej. Ikke sådan lige nu.
Interviewer: I har ikke noget om det lyder meget fedt, meget sjovt, om det er en god idé eller noget?
Kristian: Det lyder meget godt synes jeg. Mange af drengene som spiller spil, de vil rigtig godt kunne lide at
37
lære på den måde.
Interviewer: Ja.
Anders: Det vil blive sjovere at lære noget.
Interviewer: Ja det er sjovere at lære noget, i stedet for at sidde og læse op.
Pelle: Ja og man skal læse det 5-10 gange før man husker det.
Interviewer: Tror I måske det kunne motivere mere til at lære mere historie, hvis det blev igennem den her
måde?
Alle: Det tror jeg, ja. Helt sikkert.
Interviewer: Nogle historietimer kan måske være lidt kedelige nu (Red. Det fik vi af vide i sidste interview
med drengene), så måske det kunne være sjovere at gøre det på den her måde.
Kristian: Jeg tror også godt det ville være sjovere at lære det på den måde, fordi der er ikke rigtig noget ved
at lære om hvordan pelsjagtens historie, der var en mand der frøs, og han havde meget hår, så han lavede
sig en jakke ud af det. Det er der ikke så mange der synes er sjovt. Men hvis man selv ser det.
Marcus: Hvis man selv laver det.
Interviewer: Det kan måske være sjovere hvis man selv gør tingene, i stedet for bare at læse om dem.
Alle: Ja!
Magnus: Eller man oplever det på computerskærm.
Pelle: Ja når man selv styrer musen er det sjovere!
Interviewer: Ja okay. Tror I også det kunne være noget for pigerne? At det ville være sjovt for dem også?
Pelle: Det kommer an på hvem du mener med ”pigerne”.
Interviewer: Bare dem fra jeres klasse.
Pelle: Okaay. Jeg tror de fleste af dem vil nok give det en chance og prøve det og synes det er sjovt.
Interviewer: I nogle ting skal man selv udsmykke ting og sådan noget. Det har vi gjort for at få pigerne med.
Interviewer: Altså f.eks hvis du vælger kvinden i nogle af de perspektiver, så er det sådan noget med at du
måske skal designe, indrette din egen boplads hvor.
Anders: Dit eget hus, din egen boplads, have
Lasse: Så vil de gerne
Interviewer: Ja og smykker, fordi dengang lavede de også nogle bronzesmykker. Det er altså mere
kvindemissioner.
Kristian: Og tøj også hvis de gik i det dengang.
Interviewer: Ja. Ja det kunne det.
Anders: Kan mændene også gøre det?
Interviewer: ”Forklarer om mænd og kvinders forskellige opgaver i bronzealderen, og deres vigtighed.
38
Forklarer også igen om lærerens rammesætning i forberedelserne til spillet. Til sidst forklares yderligere om
kvindemissioner, nærmere bestemt at skulle flå et dyr for at få skind og mad.”
Otto: ”Relaterer det til et andet spil. Man skyder et dyr og kan flå det osv.”
Interviewer: ”Forklarer om missioner og kobler det sammen med historiebogen.”
Marcus: Jeg synes at når det skal være sådan at der nok helst ikke må være ”nu skal du trykke på den her,
og bagefter skal du lige trykke på den her”, så ville det være fedt hvis man selv skal slå det op i manualen.
Interviewer: Så du synes det er en fed idé det der med at skulle slå op?
Marcus: Ja. Også at du kan bygge ting og sådan noget.
Interviewer: ”Forklarer spillets grad af hjælp til at finde information i bogen.”
Interviewer: Men man skal ikke læse lige så meget som man plejer at gøre. Et par sider skal man nogle
gange læse. Men det er ikke sådan 20 sider man sidder og læser.
Marcus: Er det maks 5?
Interviewer: Ja maks 5.
Anders: Ja det kunne være ret fedt hvis man havde sådan en brugermanual hvor der stod at man enten
skulle have 6 træ og 4 garn for at man kunne…
Pelle: Det er også sådan set det de mener med det.
Interviewer: Det er sådan nogle af de missioner der er, hvor man skal bruge noget kød, så skal man, så får
man det at vide.
Otto: Så hvis man vil have sig en snare, så skal man have sig 6 grene, 2 sten og så kan man bygge den der,
og så næste dag gå hen til den og…
Interviewer: Det er sådan noget du skal slå op i bogen og læse dig frem til hvad for nogle forskellige ting du
skal bruge til fx at lave en snare, eller til at lave en fiskestang f.eks..
Otto: Ja det er sådan noget jeg mente.
Interviewer: Forklarer om bogens hensigt og rolle. Hvad den indeholder og den relation til spillet.
Lasse: Det ville også være fedt hvis man fik fyren til at lave den.
Interviewer: Mhm ja.
Lasse: I hånden.
Interviewer: Jamen det var også mest dengang hvor man selv lavede våben og sådan noget.
Otto: Det ville også være rigtig sejt hvis man fandt ud af man kunne lave en fiskestang, og så kom der sådan
en loadingvideo hvor den viste hvordan han lavede den, og snittede træet og.
Interviewer: Okay. Så sådan en loadingscreen hvor det så, ja.
Otto: Og hvis man ikke gider se hvordan en mand laver et hus, så kan man bare trykke skip eller hvad det
ellers hedder.
39
Pelle: Men det er bare ikke rigtig noget med gammeldags.
Interviewer: Det er bare hvis du gør det på den måde, hvis du ikke rigtig gider se det, så kan det være du
måske ikke forstår rigtig at lære hvordan de gjorde dengang. Så man måske ikke får den rigtige historiske
viden. Men man skal stadig selv gøre det jo. Så, ja jeg forstod godt hvad du mente.
Kristian: Det er fordi hvis man har lavet 4 fiskestænger, så kan det være man ikke længere gider se videoen
eller.
Interviewer: Ahh ja ja. Men man skal heller ikke lave så mange af de samme ting. I selve spillet.
Magnus: Hvad så hvis man vil have et par i reserve?
Interviewer: ”Forklarer om spillets tidsbegrænsning og konsekvenserne heraf. Forklarer også om spillets
længde og tidsbegrænsning.”
Interviewer: skal også nå at snakke om det til sidst. I skal måske bruge et kvarter til at snakke om det.
Marcus: Men så kan man til gengæld dele det op på 2 uger jo. Eller hvis man vil have en fordybelsesdag. Så
kan man lave det på en fordybelsesdag.
Interviewer: Det kunne man gøre ja. Det er op til læreren selv hvordan han/hun synes det vil være bedst
muligt at lære det på. Hvornår der er tid til det osv.
Interviewer: ”Forklarer igen spillets rolle. Skal ikke erstatte de normale historietimer. Bruges som
supplement i nogle af timerne.”
Interviewer: Har I noget I synes lyder forkert eller noget I ikke helt forstår omkring spillet?
Alle: Næææh.
Interviewer: Nej?
Alle: Neeej nej ikke rigtig.
Interviewer: Vi har da også fået nogle kommentarer. Men det er da meget fedt at høre at I synes det lyder
som en god idé i hvert fald. Og at det kunne være en sjov måde at lære historie på.
Otto: Jeg tror at hvis jeg gik det sted hvor I går, så tror jeg ikke jeg ville finde på den idé. Så ville jeg ikke
have kunnet finde på at lave et historisk spil.
Interviewer: Okay. Vi skulle finde på et spil.
Lasse: Det skulle være et spil!?
Interviewer: Det skulle være et spil ja.
Lasse: Så kunne jeg finde på landbrugsspil.
Magnus: Hvad studerer i egentlig?
Interviewer: Kommunikation.
”Resten lidt snak om kommunikation.”
Interviewer: Tror det var det. Tak for hjælpen drenge!!
40
Bilag 7 - Graf over mest populære spil
http://www.dfi.dk/Boern_og_unge/Medieraadet/Nyheder-fra-Medieraadet/internet_og_mobil/Piger-erogsaa-gamere.aspx
41
Bilag 8 - Graf
http://www.dfi.dk/Boern_og_unge/Medieraadet/Nyheder-fra-Medieraadet/internet_og_mobil/Pigerer-ogsaa-gamere.aspx
42
Bilag 9 - Missionforløb
43
Bilag 10 - Screenshot fra Monkey Island 2
Inspiration til spilgenre
Billede: Monkey Island 2
44
Bilag 11 - Concept art
http://www.geekswithjuniors.com/blog/2012/12/12/stone-age-the-board-game.html
45
Bilag 12 - Concept art
Inspiration til spildesign
https://boardgamegeek.com/image/300588/stone-age
46
Bilag 13 - Spillets værkstøjslinje og andre features
I spillet har vi valgt at implementere en værktøjslinje, som skal ligge nederst i skærmbilledet. I den skal der
være et udvalg af spillets funktioner, som f.eks karakterens energibar, der viser om karakteren har behov
for mad eller drikke. Linjen viser desuden spilkarakterens nuværende missioner, inventory, kortfunktion
osv.
47
Bilag 14 - Niveauer (Levels)
I vores spil kan karaktererne stige i niveau, alt efter hvor mange missioner eleven gennemfører. Dette er et
element vi har valgt at implementere, for at give eleverne nogle succesoplevelser i spillet, i form af en
følelse af fremskridt (jvf. Grundelementer i spil afsnit Game goals, s XX). Derudover vil det samtidig styrke
konkurrenceelementet blandt eleverne, da de også kan konkurrere, om hvem der er på det højeste niveau.
48
Bilag 15 - Landbrug & jagt mission: Hjortekød, mand
Spilleren er mandekarakteren i denne mission, som snakker med en NPC i en af bopladserne. Her får han at
vide, at NPC’en elsker kronhjortekød, men at han kan ikke komme på jagt, da han er for gammel. Manden
har et valg om at tilbyde at gå på jagt for ham, eller sige at han ikke er interesseret. Hvis han vælger at
acceptere, får han et nyt område på sit kort som kan hedde ”jagtområde”. For at kunne få lov til at jage,
skal man have et spyd. Dette kan man få ved at lave det selv, eller gennem andre missioner.
Hvis man har adgang til et spyd, får man adgang til området, dog skal man bruge en hel dag på jagten. Efter
at have brugt dagen på at jage, har man hjortekød i sit inventory, og brugeren har mulighed for at spise det
eller bytte det til andre ting hos forskellige NPC’er. Hvis man giver det til NPC’en som gav missionen, får
man et værdifuldt smykke som kan byttes for materialer.
49