1. No category

Bachelor
2015
Kvinders oplevelse af mammascreening – og
radiografens støttende kommunikative kompetencer
Skrevet af: Mai Blach Rossen Bjerring
Radiografuddannelsen
Hold R11S
Modul 14
University College Nordjylland
Vejleder: Christina Theresa Egekvist
Undersøgelsens omfang: 71.091 tegn med
mellemrum
Denne opgave – eller dele heraf – må kun offentliggøres
med forfatter (ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om
ophavsret nr. 202 af 27.02.2010
02-01-2015
0
Abstrakt
Titel
Kvinders oplevelse af mammascreening – og radiografens støttende kommunikative
kompetencer
Resumé af projektets problemstilling:
Viden omkring kvindens oplevelse af mammascreeningen og kvindens kommunikation med
radiografen er vigtig for, at man på sigt kan udvikle radiografernes
kommunikationskompetence. Dette er vigtigt for, at kvinden ikke får en ubehagelig personlig
oplevelse i forbindelse med mammascreeningen, og for at bevare kvinden i
mammascreeningsprogrammet.
Metode:
For at få viden om hvordan kvinden oplever at blive screenet for mammacancer, er tre
kvinder blevet interviewet. Dels igennem et semistruktureret interview, dels igennem et
uformelt narrativt interview. Interviewet er analyseret og fortolket med inspiration fra den
kritiske hermeneutik. Derudover er der blevet udført et litteraturstudie, for at få viden om,
hvilke kommunikationskompetencer radiografen må opøve for at varetage en tilfredsstillende
kommunikation med kvinden under screeningen.
Der er i opgaven fokus på mestring og kommunikation, hvorfor Antonovskys teori om
oplevelse af sammenhæng samt Eide og Eides teori om aktiv lytning er anvendt som
teoretisk ramme.
Konklusion:
Kvinderne oplevede, at det var vigtigt, at de følte sig mødt af radiografen, som varetog
undersøgelsen, og derudover var det vigtigt for kvinderne at blive informeret grundigt dels
under selve undersøgelsen for eksempel i forhold til, hvordan de skulle stå, for at billedet
blev bedst muligt, men også information omkring hvornår der er svar på undersøgelsen.
Desuden var det vigtigt for kvinderne at kunne stille spørgsmål, hvis der var noget, de var i
tvivl om. En god oplevelse i forbindelse med undersøgelsen fik kvinderne til at være mindre
urolig i forløbet efter mammascreeningen. Jeg fandt, at det var væsentligt at bruge aktive
lytning i mødet med kvinden, for at få forståelse for hvilke behov den enkelte kvinde havde
for støtte til at mestre screeningen. Det kan konkluderes, at det er væsentligt, at der i
radiografuddannelsen og i efteruddannelse er fokus på at forbedre radiografers
kommunikative kompetencer.
1
Abstract
Title
How women experience breast screening - and the radiographers supporting communication
competencies
Résumé of the problem stated in the project:
Knowledge of the woman’s experience of the screening, and the communication with the
radiographer is important to development of radiographer’s communication competences.
This is important in order to prevent the woman having an unpleasant experience in
conjunction to the screening, and in order to keep the woman in the screening program.
Method:
To obtain knowledge of how the woman experience the screening process, interviews has
been conducted with three women. In part via a semistructured interview, in part via an
informal narrative interview. The interview is analyzed and interpreted inspired by the critical
hermeneutics. In addition to this a literature study has been conducted, in order to obtain
knowledge about which communication competences the radiographer must develop, to
secure a satisfying communication with the woman during the screening process.
In the paper there is a focus on coping and communication, thus the Antonovsky theory
about sense of coherence together with Eide and Eides theory on active listening are applied
as a theoretic framework.
Conclusion:
The women experience that is was important to be meet by the radiographer, who conducted
the examination, and further was it important for the women to be thorough informed. In part
during the examination for example in relation to, how their positon should be, to get the best
quality picture, but also information related to when results from the screening could be
expected. Further it was important for the women that they were able to ask questions in
case of any doubts. A good experience in conjunction with the examination caused that the
women felt less concerned during the screening. I found it was important to use active
listening when meeting the woman, in order to understand the individual woman’s’ ability to
cope with the screening. It can be concluded, it is significant that the education of
radiographers and also in the post graduate training has a focus on improving radiographers
communication competences.
2
Indholdsfortegnelse
1.0 Indledning ........................................................................................................................ 5
2.0 Problemstillinger .............................................................................................................. 5
2.1 Statistik og national strategi .......................................................................................... 5
2.2 Reaktioner på screening ............................................................................................... 6
2.4 Kommunikation............................................................................................................. 7
2.5. Afgrænsning ................................................................................................................ 8
2.6. Problemformulering ..................................................................................................... 9
3.0 Operationalisering af problemformuleringen..................................................................... 9
3.1 Begrebsafklaring .......................................................................................................... 9
3.2 Oplevelser .................................................................................................................... 9
3.3 Mammascreening ....................................................................................................... 10
3.4 Kommunikationskompetence...................................................................................... 10
3.5 Behov ......................................................................................................................... 10
3.6 Mestring ..................................................................................................................... 10
3.7 Forskningsspørgsmål ................................................................................................. 11
3.7.1. Fremgangsmåde til besvarelse af forskningsspørgsmålene ................................ 11
4.0 Litteratursøgning og kildekritik........................................................................................ 12
4.1. Artikel: Satisfaction With Initial Screen and Compliance With and Without Nurses .... 12
4.2. Artikel: The power and the pain: Mammographic compression research from the
service-users’ perspective Robinsen et. Al. 2011. ............................................................ 13
4.1. Kritisk vurdering af artikler ......................................................................................... 14
5.0. Videnskabeligteoretisk perspektiv ................................................................................. 14
5.1. Forforståelse ............................................................................................................. 15
6.0 Teoretisk baggrund for undersøgelsen........................................................................... 16
6.1. Aaron Antonovsky: Helbredets mysterium – OAS...................................................... 16
6.2. Eide & Eide: Kommunikasjon i relasjoner - Aktiv lytning ............................................ 18
7.0. Metode til dataindsamling ............................................................................................. 19
7.1. Etik ............................................................................................................................ 19
7.2. Interview .................................................................................................................... 20
7.2.1. In- og eksklusionskriterier og udvælgelse af informanten .................................... 20
7.2.2. Etiske overvejelser i forbindelse med interview ................................................... 21
7.2.3. Interviewguide ..................................................................................................... 21
7.2.4. Pilotinterview ....................................................................................................... 23
3
7.2.5. Refleksioner omkring pilotinterviewene ............................................................... 23
7.3. Transskribering.......................................................................................................... 24
7.4. Analyse af interview .................................................................................................. 24
8.0. Fund ............................................................................................................................. 28
8.1. Tanker før screeningen ............................................................................................. 29
8.2. Forudsigelighed ......................................................................................................... 30
8.3. Omsorg ..................................................................................................................... 33
8.4. Tanker efter screeningen: .......................................................................................... 34
9.0 Diskussion ..................................................................................................................... 34
9.1. Diskussion af undersøgelsens metode ...................................................................... 35
9.1.1. Teori og forforståelse som styring ....................................................................... 35
9.1.2. Udvælgelse af informanter .................................................................................. 35
9.1.3. Min egen rolle som interviewer ............................................................................ 36
9.2. Diskussion af undersøgelsens fund ........................................................................... 37
10.0. Konklusion ................................................................................................................. 39
11.0. Perspektivering ........................................................................................................... 40
Referenceliste ...................................................................................................................... 42
Bilagsoversigt ...................................................................................................................... 46
Bilag 1 .............................................................................................................................. 47
Bilag 2. ............................................................................................................................. 48
Bilag 3. ............................................................................................................................. 49
Bilag 4 .............................................................................................................................. 50
Bilag 5. ............................................................................................................................. 51
Bilag 6 .............................................................................................................................. 52
Bilag 7 .............................................................................................................................. 53
Bilag 8 .............................................................................................................................. 54
Bilag 9 .............................................................................................................................. 57
Bilag 10 ............................................................................................................................ 59
4
1.0 Indledning
Baggrunden for dette bachelorprojekt er ønsket om at sætte fokus på, hvilke
kommunikationskompetencer radiografen skal have i mødet med kvinden, der
kommer til en mammascreening (screening). På en afdeling som fortager screening
screenes mange kvinder dagligt, og der er afsat få minutter til hver screening.
Undersøgelser har vist at kommunikationen mellem kvinden og radiografen, der
foretager undersøgelsen er vigtig for, at kvinden mestre screeningen bedst muligt og
derved forbliver i screeningsprogrammet (Robinson 2013). Derfor er formålet med
denne undersøgelse, at undersøge kvindens oplevelse i forbindelse med
screeningen, og hvilke behov kvinden har for støtte i sin mestring af situationen. På
baggrund af en sådan viden kan det belyses, hvilke kommunikationskompetencer
radiografen må besidde i mødet. Ift. undersøgelsen medførte ny viden at
pilotinterview blev grundlaget. Dette uddybes i metodeafsnittet.
2.0 Problemstillinger
I det følgende vil relevante problemstillinger blive beskrevet, og det vil lede frem til
problemformuleringen.
2.1 Statistik og national strategi
Brystkræft (mammacancer) er den hyppigste kræftform for kvinder. I 2012 blev der
konstateret 4.910 (gn 2008-2012) nye tilfælde i aldersgruppen fra 0-85+ år. Der er
58.257 kvinder, der lever med diagnosen ved udgangen af 2012, og 1.188 (gn 20082012) kvinder dør hvert år af brystkræft. (Kræftens Bekæmpelse 2014).
Forekomsten af mammacancer har været stigende i de sidste 60 år, men der ses et
fald inden for de sidste 15 år. En af strategierne, til at nedbringe antallet af kvinder
som dør af mammacancer, er hurtig diagnostik og behandling. Et effektivt værktøj til
nedbringelse af mammacancer er anvendelse af kræftpakker. De første kræftpakker
blev udarbejdet i 2007 med baggrund i en aftale mellem regeringen og de danske
regioner. Formålet var, at kræftpatienter eller patienter med formodet mistanke
(Sundhedsstyrelsen 2012, s.10) (også mammacancer) kom i et tværfagligt
5
koordineret forløb, som indeholder forløbstider for henvisning, udredning og
behandlingsforløb (Folkesundhedsrapporten 2007).
Udover kræftpakkerne har man siden slutningen af 2007 tilbudt screening
(Folkesundhed 2007). I dag tilbydes alle kvinder mellem 50-69 år en screening hver
andet år. Man har valgt at satse på denne aldersgruppe, da halvdelen af de kvinder,
der får mammacancer, er mellem 50–69 år (Kræftens Bekæmpelse 2014). For at
fremme muligheden for at overleve en mammacancer, er det væsentligt, at kvinden
screenes hver 2. år, da den vigtigste faktor for helbredelse er, at mammacanceren
opdages så tidlig som muligt. (Kræftens Bekæmpelse 2014).
Screening har til formål at afsløre forandringer i mamma på få millimeter, forandringer
som kvinden ikke selv er i stand til at palpere med fingrene. Ved at screene bliver de
fleste mammacancere opdaget så tidligt, at kvinden kan få en brystbevarende
operation. Derudover viser beregninger, at screening kan nedsætte dødeligheden af
mammacancer med mere end 30 pct. hos de kvinder, der har sygdommen (ibid).
2.2 Reaktioner på screening
Det at skulle screenes kan frembringe forskellige reaktioner hos kvinden. Idet
mamma undersøges, er der en mulighed for, at der findes en mammacancer. Det
kan frembringe følelser som angst og nervøsitet og tanker om, hvad en eventuel
diagnose kan bringe af tab. I følge Cullberg kan et menneske bringes i krise ved en
trussel om tab (1999), og en screening kan udløse en krise, ligesom ved alvorlig
kritisk sygdom, pga. truslen om sygdom (Sygeplejersken 2007). Ligeledes kan man
forestille sig, at kvinden, ved det at komme til en screening, kan reagere med frygte
for mammacancer, og derved tab af den krop og det liv hun kender og i yderste
tilfælde tab af livet.
Derudover kan kvinden opleve smerte, da kvinden under screeningen skal have
komprimeret mamma, hvilket for de fleste er forbundet med smerte. For nogen er det
så pinefuldt, at det afholder dem fra at komme til den næste screening (Miller 2009).
Desuden kan det opleves ubehageligt og grænseoverskridende for kvindens
blufærdighed at have nøgent bryst under undersøgelsen (Robinson 2013).
Screeningen kan derved frembringe forskellige negative følelsesmæssige reaktioner,
som kvinden kan have behov for at mestre (Antonovsky 2000). Radiografen kan, ved
6
at få forståelse for kvindens forudsætninger for at mestre situationen, udvikle sine
kommunikationskompetencer, og derved hjælpe kvinden til at mestre screeningen.
2.4 Kommunikation
Kommunikation kan virke beroligende på kvindens følelsesmæssige reaktion på
screeningen. Der er flere undersøgelser, der viser, at det er muligt at nedsætte
smerten og ubehag for kvinden under en screening ved at tale med kvinden
undervejs i undersøgelsen (Robinson 2000).
I en undersøgelse, hvor man sammenlignede centre, hvor der kun var radiografer,
med centre hvor der var radiografer og sygeplejersker viste, at sygeplejerskerne var
dobbelt så gode, til at få kvinden til at forblive i et screeningsprogram. Det skyldes, at
sygeplejerskerne var i stand til at give kvinden en god screenings oplevelse ved at
kommunikere med hende, og kvindens nervøsitet, angst samt ubehag forbundet med
screeningen blev minimeret (Edwards et al. 2011). Man kan formode, at årsagen til
dette er, at sygeplejersker har mere fokus på kommunikationen i mødet med
kvinden.
Kommunikationens betydning for en positiv oplevelse i forbindelse med screening
viste sig også i en undersøgelse af, hvilken betydning lægens
kommunikationsfærdighed har på, om kvinden vælger at forblive i
screeningsprogrammet. Nogle læger gennemgik et kommunikations kursus. Det viste
sig, at der var et positivt forhold mellem lægens kommunikations evne og kvindens
oplevelse af tilfredshed og ønske om at følge screeningsprogrammet
(Meguerditchain et al. 2012).
Det har ikke været muligt at finde publicerede undersøgelser, som viser, hvad
kvinden som screenes for mammacancer oplever som god kommunikation med
radiografen, og hvordan kvinden i det hele taget oplever screeningen. Heller ikke den
Landsdækkende Patient Undersøgelse af Patientoplevelse (LUP) har lavet nogen
tilfredshedsundersøgelse af kvinden, der kommer til en screening (2011), (2012),
(2013). Derved kan det konkluderes, at der mangler viden på området. Dette er
problematisk, da der i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) er krav om
kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af patientforløb på tværs af alle sektorer i
sundhedsvæsenet (Mainz 2011). Endvidere lægges der i ”Uddannelsesfremsyn på
sundhedsområdet” (2014) vægt på, at man i fremtidens sundhedssektor må udvikle
7
kommunikationskompetencer indenfor alle de sundhedsfaglige fag. Desuden ligger
det i radiografens genstandsområde at kommunikere med patienterne i forbindelse
med udførelse af undersøgelser (BEK.nr.307af 24/04/ 2009), og Pri retningslinjerne
påpeger, at den enkelte kvinde skal mødes på en venlig og professionel måde (2013
(2)).
Det må ud fra ovenstående kunne konkluderes, at kommunikation med kvinden
under screeningen er væsentlig, og at det på grund af et manglende fokus i
eksisterende undersøger er et væsentligt område at undersøge, for at kunne udvikle
radiografaget. Denne antagelse understøttes af radiograf Ulla Kallesøe, som i en
artikel i Radiografen påpeger, at der må mere fokus på kommunikationen med
patienten i radiograffaget (2014).
Desuden formodes det, at en god kontakt mellem kvinden og radiografen vil bidrage
til, at det er nemmere at få kvinden til at samarbejde under positioneringen og
undersøgelsen, hvilket fremmer opfyldelse af billedkriterierne, og kvinden derved ikke
skal have taget ekstra billeder for at opnå diagnostisk anvendelige billederne. Derved
holdes dosis til det dosis følsomme mammavæv nede (Pri 2013 (1)). De forskellige
væv i kroppen er tildelt vævsvægtningsfaktorer fra 0,01 til 0,20, hvor mammavæv har
den anden højeste vævsvægtningsfaktor på 0,12, det er et udtryk for vævets
følsomhed over for ioniseret stråling ifølge Commission on Radiological Protection,
ICRP 103 (2007) og European Nukleare Society (2013).
På baggrund af ovenstående må det anses som væsentligt, at undersøge
radiografens rolle i kvindens mestring af screeningen for på den måde, at kunne
udvikle faget og radiografens kommunikationskompetencer, hvilket i sidste ende skal
bidrage til, at så mange kvinder som muligt fastholdes i screeningsprogrammet.
2.5. Afgrænsning
I problemstillingerne kan der ses, at man kan opdage og behandle mammacancer
tidligt, ved at lave et forebyggelsesprogram, hvor kvinder mellem 50 og 69 år får
tilbudt en screening, da der ses en bedre prognose for den kvinde, der får diagnosen
tidligt. Der er mange aspekter forbundet med screening, og det kan være en både
psykisk og fysisk belastning at blive screenet, og derfor kan kvinden have behov for
støtte til at mestre dette. En god kommunikation med kvinden anses som en
8
væsentlig faktor for, at kunne hjælpe kvinden i denne mestring. Viden omkring
kvindens oplevelse af screeningen og kvindens kommunikation med radiografen er
vigtig for, at man på sigt kan udvikle radiografernes kommunikationskompetence.
Dette er vigtigt for, at kvinden ikke får en ubehagelig personlig oplevelse i forbindelse
med screeningen, og for at bevare kvinden i screeningsprogrammet.
Derfor vil følgende problemformulering danne grundlag for det videre arbejde med
projektet.
2.6. Problemformulering
Hvordan oplever kvinden mammascreeningen, og hvilke
kommunikationskompetencer er væsentlige for radiografen at udvikle for at kunne
støtte kvinden i hendes behov for at mestre situationen?
3.0 Operationalisering af problemformuleringen
Operationaliseringens formål er at få overblik over det, der skal undersøges, for at
kunne besvare min problemformulering (Malterud 2003).
Operationaliseringen sker desuden igennem beskrivelse af undersøgelsens metode,
se afsnit 7.
3.1 Begrebsafklaring
I det følgende afsnit vil jeg definerer de centrale begreber, der er brugt i
problemformuleringen, og det vil være den betydning, jeg anvender i undersøgelsen.
3.2 Oplevelser
Heri ligger de tanker kvinden har før screeningen, som er påvirket af oplevelser fra
forudgående screeninger. Disse oplevelser bringer kvinden med ind til screening.
Heri ligger også kvindens oplevelse af interaktionen med radiografen herunder
kommunikation mellem kvinden og radiografen.
9
3.3 Mammascreening
Mammascreening kan opdeles i henholdsvis mammae og screening. Hvor mammae
er den latinsk betegnelse for en kvindes bryster (Den Danske Ordbog), og screening
er en betegnelse for systematiserede undersøgelser af udvalgte befolkningsgrupper
(Folkesundhed 2007), i dette tilfælde kvinder mellem 50–69 år mhp. tidlig opsporing
af mammacancer.
3.4 Kommunikationskompetence
Kommunikationskompetence kan ligeledes deles op i to ord. Kommunikation som er
den verbale og nonverbale interaktion, der er mellem kvinden og radiografen, fra
kvinden møder på screeningsafdelingen. Kompetence leder hen til kundskab, som
kan sidestilles med viden, indsigt eller forståelse, som kan være opnået gennem
erfaring eller uddannelse (Den Danske Ordbog) og det er den kundskab, der
udspiller sig i radiografens interaktion med kvinden. Dette begreb vil blive uddybet i
afsnit 6.
3.5 Behov
Behov er grundlæggende krav, som skal opfyldes for at undgå en utilfredsstillende
eller ødelæggende mangeltilstand (Den Danske Ordbog). Det kan føres hen til de
behov kvinden har, for at kvinden kan mestre screeningen. En mangelfuld opfyldes af
kvindens behov kan få betydning for hendes mestring af screeningen, og om kvinden
forbliver i screeningsprogrammet.
3.6 Mestring
Mestring refererer til Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng (OAS). Det er
det sammenhæng, der er mellem oplevelsen af begribelighed, håndterbarhed og
meningsfuldhed og menneskets evne til at håndtere oplevelser og kriser i livet
(2000). Dette vil blive uddybet i afsnit 6.
10
3.7 Forskningsspørgsmål
I det følgende opstiller jeg nogle forskningsspørgsmål for derigennem at kunne
besvare min problemformulering.
Forskningsspørgsmål:
1. Hvad er mestring ifølge Antonovsky?
2. Hvad er kommunikation ifølge Eide & Eide?
3. Hvordan opleves screeningsforløbet?
a. Kvindens oplevelse af at blive indkaldt til screening?
b. Kvindens oplevelse af screeningen?
4. Oplevelse af kommunikationen under screeningen?
a. Hvem har kvinden kontakt med under screeningen?
b. Hvad bliver der talt om?
5. Hvilken kommunikationskompetence skal radiografen udvikle?
3.7.1. Fremgangsmåde til besvarelse af forskningsspørgsmålene
For at besvare spørgsmål 1 og 2 foretages et litteraturstudie, som vil blive anvendt
som teoretisk ramme for undersøgelsen.
Til besvarelse af ovenstående forskningsspørgsmål beskriver jeg i det følgende kort
min fremgangsmåde i denne undersøgelse. Dette gøres for at øge undersøgelsens
transparens, hvilket øger troværdigheden af undersøgelsen (Malterud 2003). I
forhold til den videnskabsteoretiske baggrund for undersøgelsens metode har jeg
valgt at lade mig inspirere af den kritiske hermeneutik, se afsnit 5. Den teoretiske
baggrund for undersøgelsen er Antonovskys teori om OAS, og hvordan denne OAS
11
påvirker evnen til at mestre. Derudover inddrages Eide og Eides teori om aktiv
lytning, se afsnit 6.
Undersøgelsen er delt i to. Formålet med den første del af denne undersøgelse
(besvarelse af forskningsspørgsmål 3 og 4) er at undersøge kvindens oplevelse i
forbindelse med en screening, og hvilke behov kvinden har for støtte i sin mestring af
situationen. Til denne del har jeg valgt den kvalitative forskningsmetode (Vallgårda
2003), hvilken har fokus på at opnå viden om informanternes livsverden. Jeg har
interviewet tre kvinder, som har været til screening, i et semistruktureret interview, se
metoden beskrevet i afsnit 7.
Til besvarelse af anden del af undersøgelsen (besvarelse af forskningsspørgsmål 5)
tager jeg udgangspunkt i fortolkning af interviewene med kvinderne, se afsnit 8.
Disse resultater diskuteres i forhold til Eide og Eides teori om aktiv lytning for at opnå
viden om, hvordan radiografen kan udvikle sine kommunikationskompetencer, for at
kunne støtte kvinden bedst muligt. Derudover anvender jeg to artikler, som jeg har
fundet ved hjælp af en systematisk litteratursøgning. Søgningen og artiklerne
beskrives i følgende afsnit 4.
Slutteligt perspektiveres undersøgelsens konklusion.
4.0 Litteratursøgning og kildekritik
Til artikelsøgning blev UCN biblioteks database brugt, der blev søgt på PubMed,
Cinahl samt PsycInfo for at styrke kvaliteten i undersøgelsen. Der blevet søgt på
relevante søgeord se (Bilag1- 6). PubMed fremkom med 56 artikler, Cinahl 53 artikler
og PsycInfo 63 artikler, alle peer-reviewed, de blev alle gennemgået og vurderet. I
gennemgangen blev der fundet en del overlap. Der blev fundet 3 artikler, som har
fokus på vigtigheden af kommunikation med kvinden under en screening. Der findes
ikke relevante artikler om radiografens kommunikation med kvinden under
screeningen.
4.1. Artikel: Satisfaction With Initial Screen and Compliance With and
Without Nurses
Edwards et. al. 2013.
12
Formålet med undersøgelsen var at finde et sammenhæng mellem kvindens
tilfredshed med sin første screening, og kvindens forbliven I screeningstilbuddet på
centre henholdsvis med og uden sygeplejersker, da man går ud fra, at den første
screeningsoplevelse har stor betydning for, om kvinden bliver i
screeningsprogrammet.
3387 kvinder mellem 50 og 65 år blev tilsendt et spørgeskema, 2640 blev kontaktet
og 1901 kvinder blev interviewet. Der blev foretaget en statistisk analyse.
Resultater: Kvinder, der bliver screenet på et centre med sygeplejersker, var
signifikant mindre tilbøjelige til at overholde deres næste screening, hvis de ikke var
helt tilfredse med den service, de modtog, og hvis de ikke forstod, hvorfor det var
vigtigt, at de kom igen.
Derudover var kvinden tilbøjelige til at udeblive fra næste screening, hvis kvinden
oplevede, at personalet var uhøfligt, eller hvis der ikke var sat nok tid af til
screeningen og tid til at besvare spørgsmål, eller hvis hun oplevede at personalet
ikke ønskede at svare på spørgsmålene.
Konklusionen var, at sygeplejersken har mulighed for at påvirke kvindens lyst til at
overholde næste screeningstid ved at bidrage til en positiv screeningsoplevelse.
Centre med sygeplejersker var mere end dobbelt så gode til, at få kvinden til at
komme til den næste screening.
4.2. Artikel: The power and the pain: Mammographic compression
research from the service-users’ perspective
Robinsen et al. 2011.
Ifølge en undersøgelse var der stor forskel på, hvor meget radiografen komprimerede
kvindens mammae under en screening. Derfor var Robinson interesseret i at høre
kvinderne fortælle om deres oplevelse af kompressionsaspektet ved en screening.
Kvinderne blev orienteret om, hvor vigtigt det er at komprimere mammae. Derefter
spurgte Robinson kvinderne, om det de havde hørt ville have nogen indflydelse på
deres næste screening, og om deres interaktion med radiografen ville forandre sig?
Derefter blev kvinderne spurgt, om der var andet, de mente, forskerne skulle
overveje at undersøge i henhold til screening.
13
Undersøgelsen blev udført med fokusgruppeinterview og semistruktureret interview
af kvinderne. Groundet teori blev brugt til at analysere data fra fokusgruppeinterview
og det semistrukturerede interview.
Formålet med undersøgelsen var at undersøge om kompression, og den smerte
kompressionen kunne påføre kvinderne under screeningen, kunne medfører at
kvinderne udeblev fra næste screening, men konklusionen var, at det ikke var det
vigtigste for kvinderne. Kvinderne forbandt ikke kun kompressionsgraden med
smerte, andre faktorer under screeningen havde også betydning for oplevelsen af
smerte. Det kvinderne mente var vigtigt, var måden personalet opførte sig på, og den
information de fik. Kvinderne fortalte, at kommunikation kan reducere smerten.
4.1. Kritisk vurdering af artikler
Ud fra en kritisk vurdering af artiklerne gennem litteratursøgning, forfattere og
metodevalg vurderes det at artiklerne er anvendelige. En kritisk vurdering af
artiklerne ses i bilag 9 og 10.
5.0. Videnskabeligteoretisk perspektiv
For at opnå forståelse for Ricoeurs forfatterskab, der omhandler tekst og fortolkning,
er der valgt nogle tekster fra Ricoeur 1973b, Ricoeur 1973C, Ricoeur 1979 og
Ricoeur 2002. Der er valgt at supplere originaltekster med fortolkninger af Ricoeurs
filosofi Hermansen & Rendtorff 2005 og Rendtorff 2000.
Den franske filosof og etiker Paul Ricoeurs tænkning er en kritisk hermeneutik
(Hermansen & Rendtorff 2002). Ricoeur er en anerkendt filosof, der har ladet sig
inspirere af mange forskellige filosofiske retninger, og han mener, at filosofi er for
alle, da den viser sig i en praktisk visdom og er nærværende for alle mennesker
(Rendtorff 2000). Kommunikation, der er lavet til tekst (interview som er
transskriberet), kan ifølge Ricoeur fortolkes. Ricoeur mener ikke, det handler om at
komme om bag teksten, men at komme foran teksten og reflektere over den verden
teksten åbner op for. Det vil sige, at der igennem en fortolkning, af hvad den enkelte
kvinde fortæller i interviewet, kommer et fokus på det udviklingsperspektiv, denne
viden frembringer, altså hvordan radiograffaget kan udvikles.
14
Den kritiske hermeneutik er en kommunikations hermeneutik. Kommunikation og
tekster er nødvendige for opnåelse af forståelse og opnå ny erkendelse (Hermansen
& Rendtorff 2005). Dette betyder, at forståelse er en proces, hvor den nuværende
forståelse udvides igennem fortolkning, af kvindens beskrivelser af deres oplevelser.
Menneskets brug af symboler, ord og handlinger indeholder en merbetydning – et
meningsoverskud, dvs., at de indeholder en kendt og en gemt mening. For Ricoeur
kan tale, kropssprog og handling beskrives som tekst, han ser det som
meningsbærende udsagn, da der forud for en tekst er en menneskelig praksis, en
hændelse hvis mening kan fortolkes. Det vil sige, at ved at transskribere interviewene
og mine egen observationer under interviewene med kvinden, opstår en tekst, som
kan fortolkes, hvor igennem meningsbærende udsagn kan fortolkes, og der kan
opnås viden om, hvordan kvinden oplever screeningen.
5.1. Forforståelse
Ricoeur mener, at man ikke kan undgå at inddrage sin forforståelse. Han
argumenterer med, at det ikke er muligt at se bort fra det ufrivillige, ubevidste
kropslige, erfaringsmæssige og eksistentielle. Da mennesket ikke altid kan forstå,
hvad det er, der er på spil (grundet ubevidste handlinger, reaktioner mv.), er der
behov for fortolkning. Erkendelse kan ikke opnås uden nogen former for erfaring,
hvorfor mennesket ikke kan undvære forforståelsen.
I forskningsmæssig sammenhæng er det derfor vigtigt, at have bevidsthed om sin
forforståelse og kunne redegøre for denne.
Som kvinde over 50 har jeg personlig erfaring med screening, og igennem mine
mange år som akupunktør, foredragsholder og underviser, har jeg erfaring med at
tale med mennesker. Igennem det at have været sygeplejestuderende og
radiografstuderende har jeg fået en faglig forforståelse, hvor jeg har arbejdet med
kommunikation og omsorg for patienter og borgere. Igennem radiografstudiet har jeg
stiftet bekendtskab med screening, og i klinisk praktik har jeg arbejdet med
kontakten, omsorgen og kommunikationen med patienter og borgere på forskellige
sygehuse, forskellige afdelinger samt på forskellige billeddiagnostisk afdelinger.
Min forforståelse i denne undersøgelse indeholder også det teoretiske perspektiv, jeg
har valgt som relevant for denne undersøgelse; Antonovskys teori om OAS og
15
mestring samt Eide og Eides teori om aktiv lytning.
6.0 Teoretisk baggrund for undersøgelsen
Jeg er i denne undersøgelse delvist teoristyret. Jeg anvender Aaron Antonovskys
teori, der handler om, at mennesket for at kunne mestre de stressorer de udsættes
for har behov for sammenhæng, som fås gennem begribelighed, håndterbarhed og
meningsfuldhed (OAS). Desuden anvender jeg Eide og Eides teori om aktiv lytning.
Disse teorier bliver dels brugt som en ramme for min interviewguide og dernæst som
en analyseramme for analyse og fortolkning af data. Slutteligt vil de blive inddraget i
min diskussion, af hvilke kommunikationskompetencer radiografen må besidde i
mødes med kvinden i forbindelse med screeningen.
6.1. Aaron Antonovsky: Helbredets mysterium – OAS
Antonovski, teori om OAS bygger på et udførligt materiale fra hans egen og andres
undersøgelser, og det er en anerkendt og meget brugt teori inden for
sundhedsverdenen.
Aaron Antonovsky (1923-1994) var professor ved afdelingen for medicinsk sociologi
ved det sundhedsvidenskabelige fakultet, Ben-Gurion University of the Negev i
Israel.
Jeg har valgt at inddrage Antonovskys tanker om mestring, da denne teori har en
positiv tilgang i forhold til at fokusere på ressourcer, og hvordan man kan mestre
stressorer, hvilket i denne sammenhæng vil være den stressor, som screeningen kan
udgøre i kvindens liv.
Der er forskellige former for stressorer. De kroniske stressfaktorer er de
livsbetingelser, det enkelte menneske lever under. Det kan være den historiske,
kulturelle og sociale kontekst eller den interpersonelle situation, temperament eller
personlighed, som enten kan fremme en modstandsressource eller et
modstandsunderskud i henhold til OAS, og den måde man ser og oplever verdenen
på (Antonovsky 2000, s.47).
16
En stressor kan også være livsbegivenheder mennesket udsættes for. Det kan være
et familiemedlems død, skilsmisse, det at miste sit arbejde eller blive alvorligt syg.
Antonovsky mener, at for at mestre de forskellige stressorer er det vigtigt at have en
høj OAS. De 3 begreber der indgår i en høj OAS er begribelighed, håndterbarhed og
meningsfuldhed. Antonovsky lægger følgende i begreberne:
Begribelighed: For at opnå begribelighed er det nødvendigt, at de situationer og
omstændigheder et menneske bliver udsat for kan gøres kognitivt forståelige,
tydelige og strukturerede, og at de kan opleves i en sammenhæng. Det er også
meget vigtigt at kunne identificere, hvilke krav der sættes til en. Hvis mennesket har
en høj grad af begribelighed, gør det, at det menneske udsættes for opleves som
forudsigeligt og forklarligt (ibid. s.35). Antonovsky mener at det er nødvendigt at have
en oplevelse af forudsigelighed, da forudsigelighed er grundlaget for begribelighed
(ibid. s.108).
Håndterbarhed: Her er det vigtigt, at mennesket ved samt har tillid til, at
vedkommende har de ressourcer til rådighed, som der er behov for i den
pågældende situation. Det kan være ens egne eller andres ressourcer, der kan
trækkes på (ibid. s.35). Har mennesket en stærk oplevelse af håndterbarhed, oplever
det ikke sig selv som offer eller uretfærdigt behandlet (ibid. s.108).
Meningsfuldhed: Dette element kan opfattes som en motivationsfaktor, og ses hos de
mennesker, der har en stærk OAS. Her har mennesket en oplevelse af, at de
udfordringer livet giver en er værd at engagere sig i og investere energi i. Her tages
udfordringen op, og der besluttes at finde en mening med den, og derefter gøre sit
bedste for at komme værdigt igennem udfordringen. Meningsfuldhed er meget
relateret til den følelsesmæssige side af livet (ibid. s.36). Meningsfuldhed opstår på
baggrund af oplevelse af medbestemmelse (ibid. s.108).
Ifølge Antonovsky er disse 3 elementer uløseligt forbundet og afhængige af
hinanden. De tre elementer vil ofte vise sig med forskellig styrke. For eksempel vil en
høj begribelighed være en forudsætning for en høj håndterbarhed. Det skyldes, at
man kender de forventninger, der er til en, og man derved kan finde ud af, hvilke
17
resurser man har brug for til at mestre udfordringen. En stor meningsfuldhed ville
kunne øge et menneskes begribelighed og håndterbarhed, da stor meningsfuldhed
kan danne grundlag for at finde sammenhæng og finde ud af, hvilke resurser der er
brug for (38).
Denne teori anvender jeg i mit videre arbejde med denne undersøgelse, for på den
måde at holde et fokus på kvindens mestring af de stressorer, hun oplever i
forbindelse med at blive screenet for mammacancer.
6.2. Eide & Eide: Kommunikasjon i relasjoner - Aktiv lytning
Hilde Eide er sygeplejerske, cand.polit. og højskolelektor i psykologi i Norge. Tom
Eide er forsker, dr. Philos. samt koordinator for Norges forskningsråds etiske
program. Sammen har de udviklet kommunikationsteorier med udgangspunkt i at
kommunikation er grundlæggende i sygeplejen. Eide og Eide understeger, at
kommunikations- og samtalefærdigheder kan læres og udvikles. Udover selve
kommunikationen inddrager og belyser Eide og Eide også relationen mellem
sundhedspersonalet og patienten (Eide og Eide 2011).
I de få minutter kvinden er inde hos radiografen, er det en kunst at få kvinden til at
føle sig tryg, at opnå kvindens tillid samt få kvinden til at opleve, at hun ses og
varetages med respekt gennem undersøgelsen, og at hendes umiddelbare behov i
nærværet med radiografen forsøges imødekommet i forhold til hendes mestring af
situation. Til at opnå dette synes en god kommunikation at være essentiel. Jeg har
valgt at fokusere på en kommunikationsmetode beskrevet af Eide og Eide. Denne
kommunikationsmetode, aktiv lytning, kan benyttes af radiografen til at støtte kvinden
i sin mestring af screeningen. I det følgende vil jeg beskrive dele af Eide og Eides
teori om aktiv lytning. Jeg vil i undersøgelsen anvende denne teori som
udgangspunkt for at tænke kommunikation. Desuden vil jeg i diskussionsafsnittet
diskutere med denne teori, og på baggrund af fortolkning af empiri komme med
konkrete forslag til, hvordan radiografen kan udvikle sine
kommunikationskompetencer.
Aktiv lytning består overordnet af to elementer verbal- og nonverbal kommunikation.
Den verbale kommunikation handler om, at radiografen viser sin tilstedeværelse og
sin interesse for kvinden. Det kan være ved at komme med små verbale
18
opmuntringer og ved at stille åbne spørgsmål, og sammenfatte hvad kvinden siger,
for derigennem at stimulere kvinden til at fortælle, hvad hun føler, og hvordan hun
oplever det at skulle screenes.
Den nonverbale kommunikation er ifølge Eide og Eide et lige så vigtigt element som
den verbale kommunikation. Den nonverbale kommunikation består i kropssproget,
øjenkontakten, ansigtsudtryk berøring og stilhed. Ved at radiografen er opmærksom
på sin nonverbale fremtræden, kan radiografen understøtte sin verbale
kommunikation og herved skabe kongruens, som fremmer kvindens oplevelse af
radiografens troværdighed (ibid.). Desuden kan en bevidst verbal- og nonverbal
kommunikation fremme kvindens oplevelse af ro og give oplevelsen af, at
radiografen har overblik.
7.0. Metode til dataindsamling
Jeg vil i det følgende beskrive undersøgelsens metode på baggrund af den kritiske
hermeneutik. Først vil jeg beskrive de etiske overvejelser, jeg har gjort, inspireret af
Ricoeurs tænkning. Dernæst hvordan interviewundersøgelsen er designet. Slutteligt
hvordan jeg har analyseret og fortolket disse interview.
7.1. Etik
Ricoeur betegnes som en fremragende etiker og mener, at man i forskning må gøre
sig etiske overvejelser (Kemp 2001). Selvom jeg i dette projekt ikke er forsker, vil jeg
mene, at hans tanker stadig er relevante, da jeg igennem min undersøgelse
interviewer kvinder, som har fået foretaget en screening. I relation til at udarbejde en
metode kan den etiske vision bruges til, at jeg i projektet må have informantens gode
liv som sigte, og at man viser kvinden omsorg. Men man må også tænke på
fællesskabet (Ricoeur 1994), hvilket kan forstås som at den viden, der fremkommer
af en undersøgelse, skal fremme det gode og retfærdige liv for den undersøgte
gruppe, her ved at få viden om kvindens oplevelser, hvilket kan fremme den
fremtidige kommunikation med kvinder i lignende situation. I relation til
metodeudvikling må der foretages etiske overvejelser i alle led af projektet, derfor
anvendes Ricoeurs etik som grundlag for de etiske overvejelser i dette projekt.
19
Det er vigtigt at gøre sig etiske overvejeler i forbindelse med, hvordan kvinden
kontaktes under interviewsituationen, og derudover er det et krav at kvinden
anonymiseres, så der ingen personhenførbare oplysninger er. Disse etiske
overvejelser vil være synlige i den nedenfor beskrevne metode.
7.2. Interview
Da der i undersøgelsens første del ønskes at opnå viden om kvindens oplevelser i
forbindelse med screeningen, må jeg spørge nogle udvalgte kvinder, der har deltaget
i screeningsprogrammet. Interview anses som en relevant metode, da interview har
til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at
fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (Kvale 1997). Jeg har valgt at
anvende det semistrukturerede interview, da det er velegnet til at få besvaret min
problemformulering og forskningsspørgsmål, som har fokus på kvindens oplevelser,
deres mestring af situationen og den kommunikation, som foregår i situationen. I det
semistrukturerede interview anvender jeg en interviewguide, som bliver beskrevet i
afsnit 7.2.3.
7.2.1. In- og eksklusionskriterier og udvælgelse af informanten
In- og eksklusionskriterierne til indsamling af empiri i klinisk praksis er valgt, så de
overholder de juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i
undersøgelser og projekter, der er for studerende på UCN (2013). Jeg ønskede at
sample kvinder, som ligner hinanden i forhold til alder, og som tidligere har fået
foretaget screening. Derved får jeg en homogen udvælgelse af informanter til
interview. Det giver mulighed for et dybere kendskab til en bestemt gruppe (Vallgårda
2003).
Inklusion af informanter:

Kvinder der skal til en screening for anden eller 3 gang.

Informanterne skal være fornufthabile og myndige, så de er i stand til at give
samtykke til at deltage (UCN).

Informanterne skal forstå og tale dansk.
Eksklusion af informanter:
20

Kvinder der har haft en mammacancer, eller har mammacancer

Kvinder der kommer til 2. screening, hvor der er tvivl om, hvad der ses på
billedet.
7.2.2. Etiske overvejelser i forbindelse med interview
Ricoeur mener, at for at efterleve den etiske vision skal man behandle det andet
menneske med værdighed (Ricoeur 1994). For at bevare kvindens værdighed, er det
vigtigt, at kvinden er velinformeret både skrifteligt og verbalt om undersøgelsen,
inden hun skal tage stilling til, om hun vil deltage. Derfor er der udarbejdet en
samtykkeerklæring med en kort beskrivelse af undersøgelsen. Kvinden har samtidig
mulighed for at stille spørgsmål til undersøgelsen, før hun tager stilling til, om hun vil
være informant (Bilag 8).
Interviewene udføres et sted som kvinden selv vælger, hvilket i alle tilfælde blev i
deres eget hjem.
Før interviewet starter er det vigtigt at præsentere sig selv, og i hvilken kontekst
interviewet skal bruges samt fortælle lidt om formålet med interviewet, og hvorfor
interviewet optages. Her spørges informanten også, om hun har nogle spørgsmål
(Kvale 1997). Efter interviewet kan intervieweren gøre opmærksom på, at
intervieweren ikke har flere spørgsmål, men spørge informanten om hun har noget,
hun gerne vil tilføje. Endvidere skal intervieweren være opmærksom på, at
informanten kan være bekymret for eventuelle personlige og emotionelle oplevelser,
som hun har fortalt om, og hvad de eventuelt kan blive brugt til efterfølgende. Her er
det vigtigt, at intervieweren forklarer, hvordan data bliver bearbejdet og beskyttet, og
gøre det tydeligt at kvinden ikke ville kunne genkendes i undersøgelsen (ibid.).
7.2.3. Interviewguide
Som det fremgår af problemformuleringen, ønsker jeg at opnå viden om, hvordan
kvinden oplever screeningen med særligt fokus på kvindens mestring af situationen
og kommunikationen med radiografen. Interviewguiden er bygget op, så jeg opnår
svar på min problemformulering og forskningsspørgsmål 3 og 4. Det vil sige, at jeg
gennem interviewet har fokus på de udvalgte begreber fra problemformuleringen.
21
Begreberne er operationaliseret med teori fra Antonovskys teori om OAS og Eide &
Eide’s kommunikationsteori, som derved danner rammen for interviewguiden og den
efterfølgende analyse af data (Bilag 8).
Der udarbejdet en interviewguide, som giver et overblik i interviewsituationen. Guiden
støtter samt giver mulighed for at gennemtænke og stille uddybende spørgsmål til
informanten. Endvidere giver guiden mulighed for at have opmærksomheden på
informanten, dvs. have øjenkontakt samt udvise nærvær, da visse spørgsmål er
nedskrevet på forhånd. Interviewguiden deles op i forskningsspørgsmål,
interviewspørgsmål og hjælpe spørgsmål (Kvale 1997). Et forskningsspørgsmål er for
eksempel: Hvordan opleves screeningsforløbet?
Interviewguiden indeholder også det, der skal huskes i henhold til at informere
informanten før interviewets start. Derefter stilles der indledende spørgsmål, som kan
være meget åbne spørgsmål, så informanten har mulighed for at fortælle. Herefter
kan opfølgende spørgsmål være gode, for at informanten får mulighed for at uddybe
svaret. Intervieweren kan også stille sonderende spørgsmål, her forfølges svarene
åbent. Det er nogle gange nødvendigt, at interviewere stiller specifikke spørgsmål,
for at opnår mere præcise beskrivelser. Direkte spørgsmål kan med fordel stilles sidst
i interviewet, efter informanten har givet sin egen beskrivelse. Under interviewet er
tavshed også en vigtig faktor. Tavshed kan give informanten mulighed for at
reflektere. Endvidere giver det intervieweren mulighed for selv at reflektere.
Fortolkende spørgsmål, hvor man omformulere informantens svar, kan også give
mere dybde i interviewet (Kvale 1997).
Under interviewet forsøgte jeg at afkode informantens sprog igennem aktiv lytning og
bruge denne sprogkode til at formulere spørgsmålene til informanten. Det vil sige, at
jeg har mine forudbestemte spørgsmål i interviewguiden, men at jeg under
interviewet er åben for, hvad kvinden siger, og derved kan forfølge, ved hjælp af
uddybende spørgsmål, områder som i interviewsituationen fremstår som vigtige og
betydningsfulde (ibid.). På den måde bliver interviewet ikke fastlåst i min personlige
og teoretiske forforståelse.
22
7.2.4. Pilotinterview
Før informanterne skal interviewes, foretages der 2 pilotinterview for at afprøve
interviewguiden samt det at være interviewer. Interviewene blev optaget, herved
registreres alt der kan høres, for eksempel pauser, stemmeføring og ironi (Vallgårde
2003). Informanterne i pilotinterviewet er to kvinder, der er over 50. De har begge
fået foretaget en screening før.
7.2.5. Refleksioner omkring pilotinterviewene
Da pilotinterviewene foregik med kvinder, jeg kendte i forvejen, indledte jeg med at
foreslå, at vi lavede interviewet først og derefter tog tid til kaffe.
Ved første interview blev informanten gjort bekendt med og underskrev samtykke
erklæringen. Jeg fortalte overordnet om det, jeg ville undersøge og informerede om
og fik accept af, at jeg optog interviewet. Da optageren var tændt, var det tydeligt, at
der skete noget med både med mig og med kvinden. Jeg blev den ”professionelle”
interviewer. Informantens stemme forandrede sig, det gjorde tonefaldet og ordvalget
ligeledes, informanten blev til den professionelle informant. Efter gennemført
interviewet slukkede jeg for optageren, og derved trådte jeg ud af min interviewer
rolle, og informanten trådte ud af den professionelle informant rolle. Helt spontant
fortsatte samtalen om screening, og der fremkom en fortællingen om, hvad der rørte
sig i kvinden før under og efter screeningen.
Efter gennemlytningen af det første interview havde jeg nogle overvejelser, som
gjorde, at jeg stillede nogle spørgsmål på en anden måde ved næste interview.
Under det første interview besvarede informanten ofte på egen hånd følgende
interviewspørgsmål, og derfor spurgte jeg ikke nærmere ind til disse spørgsmål. Det
gjorde jeg ved det næste interview, og det var tydeligt, at spørgsmålet blev besvaret
mere udførligt. Der skete det samme som ved første interview, at kvinden fortalte
spontant videre omkring screening efterfølgende, og også denne gang kom der en
anden fortælling frem end den under interviewet.
Min interesse blev vakt for de informationer, der kom frem efter interviewet var
færdigt. Den personlige historie af kvindens oplevelse gjorde, at jeg måtte lave endnu
et interview, men denne gang med en kvinde jeg ikke kendte. Jeg valgte at bevare
23
samme procedure i interview tre, og efterfølgende stod jeg med et datamateriale,
som kunne indgå i besvarelse af problemformuleringen. Jeg valgte derfor i
samarbejde med min vejleder, at bruge materialet fra de 3 pilotinterview og 3
narrative fortællinger der fremkom efter interviewene.
I anden del af interviewet fortalte kvinden narrativt omkring sine oplevelser i
forbindelse med screening. Et narrativt interview er en åben samtale med få
spørgsmål (Glasdam 2011), hvilket gav en dybere indsigt i kvindens oplevelse og
behov, og afslørede kvindens umødte behov i screeningssituationen.
7.3. Transskribering
Jeg har transskriberet lydoptagelserne. Ifølge Malterud styrker det validiteten af
analysen (Malterud 2003). Transskriberingen er foretaget ordret for at give så loyal
transskribering som mulig, men der er udeladt indslag, som ikke har nogen relation til
screening og mestring. Det kan for eksempel være en fortælling om, at kvinden var
blevet glemt i systemet, og derfor ikke var blevet indkaldt til screening, og hvad der
så skete – eller lignende. Der er ikke anført nonverbal kommunikation samt gråd
latter eller andet. Desuden er forhold der kunne føre til informanten slettet eller
ændret (Kvale 1997).
7.4. Analyse af interview
Analysen er inspireret at Ricoeur. Analysen indledes med en naivlæsning, her læses
interviewene igennem. Herefter blev der skrevet et kort referat for at få en forståelse
af hvert interview og interviewets essens. Her bliver de overordnede temaer fra
interviewene synlige. Derefter er interviewene inddelt i interviewspørgsmålene, der
derefter inddeles i temaer. Antonovskys teori bruges som en analyse ramme, da der
ønskes en beskrivelse af, hvordan relationen med radiografen bidrager til mestringen
af screeningen. Antonowsky mener ikke, at man kan skille de tre begreber ad, men i
en analyse kan en adskillelse bringe klarhed over, hvad der er med til at fremme
kvindens mestring og derved hendes OAS. Jeg vil under hvert begreb beskrive, hvad
kvinderne mener, der i deres relation til radiografen fremmer og hæmmer deres
oplevelse af henholdsvis begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Denne
24
bearbejdning af data vil blive udførligt beskrevet i det nedenstående. Metoden er
inspireret af Riceurs tænkning.
Ricoeur mener at fortolkningen foregår igennem Mimesis, en model i tre niveauer.
Den kan forstås som et redskab til at forstå menneskets umiddelbare handlingsliv.
Herunder beskrives de tre mimesis.
Mimesis I er den del af mimesis, der indeholder det enkelte menneskes oplevede
livsverden og den forforståelse, som individet har af denne virkelighed (Ricoeur
2002). Dette er baggrunden for den fortælling kvinden kommer med i interviewet, og
derved indholdet til den fortælling, der i mimesis II bliver til tekst.
Mimesis II er fortællerens udlægning af begivenheder over tid, hvor forskellige
elementer og begivenheder samles til en samlet fortælling (ibid.). Fortællingen er
indlejret i den kontekst, fortælleren oplever sin livsverden i. Det vil sige, at det er de
fortællinger, kvinderne kommer med. Når fortællingen omdannes til tekst, kan den
videre fortolkes. Når teksten er skrevet, her transskriberingen af interviewene,
forlader den ved læsningen forfatteren, men ikke den kontekst, den kommer fra.
Virkeliggørelsen af teksten sker i fortolkningen (Ricoeur 1973b).
Overgangen til mimesis III sker, idet teksten bliver læst (Ricoeur 1973c). Det er i
denne sammenhæng, når jeg læser de færdige transskriberinger. Ricoeur skriver, at
mimesis III er selve udløbet af mimesis, skæringspunktet mellem tekstens verden og
læserens verden. Det er her fortolkningen sker (Ricoeur 2002).
Deraf forstås, at den enkelte kvindes historie, om hendes oplevelser i forbindelse
med screeningen, ved at komme gennem mimesis bliver til en tekst, der af
fortolkeren åbnes til en fælles forståelse af verdenen – kvindernes oplevelser. Når
der fortolker gennem de tre mimesis, går kvindernes historie fra overfladefortolkning
til dybdefortolkning – og hermed fra forklaring til forståelse. Herom beskriver Ricoeur,
at processen er en endeløs spiral, idet man lader formidlingen gå gennem samme
punkt adskillige gange dog på forskellige niveauer. På den måde afdækkes flere af
tekstens meningslag (Ricoeur 2002).
25
Memisis lll foregår metodiske igennem tre led, som jeg vil beskrive i det følgende:
Naivlæsning er den første læsning, hvor der fremkommer et helhedsindtryk af
transskriptionerne. Her nedskrives de første umiddelbare gæt på tekstens mening,
og spørgsmål begynder at opstå. Da jeg er interesseret i at vide, hvordan kvinden
mestre screeningen, har jeg anvendt Antonovskys tanker om OAS som
analyseramme i analyse og fortolkningen af data. Efter den naive analyse hvor jeg
kodede data ud fra, hvad der umiddelbart faldt mig ind, fremkom der 11 koder.
Derefter samlede jeg disse 11 kategorier i tre kategorier inspireret af Antonovskys
begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Dette gav en dybere indsigt i
kvindens mestring, og hvilke behov hun havde for støtte i den sammenhæng.
Strukturanalysen er en proces, her træder forklaringer af tekstens temaer frem, og
de opdeles i enheder, så forklaringen af tekstens mønstre på tværs af teksterne kan
foregå. Tekstens temaer og enheder relaterer til de fundne overordnede temaer og
spørgsmål, den naive læsning bragte op. Her handler det om, hvad teksten siger. Da
jeg var inspireret af Antonovskys teori om OAS, blev denne del af analysen først
udført efter hans tre begreber: håndterbarhed, begribelighed og meningsfuldhed.
Men analysen viste, at en sådan opdeling gjorde vold på data, og jeg måtte lave nye
gæt på en fortolkning af data. Dvs. at strukturanalysen delvist var teoristyret af
Antonovskys teori, hvilket med Ricoeurs ord kan kaldes gæt på en mulig fortolkning,
og jeg har gået tilbage til data for at undersøge, om disse gæt kunne underbygges i
data. Gættene kan være forskellige, da de vil være påvirket af den forforståelse, man
befinder sig i (Hermansen & Rendtorff 2002). Ifølge Ricoeur findes der ikke utallige
fortolkningsmuligheder, da man igennem fortolkningsprocessen må argumentere for
sandsynligheden af sine gæt, derved bliver alle gæt ikke lige gode (Ricoeur 1973c).
Kritisk fortolkning er en proces, hvor de enheder, der blev fremanalyseret i
strukturanalysen, fortolkes. Her går fortolkeren mellem den konkrete tekst og det
almene. Herved bliver interviewene gennem mimesis til tekster, der kan frembringe
en fælles forståelse af livsverden, dvs. en forståelse for hvordan radiografen og
kvindens kommunikation påvirker kvindens oplevelse af screeningen. Fortolkningen
viste fire sammenhængende kategorier: Tanker før screeningen, behovet for
26
forudsigelighed, behovet for omsorg samt de efterfølgende tanker, som er påvirket af
de tre foregående kategorier.
I analyse- og fortolknings processen bevægede jeg mig frem og tilbage mellem
helhed og enheder mellem temaer og udsagn, med henblik på at teste om
fortolkningen yder modstand mod teksten (Ricoeur 1979). Det har derved været en
frem og tilbage proces, hvor jeg har fortolket mig frem til mulige forklaringer på
kvindens behov for støtte til mestring af screeningen, hvorefter jeg er gået tilbage til
data for at se om gættene passede. Denne frem og tilbage proces stoppede, da jeg
havde fundet kategorier, hvor alle data passede i, og jeg kunne lave en samlet
beskrivelse af, hvordan kvinden oplevede screeningen og deres interaktion med
radiografen.
27
Moralske regler eks. Etiske retningslinjer for radiografer, egen samvittighed
Mimesis 1
Kvindens
oplevelser i
forbindelse
med screening.
Mimesis 3
Mimesis 2
Kvindens
fortælling
kommer frem
via interviewet
Forberedelser:
Inklusionskriterier
Interviewguide
Overgangen
sker via
læsning
Forståelse ændrer
handling. Formidling af
den nye forståelse til gavn
for kvinder som skal
screenes.
Forståelse opnås via
fortolkning af data fra
interview:
Det sagte
transskriberes,
derved bliver
det sagte
fæstnet i tekst
Naiv læsning
Strukturanalyse
Kritisk fortolkning
Figur 1 er lavet med inspiration fra Riceurs beskrivelse af de tre memisis.
8.0. Fund
I det følgende vil resultatet af analyse og fortolkning blive beskrevet. Dette vil være
besvarelsen af forskningsspørgsmål 3 og 4 samt første del af problemformuleringen.
Jeg har valgt at anvende direkte citater i fremstillingen af undersøgelsens fund, for at
øge troværdigheden af fundene.
28
Resultaterne fremkommer i fire temaer, som vil blive beskrevet i det følgende. Første
tema handler om de tanker kvinden har før screeningen, som er påvirket af hendes
tidligere oplevelser i forbindelse med screening. Andet og tredje tema handler om
kvindens oplevelser i forbindelse med screeningen, og hvilke behov hun har for
støtte til at mestre situationen. Sidste tema handler om de tanker, kvinden har efter
screeningen, som er påvirket af, om hun har haft en oplevelse af at blive informeret
og støttet godt under screeningen.
8.1. Tanker før screeningen
Alle tre kvinder i undersøgelsen har tidligere fået foretaget en screening, men ingen
af dem har tidligere fået konstateret forandringer. For kvinderne starter tankerne
omkring screeningen allerede, når de modtager brevet med indkaldelsen. To af
kvinderne oplever det, som en positiv ting at blive indkaldt, at det er noget, de
selvfølgelig skal tage i mod. En kvinde forbinder indkaldelsen med noget negativt, da
den straks aktivere frygt i hende. Alle tre kvinder har under tidligere screeninger
oplevet, at de oplevede ubehag i forbindelse med at skulle stå med nøgen overkrop
under screeningen, og de har desuden oplevet en delvist upersonlig kontakt med
personalet.
I de overvejelser omkring screeningen som kvinderne går med, som overvejende
bygger på deres tidligere erfaringer med screeningen fylder meget, fx at de skal stå
med nøgen overkrop. Men det, der fylder mest i deres tanker inden screeningen, er
frygten for, at screeningen viser tegn på cancer. Dette frembringer tanker omkring liv
og død, og disse tanker præger deres liv, indtil de har fået svar på screeningen.
”Screeningen kunne vise noget, og det handler om liv og død”
(Informant 1).
Trods frygten tager alle kvinderne afsted til screeningen. En af kvinderne beskriver
det på følgende måde:
”Jeg tager imod tilbuddet, og det har jeg gjort hver gang, men selv om
man prøver at sige, at det her bare er noget, du gør, for at være sikker
29
på at alt er ok, så er der en masse tanker. Hvad hvis der er noget?
Hvorfor skal jeg screenes?” (informant 2)
Disse tanker tager kvinderne med til screeningen, og de påvirker deres oplevelse af
den forestående screening.
Igennem fortolkningen af interviewene fremstår der to vigtige områder, som påvirker,
hvilke tanker kvinderne har efter screeningen, det vil sige, hvordan de oplever tiden,
indtil de får screeningssvaret. Disse områder er beskrevet under temaerne
forudsigelighed og omsorg. Disse to temaer vil blive beskrevet i det følgende,
hvorefter det vil blive beskrevet, hvordan kvindernes tanker efter screeningen er
påvirket af, hvordan de har oplevet screeningsforløbet.
8.2. Forudsigelighed
Det er vigtigt for kvinderne, at screeningssituationen er kognitiv forståelig, og at der
er tydelighed og struktur, hvilket tilsammen giver en oplevelse af forudsigelighed.
Hvad kvinderne ønsker i forhold til denne forudsigelighed fremkommer både igennem
deres fortælling om gode og dårlige oplevelser under screeningen.
Det er vigtigt for kvinderne, at radiografen under hele forløbet giver tydelig og klar
besked om, hvad der skal foregå. Allerede når radiografen tager imod kvinden, er det
vigtigt, at hun præsentere sig med navn og profession, så kvinden ved, hvem hun
står overfor.
”Hvis radiografen ikke præsentere sig, ved kvinden ikke, hvilken rolle
denne person har, og det kan bringe usikkerhed” (fra interviewnoter).
Derudover er det vigtigt, at radiografen fremstår som professionel og erfaren, hvilket
overordnet vil sige, at kvinden oplever, at radiografen har styr på, hvad der skal
foregå under undersøgelsen. Det gør radiografen ved allerede fra starten af
undersøgelsen at informere om, hvad der kommer til at ske og løbende fortælle,
hvad hun gør og hvorfor, så kvinden oplever, at hun bliver taget med i undersøgelsen
og forstår, hvad der foregår og hvorfor.
30
Kvinderne har på forhånd læst informantionsmateriale, og desuden har de alle
tidligere erfaringer med screening med sig. Derfor skaber det uro, hvis
undersøgelsen fraviger det beskrevne, eller det de tidligere har oplevet. Det kan for
eksempel være, at det skaber usikkerhed, hvis kvinden har læst i
informationsmaterialet eller før har oplevet, at der skal tages 2 eksponeringer af hvert
bryst, og at der under scanningen bliver taget 3 eksponeringer af det ene bryst, som
informant 1 beskriver i det følgende:
”Jeg kan huske, det undrede mig, at jeg skulle have taget 3 billeder, jeg
mente kun, det var to, men hun sagde det var obligatorisk. Der var ikke
ændret noget. Det forstod jeg ikke” (informant 1).
Det er vigtigt for kvinderne i sådanne situationer, at radiografen forklare tydeligt, hvad
de gør og hvorfor, ellers kan kvinden blive urolig for, at der er noget galt. Det er
vigtigt for kvinderne at radiografen kan forklare det, som kvinderne kan oplever som
uregelmæssigheder. Et par minutter sat af til at snakke ville gøre en stor forskel for
kvinderne, her kunne radiografen forklare eventuelle uregelmæssigheder, fx hvis
kvinden skulle blive kaldt ind til en 2. screening:
”Hvis der er et eller andet på screeningen, de er i tvivl om, så er det ikke
ensbetydende med, at det er noget alvorligt, eller de kunne sige, hvis de
finder noget på screeningen, så er det godt, at du kommer hurtigt i
behandling” (Informant 2).
Der er et stort ønske fra kvindernes side, at de kunne få svar på undersøgelsen med
det samme, og de mener, at det ville forbedre deres forløb, hvis der var en fagperson
tilstede, som kunne vise hende billederne og give svar på screeningen med det
samme.
”Jeg vil gerne selv se de billeder lige som i gamle dage, hvor vi fik
gennemgået billederne med lægen. Jeg vil gerne have den der
kommunikation om, hvordan det egentlig er” (informant 2).
31
Dette ønske udspringer af, at alle kvinderne har oplevet at gå hjem med mange
ubesvarede spørgsmål.
Under selve undersøgelsen, hvor kvinden står med blottet bryst, er det vigtigt, at
radiografen er tydelig i hendes information om, hvordan kvinden skal stå, og hvad der
er formålet med positioneringen, og at radiografen håndtere brystet med respekt.
”Hun var god til at hjælpe til med, hvordan man skal stå. Meget erfaren
og god til at fortælle om, hvad der kunne komme til at skygge for noget,
og jeg fik forklaring på, hvorfor de modellere med en, for det gør de, og
de tager lidt ved. Det syntes jeg var ok. Den måde, de behandler det
[brystet] på, er meget venligt” (informant 1).
Dette citat viser, at det er vigtigt, at radiografen forklarede, hvad der skal til, for at
billedkvaliteten er diagnostisk anvendelig. Hvilket kan være at informere kvinden om,
hvordan hun skal stå, så hun står rigtigt i forhold til billedet, og for at der ikke kommer
”skygger” på billedet.
Kvinderne oplever, at det er vigtigt, at de får mulighed for at stille spørgsmål under
undersøgelsen, så hun ikke har følelsen af at tage hjem med ubesvarede spørgsmål.
En kvinde, som ikke oplevede at få denne mulighed, forklare at hun efterfølgende får
det dårligt, fordi de ubesvarede spørgsmål gør, at hun er utryg.
”Dårligt på grund af at man hænger i luften, og jeg mangler en samtale”
(informant 2).
En af kvinderne fortæller, at det virker lidt ”samlebåndsagtigt” at komme til
undersøgelsen, fordi undersøgelsen forløber meget skematisk, men hun oplever, at
det trods alt fungere fint, fordi hun kom hurtig til, og at det skabte forudsigelighed.
32
8.3. Omsorg
Som beskrevet i det foregående afsnit er forudsigelighed og information vigtig for
kvinderne, men det fremstår også som meget væsentligt, at kvinderne oplever at
radiografen drager omsorg for kvinden i forløbet.
Når kvinden møder til en screening, ved hun godt, at der ikke er ret meget tid til
hende, men hun vil alligevel gerne have oplevelsen af, at hun bliver set som et
individ og ikke kun et nummer i rækken.
”Man ved godt man er et nummer i rækken, det er selvfølgelig træls. Det
ville have været godt med følelsen af, at her er en situation for dig som
menneske. Det mangler jeg (informant 2).
Den gode kontakt bliver beskrevet som en vigtig del af, at kvinden kan føle sig tryg
under undersøgelsen. Den gode kontakt skal allerede starte, når radiografen tager
imod kvinden. En af kvinderne beskriver det på denne måde:
”Man er meget afhængig af at den, der henter en er i stand til at skabe
en god kontakt på kort tid” (informant 2).
Det, at undersøgelsen foregår med nøgen overkrop, gør, at kvinderne oplever sig
særligt udsatte, og de har behov for, at radiografen tager sig omsorgsfuldt af dem.
”Man er sårbar på en særlig måde. Det er også noget med at det hele
hænger ud [brysterne]” (informant 1).
Kvinderne lægger vægt på, at det er vigtigt, at berøring af hendes bryst udføres med
stor respekt, og at radiografen ved løbende at se på kvinden og spørge til hende kan
monitorere, hvordan hun har det.
Hvis det bliver gjort på denne måde, kan selve undersøgelsen opleves som en
håndterbar oplevelse, hvilket en kvinde beskriver på denne måde:
”Meget behageligt og utroligt nænsomt det er ikke noget, jeg oplever
som smertefuldt. Hun var meget omsorgsfuld, hun tager fat i mit bryst
med en respekt. Det er ikke sådan, jeg føler, jeg bliver gramset på. Det
var med faglighed” (informant 1).
33
Det er vigtigt for kvinden, at hun oplever at radiografen stiller sig til rådighed, og det
kan gøres ved, at radiografen tager sig tid til at ”small talke” lidt inden undersøgelsen
og løbende forklare, hvad hun gør. Kvinderne er bevidste om, at radiograferne har
travlt, men det er vigtigt, at radiografen er nærværende trods det, at hun har travlt.
Det kan for eksempel gøres ved, at radiografen bruger kvindens navn, hvilken
fremmer oplevelsen af at være et individ:
”Det er godt at få lov til at føle sig som et menneske og ikke et nummer”
(informant 2).
8.4. Tanker efter screeningen:
I fortolkningen fremstår det tydeligt, at kvinderne har tanker i efterforløbet, og at disse
er meget påvirkede af, hvordan de har oplevet screeningsforløbet. I det ovenstående
fremstod det, at det er væsentligt at radiografen er tydelig og informere løbende
under undersøgelsen. Derudover viste det sig vigtigt, at radiografen behandlede
kvinden omsorgsfuldt. De kvinder, som havde flest positive oplevelser med efter
undersøgelsen, havde nemmeste ved at håndtere efterforløbet. Alle kvinderne
oplever at efterforløbet er svært. De kan opleve tristhed og tomhed. Derudover føler
de sig overladt til sig selv, fordi der går imellem en og to uger inden, de får svar på
screeningen i et brev. En kvinde fortæller følgende:
”På en måde er det godt at få brevet, men der mangler en læge i
forløbet, for det er også svært med det brev. Hvad hvis der er fundet
forandringer? Tænk hvis der står, at de havde fundet noget, så ville jeg
have 1000 spørgsmål og ingen at stille dem til” (informant 2).
Det er vigtigt for kvinden at have nogen at henvende sig til, hvis hun får at vide at de
har set noget på screeningen, som skal undersøges nærmere. En af kvinderne
foreslår, at det kunne være godt med en vagtlinje
”Det vil være godt med en vagtlinje - meget godt - hvis brevet kom med
en dårlig besked” (informant 2).
9.0 Diskussion
I dette afsnit vil relevante dele af undersøgelsens metodiske del blive kritisk
diskuteret. Afsnittet indeholder en kritisk diskussion af den teoristyrede tilgang til
34
undersøgelsen, udvælgelse af informanter og min rolle som interviewer. Derefter vil
jeg diskutere udvikling af radiografens kommunikative kompetencer på baggrund af
fundene i denne undersøgelse.
9.1. Diskussion af undersøgelsens metode
I det følgende vil jeg diskutere projektets metode.
9.1.1. Teori og forforståelse som styring
I projektet arbejder jeg ud fra den valgte teori og ud fra min beskrevne forforståelse.
Ifølge Ricoeur vil det sige, at mit udgangspunkt er den horisont, jeg befinder mig i.
Kvale anser det for at være en styrke, at bringe forforståelsen med ind i interviewene
og analysen (1997). Det gør, at mine fund er fokuseret på oplevelser i forbindelse
med mestring og kommunikation. Dog er der den fare, at jeg kunne blive så styret, at
jeg ikke fandt noget, der ligger ud over teorierne (Malterud 2003). Jeg har bevidst
både i interview og analyse bestræbt mig på at sætte min forforståelse i spil, og være
åben i forhold til indholdet i kvindens fortælling, for på den måde at opnå en
forståelse for kvindernes oplevelser i forbindelse med screeningen. Jeg fandt, at
Antonovskys elementer i OAS ikke var tilstrækkelige til at beskrive kvindernes
oplevelser, og derved kom jeg, ved at jeg var åben overfor, hvad data viste gennem
analyse og fortolkning, til at gå ud over min analyseramme. Jeg har prøvet gennem
hele processen at komme dybere ned i det transskriberede materiale, ved at følge
den uendelige spiral, og ud fra Ricoeurs tænkning, er jeg gået frem og tilbage mellem
delene og helheden. Derudover er de fundne temaer kritisk fortolket og diskuteret. På
den måde mener jeg, at have argumenteret for en mulig fortolkning af, hvad
kvindernes behov er for at mestre en screening, hvilket øger pålideligheden
(Malterud 2003).
9.1.2. Udvælgelse af informanter
I denne undersøgelse har jeg valgt, at interviewe to kvinder jeg kendte og en
informant som jeg ikke kendte i forvejen. De var alle kvinder, der passede til de
opsatte inklusions- og eksklusionskriterier. Dette har gjort at undersøgelsens interne
35
validitet er høj, da gruppen, som dette speciale omhandler, tydeligt er beskrevet
(Vallgårda 2003).
Den eksterne validitet, i hvilket omfang fundene kan overføres til andre
sammenhænge, kan diskuteres. Da den kontekst undersøgelsen har fundet sted i,
for eksempel hvilken region, har stor betydning (Malterud 2003). I det
undersøgelsens interne validitet er høj, er der mulighed for, at man kan bruge mine
fund på en anden radiografisk afdeling, også selv om konteksten er en anden. Det
kan ikke gøres ukritisk, da der skal tages højde for, at der kan være andre parametre,
der kan påvirker kvindens oplevelse. Her er det vigtigt at huske, at den kvalitative
undersøgelse sigter efter dybere forståelse og ikke generaliserbar data.
9.1.3. Min egen rolle som interviewer
Som interviewer er jeg uerfaren. Det kan ifølge Kvale være problematisk, da jeg som
forsker, selv er en del af forskningsinstrumentet i det kvalitative interview (Kvale
1997; Malterud 2003). Jeg har forsøgt at designe en undersøgelse, der inddrager
etiske overvejelser på baggrund af Ricoeurs etik. Desuden har jeg forsøgt at
kompensere for min manglende erfaring, ved at tilrettelægge min metode, og ved at
udfærdige en interviewguide samt foretage pilotinterview. Disse blev foretaget for at
afprøve interviewguiden, og afprøve mig selv som interviewer. Fundene, der blev
gjort under pilotinterviewene og efterfølgende samtale, blev siden brugt som mine
interview. Interviewene har hele tiden haft fokus på informantens gode liv under
interviewene, og det gode liv for kvinder i forhold til opfyldelse af deres behov i
screeningssituationen.
I de brugte citater er de gode fortællere overrepræsenterede (informant et og to).
Dog er citaterne kun brugt, når de kunne repræsentere fundene. Der var stor forskel
på om informanten var god til at fortælle sammenhængende, eller om informanten i
overvejende grad holdt sig til at svare på spørgsmålene i korte sætninger, som
informant 3. Måske kunne en større erfaring med interview have gjort at jeg bedre
kunne få fortællingerne frem. Informanterne gav udtryk for, at det havde været en
god oplevelse at fortælle om deres oplevelser.
36
9.2. Diskussion af undersøgelsens fund
Denne undersøgelse viste, at nogle kvinder har et behov for støtte til at mestre
screeningssituationen. Jeg vil i det følgende diskutere undersøgelsens fund op mod
eksisterende viden på området.
Min undersøgelses fund peger på, at det er vigtigt at lægge vægt på, at udvikle
radiografens kommunikationskompetencer for at møde kvinden på en individuel
måde, som er tilpasset kvindens behov for støtte til mestring af situationen.
Også Uddannelsesfremsynet (2014) har vurderet kommunikation som værende den
kompetence, der er mest betydende i professionsbacheloruddannelsen, hvilket også
er diskuteret i Radiografen (2014).
Man har i tidligere undersøgelser (se afsnit 4.1 og 4.2) fundet at
kommunikationskompetencer er særdeles vigtigt i forhold til, at kvinden oplever
screeningen som en god oplevelse, og hun derved motiveres til at blive i
screeningsprogrammet. Dette ses også i en undersøgelse, hvor man fokuserede på
at give lægerne et kommunikationskursus, og derved forbedrede man lægernes
kommunikationskompetencer. Dette resulterede i, at flere kvinder blev i
screeningsprogrammet (Meguerditchian 2012). Dette viser, at det er væsentligt at
sætte mere fokus på radiografens kommunikative kompetencer i uddannelsen.
Eide og Eides teori om aktiv lytning kunne være et udgangspunkt for udvikling af
radiografens kommunikative kompetencer, for at støtte kvinden bedst muligt i hendes
mestring af situationen. Det handler om at radiografen er tydelig i sit verbale og
nonverbale sprog, så kvinden ikke er i tvivl om, hvad der skal foregå under
screeningen. På den måde er det også muligt at inddrage kvinden i, hvad der er den
bedste måde at stå på og hvorfor, så der på den måde i fællesskab skabes de
bedste muligheder for en god billedkvalitet.
Ifølge Kari Martinsen er det væsentligt, at radiografen sanser/skønner, hvilket behov
kvinden har for kommunikation og omsorg (Martinsen 2010 s.152) og medtænker, at
radiografen som fagperson har et stort ansvar i forhold til, at kvinden kan være i en
sårbar situation, og derved udlevere sig selv til radiografen i screeningssituationen,
det gør, at det er vigtigt at radiografen varetager kvinden i undersøgelsen (Løgstrup
2008).
37
I min undersøgelses fund fremgår det tydeligt, at det er vigtigt for kvinden, at hun
oplever at føle sig mødt, allerede når radiografen tager imod hende, og kvinderne
efterlyser, at radiografen præsentere sig med navn og titel. Her må det være
væsentligt, at radiografen er opmærksom, og det er vigtigt, at hun er nærværende
allerede i modtagelsen af kvinden. Ved at radiografen anvender sine sanser og aktiv
lytning i situationen, kan radiografen få en fornemmelse af den kvinde, hun arbejder
med, og hvordan hendes sindsstilstand er, og derved komme til at se den enkelte
kvinde som et individ. Derved kan man formode, at kvinden kan føle sig mødt og få
muligheden for at tale om noget af det, som er væsentligt for hende, imens
radiografen foretager undersøgelsen.
Man kan formode, at det at føle sig mødt, kan gøre at kvindens nervøsitet mindskes,
og derved har hun flere ressourcer til at mestre situationen. Undersøgelser har vist,
at kvinder i screeningsprogrammet fastholdes dobbelte så godt i klinikker, hvor der er
sygeplejersker. I sådanne klinikker mindskes smerte og ubehag, og kvindens
nervøsitet og uro minimeres (Edwards 2011). I artiklen fremgår det ikke, at
sygeplejerskerne har mere tid sammen med patienten, men at den tid de har med
kvinden, anvender de til at kommunikere.
Man kan forestille sig, at det fokus, der er på kommunikation i sygeplejerskernes
uddannelse (BEK nr. 29 af 24/01/2008) gør, at de er bedre til at møde kvinden, der
hvor hun er og tale med hende om, hvad der er vigtigt for hende, hvilket kvinderne i
min undersøgelse gav udtryk for var vigtigt.
Min undersøgelse peger på, at det at føle sig mødt, godt informeret og få mulighed
for at stille spørgsmål, både kan mindske den uro kvinden har under undersøgelsen,
og den der opstår i forløbet efter screeningen, indtil hun får svar på undersøgelsen.
I ovennævnte undersøgelse fandt man ligeledes, at hvis miljøet i klinikken var
behageligt og bar præg af et fokus på at bevare værdighed og fortrolighed, så havde
kvinden en mere positiv oplevelse af undersøgelsen (Robinson 2013).
I min undersøgelse fortalte kvinderne, at de kunne komme til at føle sig blottet under
screeningen, og at det var vigtigt at radiografen behandlede deres nøgenhed og
bryst med værdighed. For at radiografen er opmærksom på, hvordan kvinde oplever
screeningen i forholdt til det at have blottet sin overkrop, og det at radiografen skal
38
modellere hendes bryst, må radiografen være opmærksom på kvindens kropssprog,
og løbende forklare, hvad hun gør og hvorfor.
Desuden, hvis der var et fokus på at inddrage kvinder i beslutninger om, hvordan
undersøgelsen skal foregå, så fremmede man også en positiv oplevelse af
screeningen, hvilket også blev fundet i (ibid.).
Kvinderne fortæller, at information er vigtigt, for at de ikke opleveler uro og nervøsitet.
Det kan måske være dette ønske om information, at de i min undersøgelse efterlyster
en læge, som kunne give dem svar umiddelbart efter screeningen.
Måske kunne en grundig information om, hvad der skal ske under screeningen, og
hvornår og på hvilken måde kvinden kan få resultatet af screening, bidrage til at
mindske denne uro trods det, at der ikke er en læge tilstede. Her må radiografen
anvende den aktive lytning til at spørge ind til, om kvinden har spørgsmål, hun
ønsker at få besvaret, så hun kan tage hjem efter screeningen uden at føle uro pga.
mangelfuld information. Denne kommunikation kunne forløbe imens radiografen
udfører undersøgelsen, da radiografens virkelighed er, at der er begrænset tid på
grund af effektivisering, hvilket kan stå i kontrast til kvindens behov for at blive mødt,
hvis radiografen ikke formår at anvende den tid, der er til rådighed.
Effektivisering og manglende tid med patienterne er en almindelig indvending mod at
begynde en dybere samtale (Martinsen 2001). Jeg mener dog, at det ovenstående
viser, at det ikke kun drejer sig ikke om at have tid, man om at være autentisk og
tilstede i mødet, og om at anvende teknikker som gør en god kommunikation mulig,
hvilket kunne være de tenikker som ligger i den aktive lytning (Eide 2011). Det vil
sige, at kontakten, hvoraf kommunikationen er en stor del, mellem kvinden og
radiografen er vigtigfor kvindens mestring af screeningen, og denne kontakt kan
fjerne oplevelsen af ubehag og smerte.
10.0. Konklusion
Formålet med denne undersøgelse var at undersøge, hvordan kvinden oplever
screeningen, og hvilke kommunikationskompetencer der er væsentlige for
radiografen at udvikle, for at kunne støtte kvinden i hendes behov for at mestre
situationen.
Kommunikation og det at inddrage kvinden mest muligt er væsentligt for, at mindske
39
kvindens oplevelses af ubehag og smerte, og derved fremme kvindens mestring af
screeningen. Her fandt jeg, at kvinden havde brug for at få tydelig information
omkring screeningen, en sådan information vil gøre, at kvinden har færre
bekymringer i forbindelse med undersøgelsen og i efterforløbet efter screeningen.
Derudover havde kvinden et stort behov for at føle sig mødt, hvilket handler om at
radiografen formår at bruge sin kommunikation til at opnå en kontakt med kvinden,
hvor hun føler sig set som et individ.
Det blev fundet, at det er nødvendigt og fremmende for opnåelse af kommunikative
kompetencer, at man modtager særlig undervisning heri, derfor kan det anses som
væsentligt at radiografer har særlig fokus på kommunikation i deres uddannelse og
efteruddannelse.
11.0. Perspektivering
Uddannelsesfremsynet har vurderet kommunikation som værende den kompetence,
der er mest betydende i professionsbacheloruddannelsen, som også gælder
radiografen (2014), så det er vigtigt, at radiografen har eller udvikler de kompetencer,
der er brug for i sundhedsvæsenet også ud fra borgernes perspektiv.
Undersøgelsens konklusion giver anledning til refleksioner over, om der kan være
andet end manglende kommunikationskompetencer, som kan være årsagen til, at
radiografen ikke har meget fokus på kommunikation med kvinden i
screeningssituationen? Det kunne være relevant at lave et udviklingsprojekt, hvor
radiografernes professionelle identiet blev undersøgt. Derved kunne man få viden
om, hvad radiografer anser som værende deres væsentligste opgaver i deres
interaktion med kvinden, og hvilke barrierer der er ift. kommunikation med kvinden.
Muligheden for at udvikle kommunikationskompetencer ser jeg kan ske gennem
radiografuddannelsen samt efterfølgende i praksis. Den teoretiske undervisning i
omsorg og kommunikation giver en teoretisk ballast, som den studerende skal lærer
at anvende i praksis. Derfor kan det anses som lidt problematisk, at den nye
uddannelsesordning ikke indeholder tre måneders praktik på en somatisk afdeling,
hvilket kunne have givet den studerendes mulighed for at øve kommunikationen med
patienten. Det kræver tid i praksisrummet at få erfaring med kommunikation og en
naturlig omgang med patienterne. Derved kan man formode, at det er væsentligt at
40
finde metoder til at styrke broen imellem teori og praksis for at uddanne radiograferne
bedst muligt i forhold til kommunikation.
Det er derfor vigtigt, at der afsættes ressourcer til undervisning fx temadage med
fokus på kommunikation i den kliniske hverdag, som giver nyuddannede radiografer
mulighed for at forbedre deres kommunikative kompetencer, det er samtidig min
antagelse, at det er igennem praksiserfaring, mesterlære m.m. kommunikation læres.
41
Referenceliste
Antonovsky, A., 2000. Helbredets mysterium. Kbh.: Hans Reitzels Forlag a/s
BEK nr.29 af 24/01/2008 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje
Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114493 [Lokaliseret
15-12-2014]
BEK nr. 307 af 24/04/2009 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i
radiografi
Tilgængelig fra: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=124595 [Lokaliseret
28-11-2014]
Cullberg, J., 1999. Dynamisk psykiatri i teori og praksis. Kbh.: Hans Reitzels Forlag a/s
Commission on Radiological Protection (ICRP).
Tilgængelig fra: http://www.icrp.org/docs/ICRP_Publication_103-Annals_of_the_ICRP_37(24)-Free_extract.pdf [Lokaliseret 06-12-2014]
Dansk Sygeplejeråd, Sygeplejersken: Mammografi skaber frygt. Sygeplejersken 2007; 3: 2729 Journalistisk Artikel, Britta Søndergaard, journalist
Tilgængelig fra: http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2007-03-27-1Forebyggelse.aspx [Lokaliseret 09-11-2014]
Den Danske Kvalitets Model
DDKM IKAS http://www.ikas.dk/DDKM.aspx 0911
Den Danske Ordbog
Tilgængelig fra: http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kundskab [Lokaliseret 09-12-2014]
Den Landsdækkende Patient Undersøgelse af Patientoplevelse 2011
Tilgængeligt fra: http://www.sum.dk/~/media/Filer%20-%20Publikationer_i_pdf/2011/LUPrev-august-2011/LUP-2010-Revideret-Rapport.ashx [Lokaliseret 04-11-2014]
Den Landsdækkende Patient Undersøgelse af Patientoplevelse 2012
Tilgængeligt fra: https://www.sundhed.dk/content/cms/88/43588_denlandsd%C3%A6kkende-unders%C3%B8gelse-af-patientoplevelser.pdf [Lokaliseret 04-112014]
Den Landsdækkende Patient Undersøgelse af Patientoplevelse 2013
Tilgængeligt fra: http://www.rn.dk/Sundhed/Til-sundhedsfaglige-ogsamarbejdspartnere/Patienttilfredshed/Indlagte-og-ambulantepatienter/~/media/Rn_dk/Sundhed/Til%20sundhedsfaglige%20og%20samarbejdspartnere/P
atienttilfredshed/Indlagte%20og%20ambulante%202013/National%20LUP%20rapport%2020
13.ashx [Lokaliseret 04-11-2014]
42
Edwards, S.S. et al., 2011. Satisfaction With Initial Screen and Compliance With Biennnial
Breast Screening at Centers With and Without Nurses, Cancer NursingTM, Vol. 34, No. 4,
2011
Eide & Eide, 2011, Kommunikasjon I relasjoner. Gyldendal Norsk Forlag
European Nukleare Society (ENS)
Tilgængelig fra: http://www.euronuclear.org/info/encyclopedia/t/tissue-weight-factor.htm
[Lokaliseret 06-12-2014]
Glasdam, S. 2011, Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område – indblik i
videnskabelig metode. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busc
Kemp, P. 2001, Praktisk visdom. Om Paul Ricoeurs etik Forum, København.
Koch, L. & Vallgårda, S. 2003, Forskningsmetoder i Folkesundhedsvidenskab. Munksgaard
Danmark, København
Kruuse, E. 2007, Kvalitative forskningsmetoder. Psykologisk Forlag A/S
Kvale, S. 1997, Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans
Reitzels Forlag, København
Kræftens Bekæmpelse: Screening for brystkræft
Tilgængelig fra: http://www.cancer.dk/forebyg/screening/brystkraeft/[Lokaliseret [Lokaliseret
29-10-2014]
Kræftens Bekæmpelse: Statistik om brystkræft
Tilgængelig fra: http://www.cancer.dk/brystkraeft-mammacancer/statistik-brystkraeft/
[Lokaliseret 29-10-2014]
Løgstrup, K, E, (2008), Den etiske fordring, 1. oplag, Nordisk forlag
Mainz, J. 2011, Kvalitetsudvikling i praksis, Munksgaard Danmark, København
Malterud, K. 2003, Kvalitative metoder i medisinsk forskning. En innføring, 2. edn,
Universitetsforlaget, Oslo.
Martinsen, K., 2010. Fra Marx til Løgstrup: om etik og sanselighed i sygeplejen. 2. udgave
edn. Kbh.: Munksgaard Danmark.
Meguerditchian et al., 2012, Do physician communication skills influence screening
mammography utilization? BMC Health Services Research 2012, 12:219
Miller, D., Livingstone, V., Herbison, G.P., 2009. Interventions for relieving the pain and
discomfort screening mammography. The Cochrane Library. 1.
43
Pri: Mammascreening positionering (1)
Tilgængelig fra: https://pri.rn.dk/pri/SV/BH/Sider/16e6bc91-6ae4-4ffa-be6da51e7696e2d8.aspx [Lokaliseret 11-11-1014]
Pri: Modtagelse af kvinden (2)
Tilgængelig fra: https://pri.rn.dk/pri/SV/BH/Sider/5847728c-0b58-4171-939fb3ccee685fe9.aspx [Lokaliseret 11-11-2014]
Kallesøe U. 2014. Superbruger i patienttilfredshed? Radiografen, Radiograf Rådet 42. nov.
Rendtorff, J. D. 2000, Paul Ricoeurs filosofi Hans Reitzels Forlag, København.
Ricoeur, P. 1973b, "Hvad er tekst? Forklare og forstå (1970)," Filosofiens kilder, P. Kemp,
ed., Vinten.
Ricoeur, P. 1973c, "Tekstmodellen: Meningsfuld handling betragtet som en tekst," Filosofiens
kilder, P. Kemp, ed., Vinten.
Ricoeur, P. 1973a, Filosofiens kilder Vinten.
Ricoeur, P. 2002, "Tid og fortælling 1. Den trefoldige mimesis," in En hermeneutisk
brobygger, 1. edn, M. Hermansen & J. D. Rendtorff, eds., Klim, Århus, pp. 75-126.
Ricoeur, P. 1979, Fortolkningsteori, Aalborg Stiftsbogtrykkeri, Aalborg.
Ricoeur, P. 1994, Oneself as another University of Chicago Press, Chicago
Robinson, L., Hogg, P., Newton-Hughes A., The power and the pain: Mammographic
compression research from service-users’ perspective, Radiography 19, 2013, 190-195
Statens Institut for Folkesundhed: Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 - Screening for
brystkræft.
Tilgængeligt fra: http://www.si-folkesundhed.dk/upload/kap_27_screening.pdf [Lokaliseret
29-10-2014]
Sundhedsstyrelsen: Pakkeforløb for brystkræft 2012.
Tilgængeligt fra:
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2012/06juni/KraeftPkforl/Brystkraeft3udg.pdf
[Lokaliseret 29-10-2014]
UCN Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata.
Tilgængelig fra:
file:///C:/Users/Mai/Downloads/20131007_Juridiske+retningslinjer+for+indsamling+af+patient
data+til+brug+i+opgaver+og+projekter%20(1).pdf [Lokaliseret 06-12-2014]
44
Uddannelsesfremsynet på sundhedsområdet
Tilgængelig fra: http://ufm.dk/publikationer/2014/uddannelsesfremsyn-pa-sundhedsomradet
[Lokaliseret 29-11-2014]
Referencesystem: Havard
45
Bilagsoversigt
Bilag 1. Søgestrategi
Bilag 2. Print af historik Cinahl
Bilag 3. Cinahl søge historie
Bilag 4. Print af historik PubMed
Bilag 5. PubMed Advanced search bilder
Bilag 6. PsycInfo søge historie
Bilag 7. Samtykkeerklæring
Bilag 8. Interviewguide
Bilag 9. Vurdering af artikel 1
Bilag 10.Vurdering af artikel 2
46
Bilag 1
47
Bilag 2.
Søgning i Cinahl den 5-11-14
48
Bilag 3.
49
Bilag 4
PubMed 5-11-2014
50
Bilag 5.
51
Bilag 6
52
Bilag 7
Samtykkeerklæring
Informeret samtykkeerklæring i forbindelse med bachelorprojekt på radiografuddannelsen
Udarbejdet af: Mai Bjerring
Formålet med interviewundersøgelsen er at opnå større forståelse for, hvilken betydning
kommunikation mellem kvinden og radiografen har for kvindens mestring af
mammascreeningen. Denne viden kan bidrage til, at radiografen og sundhedspersonalet
bedre kan støtte kvinden igennem undersøgelsen.
Der vil blive lavet et interview med hver person.
Interviewet vil foregå privat hos informanten. Interviewet vil blive optaget, og forventes at
vare mellem 30 – 45 minutter. Endvidere giver informanten lov til, at brudstykker fra den
efterfølgende samtale kan benyttes i projektet, denne samtale optages ikke. Det gælder kun
citater om informantens oplevelse, følelser og tanker i henhold til mammascreeningen, og
hvad den sætter i gang hos informanten.
Deltagelsen i undersøgelsen er frivillig, og din medvirken kan til enhver tid afbrydes.
Oplysninger der fremkommer i interviewet vil blive behandlet fortroligt. Efter transskribering,
anonymisering og analysering vil optagelsen blive slettet 3 uger efter bestået eksamen.
Personer samt øvrige forhold, der kan henføre til dig som person, vil ikke blive medtaget i
undersøgelsen. Således er du sikret anonymitet.
Ved min underskrift bekræfter jeg, at jeg er informeret og indforstået med ovenstående og
indvilliger i at blive interviewet.
_________________________________
Dato/underskrift fra deltager
_________________________________
Dato/underskrift fra intervieweren
Med venlig hilsen
Mai Bjerring, Radiografstuderende
53
Bilag 8
Interviewguide
Interview guiden er blevet opbygget med baggrund i den teoretiske forforståelse. Der stilles
nogle forskningsspørgsmål. Disse blev oversat til interview spørgsmål, som blev stillet
informanten. Hjælpespørgsmålene blev stillet i tilfælde af at spørgsmålene ikke blev besvaret
tilstrækkeligt.
Inden interview start, blev der stillet opvarmningsspørgsmål, for at få informanten til at slappe
af og tale mere frit (Kvale 1997).
Inspiration til spørgsmålene er Kvale’s ni forskellige spørgemåder (ibid.).
Forskningsspørgsmål
Interviewspørgsmål
Indledning
Tak, fordi jeg må interviewe
Hjælpespørgsmål
dig.
Præsentation af mig selv
Mit navn er, og jeg er
radiografstuderende
Præsentation af bachelor
Jeg er i gang med min
projektet
bachelor, hvis formål er at
undersøge, hvilken betydning
samtalen imellem dig og
radiografen har i forhold til
den måde, du oplever
undersøgelsen på.
Jeg optager interviewet på
min telefon, så jeg kan
huske, hvad du sagde, når
jeg kommer hjem.
Optagelsen er kun til mit eget
brug, og vil blive slettet, så
snart jeg har nedskrevet
interviewet.
54
Jeg anvender ikke dine
personlige oplysninger og
garanterer, at du ikke kan
genkendes i den færdige
undersøgelse.
Du kan til enhver tid sige, at
du ikke ønsker at være med
til interviewet.
Jeg vil under interviewet af
og til orientere mig i mine
noter.
Nu tænder jeg
båndoptageren, og lægger
den fra mig.
Hvordan opleves
Vil du fortælle mig om den
Du blev kaldt ind – og hvad
screeningsforløbet?
screening, du har været til i
skete der så?
dag?
Hvem har kvinden kontakt
Hvem tog i mod dig?
med under screeningen?
Hvem foretog screeningen?
Følte du dig godt modtaget?
Hvem var i rummet?
Hvem talte du med?
Hvem havde du mest
kontakt til?
Hvad bliver der talt om?
Hvad talte I om?
Hvad fik du at vide undervejs
i screeningen?
Kvindens oplevelse af
Hvordan oplevede du
Hvad tænker du om at blive
screeningen.
screeningen?
screenet?
Var det fysisk ubehageligt?
Var det en god oplevelse?
55
-
Hvorfor var det?
-
Evt. hvorfor ikke?
Hvis dårligt –
Hvorfor har du det dårligt
med at blive screenet?
Hvordan påvirker det dig?
Oplevelsen af at blive
Hvordan havde du det med
Var det positivt at blive
indkaldt til en screening.
at skulle screenes i dag?
indkaldt?
Var du nervøs?
-
Evt. hvorfor?
Oplevelse af
Hvordan oplevede du
Hvad talte I om?
kommunikationen under
samtalen imellem dig og
Hvad er det, der gør
screeningen.
radiografen under
samtalen god?
undersøgelsen?
Talte I om din eventuelle
frygt/utryghed?
Hvad kunne du have ønsket
Hvis du ikke oplevede at
dig, at I havde talt om?
radiografen talte
tilstrækkeligt med dig hvordan påvirkede det dig?
56
Bilag 9
Artikel: The power and the pain: Mammographic compression research from
the service-users’ perspective
Robinson, L., Hogg, P., Newton-Hughes, A. 2013.
I følge en undersøgelse var der stor forskel på, hvor meget radiografen
komprimerede kvindens mammae under en screening. Derfor var Robinson
interesseret i at høre kvinderne fortælle om deres oplevelse af kompressions
aspektet ved en screening. Kvinderne blev orienteret om, hvor vigtigt det er at
komprimere mammae og hvorfor. Derefter spurgte Robinson kvinderne, om det de
havde hørt ville have nogen indflydelse på deres næste screening, og om deres
interaktion med radiografen ville forandre sig? Derefter blev kvinderne spurgt, om der
var andet, kvinderne mente, forskerne skulle overveje at undersøge i henhold til
screening.
Undersøgelsen blev udført med fokusgruppeinterview og semistruktureret interview
af kvinderne. Groundet teori blev brugt til at analysere data fra fokusgruppe interview
og det semistrukturerede interview.
Formålet med undersøgelsen var at undersøge om kompression, og den smerte
kompressionen kunne påføre kvinderne under screeningen, kunne medfører at
kvinderne udeblev fra næste screening, men konklusionen var, at det ikke var det
vigtigste for kvinderne. Kvinderne forbandt ikke kun kompressionensgraden med
smerte men også andre faktorer under screeningen. Det kvinderne mente var vigtigt
var den måde personalet opførte sig på, og den information de fik. Kvinderne fortalte,
at kommunikation kan reducere smerten.
Vurdering:
Problemstillingen i artiklen kan ses som relevant og af almen interesse, da mange
kvinder bliver indkaldt til mammmascreening, og det derfor kan være af interesse at
finde ud af kvindernes oplevelse af mammascreening, og deres oplevelse af
kompression af mammae og dennes betydning for kvindens udeblivelse fra
mammascreening. Ved at være åben over for kvindernes oplevelse, kan der
afdækkes ny viden.
57
Der undersøges det forskerne ønsker at undersøge, og metoden anses som
relevant, da den giver kvinderne mulighed for at fortælle deres oplevelse. Det er
tydeligt i undersøgelsen, at forskerne lader kvinderne komme til orde og lader deres
udsagn stå klart og tydeligt og at de tager kvindernes udsagn alvorligt, hvad der
åbner op for en ny forskning, da det ses at det er svært for kvinden at komme til orde
om deres behov i interaktionen med radiografen. Brugbar og betydningsfuld
information kom frem under kvindernes fortælling om deres oplevelse. Selv om
undersøgelsen anses for grundig og systematisk.
Der foreslås at fremme en kultur, der opmuntrer kvinderne til at tale deres egen sag
og blive inddraget mere og involveret i beslutninger om de forebyggende
undersøgelser de deltager i.
Forskerne mener, at et kritikpunkt kan være deres valg af personerne til
fokusgruppeinterviewet.
Malteruds – Kriterier for empirisk videnskabeligt arbejde (Kruuse, 2007).
58
Bilag 10
Artikel: Satisfaction With Initial Screen and Compliance With and Without
Nurses
Sarah A. Edwards, Anna M. Chiarelli, Paul Ritvo, Lindsay Stewart, Vicky Majpruz,
Verna Mai, 2011
Formålet med undersøgelsen var at finde ud af sammenhæng mellem kvindens
tilfredshed med sin første screening, og kvindens forbliven I screeningstilbuddet på
centre henholdsvis med og uden sygeplejersker, da man går ud fra, at den første
screeningsoplevelse har stor betydning for, om kvinden bliver i
screeningsprogrammet.
3387 kvinder mellem 50 og 65 år blev tilsendt et spørgeskema, 2640 blev kontaktet
og 1901 kvinder blev interviewet. Der blev foretaget en statistisk analyse.
Resultater: Kvinder, der bliver screenet på et centre med sygeplejersker, var
signifikant mindre tilbøjelige til at overholde deres næste screening, hvis de ikke var
helt tilfredse med den service, de modtog, og hvis de ikke forstod, hvorfor det var
vigtigt, at de kom igen.
Derudover var kvinden tilbøjelige til at udeblive fra næste screening, hvis kvinden
oplevede, at personalet var uhøfligt, eller hvis der ikke var sat nok tid af til
screeningen og tid til at besvare spørgsmål, eller hvis hun oplevede at personalet
ikke ønskede at svare på spørgsmålene.
Konklusionen var, at sygeplejersken har mulighed for at påvirke kvindens lyst til at
overholde næste screeningstid ved at bidrage til en positiv screeningsoplevelse.
Centre med sygeplejersker var mere end dobbelt så gode til, at få kvinden til at
komme til den næste screening.
Vurdering:
Undersøgelsen anses for relevant da den kan give et indblik i, hvad kvinderne har
behov for i screeningssituationen. I undersøgelsen modtager kvinderne et skema, og
to uger senere bliver de kontaktet og bliver interviewede af en professionel
interviewer. Det er tydeligt i undersøgelsen, at det forskerne ønsker at undersøger,
også er det der undersøger. Metoden anses for anvendelig til undersøgelsen, og er
specielt anvendelig da der interviewes mange kvinder. Undersøgelsen er systematisk
59
og grundig. Klinikkerne med sygeplejersker er dobbelt så gode til at holde kvinderne i
screeningsprogammet, derfor er problemstillingen relevant og af almen interesse, da
det er vigtigt at kvinderne forbliver i screeningsprogrammet, og undersøgelsen er i
stand til at afdække ny viden, der kan hjælpe til at fremme kvindernes oplevelse og
forbliver i screeningsprogrammet.
Malteruds – Kriterier for empirisk videnskabeligt arbejde (Kruuse, 2007).
60