Bachelorprojekt.

Bachelorprojekt.
Er kvalitet lig med det gode patientforløb og hvad er det gode patientforløb?
Navn og studienummer:
Thomas Elvin Hansen.
Sygeplejerske 676176
Mette Nørrind Mortensen.
Sygeplejerske 676151
Modul og klassebetegnelse:
Modul 14.
Hold S2011H.
Vejleder:
Niels Sandholm Larsen.
Afleveringsdato:
Tirsdag den 6. januar 2015
Antal sider:
Antal anslag: 71.997
Uddannelsesinstitution:
Professionshøjskolen Metropol.
I henhold til ”Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser” nr.
1016 af 24. august 2010 - § 19, stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min
underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp.
Mette Nørrind Mortensen og Thomas Elvin Hansen
Underskrift
Denne opgave er udarbejdet af studerende ved
PH Metropol. Den foreligger ukommenteret fra
uddannelses side og er således et udtryk for de
Opgaven må anvendes
studerendes egne synspunkter.
internt i uddannelsen.
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Resume.
Vi har valgt at skrive om det gode patientforløb, da vi har erfaret, at der er forskellige
opfattelser af fænomenet, alt efter hvilket perspektiv der anlægges.
Formålet har været, at få viden om sygeplejerskernes perspektivet på fænomenet, samt deres
prioriteringer og valg i dagligdagen for at gennemføre det gode patientforløb.
Vi er inspireret af den fænomenologisk hermeneutiske tilgang, og har udført et kvalitativt
fokusgruppeinterview, med udgangspunkt i Kvales ”Det gode interview”.
Vi har analyseret ved teori af K. Martinsen, J.J. Michaelsen, H. Laitinen og K. Østergaard
Nielsen.
Vores konklusion er, at sygeplejerskerne taler om tre temaer, kvalitet, patienttyper og
patientforløb.
De har forskellig opfattelse af, hvad kvalitet er, de prioriterer deres arbejdsopgaver forskelligt,
og står dagligt i dilemmaet om, at skulle prioritere mellem dokumentation og omsorg for
patienterne.
En faktor, der har indflydelse på, hvordan de prioriterer, er hvilken patienttype, den enkelte
patient er.
Side 1 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Abstract.
We have chosen to write about "The good patient care", because we have learned that there
are different perceptions of the phenomenon, depending on which perspective you have.
The aim has been to gain knowledge about the nurses' perspective on the phenomenon, as
well as their priorities and choices in daily life to implement good patient care.
We are inspired by the phenomenological hermeneutics, and has carried out a qualitative mini
focus group interviews, based on Kvales "The good interview".
We have analyzed the theory of K. Martinsen, J.J. Michaelsen, H. Laitinen and K. Østergaard
Nielsen.
Our conclusion is, that the nurses talking about three themes: quality, patient types and patient
care.
They have different views of what quality is, they prioritize their work differently and are
daily faced with the dilemma of having to prioritize between documentation and patient care.
One factor, that influence how they think, is what type of patient, each patient is.
Side 2 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Indholdsfortegnelse.
1. Præsentation af klinisk sygeplejefaglig problemstilling. ........................................................ 5
1.1. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling. .......................................................................... 5
1.2. Samfundsperspektiv. ........................................................................................................ 6
1.3. Patientperspektiv. ............................................................................................................. 7
1.4. Sygeplejeperspektiv. ........................................................................................................ 8
1.5. Litteratursøgningsproces. ................................................................................................. 9
1.5.1. Artikler. ................................................................................................................... 10
2. Afgrænsning. ........................................................................................................................ 11
3. Problemformulering. ............................................................................................................ 12
4. Metode og teorivalg. ............................................................................................................. 12
4.1. Videnskabsteoretisk position. ........................................................................................ 12
4.2. Metode. .......................................................................................................................... 13
4.2.1. Inklusionskriterier. .................................................................................................. 14
4.2.2. Praktisk gennemførelse. .......................................................................................... 14
4.2.3. Etiske og juridiske overvejelser. ............................................................................. 15
4.2.4. Analysemetode. ....................................................................................................... 16
4.3. Litteratursøgning efter tematisering. .............................................................................. 16
4.4. Teorivalg. ....................................................................................................................... 17
4.4.1. Nationale strategier. ................................................................................................ 17
4.4.2. Kari Martinsen......................................................................................................... 17
4.4.3. Jette Joost Michaelsen. ............................................................................................ 18
4.4.4. Heleena Laitinen. .................................................................................................... 18
4.4.5. Kirsten Østergaard Nielsen. .................................................................................... 18
5. Analyse. ................................................................................................................................ 19
5.1. Tematisering. ................................................................................................................. 19
5.2. Tema 1: Patientforløb. Thomas ..................................................................................... 20
5.3. Tema 2: Kvalitet. Mette ................................................................................................. 21
5.4. Tema 3: Patienttyper. Thomas ....................................................................................... 26
Side 3 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
6. Diskussion af metoden. ........................................................................................................ 31
6.1. Diskussion af den videnskabelige tilgang. ..................................................................... 31
6.2. Diskussion af gennemførelse af interviewet. ................................................................. 31
6.3. Diskussion af analysen................................................................................................... 33
6.4. Diskussion af resultatet. ................................................................................................. 33
7. Konklusion. .......................................................................................................................... 34
8. Perspektivering. .................................................................................................................... 35
9. Litteraturliste. ....................................................................................................................... 38
Bilag. ........................................................................................................................................ 44
Bilag 1. Ansøgning. .............................................................................................................. 44
Bilag 2. Information om deltagelse. ...................................................................................... 46
Bilag 3. Samtykkeerklæring. ................................................................................................ 47
Bilag 4. Patientforløb. ........................................................................................................... 49
Bilag 5. Interviewguide. ........................................................................................................ 50
Bilag 6. Meningskondensering. ............................................................................................ 56
Bilag 7. Søgeprotokoller. ...................................................................................................... 61
Side 4 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
1. Præsentation af klinisk sygeplejefaglig problemstilling.
Under vores studie både på skole og i klinikkerne har vi mødt fænomenet Det gode
patientforløb.
Vi har erfaret, at der er forskellige opfattelser af fænomenet, alt efter hvilket perspektiv der
anlægges.
I vores bachelorprojekt vil vi undersøge sygeplejerskers perspektiv på det gode forløb vha.
interviewmetoden.
Det er med udgangspunkt i dette, at vi i de næste afsnit redegører for vores kliniske
sygeplejefaglige problemstilling og beskriver samfunds-, patient- og sygeplejerske
perspektivet i forhold til det gode patientforløb.
1.1. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling.
I 1990´erne blev der af politikerne sat fokus på kvalitet og valgfrihed, samtidig med at
pressens omtale af lange ventetider og dårlig kommunikation imellem sektorerne, gav øget
fokus på manglende sammenhænge i patientforløb, fejloperationer, sygehusinfektioner m.v.
Det nye fokus var med til, at starte en kvalitetsstempling af det danske sundhedsvæsen og der
var politiske krav om øget effektivisering på arbejdspladsen, med ønske om øget kvalitet, øget
dokumentation, flere accelererede patientforløb etc.
Derfor blev Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, IKAS, oprettet i 2005
(DDKM 2010), bl.a. for at øge patientsikkerheden.
Tendensen til øgede krav til sundhedsvæsenet, kommer også fra borgerne, hvilket bl.a. kan
ses ved en stigning i antallet af patientklager.
Disciplinærnævnet og Patientombuddet oprettede i 2012 i alt 5.411 nye patientklagesager
mod 4.896 sager i 2011 svarende til en stigning på 10,6 %. Året før var stigningen på 4,8 %.
Patientombuddet afgør klager over såvel den faglige behandling i sundhedsvæsenet som
klager over tilsidesættelse af patientrettigheder (Patientombuddet 2012).
Patientklager bidrager til at holde fokus på kvaliteten og det gode patientforløb.
Fokus på kvalitet giver sig bl.a. udslag i systematiske evalueringer af produktivitet og
brugertilfredshed. Det gode patientforløb er målet for kvalitetsudviklingsindsatsen og
patienten er central, når det samlede patientforløb skal vurderes og udvikles (DSI 2010).
Siden år 2000 har Danmarks fem regioner fået udarbejdet den Landsdækkende Undersøgelse
af Patientoplevelser, LUP. Undersøgelserne er patienternes oplevelser af, hvordan det er at
være patient. Undersøgelserne bruges til at landets sygehuse og afdelinger kan udvikle
kvaliteten af deres ydelser og måden de kommunikerer på (LUP 2014).
Side 5 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
I rapporten ”Er der styr på mig” en kvalitativ undersøgelse fra Odense Universitetshospital
konkluderes at patienternes vigtigste mål for det gode patientforløb er bedst mulig kvalitet i
behandling (DSI 2010).
Ifølge lægeforeningen er det gode patientforløb, når patienten er i fokus og oplever mødet
med sundhedsvæsenet som sammenhængende, med samarbejde mellem velforberedt
sundhedspersonale og patient. Patient og pårørende inddrages i planen for behandlingsforløbet
og opnår viden, så man bedre er i stand til f.eks. at være med til at træffe afgørende valg under
behandlingen.
I det gode patientforløb har alle involverede personalegrupper fokus på hele patienten patientens baggrund, familie- og arbejdsrelationer, og alle de forhold, som spiller ind under et
sygdomsforløb inddrages, så patientens forløb kan koordineres, for at undgå spildtid
(Lægeforeningen 2014).
I sygeplejerskeuddannelsen undervises der meget i den gode sygeplejerske – patient relation,
med respekt for individet og ikke så meget om, hvad der er et godt patientforløb.
Når vi i opgaven taler om relation mellem sygeplejersken og patienten, så mener vi at det er
fysisk at være sammen, have nærvær, nærhed og have kontakt.
Vi ønsker derfor at belyse, hvordan sygeplejersker på et udvalgt somatisk afsnit italesætter det
gode patientforløb, og hvad de mener, det gode patientforløb er.
I det følgende vil vi præsentere tre perspektiver på problematikken.
1.2. Samfundsperspektiv.
Historisk set har menneskesynet på patienterne, inden for sygeplejefaget, ændret sig gennem
tiden. Hvor man før i tiden opfattede patienten som et objekt, med en biomedicinsk tilgang til
denne, så bliver patienten i dag opfattet som et subjekt, med en biopsykosocial tilgang til
denne. Mennesket ses holistisk, altså i sin helhed (Birkler 2013).
Det hænger godt sammen med den generelle holdning i samfundet, som betoner individualitet
og rettigheder.
Sundhedsvæsenets formål er at fremme sundhed, forebygge og behandle sygdom og lidelser.
Sygeplejesker er autoriserede og arbejder under sundhedsloven og skal derfor have respekt for
patientens selvbestemmelse og integritet, det informerede samtykke (Sundhedsloven § 15
2010) og sikre lige og let adgang til behandling, behandling af høj kvalitet og sammenhæng
mellem ydelserne (Sundhedsloven § 2 2010).
Sygeplejersken er med til at sikre patienternes rettigheder.
Side 6 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Sundhedsvæsenet er overvejende finansieret via skatter.
Den overordnede økonomiske grundtanke for behandling i sundhedsvæsenet er lavest
effektive omkostningsniveau (LEON-Princippet). Sundhedsydelser skal produceres af de
institutioner, som kan levere den mest effektive ydelse til den laveste pris (Sandholm 2010).
Der er fokus på kvalitet og det gode patientforløb.
Måden samfundet sikrer dette, er ved pakkeforløb, accelererede forløb og kliniske
vejledninger.
Derved søger sundhedsvæsenet at opnå de politiske mål om effektivitet og patienttilfredshed.
Kvalitet i sundhedsvæsenet er den sundhedsfaglige kvalitet bl.a. behandling og pleje. Den
interpersonelle kvalitet er de mellemmenneskelige relationer.
Den organisatoriske kvalitet er effektiv og hensigtsmæssigt tilrettelæggelse af
sundhedsydelserne samtidig med, at de skal være ressourceudnyttende (Mainz et al. 2013).
Nutidens patienter har ændret adfærd i forhold til at de orienterer sig mere, er mere
velinformerede, er individualiserede og selvstændige og tager i højere grad initiativ, ansvar og
forholder sig aktivt og kritisk til egen situation og sygdomsforløb, og så har de øgede
rettigheder.
I politisk perspektiv fremstilles patienter som aktive brugere af sundhedsvæsenet, der i
stigende omfang, vil benytte sig af tilgængelige rettigheder og individuelle muligheder
(Center for Fremtidsforskning 2014).
Dette medfører øgede krav til sundhedsvæsenet og dermed også til sygeplejersken.
I sygeplejefeltet bliver fremtidens patient fremstillet, som en anderledes udfordring i relation
til samarbejde med sygeplejersken.
”Fremtidens patient er antiautoritær og bedrevidende. Fremtidens patient
kræver respekt. Hun ved, hvilken sygdom hun har, og hvordan den skal
behandles. Hun er en af den slags vanskelige kunder, alle kender til, og som
ingen kan lide” (Sygeplejersken 2012).
Det er et problem, hvis sygeplejersken ikke kan leve op til kravene i sundhedsloven, om at
alle skal have lige mulighed og adgang til behandling, samt efterleve kravene om samarbejde
med patienten, og sygeplejersken kan derfor have svært ved, at udføre sit arbejde
samvittighedsfuldt og med omhu (Sundhedsloven 2010).
1.3. Patientperspektiv.
Patientologien, læren om at være patient, bliver første gang nævnt i sygeplejelitteraturen i
1978 af den amerikanske sygeplejeforsker Pamala Brink. Ønsket er bedre at kunne forstå
Side 7 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
patienternes livsverden. Inden for det sidste årti er der kommet flere forskningsprojekter om
patientologien (Graubæk & Hall 2010).
En måde, hvorpå man kan blive bevidst om patienternes holdninger og perspektiver i forhold
til det gode patientforløb, er ved LUP undersøgelserne.
LUP 2013 undersøgelsen viser, at størstedelen af patienterne udtrykker tilfredshed med deres
behandlingsforløb, men at der stadig er plads til forbedringer.
LUP 2013 undersøgelsen skriver, at det er vigtigt for patienterne, at der er fokus på
medinddragelse og indflydelse på eget behandlingsforløb, fokus på medinddragelse af
pårørende og tryghed ved udskrivelsen.
Rapporten ”Er der styr på mig” fandt, som tidligere nævnt, at patienternes syn på det gode
forløb, var bedst mulige kvalitet i behandling, men også at der skulle være sammenhæng både
på tværs af sektorer, enheder og afdelinger og sammenhæng i deres eget patientforløb. De
ønskede, at der var nogen, som tog ansvar for dem, og at de blev opfattet som et menneske og
ikke en diagnose (DSI 2010).
Konklusionen er, at patienterne ikke oplever det sammenhængende forløb som lineært, men
som fragmenteret med episoder, men de ønsker derimod tryghed og følelsen af, at der er
nogen, der tager ansvar.
De ønsker, at der er ”styr på tingene”.
Patienternes indflydelse på eget forløb er begrænset, patienterne er på udebane og
dagsordenen er sat af andre. Patienterne benytter sig af forskellige mestringsstrategier for at
opnå indflydelse og styr på tingene. De forbereder sig gennem viden, aflæser systemet, de
udser sig nøglepersoner på afdelingen, de har tiltro til, for at få den bedste behandling (ibid.).
For at imødekomme det gode patientforløb, efter LUP undersøgelsernes fund, er der indført
forskellige organisatoriske tiltag, bl.a. kontaktpersonsordningen, pakkeforløb,
sammenhængende patientforløb m.v.
For at opnå kvalitet er det vigtigt med den gode relation mellem sygeplejersken og patienten
og det at blive set holistisk.
Fra patientens perspektiv er kvalitet det sammenhængende patientforløb de nære situationer
og de enkelte episoder, altså sammenhæng på mikroniveau (ibid.).
1.4. Sygeplejeperspektiv.
Sygeplejeprofessionen har gennem tiden udviklet sig, fra at være en form for mesterlære til i
dag at være en akademisk professionsuddannelse (Diakonissestiftelsen 2014).
Side 8 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Sygeplejen var et kvindeligt kald, der indeholdt de kristne værdier og omsorg. Idealer om
omsorg genfindes i de moderne omsorgsteorier, hvor bl.a. omsorgsteoretikeren Kari
Martinsen er med til at definere og fastholde omsorgsbegrebet.
I 1933 blev sygeplejerskerne statsautoriseret, dette satte krav til teori og praksisundervisning i
uddannelsen. (Honore 2009).
I lovbekendtgørelsen om autoriseret sundhedspersonale står der i § 17, at en autoriseret
sundhedsperson under udøvelsen af sin virksomhed er forpligtet til at udvise omhu og
samvittighedsfuldhed (retinformation.dk).
I 1990 skete der et paradigmeskifte af sygeplejens virkefelt. Uddannelserne gik fra at være et
håndværk med en elevuddannelse til at blive akademiseret, hvor nye begreber som kvalitet,
evidensbaseret sygepleje og krav om udvikling gennem forskning, blev en væsentlig del af
sygeplejefaget (Honore 2009).
Den evidensbaserede sygeplejes formål er at benytte den sygeplejemetode, der er mest
effektiv og nyttevirkende inden for behandlingen, ikke kun for de rent kliniske, men også
ledelsesmæssige arbejdsmetoder, for at kunne prioritere, planlægge, styre, og lede på alle
planer i sundhedsvæsenet (Ludvigsen 2007).
Læren om omsorg og sygepleje for mennesket, Curologi og læren om patienternes livsverden,
Patientologi, er en stor del af sygeplejerskeuddannelsen og sygeplejeprofessionen. (Honore
2009).
Kravet til sygeplejerskernes kompetencer og indsats skærpes grundet sundhedsvæsenet
knaphed på ressourcer (Ludvigsen 2007).
Både i loven og i de sygeplejeetiske retningslinjer er der beskrevet, hvordan sygeplejersken
skal og bør forholde sig til patienten.
F.eks. ”Respekt for selvbestemmelse, anerkendelse af værdighed, hensyn til integritet og omhu
for det sårbare liv”.
I dag handler etikken ofte om, at gøre det rigtige vs. det forkerte. Etik er ofte uskrevne regler
og nogle etiske regler bliver nedfældet ved lov (Birkler 2007).
Dansk sygeplejeråds (DSR) etiske retningslinjers grundværdier er, at have ansvar for at yde
omsorg i den hensigt, at patienten oplever velvære (DSR 2014).
I forhold til kravene fra samfundet og fra patienterne side, vedrørende kvalitet og det gode
patientforløb, vil vi undersøge, hvordan sygeplejerskerne oplever det gode patientforløb.
1.5. Litteratursøgningsproces.
Vi vil udføre et interview, med hermeneutisk tilgang, for at sætte vores forforståelse i spil.
Side 9 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
I dette afsnit vil vi redegøre for vores indledende litteratursøgningssøgeproces, hvor vi
undersøger, om der var forsket i og skrevet om det ”Det gode patientforløb”.
Vi starter med en bred søgning på google.dk og på Google Scholar, for at belyse omfanget af
litteraturen, for derefter at lave en bred søgning på Cinahl, som vi har indsnævret med
inspiration af PICO modellen for at systematisere vores søgning (Hørmann 2011). Cinahl er,
fremfor bl.a. Pubmed, vores fortrukne database, da den har flest sygeplejefaglige artikler.
Søge ord: Det gode patientforløb, kvalitet og sygeplejersker.
På Cinahl har vi brugt de booleske operatorer OR, for at udvide søgningen og AND, for at
begrænse søgningen (ibid.).
Via Google fandt vi:
Den Danske Kvalitets Model fra IKAS, Landsdækkende undersøgelser om patient oplevelser
og rapporten ”Er der styr på mig”.
Via bevidst søgning fandt vi:
Patientombuddet, Dansk Sundhedsinstitut, Lægeforeningen, Sygeplejesken.dk,
Sundhedsloven, Sundhedsministeriet, Dansk sygeplejeråd.
Via Cinahl fandt vi:
“Being a good nurse and doing the right thing: a qualitative study”.
“Nursing ethics education: are we really delivering the good(s)”?
“What makes a good nurse? Views of patients and careers”.
“Nursing Practice Breakdowns: Good and Bad Nursing”.
(Bilag 7).
1.5.1. Artikler.
Vi har fundet fire artikler om, hvad den gode sygepleje bør indeholde.
Artiklerne beskriver alle, at det er det etiske i omsorgen, der gør den gode sygepleje.
I artiklen af Godfrey og Smith, ”Being a good nurse and doing the right thing”, 2002, som er
et kvalitativt studie, hvor 53 amerikanske sygeplejersker blev stillet to spørgsmål, svarede de:
1) En god sygeplejerske er en der. . .;
2) Hvordan gør en sygeplejerske, når hun gør det rigtige?
(Egen oversættelse).
Side 10 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
De skriver, at den gode sygepleje udspringer af nytteetikken, om at gøre det gode til så stor
nytte for flest mennesker og at den er kulturelt bestemt.
Artiklen beskriver litteraturstudier fra tre forskellige lande indeholdende hvad god sygepleje
er.
I Finland var der modstridende opfattelse af, hvad sygeplejerskerne og patienterne oplevede
som god sygepleje. Patienterne ønskede egenskaber, såsom hensigtsmæssighed, venlighed,
retfærdig, lige behandling, ægthed og ærlighed. Sygeplejerskerne troede, at patienterne
ønskede holistisk patientpleje.
I England viste litteraturstudiet, hvad lærebøgerne beskrev som god og klinisk sygepleje,
nemlig medfølelse, god kommunikation og reflekterende sygepleje.
I Canada viste undersøgelsen, at sygeplejesker lagde større vægt på relationer og
karakterdyder, end læger gjorde.
2. Afgrænsning.
I følgende afsnit vil vi beskrive vores afgræsning ud fra vores kliniske sygeplejefaglige
problemstillings tre perspektiver samfundet, patienten og sygeplejersken.
Litteraturen viser, at der er fokus på organisationen, effektivitet og patientkvalitet, men at der
mangler fokus på sygeplejerskerne.
Sundhedsvæsenet siger, at det gode patientforløb handler om at kvalitetssikre, vha. høj
professionel standard, effektiv ressourceudnyttelse, minimal patientrisiko, høj
patienttilfredshed, helhed i patientforløbet, til laveste omkostningsniveau.
Patienten siger overordnet, at de vil have bedst mulige kvalitet i behandling. Men når de taler
om forløb, handler det om sammenhæng i det nære patientforløb.
De vil have, at der er styr på deres behandling og at de ikke kun opleves som diagnoser med
ben.
Sygeplejerskens uddannelse og arbejde består af Curologi, Patientologi, kvalitetssikring og
evidensbasseret sygepleje. Forskningsartiklerne fra vores indledende søgeproces, handler om
etik og omsorg til patienterne.
Da vi snart skal ud og virke som sygeplejersker, har vi valgt, at vores genstandsfelt skal ligge
i sygeplejerskeperspektivet. Vi vil undersøge, hvordan sygeplejersken på et på et udvalgt
medicinsk afsnit på et somatisk hospital, oplever det gode patientforløb, og hvilke faktorer der
kan påvirke patientforløbet.
Det er vigtigt for sygeplejersken at være bevidst om disse, da sygeplejersken ellers ikke kan
ændre strategi for sine handlinger, i både det gode og det dårlige patientforløb.
Vi vil derfor interviewe tre basissygeplejersker på et udvalgt hospitalsafsnit.
Side 11 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Vores problemformulering lyder som følgende.
3. Problemformulering.
Hvad karakteriserer det gode patientforløb i et sygeplejerskeperspektiv?
4. Metode og teorivalg.
Vores problemformulering lægger op til en kvalitativ undersøgelse, hvor vi interviewer
sygeplejersker om deres erfaringer. Vi har skrevet hele opgaven sammen.
I følgende afsnit redegører vi for, hvilken videnskabsteoretisk position vi har valgt, og hvilket
design vi har valgt som metode for indsamling af vores empiriske data og for analyse af disse.
Ligeledes forholder vi os etisk til både interviewets form og udførelse.
4.1. Videnskabsteoretisk position.
Problemformuleringen, som er udformet ud fra en teoretisk forforståelse, vil vi besvare ved at
lave to kvalitative forskningsinterview, for at få viden om og forståelse for sygeplejerskers
oplevelser, intentioner, handlinger og motiver i forhold til fænomenet ”Det gode
patientforløb” (Kristensen 2012).
Vi er i vores bachelorprojekt inspireret af den fænomenologisk hermeneutiske tilgang.
Fænomenologi betyder videnskab om fænomenet. Vi har en fænomenologisk tilgang til
interviewet og sætter vores forforståelse i parentes, for at være tro mod informantens
livsverden og forholde os objektive.
Edmund Husserl regnes for fænomenologiens grundlægger og ønskede at gøre op med den
positivistiske og dualistiske tankegang (Birkler 2013).
Heidegger videreførte fænomenologien og havde fokus på det enkelte menneskes
Livsverdenen og Væren-i verden. Vi oplever og sanser verdenen med kroppen, hvor vi
delagtiggører os selv og dette er udgangspunkt for Væren-i verden (Birkler 2013).
I bearbejdningen af data har vi valgt den hermeneutiske tilgang, med afsæt i Gadamers
filosofiske hermeneutik (Dahlager & Fredslund 2012).
Vi vil i analysen have en hermeneutisk tilgang til vores empiriske data og fortolke ud fra de
svar, vi får (Kristensen 2012).
Hermeneutikken opstod i 1500-tallet og betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse
(Birkler 2005). De tre principper i hermeneutikken er forforståelsen, den hermeneutiske cirkel
og horisontsammensmeltningen. Forforståelsen er objektets forståelse, altså vores viden og
Side 12 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
ståsted for at forstå den anden (Dahlager & Fredslund 2012). Vi bruger den hermeneutiske
cirkel til at sætte vores forforståelse i spil, og vi er ydmyge og åbne. Herefter sker en
horisontsammensmeltning, og en ny forforståelse vil opstå.
Vi har en forforståelse af, at sygeplejersken ser holistisk på patienten, at sygeplejersken har
differentieret tilgang til de enkelte patienter, og at sygeplejersken gerne vil relationen til
patienten.
Vi har en forforståelse af, at der kan opstå et etisk dilemma, når sygeplejersker skal prioritere
mellem omsorg vs. kvalitet, og hvordan de opnår det gode patientforløb.
4.2. Metode.
Vi havde oprindelig planlagt at gennemføre tre semistrukturerede enkeltinterviews.
Informanterne ændrede rammerne omkring interviewet, da de to informanter, som var til
rådighed, ønskede at blive interviewet sammen. Interviewet blev til et
minifokusgruppeinterview.
Interviewet skal være eksplorativt, gennemføres med forholdsvis åbne spørgsmål, der gør det
muligt, at udføre en tovejs kommunikation.
Det semistrukturerede interview anvender vi i forbindelse med ønsket om, at informanterne
frit kan fortælle om deres oplevelser og opfattelser i forhold til emnet, så vi efterfølgende kan
spørge uddybende med udgangspunkt i informanternes svar (Christensen et al. 2012).
Inden påbegyndelsen af interviewet, som er inspireret af Kvales ”Det gode interview”, har vi
udarbejdet en udførlig interviewguide (bilag 5) med fire overordnede åbne hovedspørgsmål,
med opfølgende spørgsmål til alle (Kvale & Brinkmann 2009).
Spørgsmålene udleveres ikke til informanterne på forhånd, da vi ønsker at få de umiddelbare
fortællinger om sygeplejerskens oplevelser og ikke en konstrueret fortælling.
Vi er inspireret af Kvales interviewundersøgelses syv faser, så vi kan gøre vores
semistrukturerede interview til validt materiale. Ifølge Kvale er det måden, vi kan have en
professionel samtale med en informant på, og få denne til at fortælle om sin livsverden.
Samtalen bruges til at opnå viden om den sociale verden og ud fra det, vil vi fortolke
betydningen af fænomenet (ibid.).
Vi vil begge påtage os interviewerrollen. Ifølge Kvale & Brinkmann (2009) er det at udføre et
interview et håndværk, som man kun kan lære ved at prøve det selv.
Interviewet er optaget og transskriberet i fuld længde.
Side 13 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
4.2.1. Inklusionskriterier.
Vi har valgt et somatisk hospital, da patienter i mange forløbsprogrammer kommer i kontakt
med et somatisk afsnit.
Afsnittet er valgt, fordi vi her kunne få adgang til at udføre interviewet.
Informanterne skal tale og forstå dansk, for at undgå misforståelser.
Valget af sygeplejersker som informanter, er begrundet i vores problemformulering.
Vi havde et ønske om at interviewe sygeplejersker med mere end fem års erfaring, da vores
formodning er, at erfarne sygeplejersker har flere fortællinger om patientoplevelser.
4.2.2. Praktisk gennemførelse.
Vi henvendte os til gatekeeper, hvor vi informerede om vores bachelorprojekt og fik en aftale
med afsnittet, som stillede informanter til rådighed.
Informanterne var inden interviewet mundtligt og skriftligt informeret om undersøgelsen.
Informanterne har givet tilsagn om at deltage i interviewet.
Da vi kom til afsnittet, havde gatekeeper, den assisterende afdelingssygeplejerske, bestemt, at
vi skulle interviewe hende og en sygeplejeske. De levede ikke op til vores inklusionskriterier.
Vi kalder dem informant A og B.
A, som har været uddannet sygeplejerske i tre år, er assisterende afdelingssygeplejerske.
B har mange års erfaring i sundhedsvæsenet, dog kun et par år som sygeplejeske og har en
cand.cur. A og B deler kontor.
Interviewerne kaldes M og T.
Vi fik underskrift på formalia (bilag 2+3) og godkendt, at vi måtte optage interviewet.
Vi vil bestræbe os på at stille neutrale og ikke værdiladede spørgsmål og være opmærksomme
på vores verbale og nonverbale tilgang.
Det er vigtigt, at man som interviewer er opmærksom på at korrigere, spørge ind til evt.
selvmodsigelser, ambivalens, samt inkonsekvens hos den interviewede (Kvale og Brinkmann
2009). Som ”forskere” bør vi have en naiv tilgang til det undersøgte. Vi er bevidste om vores
forforståelse, men villige til at ændre, korrigere eller tillægge den ny viden.
Vi fulgte vores revurderede interviewguide, og interviewet varede 43 min.
Side 14 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
4.2.3. Etiske og juridiske overvejelser.
I samfundet i dag taler vi mest om den del af etikken, der handler om at gøre det rigtige vs.
det forkerte. Etik er ofte uskrevne regler, men nogle etiske regler bliver nedfældet ved lov
(Birkler 2007).
Vi har gennem vores vejleder fået samtykke til, at kunne bruge indsamlet empiri til vores
bachelorprojekt. Datatilsynet (2012) har udfærdiget retningslinjer om, at der er
anmeldelsespligt for indsamling af personlig data, men studerende, der udarbejder
bachelorprojekt m.v., er undtaget.
Vi har fået underskrevet samtykkeerklæringer fra informanterne, efter at de er blevet
informeret om deres rettigheder. Deltagelsen er frivillig. De behøver ikke at svare på
spørgsmål og de kan afbryde interviewet når som helst. De kan til enhver tid nedlægge veto
om brug af materiale. Deres anonymitet vil blive håndhævet, og det optagede og
transskriberede materiale vil blive destrueret efter brug (bilag 2+3).
(Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk 2013).
Formålet med forskning bør være til gavn for videnskaben og mennesket (Kvale &
Brinkmann 2009). I vores projekt vil vi forsøge at udvikle viden, så vi bedre kan forstå
menneskets adfærd i sygeplejen.
Derfor er det nødvendigt, at være bevidst om de etiske dilemmaer og aspekter, der kan opstå,
når mennesker er involveret i forskning.
Vi vil være bevidste om, at der i forbindelse med vores interview, kan opstå en bevidstgørelse
af et problem, som ikke var til stede før. Det kan have den konsekvens, at der kan opstå større
eller mindre konflikter på den enkelte afsnit.
Vi er opmærksomme på ikke at stille fordømmende og anklagende spørgsmål, for ikke at
vække modstand i interviewsituationen og for at undgå stress hos informanterne. Det er vores
plan, at være empatiske og ikke konfronterende (ibid.).
Vi har haft en etisk overvejelse om, hvor meget vi skal tolke på informanternes adfærd inden
interviewet og deres valg, som ændrede rammerne for interviewet.
Som sygeplejersker er vi forpligtet til at overholde retningslinier for sygeplejeforskning.
Sygeplejeforskning vejledes af følgende etiske principper:

Princippet om autonomi.

Princippet om at gøre godt.

Princippet om ikke at gøre skade.
Side 15 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen

Modul 14
Bachelor
Princippet om retfærdighed.
(SSN. 2007).
4.2.4. Analysemetode.
Vi vil transskribere interviewet, for at få mulighed for ”opdagelseslæring” både ved at kunne
høre sig selv som interviewer og få aflæst data på en ny måde (Kvale & Brinkmann 2009).
Vi er opmærksomme på, at der under transskriberingen vil kunne foregå en datareduktion og
en fortolkning (Christensen et al. 2012).
For at minimere dette har vi valgt, at bruge ens tegn til at markere i transskriberingen f.eks.
% markerer, at et ord er utydeligt/ikke til at høre.
Efter transskriberingen af interviewet, vil vi i vores analyse foretage meningskondensering
inspireret af Kvales fem faser, med åben kodning og farvekodning, (bilag 6).
Den hermeneutiske indgangsvinkel er, at vi dekontekstualiserer interviewet til enkeltdele, for
derefter at rekontekstualisere til en helhed, som giver mening. Dette er for bedre, at kunne
fortolke datamaterialet (Kvale & Brinkmann 2009).
I vores bachelorprojekt veksler vi mellem empiri og teori. Vores analyse bevæger sig derfor
mellem det deduktive og induktive.
4.3. Litteratursøgning efter tematisering.
I dette afsnit beskriver vi vores litteratursøgningsproces til de artikler, rapporter, politiske
standarder og sygeplejeteoretikere, vi bruger i vores analyseafsnit.
Vi har truffet et bevidst valg om at veksle mellem empiri og teori og undervejs ændres vores
forforståelse. Konkret har det haft den betydning, at der er foretaget en foreløbig tematisering
af interviewene og tematiseringen har forårsaget en ny litteratursøgning og valg af ny teori.
Derfor beskriver vi to litteratursøgningsprocesser.
Efter vores transskribering og kodning, er vi i analysen kommet frem til tre temaer fra
interviewet:

kvalitet

patienttyper

patientforløb
De tre temaer har haft indflydelse på vores valg af søgeord.
Vi har søgt på Cinahl og har fundet to engelsksprogede artikler. Søgningen har bestået af
bevidst - tilfældig søgning og kædesøgning, både med og uden limits, der er brugt trunkering
Side 16 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
og de booleske operator OR og AND (Hørmand 2011). Vi har søgt efter Peer Reviewed
tekster.
Via søgeordene:
Documentation AND Patient AND Nursing.
Fandt vi ”Patient-focused nursing documentation expressed by nurses” af Heleena Laitinen.
Via søgeordene:
Difficult AND Patient AND Relationships AND Nurse.
Fandt vi ”Emotional distance to so-called difficult patients” af Jette Joost Michaelsen
(bilag 7).
Via google fandt vi:
”Tiden som forestilling i samfundet og sygeplejen eller Fortællingen om, hvordan den
moderne sygepleje kom i lommen på tiden” Kirsten Østergaard Nielsen.
4.4. Teorivalg.
I dette afsnit redegører vi for valg af teori til at analysere vores data og de fundne temaer for
at kunne besvare vores problemformulering.
4.4.1. Nationale strategier.
Teksten ”Nationale strategier” er valgt, da den belyser det samfundsmæssige perspektiv. Den
politiske strategi har indflydelse på hele sundhedsvæsenet, herunder også på sygeplejerskerne
og hvordan de skal udføre god sygepleje og omsorg på et hospital.
Den er udgivet af Sundhedsstyrelsen i 2002. Den beskriver strategierne for kvalitetsudvikling
i Danmark og bestemmer de politiske mål for, hvad kvalitet i sundhedsvæsenet er.
Modtagerne af disse strategier er alle aktørerne i sundhedsvæsenet. Strategierne udføres både
på mikro- og makroniveau. De er med til at forme standarderne i Den Danske Kvalitetsmodel
og til at definere det gode patientforløb.
4.4.2. Kari Martinsen.
Vi har valgt den norske omsorgsteoritikker Kari Martinsen, fordi hun repræsenterer
sygeplejerskernes perspektiv på omsorg.
I hendes omsorgsfilosofi er det beskrevet, hvordan den professionelle bør møde patienten.
Martinsen ser omsorg, som et fænomen og er inspireret af Heideggers fænomenologi.
Side 17 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Hun fremfører, at der er tre aspekter i omsorgen.
1. Relationelle, mellemmenneskeligt forhold baseret på gensidighed og fællesskab. Vi er ikke
kun os selv, vi er altid i en relation til en anden. ”Forviklet med hinanden”.
2. Moralske, forbundet med solidaritet og princippet om ansvar for de svage i samfundet.
3. Praktiske, sygeplejen.
Ifølge Martinsen er begreberne næstekærlighed og tillid nogle af de grundlæggende værdier i
omsorgen.
Omsorg er med til, at sygeplejersken kan udøve god sygepleje. For at kunne udføre sygepleje
skal sygeplejersken naturligvis kunne noget, have kundskaber i form af menneskekundskab
og praktiske faglige kvalifikationer. Dette kalder Martinsen det faglige skøn.
4.4.3. Jette Joost Michaelsen.
Ph.d. i sygepleje og sundhedsvidenskab Jette Joost Michaelsens kvalitative forskningsstudie,
som er beskrevet i artiklen ”Emotional distance to so-called difficult patients”, beskriver den
enkelte sygeplejerskes oplevelse af, hvad der gør en patient ”vanskelig”. Studiet viser, at det
både er et problem for patient og sygeplejerske, hvis patienten ikke ses holistisk. Patienten
bliver vred og frustreret over ikke at blive hørt, og i et enkelt tilfælde beretter Michaelsen om,
at andre symptomer blev overset og udviklede sig livstruende for patienten.
For sygeplejerskerne kan frustrationer påvirke relationer til omgivelserne (Michaelsen 2012).
4.4.4. Heleena Laitinen.
”Patient-focused nursing documentation expressed by nurses” skrevet af Heleena Laitinen,
Marja Kaunonen og Paivi Åstedt-Kurki fra Finland.
Formålet med undersøgelsen i artiklen var at undersøge, hvilke udtryk sygeplejersker bruger,
når der dokumenteres patientfokuseret sygepleje i elektroniske patientjournaler.
Denne undersøgelse viste, at sygeplejefaglig dokumentation til en vis grad var
patientfokuseret. Dette er vigtigt, fordi sygeplejedokumentation udgør meget mere end blot en
registrering af kontinuitet i behandlingen. Dette er relevant for den kliniske praksis.
Fremhævning af patientens stemme kan blive et effektivt redskab i sygeplejen og dens
dokumentation, hvilket sparer tid og giver klare oplysninger til at forbedre patientens pleje.
4.4.5. Kirsten Østergaard Nielsen.
I kandidatspecialet af Kirsten Østergaard Nielsen, 2004, ”Tiden som forestilling i samfundet
og sygeplejen eller Fortællingen om, hvordan den moderne sygepleje kom i lommen på tiden”
Side 18 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
beskriver hun, hvordan tiden gennem århundrede har påvirket og er blevet opfattet af
mennesket. Hun beskriver ligeledes forskellige tilgange til tiden og tidsopfattelsen.
Ifølge Østergaard Nielsen kræver sygeplejersker mere tid til effektivisering, for at opfylde
omsorgsværdier. Sygeplejersker arbejder i det, hun kalder en ”Lineær Tid”, som forstås ved at
tiden foregår i kronologisk orden, f.eks. som et ur eller en lineal.
5. Analyse.
I dette afsnit vil vi præsentere vores analyse af vores gennemførte interview. I analysen,
bruger vi citater fra informanterne og forskernes deskriptive udsagn.
Vi er inspireret af Kvale og Brinkmanns 2009 interviewanalyse med fokus på ”Mening”.
Vi har meningskondenseret vores transskriberede data ved at trække lange udsagn til korte
udsagn.
Meningskondensering er ifølge Kvale udviklet af Giorgi på baggrund af den
fænomenologiske filosofi, men kan også bruges til andre kvalitative undersøgelser (Kvale og
Brinkmann 2009).
5.1. Tematisering.
Ud fra Kvale og Brinkmann, 2009, er vi inspireret af dele fra analysens fem trin.
1) For at få en helhed af interviewet, gennemlæste vi vores transskribering.
2) Dernæst fandt vi informanterne udsagn, ”meningsenhederne” og farvekodede disse. Dette
kaldes en åben kodning, fordi temaerne ikke er givet på forhånd.
3) Ud fra vores transskriberede materiale er vi kommet frem til tre temaer fra informanternes
udsagn.

Patientforløb.

Kvalitet.

Patienttyper.
4) Vores tre temaer nuancerer vi vha. ny teori og stiller spørgsmål til meningsenhederne, som
gør, at vi får forskellige dimensioner under hvert tema.

Hvad siger informanterne om patientforløb?
De taler om det gode patientforløb og det dårlige patientforløb.
Side 19 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen

Modul 14
Bachelor
Hvad siger informanterne om kvalitet i patientforløbet?
De taler om kvalitet i standardarderne og kvalitet i den enkelte patientsituation.

Hvad siger patienterne om patienttyper?
De taler om forskelle i kvaliteten af patientforløbet for forskellige patienttyper.
5) Vi vil samle meningsenhederne til en helhed i deskriptive udsagn ((Kvale og Brinkmann
2009).
Med temaerne ønsker vi at sætte vores forforståelse på spil og lave en
horisontsammensmeltning. Først deler vi teksten op for til sidst at samle den igen.
Inden for vores fundne temaer, er der komplicerede sammenhænge, som vi vil analysere.
5.2. Tema 1: Patientforløb.
I dette afsnit analyserer vi informanternes udsagn om patientforløb. Vi har brugt to citater fra
interviewet, og vi har samlet sygeplejerskernes udsagn om det gode og det dårlige
patientforløb (bilag 4).
Teorien, der er brugt for at belyse patientforløbet, er følgende.
”Nationale strategier for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet” (2002), udgivet af
Sundhedsstyrelsen, MacDonald’s artikel fra 2007:”Origins of difficulty in the nurse/patient
encounter” og inspiration fra Kari Martinsen omsorgsteorier.
Det gode patientforløb.
Informanterne taler om to former for et godt patientforløb. Det ene er et forløb, hvor der er
dokumenteret i forhold til gældende standarder og så et forløb, hvor der har været en god
relation til patienten, og hvor informanterne har haft god tid til omsorg.
”Altså jeg tror, hvis det er godt for dem, så er det også godt for os”
(informant A).
I Nationalstrategierne for kvalitet, som er inspireret af World Health Organization, er der
kvalitetsmål om høj professionel standard, effektiv ressourceudnyttelse, minimal
patientrisiko, høj patienttilfredshed og helhed i patientforløbet. For at kunne vidensdele om
målene for kvalitetssikring af patienter og ydelser bliver opfyldt, er sygeplejersker nødt til at
dokumentere (SST 2002).
Side 20 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Martinsen siger, at vi skal møde mennesket, hvor mennesket er, og at vi som mennesker er
afhængige af hinanden. Vi skal tage vare på patientens liv (Jensen 2006).
For at møde patientens behov og tage vare på patienten må sygeplejersken kunne yde omsorg,
hvilket kræver en relation til patienten.
Det dårlige patientforløb.
Når informanterne taler om det dårlige forløb, så taler de om tre former. Manglende
dokumentation som påvirker vidensdelingen, dårlig eller manglende relation til patienten og
klager fra patienten og/eller de pårørende.
”… og nåh hende nåede vi så heller ikke, at vende denne her omgang. Men det
er jo et eller andet sted et dårligt forløb” (informant B).
I MacDonald’s artikel fra 2007 ”Origins of difficulty in the nurse/patient encounter”, er der
beskrevet fire fund, som kan påvirke sygeplejerskens syn på det gode patientforløb.
Pårørende – Tilgængelighed af udstyr og forsyninger – Tid – Ændringer.
For at forløbet skal blive problemfrit, benytter sygeplejersken sig af tre strategier.
Styring – Samarbejde – Pårørende.
Hvis disse tre strategier ikke fungerede, følte sygeplejersken sig stresset, frustreret og vred.
I omsorgen er der hele tiden udfordringer. Martinsen (2010) siger, at det er gennem
engagement, at sygeplejersken får en relation med patienten, men det er kun ved at spørge sig
selv ”Hvordan vedkommer denne patient mig”, at sygeplejersken får fat i en evt. konflikt.
Hvis sygeplejerskens omsorg for andre patienter eller sygeplejerskens tidspres gør, at hun
heller ikke når at vende patienten denne gang, kan det føre til, at patienten får decubitus.
Omsorgen for denne patient bliver mangelfuld og der opstår plejesvigt.
Dette kalder Martinsen hensynsløshed.
5.3. Tema 2: Kvalitet.
Vi analyserer informanternes udsagn om, hvad de oplever, der er kvalitet i det gode
patientforløb.
I interviewet fortæller informanterne, at de både benytter dokumentation og patientkontakt
for, at patientforløbet bliver godt.
Teorien, der er brugt for at belyse kvalitet i det gode patientforløb, er følgende:
”Nationale strategier for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet” (2002), udgivet af
Sundhedsstyrelsen.
Side 21 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
De fire strategier for kvalitet, der skal implementeres i sundhedsvæsenet, er
patientindflydelse, patientsikkerhed, formidling af viden og åbenhed i systemet og
kompetenceudvikling.
Artiklen ”Patient-focused nursing documentation expressed by nurses” er skrevet af Laitinen
et.al.
Den sygepleje, der dokumenteres om patienterne, kan opdeles i tre kategorier; patientens
stemme, sygeplejerskens opfattelse og gensidig visning af patient/sygeplejerske forholdet.
Kandidatspecialet ”Tiden som forestilling i samfundet og sygeplejen eller Fortællingen om
hvordan den moderne sygepleje kom i lommen på tiden” af Kirsten Østergaard Nielsen
(2004).
Til sidst vil vi belyse omsorgsteoretikeren Kari Martinsens begreb om sygepleje og relationer.
Kvalitet i standarder.
Indledningsvis fortæller informanterne om standarder og dokumentation.
”Patienterne har en gennemsnitlig indlæggelsestid på fire dage og dette sætter
større krav til standardiseringen og dokumentationen for at få et godt
patientforløb” (informant A).
Der er forskellige tilgange til tiden og tidsopfattelsen. I kandidatspecialet, beskriver
Østergaard (2004), hvordan tiden gennem århundrede har påvirket og er blevet opfattet af
mennesket. Østergaard skriver, at når sygeplejerskerne kræver mere tid til effektivisering, er
det for at opfylde de bløde omsorgsværdier. Sygeplejerskerne arbejder i det Østergaard kalder
en ”Lineær Tid”, som skal forstås sådan, at tiden foregår i kronologisk orden, f.eks. som et ur
eller en lineal. Den lineære tid er blevet fremmet med industrialiseringen og effektivisering af
arbejdsopgaver. Østergaard konkluderer, at sygeplejefagets egen konstruktion er med til at
fremme den lineære opfattelse af tid og selv nedtoner den tidsopfattelse, som bruges til
omsorg.
Løgstrup siger, at den lineære tid er irreversibel (Martinsen 2012).
Ifølge Martinsen (2012), er urets tid blevet en værdi i det moderne samfund. Urets tid
dominerer i sundhedsvæsenet, og hun siger, at det lægger pres på sygeplejerskerne for at
effektivisere. Opgaverne skal udføres hurtigt, og der må ikke sløses med tiden. Dette kræver
specialisering og standardisering.
På grund af den korte indlæggelsestid, tidens dominans af arbejdsopgaven, og tiden som ikke
kan erstattes, bliver sygeplejerskerne nødt til at effektivisere deres sygeplejefaglige opgaver.
Side 22 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
For at vise effektivitet er de sygeplejefaglige opgaver nødt til at være målbare. Målbare ting
lader sig let vidensdele og dokumenteres i standarder.
”… vi har det der hedder indledende sygeplejevurdering og det skulle gerne
afbøde nogle plejeplaner på den her patient… så har vi sådan indstillet vores
pleje til den enkelte… og sikret den behandling de har krav på at få”
(informant A).
Både informant A og B fortæller, at de bruger det dokumenterede som et arbejdsredskab. De
bruger det, når informationer skal findes f.eks. om patientens ernæringstilstand. De bruger det,
når patienten og pårørende skal informeres og medinddrages. De bruger det for at få kendskab
til patienten og for at sikre sygeplejerskens funktion som kontaktperson. Samtidig bruger de
det til at være tovholdere i patientforløbet.
Dette lever op til de politiske strategier, hvor dokumentation er et krav for at kvalitets-sikre og
-udvikle patientforløbet med patienten i centrum.
I det første strategimål, Patientindflydelse og brugerinddragelse, skal sygeplejersken via
dialog give informationer til patienten og dennes pårørende om behandling-, pleje- og
rehabiliteringsforløbet (SST. 2002).
Ifølge informant A og B bruger de det dokumenterede til at opfylde dette mål. De læser de
informationer, der er skrevet om patienten og formidler dette videre.
I LUP undersøgelsen kan vi få viden, om patienterne er tilfredse med information og
medinddragelse.
Dokumentationen skal være med til at vidensdele, og på den måde skabe bedre patientforløb
og patientsikkerhed.
I artiklen om patientfokuseret dokumentation, dokumenterer sygeplejerskerne i tre kategorier.
Den første er, Patientens stemme, her beskrives patientens perspektiv (Laitinen et.al 2009).
F.eks. patientens oplevelse af sorg eller glæde, og hvis sygeplejersken ikke dokumenterer
dette, bliver det svært at følge op på patientens sindstilstand. Måske udvikler sorg sig til
depression og dette kunne være forhindret ved, at viden blev delt. Den anden, Sygeplejerskens
opfattelse, dokumenterer sygeplejerskens egen vurdering og faglige skøn af patienten (ibid.).
Dette er med til, at fremme argumentationen for vores sygeplejefaglige handlinger og med til
at udvikle og vidensdele sygeplejefaget. Den tredje kategori er, Gensidig visning af
patient/sygeplejeske forholdet, hvor den fælles forståelse uddybes, f.eks. via dialoger mellem
sygeplejersken og patienten (ibid.).
Side 23 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Den enkelte sygeplejeske er ikke hele tiden i afsnittet, sygeplejerskerne arbejder i
treholdsskift, har ferie og fridage, og er derfor ikke med i hele patientforløbet.
For at patienten skal opleve kontinuitet og tryghed, er sygeplejersken nødt til at vidensdele, så
kollegaer hurtigt og effektivt kan få overblik over den enkelte patient. Derfor er
sygeplejersken nødt til at dokumentere.
”… det med at lave plejeplaner for patienterne, det har altid været noget
”møg”. Folk har bare ikke været gode til det, og det er stadig en kamp. Men det
noget af det vigtigste, fordi når du kommer ind i en ny vagt, og du skal sige,
hvor får jeg overblik over patienten. Hvad kan han spise… hvordan bliver han
mobiliseret… det finder man i en plejeplan… det burde du kunne have et sted, så
du kan se det hele. Så du kender patienten, selv om du aldrig har set ham”
(informant A).
Begge informanter fortæller, at de bliver nødt til at prioritere deres tid mellem om de
dokumenterer, eller om de har patientkontakt.
Informanterne fortæller, at når de skal prioritere, vælger de dokumentationen fra og i stedet
vælges relationen og kontakten til patienten.
Kvalitet i omsorg.
Informanterne fortæller, at de prioriterer nærvær frem for dokumentation.
”… vigtigheden af at ernæringsscreene dem f.eks. finde ud af de har måske et
behov der. Men hvis det så gør, at jeg ikke når ud, og give dem det ekstra de
egentlig har behov for… så vil jeg hellere spare det kryds eller screening, og
sige det må mine kollegaer tage sig af. Jeg har sikret, at patienten fik det de
skulle have” (informant B).
Martinsen (2010) beskriver, at der er en kløft mellem forskning og praksisfelt, og hun skriver,
at samfundet har bestemt, at evidensbaseret medicin skal forstås, via forskning med håndfaste
resultater. Det er det der sker, når sygeplejesker dokumenterer i standarder. I standardiserede
ernæringsscreeninger er det nemt at dokumentere det, der kan måles og vejes.
På nationalplan er der således håndfaste resultater, om patienterne er undervægtige og hvilke
tiltag sygeplejerskerne har gjort; er der bestilt kost til småtspisende, er patienten vejet og er
der bestilt diætist. Men i praksis er det ikke nok, bare at sætte krydser, veje og måle. For at
forstå patienten, hvorfor patienten ikke spiser nok, hvilke ønsker måtte patienten have i
forhold til hvor og hvordan patienten bedst indtager sit måltid, må sygeplejersken opnå en
relation til patienten.
Side 24 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
”Screeninger er ikke opprioriteret på afdelingen, og jeg er heller ikke særlig
god til at gøre det selv. Det er jo nogle gange, når man har kort tid. Ved du
hvad, så må man prioritere: De har ren ble på, de har fået mad, og de har fået
deres medicin. Det er tit de tre faktorer, jeg opprioriterer og stuegang er gået”
(informant A).
Dette lever ikke op til de sidste tre nationale strategier. Det er her interessant, at
sygeplejerskerne siger, at de bevidst ikke overholder standarderne, fordi de er nødt til at
prioritere deres tid. Standarderne er ellers det, de selv omtaler, som en del af det gode
patientforløb.
I det andet strategimål Patientsikkerhed, skal dokumentationen være med til, at forebygge fejl
og utilsigtede hændelser. Den skal være med til at sikre sammenhængende patientforløb,
patienten skal opleve kontinuitet og føle, at der er styr på dem (SST. 2002). Når
sygeplejerskerne ikke dokumenterer deres faglige handlinger, observationer, og de
informationer patienten og intraprofessionelle kollegaer giver sygeplejersken, vil vigtig viden
og information gå tabt. Det betyder, at de ikke lever op til det tredje strategimål om
Formidling af viden og åbenhed i systemet (ibid.). Når ingen kan læse de informationer
sygeplejersken har, vil det blive en lille udvalgt skare, der har informationerne og det vil
forhindre ny viden i at udvikle sig og gøre det vanskeligt at udforme kliniske retningslinjer og
referenceprogrammer. Det kan ligeledes blive vanskeligt for afsnittet og hospitalet, at blive
akkrediteret. Endelig kan borgerne og politikerne få svært ved, at få oplyst, om
kvalitetskravene og standarderne er opfyldt.
Under det fjerde strategimål Kompetenceudvikling, kan det blive vanskeligt at have fælles
faglig formidling via IT og sikre information mellem sektorerne. De vil blive givet efter, hvad
den enkelte sygeplejeskes faglige skøn nu engang er.
Sygeplejerskerne, qua deres uddannelse og praksiserfaring, burde med omhu og
samvittighedsfuldhed og deres faglige skøn, kunne prioritere deres egne sygeplejefaglige
opgaver.
Martinsen (2012), beskriver, at tiden kan opleves forskelligt og ikke alene som en lineær tid.
Hun beskriver tiden i rummet, det rum hvor sygeplejersken og patienten mødes, som det
arkitektoniske og det kulturelle rum. Det er her, at sygeplejersken med alle sine sanser kan
modtage indtryk og forsøge at fornemme, hvad der er på spil, det er her sygeplejersken kan
bruge sit faglige skøn. Sygeplejerskens faglige skøn består af to ting. Det ene er viden om
sygeplejen som fag, og det andet er sanseligheden.
Side 25 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Når sygeplejersken skal have viden om patienten, bygger det på relationen mellem dem.
Ifølge Martinsen er de suveræne livsytringer det fundamentale i relationen mellem
mennesker. De spontane livytringer er ifølge Løgstrup tillid, barmhjertighed og talens
åbenhed, og dem er vi født med. Tilliden fra patienten skal sygeplejersken gøre sig fortjent til
(Laursen 2010).
Dette må nødvendigvis kræve, at sygeplejersken er til stede i rummet og lytter til patienten.
Ifølge Martinsen (2010) er omsorg betingelsesløs og et grundelæggende fænomen for
menneskelig eksistens, relationer og interaktioner med hinanden, dermed danner det grundlag
for sygeplejen. Når mennesker mødes, er det op til den enkelte, at besvare den andens
spontane livsytringer med omsorg.
Det er svært at måle den sygeplejefaglige opgave ”omsorg”, for her er det opgaven der
bestemmer tiden.
Informant A fortæller, at kontinuitet, hvor det er den samme sygeplejerske der tager sig af
forløbet, patientplejen og omsorgen, er et vigtigt element. For selv om der er blevet
dokumenteret, så får denne sygeplejerske viden om patienten, som går tabt ved nye
sygeplejerskerelationer.
Omsorg har med engagement og indlevelse at gøre. I omsorgen ligger også, at kunne knytte
bånd og indgå i en relation. Mennesket indgår i kollektivismen, vi er afhængige af hinanden,
for at lære og blive uafhængige (ibid.).
Ofte står sygeplejersken i etiske dilemmaer i mødet med det andet menneske. Ifølge
Løgstrups sker dilemmaet i situationen, situationen er enestående, og derfor usammenlignelig.
Det er her vi, som sygeplejesker skal passe på ikke at udøve paternalisme, og tro at vi ved,
hvad der er bedst for patienten. Det er her vi med vores faglighed og viden om mennesket skal
give den enkelte viden, så de får kompetence til at forvalte deres liv og selvbestemmelsesret.
Men sygeplejersken står også i dilemmaet, hvad er kvalitet i det gode patientforløb, er det når
jeg er i den lineære tid, som er styret af effektivitet med evidens og dokumentation eller er det
i tiden i rummet? Martinsen (2012) skriver, at når sygeplejen lykkes, falder alle rummene på
en måde sammen.
5.4. Tema 3: Patienttyper.
Et af vores fundne temaer fra interviewet er, at informanterne beskriver forskellige
patienttyper. Informanterne taler primært om fire forskellige patienttyper i vores interview, og
de fortæller, hvordan de mener, at de forskellige patienttyper, kan have en indvirkning på, om
det bliver et godt eller et dårligt patientforløb, set ud fra informanternes synspunkt.
Side 26 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Vi analyserer informanternes udsagn om patienttyper og bruger følgende teori samlet efter de
sidste udsagn.
Den engelske artikel af Michaelsens, J. J. 2012. ”Emotional distance to so-called difficult
patients” og Kari Martinsens omsorgsteori.
De døende patienter.
Informanterne taler om et palliativt forløb.
”jeg tænker på livets afslutning eller døden kan jo egentligt også være et rigtigt
godt patientforløb. Man har en patient til palliation, man ordner de ting, man
skal sikre, at deres ønsker for livets afslutning bliver imødekommet på bedste
vis. Sikre pårørende er medinddraget og alle de her ting. Sikre at der er tid og
ro til at kunne være om patienten og de pårørende og informere om, jamen
sådan og sådan forventer vi forløbet” (informant B).
Det gode forløb, her et palliativt forløb, er et forløb som ofte er ukompliceret og i et roligt
miljø med et veltilrettelagt forløb, hvor behandlingen bærer præg af omsorg og pleje uden et
tidspres, og som Martinsen (2012) siger, er tiden en cyklisk proces. Det er opgaven, der
bestemmer tiden, og ikke tiden der bestemmer opgaven.
Der er ikke de samme krav om effektivisering i dagligdagen, som på en ”almindelig”
somatisk afdeling.
De ressourcesvage svage og selvhjulpne patienter.
Informanterne fortæller om prioritering af patienterne.
”… du er jo nødt til, at nedprioritere, på alle de ting som, som du jo kan. Tit så
er det jo, at, at den svage syge på enestuen egentlig bare ligger og nåh hende
nåede vi så heller ikke, at vende denne her omgang. Ærgerligt... Men det er jo et
eller andet sted dårligt forløb” (informant B).
Informanten siger, at den patient, som ikke gør opmærksom på sig selv, hurtigt bliver overset
eller nedprioriteret. Et klart brud på hele det sygeplejefaglige fundament i behandlingen,
hvilket kan have fatale følger for patienten.
Her bruger sygeplejerskerne deres magt til at nedprioritere ressourcesvage og selvhjulpne
patienter. Martinsen taler om, at det er omsorgens moralske dimension, da de menneskelige
relationer er præget af magt og afhængighed (Kirkevold 2006).
Side 27 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Patienter omgivet af fordomme.
Informanten fortæller om en patient, hvor man på forhånd fik informationer om patienten,
hvilket farvede tilgangen til ham.
”Så det har jo sikkert gjort, at vi har reageret over for ham på en eller anden
måde, som vi måske ikke skulle” (informant B).
Informanten fortæller om en udadreagerende dement dame, som stigmatiseres som en
vanskelig patient. Informanterne præges ved overleveringen, hvor de får at vide, at den
demente slår ud efter personalet.
”… altså hun var stemplet lidt, som den besværlige gamle dernede ikk´ på stue
16” (informant A).
Begge patienters tidligere adfærd resulterer i en afstandstagen til patienterne, hvor
behandlingsforløbet kan blive præget i negativ retning.
Informanter siger, at det kan få enten positiv eller negativ indflydelse på relationen mellem
sygplejerskerne og patienterne, hvilket kommer til at influere på behandlingen af den enkelte
patient.
Joost (2012) siger, at hvis patienterne ikke gør, hvad sygeplejerskerne siger, kan patienterne
blive stemplet som vanskelige patienter.
De vanskelige patienter vil få mindre service og forskellen på patienttyperne vil altså resultere
i forskellige patientforløb på samme afsnit.
De utaknemmelige patienter der klager.
Informanterne fortæller om patienter, der gør opmærksom på sig selv.
” … det er mest pårørende, der klager. Nogen har man kunne identificere fra
starten, at de havde nogle specielle behov, eks. for samtale. Jeg synes, vi havde
prøvet, at imødegå dem allerede fra starten. … de kom op med rigtigt dårlig
tilknytning til hospitalssektoren …. Det var også en kæmpe krise, de her var ude
i, … jeg husker, at vi talte om, at vi må oprette et mini-team. I teorien er det de
samme ansatte, der er om den her patient, for at kunne imødekomme behovet for
tryghed og tillid. Selvom vi havde alle de her samtaler, som vi havde
dokumenteret, at nu havde vi snakket om det og det og det, så fik vi alligevel en
klage tilbage, der hedder blandt andet, at vi ikke har lyttet til de pårørende.
Bamm” (informant A).
Omsorg i sygeplejen bør være uegennyttig gensidighed mellem sygeplejersken og patienten.
Det vil sige, at sygeplejersken ikke kan forvente, at få omsorg fra patienten (Martinsen 2010).
Side 28 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Den der skal modtage sygeplejerskens omsorg, er den svage patient, som med sin etiske appel
skal have sygeplejersken til at besvare de spontane livsytringer (Jensen 2006).
”Jeg følte virkelig, vi havde givet den gas, og så kommer m… føler man lidt, at
man er jo kun et menneske et eller andet sted, og så var det ikke nok alligevel”
(informant A).
”Hun burde da også lige vide, at vi ligger vandrette her og inde på den anden
stue ikk´” (informant B).
Vi vil i den efterfølgende tekst analysere patienter omgivet af fordomme, og patienter der
klager.
Informanterne siger her, at de har forventninger til, hvordan befolkningen skal opføre sig som
indlagte patienter, og at de gerne må være taknemmelige for den behandling, de modtager.
En klage fra en patient, vil ofte af sygeplejersken føles som en uretfærdig handling fra
patientens side.
De dårlige forløb, som her er eksemplificeret med tre eksempler, er komplekse og indeholder
elementer af tværfaglighed og er kontrolstrukturerede i forhold til standarder, vejledninger og
instrukser. Der er ofte en tidsramme indbygget som en faktor.
Det kan være et problem for sygeplejersken, hvis relationen til patienten resulterer i, at
sygeplejersken ikke udfører sit arbejde, som sygeplejersken skal, hvilket kan påvirke
kvaliteten af sygeplejerskens arbejde, og i sidste ende, blive et problem for patienten.
Informanternes udsagn om patienttyper deler patienterne op i, dem der får kvalitet i
behandlingen, og dem der ikke får kvalitet i behandlingen.
Sammenhængen er kompleks. Demente og patienter omgivet af fordomme kan være
vanskelige at håndtere, og sygeplejersken vil distancere sig fra dem, hvilket resulterer i
mindre opmærksomhed og omsorg til patienten. Dette gør sig også gældende ved
ressourcesvage og selvhjulpne patienter, altså dårligere kvalitet i patientforløbet for disse
patienttyper.
De utaknemmelige patienter, der klager, får mere opmærksomhed, hvilket resulterer i mere
dokumenteret pleje, altså større kvalitet i forhold til standarder. Det vil ifølge Michaelsen
(2012) kunne resultere i afstand i relationen til patienten og dermed dårligere kvalitet i
omsorgen.
Michaelsens kvalitative forskningsstudie, som er beskrevet i artiklen ”Emotional distance to
so-called difficult patients”, beskriver den enkelte sygeplejerskes oplevelse af, hvad der gør
en patient ”vanskelig”.
Side 29 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Studiet beskriver, hvordan sygeplejerskerne benytter sig af tre strategier i deres tilgang til
patienterne.

Kompromis.

Overtalelse.

Afstand i relationen.
Informanterne fortæller, hvordan de prøver at ”overtale” de utaknemmelige patienter til ikke
at klage. De går på ”kompromis” ved at oprette miniteams og øge opmærksomheden omkring
patienten.
I forhold til patienter, hvor informanterne har fordomme, benytter de sig af strategien ”afstand
i relationen”.
Studiet viser, at det både er et problem for patienten og sygeplejersken, hvis patienten ikke ses
holistisk. Patienten bliver vred og frustreret over ikke at blive hørt. I et enkelt tilfælde beretter
Michaelsen om, at symptomer blev overset og derfor udviklede sig livstruende for patienten.
For sygeplejersken kan frustrationerne påvirke relationerne til omgivelserne (Michaelsen
2012).
Kari Martinsen vil som noget helt væsentligt formidle, at sygepleje er omsorg, fordi sygepleje
altid foregår i en relation. Sygeplejersken får et indtryk af patienten, og det må hun handle
efter til den andens bedste. Når sygeplejersken handler på den måde, udviser hun omsorg.
Ved at arbejde med sygeplejeprocessen, har sygeplejersker lært at indsamle data, analysere
dem og sætte mål, handle, evaluere, indsamle nye data etc.
Det er ikke omsorg, understreger Martinsen. Det er at måle og registrere og regne med årsag
og virkning. Det er det, der står i vejledningerne, at vi skal sikre. Sådan er livet ikke mellem
mennesker. Sådan er det muligvis blevet, fordi det er sådan, vi i lang tid har arbejdet i
sygeplejen og i mange andre sammenhænge, men det er ikke det oprindelige. Vi er skabt til at
være sammen i en relation.
Ifølge Martinsen (2010) ser samfundet i dag kvalitet som hastighed og effektivitet, og det er
her, at vores informanter kommer i et dilemma, for som tidligere nævnt, så er de nødt til at
prioritere mellem omsorg og kvalitet.
Kari Martinsen skriver, at en sygeplejerske skal kunne foretage et skøn i situationen, før hun
handler.
At skønne er at kunne skelne det vigtige fra det uvigtige, for at kunne prioritere, hvilket ifølge
Benners (2013) niveau af færdigheder er nemmere, jo større erfaringsgrundlag man har.
Side 30 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Novicen vil handle lærebogsstyret, usmidigt og begrænset og ofte i forhold til gældende
regler, hvorimod eksperten vil handle ud fra sit store erfaringsgrundlag og bruge sit kliniske
blik og det faglige skøn (Benner 2013).
6. Diskussion af metoden.
I processen af udarbejdelsen af bachelorprojektet, har vi valgt at diskutere og reflektere over
flere elementer.
6.1. Diskussion af den videnskabelige tilgang.
Vi har ikke været i tvivl om, at vi skulle have en kvalitativ tilgang til vores bachelorprojekt,
da det er subjektive oplevelser og holdninger i sygeplejerskernes livsverden, vi undersøger.
Vi har valgt en hermeneutisk fænomenologisk tilgang til vores genstandsfelt.
Det har været nærmest umuligt, at sætte vores forforståelse i baggrunden under interviewet,
derfor har vi forsøgt at bringe vores erfaringer og holdninger i spil.
Det ses af interviewet, at der er udsagn, vi ikke spørger ind til, hvor det havde været godt at få
informanternes definition af udsagnene. Der er tale om en indforståethed, som bærer præg af,
at vi selv arbejder inden for feltet.
Det er en bias og kommer til at påvirke udfaldet af vores undersøgelse.
Vi har analyseret hermeneutisk, hvilket ses ved, at vi har bestemt udvalget af citater vi ville
bruge, og vi har udformet de deskriptive udsagn ud fra vores forforståelse og fortolket dem
med vores valg af teori.
Vi har indbyrdes haft en drøftelse om, om vi skulle have udført et observationsstudie i stedet.
For at understøtte vores design, interviewet, kunne vi have valgt at metodetriangulere. Vi
kunne have udført interviewet sammen med et observationsstudie. Her skulle vi være
deltagere i felten og dele tid og rum sammen med sygeplejersken (Tjørnhøj-Thomsen og
Whyte). Vi kunne have valgt at observere tiden sygeplejerskerne bruger på dokumentation og
relationsarbejdet med patienterne. Vi kunne have hørt, hvordan de omtaler de forskellige
patienttyper, og om der er forskel i tiden, de bruger på de forskellige patienttyper.
6.2. Diskussion af gennemførelse af interviewet.
En kritik af vores bachelorprojekt, er at vores status som forskere inden for området er
novicer.
Vi mangler erfaring i udarbejdelse af en interviewguide og i selve udførelsen af interviewet.
Side 31 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Selvom vi inden interviewet havde drøftet, hvad vi ville gøre, hvis informanterne slog de tre
enkeltmandsinterview sammen til et fokusgruppeinterview, så kom det alligevel bag på os og
påvirkede udførelsen af interviewet.
Vi havde inden interviewet aftalt forskellige roller. En skulle være interviewer, mens den
anden skulle være observatør og efterfølgende giv feedback på interviewerrollen.
Informanterne ændrede rammerne for vores metode.
Informanterne er politiske aktører, som prøver at overtage interviewets form og indhold.
Vores oprindelige plan om tre interviews blev overruled af informanterne. Vi blev tvunget til
at gennemføre interviewet på deres præmisser.
Informanterne ville interviewes samtidigt og vores interview blev til et
minifokusgruppeinterview. Det er en væsentlig bias i projektet.
Deres begrundelse var, at så kunne de supplere og inspirere hinanden.
Den praktiske gennemførelse blev anderledes og vi aftalte nye roller til interviewet.
Vi havde dog ikke erfaring nok, til at få delt rollerne ordentligt. Vi blev begge interviewere og
fik ikke feedback på vores interviewerrolle.
Vi kunne heller ikke få opfyldt vores inklusionskriterier om at interviewe erfarne
basissygeplejersker. Det var de højst uddannede og højeste i stillingshierarkiet.
Vi havde aftalt indbyrdes, at gennemføre interviewet uanset hvad.
Et fokusgruppeinterview består oftest af seks til ti personer og er kendetegnet ved ikke at være
styret af intervieweren. Det gælder om, at få forskellige synspunkter frem om emnet (Kvale &
Brinkmann 2009). Det er godt for gruppeprocessen, som bliver genstand for en social styring,
hvor deltagerne kan påvirke hinanden. Svagheden ved fokusgruppeinterview, er at vi får
mindre viden om informanternes egen livsverden.
Vores interview er et social møde, hvor de involverede i processen tilpasser og forhandler
deres holdninger og handlinger til hinanden.
De forhandler om deres sociale identitet som sygeplejersker.
Hvor fokus normalt er på interaktionen mellem interviewer og informant, og hvor
intervieweren er en medproducent af viden (Järvinen og Mik-Meyer 2009), så er der i vores
interview interaktion mellem de to informanter.
Informanternes beslutning om at ændre rammerne ved interviewet og deres adfærd med
forhandlinger informanterne imellem under interviewet, samt vores resultat af analysen med
Side 32 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
de fundne temaer fra selve interviewet, giver os en ide om at emnet er ømtåleligt at tale om
for sygeplejerskerne.
De søger tryghed ved at ønske et fællesinterview, og de går forsigtigt frem med deres svar og
udtalelser.
6.3. Diskussion af analysen.
Vi har været inspireret af Kvales syv forskningsfaser. Det har været vanskeligt, fordi vi er
novicer inden for området.
Vi søger via vores metodeafsnit og interviewguide at gøre vores bachelorprojekt stringent og
transpirant, for at gøre det validt. Vi har gjort rede for vores forforståelse og beskrevet vores
før overvejelser og udførelsen af metoden ved indhentning af datamateriale og beskrevet
vores analysestrategi.
Reliabilitet, pålidelighed, har vi skabt ved at undgå systematiske fejl eks. at lydoptagelserne
stemmer overens med transskriptionen.
Vores undersøgelse er for lille til at være generaliserbar. Ifølge Kvale og Brinkmann (2009),
skal der være 15 informanter, plus minus 10, og interviewene skal fortsætte, indtil der ikke
kommer mere nyt om emnet. Emnet er ”mættet”.
6.4. Diskussion af resultatet.
Når informanterne taler om patientforløb, taler de på den ene side om, hvad der er et godt
forløb og på den anden side om, hvad der er et dårligt forløb.
De taler om at identificere individuelle behov i det gode forløb, og at patienter føler sig som
diagnoser med ben på i det dårlige forløb.
Når informanterne taler om, hvad der er kvalitet i det gode patientforløb, taler de på den ene
side om sundhedsvæsenets standardisering og effektivisering, en produktionslogik, hvor den
evidensbaserede sygepleje har sit tilhørssted. På den anden side taler de om en situationslogik,
hvor det er opgavens tid, der dominerer.
Det er her omsorgen har sit tilhørssted og her at informanterne i forhold til deres
erfaringsgrundlag, kan praktisere det faglige skøn og prioritere deres opgaver.
Når informanterne deler patienterne op efter typer, er det på den ene side for at kunne
imødekomme forskelligheder, og de behov den enkelte patient måtte have eller kan modtage.
På den anden side, når informanterne enten på grund af tid eller egne frustrationer over ikke at
kunne yde den pleje og omsorg til patienten, som hun selv ønsker, sker der en hensynsløshed i
Side 33 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
forhold til patienterne, og informanterne kan anvende strategier i udførslen omsorgsydelsen,
hvilket påvirker både informanterne selv, men også patienterne.
Man kan spørge sig selv om, hvis en relation til en patient er problematisk, hvor stor en andel
sygeplejersken selv har. Hvorfor er det nemmere for sygeplejersken at indgå i en relation med
en patienttype frem for en anden. Hvad er det, der gør, at sygeplejersken ikke formår at
opretholde den professionelle afstand og stadig yde god sygepleje.
7. Konklusion.
Vi ønskede i vores bachelorprojekt at undersøge, om kvalitet er lig med det gode
patientforløb, og hvad er det gode patientforløb?
I dette afsnit vil vi svare på vores problemformulering.
Hvad karakteriserer det gode patientforløb i et sygeplejerskeperspektiv?
Sygeplejerskerne prøver både at forholde sig til, at der er et godt patientforløb set fra
sundhedsvæsenets perspektiv, som er et lineært forløb, der begynder ved første henvendelse
til sundhedsvæsenet, og at der er et godt patientforløb set fra patienternes perspektiv, som er
den kvalitet de oplever i de enkeltstående og ikke lineære dele i forløbet.
Et godt patientforløb set fra sygeplejerskernes perspektiv handler om, at få de to,
sundhedsvæsenets og patientens perspektiv, til at mødes, det er dog forbundet med store
vanskeligheder, som Martinsen skriver, så er der tale om modsat rettede logikker og hensyn.
Kvalitet i det gode patientforløb er i sygeplejerskens perspektiv kompliceret.
Sygeplejerskerne navigerer rundt i forhold til konkurrerende opfattelser af, hvad der er
kvalitet i det gode patientforløb. De taler om produktionslogik, som foregår i den lineære tid,
her arbejder sygeplejerskerne efter standarder, hvor en del af arbejdet består af
dokumentation. De taler, om at de skal dokumentere, for at kunne vidensdele og imødegå
klager.
Det kolliderer med deres udsagn om den situationsbestemte tid, den cykliske tidsopfattelse.
Her taler de om det vigtige i at kunne give pleje og omsorg til patienterne. Ifølge
sygeplejerskerne består det bl.a. i at kunne udføre den praksisnære sygeplejefaglige opgave,
som at sørge for næringsholdigt mad og drikke til patienterne, men ikke bare sørge for det, det
skal ske med nærvær og i en relation til patienten.
Side 34 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Sygeplejerskerne fortæller, at de ofte, hvor tiden er en faktor, står i et dilemma, hvor de er
nødt til at prioritere mellem standarder og dokumentation på den ene side og pleje og omsorg
på den anden.
Når de er nødt til at prioritere, så vælger de pleje og omsorg og vælger ikke at dokumentere.
Det gælder dog ikke for de patienter, som ikke gør opmærksom på sig selv, eller dem, der kan
klare sig selv og ikke kræver sygeplejerskernes tilstedeværelse. De nedprioriteres og glider
nemt igennem patientforløbet på en harmonisk måde for sygeplejerskerne, hvor
sygeplejerskerne får dokumenteret efter reglerne. Sygeplejerskerne beskriver det dog, som et
dårligt patientforløb.
Sygeplejerskerne kategoriserer patienterne efter forskellige patienttyper, og den kvalitet
patienterne får i patientforløbet er forskellig, afhængig af hvilken type de er.
Nogle patienter, vanskelige patienter som f.eks. demente, har egenskaber, der skaber
problemer for sygeplejerskerne, hvilket gør, at sygeplejerskerne bevidst fravælger relationen
til patienten. Patienterne, som kategoriseres som vanskelige, får dermed mindre sygepleje og
omsorg, hvilket resulterer i et dårligere patientforløb.
Patienter, som sygeplejerskerne har en formodning om vil klage, får ekstra opmærksomhed og
sygeplejerskerne gør sig store anstrengelser for at imødegå evt. klager. Hvis patienterne imod
sygeplejerskernes forventninger alligevel klager, så beskriver sygeplejerskerne det som et
dårligt patientforløb.
Vi kan konkludere, at nogle patienter får omsorg og andre får opfyldt standardiseringen. Den
enkelte sygeplejerskes definition af det gode patientforløb er kompliceret og er altså påvirket
af mange faktorer. Både fordi sygeplejersken må prioritere deres tid til de forskellige
sygplejefaglige opgaver, men også fordi der er forskellige patienttyper.
Dette gør det svært for sygeplejerskerne at leve op til patienternes rettigheder om ”Let og lige
adgang til behandling af høj kvalitet i sundhedsvæsnet” (Sundhedsloven 2010).
8. Perspektivering.
Hvis der skal være en mening med den undersøgelse, vi udfører, så er vi nødt til at tænke på,
hvordan vi kan bruge den i sygeplejefaget fremadrettet.
I dette afsnit vil vi perspektivere vores Bachelorprojekt, ved at se innovativt på vores
problemformulering og på konklusionen.
Vi har delt afsnittet op i de fire virksomhedsområder, udvikle, lede, formidle og udføre
sygeplejen.
Side 35 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Udvikle.
En del af det gode patientforløb er at udvikle sygeplejen på mikro – makro niveau.
At udvikle sygeplejen er en proces, der kræver tid og mål. Udvikling handler om at se kritisk
på nuværende og fremtidige arbejdsgange og vedvarende reflektere, kvalitetssikre og forske
inden for sygepleje. Finde ud af hvad der fungerer og styrke dette, og hvad der er ikke
fungerer og arbejde på at bedre dette.
Når vi ved, at sygeplejersker prioriterer omsorg højt, så kan det være en mulighed at udvikle
standarder for dokumentation af omsorg.
Kvalitetsudviklingen af sygeplejen kan ske vha. kvalitetscirklen. Plan-Do-Study-Act.
I vores bachelorprojekt kommer der problemstillinger frem set fra sygeplejerskernes
perspektiv, som kan være grundlag for yderligere undersøgelse.
Den personlige udvikling for sygeplejersker, for at blive bedre til at møde patienten
professionelt og forstå egne og patienternes reaktionsmønstre, kunne være, at der på
afdelinger var supervision.
Hvis kvalitetsudviklingen af sygeplejen kræver øgede ressourcer, så bliver det et politisk
spørgsmål, hvor prioriteringen foregår på et politisk niveau.
LUP undersøgelserne kan være med til at belyse problemstillinger set fra patienternes
perspektiv og give en indikation om, hvor sygeplejen skal forbedres.
Lede.
En del af det gode patientforløb er at lede sygeplejen, både på mikro-makro niveau. Her skal
sygeplejersken koordinere, lede og udføre kontinuitet i plejen og patientforløbet, prioritere og
samarbejde.
Innovationen ville være, at ledelsen på makroniveau sørger for plads, tid og rum, og
undervisning ved implementering af, hvordan omsorgen dokumenteres.
Når man som leder skal sørge for kvalitet både i forhold til dokumentation og omsorg, så
kræver det, at man har fingeren på pulsen i afsnittet og ved, hvad der foregår i
personalegruppen, forstår personalets handlemønstre og lytter til frustrationer i
personalegruppen.
Formidle.
En del af det gode patientforløb er, når sygeplejersken formidler viden. Det sker ved
undervisning, vejledning, vidensdeling og dokumentation. Sygeplejersken formidler viden,
eksisterende som ny, til patienterne, deres pårørende, studerende, andre sygeplejekollegaer og
Side 36 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
tværfagligt. Innovationen ville være, at få formidlet viden videre om, hvordan og hvor
omsorgen dokumenteres.
Udføre.
En del af det gode patientforløb er, når sygeplejersker udfører omsorg og sygepleje. Her skal
de sygeplejefaglige problemer hos patienten identificeres, der skal opstilles mål, handlinger
udføres, for derefter at evaluere, for til sidst evt. at justere mål og handlinger i samarbejde
med patienten.
Det, der kan måles og vejes, er standardiserede plejeplaner, kliniske retningslinier og
vejledninger. Innovationen ville være at få identificeret og dokumenteret omsorgen i
plejeplanen og vidensdele dette.
For at udføre sygepleje er det er vigtigt, at sygeplejersken kan omsætte sin viden om teori og
om patienten til handlinger og have patienten i fokus.
Når omsorg indgår i det gode patientforløb, så er det nødvendigt at udføre relationsarbejde.
Det handler for sygeplejerskerne om, at ville relationen til patienterne. Det at ville relationen
til patienterne og kunne rumme patienterne, også de vanskelige, handler om både fysisk og
psykisk overskud hos sygeplejerskerne.
Derfor er det vigtigt, at der er afsat tid i til at kunne udføre omsorg.
Side 37 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
9. Litteraturliste.
Bøger.

Benner P., 2013. Fra novice til ekspert. Munksgaard, København. 2. udgave, s. 29-48.

Birkler J., 2007. Etik. Munksgaard, København. 2.udgave, s. 43-53 & s. 118-125.

Birkler J., 2013. Filosofi og sygepleje. Munksgaard, København. 1.udgave, s. 115-125.

Birkler J., 2013. Videnskabsteori. Munksgaard, København. 1. udgave, s. 93-116.

Christensen U., Nielsen A., Schmidt L., 2012. Det kvalitative forskningsinterview. I:
S. Vallgårda og L. Koch. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Munksgaard,
København. 4. udgave, s. 61- 89.

Dahlager L. og Fredslund H., 2012. Hermeneutiske analyse. I: S. Vallgårda og L.
Koch. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Munksgaard, København. 4.
udgave, s. 157- 181.

Graubæk, A-M. & Hall, E. O. C., 2010. Teorier om at være syg. I: Graubæk, A-M.
(red.), Patientologi. Gads Forlag. 1. udgave, s. 73-87.

Honore K. 2009., Værdier og værdigrundlag i sygeplejen. I: S. Pedersen (red.),
Sygeplejebogen 1 – Patientologi, Sygeplejens værdier og virksomhedsfelt, 1.del. Gads
Forlag, København. 3. udgave, kap. 5 s. 53-75 og s. 113 -136.

Hørmann E., 2011. Litteratursøgning. I: S. Glasdam. Bachelorprojekt inden for det
sundhedsfaglige område, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 1. udgave, s. 36-46.

Järvinen M. og Mik-Meyer N., 2009. Kvalitative metoder i et interaktionistisk
perspektiv, Forfatterne og Hans Reitzels forlag, Danmark. 1. udgave, s. 27-45.

Jensen D. K., 2006. Grundlæggende sygepleje, bind 4. Teoretisk perspektiv på
sygeplejen, Kari Marteisens omsorgsteori i kap. 4. Forlaget Munksgaard, Danmark. 1.
udgave, s.59 -69.
Side 38 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor

Kirkevold, M., 2006. Sygeplejeteorier. Munksgaard, Danmark. 2. udgave, s. 157-183.

Kristensen, D. B., 2012. Fænomenologi. I: S. Vallgårda og L. Koch.
Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Munksgaard, København. 4. udgave, s.
182-204.

Kvale S. og Brinkmann S., 2009. Interview. Hans Reitzels Forlag, København. 2.
udgave, s.17-36 & s. 41-59 & s. 79-98 & s. 119-140 & s. 168- 180 & s. 199-210 &
s.227-229.

Laursen B. S., 2005. Grundlæggende sygepleje, bind 1. Munksgaard, København. 1.
udgave, s.161-169.

Mainz J., Bartels P. Bek T., Pedersen K. M., Krøll V., Rhode P., 2013. Kvalitet i
praksis. Munksgaard, København. 1. udgave, s. 19-34.

Ludvigsen M. S., 2007. Evidensbaseret sygepleje. Gyldendals Bogklubber. 2. udgave,
kap. 1.

Martinsen K., 2012. Løgstrup & Sygeplejen. Forfatter og forlaget Klim. 1. udgave,
s.124-149.

Martinsen K., 2010. Samtalen, skønnet og evidensen. Oversat af A. Schou, Gads
Forlag, 1. udgave, s. 143-174.

Tjørnhøj-Thomsen T. og Whyte S. R., 2012. Feltarbejde og deltagerobservations. I: S.
Vallgårda og L. Koch. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Munksgaard,
København. 4. udgave s. 157- 181.
Side 39 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Internettet.

Datatilsynet, 2012. Private forsknings- og statistikprojekter, Retningslinier om
anmeldelsespligt. Lokaliseret den 05.11.2014 på
http://www.datatilsynet.dk/blanketter/vejledninger/private-forskningsprojekter/

DDKM., 2010. Den danske kvalitets model, IKAS. Lokaliseret den 31.10.2014 på
http://www.ikas.dk/DDKM/Visionen/Forhistorie.aspx

Diakonissestiftelsen, 2014. Lokaliseret den 05.11 2014 på
http://www.sygeplejeskolen.diakonissen.dk/Default.aspx?ID=1115

DSI, Dansk Sundhedsinstitut, 2010. Er der styr på mig. Lokaliseret den 31.10 2014 på
http://www.kronikerenheden.dk/NR/rdonlyres/F977205B-9EB6-4250-92EC4A15C57ABB89/0/Rapport201001.pdf

DSR., 2014. De Sygepleje etiske Retningslinjer 2014. Lokaliseret den 15.10.14 på
http://www.dsr.dk/ser/SygeplejeetiskeRetningslinjer/Sider/SygeplejeetiskeRetningslini
er.aspx

LUP., 2014. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser. Lokaliseret den
14.10.2014 på
http://www.patientoplevelser.dk/lup/landsdaekkende-undersoegelse-patientoplevelserlup/lup

Lægeforeningen, 2014. Det gode patientforløb – visioner og fokusområde. Lokaliseret
den 23.10.14 på
http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/Laegerdk/Y_L/Om%20Yngre%
20L%C3%A6ger/YL%20mener/Yngre%20l%C3%A6gers%20politik/Den%20gode%
20l%C3%A6ge/Den%20gode%20l%C3%A6ge%20%20lange%20version/Det%20gode%20patientforl%C3%B8b
Side 40 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen

Modul 14
Bachelor
Nielsen K. Ø., 2004. Kandidatspeciale, Tid - som forestilling i samfund og sygepleje
Eller ”Fortællingen om hvordan den moderne sygepleje kom i lommen på tiden”.
Lokaliseret den 30.11.2014 på
http://ph.au.dk/fileadmin/ph/Sygepleje/Publikationer/Kandidatspecialer/167koen2008.
pdf

Patientombuddet, 2012. Statistiske oplysninger om patientklager 2012. Lokaliseret
den 23.10 2014 på
https://www.patientombuddet.dk/Publikationer/Patientklager/~/media/Patientklager/St
atistik/Statistiske%20oplysninger%202012%20-%20050713.ashx

Retsinformation, 2014. § 17. Bekendtgørelse af lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Lokaliseret den 15.10.2014 på
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=138178#Afs1

Sandholm N., 2010. Ph.d. afhandling. Sygepleje mellem pakker og personer, s. 65.
Lokaliseret den 04.11 2014 på
http://www.dsr.dk/Artikler/Sider/Fag/Forskning/Niels-Sandholms-ph-d-afhandling-tildownload.aspx

SSN., 2007. Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning. Lokaliseret den 12.11 2014
på http://www2.dsr.dk/dsr/nl_vis.asp?intType=5&NLID=223&id=4089285

SST., 2002. Nationale strategier for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet. Lokaliseret
den 05.12.2014 på
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2002/NATIONAL_STRATEGI/pdf/NS_indhold
.pdf

Sundhedsloven, 2014. § 2 & § 15. Retsinformation. Lokaliseret den 15.10.2014 på
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152710#Kap1

Center for fremtidsforskning, 2014. Fremtidens kunder i sundhedsvæsenet. Lokaliseret
den 30.11.2014 på
http://www.fremforsk.dk/vis_artikel.asp?AjrDcmntId=124
Side 41 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen

Modul 14
Bachelor
Sygeplejersken, 2012. Fremtidens patient er en vanskelig kunde. Interview med
fremtidsforsker Jesper Bo Jensen i nr. 1 2012. Lokaliseret den 23.10.2014 på
http://www.dsr.dk/Sygeplejersken/Sider/SY-2012-01-40-Fremtidens-patient-er-envanskelig-kunde.aspx

Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk, 2013. Juridiske retningslinjer for
indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Lokaliseret den 30.09.2014
på
http://www.viauc.dk/sygeplejerske/randers/Documents/Retningslinjer/Juridiske%20ret
ningslinjer%20for%20indsamling%20af%20patientdata.pdf
Side 42 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Cinahl.

Godfrey K. V. og Smith N. S., 2002. Being a good nurse and doing the right thing.
Nursing Ethics 2002 May; 9 (3): 301-12. (79 ref.). Lokaliseret den 05.11.2014 på
http://web.a.ebscohost.com.ezjmk.statsbiblioteket.dk:2048/ehost/detail/detail?vid=18&sid=e150167d-24f1-4d40a045527993929e7d%40sessionmgr4003&hid=4112&bdata=JnNpdGU9ZWhvc3QtbG
l2ZQ%3d%3d#db=rzh&AN=2002130781

Laitinen H., Kaunonen M., og Å-K. Paivi, 2009. Patient-focused nursing
documentation expressed by nurses. Journal of Clinical Nursing, 2010 Feb; 19 (3-4):
489-97. (37 ref.). Lokaliseret den 25.11.2014 på
http://web.a.ebscohost.com.ezjmk.statsbiblioteket.dk:2048/ehost/detail/detail?vid=13
&sid=e150167d-24f1-4d40-a045527993929e7d%40sessionmgr4003&hid=4112&bdata=JnNpdGU9ZWhvc3QtbGl2ZQ
%3d%3d#db=rzh&AN=2010542336

Macdonald M., 2007. Origins of difficulty in the nurse/patient encounter. Nursing
Ethics, 2007 Jul; 14 (4): 510-21. (49 ref.). Lokaliseret den 30.11.2014 på
http://web.a.ebscohost.com.ezjmk.statsbiblioteket.dk:2048/ehost/results?sid=e150167d-24f1-4d40-a045527993929e7d%40sessionmgr4003&vid=10&hid=4112&bquery=AR+%22Macdonal
d+M%22&bdata=JmRiPXJ6aCZ0eXBlPTEmc2l0ZT1laG9zdC1saXZl

Michaelsen J. J., 2012. Emotional distance to so-called difficult patient. Scandinavian
Journal of Caring Sciences, 2012 Mar; 26 (1): 90-7. (32 ref.). Lokaliseret på Cinahl
den 1.11.2014 på
http://web.a.ebscohost.com.ezjmk.statsbiblioteket.dk:2048/ehost/detail/detail?vid=3&sid=e150167d-24f1-4d40a045527993929e7d%40sessionmgr4003&hid=4112&bdata=JnNpdGU9ZWhvc3QtbG
l2ZQ%3d%3d#db=rzh&AN=2011456500
Side 43 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Bilag.
Bilag 1. Ansøgning.
Side 44 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Side 45 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Bilag 2. Information om deltagelse.
Side 46 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Bilag 3. Samtykkeerklæring.
Side 47 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Side 48 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Bilag 4. Patientforløb.
Det gode patientforløb
Det dårlige patientforløb
”Altså jeg tror hvis det er godt for dem, så
”… og nåh hende nåede vi så heller ikke, at
er det også godt for os”.
vende denne her omgang. Men det er jo et
eller andet sted et dårligt forløb”.
Imødekommende
Skal ikke føle sig som diagnoser med ben på
Observerende
Manglende information til pårørende
Identificere individuelle behov
Patient føler sig misinformeret
Samtale og kontakt med patienten
Fejl
Patienten føler sig hørt og bliver lyttet til
Manglende tillid fra patient og pårørende
Imødekomme behov
Klager
Tid til at sætte sig ind i patientens problemer
Patienter og pårørende i krise man ikke kan
Tid til at efterkomme patientens problemer
Ikke lytte til pårørende
Kliniske blik
Ikke nå familien
Faglige skøn
Glemt medicin og blodprøver
Tværfagligt samarbejde
Ikke opdage forværring
Tovholder
Nye sygdomme under indlæggelse
Kontinuitet
Mangel på kontinuitet
Får en god modtagelse og udskrivelse
Patienten for tid til at spørge og få svar
Patienten og pårørende er informeret
Gøre sure patienter glade
Følge patienten efter udskrivelse
Afrunde et dårligt forløb til et godt
Standarder og dokumentation
Side 49 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Bilag 5. Interviewguide.
Indledning.
Vi er 2 studerende med 2 forskellige praksisfelter somatik og psykiatri. Vi har forskellig
tilgang til problem og konfliktløsning og hvordan det bliver italesat.
Hvad det vækker i mig og hvad vækker det i patienten.
Vi mener, at det skal være legalt at tale om det svære patientforløb.
Hvordan man italesætter det svære patientforløb og italesætter hvordan man bliver påvirket
forskelligt.
Vores fund fra modul 13 var, at sygeplejerskerne ikke svarede ud fra eget synspunkt, men
svarede ud fra, hvad den teoretiske forståelse af hvad det gode patientforløb er.
Patienter som er psykisk syge, demente, socialt udsatte, vidende/bedrevidende, spørgende
patienter, delirøse patienter, taknemmelige el. utaknemmelige patienter, patienter fra andre
kulturer, dem der ikke følger behandlingen, den rosende patient, patienter man ikke kan
komme af med, ikke speciale patienter mv. kan påvirke sygeplejerskens syn på det gode
patientforløb.
Hvad vil vi gerne afklare?
Vi har en forforståelse for, at sygeplejersken ser holistisk på patienten, og at sygeplejersker
har differentieret tilgang til den enkelte patient.
I sygeplejerskeuddannelsen tales der meget om den gode sygeplejerske - patientrelation, med
respekt for individet og det gode patientforløb.
Der tales knapt så meget om løsninger, hvis vi står i en patientkonflikt, hvor bl.a. vores
kernefaglighed udfordres.
Vi har en forforståelse om, at sygeplejersker og ledelse på nogle somatiske afsnit mener, at de
skal kunne rumme alle patienter.
Vi ønsker, at belyse hvordan sygeplejersker på somatiske afsnit italesætter det gode
patientforløb, og om det er legalt på afsnittet, at tale om den det dårlige patientforløb, og om
ledelsen er bevidst om sin rolle og sit ansvar om tiltag på afsnittet i forhold til at optimere
forholdene for at kunne opnå det gode patientforløb.
Sygeplejersken kan ikke ændre strategi for sin handling i det dårlige patientforløb, hvis hun
ikke er bevidst om dem.
Side 50 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Hvem er det et problem for?
Sygeplejersken:
Patienten kan blive stigmatiseret i sygeplejerskegruppen, hvilket kan resultere i, at
sygeplejersken trækker sig i kontakten.
Patienter kan vække negative tanker og følelser hos sygeplejerskerne, hvilket kan medføre
negativ relation mellem sygeplejersken og patienten, med manglende kontakt og behandling
af patienten til følge.
Sygeplejersken kan blive frustreret og kan tage det med sig og blive påvirket i sin adfærd
både privat og på sin arbejdsplads.
Det forventes fra samfundets side, at sygeplejersken kan håndtere sit arbejde professionelt.
Det, ikke at kunne udføre sit job som det forventes, kan gøre at sygeplejersken kan føle sig
utilstrækkelig, medføre stress, give dårligt arbejdsmiljø og i sidste ende medføre
udbrændthed.
Dette giver sygedage og måske må sygeplejersken helt stoppe på afsnittet.
Patienten:
Hvis patienten ikke føler sig hørt og ses ikke holistisk, kan patienten blive frustreret og
aggressiv, da sygeplejersken kun er opmærksom på patientens primær sygdom.
Sygeplejersken kan overse vigtige symptomer, som patienten måtte have.
Dette kan medføre længere indlæggelse, genindlæggelse, længere recovery og i sidste ende
kan patienten dø.
Samfundet:
Samfundet er fokuseret på kort indlæggelse, det gode patientforløb, patienttilfredshed.
Det er et problem for samfundet, at mennesker ikke kan deltage aktivt i den økonomiske
velfærd grundet sygdom.
Samfundsmæssigt kan det blive økonomisk dyrt, hvis behandlingstiltaget trækker ud, så
forceres evt. sygdom og patienten skal blive længere tid på hospitalet.
Det er også et problem, at sygeplejersken ikke kan leve op til kravene i sundhedsloven om, at
alle skal have lige mulighed og adgang til behandling, og kan have svært ved at udføre sit
arbejde samvittighedsfuldt og med omhu.
Derved opstår et etisk dilemma.
Derfor er vi kommet frem til følgende problemformulering.
Side 51 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Problemformulering.
Hvad karakteriserer det gode patientforløb i et sygeplejerskeperspektiv?
Formalia.
Informanterne informeres om deres rettigheder.
Samtykkeerklæring laves efter gældende regler.
Samtykkeerklæring underskrives i to eksemplarer en til informanten og en til projektet.
Interviewene gennemføres under hensyntagen til informantens tilstand og der kan holdes
pauser og interviewet kan helt afbrydes.
Rammebeskrivelse.
Fra vores modul 13 undersøgelse, er vi ud fra vores erfaringer kommet frem til, at vi skal
interviewe på en anden afdeling, end hvor vi har været i klinik, da den personlige relation fik
indflydelse på interviewets afvikling.
Vi har kendskab til forskellige afdelinger på Herlev Hospital, som kan være emner for vores
undersøgelse.
Vi har fravalgt afdelinger, som vi erfaringsmæssigt ved fungerer dårligt og med stor
personaleudskiftning, og har en forforståelse om at de på disse afsnit vil have fokus på andre
områder end patienterne. Dette kan give et forvrænget billede af undersøgelsen.
Sted.
Medicinsk sengeafsnit på Herlev Hospital.
Tid.
Vi vil afholde interviewene i ugerne 44 og 45 hvis det er muligt.
Vi ønsker at lave 3 interviews og påtænker ca. 20 min. pr. interview.
Diverse.
Ved de tre interviews vil vi begge deltage. En som interviewer, den anden som observatør.
Vi ønsker at optage interviewet, for bedre at kunne referere fra interviewet, så vi bagefter kan
transskribere det til vores analyse.
Inklusionskriterier.
Somatisk hospital.
Medicinsk afsnit.
Side 52 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Sygeplejersker med mere end fem års erfaring.
Tale og forstå dansk.
Tilsagn om at vi må bruge interviewet i vores bachelorprojekt.
Eksklusionskriterier.
Sygeplejestuderende.
Sygeplejersker med mindre end fem års erfaring.
Præsentation af deltagere.
Informanterne.
Informanterne er 1 afdelingssygeplejerske og 2 fastansatte sygeplejersker med mellem 5-10
års erfaring.
Interviewerne.
Interviewerne er sygeplejestuderende fra modul 14.
Der vil være en interviewer pr. interview.
Observatørerne.
Observatørerne er sygeplejestuderende fra modul 14.
Der vil være en observatør pr. interview.
Observatørens rolle er at observere og notere det nonverbale sprog og stemningerne i
interviewene og beskrive gestik, tonefald.
Ydermere interaktionen mellem interviewer og respondent. Beskrive gestik, tonefald, samt
evt. andre begivenheder under interviewet, samt evt. støtte intervieweren, hvis dette skulle
være nødvendigt.
Vi udfører et fænomenologisk hermeneutisk forskningsinterview med semistrukturerede
spørgsmål.
Inden interviewet.
A: Vi mailer til afsnittet om vores formål og spørgsmål inden dagen for interviewet.
B: Vi præsenterer os selv og vores projekt.
C: Vi får underskrifter og sørger efterfølgende for kopier og informerer om dette.
D: Vi indhenter mundtligt samtykke til at optage interviewet, hvis det ikke kan lade sig gøre
tager observatøren noter.
Side 53 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
E: Vi får deltageren til at præsentere sig inklusiv stillingsbetegnelse, år som sygeplejerske og
år i afsnittet.
F: Hvis deltagerne pludselig laver om på interviewmetoden, er det ok.
Spørgsmål.
1. Hvad er det gode patientforløb for dig?
1a.
Hvad mener du når du siger…?
1b:
Kan du fortælle mig noget om, hvad der gør det godt?
1c:
Kan du uddybe det?
1d:
Hvem har indflydelse på, om det bliver et godt patientforløb?
2. Har du oplevet et godt patientforløb?
2a:
Har du eksempler fra din dagligdag evt. fra dine kollegaer?
2b:
Hvad mener du når du siger…. ?
2c:
Hvordan er relationen mellem patient og sygeplejerske?
2d:
Har du konkrete eksempler fra din dagligdag på, hvordan du
planlægger et patientforløb?
3. Hvad er et dårligt patientforløb?
3a:
Hvad kan modarbejde et godt patientforløb?
3b:
Kan du sige noget om, hvad der er svært og/eller nemt?
3c:
Hvordan er relationen mellem patient og sygeplejerske?
4. Har du oplevet et dårligt patientforløb?
4a:
Kan du komme med eksempler fra situationer?
4b:
Hvad skete der?
4c:
Vil du forsøge at beskrive…?
4d:
Hvilke følelser bringer det frem i dig?
4e:
Har du selv oplevet, eller har du oplevet andre trække sig i
kontakten med patienten?
4f:
Planlægger du dagen anderledes, hvis du skal ind til en vanskelig
patient?
4g:
Taler du med kollegaer om relationen til vanskelige patienter?
Hvad er godt og hvad er dårligt?
4h:
Hvordan samarbejder I? Hvad er godt og hvad er dårligt?
Side 54 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Opfølgende spørgsmål.
Spørge uddybende til det, der lige er sagt.
Vise nysgerrighed, have en vedholdende og kritisk holdning.
Være opmærksom på ”røde lys” i svarene – usædvanlige ord – noget der signalerer et
kompleks af emner.
Vigtigt at lytte efter, hvad der er vigtigt for interviewpersonen.
Vi har gjort os overvejelser om, hvorfor vi sender hovedspørgsmålene inden.
Det gør vi, for at informanterne kan være forberedte til emnet og kan have gjort sig nogle
tanker inden interviewet. Ydermere for at have afmystificeret, hvad vi ønsker at spørge om, så
informanterne ikke er i forsvarsposition.
Det kan have den bagdel, at informanternes svar ikke er så spontane, men mere indstuderede.
Side 55 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Bilag 6. Meningskondensering.
Helhedsindtryk. Naturlige
meningsenheder.
Gennemlæsning ”Altså jeg tror hvis det
og lytning af
er godt for dem, så er
interview.
det også godt for os”.
”… og nåh hende
nåede vi så heller ikke,
at vende denne her
omgang. Men det er jo
et eller andet sted et
dårligt forløb”.
Gennemlæsning ”jeg sidder og tænker
og lytning af
på, at, at øh livets
interview.
afslutning eller døden
kan jo egentligt også
være et rigtigt godt
patientforløb. Øhm at
man har en patient til
palliation, man ordner
de ting man skal sikre,
at deres ønsker for
livets afslutning bliver
imødekommet på bedste
vis. Sikre pårørende er
øh, medinddraget og
alle de her ting. Øhm
sikre at der er tid og ro
til at kunne være om
den patient øhm og de
pårørende og
informerer om, jamen
sådan og sådan
forventer vi forløbet”.
Tematisering
Kondenserede enheder.
Sygeplejersken ser
patientforløb fra
patienten side.
Centralt emne.
Patientforløb.
Hvad siger
informanterne om det
gode og det dårlige
patientforløb?
De døende patienter.
Patienttyper.
Hvilke patienttyper
taler informanterne
om?
Type af forløb hvor tiden
ikke er fastsat lineært af
klokken, men af
opgaven.
”Så det har jo sikkert
gjort, at vi har reageret
over for ham på en
eller anden måde, som
vi måske ikke skulle”.
Patienter omgivet af
fordomme.
”… altså hun var
stemplet lidt, som den
besværlige gamle
dernede ikk´ på stue
16”.
Patienter omgivet af
fordomme.
Patienttyper.
Stigmatisering.
Stigmatisering.
Side 56 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
”… du er jo nødt til, at
nedprioritere øh, på
alle de ting som, som
du jo kan. Og tit så er
det jo, at, at den, den
svage syge på enestuen
egentlig bare ligger og
nåh hende nåede vi så
heller ikke, at vende
denne her omgang.
Ærgerligt... Men det er
jo et eller andet sted
dårligt forløb”.
De ressourcesvage svage
og selvhjulpne patienter.
”Jeg kan jo godt sige,
at det der kendetegner
overordnet de ti…, det
dem der har været i
stand til, kan man så
også sige, at klage, det
er jo tit de pårørende,
hvis det er nogen der er
meget ramt. Så er
patienten jo ikke selv i
stand til det, men. Og
der har været nogen, at
man har kunne
identificerer dem fra
starten, at de havde
nogle specielle behov.
For eksempel for
samtale de her
pårørende og jeg synes
vi havde prøvet, at
imødegå det ved
allerede fra starten. De
havde haft nogen, der
var noget intensivt, øh
og alt muligt, nogen
andre steder patienten
havde været og der var
de allerede utilfredse.
Så de kom op med
rigtigt dårlige,
tilknytning til hospital
sektoren, hvis man kan
sige det sådan. Og var
gale et eller andet sted.
Det var også kæmpe
krise det her er de var
ude i, dem her jeg
tænker på, ikk´. Og der
De utaknemmelige
patienter der klager.
Patienttyper.
Vrede pårørende der
klager.
Patienttyper.
Patienttyper.
Informanterne taler om
de nedprioriterede
patienter.
Side 57 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
kan jeg huske jeg var
oppe på, nu må vi sørge
for at vi opretter et
mini-team. Det må vi
sørge for. I teorien er
det de samme øh a… ja
hvad hedder det…
Ansatte der er om den
her patient for at kunne
kan i mødekomme de
her specifikke behov
her, så for tryghed og
tillid og alligevel
selvom vi havde alle de
her samtaler vi havde
dokumenteret, nu
havde vi snakket om
det og det og det, så fik
vi alligevel en klage
tilbage, der hedder
blandt andet, at vi ikke
har lyttet til de
pårørende. Bamm. Så…
Ja… Og det, jeg kan
godt se, at der skulle vi
endnu igen have
været… prøvet at
forstå... Vi havde ikke
nået denne her
familie”.
”Jeg følte virkelig vi
De utaknemmelige
havde givet den gas og patienter der klager.
så kommer m… føler
man lidt, at man er jo
kun et menneske et eller
andet sted og så var det
ikke nok alligevel”.
”Hun burde da også
lige vide, at vi ligger
vandrette her og inde
på den anden stue
ikk´”.
Gennemlæsning :”… vi har det der
og lytning af
hedder indledende
interview.
sygeplejevurdering og
det skulle gerne afbøde
nogle plejeplaner på
den her patient… så
har vi sådan indstillet
vores pleje til den
De utaknemmelige
patienter der klager.
Patienttyper.
Patienttyper.
Patient sikkerhed,
Kvalitet.
Kvalitet sikre for at finde
patient behov.
Hvordan prioriterer
informanterne deres
tid?
Side 58 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
enkelte… og sikret den
behandling de har krav
på at få”
”… vigtigheden af at
ernærings screene dem
f.eks. Finde ud af de
har måske et behov der.
Men hvis det så gør at
jeg ikke når ud og give
dem det ekstra de
egentlig har behov
for… så vil jeg hellere
spare det kryds eller
screening og sige det
må mine kollegaer tage
sig af. Jeg har sikret, at
patienten fik det de
skulle have”.
Patient sikkerhed,
Kvalitetssikring.
” Screeninger er ikke
opprioriteret på afd. og
jeg er heller ikke særlig
god til at gøre det selv.
Det er jo nogle gange
når man har kort tid.
Ved du hvad så må
man prioritere: De har
ren ble på, de har fået
mad og de har fået
deres medicin. Det er
tit de tre faktoren jeg
opprioriteret og
stuegang er gået”
Manglende
dokumentation og
kvalitetssikring
”… det med at lave
plejeplaner for
patienterne, det har
altid været noget
”møg”. Folk har bare
ikke været gode til det
og det er stadig en
kamp. Men det noget af
det vigtigste fordi, når
du kommer ind i en ny
vagt og du skal sige,
hvor får jeg overblik
over patienten. Hvad
kan han spise…
hvordan bliver han
mobiliseret… det
finder man i en
Manglende
dokumentation og
kvalitetssikring
Kvalitet.
Manglende
dokumentation og
kvalitetssikring.
Vælger i stedet patient
nærvær.
Kvalitet.
Vælger i stedet patient
nærvær.
Kvalitet
Side 59 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
plejeplan… det burde
du kunne have et sted,
så du kan se det hele.
Så du kender patienten
selv om du aldrig har
set ham.
Modul 14
Bachelor
Sygeplejersken bruger
det dokumenterede.
Side 60 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Bilag 7. Søgeprotokoller.
Søgeprotokol for det gode patientforløb.
Overskrift
1
2
3
4
5
6
7
8
9
Aspekt 1
Aspekt 2
Aspekt 3
Aspekt 4
(P)
(I)
(C)
(O)
Resultat
Good
No Limits
nursing*
957
Good
Limits 1:
nursing*
314
Good
Limits 2:
nursing*
19
Good
Limits 3:
nursing*
207
Good
AND
Limits 3:
nursing*
Patient
89
Good
AND
Limits 2:
nursing*
Patient
12
Good
AND
nursing*
Patient
Good
AND
nursing*
Patient
Patient*
AND
Course
Limits 1:
4
Progress
Limits 1:
15
Progress
Good
Course
Limits 1:
0
nursing
10
Patient*
AND
Progress
Good
Limits 1:
15
nursing
11
Patient*
AND
Good
Course
Limits 1:
6
nursing
12
Patient*
AND
Limits 4:
Good
86
nursing
Side 61 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
13 Major
Patient*
headings
Modul 14
Bachelor
AND
(Nurse
Limits 5
Good
attitudes)
14
AND
Quality of
Limits 5
Good
nursing care
21
AND
(Patient
Limits 5
Good
safety")
3
nursing
14
Patient*
nursing
15
Patient*
nursing
Limits 1
Full Text and 1990- 2014
Limits 2
Full Text and 1990- 2014 and continental Europe
Limits 3
Full Text and 1990- 2014 and Europe, Canada,
Limits 4
Full Text and 2000 - 2014 and UK, Ireland
Limits 5
Full Text and 2000 – 2014
Resultater
NR. 12 Creating conditions for good nursing by attending to the spiritual
NR. 12 Being a good nurse and doing the right thing: a qualitative study.
NR. 12 Nursing ethics education: are we really delivering the good(s)?
NR .12 What makes a good nurse? Views of patients and careers
NR. 15 Nursing Practice Breakdowns: Good and Bad Nursing.
Side 62 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Søgeprotokol for den besværlige patient.
Overskrift
1
2
3
4
5
6
7
Aspekt 1
Aspekt 2
Aspekt 3
Aspekt 4
(P)
(I)
(C)
(O)
Resultat
Difficult
No Limits
patient*
3.526
Difficult
Limits 1
patient*
894
Difficult
Limits 3
patient*
811
Difficult
Limits 2
patient*
91
Difficult
Limits 4
patient*
558
Difficult
Limits 5
patient*
2978
Difficult
AND
Limits 1
patient*
Relationships
36
(3 brugbare)
8
Difficult
AND
AND
Limits 1
patient*
Relationships
Nurse-patient
12
(3 brugbare
de samme
som i 7)
9
Difficult
AND
Limits 1
patient*
Relationships
57
(1 brugbar)
10
11
12
Difficult
AND
Limits 1+3
patient*
Stigma
6 (- brugbar)
Difficult
AND
Limits 1
patient*
Communicati
17 (-
on
brugbar)
AND
No Limits
encounter
10 (1
Nurse-patient
brugbar)
Side 63 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Major
Difficult
AND
Limits 1
Heading
patient*
Relationships
8 (intet nyt)
Difficult
AND
AND
Limits 1
patient*
Relationships
Communicati
4 (intet nyt)
on
Nurse-patient
Limits 1
AND
AND
No Limits
encounter
Attitude
1 (- brugbar)
Peer reviewed
Full text
Engelsk
Limits 2
Peer reviewed
Full text
Engelsk
Skrevet mellem 1990 - 2000
Limits 3
Peer reviewed
Full text
Engelsk
Skrevet mellem 2000 og 2014
Limits 4
Skrevet mellem 1990 - 2000
Limits 5
Skrevet mellem 2000 og 2014
Resultater
Michaelsen, J. J. 2012. Emotional distance to so-called difficult patients. Nr.
7.
Sheldon L, Barrett R, Ellington L. 2006. Difficult communication in nursing
nr. 7
Bruner S, Lamont S. 2010. The 'difficult' nurse-patient relationship:
development and evaluation of an e-learning package. Nr. 7.
Forrest C 2012 Working with 'difficult' patients. Nr. 8.
Macdonald M 2007 Origins of difficulty in the nurse/patient encounter. Nr
12.
Side 64 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Søgeprotokol for dokumentation.
1 Overskrift
Aspekt 1
Aspekt 2
Aspekt 3
Aspekt 4
(P)
(I)
(C)
(O)
Documentation*
Resultat
No Limits
8040
2
Documentation*
Limits 1
6180
3
Documentation*
Limits 2
5666
4
5
6
Documentation*
Documentation*
Documentation*
AND
Limits 2
Patient
2162
AND
AND
Limits 2
Patient
Nursing
922
AND
AND
Limits 3
Patient
Nursing
372
Major
Quality of
Limits 3
Heading
nursing care
24
Subject Major:
Limits 1
documentation
56
Limits 1
Peer reviewed
Full text
Engelsk
Limits 2
Peer reviewed
Full text
Engelsk
Skrevet mellem 2000-2014
Limits 3
Peer reviewed
Pdf full text
Engelsk
Side 65 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Skrevet mellem 2000-2014 Geographic Subset: Europe
Resultater
1.“Issues in nursing documentation and record-keeping practice.” by
Antony Prideaux
2. “Patient-focused nursing documentation expressed by nurses” by
Heleena Laitinen, Marja Kaunonen and Paivi Åstedt-Kurki
3.” Registered nurses' decision-making regarding documentation in
patients' progress notes.” By Marion Tower, Wendy Chaboyer, Quentine
Green, Kirsten Dyer and Marianne Wallis
4. “Quality of nursing documentation and approaches to its evaluation: a
mixed-method systematic” by Ning Wang, David Hailey & Ping Yu
5.”Nurses' perceptions of an electronic patient record from a patient safety
perspective: a qualitative study” by Jean E. Stevenson & Gunilla Nilsson
6. “Nursing documentation and recording systems of nursing care.”
Papathanasiou Ioanna, Kotrotsiou Stiliani, Bletsa Vasiliki
7. “Prerequisites and consequences of nursing documentation in patient
records as perceived by a group of registered nurses” by Catrin Bjorvell,
Regina Wredling, Ingrind Thorell-Ekstrand
Side 66 af 67
Mette Nørrind og Thomas Hansen
Modul 14
Bachelor
Søgeprotokol for tilfredse patienter.
1 Overskrift
Aspekt 1
Aspekt 2
Aspekt 3
Aspekt 4
(P)
(I)
(C)
(O)
Resultat
Happy patients
Limits 1
OR Satisfied
329
patients
2
Quality
Limits 1
Nursing OR
2934
Good Nursing
OR
Accreditation
3
Quality
Limits 1
patient care
837
OR Good
patient
nursing OR
Good patient
treatment
4
(Happy
(Quality
(Quality
Limits 1
patients OR
Nursing OR
patient care
1
Satisfied
Good Nursing
OR Good
patients)
OR
patient
Accreditation)
nursing OR
Good patient
AND
Limits 1
AND
treatment)
Full Text.
Abstract Available.
English Language.
Peer Reviewed.
PDF Full Text.
Resultater
1. “Differences between patients' expectations and satisfaction with nursing
care in a private hospital in Jordan” by Abdel Maqsood, Amal Samir;
Oweis, Arwa I; Hasna, Fadia Shawqi.
Side 67 af 67