1. No category

Undervisningsbeskrivelse
Termin
Maj 2015
Institution
Favrskov Gymnasium
Uddannelse
stx
Fag og niveau
Dansk A
Lærer
Karianne Eggen Kristensen/KK
Hold
3b
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Genre- og litteraturanalyse
Titel 2
Dokumentarfilmens fortælleformer
Titel 3
Lyrikforløb
Titel 4
Skriftlighedsforløb: Reportagegenren
Titel 5
Oversigtsforløb (sammen med historie)
Titel 6
Novelleforløb
Titel 7
Danmark i krig
Titel 8
Talegenrer og mundtlighed
Titel 9
Oplysningstiden (værklæsning)
Titel 10
Yahya Hassan (værklæsning)
Titel 11
Argumentation
Titel 12
Sprog og stil i den litterære tekst
Titel 13
Essaygenren: Refleksion og sprog
Titel 14
Romantikken
Titel 15
Det moderne gennembrud (selvlæst værk)
Titel 16
Litterære metoder i dansk
Titel 17
Eksistentialisme (selvlæst værk)
Side 1 af 24
Titel 18
Fortællende journalistik
Titel 19
Realisme og modernisme – herunder minimalisme og ekspressionisme
Titel 20
Realismen i nyere dansk litteratur (værklæsning)
Titel 21
Dokumentarisme (medieværk)
Titel 22
Overgangssituationer
Side 2 af 24
Titel 1
Genre- og litteraturanalyse
Indhold
Seks forskellige tekster om fasaner:






Leksikonopslag: Tommy Dybbro: Politikens store fuglebog. Opslag: ”Fasan”
(2000)
Opslag i jagtbog: Thomas Bregnballe m. fl. Vildtarter og jagttider. Opslag:
”Fasan” (2003)
Opskrift: ”Fasan i flødesauce” (opskrifter.dk)
Helle Helle: ”Fasaner,” fra Rester (1996)
Rifbjerg: ”Fasan,” fra Voliere (1962)
Artikel: ”Fasaner aflives som underholdning”
(http://politiken.dk/debat/ECE1106500/fasaner-aflives-somunderholdning/, besøgt 8. august 2012)
Mogensen m. fl. (1999): Danskbogen (s. 59-74)
Kompendium til initiallæsning
Omfang
7 blokke
Særlige fokuspunkter
Formålet med forløbet er, at eleverne får opbygget en genrebevidsthed. Målet er, at
eleverne får indblik i, hvad der konstituerer de forskellige genrer, herunder hører
afsender- og modtagerforhold, formål og hensigt med teksten, sprogbrug og kontekst. Eleverne skal altså lære at genkende genrekoderne.
Introduktion til faglige begreber
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde, kreativ skrivning
Vi arbejder med højtlæsning, vurdering/elevaktivering samt meddigtning i forbindelse initiallæsning.
Side 3 af 24
Titel 2
Indhold
Dokumentarfilmens fortælleformer




Max Kestner: Rejsen på ophavet, 2004
Morten Hartz Kaplers, AFR, 2007 (anslaget)
Sami Saif: Family, 2001
”Den dramatiske virkelighed” (anmeldelse af Family)
http://www.cinemazone.dk/review.asp?id=1512&area=3
Omfang
Birgitte Darger m.fl.: Begreb om dansk. Litteratur, sprog og medier, Dansklærerforeningens forlag, 2009, s. 18-19
Jette Harboe og Gitte Horsbøl: Den iscenesatte virkelighed, Systime (2004), s. 11-23 (i
uddrag)
Henrik Poulsen: Litteraturens film, Gyldendal, 2005, s. 60-62
Torben Blankholm og Synnøve Kjærland: Fat om dokumentarfilm, Det danske filminstitut, 2002, s. 6-11 (i uddrag)
http://filmcentralen.dk/files/filmcentralen.dk/teaching_material/attachments/
Fat%20om%20dokumentarfilm.pdf
7 blokke
Særlige fokuspunkter
Fakta- og fiktionskoder, fortælleteknik, genrer inden for dokumentarfilm, næranalyse af film.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde, pararbejde
Side 4 af 24
Titel 3
Lyrikforløb
Indhold
Mikael Simpson: „Put mig“, 2002
Kashmir: „Splittet til atomer“, 2009
Simon Grotrian: Digte fra Fire/4 (1990)
Hugo Ball: ”Karawane” in: Sechs Laut- und Klangdichte, (1916)
Søren Ulrik Thomsen: ”Levende” (fra City Slang, 1981)
Film: Jørgen Leth: ”Jeg er levende” (om Søren Ulrik Thomsen)
Eleverne har desuden arbejdet med digte, de selv har fundet.
Omfang
5 blokke
Særlige fokuspunkter
Tolkning og overfortolkning
At eleverne kan anvende begreberne form og indhold i en ’metodisk bevidst analyse’.
Kendskab til lyriske virkemidler som fx rytme, lyd, opsætning, billeder, sprog.
Bevidsthed om den æstetiske og oplevelsesmæssige dimension ifm. lyrik: Hvad er
et godt digt?
Væsentligste
arbejdsformer
Det er et forløb, som ligger i grundforløbet, hvorfor det er en begyndende metodisk bevidst analyse, som tilstræbes – en metodisk bevidst analyse, der skal bygges
videre på i de senere forløb.
Klasseundervisning, gruppearbejde og elevoplæg
Side 5 af 24
Titel 4
Skriftlighedsforløb: Reportagegenren
Indhold
Ark om reportagegenren
Ellen Krogh, m.fl.: Skrivebogen, Dansklærerforeningen, 1992, s. 27-31 + s.38-39.
Om reportagegenren:
http://www.emu.dk/gsk/fag/dan/undervforloeb/genrer/reportage.html
Omfang
2 blokke
Særlige fokuspunkter
Kreativ skrivning
Introduktion til redskaber ifm. skrivearbejdet (ideudvikling, mindmap, sammenhæng i en tekst).
Skriveprocessens faser
At opfylde genrekrav
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, procesorienteret skrivning, individuelle opgaver, mindre skriveøvelser
Side 6 af 24
Titel 5
Indhold
Oversigtsforløb (sammen med historie)






Tekstleg: Uddrag af: Folkeeventyr: Bjergmandens Karl (1100-1500), Aarestrup:
”Til en veninde” (fra Digte, 1838), Ibsen: Et dukkehjem (1879), Michael
Strunge: ”Coma” (fra Vi folder drømmenes faner ud, 1981)
Folkevise: Ebbe Skammelsøn og kort uddrag fra sagaen: ”Gisl Illugeson”, fra
Litteratur, bd. I, Gyldendal
Holberg: „Om lærdom og universitetsundervisning” (Epistler og moralske tanker, 1744)
Henrik Pontoppidan: „Under Aaget“ (1885)
Ursula Andkjær Olsen: „Forbrugsgåder” (fra Atlas over huller i verden, 2003)
Oehlenschläger: ”Der er et yndigt land“ (1823) og H.C. Andersen: ”Danmark, mit fædreland” (1850)
Omfang
7 blokke
Særlige fokuspunkter
Fokus på den historiske læsning, analytisk kompetence, sammenhæng mellem litteratur og samfund/historien, teksters udvikling gennem tiderne og deres sammenhæng med tiden, de er blevet til i.
Diskutere periodiseringer i dansk.
Danskfaglig metode ift. historiefaglig metode.
Hvordan siger teksterne noget om historien? (direkte og indirekte)
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde.
Side 7 af 24
Titel 6
Indhold
Omfang
Novelleforløb




Leif Panduro: ”Uro i forstæderne”, 1962
Simon Fruelund: ”Mælk” fra Mælk, 1997
Katrine Marie Guldager: ”En skilsmissehistorie” fra København, 2004
Ernest Hemingway: Bjerge som hvide elefanter, i dansk oversættelse fra ”Noveller” Lindhardt og Ringhof 2000
Udleveret ark om Hemingway, Fruelund og ”isbjergteknik”
Novellen som genre
5 blokke
Særlige fokuspunkter
Genrebevidsthed
Fokus på forskellige typer af noveller (den klassiske, den moderne og den senmoderne).
Analyse og fortolkning
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde
Side 8 af 24
Titel 7
Indhold
Danmark i krig




Ernest Hemingway: ”Et rent, veloplyst sted” fra Ingenting til vinderen,
1933
Kim Malthe-Bruun: Afskedsbrev, 4. april 1945
Anslaget til Morten Meldgaard. ”Kim”, 2010 (dokumentarfilm),
www.filmstriben.dk
Uddrag fra Lars Husum: Jeg er en hær, 2010
Omfang
4 blokke
Særlige fokuspunkter
Analyse og fortolkning
Tematisk læsning
Hvordan læser vi i dansk? Metodeovervejelser
Klasseundervisning, gruppearbejde
Væsentligste
arbejdsformer
Side 9 af 24
Titel 8
Talegenrer og mundtlighed
Indhold
Omfang
Kernestof:
 ark og læreroplæg om samtale, aktiv lytning, pentagrammet, retorikkens
fem bearbejdningsfaser, appelformer, kropssprog, transaktionsanalysen.
 Jimmy Zander Hagen: Sprog og tale – mundtlighed i dansk, Systime, 2005, s.
10-19.
 Klip fra: Royal Blues, Kærlighedens smerte, Festen, Den eneste ene + Kronprins Frederiks tale til Mary (analyse af taler)
4 blokke
Særlige fokuspunkter
Samtalen, talen, talegenrer (informativ, politisk og lejlighedstalen), øve elevernes
egne mundtlige færdigheder.
Bygger videre på et forløb fra ap
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, individuelle elevtaler og elevrespons på talerne, projektarbejdsform, eksperimentelt arbejde.
Side 10 af 24
Titel 9
Oplysningstiden (værklæsning)
Indhold
Kernestof:
 Holberg: Erasmus Montanus
 DVD: Dramatisering af Erasmus Montanus
 Et afsnit af Klovn: ”Piverts polterabend” (perspektiveringstekst)
Omfang
Særlige fokuspunkter
Fra Litteraturens Veje: ”Oplysningen” (s. 116), ”Ludvig Holberg”, ”Holbergs komedier” og ”Den grovkornede karnevalisme” (s. 117-19) og ”Den sofistikerede humor
(s. 120-22).
Opslag: Ludvig Holberg, Litteraturhåndbogen, Gyldendal, 1981.
Michael Balle Jensen: Humor i dansk, Systime, 2007, kap. 1
Set en opsætning af Erasmus Montanus på Det kgl. Teater i KBH
6 blokke
Epokalt nedslag, tekstanalyse, viden om dansk litteraturs historie og samspil med
kultur og samfund, vekselvirkning mellem den synkrone (periodetypiske) og den
diakrone (udviklingshistoriske) læsning.
Humoren i Erasmus Montanus sammenlignes med et afsnit af Klovn.
Bygger videre på oversigtforløbet fra 1g og den historiske læsning fra tidligere forløb.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde, matrixgrupper
Side 11 af 24
Titel 10
Indhold
Yahya Hassan (værklæsning)




Yahya Hassan: Yahya Hassan, 2013
Leder fra Information: ”Yahya-Mania”, 23. november 2013
Lilian Munk Rösing: ”Yahya Hassans digte er fyldt med ild og nyskabelse” in Politiken
Carsten Jensen: ”Hvad skal vi overhovedet med litteraturen?” in Information, 20. november 2010
Omfang
4 blokke
Særlige fokuspunkter
Tematisk læsning
Sproglig analyse
Hvad er litteraturens rolle i dag? Litteratur og samfund
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde.
Side 12 af 24
Titel 11
Indhold
Argumentation



Omfang
Niels Dujardin: ”BUPL-bavl” indlæg i Politiken, 19/9 2004
Louise Hansen: ”Det er ikke studenterhuen, der trykker hos mine
kammerater”, Politiken, 13. maj 2011.
Diverse mindre øvelser
Berit Riis Langdahl m.fl.: Krydsfelt. Grundbog i dansk, Gyldendal, 2011, s. 253-57
Peter Heller Lützen: Det sproglige i dansk, Dansklærerforeningen, 2005, s. 75-77,
82-87 og 88-92.
5 blokke
Særlige fokuspunkter Argumentationsanalyse
Sproglig bevidsthed
Bygger videre på mundtlighedsforløbet fra 1g (appelformer m.m.)
Væsentligste
Klasseundervisning, mindre projektarbejde, individuelt arbejde.
arbejdsformer
Side 13 af 24
Titel 12
Indhold
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste
arbejdsformer
Sprog og stil i den litterære tekst



Jesper Wung-Sung: De tre veninder, 2000
Astrid Saalbach: ”Kødet” fra Månens ansigt, 1985
Sproglig analyse af romanindledninger: Erlend Loe: Doppler og Tage SkouHansen: De nøgne træer
Solveig Bennike m.fl.: Faglige forbindelser i dansk. Sprog, litteratur og film, Dansklærerforeningen, 2005, s. 28-40, s. 43-50 og s.59-69.
Opslag om billedsprog
5 blokke
Hvordan lave en sproglig karakteristik og analyse?
Semantiske skemaer, sproglige billeder, tekstens stemme, syntaks, verbernes betydning, osv.
Udvikle den æstetiske bevidsthed og sproglige refleksion og gøre den sproglige/stilistiske tekstanalyse mere nuanceret og præcis
Eleverne skal kunne dokumentere indblik i sprogets opbygning samt kunne beherske grammatikkens og stilistikkens grundlæggende terminologi.
Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelle opgaver.
Side 14 af 24
Titel 13
Indhold
Essaygenren: Refleksion og sprog




Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste
arbejdsformer
Klaus Rifbjerg: ”Glæden ved vin”, 1991. Bidrag i essay-antologien Glæden ved…, 1993
Studentereksamensbesvarelse af essayopgave
Mathias Herup Nielsen: Mig A/S
Udleveret ark med definition af essaygenren
Karen Thygesen: Fra essay til klumme, Munksgaard, 1998, s. 5-10
5 blokke
Introduktion til essaygenren.
Essaygenren i forhold til de to andre genrer i skriftlig dansk (fokus på genrebevidsthed).
Essayets sproglige og kompositoriske karakteristika.
Analyse af essays. Forløbet munder ud i, at eleverne selv skriver et essay.
Klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde, mindre individuelle opgaver.
Side 15 af 24
Titel 14
Indhold
Romantikken







Staffeldt: ”Indvielsen”, 1804
Oehlenschläger: ”Guldhornene”, 1802
Grundtvig: ”De Levendes Land”
Perspektiveringstekst: Mads Langer: “Fact-Fiction”, 2009
Blicher: Sildig Opvaagnen, 1828
Emil Aarestrup: ”Angst”, 1838
Perspektiveringstekst: Loveshop: ”Love goes on forever” fra Go,
1997
Opslag på ’Romantik’ og ’Romantisme’ fra Litteraturens Veje
Opslag på ’Fortælleteknik’ i Litteraturens Veje
Elevoplæg om Biedermeier – Biedermeier-billeder
Omfang
9 blokke
Særlige fokuspunkter Analyse og fortolkning, viden om romantikken som litteraturhistorisk periode – herunder kendskab til forskellige retninger inden for romantikken.
Opgøret med Biedermeier
Fortællerforhold – den upålidelige fortæller
Udviklingen fra organismetanken til romantismen
Kunstnerrollen i romantikken
Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af centrale danske litterære værker gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa
og den øvrige verden
Demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler
på samspillet mellem tekst, kultur og samfund
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde, elevoplæg.
Side 16 af 24
Titel 15
Indhold
Det moderne gennembrud (selvlæst værk)







Henrik Pontoppidan: ”Idyl” af Fra Hytterne, 1887
Herman Bang: Foran Alteret, 1880
Herman Bang: ”Impressionisme” en lille replik, 1890 (Fra Litteratur bind 3
1870-1920)
Amalie Skram: af Constance Ring (Fra Litteratur bind 3 1870-1920)
Henrik Ibsen: af Et dukkehjem (Fra Falkenstjerne Dansk Litt., bd.2)
Martin Andersen Nexø: Murerne, 1918 (Det folkelige gennembrud)
Perspektiveringsbilleder: L.A. Ring: ”I høst” (1885) og Christian Købke
”Parti af Østerbro i morgenbelysning” (1836)
Johannes Fibiger m.fl.: Litteraturens veje, s. 221-222 (”Sædelighedsfejden”), s. 230-32
(”Det folkelige gennembrud”) og opslag om ”Naturalisme” og ”Impressionisme”.
”Den impressionistiske stil” i Kirsten Skov og Steen Fiil: Herman Bang - prosaens
mester, 1998, s. 87-93.
Individuelt selvlæste værker fra Det moderne Gennembrud. Eleverne har i grupper
skrevet om værkerne og deres tilknytning til perioden.
Omfang
Ca. 11 blokke
Særlige fokuspunkter
Sproglig karakteristik og analyse (anvender begreber osv. fra tidligere forløb) – med
fokus på særlige kendetegn ved den impressionistiske stil.
Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af centrale danske litterære værker gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige
verden
Demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på
samspillet mellem tekst, kultur og samfund
Fokus på kønsproblematikken i Det moderne gennembrud
Bygger videre på oversigtsforløbet i 1g
Klasseundervisning, gruppearbejde, dramatisering af et uddrag fra Ibsens Et dukkehjem, rollespil: Mads og monopolet – kønsproblematikken perspektiveres til i dag.
Væsentligste
arbejdsformer
Side 17 af 24
Titel 16
Indhold
Litterære metoder i dansk


Læreroplæg - PP om litterære metoder
Undersøgt uv-beskrivelse for at bestemme anvendte danskfaglige metoder
Jan Sørensen: Metoder i dansk, Systime, 2011, s. 24-27, s. 46-48, s. 61-65, s. 68-70
Marianne Didriksen m.fl. (red.): AT-håndbogen. Til eksamen i almen studieforberedelse,
Systime, 2009 (afsnittet ”Dansk”)
Omfang
3 blokke
Særlige fokuspunkter
Hvorfor læse litteratur? Hvordan læse litteratur?
Vi har arbejdet med forskellige læsemetoder
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Læreroplæg, miniprojektarbejde, elevoplæg, klasseundervisning
Væsentligste
arbejdsformer
Side 18 af 24
Titel 17
Indhold
Omfang
Eksistentialisme (selvlæst værk)





Peter Seeberg: ”Hullet”, 1962
Martin A. Hansen: ”Roden”, 1955
Uddrag fra Sartre: ”Eksistentialisme er humanisme”, 1946
Erik Knudsen: ”Credo”, Blomsten og sværdet, 1949
Læreroplæg om eksistentialismen og sammenhængen mellem
dansk litteratur og verdenslitteraturen
Leksikonopslag på ’Eksistentialisme’ i Litteraturens Veje
”Heretica – en flok unge kættere” fra Litteraturens Veje.
Alle har valgt et værk inden for eksistentialismen, som er blevet fremlagt
skriftligt.
Ca. 6 blokke
Særlige fokuspunkter Analyse og fortolkning
Eksistentialisme og Heretica
Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af centrale danske
litterære værker gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden,
Europa og den øvrige verden
Demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund
Anvende centrale mundtlige fremstillingsformer (herunder holde faglige
oplæg og argumentere for et synspunkt) med formidlingsbevidsthed
Væsentligste
Klasseundervisning, elevoplæg, gruppearbejde, læreroplæg
arbejdsformer
Side 19 af 24
Titel 18
Fortællende journalistik
Indhold
Kort genopfriskning af journalistiske grundbegreber fra tidligere forløb (fx nyhedstrekanten, nyhedskriterier, kommunikationsmodellen) og




Analyse af artiklen: ”Yahya Hassan risikerer dom for racisme” Kilde:
http://politiken.dk/kultur/ECE2147641/jurist-yahya-hassan-risikerer-domfor-racisme/ (som eksempel på en ’klassisk’ nyhedsartikel)
Herman Bang: Christiansborg slots brand, avisartikel, 1884
Ukendt: Kristiansborg Slots Brand, 1884
Morten Sabroe: ”Jagten på den store hvide røv” og ”Jeg, John W. King, forbliver Hvid og Stolt” fra Undskyld…men hvor er udgangen. Udvalgte artikler fra en
tvivlsom virkelighed, 1999
Mikkel Hvid: ”Fiktion, fakta og fortælling”, 13/1 2004 (Center for journalistisk efteruddannelse)
Mikkel Hvid: ”Featuren og hele sandheden” fra Fascinerende fortælling – den journalistiske feature, 2002
Birgitte Darger m.fl.: Begreb om dansk litteratur, sprog og medier, Dansklærerforeningen,
2009, 126-129
Berit Riis Langdahl: Krydsfelt – grundbog i dansk, Gyldendal, 2011, s. 348-355.
Omfang
6 blokke
Særlige fokuspunkter
Analyse og fortolkning – med fokus på sproglig karakteristik og genretypiske træk
Fakta- og fiktionskoder
Analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster i alle medier
Demonstrere viden om fagets identitet og metoder
Demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder
kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle i
kommunikationen
Klasseundervisning, gruppearbejde
Væsentligste
arbejdsformer
Side 20 af 24
Titel 19
Indhold
Realisme og modernisme – herunder minimalisme og ekspressionisme




Tom Kristensen: ”Fribytter” fra Fribytterdrømme, 1920
Pär Lagerkvist: ”Lyft dig paa blodiga vingar” fra I stället för tro. Dikter i KAOS, 1920 (svensk)
Johannes V. Jensen: ”Interferens”, 1906
Helle Helle: ”Mere kaffe?” fra Biler og dyr, 2000
Steffen Auring og Erik Svendsen: Realismer – Modernismer, Systime, 2010, s.7-27 +
30-31.
Artikeluddrag om Helle Helle og isbjergmetaforen (og tilbageblik på artikel om
Fruelund og isbjergmetaforen, jf. ’Novelleforløb’) https://skoda.emu.dk/skodacgi/forfatter/forfatterweb/oversigt/zhelle00/zhelle10
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste
arbejdsformer
Opslag ’Ekspressionisme’ og ’Modernitet/modernisme’ i Litteraturens Veje
Uddrag om ”Minimalismen og de korte genrer” fra Litteraturens Veje, s. 466-67
Ca. 4 blokke
Analysere, fortolke og perspektivere primært fiktive tekster i alle medier
Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af centrale danske litterære værker gennem tiderne med perspektiv til litteraturen i Norden, Europa og den øvrige
verden
Realisme og modernisme som to overordnede strømninger gennem litteraturhistorien. Vi har arbejdet med kendetegn ved de to strømninger – på såvel indholds- som
formsiden.
Vi har set på forskellige former for hhv. realisme og modernisme – bl.a. minimalismen (realisme) og ekspressionismen (modernisme).
Fokus på sproglig og stilistisk analyse.
Klasseundervisning, differentieret gruppearbejde, elevoplæg
Side 21 af 24
Titel 20
Indhold
Realismen i nyere dansk litteratur (værklæsning)



Katrine Marie Guldager: København, 2004
Desuden kiggede vi på tekster (Saalbach: ”Kødet” og Simon Fruelund:
”Mælk”) fra tidligere forløb for at se på dem ift. den nye realisme.
Artikel om Katrine Marie Guldager – uddrag fra forfatterweb.dk
”Introduktion” fra Rasmus Grøn og Stine Johannesen: Nye øjne at se med. Virkelighedstemaet i ny dansk realisme, Dansklærerforeningens Forlag, 2006, s. 9-23
Omfang
Ca. 5 blokke
Særlige fokuspunkter
Analyse og fortolkning
Fokus ligger på den nye form for realisme.
Kendetegn ved realismen og den nye realisme.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde
Side 22 af 24
Titel 21
Indhold
Omfang
Dokumentarisme (medieværk)


Michael Moore: Bowling for Columbine, 2002
Jørn Schmidt: ”Dokumentaren i grænselandet”, EKKO, 18. maj 2003
Gitte Horsbøl og Jette Meldgaard Harboe: Den iscenesatte virkelighed, Systime,
2004, uddrag baseret på s. 11-23 - genopfrisket fra tidligere forløb.
Henrik Poulsen: Litteraturens film, Gyldendal, 2005, s. 60-62
Ark med forklaringer til billedbeskæringer
4 blokke
Særlige fokuspunkter
Analyse af medietekster
Næranalyse
Dokumentaren som genre – herunder har vi arbejdet med fakta- og fiktionskoder
Argumentationsanalyse
Analysere og vurdere primært ikke-fiktive tekster i alle medier
Demonstrere kendskab til og forholde sig til det moderne mediebillede, herunder
kunne analysere og vurdere teksters kommunikative betydning samt mediets rolle
i kommunikationen
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, differentieret gruppearbejde
Side 23 af 24
Titel 22
Indhold
Overgangssituationer


Rødhætte (folkeeventyr)
Karen Blixen: ”Ringen”, 1958
Omfang
1 blok
Særlige fokuspunkter
Demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på
samspillet mellem tekst, kultur og samfund - gennem en vekselvirkning mellem den
synkrone (periodetypiske) og den diakrone (udviklingshistoriske) læsning.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, elevoplæg
Side 24 af 24