1. No category

Undervisningsplan
Sted København og Aarhus
Analyse og fortolkning
Kandidatuddannelsen i didaktik med særligt henblik på dansk, 15 ETCS point
19. juni 2015
Fagansvarlig(e) og e-mail-adresse(r):
Helle Rørbech, [email protected]
Undervisere og e-mail-adresser:
Anna Karlskov Skyggebjerg [email protected]
Helle Rørbech [email protected]
Vibeke Hetmar [email protected]
Nina Berg Gøttsche [email protected]
Undervisningstidspunkt (jf. Studiekataloget):
Du kan se tidspunkt og lokale på universitets hjemmeside.
http://autumnschedule.au.dk/dk/default.aspx
Formål:
Formålet med modulet ”Analyse og fortolkning” er, at de studerende bliver i stand til at
demonstrere overblik over og indsigt i teorier om analyse og fortolkning af fiktive tekster i
forskellige modaliteter, kan avende denne indsigt til at analysere og fortolke konkrete tekster og
kan vurdere styrker og svagheder ved forskellige tilgange.
Læringsmål:
Efter gennemført modul kan den studerende på et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk
funderet grundlag:
 demonstrere overblik og indsigt i centrale tekstteoretiske og tekstanalytiske tilgange til
tekster og tekstlæsning.
 analysere tekster og diskutere analysemetoder og tekstfortolkninger inden for flere
modaliteter og genrer.
 demonstrere overblik og indsigt i centrale problemstillinger og begreber inden for det
tekstanalytiske og fortolkningsteoretiske felt.
 vurdere, diskutere og formidle viden om tekstteori, tekstanalyse samt litteratur- og
mediepædagogik, herunder begrundelser for udvikling af analyse- og
fortolkningskompetencer.
 analysere, vurdere og diskutere analyse- og fortolkningspraksis i relation til
institutioner, kontekster og kommunikationsformer.
1 af 18
Undervisningsplan
Kursusbeskrivelse/indhold:
De studerende introduceres til:
 udvalgte tekster for børn og voksne i forskellige genrer og modaliteter, fx skønlitteratur,
faglitteratur, teater, film og computerspil
 udvalgte tekstanalytiske metoder og teoretiske tilgange, herunder nedslag i teori om
børnelitterære tekster og litteraturhistoriske tilgange.
 udvalgte litteraturfilosofiske og æstetiske perspektiver i forhold til tekster, tekstanalyse
og tekstteori.
 udvalgte tekstpædagogiske tilgange, herunder fx kommunikationsformer og læsemåder i
analyse- og fortolkningssituationer.
 institutionelle kontekster for tekstanalyse og fortolkning, herunder interkulturelle
perspektiver.
Undervisningssprog:
Dansk
Deltagerbegrænsning:
Tilrettelæggelsesform:
Forelæsning og diskussion, gruppearbejde, skriftlige og mundtlige oplæg
Eksamen (jf. gældende studieordning):
Eksamensmuligheder:
Mundtlig, Hjemmeopgave
Censurform: ekstern censur
Bedømmelsesform: 7-trinsskala
Bemærkninger: 1) Individuel
En mundtlig eksamen af 40 minutters varighed inklusive votering
på baggrund af en individuel, skriftlig opgave af et omfang på
mellem 15 og 20 normalsider (mellem 36.000 og 48.000 anslag).
Bedømmelse sker på grundlag af en samlet vurdering af den
skriftlige opgave og den studerendes mundtlige præstation ved
eksamen.
Syge-/omprøve afholdes efter samme regler, som den ordinære prøve.
2) Gruppe
Prøven er en mundtlig eksamination på baggrund af en indleveret skriftlig opgave. Opgaven kan
2 af 18
Undervisningsplan
udarbejdes af en gruppe på maksimalt tre studerende. Udarbejdes opgaven af en gruppe på to
studerende er omfanget mellem 25 og 35 normalsider (mellem 60.000 og 84.000 anslag).
Uarbejdes opgaven af en gruppe på tre studerende øges omfanget med mellem 10 og 15
normalsider (mellem 24.000 og
36.000 anslag). Den mundtlige eksamen har ved en gruppe på to studerende en varighed på 60
minutter og ved tre studerende en varighed på 80 minutter. Eksaminationens varighed er inkl.
votering.
Bedømmelse sker på grundlag af en samlet vurdering af den
skriftlige opgave og den studerendes individuelle mundtlige
præstation ved eksamen.
Syge-/omprøve afholdes efter samme bestemmelser, som den ordinære prøve.
Du kan finde de gældende eksamensbestemmelser i studieordningen på universitetets
hjemmeside:
http://www.au.dk/fakulteterinstituttermv/adm/registra/studieguide/studieordning
/arts/studienaevn-ved-institut-for-uddannelse-og-paedagogik/
Litteratur
Kompendium og anden litteratur, se i øvrigt under de enkelte undervisningsgange.
De med * angivne tekster findes i kompendiet.
Grundlitteratur: Kjældgaard, L.H. et al. (2012). Litteratur: Introduktion til teori og analyse.
Århus: Aarhus Universitetsforlag.
Session
Nr.
1: 1/9 + 3/9
overskrift
underviser
Introduktion til Analyse og fortolkning
Helle Rørbech
2: 8/9+ 10/9
Teori og metode:
Helle
3 af 18
Rørbech
Undervisningsplan
Narratologi og kognitiv poetik
3:15/9 + 17/9
(Kbh.)
Nina Berg Gøttsche
(Århus)
Genretænkning i forhold til litteratur for børn, Anna
Karlskov
unge og voksne
Skyggebjerg
4:22/9 + 24/9
Litteraturpædagogik
Vibeke Hetmar
5: 29/9 + 1/10
Workshop: modeltekster
6:6/10 + 8/10
Kanon, dannelse og læsning af ældre tekster
Helle Rørbech(Kbh.)
Nina Berg Gøttsche
(Århus)
Nina Berg Gøttsche
7:20/10+22/10
Opgaveworkshop
8:27/10 + 29/10
Migrationslitteratur
litteraturdidaktik
Litteratur, sted og rum
9: 3/11 + 5/11
Helle Rørbech(Kbh.)
Nina Berg Gøttsche
(Århus)
og
interkulturel
Helle Rørbech
Helle Rørbech
10:10/11+
12/11
11:17/11+19/11
Institutionel litteraturlæsning. Hvordan lærer Anna Skyggebjerg
man at læse litteratur?
Anna Skyggebjerg
Litteratursociologi. Hvorfor og hvordan læser
vi?
12:24/11+26/11
Læsning af multimodale fiktionstekster
13:1/12 + 3/12
Analysestrategier i forhold til film og billeder: Helle Rørbech
workshop
Nina Berg Gøttsche
14:9/12+ 11/12
Opgaveworkshop
HelleRørbech
(Kbh.)
Nina Berg Gøttsche
(Århus)
4 af 18
Undervisningsplan
1. Session
Titel: Introduktion til Analyse og fortolkning
Underviser: Helle Rørbech
Læringsmål:
At de studerende får indsigt i grundlæggende problemstillinger og spørgsmål, som er forbundet
med læsning af fiktive tekster og tilknyttede praksisformer samt til tekstteori og analysemetoder.
Temaer/indhold:
Tekstteori, litterær analyse og fortolkning
Litteratur knyttet til undervisningen:
Skønlitteratur:
*Nielsen, K. C. (2010). Tennismesteren. I: Mount København. København: Gyldendal.
Faglitteratur:
Kapitlerne: Karakter, Fortæller, Intertekstualitet og Læser samt Oversigt over kritiske skoler i
Kjældgaard, L. H. et al.(2012). Litteratur: Introduktion til teori og analyse. Århus: Aarhus
Universitetsforlag. Skaf selv
Forberedelse til undervisningen:
Læs den skønlitterære tekst og kapitlerne om karakter, fortæller, intertekstualitet og læser i Lasse
Horne Kjældgaard et al. Litteratur. Introduktion til teori og analyse. Forbered en analyse af
Tennismesteren med fokus på enten fortæller og karakter eller intertekstualitet og læser.
5 af 18
Undervisningsplan
2. session
Titel: Narratologi og kognitiv poetik
Undervisere: Helle Rørbech og Nina Berg Gøttsche
Læringsmål:
At de studerende bliver i stand at læse fiktive tekster på et teoretisk og metodisk grundlag
Temaer/indhold:
Narratologi og Kognitiv poetik, analyse og fortolkning
Litteratur knyttet til undervisningen:
Faglitteratur
*Nielsen, H.S. og Iversen, S.(2008). Introduktion i: Nielsen, H.S. og Iversen, S. (red.)
Narratologi, Moderne litteraturteori, Aarhus Universitetsforlag. S.7-25.
*Genette, G. (2008). Narative situationer I: Nielsen, H.S. og Iversen, S. (red.) Narratologi,
Moderne litteraturteori, Aarhus Universitetsforlag. S. 89-98
*Turner, M. (2009). Dobbelt fokuserede fortællinger I: Brandt, L. og Kjørup, F.(red.) Kognitiv
poetik. Moderne litteraturteori, Aarhus Universitetsforlag. S. 153-183
Iversen, S.(2012). Handling I: Kjældgaard, L. H. et al.(2012). Litteratur: Introduktion til teori og
analyse. Århus: Aarhus Universitetsforlag.
Skønlitteratur
*Aidt, N.M. (2006) Bulbjerg fra Bavian. København: Gyldendal
Forberedelse til undervisningen:
Læs teksterne og reflekter over forskelle og ligheder i metodernes fremgangsmåde, begrebsbrug
og forståelse af forholdet mellem tekst-læser.
Overvej hvordan hhv. en narratologisk læsning af Bulbjerg og en læsning med afsæt i kognitiv
poetik kan udformes.
6 af 18
Undervisningsplan
3. Session
Titel: Genretænkning i forhold til litteratur for børn, unge og voksne
Underviser: Anna Karlskov Skyggebjerg, [email protected]
Læringsmål:
At de studerende introduceres til forskellige tilgange til genrebegrebet og kan bruge det som
redskab i forhold til fortolkningen af tekster for børn, unge og voksne
Temaer/indhold:
Genrer i skønlitteratur og andre tekstformer og modaliteter. Hvad betyder genrer, og hvordan
bruges de af fortolkeren?
Litteratur knyttet til undervisningen:
Skønlitteratur:
Thomsen, Thorstein & Mikkel Sommer: Hadet. Carlsen 2015. Skaf selv
Faglitteratur:
* Johansen, J. D. og Klujeff, M.L. (2009). Introduktion. I: Johansen og Klujeff ( red.) Genre.
Århus: Aarhus Universitetsforlag. S. 7-38.
* Skyggebjerg, A. K. (2009). En fascinerende galakse: Om børnelitteraturens genrer. I: A. Q.
Henkel (red.) Stjernebilleder I. Børnelitteratur: Teori og metode. København:
Dansklærerforeningens forlag. S. 8-20.
Stounbjerg, P. (2012). Genre. I: L. H. Kjældgaard et al.: Litteratur. Århus: Aarhus
Universitetsforlag. S. 129-142.
* Todorov, T. (2009). Genrernes oprindelse. I: Johansen og Klujeff (red.) Genre. Århus: Aarhus
Universitetsforlag. S. 73-98.
Supplerende litteratur:
Culler, Jonathan: Literary Theory. A Very Short Introduction. Oxford University Press, 1997
Reynolds, Kimberley: Children’ Literature. A Very Short Introduction. Oxford University Press,
2012
Forberedelse til undervisningen:
Læs de teoretiske tekster og skriv (mindst) en halv side om genrebegrebet (og dets udvikling).
Din egen tekst er til refleksion og danner baggrund for mundtlige spørgsmål i undervisningen.
Overvej genreforholdene i den skønlitterære tekst. Hvilke genrer indskriver værket sig i? Og
forholder værket sig til børne- og ungdomslitteraturen?
7 af 18
Undervisningsplan
4. Session
Titel: Litteraturpædagogik
Underviser: Vibeke Hetmar
Læringsmål:
At de studerende etablerer et grundlag for 1) forståelse af udviklingen af litteraturteoretiske og
litteraturpædagogiske perspektiver op gennem det 20. århundrede og 2) en stillingtagen til
spørgsmålet om hvordan samspillet mellem litteraturteori og litteraturpædagogik meningsfuldt
kan forstås.
Temaer/indhold:
Præsentation af
 åndshistorisk, nykritisk, læserorienteret og kulturorienteret litteraturteori – et historisk rids
byggende på nordisk og angelsaksisk litteraturteori.
 tekstorienteret, læserorienteret og kulturorienteret litteraturpædagogik
 forskellige syn på samspillet mellem teori og pædagogik
Litteratur knyttet til undervisningen:
I kompendiet:
 Corcoran, B. (1994). Balancing Reader Response and Cultural Theory and Practice. I: B.
Corcoran, M. Hayhoe & G. Pradl (Eds.), Knowledge in the Making. Challenging the Text in
the Classroom, (s.3-23). Portsmouth, NH: Boynton/Cook Publishers.
 Small, R. C. (1992). Connecting Students and Literature: What Do Teachers Do and Why Do
They Do It? I: N. J. Karolides (Ed.), Reader Response in the Classroom (s. 3-20). NJ:
Lawrence Erlbaum Associates.
 Hetmar, V. (2004). Kulturformer som didaktisk kategori. I: K. Schnack (Ed.), Didaktik på
kryds og tværs (s. 301-323). København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.
Forberedelse til undervisningen
Læs teksterne i kompendiet – fra Smalls artikel er det kun de to båndudskrifter og lærernes
refleksioner over undervisningen der har interesse. Overvej jeres forestillinger om samspillet
mellem litteraturteori og litteraturpædagogik med henblik på en fælles diskussion på baggrund af
oplægget.
8 af 18
Undervisningsplan
5. Session
Titel: workshop: modeltekster, vejledning
Underviser: Helle Rørbech og Nina Berg Gøttsche
Læringsmål:
At de studerende bliver i stand til at udarbejde modeltekster til brug i litteraturundervisningen og
med afsæt heri kan reflektere over forbindelsen mellem litterære metoder og litteraturdidaktiske
valg.
Temaer/indhold:
Litterære læsninger, modeltekster og litteraturdidaktik
Litteratur knyttet til undervisningen:
Skønlitteratur
*Nielsen, K. C. (2010). Tennismesteren. I: Mount København. København: Gyldendal.
*Alcock, V. (1998). Hviskeren. I: V. Alcock, Skovsøen og andre gys. Sorø: Tellerup s.106-123
*Blixen, Karen.(1958). Ringen. I: Blixen, K., Skæbne-Anekdoter. København: Gyldendal 2005
Eksempler på læsninger
*Hetmar, V. Fortolkning af Hviskeren (udarbejdet til litteraturundervisning i en 5. klasse)
*Søndergaard, L.. (1993). Syv fantastiske analyser af Karen Blixens ”Ringen” – og diverse
overvejelser om teori og metode. K&K 73 (1993), 77-104
Forberedelse til undervisningen:
Læs teksterne. Vælg en litterær tekst (enten *Tennismesteren, *Hviskeren eller *Ringen) og lav
en litterær analyse og fortolkning af den. Din tekst skal kunne udleveres som modeltekst til
eleverne på et selvvalgt klassetrin. Teksten (ca. 3 sider) skal lægges på BB senest d. 26/9 for
studerende i Kbh. og d. 28/9 for studerende i Århus.
Til workshoppen skal du forberede en kort præsentation af din modeltekst og læse din
studiegruppes modeltekster. Instruktion følger på BB.
På workshoppen skal I præsentere og diskutere jeres læsninger i grupperne med afsæt i
arbejdsspørgsmål som lægges på BB.
Efter undervisningen er der fælles og individuel vejledning i forbindelse med eksamensopgaven
Kl. 13-16 .
9 af 18
Undervisningsplan
6. Session
Titel: Kanon, dannelse og læsning af ældre tekster
Underviser: Nina Berg Gøttsche
Læringsmål: At de studerende bliver i stand til at analysere, vurdere og diskutere
problemstillinger knyttet til læsning af og undervisning i ældre tekster.
Temaer/indhold: kanon, dannelse og ældre tekster
Litteratur knyttet til undervisningen:
Faglitteratur:
*Aabenhus, J (2000). Litteraturhistorie – i dialog mellem tekstens ”du” og læserens ”jeg” I:
Esmann, K., Rasmussen, A. og Wiese, L,B..: Dansk i dialog. København: Dansklærerforeningen
s. 317-336
*Mortensen, K. P. (1998). Dannelse på dansk. I: Inge Dalsgaard mfl. Midt i ræset. København:
Dansklærerforeningen. S 37-70
Esmann, K. (1999). Fortællinger om det historiske – muligheder for dannelse i den historiske
læsning. I: Synsvinkler, årg. 8, nr. 22 s. 73-93(skaffes via AU Library)
Dansk litteraturs kanon (2004) http://pub.uvm.dk/2004/kanon/
Skønlitteratur
*Andersen, H.C.(1847). Skyggen. I: H. C. Andersen Samlede eventyr og historier. København:
Hans Reitzel 1992
Supplerende litteratur:
*Møller, H.H. (2008). Teksen, historien og faget. I:Møller, H.H. og Siersted, M:
Litteraturhistorie i en kanontid. København: Alinea. S.9-53
*Perkins, D. (2005). Litteraturhistorie: en aktuel diskussion. I: Thomsen, M. R. og Larsen, S. E.
(red.) Litteraturhistoriografi. Århus: Aarhus Universitetsforlag. S.41 – 73
Forberedelse til undervisningen
Læs artiklerne samt kanonrapporten og overvej, hvilke problemstillinger, der karakteriserer
arbejdet med ældre tekster. Hvordan forbindes litteratur med dannelse i hhv. kanonrapporten og i
Klaus P. Mortensens og Karin Esmanns artikler? Reflekter over forskelle og ligheder mellem
litteraturhistorisk læsning og kanonlæsning? Brug Skyggen som eksempel.
10
18
af
Undervisningsplan
7. Session
Titel: Opgaveworkshop, midtvejsevaluering og vejledning
Underviser: Helle Rørbech og Nina Berg Gøttsche
Læringsmål:
At de studerende bliver i stand til at udvikle og strukturere deres ideer til eksamensopgave på en
for modulet relevant måde.
Temaer/indhold:
Præsentation af opgaveideer
Litteratur knyttet til undervisningen:
ingen
Forberedelse til undervisningen:
Forbered en kort (5. minutters) præsentation af dine ideer til eksamensopgaven. Forbered en
midtvejsevaluering af modulet på baggrund af evalueringsark på BB
Efter undervisningen er der fælles og individuelvejledning i forbindelse med eksamensopgaven
kl. 13-16.
11
18
af
Undervisningsplan
8. Session
Titel: Migrationslitteratur og interkulturel didaktik
Underviser: Helle Rørbech
Læringsmål:
At de studerende opnår indsigt i problemstillinger, som er forbundet med lokale og globale
perspektiver på litteratur og litteraturundervisning. At de studerende bliver i stand til at læse og
fortolke tekster med afsæt i teorier om migration og mobilitet og træffe litteraturdidaktiske valg i
forlængelse heraf.
Temaer/indhold
Migrationslitteratur
Interkulturel didaktik
Litteratur knyttet til undervisningen:
Faglitteratur
Frank, S. (2012). Hvad er migrationslitteratur? I: Kritik nr. 203. Marts 2012. Skaf selv
*Rørbech, H. (2009). Interkulturel kompetence. I: Jeppe Bundsgaard m.fl. Kompetencer i dansk.
København: Gyldendal.
*Cai, M. (2008). Transactional Theory and the Study of Multicultural Literature i: Language
Arts, Vol 85. No.3. January 2008
Frank, S. (2012). Mobilitet. I: Kjældgaard, L.H. et al. (2012). Litteratur: Introduktion til teori
og analyse. Århus: Aarhus Universitetsforlag.
Zerlang, M. (2012). Kultur. I: I: Kjældgaard, L.H. et al. (2012). Litteratur: Introduktion til teori
og analyse. Århus: Aarhus Universitetsforlag.
Skønlitteratur
*Ejersbo, J. (2009). Uhuru Peak, I: Revolution. København: Gyldendal, s.81-93
Supplerende litteratur:
*Rosenblatt, L.M. (1995). Chapter 2, The Literary Experience I: Literature as Exploration. N.Y.:
The Modern Language Association of America. S.24-55
Forberedelse til undervisningen:
Læs teksterne og lav en skitse til en analyse og fortolkning af Uhuru Peak med afsæt i begrebet
migrationslitteratur. Reflekter over hvilke spørgsmål og didaktiske kategorier, som er centrale i
interkulturel litteraturdidaktik.
12
18
af
Undervisningsplan
9. Session
Titel: Litteratur, sted og rum
Underviser: Helle Rørbech
Læringsmål:
At de studerende opnår indsigt i problemstillinger og spørgsmål, som er forbundet med
stedteoretiske perspektiver på litteratur og litteraturundervisning. At de studerende bliver i stand
til at læse og fortolke tekster med afsæt i teorier om sted.
Temaer/indhold:
Litteratur og sted, repræsentationer af steder
Litteratur knyttet til undervisningen:
Skønlitteratur:
*Turéll, D. (1977). Gennem byen en sidste gang, København: Pavillon neuf private press 2010
*Guldager, K.M. (2004). Nørreport I:København. København: Gyldendal
*Tafdrup, P.(2010). Med barn på skuldrene I: Trækfuglens kompas. København: Gyldendal.
Faglitteratur:
*Mai, A. og Ringgaard, D. (2010). Introduktion I: Mai, A. og Ringgaard, D.: Sted, Moderne
litteraturteori, Aarhus Universitetsforlag. s.7-35
*De Certeau, M. (2010). Vandringer i byen I: Mai, A. og Ringgaard, D.: Sted, Moderne
litteraturteori, Aarhus Universitetsforlag. s. 35-57
*Ringgaard, D. (2010). Sted, landskab, rum. I: Slagmark nr. 57, s. 67-79
*Simonsen, K. (2010). Rumlig praksis. I: Slagmark nr. 57, s. 35-49
Tygstrup, F.(2012): Sted i: Kjældgaard, L.H. et al. (2012). Litteratur: Introduktion til teori og
analyse. Århus: Aarhus Universitetsforlag.
Supplerende litteratur:
*Casey, E.S. (2010). Hvordan man kommer fra rummet til stedet på ganske kort tid. I: Mai, A.
og Ringgaard, D.: Sted, Moderne litteraturteori, Aarhus Universitetsforlag. s. 83-129
*Ringgaard, D. (2010). Stedssans. (uddrag kapitel 10). Århus: Aarhus Universitetsforlag s.140 152
Forberedelse til undervisningen:
Læs faglitteraturen og forbered en analyse og fortolkning af to af de skønlitterære tekster med
afsæt i den.
13
18
af
Undervisningsplan
10. Session
Titel: Institutionel litteraturlæsning. Hvordan lærer man at læse litteratur?
Underviser: Anna Karlskov Skyggebjerg [email protected]
Læringsmål:
At de studerende bliver i stand til at analysere, vurdere og diskutere analyse- og
fortolkningspraksis i relation til institutioner, kontekster og kommunikationsformer.
Temaer/indhold:
Litteratursyn, institutionel tekstlæsning og litteraturundervisning
Litteratur knyttet til undervisningen:
Skønlitteratur:
Krumbach, A. (2011). Den som fanden lytter til.København: Høst & Søn. Skaf selv
Faglitteratur:
Langer, Judith (1990). ”Literary Thought and Literate Mind”, “Building Envisionments”. I:
Envisioning Literature. Literary understanding and literature instruction. International Reading
Association/Columbia
Gulddal, J. (2012). ”Fortolkning”. I: Kjældgaard, L. H. et al.: Litteratur. Århus: Aarhus
Universitetsforlag.
Supplerende litteratur:
Skyggebjerg, A. K. (2014): ”Tekster og tekstundervisning. Børne- og ungdomslitteratur. Hvad,
hvorfor og hvordan?” I Mølgaard et al.: Lærerprofiler i dansk, bind 3. Roskilde
Universitetsforlag, s. 175-223.
Forberedelse til undervisningen:
Læs teksterne og reflekter over fiktionsundervisningens grundlag og nytte.
Forbind tankerne om envisionment building med læsningen af Krumbach.
14
18
af
Undervisningsplan
11. session
Titel: Litteratursociologi. Hvorfor og hvad læser vi?
Viden om børn, unge og voksnes læsevaner
Underviser: Anna Karlskov Skyggebjerg, [email protected]
Læringsmål:
Målet er at give de studerende indblik i legitimeringsdiskussioner, i børn- og unges læsevaner og
diskutere konsekvenserne heraf.
Indhold:
Hvorfor læser man? Hvad læses der i fritiden? Hvad læses der i undervisningen? Hvor meget
læses der? Bogens status og funktion i forhold til andre medier, populærlitteratur, kønnet
litteraturlæsning.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Skønlitteratur:
Suzanne Collins: Dødsspillet. Gyldendal 2014. Skaf selv
Faglitteratur:
Hansen, S.R. (2014): Når børn vælger litteratur. Ph.d.-afhandling, Institut for Uddannelse og
Pædagogik, Aarhus Universitet. Læs den kvantitative del af afhandlingen. Kan downloades på
http://www.videnomlaesning.dk/2014/11/serielitteratur-er-god-litteratur/
Kulturministeriet (2014): Danmark Læser-kampagnen:
http://www.danmarklaeser.dk/baggrund/hvem-laeser-sjaeldent/
Nussbaum, Martha C. (1997): ”The Narrative Imagination”. I: Cultivating Humanity. Havard
University Press
Supplerende litteratur:
Persson, M. (2007). ”Demokrati, narrativ fantasi och kreativ läsning. I: Varför läsa litteratur?
Om litteraturundervisningen efter den kulturella vändingen.” Studentlitteratur.
Skyggebjerg, A.K. (2013): ”Et snævert børnelitteraturbegreb i et bredt danskfag? –
Tekstbegreber i og uden for mellemtrinnets litteraturundervisning”. I Helle Rørbech, red. Cursiv
2012. S. 181-196. Artiklen kan downloades på Cursivs hjemmeside:
http://edu.au.dk/forskning/publikationer/cursivskriftserie/
Forberedelse til undervisningen:
Overvej jeres egen legitimering af litteraturlæsning samt jeres erfaringer med skabelse af
motivation og læselyst.
15
18
af
Undervisningsplan
12. session
Titel: Læsning af multimodale fiktionstekster med fokus på billedbøger
Underviser: Nina Berg Gøttsche
Læringsmål:
At de studerende får indsigt i grundlæggende problemstillinger og spørgsmål, som er forbundet
med multimodale tekster og børns læsning heraf.
Temaer/indhold:
Teori om multimodalitet, billedbogsteori og teksters materialitet.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Skønlitteratur:
Cecilie Eken (2009): Mørkebarnet, Carlsen
Faglitteratur:
Løvland, Anne (2010). Multimodalitet og multimodale tekster. I: Viden om læsning, nr. 7
Nina Christensen (2002): ”Indgangsvinkler til analyse af billedbøger”, in: Nedslag i
børnelitteraturforskningen 3, Kbh, Roskilde Universitetsforlag/Center for børnelitteratur
Yderligere faglitteratur oplyses senere
Forberedelse til undervisningen
Læs Mørkebarnet og reflekter over den som en multimodal tekst. På hvilket klassetrin vil
billedbogen kunne læses?
16
18
af
Undervisningsplan
13. session
Titel: Workshop: Analysestrategier i forhold til billeder og film samt evaluering af modulet
Underviser: Helle Rørbech
Læringsmål:
At de studerende kan analysere, reflektere over og diskutere udvalgte analytiske, metodiske og
didaktiske problemstillinger i forhold til film og billeder.
Indhold:
Teori i relation til analyse og fortolkning af billeder og levende billeder.
Litteratur og film knyttet til undervisningen:
Film: Nærmere informationer følger.
En aktuel udstilling. Nærmere informationer følger.
Faglitteratur:
*Christiansen, Hans-Christian m.fl. (2010). Filmanalyse – teori og metode. I: Christiansen, H-C
m.fl. Læring med levende billeder. Samfundslitteratur.
*Breum, Trine (2004) Film. Fortælling & forførelse. Frydenlund, kap. 1 og gerne mere.
*Andersen, H. S. og Laursen, O. (2007). Billedanalyse i dansk (uddrag, Billedanalysemetoder).
Århus: Systime s. 90 -99
*Illeris, H. (2002). Hvad kan man lære af samtidskunsten? I: Billedpædagogisk tidsskrift nr. 4
2002. S. 10 -13.
*Illeris, H. (2011). Samtidskunst, sanseoplevelser og situationel kompetence. I: Unge pædagoger
nr. 1 2011 s. 31-38
Forberedelse til undervisningen:
Udvælg enten en sekvens af filmen (2-3 min.) og lav i grupper en shot-to-shotanalyse, som
fremlægges i workshoppen eller vælg et værk fra en aktuel udstilling og lav i grupper en analyse
og fortolkning, som fremlægges i workshoppen.
17
18
af
Undervisningsplan
14. session
Titel: Opgaveworkshop 2 samt opsamling
Underviser: Helle Rørbech og Nina Berg Gøttsche
Læringsmål:
At de studerende reflekterer over forbindelsen mellem deres opgavers
problemformulering, teorigrundlag og struktur og bliver i stand til at strukturere og
formidle deres undersøgelse på en for modulet relevant måde.
Temaer/indhold:
problemstilling, problemformulering, teori og struktur
Litteratur knyttet til undervisningen:
ingen
Forberedelse til undervisningen:
Forbered en kort præsentation af din AOF-opgave, hvor du fokuserer på at formidle din
problemstilling og problemformulering samt kort præsenterer opgavens teorigrundlag og
struktur.
18
18
af