LANDZONETILLADELSE og DISPENSATION

Ida Øberg Pedersen
Philip Krog Albøsh
Guredevej 22
4300 Holbæk
Dato:
14-07-2015
Sagsb.:
Lov
Sagsnr.:
15/15738
Dir.tlf.:
72 36 41 50
E-mail:
[email protected]
LANDZONETILLADELSE og DISPENSATION
I har den 19. marts 2015 søgt om landzonetilladelse til at udvide boligarealet på ejendommen
Matr. nr.:
25, Gl. Hagested By, Hagested
Beliggenhed:
Guredevej 22, 4300 Holbæk
Kommunens tilladelse iht. planloven er nødvendig, da ejendommen ligger i landzone.
Ejendommen ligger herudover indenfor naturbeskyttelseslovens skovbyggelinje og sagen kræver
derfor også dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 17.
Landzonetilladelse
Holbæk Kommune, Byg Vej og Trafik, meddeler hermed landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk.
1 til at opføre en ny tilbygning og dermed udvide boligarealet fra 231 m2 til 457 m2.
Landzonetilladelsen træder først i kraft, når klagefristen på 4 uger fra offentliggørelsen er udløbet.
Hvis der klages til Natur- og Miljøklagenævnet over tilladelsen, skal nævnet tage stilling i sagen, før
tilladelsen kan udnyttes, jf. planlovens § 60, stk. 9.
Dispensation fra naturbeskyttelsesloven
Holbæk Kommune, Byg Vej og Trafik, meddeler hermed i henhold til naturbeskyttelseslovens § 65,
stk. 2 dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 17 til det ansøgte byggeri.
Dispensationen træder først i kraft, når klagefristen på 4 uger fra offentliggørelsen er udløbet.
Hvis der klages til Natur- og Miljøklagenævnet over dispensationen, skal nævnet tage stilling i sagen,
før dispensationen kan udnyttes, jf. naturbeskyttelseslovens § 87.
Dispensationen vedrører kun forholdet til de generelle beskyttelsesbestemmelser i
naturbeskyttelseslovens kapitel 2.
En dispensation bortfalder, hvis de ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen på dette brev, jf.
naturbeskyttelseslovens § 66, stk. 2.
Holbæk Kommune · Vækst og Bæredygtighed · 0899 Kommuneservice · Tlf. 72 36 36 36
[email protected] · www.holbaek.dk
Besøgsadresse: Kanalstræde 2, 4300 Holbæk
1/5
Ansøgningen
Du har søgt om tilladelse til at udvide boligarealet med 226 m2 så det endelige boligareal ved færdig
ombygning vil være 457 m2.
I ansøgningen er supplerende oplyst, at ydervæggene opføres i kalksandsten som resten af boligen og
taget beklædes med sorte betontagsten.
Tilbygningen sker ved at tilbygge mellem eksisterende bolig og garage, som vist på luftfotoet over
ejendommen nedenfor.
Ejendommen jf. BBR
Ejendommen er beliggende i landzone og registreret som en parcelhusejendom. Det matrikulære areal
er 6.230 m2 og på ejendommen er registreret følgende 2 bygninger:
Bygning 1: et fritliggende enfamiliehus på i alt 231 m2 opført i 1852,
Bygning 2: en carport på 63 m2 opført i 1973.
Planforhold
Ejendommen ligger i landzone, hvor der ved eksisterende bebyggelse kun i begrænset omfang kan ske
nybyggeri og om- og tilbygninger.
Desuden ligger ejendommen indenfor følgende områder, der i Holbæk Kommuneplan 2013-2025 er
udpeget som:
Kystnærhedszonen:
Kystområderne skal søges friholdt for yderligere bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængig af en
kystnær placering.
Holbæk Kommune · Vækst og Bæredygtighed · 0899 Kommuneservice · Tlf. 72 36 36 36
[email protected] · www.holbaek.dk
Besøgsadresse: Kanalstræde 2, 4300 Holbæk
2/5
Der må kun planlægges for anlæg i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller
funktionel begrundelse for en kystnær placering.
Ved beplantning og nødvendige anlæg i kystnærhedszonen skal det tilstræbes, at eksisterende
udsigtskiler friholdes for forstyrrende tiltag.
Større beplantninger inden for kystnærhedszonen kan etableres, hvis det kan ske på en måde, så den
landskabelige oplevelse af landskabet og kysten styrkes.
Nødvendige anlæg og nybyggerier, som er afhængige af en kystnær placering, skal så vidt muligt
placeres i tilknytning til allerede eksisterende anlæg.
Særligt værdifulde landbrugsområder:
De særligt værdifulde landbrugsområder skal i videst mulig omfang friholdes for aktiviteter, som ikke
understøtter jordbrugserhvervet. Ved inddragelse af landbrugsarealer til ikke-jordbrugsmæssige
formål, skal arealforbruget begrænses mest muligt. Større tekniske anlæg skal søges placeret uden for
de særligt værdifulde landbrugsområder.
Skovbyggelinje
Ejendommen er derudover beliggende indenfor en registreret skovbyggelinje på 300 meter
Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en afstand af 300 meter fra
skove. For privatejede skove gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha af sammenhængende
skov.
Naboorientering
Ved administration efter plan- og miljølovgivningen skal nabogener så vidt muligt forebygges.
Ansøgningen har været sendt til orientering hos naboer i perioden fra den 10. til den 24. juni 2015 og
der er ikke modtaget bemærkninger til det ansøgte.
Ansøgningen har i samme periode været sendt til orientering hos ejeren af den nærliggende skov og
der er ikke modtaget bemærkninger til det ansøgte.
Vurdering
Det er Byg Vej og Trafiks vurdering, at det ønskede projekt passer ind i ejendommens eksisterende
bebyggelse og ikke er skæmmende i landskabet,
Det er samtidig vurderet, at det ansøgte ikke er i strid med kommuneplanens udpegninger.
Herudover er der i behandlingen af sagen i øvrigt lagt vægt på, at udvidelse af boligarealet med den
ønskede tilbygning ikke tilsidesætter de landskabelige og naturbeskyttelsesmæssige hensyn, som
kommunen skal varetage i medfør af planloven, naturbeskyttelsesloven og museumsloven.
Lovgrundlag
Planloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27/05/2013.
Tilladelsen er givet efter § 35, stk. 1, hvorefter der kun med kommunens tilladelse i landzone må
foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse
og ubebyggede arealer.
Naturbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 951 af 03/07/2013.
Dispensationen er givet efter § 65, stk. 2, hvorefter kommunen kan gøre undtagelse fra
bestemmelserne i § 17, der omhandler skovbyggelinjen på 300 m
Offentliggørelse
Afgørelsen offentliggøres på kommunens planportal
http://planer.holbaek.dk/dk/planportal/planportal.htm onsdag den 15. juli 2015 og 4 uger frem.
Holbæk Kommune · Vækst og Bæredygtighed · 0899 Kommuneservice · Tlf. 72 36 36 36
[email protected] · www.holbaek.dk
Besøgsadresse: Kanalstræde 2, 4300 Holbæk
3/5
Tilladelser mv. fra andre myndigheder
Sagen videregives til byggesagsbehandling, hvis der efter klagefristens udløb ikke er modtaget klage
over afgørelsen.
Hvis der sker arkæologiske fund i forbindelse med udnyttelse af dispensationen, skal du straks
henvende jer til Museum Vestsjælland, Klosterstræde 18, 4300 Holbæk, tlf. 59 43 23 53.
Museet er orienteret om dispensationen ved kopi af dette brev.
Hvis der under bygge- eller jordarbejder konstateres en forurening af jorden, skal du straks underrette
Holbæk Kommune, Miljømyndigheden, jf. § 21 i miljøbeskyttelsesloven.
Der er ikke taget stilling til, om projektet overholder eventuelle servitutter der hviler på ejendommen.
Klagevejledning
Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen regnes fra onsdag den 15. juli
2015 og 4 uger frem. Landzonetilladelsen og dispensationen træder først i kraft efter klagefristens
udløb og kun såfremt der ikke er klaget.
Hvem kan klage
I relation til landzonetilladelsen iht. planlovens § 35, stk. 1 er følgende klageberettiget ifølge lovens §
59
1) ejendommens ejer,
2) miljøministeren,
3) i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald,
4) landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af
natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for
arealanvendelsen, på betingelse af,
a) at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens
formål, og
b) at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer.
I relation til dispensationen fra naturbeskyttelseslovens § 17 er følgende klageberettiget ifølge lovens §
86, stk. 1:
1) adressaten for afgørelsen,
2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,
3) offentlige myndigheder,
4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker,
5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og
miljø, og
7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager
væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Ejere af omkringliggende ejendomme er således ikke klageberettigede, idet nabohensyn/-interesser
ikke er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, heller ikke selvom mange naboer har skrevet under på
en liste eller har samlet sig i en forening, f.eks. en grundejerforening.
Hvordan kan du klage
Hvis man ønsker at klage over denne afgørelse, skal klagen være indgivet til Natur- og
Miljøklagenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentliggjort, regnes
klagefristen dog altid fra datoen for offentliggørelsen.
Der skal klages via Klageportalen, ved at logge på med egen NEM-ID på www.borger.dk eller
www.virk.dk
Holbæk Kommune · Vækst og Bæredygtighed · 0899 Kommuneservice · Tlf. 72 36 36 36
[email protected] · www.holbaek.dk
Besøgsadresse: Kanalstræde 2, 4300 Holbæk
4/5
Der er direkte links til disse steder via forsiden af Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside
www.nmkn.dk, hvor der også er information om, hvordan man klager via Klageportalen.
En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når man klager, skal der
betales et gebyr på kr. 500, hvilket gøres med betalingskort i Klageportalen.
Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage
Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om
Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge
Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Holbæk Kommune. Kommunen sender
derefter din anmodning til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din
anmodning kan imødekommes.
En klage har opsættende virkning. Det vil sige, at afgørelsen ikke må udnyttes, mens klagen behandles
– medmindre Natur- og Miljøklagenævnet meddeler andet.
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse kan ikke påklages. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse kan
indbringes for domstolene. En sådan retssag skal være anlagt inden 6 måneder efter Natur- og
Miljøklagenævnets afgørelse.
Med venlig hilsen
Lone Vonsbæk
Landzonesagsbehandler
Kopi af afgørelsen er sendt som brev eller mail til:
 Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, [email protected]
 Holbæk Museum, Klosterstræde 18, 4300 Holbæk, [email protected],
[email protected]
 Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV, [email protected],
Holbæk Kommune · Vækst og Bæredygtighed · 0899 Kommuneservice · Tlf. 72 36 36 36
[email protected] · www.holbaek.dk
Besøgsadresse: Kanalstræde 2, 4300 Holbæk
5/5