Tema 1: Synlig læring og læringsmål i fagene Forløb
Tema 1: Synlig læring og læringsmål i fagene Forløb: Fælles Mål i 10. klasse Sommeruni 2015, Københavns Kommune 3. – 4. august 2015. Dag 1, 3. august Leon Dalgas Jensen, lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Mål for de to dage • I kan planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret undervisning i 10. klasse på grundlag af Fælles Mål og med fokus på sproglig udvikling • I kan formulere læringsmål, også for tværfaglige forløb og projektorganiserede forløb, som er tydelige for eleverne • I kan planlægge systematisk evaluering, herunder bruge formativ feedback Aktiviteter der skal understøtte, at vi når målene: • Der veksles mellem oplæg, erfaringsudveksling i grupper og konkret planlægning af undervisningsforløb Mål for i dag • I kan formulere læringsmål for undervisning i 10. klasse på grundlag af Fælles Mål og med fokus på sproglig udvikling • I kan formulere læringsmål, også for tværfaglige forløb og projektorganiserede forløb, som er tydelige for eleverne Program for dag 1 08:00-08:30: Fælles check in og morgenmad/kaffe 08:30-10:00: • Begreberne undervisning og læring og læringsmålstyring • Målkategorierne i Fælles Mål 2014 og relationsmodellen • Omsætning af Fælles Mål til mål for konkret forløb 10:00-10:15: Kaffepause 10:15-11:15: • Omsætning af Fælles Mål til mål for konkret forløb • Sprogligt tydelige mål 11:15-12:00: Frokost 12:15-13:45: • Fælles Mål og projektorganiserede og tværfaglige forløb 13:45-14:00: Kaffepause 14:00-14:30: • Fortsat arbejde med målformulering Undervisning og læring Undervisning er lærerens (evt. Læring er elevers og andre aktørers) • afgrænsning af emner/temaer • formidling af begreber, sammenhænge, metoder og faktaviden • fremskaffelse af læremidler og andre ressourcer for læring • ledelse af aktiviteter og processer • feedback til eleverne • tilrettelæggelse af undervisningsmiljøet • indre tilegnelses- og forarbejdningsproces hos eleven, som fører til at eleven opnår viden, færdigheder og kompetencer • samspilsproces mellem eleven og omgivelserne, der skaber tilegnelses- og forarbejdningsprocesser hos eleven Alle de nye Fælles Mål for fag og emner i grundskolen er mål for elevernes læringsudbytte Hvad enten de kaldes kompetencemål, færdighedsmål eller vidensmål i Fælles Mål er der tale om • mål for elevernes læringsudbytte – dvs. læringsmål I alle skolens fag og emner skal der undervises på grundlag af de fælles mål for elevernes læringsudbytte (”Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål)”, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=170471 og de vedtagne læseplaner i fagene) Målene hænger sammen Kompetencemålene nås gennem at nå færdigheds- og vidensmålene Færdigheds- og vidensmålene nås gennem målene for konkrete forløb Kompetencemål Færdighedsmål og vidensmål Mål for konkret forløb Læringsmålsorienteret didaktik er didaktik hvor • der er tydelige læringsmål, som er formidlet klart til eleverne • eleverne tager læringsmålene på sig • der er fælles forpligtethed på at nå læringsmålene hos lærere og elever • kriterier for målopfyldelse er tydelige for eleverne • læreren giver omhyggelig feedback på elevernes læringsresultater undervejs i læreprocessen • eleverne deltager selv i evaluering af deres læringsudbytte Indholdsstyret og aktivitetsstyret Emner • Indhold beskrevet med emneord Pensum • Indhold udmøntet i stof • Undervisning som formidling af stoffet Formidling Forløb • Undervisning beskrevet som forløb og proces • Rammesætte og lede proces/aktivitet Aktiviteter • Undervisning som deltagelse i Deltagelse proces/aktiviteter Læringsmålstyret • Læringsmålstyring Mål Miljø • Etablering af læringsmiljø/-rum • Undervisning som aktiviteter rettet mod Aktiviteter at nå læringsmål • Fælles læringsmål omsættes til mål for konkrete forløb og aktiviteter • Forløb og aktiviteter er begrundet i det læringsudbytte der opnås – set i forhold til læringsmål Læringsmålene er styrende for indholdsvalg (emner og temaer) og for valg af elevaktiviteter (produkter, opgaveløsninger, udførelser) Læringsmål Indhold Elevaktivitet Relationsmodel for læringsmålstyret undervisning Læringsmål Undervisningsaktiviteter Evaluering Tegn på læring Relationsmodellen for læringsmålstyret undervisning – inspireret af SMTTE Sammenhængen er undervisning i fag i grundskolen Målene er læringsmål ud fra Fælles Mål Tiltag er undervisningsaktivitet i fagene Tegn er tegn på læring med reference til læringsmålene Den erstatter ikke SMTTE SMTTE er en model for den pædagogiske praksis som helhed Relationsmodellen for læringsmålstyret undervisning har fokus på læringsmålstyret undervisning Relationsmodel for læringsmålstyret undervisning Læringsmål Undervisningsaktiviteter Evaluering Tegn på læring Planlægningen af et læringsmålstyret undervisningsforløb tager udgangspunkt i Fælles Mål 2014 Der skal vælges et eller flere kompetenceområder og kompetencemål fra Fælles Mål Der skal vælges et eller flere færdigheds- og vidensmål, som knytter sig til kompetencemålet/kompetencemålene Målene skal være i den præcise ordlyd fra FFM og færdigheds- og vidensmålpar skal angives samlet Påbegynd planlægning af jeres forløb • Hvilke fag er involveret? • Hvilket/hvilke kompetenceområde(r) i faget/fagene? • Hvilke færdigheds- og vidensmålspar danner grundlag? Før det over i skemaet • målene skal være præcist gengivet fra Fælles Mål 2014 • færdigheds- og vidensmål skal holdes sammen Hvis ikke vi holder den orden mister vi overblikket Lineær logik med udgangspunkt i læringsmål Læringsmål Undervisningsaktiviteter Evaluering Tegn på læring Mål vælges fra Fælles Mål og omsættes til læringsmål for et konkret forløb sådan at • de konkret knyttes til forløb, aktiviteter og elever • der skabes passende læringsudfordringer for alle • de derefter kan omsættes, så de kan forstås af eleverne • lærerne kan vurdere, om eleverne har nået målene • eleverne selv kan vurdere, om de har nået målene • der er fokus på det væsentlige nye eleverne skal lære Vigtig erfaring Når der skal formuleres konkrete læringsmål hjælper det meget, hvis sætningen begynder med ”Eleven kan …” og ”Eleverne kan …” ”Du kan …” og ”I kan …” Læringsmål konstrueres ved at koble en indholdskategori med et handleverbum Giv dem sammen sproglige form, som færdighedsmålene i Fælles Mål – blot mere konkrete tilpasset forløbet og eleverne Dermed bliver målet evaluerbart Læringsmålenes indholdskategori - vi er ofte optaget af • Vigtige fagbereber – de skal kende dem, definere dem, anvende dem på forskellig måde • Sammenhængsforståelser – de skal kunne redegøre for sammenhænge, kunne anvende dem til at forklare og vurdere konsekvenser • Metoder og teknikker – de skal kende dem, kunne vælge dem relevant og kunne anvende dem på forskellig måde • Faktaviden - om sagsforhold, begivenheder, personer m.v. • Værdidiskussioner – kende positioner, kende argumenter for og imod positioner, Prøv at undgå: • ”Du skal …” (her følger often aktivitet i stedet for et mål) • ”Du kan forstå …” ”Du kan se sammenhæng mellem …” • ”Du kan forholde dig til …” • ”Du skal vide hvad … er”; ”Du har viden om …” Blev mere operationelt præcise: Hvad skal eleven kunne med sin forståelse og viden? Brug mere handlingsorienterede begreber De er mere klart evaluerbare Brug verber, der indeholder en handling - fx • Kan finde, redegøre for, beskrive, definere, nævne, formulere, give eksempler på • Kan referere, gengive, genkende, sammenfatte, fortælle • Kan anvende, skelne mellem, sammenligne, identificere, kategorisere, karakterisere, klassificere, modellere • Kan fortolke betydning af …, kan forklare sammenhæng mellem …, relatere, vurdere, diskutere, tage begrundet stilling til …, opstille plan, opstille løsningsforslag Undervisningsministeriet om formålet med sproglig udvikling • at lærerne i fagundervisningen bliver opmærksomme på sproget som det medie, faglighed primært formidles igennem • at denne opmærksomhed omsættes til konkret sprogintegreret fagundervisning, så alle elever gives forudsætninger for aktivt at kunne lære, forstå og udtrykke sig i komplekst fagsprog Undervisningsministeriet angiver at faglæreren skal integrere viden fra tre områder • Fagets ordforråd og teksttyper • Faglig læsning og skrivning • Dansk som andetsprog som dimension De valgte handleverberne skal gøres forståelige for eleverne • Dels for at de kan tage læringsmålene på sig og selv være med til at vurdere, om de når dem • Dels for at fremme elevernes sproglige udvikling • I skal løbende trække de centrale handleverber frem i samtaler med eleverne – ikke kun i begyndelsen af forløbet, men også undervejs - og på forskellig måde knyttet til den konkrete aktivitet og det konkrete indhold • Hvordan kan I gennem passende indlagte samtaler spørge ind til elevernes begrebsforståelse og bidrage til deres begrebsforståelse? De fagbegreber der indgår, skal være tydelige for eleverne • Vær især opmærksomme på de fagbegreber der optræder i læringsmålene og/eller skal inddrages undervejs • Visse fagbegreber må indgå i formulering af læringsmålene, også selvom eleverne først bliver fortrolige med dem senere i forløbet, men så må de introduceres med nogle mere kendte hverdagsbegreber og/eller med eksemplificeringer i begyndelsen af forløbet • Hvilke fagbegreber skal der ikke lægges vægt på, hvilke skal de kort kunne definere og hvilke skal de kunne anvende aktivt? • Hvordan gøres det tydeligt for eleverne, hvilke fagbegreber de skal kunne definere og anvende? Handleverbum Eleven kan redegøre for beskrive genkende give Indholdseksempel kategori definere Eleven kan anvende karakterisere skelne mellem Eleven kan strukturere klassificere modellere organisere opstille plan for, kriterier for Eleven kan Eleven kan analysere vurdere undersøge diskutere afgøre påvise Eksempler på kombination af vidensindhold og færdighed i læringsmål i dansk Faktaviden Begreber Sammenhænge Metoder Værdidiskussioner 11. august 2015 Emnenavn Eksempel fra samfundsfag, FFM 10. klasse Kompetenceområde: Politik Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger Omsatte læringsmål for forløb Færdigheds- og vidensmålpar Eleven kan diskutere hvordan den ”politiske nyhed” anvendes af forskellige aktører til at påvirke den politiske dagsorden Eleven kan diskutere, hvilke roller medier spiller i den politiske proces Eleven kan udvikle ideer til, Eleven har viden om mediers hvordan de selv eller sammen betydning for politik med andre kan skabe en politisk nyhed, som vil kunne påvirke den politiske dagsorden Valg af Tegn underpå visnings- læring aktiviteter Fælles Mål forbliver fælles også i den omsatte form Men lærerne må kunne skabe en ”læringsbane”, som alle elever kan træde ind på, og derfra påbegynde deres vej mod at nå de fælles mål så udtømmende som de kan I den forstand er der ikke ”individuelle mål”, men forskellige veje til de fælles mål Lærerne skal have positive forventninger om at eleverne kan nå langt mod de fælles mål, men der skal være passende læringsudfordringer for alle elever på vejen Fælles Mål forbliver fælles også i den omsatte form Læringsbanen er fælles, men • nogle elever vil bevæge sig hurtigere og andre langsommere frem • nogle elever vil nå længere end andre på vejen I den forstand er der ikke ”individuelle mål”, men forskellige veje til de fælles mål og forskellige niveauer af målopfyldelse Læringsmålene skal derfor kunne formuleres som trin på vejen og som forskellige niveauer af målopfyldelse Læringsmål skal omsættes til mål for konkrete forløb, aktiviteter og elever Fx som • delmål • trin på vejen – kronologi • progression fra det enkle til det komplekse • delt på niveau minimalt acceptabelt niveau – godt niveau – udtømmende niveau Et læringsmål opdelt i delmål Eleverne kan … identificere forskellige former for demokrati Kan gøre rede for direkte demokrati Kan gøre rede for repræsentativt demokrati Kan gøre rede for parlamentarisme Læringsmål opdelt i trin – kronologi Eleverne kan … Kan gøre rede for forskellige demokratiformer Kan gøre rede for de demokratiformer der findes i DK’s grundlov Læringsmål opdelt fra det enkle til de mere komplekse og kronologisk Kan definere begrebet direkte demokrati Kan undersøge om direkte demokrati indgår i en forfatningstekst Kan diskutere argumenter for og imod direkte demokrati Læringsmål opdelt på niveauer Eleven kan kritisk vurdere argumenter vedr. prioritering mellem økonomisk vækst og bæredygtighed Eleven kan tage stilling til problemstillinger vedrørende økonomisk vækst og bæredygtighed • Målet på det udtømmende niveau Eleven kan opstille forskellige synspunkter på prioritering mellem økonomisk vækst og bæredygtighed Eleven kan give eksempler på økonomisk vækst der er hhv. bæredygtig og ikke bæredygtig • Målet på et niveau med mangler • Målet på det minimalt acceptable niveau Prøv at formulere læringsmålet så det begynder med: ”Eleven kan … ” Vær så opmærksom på • det valgte indhold • det valgte handleverbum Er målet relevant, passende ambitiøst og evaluerbart? Selvvalgt opgave, projektforløb og faglige læringsmål Selvvalgt opgave er obligatorisk Eleven beslutter i samråd med lærerne emne og indhold for opgaven Emnet/indholdet skal give mulighed for at anvende forskellige arbejdsmetoder, undersøgelsesformer og udtryksformer Der vil derfor ofte være undersøgelsesspørgsmål/hypoteser, som styrer Eleven fremstiller et produkt – der vil derfor være valg af udtryksform Forholdet mellem projektmål og FFM Pædagogisk mål 1: • Eleverne engagerer sig i deres opgaven/projektet, og styres derfor af deres mål med opgaven/projektet • De ønsker at undersøge noget og få svar på undersøgelsesspørgsmål Pædagogisk mål 2: • Elevernes arbejde med selvvalgt opgave/projekter giver dem faglige kompetencer, færdigheder og viden – jf. formål og mål i fagene Et eksempel på en typisk model for projektforløb Idéfase Emne problem Metodevalg Analyse Bearbejdning Produkt Konklusion Formidling Evaluering Projektforløb og faglighed Idéfasen Her handler det om at formulere ideer til emner og problemstillinger til mulige projekter Projektforløbet kan evt. forberedes fagligt gennem at lærere udfolder det fælles tema ud fra forskellige fags perspektiver Projektforløb og faglighed Emneafgrænsning og problemformulering Formål: Hvorfor denne undersøgelse? Mål: Hvad er det præcist, der skal undersøges: Emneafgrænsning: Tema Tid Sted Problemformulering: Åbne spørgsmål og/eller Hypoteser Er projektet fagligt relevant set i forhold til den samlede faglige dagsorden i 10. klasse og elevens uddannelsesplan? Er emnet/undersøgelsesfeltet klart afgrænset? Er undersøgelsesspørgsmål og/eller hypoteser klart formulerede og realistiske at besvare? Her kan tilknyttes mål fra FFM der drejer sig om at kunne problemformulere Fx: Samfundsfag ”Eleven kan gennemføre en samfundsfaglig undersøgelse på baggrund af en problemformulering. Eleven har viden om samfundsfaglige undersøgelsesmetoder” – også selvom der ikke er tale om en samfundsfaglig undersøgelse, men en anden type problemorienteret undersøgelse Projektforløb og faglighed Metodevalg – redegørelse for og begrundelse for Valg af teorier, begreber/modeller og metoder Valg af litteratur, kilder og materiale. Valg af fremgangsmåde ved indsamling af materiale (observation, kildeanalyse, spørgemetoder) Valg af fremgangsmåde ved behandlingen af litteratur og materiale Valg af vurderingskriterier ved vurderinger Begrundelse for valg og vurdering af konsekvenser af disse valg Inddrages fagligt relevante teorier, begreber og modeller? Inddrages fagligt relevant viden? Inddrages fagligt relevante metoder? Opstilles klare kriterier for værdivurderinger? Lærere kan evt. give metodeundervisning her. Her kan begreber og modeller, teorier og metoder og værdidiskussioner, som er angivet i FFM inddrages Her kan tilknyttes mål fra FFM der vedrører metode Projektforløb og faglighed Undersøgelsesfase – analysefase - produktionsfase - indsamle og bearbejde materiale, - tilegne sig og anvende teorier, begreber, modeller vidensområder og metoder, - tilegne sig positioner i værdidiskussioner og vurdere ud fra vurderingskriterier Korrekt forståelse af inddragede faglige teorier, begreber, modeller, vidensområder, metoder og værdipositioner Anvendes de relevant til at udvikle begrundede svar på problemstillingen/skabe holdbare løsninger/anvendelige produkter? Opmærksomhed på hvilke mål fra FFM som eleverne får opfyldt. Lærere kan evt. give ”projektstøttende” fagorganiseret undervisning i denne fase. Projektforløb og faglighed konklusion – løsning – produktresultat - perspektivering Sammenfatning af svarene på problemstillingen Færdiggørelse af produkt – udformning af løsninger Kritisk vurdering af holdbarheden af resultater, konklusioner, løsninger Vurdering af betydningen af de svar i en større sammenhæng og i forhold til elevens uddannelsesplan Er der tilstrækkelig dokumentation og overbevisende argumentation for konklusionerne? Er undersøgelsens metode vurderet kritisk? Lærere kan evt. give metodeundervisning med projekterne som eksempelmateriale Lærerne kan evt. pege på hvilke mål fra FFM, der er nået gennem projekterne Projektforløb og faglighed Formidling – fremlæggelse af produkt Prioritere det indhold som skal formidles (pointer) Vælge udtryksformer og formidlingsformen Afklare målgruppen Udarbejde formidlingsproduktet - præsentationen Kommunikeres og formidles målrettet i forhold til målgruppen og i forhold til det indhold som søges formidlet? Mål fra FFM der vedrører kommunikation og formidling tilknyttes. Lærere kan evt. give undervisning i formidling/kommunikation og relevante udtryksformer Projektforløb og faglighed Evaluering Intern evaluering i gruppen/elevens selvevaluering af arbejdet med projektet - med og uden vejlederen Andres kritiske evaluering af projektet Kan gruppen/eleven rette begrundet kritik mod projektet? Kan gruppen/eleven komme med forslag til hvordan projektet kunne styrkes fagligt med inddragelse af yderligere teori, begreber, vidensområder og metoder? Fokus på mål for metodiske kompetencer i FFM Lærere kan evt. efterfølgende anlægge forskellige faglige perspektiver på undersøgelsen Timing er vigtig – når projektmål og mål fra fag er i spil samtidigt Vi skal understøtte at eleverne er engagerede i deres opgave/projekt og er styret af formål og mål for opgaven/projektet Derfor skal fokus på faglige læringsmål fra fagene bringes ind og doseres med omhu Fokus på elevens faglige læring må ikke forstyrre elevens læringsflow knyttet til engagementet i aktiviteten om opgaven/projektet – men eleven skal også gøres opmærksom på sin faglige læring – på passende tidspunkt Refleksion Hvordan kan vi understøtte sproglig udvikling ved samtaler om og ved elevens præsentation af den selvvalgte opgave? Opmærksomhed på sproglig udvikling ved samtaler om og elevens præsentation af den selvvalgte opgave Eleven kan sætte ord på egne overvejelser om sin selvvalgte opgave: ”Jeg afgrænsede mit emne til … (tema, tid og sted). I forhold til min uddannelsesplan var formålet ….” ”Jeg valgte disse arbejdsmetoder og undersøgelsesformer … . Det gav mig mulighed for at belyse/svare på/skabe …”, ”Jeg brugte følgende kilder og materialer. De gav mig mulighed for at udforme, analysere, dokumentere, argumentere for …” Bekendtgørelse om obligatorisk selvvalgt opgave i folkeskolens 10. klasse, https://www.retsinformation.dk/pdfPrint.aspx?id=168742 Opmærksomhed på sproglig udvikling ved samtaler om og elevens præsentation af den selvvalgte opgave ”Jeg er nået frem til …, har skabt …, har konkluderet at …, ” ”Som produkt har jeg valgt at skabe/udarbejde … ” ”Produktets udtryksformer har givet mig gode muligheder for at præsentere det centrale indhold/konklusioner i min opgave, fordi …” Bekendtgørelse om obligatorisk selvvalgt opgave i folkeskolens 10. klasse, https://www.retsinformation.dk/pdfPrint.aspx?id=168742 Stilladsér elevens sprogligt klare præsentation af selvvalgt opgave, projekter mv. gennem fx spørgsmålstyper og samtaler, skemaer Refleksion over jeres forløb Hvad er forholdet mellem • selvvalgt opgaves indhold • projektmål i projektforløb • indholdet i tværfaglige tematiske forløb og • fagenes formål og mål? Kort vurdering af dagens udbytte – set i forhold til målet med dagen - individuel refleksion – 5 minutter - fælles udveksling Målene: • I kan formulere læringsmål for undervisning i 10. klasse på grundlag af Fælles Mål og med fokus på sproglig udvikling • I kan formulere læringsmål, også for tværfaglige forløb og projektorganiserede forløb, som er tydelige for eleverne Tema 1: Synlig læring og læringsmål i fagene Forløb: Fælles Mål i 10. klasse Sommeruni 2015, Københavns Kommune 3. – 4. august 2015. Dag 2, 4. august Leon Dalgas Jensen, lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Mål for forløbet • I kan planlægge, gennemføre og evaluere læringsmålstyret undervisning i 10. klasse på grundlag af Fælles Mål og med fokus på sproglig udvikling • I kan formulere læringsmål, også for tværfaglige forløb og projektorganiserde forløb, som er tydelige for eleverne • I kan planlægge systematisk evaluering, herunder bruge formativ feedback Aktiviteter der skal understøtte, at vi når målene: • Der veksles mellem oplæg, erfaringsudveksling i grupper og konkret planlægning af undervisningsforløb Program for dag 2 08:00-08:30: Fælles check in og morgenmad/kaffe 08:30-10:00: • Planlægning af undervisningsaktivitet 10:00-10:15: Kaffepause 10:15-11:15: • Tegn på læring og kriterier for målopfyldelse • Sprogligt tydelige tegn og kriterier 11:15-12:00: Frokost 12:15-13:45: • Formativ feedback – betydningen af timing • Evaluering 13:45-14:00: Kaffepause 14:00-14:30: • Fortsat arbejde med evaluering Beskrivelse af undervisningsaktivitet der kan føre til læringsmålet Valg af og beskrivelse af undervisningsaktiviteter omfatter • valg af indhold, arbejdsmåder, elevopgaver, roller og processer • valg af former for samarbejde, kommunikation og interaktion • valg af læremidler og andre ressourcer • tilrettelæggelse af det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø Undervisningsaktiviteter er de lærerledede planlagte aktiviteter og planlagte interaktion mellem lærere og elever og elever indbyrdes I gennemførelsesfasen er der tre sekvenser Indledning, hvor målene bliver tydelige og forståelige for eleverne Bearbejdning, hvor der er fokus på at nå målene Opsamling, hvor det fælles bliver tydeligt hvilke mål der er nået Angiv tydeligt hvad læreren gør og hvad eleverne gør Gennemførelsesfasen Indledning Bearbejdning Opsamling Eksempel fra samfundsfag, FFM 10. klasse Kompetenceområde: Politik Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger Omsatte læringsmål for forløb Færdigheds- og vidensmålpar Eleven kan diskutere hvordan den ”politiske nyhed” anvendes af forskellige aktører til at påvirke den politiske dagsorden Eleven kan diskutere, hvilke roller medier spiller i den politiske proces Eleven kan udvikle ideer til, Eleven har viden om mediers hvordan de selv eller sammen betydning for politik med andre kan skabe en politisk nyhed, som vil kunne påvirke den politiske dagsorden Valg af Tegn underpå visnings- læring aktiviteter Eksempel fra samfundsfag (10. klasse) Kompetenceområde: Politik Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger Omsatte læringsmål for forløb Valg af undervisningsaktiviteter Færdigheds- og vidensmålpar Eleven kan diskutere hvordan den ”politiske nyhed” anvendes af forskellige aktører til at påvirke den politiske dagsorden Eleverne læser tekst om nyhedskriterier, og finder på nyhedsmedierne eksempler på nyheder, der på forskellig måde lever op til kriterierne Læreren formidler med udgangspunkt i samfundsfaglig lærebog, hvordan nyhedsmedier opnår deres indtjening gennem salg af nyheder Læreren introducerer til begrebet ”politisk nyhed”, som en særlig slags nyhed og til begrebet ”den politiske dagsorden”. Eleverne finder eksempler på ”politiske nyheder” i nyhedsmedierne og undersøger, hvordan forskellige aktører forsøger at anvende den politiske nyhed til at påvirke den politiske dagsorden. Eleverne interviewer en journalist, en repræsentant for en interesseorganisation, en repræsentant for en græsrodsbevægelse og en politiker fra et politisk parti om deres brug af politiske nyheder. Eleverne udvikler ideer til, hvordan en politisk nyhed kan skabes, som vil kunne påvirke den politiske dagsorden. Eleven kan diskutere, hvilke roller medier spiller i den politiske proces Eleven har viden om mediers betydning for politik Eleven kan udvikle ideer til, hvordan de selv eller sammen med andre kan skabe en politisk nyhed, som vil kunne påvirke den politiske dagsorden Tegn på læring Fokus på sproglig udvikling Læreren: • sætte fagsproglige læringsmål og eksplicitere læse-,skrive- og samtaleopgaver • etablere sproglig forforståelse, sikre sprogtilegnelse • bygge bro fra hverdagssprog til fagsprog, sikre ordtilegnelse i dybden Eleverne skal udvikle • udvikle læse- og skrivestrategier • sprog/tekstforståelse • aktive lærings- og kommunikationsstrategier Sprog talt i ansigt-til-ansigt kontekst der er knyttet til og refererer til det der sker i konteksten Sprog der er generaliserende, ikke knyttet til handling og kontekst • Se, det får dem til at bevæge sig. De her blev ikke siddende. • Vi fandt ud af at nålene blev på magneten • Vores eksperiment viste at magneter tiltrækker nogle metaller • Magnetisk tiltrækning findes kun mellem jernmetaller Nominalisering: ”Magnetisk tiltrækning” Elever med dansk som andetsprog har særlige problemer med den bevægelse. Hvordan kan vi skabe bro med brug af ”skriftsprognært talt sprog” – bro mellem hverdagssprog og fagsprog (Pauline Gibbons) Eksempel. De valgte handleverberne skal gøres forståelige for eleverne undervejs i aktiviteterne • I skal løbende trække de centrale handleverber frem i samtaler med eleverne – ikke kun i begyndelsen af forløbet, men også undervejs • Læringsmålene skal også rent sprogligt på forskellig måde knyttes til den konkrete aktivitet og det konkrete indhold – hvis ikke vi gør det, er det eleven selv der skal oversætte abstrakt formulerede mål til kontekstens indhold og aktiviteter • Hvordan kan I gennem passende indlagte samtaler spørge ind til elevernes begrebsforståelse og bidrage til deres begrebsforståelse? Beskriv undervisningsaktiviteter. Er det tydeligt hvad læreraktiviteten og hvad elevaktiviteten er? Hvordan bliver læringsmålene tydelige og forståelige for eleverne i indledningsfasen? Hvordan opsamles der i opsamlingsfasen? Fra beskrivelse af undervisningsaktivitet til angivelse af tegn på læring Tegn på læring er det som eleven kommunikerer, praktisk demonstreree og skaber Beskrivelsen af undervisningsaktiviteterne skal klart beskrive den elevaktive del Undervisningsaktiviteterne skal derfor: • Skabe passende læringsudfordringer for alle elever • Støtte alle elever i forhold til at nå målene • Rumme elevaktiviteter, der viser lærere og elever tegn på læring Det er i elevaktiviteten at der kan iagttages tegn på læringsudbytte Eksempel fra samfundsfag (10. klasse) Kompetenceområde: Politik Kompetencemål: Eleven kan tage stilling til politiske problemstilling er lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger Omsatte læringsmål for forløb Færdigheds - og vidensmålpar Eleven kan diskutere hvordan den ”politiske nyhed” anvendes af forskellige aktører til at påvirke den politiske dagsorden Eleven kan diskutere, hvilke roller medier spiller i den politiske proces Eleven har viden om mediers betydning for politik Valg af undervisningsaktiviteter Tegn på læring - vi ser tegnene i det eleverne gør Eleven kan udvikle ideer til, hvordan de selv eller sammen med andre kan skabe en politisk nyhed, som vil kunne påvirke den politiske dagsorden Eleverne læser tekst om nyhedskriterier, og finder på nyhedsmedierne eksempler på nyheder, der på forskellig måde lever op til kriterierne Læreren formidler med udgangspunkt i samfundsfaglig lærebog, hvordan nyhedsmedier opnår deres indtjening gennem salg af nyheder Læreren introducerer til begrebet ”politisk nyhed”, som en særlig slags nyhed og til begrebet ”den politiske dagsorden”. Eleverne finder eksempler på ”politiske nyheder” i nyhedsmedierne og undersøger hvordan forskellige aktører forsøger at anvende den politiske nyhed til at påvirke den politiske dagsorden. Eleverne interviewer en journalist, en repræsentant for en interesseorganisation, en repræsentant for en græsrodsbevægelse og en politiker fra et politisk parti om deres brug af politiske nyheder. Eleverne udvikler ideer til, hvordan en politisk nyhed kan skabes, som vil kunne påvirke den politiske dagsorden. Eleverne finder konkrete eksempler i nyhedsmedierne på nyheder, der på forskellig måde lever op til nyhedskriterierne Eleverne peger på, hvilke nyhedskriterier nyhederne lever op til og begrunder en vurdering af, hvorfor nyhederne kan vække opmærksomhed hos forbrugerne af nyhedsmediet Eleverne giver eksempler på ”den politiske nyhed” fra nyhedsmedierne og viser her, hvordan politiske aktører anvender politiske nyheder til at påvirke den politiske dagsorden Eleverne sammenfatter konklusioner herom fra deres interviewundersøgelse Eleverne udvikler en konkret idé til en politisk nyhed Tegn på læring Vi kan skelne mellem • Angivelse af mål det som eleverne skal lære • Angivelse af tegn på læring det som eleverne viser, de har lært • Angivelse af kriterier for målopfyldelse grundlaget for vurdering af om læringsudbyttet svarer til målene og på hvilket niveau målopfyldelse sker ”Tegn på læring” - knytter sig til elevaktivitet Tegn på læring, som giver viden om elevernes læringsudbytte, viser sig i undervisningsaktiviteternes elevaktive dimension Undervisningsaktiviteterne skal derfor have to kvaliteter: • understøtte læringen • via elevaktivitet være egnede til at vise tegn på læring (validitet) Forskellige metoder til at vurdere elevernes læringsresultater giver mere sikker viden Læringsmål Elevernes læringsaktivitet Tegn på elevernes læring Fokus på ”tegn på læring” Tegn ud fra lyttende og spørgende metoder Læreren • har løbende dialog med elever • lytter til elevernes dialog • stiller spørgsmål til elever og får svar Eleverne bliver også opmærksomme på, hvad de selv og andre kan gøre rede for, beskrive, tolke og forklare Fokus på ”tegn på læring” Tegn ud fra observerende metoder • Læreren observerer direkte, hvilke færdigheder eleverne demonstrerer i praksis • Eleverne bliver opmærksomme på at observere, hvilke færdigheder de selv og andre har opnået Fokus på ”tegn på læring” Tegn ud fra analyse af produkter, eleverne har skabt • Læreren • analyserer de produkter, eleverne har skabt • foretager slutning fra, hvad eleverne har skabt til, hvad de har lært • Eleverne bliver opmærksomme på at se efter, hvordan de produkter, de selv og andre har skabt, er udtryk for, hvad de har lært Tegn er forudsætning for evaluering Nogle læringsmål er vanskeligere at sætte tegn på end andre • komplekse forståelser – analytiske kompetencer – praktiske færdigheder Læreren må være opmærksom på, at der også for vigtige, men komplekse læringsmål, sættes tegn • Hvis ikke læreren har overvejet tegn, kan læreren ikke evaluere og ikke give eleverne feedback • Hvis eleverne ikke ved, hvordan de kan vide, hvad de har lært, kan de ikke være med i evalueringen Tjek jeres forløb: Hvordan kan elevernes aktivitet giver jer viden om deres læring? • Vi kan gennem spørgende og lyttende metoder opnå indblik i deres viden og forståelse • Vi kan gennem direkte observation opnå indblik i, hvilke færdigheder de i praksis behersker • Vi kan gennem at analysere produkter de skaber, foretage vurdering af, hvad de har lært Læringsmål Undervisningsaktiviteter Evaluering Tegn på læring Fra dokumentation af tegn på læring til vurdering af læringsudbytte Vurdering af læringsudbytte forudsætter klare kriterier for opfyldelse af læringsmål Der er behov for at kunne se forskellige niveauer af målopfyldelse Lærerne beskriver, hvad kriterierne er for, at læringsmålene er nået Det er forudsætningen for at lærere og elever kan afgøre, om målet er nået, og på hvilket niveau, det er sket Hvordan kan den udtømmende målopfyldelse beskrives? Hvordan kan den mindst acceptable grad af målopfyldelse beskrives? Hvordan kan øvrige grader af målopfyldelse beskrives? ”De nye Fælles Mål er ligesom Fælles Mål 2009 mål for alle elever. Ifølge 7-trinsskalaen skal elever, som leverer en fremragende præstation, der på udtømmende vis opfylder målene, have højeste karakter. De nye mål er derfor formuleret på et taksonomisk niveau, der ligger over middel, så eleverne kan få højere karakter, hvis de opfylder målene på udtømmende vis.” http://uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Udvikling-af-undervisning-oglaering/Maalstyret-undervisning-og-laering/Faelles-Maal/Faellesmaal-i-alle-fag set 24. august 2014 Læringsmål opdelt på niveauer Eleven kan kritisk vurdere argumenter vedr. prioritering mellem økonomisk vækst og bæredygtighed Eleven kan tage stilling til problemstillinger vedrørende økonomisk vækst og bæredygtighed • Målet på det udtømmende niveau Eleven kan opstille forskellige synspunkter på prioritering mellem økonomisk vækst og bæredygtighed Eleven kan give eksempler på økonomisk vækst der er hhv. bæredygtig og ikke bæredygtig • Målet på et niveau med mangler • Målet på det minimalt acceptable niveau Forskellige niveauer af målopfyldelse på den fælles læringsbane Passende læringsudfordringer for alle elever – den nærmeste udviklingszone • Alle elever får mulighed for at være i den zone, hvor de må yde deres bedste og trække på de læringsressourcer, der er mulige • Hvis eleven ikke har mulighed for at nå målene, selvom de gør deres bedste og trækker på de læringsressourcer, der er til rådighed for dem, er målene sat for højt, eller der er utilstrækkelig støtte til deres læring • Hvis eleverne uden videre kan nå målene uden at trække på de læringsressourcer, der er til rådighed, så er målene sat for lavt • Vær opmærksom på at alle elever møder udfordrende mål Vælg et af læringsmålene i dit forløb Angiv tegn på det mindst acceptable niveau af målopfyldelse og det udtømmende niveau Læringsmål Undervisningsaktiviteter Evaluering Tegn på læring Fra evaluering af læringsudbytte til vurdering af læringsforudsætninger for næste forløb • Lærernes formative feedback undervejs i forløbet til eleverne: Hvad kan eleverne nu? Hvad er det næste de skal lære? Hvordan kan de opnå det? • Elevernes løbende og afsluttende evaluering af eget læringsudbytte. • Lærernes summative vurdering af elevernes læringsudbytte set i forhold til læringsmål: Hvad opnåede eleverne? Hvad er det næste de skal lære? Lærerens evaluering af elevernes læringsudbytte bruges som grundlag for vurdering af deres læringsforudsætninger for næste forløb og som grundlag for at formulere passende læringsmål Formativ evaluering i gennemførelsesfasen Læreren er løbende opmærksom på, at alle elever får passende læringsudfordringer og opnår læringsudbytte i relation til læringsmålene • hvor befinder eleverne sig i deres læring? • hvor skal eleverne videre hen i deres læring? • hvordan når eleverne frem til de opstillede læringsmål? Læreren giver løbende eleverne feedback herpå Eleverne giver læreren feedback på, hvor de får læringsmuligheder og hvor der opstår læringsvanskeligheder for dem Feedback – information til eleven om den demonstrerede viden og/eller færdighed For at opfylde sit formål – at støtte den lærendes læring – må den information feedbacken giver specifikt dreje sig om • læringsopgaven – den konkrete opgaveløsning/præstation der forventes fra eleven • læreproces set i forhold til læringsmål – hvordan eleven bestræber sig på at lære og nå læringsmålene Der kan både være et affektivt og et kognitivt sigte: • affektivt: at inspirere til øget indsats • kognitivt: at restrukturere forståelse Effektiv feedback - og ikke-effektiv Den effektive: • Feedback på opgaveløsningen set i forhold til tidligere forsøg på opgaveløsning og med opgaverelevant information • når målene er specifikke og udfordrende • opgaven ikke er for kompleks • opgaven er ikke færdig – eleven skal videre med den Den ikke-effektive: • Rosende eller irettesættende feedback på opgaven • Feedback på personen ”hvor er du dygtig” • Korrigerende negativ feedback – ”Det er forkert” • Kontrollerende feedback – præstation set i forhold til det de burde • Ydre belønning eller straf der ikke indeholder opgaverelevant information (præmier mv.) • Feedback på opgaveniveau: • Bidrager til af forstå hvor godt opgaverne er forstået/udført set i forhold til målet • ”du bliver nødt til at definere begrebet ”parlamentarisme” klart i din tekst, hvis vi skal forstå din argumentation.” • effektiv, hvis der arbejdes videre med opgaven • Feedback på procesniveau: • Bidrager til at forstå hvilken proces der er nødvendig for at forstå/udføre opgaverne • ”du kan finde definitionen på begrebet ”parlamentarisme” i et leksikon” • effektiv til udvikling af læringskompetence • Feedback på selvreguleringsniveau: • Bidrager til at den lærende kan overvåge og styre sine læringsaktiviteter • ”prøv lige at undersøge om du har brugt begrebet ”parlamentarisme” korrekt i din tekst” • effektiv til udvikling af læringskompetence • Feedback på personligt niveau: • Bidrager til en personlig evaluering • ”Det er sørme godt gået. Du er en dygtig elev.” • Ikke effektiv feedback Planlægning og beskrivelse af undervisningsforløb - evaluering • Hvordan skal eleverne undervejs give feedback til læreren på, om undervisningsaktiviteterne støttede deres læring? • Hvor blev de støttet i deres læringsprogression? Hvor opstod der læringsvanskeligheder for dem? • Hvordan skal læreren selv vurdere kvaliteten af undervisningsaktiviteterne? • Hvordan kan teamet indgå i den evaluering? • Er der mulighed for at kollegaer kan observere undervisningen og deltage i evalueringen? Øvelse: Giv nogle bud på hvordan evalueringen kan gennemføres Både formativ og summativ evaluering Både evaluering af undervisning og læringsudbytte Både læreres og elevers deltagelse i evalueringen Refleksion når vi evaluerer ”Dersom det var saaledes som indbildsk Kløgt mener, stolt af ikke at bedrages, at man Intet skulde troe, som man ikke kan see med sit sandselige Øie: da burde man først og fremmest lade være at troe paa Kjerlighed. Og hvis man gjorde det og gjorde det af Frygt for ikke at blive bedragen, var man saa ikke bedragen? Man kan jo bedrages paa mange Maader; man kan bedrages ved at troe det Usande, men man bedrages dog vel ogsaa ved ikke at troe det Sande; man kan bedrages ved Skinnet, men man bedrages dog vel ogsaa ved det kløgtige Skin, ved den smigrende Indbildskhed, der veed sig ganske sikkret mod at være bedragen. Og hvilket Bedrag er vel det farligste?” Søren Kierkegaard: Kjerlighedens Gjerninger. København 1847 http://sks.dk/KG/txt.xml Opmærksomhedspunkt: læringsmål skaber fokusering, men også en reduktion Det er ikke muligt at formulere og specificere alle relevante læringsmål • Derfor: Læringsmål udpeges og andre udelukkes Det er ikke muligt rent logisk at deducere sig frem til konkrete læringsmål ud fra læreplanens overordnede mål • Derfor: Læringsmål omsættes til konkrete forløb og aktiviteter og ud fra elevernes forudsætninger i forhold til det konkrete forløb, og her omsættes læringsmålene på en fortolket måde – hvor alternativ fortolkning er mulig Læringsmål, der ikke kan samles data om, kan ikke evalueres • Derfor: Læringsmål formuleres i en form, der kan samles data om (operationalisering) og læringsmål, der vanskeligt kan gives denne form, men alligevel er vigtige, er i risiko for at forsvinde ud af fokus Læringsmål, der angiver enkle færdigheder, kan nemmere formuleres i en form, der kan samles data om, end læringsmål, der angår komplekse forståelser og dilemmafyldte vurderinger • Derfor: Komplekse læringsmål må ikke opgives, selvom de kun delvist kan evalueres Som lærere er vi tilbøjelige til at have fokus på elevernes præstationer, der hvor de korresponderer med læringsmålene • med risiko for at overse læringsresultater, der ikke korresponderer med læringsmålene, men alligevel er vigtige og relevante i forhold til læreplanen eller andre pædagogiske mål De læringsmål, der forekom relevante i formuleringssituationen er med • men ikke alle relevante læringsmuligheder kan overskues på det tidspunkt - risiko for at overse læringsmuligheder, der opstår senere. Åbenhed overfor de læringsmuligheder skal opretholdes Læreprocesser er dynamiske og komplekse processer • de kan derfor ikke fuldt målstyres Fokus på de forhåndsopstillede læringsmål rummer risiko for at overse andre vigtige læringsresultater, som opstår i forløbet Forhåndsopstillede læringsmål har tendens til at fastfryse hvilke læringsresultater, der er fokus på • forandring af fokus kan ofte være relevant Løsningen på disse udfordringer er ikke at undlade læringsmål eller undlade at gøre dem forståelige for eleverne. Løsningen er didaktisk opmærksomhed på de nævnte udfordringer. Relationsmodellen er også en refleksionsmodel, der viser de sammenhænge, der skal reflekteres didaktisk over Læringsmål Undervisningsaktiviteter Evaluering Tegn på læring Modellen er ikke kronologisk, men en model for didaktisk refleksion i alle 3 faser over tid Planlægningsfasen Gennemførelsesfasen Evalueringsfasen Referencer vedr sproglig udvikling Referencer vedr. læringsmålstyret undervisning Black, P., & William, D. (1998). Inside the Black Box: Raising Standards through Classroom Assessment. London: King's College. Hattie, J. (2009). Visible Learning. A synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement. London: Routledge. Hattie, J. (2013). Synlig læring - for lærere (S. Søgaard, Trans.). København: Dafolo. Helmke, A. (2013). Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet: Diagnosticering, evaluering og udvikling af undervisning (J. P. Christiansen, Trans.). København: Dafolo. Jussim, L. (2013). Teachers' Expectations. In J. Hattie & E. A. Anderman (Eds.), International Guide to Student Achievement (pp. 243-246). New York: Routledge. Karpinski, A. C., & D'Agostino, J. V. (2013). The Role of Formative Assessment in Student Achievement. In J. Hattie & E. A. Anderman (Eds.), International Guide to Student Achievement (pp. 202-204). New York: Routledge. Morisano, D., & Locke, E. A. (2013). Goal Setting and Academic Achievement. In J. Hattie & E. A. Anderman (Eds.), International Guide to Student Achievement (pp. 45-48). New York: Routledge. Nordenbo, S. E., Larsen, M. S., Tiftikci, N., Wendt, R. E. & Østergaard, S. (2008). Lærerkompetanser og elevers læring i barnehage og skole – et systematisk review utført for Kunnskapsdepartementet. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag og Dansk Cleraringhouse for Uddannelsesforskning. Petty, G. (2009). Evidence-based teaching. A practical approach (2 ed.). Chaltenham: Nelson Thornes. Robinson, V. (2011). Student-Centered Leadership. San Francisco: Jossey-Bass Shulman, L. S. (1987). Knowledge and teaching: Foundations of the new reform. In Harvard Educational Review, 57 (pp. 122). Timperley, H. (2013). Feedback. In J. Hattie & E. A. Anderman (Eds.), International Guide to Student Achievement (pp. 402404). New York: Routledge. Wiliam, D. (2010). The role of formative assessment in effective learning environments. In H. Dumont, D. Istance & F. Benavides (Eds.), The Nature of Learning. Using Research to inspire Practice (pp. 135-159). Paris: OECD/CERI. Retrieved from http://www.educ.ethz.ch/pro/litll/oecdbuch.pdf
© Copyright 2024