Søren Yde Østerbro 2 7800 Skive Yde

Søren Yde
Østerbro 2
7800 Skive
[email protected]
Den 1. december 2015
Ballingvej 91, 7800 Skive - landzonetilladelse til minimølle
Teknisk Forvaltning har modtaget ansøgning om tilladelse til at opstille en
minivindmølle af typen HY Pegasus 1.5 kw på din ejendom Ballingvej 91,
7800 Skive.
Vindmøllen placeres ved en af bygningerne med en afstand på ca. 250 meter
til nærmeste nabo – Se luftfoto nedenfor.
Vindmøllens specifikationer:
Navhøjde: 9.5 meter
Totalhøjde: ca. 10.5 meter
Rotorareal/diameter: 3.3 m²/ 2.05 meter
Teknisk Forvaltnings afgørelse
Der meddeles hermed tilladelse til det ansøgte.
Tilladelsen må ikke udnyttes før indsigelsesfristen jf. nedenstående er
udløbet, og den bortfalder automatisk, hvis den ikke er udnyttet
inden 3 år.
Teknisk forvaltning
plan og byg
Postboks 509
Rådhuspladsen 2
7800 Skive
Tlf.: 99155500
Fax:
CVR-nr.: 29189579
[email protected]
www.skive.dk
Reference.: 779-2015-40678
Henvendelse til:
Jakob Kruse
Direkte tlf. 99153643
99156205
Baggrund for Teknisk Forvaltnings afgørelse
Ejendommen er beliggende i landzone. Ifølge planlovens § 35 kræver det
landzonetilladelse at opstille en minivindmølle i landzone.
Planlovens landzonebestemmelser har blandt andet til formål at hindre spredt
og uplanlagt bebyggelse i det åbne land, samt at varetage landskabelige
interesser.
Det betyder, at områder i landzone som udgangspunkt skal friholdes for
anden bebyggelse end den, der er nødvendig for driften af landbrug,
skovbrug og fiskeri.
Der er ca. 240 meter til nærmeste nabo. Det er Forvaltningens vurdering, at
tilladelsen ikke er i strid med de hensyn, der skal varetages gennem
landzonebestemmelserne, da minivindmøllen ligger i tilknytning til den
eksisterende bebyggelse.
Ejendommen ligger efter Kommuneplan 2013-2025 i et primært
jordbrugsområde uden de særlige beskyttelsesområder, og området er
således uden specielle landskabelige værdier.
Der er gennemført naboorientering i perioden 6.11.2015 – 20.11.2015. Der
kom ingen indsigelser.
Vilkår i forbindelse med tilladelsen
Det er en betingelse:
at opstilling overholder ansøgte mølletype, beliggenhed, størrelse og
materialer.
at vindmøllen til enhver tid skal overholde gældende støjkrav, i
henhold til nr. 1284 af 15/12/2011 om støj fra vindmøller.
at der tinglyses deklaration om, at møllen og fundament til
min. 1 meter under terræn fjernes for ejers regning senest 1 år efter,
at elproduktionen på møllen er ophørt. Udgifter til tinglysning afholdes
af ansøger.
Skive Kommuneplan 2013-2025, har bl.a. til hensigt at beskytte de
landskabelige interesser i det åbne land, her iblandt at friholde landskabet for
tekniske installationer. Tinglysningen skal derfor sikre, at der på sigt ikke
kommer til at stå inaktive møller i landskabet.
Vilkåret stilles med hjemmel efter planlovens § 55, med henvisning til den
overordnede planlægning.
Teknisk Forvaltning står for udarbejdelse af tinglysningsdokument. Ansøger
skal dog indsende rids og gml-fil til Teknisk Forvaltning, som skal bruges i
forbindelse med tinglysning før der kan meddeles byggetilladelse.
Rids og gml-fil kan udarbejdes af en landinspektør.
Side 2
Byggetilladelse
Det ansøgte kræver byggetilladelse. Denne vil først kunne gives efter
klagefristens udløb, forudsat at Forvaltningen er i besiddelse af de
nødvendige oplysninger, og at der ikke kommer klager i forbindelse med
offentliggørelsen af landzonetilladelsen.
Der gøres opmærksom på at møller som udgangspunkt skal overholde en
afstand på 2,5 meter fra vingespids til skel. Jvf. BR10 kap. 2.2.3 stk. 1 nr. 2.
Klagevejledning
Tilladelsen offentliggøres på www.skive.dk. d. 2.12.2015 til d. 30.12.2015.
Afgørelsen kan i henhold til planlovens § 58, stk. 1 påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet.
Enhver med retlig interesse i sagens udfald, er klageberettiget efter
planloven.
Der klages via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af
www.nmkn.dk. Klageportalen ligger ligeledes på www.borger.dk og
www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du
plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den
myndighed, der har truffet afgørelsen.
En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen.
Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med
betalingskort i Klageportalen.
Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen
offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen.
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen
til den følgende hverdag.
Hvis Skive Kommunes afgørelse ønskes prøvet for domstolene, skal
retssagen anlægges inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt.
Yderligere oplysninger
Ved behov for yderligere oplysninger, kan jeg kontaktes på tlf. 9915 3625
eller [email protected].
Med venlig hilsen
Jakob Kruse
ingeniør
Bilag
Bilag 1 – Luftfoto indsat i brevet
Kopi af dette brev er sendt til:
Skive Museum, Arkæologisk Afdeling, [email protected]
Danmarks Naturfredningsforening, Skive-Salling, [email protected]
Friluftsrådet, Kreds Limfjord Syd, [email protected]
Side 3
Side 4