1. No category

Studieordning Forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge Studieordningens Grundlag Studieordningen gælder for forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge ved VIA University College, pædagoguddannelsen Jydsk og pædagoguddannelsen Peter Sabroe Århus og beskriver kursets struktur, organisering, formål, mål og indhold og er kursistens retsgrundlag. Jydsk og Peter Sabroe har, siden 1995 samarbejdet om forberedelseskurset i et tværfagligt team med lærerkapaciteter fra begge uddannelsessteder. Kursets formål: I henhold til ”Bestemmelser om Forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge” er formålet, at den studerende opnår tilstrækkelig sproglig, kulturel og vidensmæssig baggrund til at søge optagelse på pædagoguddannelsen. Kursets varighed og struktur: Kursets varighed og struktur, er ifølge ”Bestemmelser om Forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge”: ‐
Kurset er semesteropdelt og normeret til 1 studenterårsværk. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS‐point) Terminologi: På forberedelseskurset betegnes deltageren ikke som kursist/kursister men som studerende/de studerende. Værdier og idégrundlag i forberedelseskurset Den studerende på forberedelseskurset mødes grundlæggende som menneske, ikke som repræsentant for en etnisk minoritet, men som en person med interesser, ønsker og behov udsprunget af almenmenneskelige og særegne vilkår og formet af en individuel personlighed. Den 1 studerendes ønske om at gå på kurset vurderes på lige fod med danske studerendes som en interesse i at tage en uddannelse og dermed finde en plads som aktiv borger i samfundet. Det er hele tiden de studerendes ressourcer, som er i fokus på kurset både ved udviklingen af dansksproglige, sociale, intellektuelle og skabende færdigheder. I kommunikationen i klassen vægtes indholdet højere end korrektheden, socialt samspil som betingelse for faglig udvikling, teoretisk forståelse som knyttet til handling i praksis og ikke sproglige udtryk som ligeværdige med andre formidlingsformer. Kurset bygger på gensidig tillid mellem studerende og lærere. Der er en forventning om, at de studerende kommer ud fra et ønske om at udvikle sig fagligt og dermed også være åben over for de udspil og udfordringer, som de bliver stillet over for. Omvendt er det lærerens opgave at skabe et tillidsforhold til de studerende, som giver dem tryghed og mod til at konfrontere sig selv med nye holdninger og livsforståelser. Forudsætningen for det faglige og personlige møde på kurset er respekt for den menneskelige mangfoldighed kulturelt, religiøst og socialt. Den studerendes, lærernes, pædagogernes og andre danske medborgeres livsforståelse kan mødes med undren og uenighed men ikke med ureflekteret fordømmelse. Kurset skal styrke et værdipluralistisk fællesskab med frihed til at udtrykke personlige tanker og holdninger. Samværet på kurset bygger på demokratiske relationer som ligeværdighed, kønslig ligestilling, selvstændighed, medbestemmelse, samarbejde og ansvar, og indarbejder således i praksis de principper som ifølge serviceloven skal udvikles i pædagogisk arbejde. Sideløbende hermed relateres disse værdier hele tiden til de studerendes egne erfaringer, hvor der til trods for opvækster i mere autoritære samfund også findes pletvise oplevelser af demokratisk adfærd. De demokratiske værdier bliver således ikke optaget af de studerende som noget fremmed, men bliver integreret i deres individuelle livshistorie. Kurset tager udgangspunkt i samspillet mellem dannelse og uddannelse. Udover tilegnelsen af faglig viden arbejdes der løbende med kursistens personlige dannelse og selvbevidsthed. Processerne handler om at blive bevidst om de værdier, interesser og ressourcer man kan have i samspillet med andre i uddannelsen til det (social)pædagogiske felt, og dermed i udviklingen af kursistens begyndende fagpersonlige rolle. Om læring og lærerprocesser På forberedelseskurset vægter vi forholdet mellem teori, praksis og linjefag. Kurset er bygget op omkring en vekselvirkning mellem teoriperioder og linjefagsperioder på uddannelsen og en 2 praktikperiode i det pædagogiske arbejdsfelt. Samspillet mellem disse har betydning for udviklingen af færdigheder og kvalitet i udøvelsen af pædagogisk virksomhed. Kurset er organiseret som en vekselvirkning mellem fagundervisning, tematiseret projektforløb og praktik. Undervisningen tilrettelægges som dialogbaserede holdundervisning (faglige vidensbaserede oplæg), gruppearbejde (metodestyrede gruppeopgaver), individuelt arbejde, skriftlige opgaver, ekskursioner, vejledning, selvstudium mv. Kurset inddrager brugen af IT samt brug af faglitteratur og anden fagrettet information og informationsteknologi. Der undervises blandt andet i informationssøgning og i brug af mediatekets tilbud. Kurset bygger på sociokulturelle perspektiver på læring, som omhandler den antagelse, at det er den sociale gruppe og det fællesskab, som den enkelte er en del af, der er selve udgangspunktet for læring. I disse processer kan de sproglige ytringer opfattes som former for sociale handlinger, hvorfor sproget kan betragtes som et vigtigt medierende læringsredskab. Ud fra et sociokulturelt perspektiv er kommunikative processer helt centrale i menneskelig læring og udvikling, hvorfor de dialogiske processer vægtes i kursets forskellige lærerprocesser. Kultur som særligt perspektiv på kurset Kursisterne møder ‐ uanset om de er nytilkomne borgere eller efterkommere af indvandrere ‐ op på kurset med deres oprindelseskultur som et særligt element i deres livserfaringer og identitet. Forståelse af den danske kultur i dens mange facetter er afgørende for at kunne begå sig i pædagoguddannelse og kurset har derfor et særligt perspektiv på kultur som såvel et antropologisk som et æstetisk fænomen. Fagkombinationen IIS i pædagoguddannelsen får således på kurset en drejning, så undervisningen i samfundsforståelse her i højere grad har en historisk vægtning, der kan bruges til at forklare, hvorfor vi som samfund har udviklet de normer og værdier, som er grundlæggende for vores generelle adfærd og for den pædagogiske tænkning. En facet af dansk kultur er også den studiekultur vi har i vores uddannelser, hvor selvstændighed vægtes højt. Gruppearbejde og projektarbejde er således mere end metoder, men bygger på et kulturelt fundament, som skal sættes i tale og bearbejdes med kursisterne. Projektarbejdsformens sociale side vægtes således lige så højt som den faglige i kursisternes gradvise tilegnelse af studiekulturen. Fagkombinationen DKK står ikke på skemaet, men dens delkomponenter er i høj grad til stede på kurset. Dansk som kulturbærer ved fortællinger, livshistorier og leg indgår flere moduler, kultur som antropologisk fænomen er som nævnt ovenfor integreret i hele kurset og den æstetiske forståelse af kultur er repræsenteret i de kreative projekter og i de overordnede temaer for 3 projektopgaverne, og endelig indgår kommunikation med særligt fokus i det skriftlige og mundtlige arbejde med dansk som fremmed‐ eller andetsprog. Udviklingen af studiekompetencer Typisk går tilegnelsen af den studerendes studiekompetencer ud på at: ‐
‐
‐
‐
‐
‐
‐
‐
læse og forstå en pædagogisk tekst, at skrive om pædagogik via stillede opgaver, mundtligt at formidle pædagogik via fremlæggelser, at være vidensopsøgende, gruppearbejdsprocesser, øve sig på særlige metoder og aktiviteter, at udvikle de beskrivende, analytiske, vurderende og reflekterende færdigheder at sætte pædagogiske processer i gang STUDIE‐ OG FAGLIG VEJLEDNING Uddannelsesstedet tilbyder gennem hele kursusforløbet studie‐ og faglig vejledning. Den faglige vejledning knytter sig til undervisningen, praktikken og uddannelsens prøver. Målet med studievejledningen er at opnå optimale studievilkår med henblik på størst mulig fagligt og personligt udbytte. Dette sker ved: ‐
‐
‐
‐
‐
‐
at den studerende orienteres og vejledes om studiets vilkår, opbygning og muligheder, at betydningen af den studerendes engagement og medansvar for kurset pointeres, at kursisterne får viden om at studere, herunder vigtigheden af selvstændig læsning, selvstudium samt gruppestudier, at der gives vejledning i studiemetoder, herunder orientering om fagets mål og krav, evaluering og vurdering, at den studerende får vejledning i at udforme læringsmål i forhold til praktikken, at der tilbydes individuel vejledning vedrørende den studerendes studieforløb PERSONLIG VEJLEDNING Ud over studievejledning står kurset til rådighed for personlig vejledning af kursisterne. Kursets målgruppe befinder sig ofte i livssituationer, som kan hæmme deres fulde opmærksomhed 4 omkring kurset. Det kan dreje sig om bekymringer for familie i hjemlandet, problemer i ægteskabet, forpligtelser over for familien, efterlevelse af kulturelle krav og meget mere. Tilmelding til kurset er for mange kursister et afgørende skridt videre i livet og kan i sig selv medføre opgør med gamle mønstre. Dertil kommer den mentale proces, som selve indholdet i kurset sætter i gang i hver enkelt kursist. Også det kan fremkalde personlige rystelser. Så ud over det faglige er kurset også en personlig rejse, og ofte har kursisten i sit sociale netværk ingen at vende sig til om sine tanker og problemer. Lærerne på kurset bliver derfor i kraft af deres indgående kendskab til andre kulturer og kursisternes livssituation i et nyt land de naturlige personer at åbne sig for, når et privat problem bliver for overvældende. Kursets overordnede formål er at kvalificere tosprogede til at blive optaget på pædagoguddannelsen. Hvis dette hæmmes af kursisters personlige problemer, betragter kurset det som en del af dets samlede opgave at støtte kursisterne i at komme videre i deres bestræbelser for at få en uddannelse. Mål for kursets indhold Studieordningens grundlag er ”bestemmelser om Forberedelseskursus for indvandrere og flygtninge”, rettet den 11.10.94. Den konkrete udmøntning heraf beskrives i nærværende studieordning. Kursets fag PÆDAGOGIK: Målet er, at kursisten på begyndende niveau kan: ‐
‐
‐
‐
‐
‐
planlægge, udføre, og evaluere pædagogiske processer og aktiviteter, begrunde pædagogiske handlinger ud fra teorier og metoder, reflektere over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori og praksisforståelse, opbygge faglige og personlige relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces, diskutere pædagogiske anskuelser og værdier på et pædagogfagligt grundlag, herunder etik og menneskesyn, diskutere historiske, sociale og politiske vilkår for pædagogisk arbejde DANSK, KULTUR OG KOMMUNIKATION Målet er, at kursisten begyndende niveau kan: 5 ‐
‐
‐
‐
planlægge, udføre og evaluere pædagogiske aktiviteter, som fremmer mundtlig sprogtilegnelse og andre kommunikative færdigheder hos børn og unge, understøtte udviklingen af brugerens kommunikative kompetencer og udtryksformer, reflektere over hvordan kultur, medier, litteratur og sprog anvendes i og har betydning for børn og unges liv og udtryksformer, kommunikerer forståeligt med brugere, pårørende, fagpersoner gennem mundtlige og skriftlige formidlingsformer. INDIVID, INSTITUTION OG SAMFUND: Målet er, at kursisten begyndende niveau kan: ‐
‐
‐
‐
reflektere over teorier, begreber og metoder vedrørende samspillet mellem individ, institution og samfund, identificere og reflektere over problemstillinger i et individuelt, institutionelt og samfundsmæssigt perspektiv, forholde sig professionelt til gældende lovgivning for det pædagogiske felt så som tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger, reflektere over og forholde sig til samarbejdsrelationer, interaktioner og konflikter i det pædagogiske arbejde. SUNDHED, KROP OG BEVÆGELSE: Målet er, at kursisten på begyndende niveau kan: ‐
‐
‐
‐
anvende og udvikle bevægelses‐ og sundhedspædagogiske aktiviteter, tilrettelægge forløb under hensyn til børn og unges forudsætninger, inspirere og motivere til deltagelse i kropslige aktiviteter, forstå fysiske og skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder. UDTRYK, MUSIK OG DRAMA: Målet er, at kursisten på begyndende niveau kan: ‐
‐
‐
‐
Anvende og udvikle æstetisk skabende processer med musik, drama og andre udtryksformer, tilrettelægge forløb under hensyn til børn og unges forudsætninger, inspirere og motivere til brug af musikalske, dramatiske og andre udtryksformer, forstå skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder. 6 VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK: Målet er, at den studerende på begyndende niveau kan: ‐
‐
‐
‐
anvende og udvikle pædagogiske processer med naturen og kunstneriske, skabende processer, tilrettelægge forløb under hensyn til forskellige børn og unges forudsætninger, inspirere og motivere til at inddrage den kulturskabte fysiske omverden og naturen som rum for oplevelse og udfoldelse forstå naturfaglige og skabende processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder. DANSK: Målet er, at den studerende på begyndende niveau kan: ‐
‐
‐
‐
‐
‐
‐
‐
anvende sproget bevidst såvel mundtligt som skriftligt læse og forstå faglige tekster, og hermed få kendskab til de grundlæggende fagudtryk inden for det pædagogiske område kommunikere på dansk om faglige emner, formulere sig skriftligt korrekt hvad angår stavning, grammatik og betydning, skrive i et enkelt og sammenhængende sprog med fokus på modtager og budskab, skelne mellem objektive og subjektive udsagn og anvendelse af saglige argumenter ved udtalelser og holdninger formidle viden skriftligt og mundtligt med reference til statistik, interviews, spørgeskemaundersøgelser og faglitteratur, analysere pædagogisk praksis og sætte den i relation til teorier KURSETS TEMAER OG FORLØB 1. semester DET NARRATIVE: Målet er, at kursisten på begyndende niveau: 7 ‐ opnår indsigt i egne og andres narrative livsfortællinger samt erfaringer med at arbejde æstetisk med livsfortællingerne ‐ opnår indsigt i og erfaringer med, hvordan det narrative udgangspunkt kan skabe betydende relationer til andre Form: Forløbet strækker sig over en uge, og handler som udgangspunkt om at lære samt skabe begyndende relationer til sine medstuderende gennem egne samt andres narrative fortællinger og æstetiske udtryksformer. SAMFUND OG PÆDAGOGIK: Målet er, at kursisten på begyndende niveau: ‐ opnår viden om det danske samfunds demokratiske udvikling gennem de sidste 200 år ‐ opnår viden om og forståelse for forskellige samfundsgruppers og folkelige bevægelsers betydning for udviklingen af demokratiet som begreb, styreform og grundlag for mellemmenneskelige relationer. ‐ opnår viden om poliske ideologier, om partiers opståen og udvikling og om deres aktuelle politiske positioner i Folketinget. ‐ opnår viden om velfærdsstatens udvikling med dens fortløbende omdefinering og forandring. ‐ opnår viden om forholdet mellem familie, institution og arbejde i dagens Danmark ‐ opnår viden om børns socialisering historisk og aktuelt ‐ opnår indsigt i opdragelse, dannelse, læring, omsorg, socialisering og udvikling ‐ opnår indsigt i inklusion og eksklusion, ‐ opnår indsigt i etik, æstetik, værdier, menneskesyn og demokratiforståelser i pædagogiske arbejde, ‐ opnår indsigt i kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis i et demokratisk samfund ‐ opnår indsigt i institutioners pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis 8 Form: Forløbet strækker sig over 5 uger, og veksler mellem dialogbaserede undervisning på baggrund af en faglig velstruktureret basisviden om de historiske, sociale, politiske, samfundsmæssige, økonomiske og pædagogiske rammer og vilkår for det pædagogiske arbejde, samt metodestyrede gruppeopgaver, læsning af fagtekster, filmforevisning og individuelle skriftlige opgaver. For at få forløbet godkendt skal den studerende have deltaget aktivt og synligt i forløbet, samt have afleveret samtlige skriftlig stillede opgaver. Skyggespil: Målet er, at kursisten på begyndende niveau: ‐ opnår viden om skyggespillets muligheder som et redskab i det pædagogiske arbejde ‐ opnår erfaring med og viden om den skabende proces ‐ opnår viden og forståelse for skyggespillets virkemidler i form af billeder, tekst, musik, sang, lyde, materialer, rytme, flow. ‐ opnår færdigheder i at omsætte prosa til dialog ‐ opnår erfaring med gruppearbejde og gruppeprocesser ‐ opnår erfaring med at formidle/fremvise skyggespillet for børnehavebørn Form: Forløbet strækker sig over 2 uger og tager udgangspunkt i børnefortællinger, som de studerende selv medbringer. Med storyboard som metode gives fortællingerne en struktur med billeder som fortællingens byggesten. Den konkrete skabelse af skyggespillet sker gennem eksperimenter med og undersøgelser af billedmæssige, sproglige og musikalske virkemidler. Skyggespillene fremføres for børnehavebørn. For at få godkendt forløbet skal den studerende have deltaget aktivt og synligt i processen, samt den afsluttende fremførelse og efterfølgende evaluering. PROJEKT – BØRNEKULTUR: Målet er, at kursisten på begyndende niveau: 9 ‐
‐
‐
‐
‐
opnår indsigt i børn som medborger, opnår indsigt i børneperspektiver og børnesyn og børneopdragelse, opnår indsigt i børns livsvilkår og livsformer, opnår indsigt i børnekulturbegrebets mangfoldighed, børns leg og æstetik, opnår indsigt i børnekultur for, med og af børn Form: Forløbet strækker sig over 4 uger og tager udgangspunkt i projektarbejdsformen. De studerende arbejde i grupper med selvvalgte emner inden for det børnekulturelle tema. Der skal arbejdes med videnstilegnelse fortrinsvis gennem udarbejdelse af spørgsmål til spørgeskemaer og interviews, men også med udgangspunkt i læsning af litteratur. Der udarbejdes en projektrapport på mellem 10 til 15 sider, indeholdende; Indledning, emnebegrundelse, problemformulering, metodeovervejelser, indsamling af empiri, analyse og diskussion, konklusion og perspektivering samt litteraturliste. Projektforløbet afsluttes med en mundtlig fremlæggelse, hvori de studerende gør sig erfaringer med at forberede og formidle et fagligt stof til medstuderende samt at være i faglig og kollegial diskussion herom. For at få godkendt forløbet skal den studerende have bidraget aktivt og synligt i forløbet, samt ved udarbejdelsen af projektrapport og den mundtlige fremlæggelse. PRAKTIKFORBEREDELSE: Målet er, at kursisten på begyndende niveau: ‐ opnår indsigt i regler om tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger samt straffeattest, ‐ opnår indsigt i og arbejde med mål for praktikken og udarbejdelse af læringsmål, ‐ opnår indsigt i muligheder, mødetidspunkter, indberetning af sygdom m.m. ift. en arbejdspladskultur ‐ opnår indsigt i hverdagens pædagogiske praksis samt læring i praktik, ‐ opnår indsigt i den reflekterende praktiker ‐ opnår indsigt i og erfaring med værkstedsaktiviteter, udtryk, krop og musik i praktikken ‐ Opnår indsigt i samt øvelse i forskellige former for iagttagelser Form: 10 Forløbet strækker sig over 3 uger inklusiv individuelle midtvejssamtaler med de studerende. Forløbet veksler mellem dialogbaserede undervisning med udgangspunkt i en struktureret basisviden om det pædagogiske praksisfelt, metodestyrede gruppeopgaver, læsning af fagtekster samt individuel forberedende arbejde med læringsmål for praktikken. Forudsætningen for at komme i praktik, er at den studerende har deltaget aktivt og synligt i praktikforberedelsen, samt udarbejdet samtlige stillede opgaver. 2.semester PRAKTIK: Målet er, at kursisten på begyndende niveau: ‐ indgår i praktikstedets daglige pædagogiske praksis, ‐ indgår i kommunikation og samspil i relationer til brugere, kollegaer og forældre, ‐ deltager i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer og aktiviteter, ‐ opsamler og reflekterer over egen praksis i logbog, ‐ arbejder med iagttagelser PRAKTIKFORDELING: Pædagoguddannelsen uddeler praktiksteder til de studerende indenfor de udmeldte praktiksteder. Tidsmæssige rammer for praktikken: Praktikken er af 8 ugers varighed. Den studerende skal være i praktik 30 timer om ugen. I praktikperioden vil der være et studieindkald af en dags varighed. Vejledning: Den studerende tilknyttes en vejleder i praktikinstitutionen. Specielt i forhold til en begyndende refleksion over egen praksis vil den studerende have brug for vejledning, men også i forhold til de læringsmål, som den studerende kommer med et udkast til, ligesom der vil være behov for vejledning på det at lave iagttagelser. Iagttagelserne skal i sidste ende bruges til den praktikopgave, som den studerende skal lave i sidste del af praktikken. 11 Praktikbesøg: Inden for de første tre uger af praktikken afholdes der et møde mellem den studerende, institutionens vejleder og uddannelsens praktiklærer. Mødet har en varighed af en time og foregår i institutionen. Mødet omhandler bl.a. kursistens opstart i institutionen, læringsmålene og forholdet mellem kursisten og børnene eller brugeren. Praktikvurdering: Det forventes, at den studerende får en skriftlig vurdering fra vejlederen ved afslutning af praktikken. Den indeholder en vurdering af praktikforløbet set i relation til den studerendes læringsmål, men også en bredere vurdering af den studerendes engagement og evner for arbejdet i institutionen, gerne med fokus på styrker og udviklingsområder hos den studerende. Arbejdet med aktiviteter og iagttagelser inddraget i den samlede vurdering. Praktikken vurderes godkendt eller ikke godkendt og foretages af uddannelsesstedets praktikansvarlige på baggrund af praktikstedets praktikvurdering. Læringsmål for praktikken Formålet med praktikken er: 1) Den studerende skal have indblik i arbejdet i danske institutioner. Herunder først og fremmest indblik og forståelse for sammenhæng mellem det daglige pædagogiske arbejde, sådan som det viser sig i mødet mellem pædagog og brugere, og de værdier og mål som institutionen prioriterer. Det vil dels sige at iagttage og deltage i det daglige pædagogiske arbejde. Og se på: hvordan gør man på denne institution? Hvad er omgangsformen mellem pædagog og bruger? Hvilke aktiviteter foregår der? Hvordan håndteres konflikter? Hvordan mødes brugeren på deres initiativer og ressourcer? Osv. Derudover at undre sig over: hvorfor pædagogerne gør det, de gør? Hvilke pædagogiske grundholdninger og værdier ligger bag ved disse handlinger? 2) Den studerende skal øve sig i at iagttage brugeren og tolke og forstå deres signaler og reaktioner. At sætte sig i brugernes sted og opleve virkeligheden med deres øjne. Dette kan gøres på mange måder. En måde er, at den studerende trækker sig tilbage og iagttager og nedskriver (uden vurdering), hvad der foregår. En anden måde er at være særlig opmærksom under en aktivitet og være aktiv deltagende, og skrive ned bagefter. Dette kan også diskuteres med vejleder eller en af de andre kollegaer. I slutningen af praktikperioden skal kursisten lave en praktikopgave, som skal omhandle iagttagelse. 3) Den studerende skal have indblik i og bevidsthed om egne virkemidler, ressourcer og begrænsninger i det pædagogiske arbejde. Dette kan ske ved at den studerende igangsætter mindst en aktivitet i forløbet og ved at se på: hvordan er min kontakt til brugeren? Hvad er jeg særlig god til? Hvad har jeg svært ved? Hvordan håndterer jeg konflikter? Hvilke aktiviteter kan jeg bedst lide at deltage i? o.s.v. 12 Ovenstående er de generelle mål med praktikken. Den enkelte studerende formulerer derudover sine egne personlige læringsmål for praktikken. De personlige læringsmål gennemgås i samarbejde med vejlederen på institutionen, og den studerende udarbejder samlet læringsmål for praktikperioden. Læringsmålene gennemgås på praktikbesøget. Praktikopgaven – en iagttagelse Den studerende skal udarbejde en iagttagelsesopgave i løbet af praktikken. Opgaven skal være færdig ved praktikperiodens afslutning. Det væsentligste mål med denne opgave er at øve iagttagelse som pædagogisk metode. Iagttagelsesopgaven skal opbygges på den måde, kursisten har lært i praktikforberedelsesperioden. Se notat om opgaven. Opgaven skal tage udgangspunkt i en konkret situation og have et omfang af 4 – 5 sider i alt. Praktikopgaven indgår som en del af godkendelsen af praktikforløbet. PRAKTIKAFRUNDING: Forløbet strækker sig over en uge, og veksler mellem erfaringsopsamling og erfaringsudveksling. Indholdet i ugen er en erfaringsopsamling samt refleksion over det uddannelsesmæssige udbytte af praktikforløbet med udgangspunkt i praktikdokumentet samt logbogen. Som en del af godkendelsen af forløbet, udarbejdes der i slutningen af forløbet et skriftligt læringspapir, som beskriver læringsudbyttet af praktikken. Der gives feedback på praktikopgaven. I forløbet arbejdes der med ansøgninger til pædagoguddannelsen. PROJEKT – UNGDOMSKULTUR: Målet er, at kursisten på begyndende niveau: ‐
‐
‐
‐
‐
‐
Opnår indsigt i moderne ungdomsliv og som en fase for valg og identitetsdannelse, Opnå indsigt i ungdomslivet ud fra de unges perspektiver, Opnår indsigt i unge og uddannelse, unge og arbejdsliv, unge og fritidsliv, ungdomskulturer, livsstil og medier, Opnå indsigt i kønnets betydning i ungdomslivet Opnå indsigt i social baggrund og etnicitet Opnå indsigt i unge og risikoadfærd 13 ‐
Opnå indsigt i ungdomskultur for, med og af unge. Form: Forløbet strækker sig over 4 uger og tager udgangspunkt i projektarbejdsformen. Den studerende arbejder i grupper med selvvalgte emner indenfor det ungdomskulturelle tema. Der arbejdes i dette projekt med videnstilegnelse gennem læsning af teori og aktuel ungdomsforskning, gennem spørgeskemaundersøgelser og/eller interviews samt statistikker. Der udarbejdes en projektrapport på mellem 10 til 15 sider, indeholdende; Indledning, emnebegrundelse, problemformulering, metodeovervejelser, indsamling af og bearbejdning af teori og aktuel forskning, indsamling og bearbejdning af empiri, analyse og diskussion, konklusion og perspektivering samt litteraturliste. Projektforløbet afsluttes med en mundtlig fremlæggelse, hvori kursisterne gør sig erfaringer med at forberede og formidle et fagligt stof til medkursister samt at være i faglig og kollegial diskussion herom. For at få godkendt forløbet, skal den studerende have deltaget aktivt og synligt i forløbet, samt ved udarbejdelsen af projektrapporten og den mundtlige fremlæggelse. TEATERPROJEKT Målet er, at kursisten på begyndende niveau: ‐ opnår kendskab til skabelsen af en teaterforestilling for en bestemt målgruppe ‐ opnår viden om teatres særlige virkemidler i form af arrangement, kropsføring, stemmeføring, scenografi, musik, lyd og lys ‐ bliver opmærksom på egne ressourcer inden for teaterformens kreative og æstetiske formidling Form: Forløbet strækker sig over 2 uger og tager udgangspunkt i en allerede eksisterende fortælling. I et samspil mellem lærere og kursister udfoldes fortællingen, som gradvis tager nye form under inddragelse af ideer til den dramatisk formidling af fortællingens bærende pointer og kursisternes ressourcer og færdigheder. Det færdige resultat vises for børn i den valgte målgruppe. For at få godkendt forløbet, skal den studerende have deltaget aktivt og synligt i processen, samt ved den afsluttende fremførelse og efterfølgende evaluering. 14 SOCIALPÆDAGOGIK Målet er, at kursisten på begyndende niveau opnår: ‐
‐
viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen; Børn og unge, Mennesker med nedsat funktionsevne samt Mennesker med sociale problemer indsigt i fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugerens perspektiver og handlemuligheder Form: Forløbet strækker sig over 2 uger, og veksler i denne periode mellem oplæg, dokumentar udsendelser fra brugergruppeområdet, dialog med underviser og medstuderende, institutionsbesøg, læsning af litteratur, casearbejde m.m. I forløber hentes eksperterne (pædagogerne) ind og bidrager med viden og indsigt i beskrivelsen af specifikke brugergrupper og det pædagogiske arbejde hermed. For at få godkendt forløbet skal den studerende have deltaget aktivt og synligt i forløbet, samt udarbejdet og afleveret de stillede opgaver. Digitalt værktøj og natur Målet er, at kursisten på begyndende niveau: ‐ opnår viden om og færdigheder i at anvende digitale værktøjer som videoapparater, mobiltelefoner, computere, redigeringsmaskiner m.m. til at dokumentere aktiviteter, lave æstetiske produktioner og formidle oplevelser, æstetiske udtryk eller viden. ‐ opnår viden om og forståelse for naturen som rum for børn og voksnes oplevelse og udfoldelse ‐ opnår viden og færdigheder i at bruge naturens særlige muligheder for fysiske og sociale aktiviteter ‐ tilrettelægger og afvikler aktiviteter i naturen med børn ‐ bruger tilegnede digitale færdigheder til dokumentation, æstetisk fremstilling eller leg i naturen Form: Forløbet strækker sig over 2 uger og vil gennem undervisning og praktiske øvelser med en indføring i de digitale medier som pædagogiske redskaber. Herefter vil naturen og dens særlige 15 betydning i en dansk kulturel og pædagogisk forståelse blive præsenteret teoretisk og praktisk gennem undervisning og udflugter og aktiviteter i naturen. Forløbet afsluttes med overnatning i naturområde og afvikling af aktiviteter med børn i skolealderen. For at få godkendt forløbet skal den studerende have deltaget aktivt og synligt i forløbet, samt udarbejdet og afleveret de stillede opgaver. Prøver: Skriftlig prøve i dansk sprog og pædagogfaglig viden Den skriftlige prøve afholdes i slutningen af kurset og har som ramme og fagligt omfang, de skriftlige færdigheder, som kursisten er blevet undervist i under kurset, og det pædagogfaglige indhold, som kursisten er blevet præsenteret for i kursets forskellige moduler. Prøven er individuel og afvikles i et fælles lokale på uddannelsesstedet med tilstedeværelse af en lærer. Kursisten har 4 timer til at skrive sin besvarelse. Opgaven vil indeholde to dele: Dels referatet af en artikel med et pædagogisk relevant indhold og dels besvarelse af nogle spørgsmål med reference til artiklens temaer. Besvarelsen bliver bedømt ud fra to forhold: Kursistens færdighed i på dansk at formulere sig skriftligt om et fagligt emne og kursistens viden, forståelse og refleksion over en pædagogfaglig problematik. Besvarelsen bedømmes ved intern censur, og hvert af de to forhold udløser en karakter ud fra 7‐trins‐skalaen. I bedømmelsen af det danskskriftlige niveau indgår følgende: ‐
‐
‐
‐
Den studerendes evne til at forstå en fagtekst og referere de vigtigste elementer Den studerendes evne til at frigøre sig fra artiklens tekst og lave sine egne formuleringer Den studerendes evne til at overskue en tekst og gengive indholdet på en selvstændig måde den studerendes evne til at formulere sig grammatisk korrekt og skrive så indholdet ikke er meningsforstyrrende I bedømmelsen af det pædagogfaglige niveau indgår følgende: ‐
‐
‐
Den studerendes supplerende viden om de temaer, som behandles i artiklen Den studerendes evne til at relaterer temaerne til egne erfaringer eller pædagogisk praksis Den studerendes evne til at inddrage teori med relevans for de emner som berøres i artiklen 16 ‐
Den studerendes evne til at reflektere over den pædagogfaglige problematik og at argumenterer sagligt for sin egen holdning. Afslutningsprojekt: I sidste del af Forberedelseskurset afholdes en prøve, der skal dokumentere, i hvilken grad den studerende har tilegnet sig viden om pædagogers forskellige opgaver og arbejdsområder samt viden om undervisningsfagenes hovedelementer og deres mulighed for hver for sig og sammen at bidrage til belysning og løsning af pædagogiske opgaver. Forløbet strækker sig over tre uger med prøver i den fjerde uge inkl. afsluttende studievejledningssamtaler. Ved tilrettelæggelsen af prøveprojektforløbet tilstræbes: ‐
‐
at den studerende får mulighed for at vælge og arbejde med problemstillinger, som er relevante og vedkommende både fagligt og personligt, at der lægges vægt på evnen til at kombinere teoretisk tænkning med praktiske pædagogiske handling Hver gruppe får tildelt en vejleder, som grupperne mødes med efter aftale, den øvrige tid arbejdes der selvstændigt. Det er gruppens vejleder der er eksaminator ved prøven og der er en ekstern censor. Problemformuleringen skal godkendes af vejlederen. Ved godkendelsen vurderes det bl.a. om problemformuleringen lægger op til en proces, som kombinerer teori og praksis. Et af kravene til prøveproduktet er at hver gruppe udarbejder en skriftlig opgave. Denne opgave danner, sammen med den mundtlige fremlægning basis for vurderingen af prøveproduktet. Opgaven kan inkl. forside, disposition, noter, litteraturliste og bilag maximalt indeholde 20.000 tegn med mellemrum. Antallet af tegn med mellemrum angives på forsiden af opgaven I bedømmelsen indgår følgende: ‐
‐
‐
‐
‐
‐
en opgave, den mundtlige uddybning af opgaven, i hvilket omfang den udarbejde opgave og den anvendte litteratur er dækkende for det behandlede emne, at den studerende kan forholde sig undersøgende og kritisk til eget produkt i prøvesituationen, hvor sikker den studerende er i diskussionen af temaer og problemstillinger berørt i prøveproduktet faglige færdigheder, henholdsvis faglig viden og refleksioner 17 Den studerende/gruppens vejleder er ansvarlig for prøvens afvikling (overholdelse af tidsramme, indledning af diskussionsperioden, og at der tilvejebringes et grundlag for bedømmelsen af den enkelte studerende). Den afsluttende prøve bedømmes efter 7‐ trins‐skalaen. Der gives 30 minutter til prøven inkl. 10 minutter til voteringen og den efterfølgende samtale. Den studerende har de første 8 minutter til rådighed for fremlæggelse. Den resterende del af prøvetiden udnyttes herefter af vejleder og censor til faglig diskussion med den studerende med udgangspunkt i prøveproduktet. For produkter, der er affattet af flere studerende skal den enkelte studerende svarer for hele produktet. Eksempel: Fremlæggelse: 8 min. Faglig dialog/diskussion: 12 min. Votering og efterfølgende samtale 10 min. I alt 30 minutter. Vejledernes opgave er: ‐
‐
‐
‐
‐
at vejlede og undervise kursisten i udarbejdelse af problemformulering, godkendelse af problemformulering, vejledning i valg af metode, vejledning i litteratursøgning, at diskutere og problematisere kursistens arbejde løbende. Udarbejdelsen af prøveproduktet er den studerendes ansvar og må ikke forhåndsgodkendes af vejlederen. ANDRE BESTEMMELSER Prøver Almindelige bestemmelser Studerende, som ikke er til stede i prøvelokalet til den på forhånd fastsatte tid, udelukkes fra prøven. Med mindre den studerende har søgt og fået udsættelse af prøvetidspunktet, har søgt og 18 fået orlov eller med en lægeerklæring har dokumenteret, at vedkommende har været syg, betragtes udeblivelse som et prøveforsøg. Studerende, som ikke afleverer opgave, rapporter eller anden prøveprodukter til den på forhånd fastsatte tid, udelukkes fra prøven. Med mindre den studerende har søgt og fået udsættelse af afleveringen af opgaven, har søgt og fået orlov eller med en lægeerklæring har dokumenteret, at vedkommende har været syg, betragtes ikke‐rettidig aflevering som et prøveforsøg. Uddannelseskoordinatoren kan dog i særlige tilfælde give en studerende, som kommer for sent eller afleverer for sent, adgang til prøven, når forsinkelsen er af mindre omfang og i øvrigt er fyldestgørende begrundet i forhold, der ikke kan tilregnes den studerende. I tilfælde, hvor en studerende udelukkes fra prøven eller helt udebliver uden gyldig grund, fastsætter der et nyt prøvetidspunkt. En studerende kan af helbredsmæssige grunde eller andre særlige årsager søge dispensation fra at gennemføre en prøve under normale omstændigheder. Ansøgningen gives så vidt muligt 14 dage før prøvens afholdelse. Ved alle prøveformer foretages en bedømmelse og karakterfastsættelse for hvert enkelt studerende. Som hovedregel foretages en helhedsvurdering af prøveproduktet (herunder den studerendes stave‐ og formuleringsevne med hovedvægt på kommunikationsniveauet), fremlægning og eksamination. Votering og karakterfastsættelse følger reglerne i karakterbekendtgørelsen. Ved karakterfastsættelsen benyttes 7‐skalaen. Ved den mundtlige prøve foregår voteringen og karakterfastsættelsen i umiddelbar forlængelse af den enkelte eksamination. Umiddelbart efter voteringen kaldes den studerende ind og får vurderingen forelagt sammen med den mundtlige begrundelse. I tilfælde af, at en studerendes præstation bedømmes som ikke bestået, har den studerende ret til omprøve. Den studerende har ret til at indstille sig tre gange til samme prøve. Kurset kan tillade yderligere prøvegange, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. For alle prøveprodukter gælder, at de skal indeholde oplysning om, hvilken opgave det drejer sig om, en indholdsfortegnelse samt oplysning om anvendt litteratur. Citater og referater (også fra fx undervisningsbilag og andet materiale, som er udarbejdet i forbindelse med undervisningen) skal forsynes med tydelig kildeangivelse. Hvis en studerende uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, bortvises vedkommende fra prøven. Under skærpende omstændigheder kan den studerende bortvises for resten af 19 eksamensterminen og får en skriftlig advarsel. I gentagelsestilfælde kan den studerende helt bortvises fra kurset. Alle prøver aflægges på dansk. Klage. Den studerende kan i forhold til alle obligatoriske prøver indgive klage over: ‐
‐
‐
prøvegrundlaget prøveforløbet bedømmelsen En ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter. Den studerendes klage skal være skriftlig og begrundet og skal fremsendes til kursusstedet senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort. Klagen forelægges for de oprindelige bedømmer, som afgiver udtalelse, der skal kunne danne grundlag for klagens afgørelse. Denne afgørelse træffes af uddannelseslederen. Klageren skal forinden have haft lejlighed til at kommentere udtalelsen fra bedømmeren indenfor en frist på normalt en uge. Afgørelsen skal være skriftlig og den studerende kan anke uddannelsesstedets klageafgørelse til et ankenævn. Anken skal indgives skriftlig og begrundet senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med uddannelsesstedets afgørelse. Fremmøde Der er deltagelsespligt til undervisningen både på uddannelsen som i praktikken. På kurset registreres de studerendes fremmøde gennem fremmødelister. Ved en studerendes større fravær sendes påmindelse om fremmødet. Fremmøderegistreringen af den pågældende studerende vil herefter i den resterende del af studieåret være skærpet. Hvis den studerende trods påmindelser forsat finder en studerendes fravær for stort, indkaldes den studerende til en samtale med kursets projektkoordinator. Den studerende orienteres om omfanget af registreret fravær. Formålet med samtalen er tillige at drøfte, hvordan den studerende bedst kan gennemføre sit kursusforløb. Afslutningsvis orienteres den studerende om konsekvenserne af forsatte forsømmelser. Hvis den studerende forsat ikke er studieaktiv fremsendes 2. advarsel. Den skriftlige advarsel er kursets påmindelse om, at kursisten omgående skal bringe forsømmelserne til ophør og være studieaktiv. Der kan i særlige tilfælde tages hensyn til forhold som sygdom og lignende. I sådanne tilfælde skal den studerende kontakte kursets projektkoordinator. Hvis en studerende trods de to advarsler forsat tilsidesætter kursets regler for fremmøde, kan uddannelseslederen beslutte, at følgende sanktioner iværksættes: 20 ‐
‐
‐
Indberetning til SU‐Styrelsen. Fortabelse af retten til at blive indstillet til en prøve i et eller flere fag, der afsluttes det pågældende kursusår. Bortvisning 21