1. No category

Standardforside til projekter og specialer
Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på:








Internationale Studier
Internationale udviklingsstudier
Global Studies
Erasmus Mundus, Global Studies – A European Perspective
Politik og Administration
Socialvidenskab
EU-studies
Forvaltning (scient.adm)
Udfyldningsvejledning på næste side.
Projekt- eller specialetitel:
Grønlændere i Danmark – Hverdagsliv, etnicitet og identitet
Projektseminar/værkstedsseminar:
(er på gammel studieordning og mangler kun bachelorprojekt)
Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.):
Projektets art:
Modul:
Anette Friis Helland, 34033
Bachelorprojekt
SVB1
Vejleders navn:
Yvonne Mørck
Afleveringsdato:
26/5 2015
Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side)
95.663
Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side)
96.000
OBS!
Hvis du overskrider de tilladte antal anslag inkl. mellemrum vil dit projekt blive afvist indtil
en uge efter aflevering af censor og/eller vejleder
Grønlændere i Danmark
- Hverdagsliv, etnicitet og identitet
Roskilde Universitetet
Socialvidenskab, forårssemesteret 2015
Bachelorprojekt skrevet af Anette F. Helland
Indhold
1
Indledning .................................................................................................................................................................. 1
1.1
1.1.1
2
2.1
Tematisering...................................................................................................................................................... 3
2.2
Interview ........................................................................................................................................................... 3
2.2.1
Interviewguide .......................................................................................................................................... 3
2.2.2
Valg af informanter .................................................................................................................................. 4
2.3
Transskription.................................................................................................................................................... 6
2.4
Analysestrategi .................................................................................................................................................. 6
2.4.1
Inddeling i kategorier................................................................................................................................ 6
2.4.2
Sammenligning af informationer .............................................................................................................. 7
2.4.3
Kombinationen af personcentreret og temacentreret metodisk tilgange ............................................... 7
2.4.4
Min analysestrategi trin for trin ............................................................................................................... 8
3.1
Kulturel identitet ............................................................................................................................................... 9
3.2
Tre identitetsformer ........................................................................................................................................ 11
3.2.1
Ren identitet ........................................................................................................................................... 11
3.2.2
Bindestregsidentitet ............................................................................................................................... 11
3.2.3
Kreolsk identitet ..................................................................................................................................... 12
3.3
Etnicitet ........................................................................................................................................................... 12
3.4
Stigma.............................................................................................................................................................. 13
Fremstillinger af grønlændere i Danmark .............................................................................................. 16
Grønlændere i Danmark - hverdagsliv, etnicitet og identitet .................................................................................. 18
4.1
4.1.1
4.2
4.2.1
4.3
4.3.1
5
Reliabilitet, validitet og generaliserbarhed ....................................................................................................... 8
Teori ........................................................................................................................................................................... 9
3.4.1
4
Problemformulering ................................................................................................................................. 2
Metode ...................................................................................................................................................................... 3
2.5
3
Problemfelt ....................................................................................................................................................... 2
Kulturmødet .................................................................................................................................................... 18
Oplevede kulturforskelle og grænsedragning ........................................................................................ 20
Grønlandsk og dansk identitet ........................................................................................................................ 21
Håndtering og konstruktion af identiteter ............................................................................................. 23
Danskeres fordomme om grønlændere .......................................................................................................... 24
Kategorisering og stigmatisering ............................................................................................................ 27
Konklusion ................................................................................................................................................................ 28
Litteraturliste .................................................................................................................................................................... 30
Side 0 af 30
1
Indledning
I 2002 skrev politologen Lise Togeby bogen ”Grønlændere i Danmark – en overset minoritet” i forbindelse
med magtudredningen. Hendes konklusion var bl.a. at spørgsmålet om grønlændere ikke optræder i den
offentlige debat og ikke er på den politiske dagsorden i Danmark1. Jeg vil give hende delvist ret.
I Danmark bor der cirka 15.000 grønlændere2, hvoraf man mener 1000-1500 personer bliver betragtet som
socialt udsatte - og de har vanskeligt ved at klare sig pga. psykiske problemer, misbrug, hjemløshed m.m.3
Den gruppe er der lavet en del undersøgelser af, men meget få har beskæftiget sig med den resterende
store gruppe grønlændere, som ikke er udsatte. Hvordan klarer de sig i Danmark? Kan det være svært at
leve i Danmark som grønlænder, fordi der er store kulturelle forskelle, der kan besværliggøre det?
Udover, at størstedelen af grønlændere i Danmark er en overset minoritet, så kunne det også tænkes, at
når gruppen af socialt udsatte er den synlige del af grønlændere, så kan risikoen være, at den store
resterende del af grønlændere i Danmark bliver sat i samme bås. Simpelthen fordi de ikke er synlige og man
ved meget lidt om dem. Som en af mine informanter, Jonas fortæller, så kommer de socialt udsatte
grønlændere i fokus, hvis de måske dingler rundt og lugter langt væk af sprit. Så husker man det og lægger
mærke til det. Fordi det jo er en, der afviger fuldstændig fra normen og folkemængden. Det er en man
spotter. Man lægger ikke mærke til dem, som følger normen4.
En undersøgelse lavet af YouGov og Det Grønlandske Turistråd bekræfter også, at mange danskere
associerer grønlændere til ord som ”druk, misbrug og sociale problemer”. Hele 40 % af den danske
befolkning har den opfattelse. Over halvdelen af den danske befolkning tror også, at grønlændere har et
højere årligt indtag af alkohol end danskere, hvilket faktisk forholder sig omvendt5.
Mange danskere tror også, at grønlændere lever i en fangerkultur og at mange grønlændere stadig bruger
kajakken som sit primære fartøj i forbindelse med fangst til havs, at sælfangst er deres primære erhverv. Og
næsten halvdelen af danskere tror også, at de fleste grønlændere bor i små bygder med mindre end 500
indbyggere, selvom størstedelen af grønlændere faktisk bor i byer med en hel del flere indbyggere end 500,
f.eks. Nuuk med cirka 17.000 indbyggere, Sisimut med over 5000 eller Ilulissat med over 4600 indbyggere6.
Næsten halvdelen af danskere tror også, at over halvdelen af grønlændere i Danmark er på en form for
overførselsindkomst i form af dagpenge eller kontanthjælp. Det er heller ikke korrekt. Af de cirka 15.000
grønlændere i Danmark er der omkring 2200 personer, som er på dagpenge eller kontanthjælp, mens
størstedelen altså ikke modtager nogen ydelser7.
1
Togeby 2002: 157
http://www.stat.gl
3
www.udsattegroenlaendere.dk
4
Bilag D: 31
5
Bilag O: 127
6
Bilag O: 127
7
Bilag O: 128
2
Side 1 af 30
1.1
Problemfelt
Jeg har i det ovenstående skitseret det manglende fokus på den gruppe grønlændere i Danmark, som ikke
betragtes som socialt udsatte, og hvilke forestillinger danskere har om grønlændere generelt. Jeg vil i dette
projekt undersøge, hvordan de mere velfungerende grønlændere klarer sig i Danmark, og hvordan disse
forestillinger eller fordomme, som danskere har om grønlændere kan påvirke dem.
Jeg har valgt at interviewe fire grønlændere, hvoraf tre af dem er studerende og den sidste er i arbejde.
Derudover har jeg interviewet Søren Thalund fra ”Det Grønlandske Hus” i København8, som har kunnet give
mig et lidt bredere perspektiv på mit problemfelt.
Første del af min undersøgelse handler om mødet mellem mine grønlandske informanter og det danske
samfund og hvilke kulturforskelle de oplever. Anden del af undersøgelsen, handler bl.a. om deres etniske
baggrund og om den er vigtig for dem i hverdagen, og om det kan være svært at tilpasse sig danske værdier
og normer. Dernæst om de oplever at være blevet forandret i interaktionen med det danske samfund, og
om det har påvirket deres etniske identitet på en måde, så de nu måske føler sig både som grønlændere og
danskere, eller måske noget helt tredje? Sidste del af undersøgelsen handler om, hvilke fordomme og
kategoriseringer, de er blevet mødt med af etniske danskere, hvilke konsekvenser det kan have, og hvordan
de har valgt at håndtere disse.
Min tilgang til min empiri er fænomenologisk og det er derfor informanternes egne oplevelser af deres
livsverden, som er i fokus og det som jeg søger at få frem i undersøgelsen.
For at nå frem til en forståelse af deres livsverden, har jeg udover interviewene, forskellige teorier i spil,
som skal være med til at underbygge denne forståelse og besvare min problemformulering. Det drejer sig
om teorier om kulturel identitet, identitetsformer, etnicitet og til sidst den amerikansk-canadiske sociolog
Erving Goffmans teori om stigma, som fortæller noget om, hvordan vi som mennesker kategoriserer
hinanden og hvordan det kan føre til stigmatisering.
Opgaven er konstrueret således, at der i kapitel 2 redegøres for hele metoden bag projektet. I kapitel 3
redegøres der for mit teoretiske grundlag og på hvilken måde de valgte teorier er relevante i forhold til
mine problemstillinger. Kapitel 4 er min analyse og kapitel 5 indeholder konklusionen med besvarelse af
min problemformulering.
1.1.1
Problemformulering
Hvilken betydning har herboende grønlænderes etniske baggrund for deres selvforståelse, hvordan bliver de
kategoriseret af etniske danskere, og hvilke konsekvenser kan denne kategorisering have?
8
Det Grønlandske Hus i København, er en selvejende institution, som har et samarbejde med Det Grønlandske
Selvstyre, København og Frederiksberg kommune, hvor en del af finansieringen også kommer fra. Institutionens
formål er at være kontakt- og samlingssted for grønlændere og andre med interesse for Grønland, at sikre
kulturmødet mellem grønlændere og danskere bl.a. gennem oplysningsvirksomhed om kulturelle og
samfundsmæssige forhold. Derudover yder de f.eks. rådgivning og vejledning i sociale, juridiske og
uddannelsesmæssige forhold til grønlændere. http://www.sumut.dk
Side 2 af 30
2
Metode
Jeg har baseret mit metodiske arbejde med inspiration fra de to psykologer Steinar Kvale og Svend
Brinkmanns design til en interviewundersøgelse9. Første del er en beskrivelse af projektets ”hvorfor, hvad
og hvordan”. Næste del er en beskrivelse af, hvorfor jeg har valgt det semistrukturerede interview og
hvordan jeg har udformet min interviewguide. Dernæst vil der være en beskrivelse af valg af informanter.
Næste del viser noget om, hvordan jeg har valgt at transskribere interviewene, og hvad man skal være
opmærksom på. Så præsenteres analysestrategien, og til sidst er der en diskussion af undersøgelsens
reliabilitet, validitet og generaliserbarhed.
2.1
Tematisering
Før man vælger metode til sit projekt, er det vigtigt at få afklaret undersøgelsens hvorfor og hvad. ’Hvorfor’
henviser til en afklaring af formålet med undersøgelsen, mens ’hvad’ handler om den tilegnelse af viden,
som er nødvendig at have, om det emne man skal undersøge10. Disse to spørgsmål er afklaret i det
indledende kapitel, hvor jeg beskriver, hvad formålet med min undersøgelse er, og jeg har beskrevet
manglen på eksisterende litteratur om emnet og lidt nyttig baggrundsviden, som sætter en ramme om den
kontekst min undersøgelse foregår i.
Når man har afklaret undersøgelsens hvorfor og hvad, kan man gå videre til undersøgelsens hvordan. Jeg
vil, som vist i det indledende kapitel, undersøge hvilken betydning herboende grønlænderes etniske
baggrund har for deres selvforståelse, hvordan de bliver kategoriseret af etniske danskere, og hvilke
konsekvenser denne kategorisering kan have.
Ifølge Steinar Kvale og Svend Brinkmann er interview som metode ”særligt velegnet til at undersøge
menneskers forståelse af betydningerne i deres livsverden, beskrive deres oplevelser og selvforståelse og
afklare og uddybe deres eget perspektiv på deres livsverden”11. Den beskrivelse er meget passende i forhold
til min undersøgelse, hvor fokus netop er på de interviewede grønlænderes livsverden, hvordan de oplever
og forstår sig selv i forskellige kulturelle kontekster, og hvordan de oplever at blive forstået og mødt af
andre.
2.2
Interview
Jeg har valgt at foretage fire semistrukturerede interviews baseret på en interviewguide, som er udformet
dels ud fra min problemformulering og dels ud fra min daværende teoretiske og empiriske viden om emnet.
Jeg har valgt det semistrukturerede interview, fordi jeg godt kunne tænke mig at have en del
færdigkonstruerede spørgsmål, der var tematiserede, men også samtidig have mulighed for at ændre på
rækkefølgen under interviewene og tilføje andre spørgsmål, som kunne dukke op undervejs.
2.2.1
Interviewguide
Interviewguiden er delt op i to kolonner, hvor venstre side viser tematiseringen og en kort beskrivelse af,
hvilken information, jeg ønsker at indhente med de spørgsmål, som jeg stiller. Dernæst står der hvilken
9
Kvale og Brinkmann 2009
Kvale og Brinkmann 2009: 125.
11
Kvale og Brinkmann 2009: 137
10
Side 3 af 30
teori, jeg påtænker at anvende til analysen under hvert tema. I højre kolonne står spørgsmålene, som jeg
har brugt til selve interviewene. Interviewguiden kan findes i bilag A12, men jeg vil her vise de valgte temaer
og et eksempel på, hvordan et tema og spørgsmål er bygget op. De valgte temaer er: Baggrundsspørgsmål,
kulturmødet, etnicitet, kulturel identitet, fordomme/stigmatisering, afsluttende bemærkninger og så en
note om, at jeg skal huske at stille opfølgende spørgsmål undervejs, så jeg er sikker på, at jeg har forstået
informanten korrekt. Flere af spørgsmålene overlapper hinanden, men ideen er, at de kan give forskellige
perspektiver på samme tema. Grunden til, at jeg har bygget min interviewguide op på denne måde, er for
at lette processen i forbindelse med udarbejdelse af analysen. Mere herom under analysestrategi.
Eksempel på opbygning af interviewguide:
Kulturmødet:
Det næste tema handler om det første møde mellem den
grønlandske informant og det danske samfund. Hvordan
oplevede informanten det dengang? Hvordan opleves
det nu? Hvilke kulturforskelle oplever informanten der
er?
Denne del vil indeholde beskrivelser af, hvordan
informanten oplever danskere og det danske samfund –
og hvordan informanten selv oplever at blive mødt i
Danmark. Fokus er også på opfattelsen af kulturforskelle,
og hvordan de forskelle evt. påvirker informanten.
-
Hvad var din første oplevelse af danskere? Både
på eventuelle ferier og nu hvor du er bosat her?
Hvad er negativt ved at bo i Danmark – hvad er
positivt?
Hvordan oplever du danskere nu?
Føler du dig anderledes end dine danske venner,
kollegaer mm. her i Danmark? Hvordan?
Hvilke kulturforskelle oplever du?
Hvordan er livet i Danmark i forhold til dit liv på
Grønland?
Hvordan er du blevet mødt på din uddannelse,
job eller i forskellige sociale sammenhænge?
Teori:
etnicitet, kulturel identitet og stigmatisering?
Udover de semistrukturerede interviews med fire grønlændere, har jeg foretaget et femte interview med
Søren Thalund fra ”Det Grønlandske Hus” i København. Interviewguiden er bygget op på samme måde, som
ved de andre interviews, ud fra de valgte temaer og spørgsmål. Thalund har et stort kendskab til mine
temaer i undersøgelsen og har derfor kunne give mig et lidt større perspektiv på, hvordan det er at være
grønlænder i Danmark, vel og mærke i et udefra-perspektiv, da han selv er etniske dansker.
2.2.2
Valg af informanter
Da mit fokus er på velfungerende grønlændere, er det vigtigt at afklare, hvem der så egentlig er tale om.
Hvornår er man velfungerende, og hvornår er man grønlænder?
I forhold til det at være velfungerende har mine kriterier blot været, at mine informanter enten skulle være
studerende eller i arbejde. Hvornår man er grønlænder, er faktisk ikke så nemt at definere, som man måske
umiddelbart skulle tro. Grønlændere er danske statsborgere, så statsborgerskab kan ikke danne grundlag
for at definere ’grønlandskhed’. En del grønlændere er også født og opvokset i Danmark og har grønlandske
forældre. Nogle føler sig danske, andre grønlandske. Man kunne anvende den norske antropolog Frederik
Barths definition af etnicitet: 1. med en idé om fælles oprindelse. 2. som identificerer sig selv som etnisk
12
Bilag A: 1
Side 4 af 30
gruppe. 3. som andre bekræfter som en etnisk gruppe13. Jeg har dog valgt, at mine informanter skulle
udvælges ud fra følgende kriterier: De skulle være født og opvokset i Grønland og mindst én af forældrene
skulle være grønlænder. Derudover var et kriterium, at de skulle have boet i Danmark i mindst fem år og bo
i region Hovedstaden.
Baggrunden for mine valg er, at hvis man er født og opvokset I Grønland og mindst en forælder er
grønlænder (født og opvokset og stadig bosat i Grønland), så er det også der, man føler man har sine
rødder og sit ophav. Grunden til, at jeg gerne ville have, at de har boet i Danmark i mindst fem år skyldes, at
de så har boet her længe nok til at have et stort kendskab til det danske samfund og højst sandsynligt har
været igennem en længere proces i forhold til det at tilpasse sig og forholde sig til det at leve i Danmark. At
mine informanter skulle bo i region Hovedstaden beroede dels på en ide om, at det måske har en betydning
at flytte fra et langt mindre sted til storbyen og dels på, at jeg selv bor der, dvs. et praktisk hensyn.
Jeg har valgt at interviewe fire grønlændere ud fra de ovenstående kriterier, og jeg har fundet
informanterne på forskellig vis. De første to informanter fandt jeg igennem mit eget netværk, hvor jeg
havde en smule kendskab til et yngre grønlandsk ægtepar, som måske kunne være interesserede i at
hjælpe mig med undersøgelsen. De næste to fandt jeg ved at skrive et opslag på den grønlandske
studenterforenings (AVALAK) side på Facebook. Jeg beskrev kort formålet med min undersøgelse og mine
udvælgelseskriterier og understregede, at informanterne sagtens kunne være anonyme, hvis de havde det
bedst med det. Jeg fik flere henvendelser og udvalgte så to ud fra en vurdering af, hvem der bedst passede
til min undersøgelse.
Tre af mine informanter er kvinder, og de er alle i slutninger af 20’erne og kommer fra den grønlandske
hovedstad Nuuk. To af dem er studerende og den tredje er i arbejde. To af dem har grønlandske forældre
og den tredje har en dansk mor og en grønlandsk far. Den sidste informant er mand og skiller sig lidt ud
ved, at hans tilknytning til Danmark er noget større end hos de tre andre informanter. Han er i starten af
30’erne og har boet nogenlunde lige lang tid i Grønland og Danmark, idet han er flyttet en del frem og
tilbage igennem sin barndom. Hans mor er dansk og faderen er grønlandsk. Jonas er studerende. Grunden
til, at jeg har valgt ham som informant er, at han kunne give nogle interessante perspektiver, både set fra et
grønlandsk synspunkt og fra et mere dansk.
De fire interviews blev afholdt privat hos informanterne, for at de kunne være i deres eget trygge miljø og
jeg samtidig kunne få en fornemmelse af deres hjem. Alle samtaler startede med en lille ’hyggesnak’ om
vind og vejr og lidt om temaerne i mit projekt – og så blev der serveret kaffe og snacks. Så stemningen var
meget afslappet, hyggelig og positiv forud for interviewene. Alle interviewene forløb godt, de var meget
informative og delte gerne ud af deres erfaringer og synspunkter. Efter interviewene talte vi kort sammen
om mit projekt og den ene informant syntes det kunne være interessant at se det færdige resultat, hvilket
jeg lovede at sende til hende.
Som allerede nævnt under mit afsnit om interviewguiden, har jeg også foretaget et femte interview med
Søren Thalund fra ”Det Grønlandske Hus”. Thalund er af dansk afstamning, men han har et stort kendskab
til Grønland, da han har studeret ”Grønlandsk kultur og historie” (det er i dag hedder Eskimologi), han har
boet i Grønland i 11 år, har en grønlandsk kæreste og har arbejdet i ”Det Grønlandske Hus” i 7 år,
13
Thorbjørnsrud 2009: 224
Side 5 af 30
hvorigennem han har fået et stort kendskab til, hvordan grønlændere i Danmark klarer sig. Interviewet blev
afholdt i ”Det Grønlandske Hus”, hvor jeg først fik en rundvisning og fortalt lidt om hvad ”Det Grønlandske
Hus” er, og så blev der serveret kaffe i opholdsrummet og interviewet blev foretaget.
2.3
Transskription
Jeg har optaget alle mine interviews ved hjælp af en optager på min mobiltelefon, hvor jeg inden
interviewene testede kvaliteten af lyden for at sikre gode optagelser. Efterfølgende har jeg transskriberet
alle fem interviews. Jeg har udeladt kortere pauser, og hvis der f.eks. er blevet sagt ’øh’ og lign. Jeg er
opmærksom på, at der kan være forskel fra tale til skrift14 – og man i det transskriberede materiale ikke kan
se kropssprog, toneleje osv. som også kan have betydning for det sagte. Da jeg har interviewene frisk i
hukommelsen, vil jeg selvfølgelig under analysearbejdet, erindre konteksten, hvori udtalelserne er
fremkommet.
2.4
Analysestrategi
Jeg har valgt at udføre min analyse ud fra en kombineret metode af, hvad den norske sociolog Tove
Thagaard, kalder personcentreret og temacentreret kodning til bearbejdelse og analyse af mine
interviews15. Jeg vil først beskrive disse to tilgange, og hvorfor de er gode at kombinere og dernæst vil jeg
trin for trin vise, hvordan jeg har tænkt mig at anvende disse to tilgange til at kunne besvare min
problemformulering.
2.4.1
Inddeling i kategorier
Når man står med en stor mængde data i form af alle de transskriberede interviews, er det vigtigt at finde
en metode, hvorpå man kan få et større overblik, og overskue den store mængde materiale, som danner
grundlag for ens analyse. I den personcentrerede tilgang kan man bruge en fremgangsmåde som Thagaard
kalder for ’meningskategorisering’16. Den går ud på, at man inddeler transskriptionen af hvert enkelt
interview i forskellige kategorier ved hjælp af begreber, som siger noget om kategoriernes indhold.
Kategorierne markeres med stikord, som sammenfatter, hvad der beskrives i de enkelte afsnit. Hvert af
undersøgelsens temaer kan repræsentere en kategori. I mit projekt har jeg valgt at tage udgangspunkt i de
temaer, som jeg også har brugt til min interviewguide og kategorisere ud fra dem – selvfølgelig samtidig
med en åbenhed over for, at der evt. kunne dukke nye kategoriseringer op undervejs, som måske var mere
relevante. Når man har kategoriseret hele vejen igennem transskriptionen af interviewet, er næste skridt at
samle al information om samme tema i én kategori. Derved bliver det oprindelige materiale brudt op i dele,
baseret på kategorierne. Denne proces kaldes også kodning, som indebærer en refleksion over, hvad ens
materiale handler om og hvilke temaer og tendenser, der findes i materialet17.
Ifølge Thagaard kan analysen af interviewmaterialet inddeles i en deskriptiv og en tolkende fase. Kodning
og kategorisering af data i en tidlig fase af analysen har primært et deskriptivt formål, fordi det på dette
tidspunkt er vigtigt at skaffe sig en oversigt over de centrale temaer i materialet. De deskriptive koder er
14
f.eks. Kvale og Brinkmann 2009: 199-200
Thagaard 2004: 171
16
Thagaard 2004: 138
17
Thagaard 2004: 138
15
Side 6 af 30
med til at fremhæve tekstens meningsindhold. Tolkning er knyttet til næste del af analyseprocessen, hvis
formål er at opnå en dybere forståelse af materialet. Når man har fundet de centrale temaer i sit materiale,
er næste skridt at reflektere over, hvordan disse kan forstås og tolkes. Her inddrager man teoretisk
relevante begreber, der er knyttet til teorier med relevans for undersøgelsen. Det kalder Thagaard også for
’teoretiske koder’18.
2.4.2
Sammenligning af informationer
Når den deskriptive og tolkende kodning er udført, er næste fase i analyseprocessen at sammenligne alle
kategoriserede interviews for at finde fælles mønstre og eventuelle afvigelser. Det er her den
temacentrerede tilgang kommer ind. Formålet er at sætte fokus på de før udvalgte temaer og
kategoriseringer, og sammenligne informationerne fra alle informanter. Det kan ifølge Thagaard give en
mere dybdegående forståelse af hvert enkelt tema19. Når man skal sammenligne alle sine interviews er det
vigtigt, at man ikke har alt for mange kategoriseringer, så det ikke bliver for uoverskueligt og omfattende.
Derfor er det vigtigt at finde en systematisk metode, hvori man kan sammenligne informationerne. En
mulighed er at anvende matricer, som giver et visuelt billede af tendenser i materialet. Matricerne giver en
god oversigt over informationer fra forskellige informanter om samme emne, og giver mulighed for at
studere sammenhænge mellem de kategorier materialet er inddelt i20.
2.4.3
Kombinationen af personcentreret og temacentreret metodisk tilgange
Temacentrerede og personcentrerede tilgange er et udtryk for forskellige fremgangsmåder ved tolkning af
interviewmateriale, og de kan derfor supplere hinanden21. Temacentrerede analyser fokuserer på at
sammenligne information fra alle informanter. Problemet ved denne tilgang kan være, at de enkelte
temaer er løsrevet fra deres oprindelige sammenhæng. Ved at fokus er på de enkelte dele af interviewmaterialet, som nu er indsat i kategorier, kan det være svært at få en helhedsforståelse22. Den
personcentrerede tilgang giver i større grad et helhedsperspektiv, fordi man kan studere sammenhængen
mellem de forskellige temaer for hver enkelt af de personer, undersøgelsen omfatter, og da det indenfor
den kvalitative forskning er centralt at opnå en forståelse af helheden, er det vigtigt at kombinere de to
tilgange23. På den ene side er det vigtigt at udføre dybdegående studier af de enkelte informanter, som
indgår i undersøgelsen – og den forståelse som opnås, kan så uddybes og verificeres ved at lave en
sammenligning af alle informanter24. Man bevæger sig frem og tilbage mellem del og helhed. Hvis der
fokuseres for meget på de enkelte dele, kan det føre til, at man fortaber sig i detaljer – og hvis man
orienterer sig for meget mod materialet som helhed, kan det medføre at interessante nuancer bliver
forbigået. Derfor er det vigtigt at veksle mellem tolkninger af de enkelte dele og arbejde ud fra et mere
bredt perspektiv, der kan give ideer til en overordnet forståelse25.
18
Thagaard 2004: 140
Thagaard 2004: 158
20
Thagaard 2004: 160
21
Thagaard 2004: 171
22
Thagaard 2004: 171
23
Thagaard 2004: 172
24
Thagaard 2004: 172
25
Thagaard 2004: 153
19
Side 7 af 30
2.4.4
Min analysestrategi trin for trin
1. Først læste jeg hele interviewmaterialet igennem, for at få en helhedsforståelse af materialet.
2. Dernæst foretog jeg, ud fra min interviewguide, en deskriptiv kodning af hvert enkelt afsnit i
materialet. Det blev i form af korte resumer, som kan give et hurtigt, men sammenhængende
overblik over, hvad der er blevet sagt. Derudover blev hver del kategoriseret.
3. Næste skridt var at lave en teoretisk kodning af de nu kategoriserede afsnit i materialet. Hvilke
teorier er relevante for at kunne lave en god tolkning og analyse til besvarelse af min
problemformulering?
4. Efterfølgende udvalgte jeg tre af de vigtigste kategorier (vigtige i forhold til at kunne besvare
problemformuleringen) og inddelte alle deskriptive og teoretiske koder i henhold til den kategori,
som de hørte under.
5. Næste skridt var at lave matricer, som var mit værktøj til på en overskuelig måde, at få et overblik
over alle kategorier og alle informanter, så jeg kunne sammenligne deres forståelser og
perspektiver på de enkelte kategorier. Var der fælles mønstre og var der noget som skilte sig ud?
6. Til sidst skrev jeg selve analysen, som er baseret på de tre kategorier og sammenligningen af
informanternes perspektiver. Det er kun denne del, som er en del af selve projektet. De foregående
trin vil kunne ses i bilag C-M.
Interviewet med Søren Thalund, har jeg ikke anvendt samme analysestrategi på, men vil blot anvende
relevante citater fra transskriptionen. Da jeg har et meget omfangsrigt interviewmateriale, og relativt få
sider til at skrive analysen, så har jeg valgt at udelade citater fra mine informanter. I stedet refererer jeg til,
hvad de har fortalt og har forsøgt at bibeholde den ordlyd, som informanterne har svaret med.
2.5
Reliabilitet, validitet og generaliserbarhed
Reliabilitet henviser til om undersøgelsen er pålidelig, og hvorvidt et resultat kan gentages af andre ved
hjælp af samme metode26. Validitet handler om, en metode undersøger det, den foregiver at undersøge27.
Generaliserbarhed er hvorvidt resultaterne i en situation kan overføres til andre situationer28.
Mit metodiske arbejde er baseret på Kvale og Brinkmanns ’syv faser af en interviewundersøgelse’29 Jeg har
igennem mit projekt og i dette kapitel, forsøgt at beskrive mine metoder grundigt, så læseren har kunnet
følge processen fra start til slut. På den måde burde det være muligt at gentage samme undersøgelse, hvis
man anvender samme metode. Da Thalund bekræfter mange af de problemstillinger, som mine
informanter nævner, virker det til at kunne være nogle mere generelle tendenser, hvis man lever som
grønlænder i Danmark, men især hvis man lever i Københavnsområdet, hvilket også har været mit
fokusområde. Formålet med dette projekt har været at undersøge, hvordan de mere velfungerende
grønlændere klarer sig i Danmark, hvilken betydning deres etniske baggrund har, og hvordan de er blevet
kategoriseret af etniske danskere, og hvilke konsekvenser denne kategorisering kan have. I analysens tre
dele er disse spørgsmål blevet besvaret og belyst, og i konklusionen er min problemformulering blevet
besvaret, og der er blevet bygget videre på nogle af analysens delkonklusioner.
26
Kvale og Brinkmann 2009: 352
Kvale og Brinkmann 2009: 353
28
Kvale og Brinkmann 2009: 350
29
Kvale og Brinkmann 2009: 122
27
Side 8 af 30
3
Teori
I mine interviews har et af de helt store omdrejningspunkter været spørgsmål om kulturforskelle imellem
grønlændere og danskere. De har alle fundet det svært at tilpasse sig i den første lange tid, de har boet i
Danmark. Måden de efterfølgende har håndteret det på, har været vidt forskellig. Teori om kulturel
identitet og etnicitet kan sige noget om, hvorfor det kan være så svært at tilpasse sig som grønlænder i
Danmark – og dernæst om forskellige strategier til, hvordan man kan håndtere den svære situation. Det
leder over til tre identitetsformer, man kan vælge, når man som grønlænder skal socialiseres ind i det
danske samfund – nemlig ren identitet, bindestregsidentitet og den kreolske identitet30. Teori om etnicitet
skal sige noget om, hvad deres etniske baggrund har af betydning – og allerførst en begrebsafklaring af,
hvad etnicitet egentlig betyder. Mine informanter har i forskellig grad fortalt om, at de er blevet langt mere
bevidste om det at være grønlænder efter de er kommet til Danmark.
Et af omdrejningspunkterne i dette projekt er også, hvordan grønlænderne er blevet mødt af de etniske
danskere. Og dernæst også hvordan de selv opfatter danskerne. Det har vist sig, at alle mine informanter
mere eller mindre har de samme forestillinger om danskere - og på samme måde mener de også, at de er
blevet mødt af generaliserede opfattelser eller fordomme af dem selv i deres møde med etniske danskere.
Det passer meget godt med Erving Goffmans beskrivelse af, hvordan mennesker lynhurtigt kategoriserer
hinanden, og hvilke forventninger vi på baggrund af disse kategoriseringer så har til hinanden – og falder
man udenfor en given kategori, hvis man på en eller anden måde skiller sig ud, kan det føre til, at man
bliver miskrediteret og stigmatiseret31. Som grønlænder i Danmark skiller man sig ud fra mængden,
majoriteten af etniske danskere. Og grønlændere bliver ofte mødt med fordomme som f.eks. at de er
alkoholikere, har sociale problemer, lever i en fangerkultur, som er alt andet end moderne, at de måske er
ustabile og ikke kan passe et job osv.32 Så selvom disse fordomme ikke har noget med mine informanter at
gøre, så påvirker det dem alligevel på forskellig vis – og de har forskellige måder at håndtere det på. Det
kan Goffmans teori om stigma være med til at vise i min analyse. Til sidst i dette kapitel vil der være et
afsnit, hvor antropologen Bo Wagner Sørensen beskriver, hvordan henholdsvis grønlændere og danskere
bliver kategoriseret, når de flytter til hinandens lande – med hovedfokus på grønlændere, da det er det,
som er relevant i forhold til mit projekt33.
3.1
Kulturel identitet
Ifølge kultursociologen Iben Jensen kan man overordnet set tale om to tilgange til kulturel identitet. Den
ene tilgang har rod i en videnskabsteoretisk essentialistisk retning, som hun kalder for ’det beskrivende
kulturgreb’. Her er kulturel identitet et ret uforanderligt sæt af værdier, regler og normer, som den ene
generation bringer videre til den næste. Og kulturen er fælles for alle i et givent samfund. Det er derfor
også muligt at indkredse kulturelle fællestræk, som er fælles for alle i gruppen af f.eks. alle danskere,
tyrkere og somaliere. Kulturen styrer menneskers tænkning og adfærd – og man kan derfor forklare og
forudsige menneskers tænkning og adfærd ud fra deres kulturelle identitet. På baggrund af dette, så er
30
Eriksen 1999: 18
Goffman 2009: 44
32
Bilag O: 127-128
33
Sørensen 1993: 37
31
Side 9 af 30
tankegangen også, at man vil være splittet mellem to kulturer – f.eks. en pakistaner, som bor i Danmark må
være splittet mellem en dansk og pakistank identitet34.
I en grønlandsk kontekst taler Bo Wagner Sørensen om, at der findes en ’splittelsesdiskurs’, hvor man har
et ben i en grønlandsk kultur og et i en dansk kultur. At skulle fungere i begge kulturer kræver et kæmpe
arbejde og det beskrives som om, man bliver revet midt over og splittes i to dele, som bekriger hinanden,
snarere end de virker harmonisk sammen35. Inden for visse dele af faglitteraturen mener han, at man har
opfattet kultur som ”en harmonisk integreret totalitet af elementer og værdier, som bæres af den enkelte
grønlænder”’36. Kultursammenstød vil derfor medføre en splittelse, en identitetskrise hos den enkelte
grønlænder. Idealet her er, trods alt, at forsøge at forene de to kulturelle identiteter for at skabe en psykisk
sund og stabil tilstand – en tilstand af både-og. Samtidig refererer det også i mere negativ forstand til en
hverken-eller tilstand, hvor man hverken føler sig helt hjemme i den ene kultur eller i den anden 37. Han
taler desuden om en tilgang, hvor identitet opfattes som en form for skæbne, som en indre kerne.
Sørensen finder denne tilgang problematisk – han mener ikke, at der findes ’rene, ubesmittede identiteter’,
som historien ikke har lagt sin ’klamme hånd’ på og han mener, at ”hvis man forsøger sig med at skrælle
ydre lag og påvirkninger af i forsøget på at nå frem til en indre kerne, ender man med at finde ud af, at der
ikke findes noget ud over de forskellige lag, som tilsammen udgør helheden”38.
Den tankegang ligger i forlængelse af en anden tilgang til kulturel identitet, som ligger indenfor den
perspektivistiske videnskabsteoretiske retning, hvor kulturel identitet kan beskrives som en samlet
betegnelse for alle vores forskellige identiteter, f.eks. etnisk identitet, social identitet, national identitet og
kønsidentitet. Man har altså ikke blot én identitet, men flere forskellige, som kommer i spil alt efter hvilken
arena, man befinder sig i. Derudover skabes kulturel identitet imellem mennesker – i mødet med andre39.
Ifølge den engelske sociolog Anthony Giddens stilles det moderne individ overfor en lang række valg og
derigennem konstruerer individet en sammenhængende forståelse og fortælling om sig selv. Dette skabes
igennem valg af livsstil, mode, sprog, holdninger mm. og er tilpasset den arena, man befinder sig i. En arena
kan f.eks. være ens arbejdsplads, studiested, stamcafe, et netværk af venner osv. Det som er fælles for
disse arenaer er, at de hver især udgør et socialt netværk af kontakter, hvor man kan blive genkendt,
præsentere sig selv og blive anerkendt. Hvis man ikke længere mener, at arenaen er gunstig, så finder man
en anden, som bedre kan leve op til ens forståelse af identitet40. Identitet er dermed ikke bare noget man
har, men noget man selv aktivt er med til at skabe. Identitet er en social konstruktion.
Ifølge den caribisk-engelske kulturforsker Stuart Hall har vi flere forskellige identiteter, som skabes i mødet
med andre mennesker. Han mener, at vi fortæller en historie om os selv, som om vi har én
sammenhængende identitet, men i virkeligheden har vi mange forskellige identiteter, som også sagtens kan
være i modstrid med hinanden – og som kan trække os i flere forskellige retninger. Det handler om at lære
34
Jensen 2013: 48 & 115
Sørensen 1994: 168
36
Sørensen 1994: 169
37
Sørensen 1994: 176
38
Sørensen 1994: 178
39
Jensen 2013: 115
40
Jensen 2013: 115
35
Side 10 af 30
at kunne håndtere de forskellige identiteter og udvikle strategier for, hvordan vi skal agere, når vi er i de
forskellige arenaer41.
Hvis man ser kulturel identitet ud fra dette perspektiv, så er personer med erfaringer fra flere forskellige
kulturer ikke nødvendigvis særligt splittede. Det enkelte individ har nemlig mulighed for at lære at håndtere
forskellige normer og værdier i de forskellige arenaer. Det vil netop være muligt at udvikle gode strategier
til at begå sig og føle sig godt tilpas flere steder42.
3.2
Tre identitetsformer
Når etniske minoriteter skal socialiseres ind i den danske kultur, så står de overfor tre typer af
identitetsvalg. De tre former er: ren identitet, bindestregsidentitet og kreolsk identitet43.
3.2.1
Ren identitet
Ren identitet er når man vælger identitet med udgangspunkt i f.eks. religion og tradition. I forbindelse med
den rene identitet handler det om at være forskellig fra andre. Enten er man dansker, eller også er man
tyrker eller grønlænder. Der er en skarp adskillelse mellem de forskellige grupper, og risikoen for, at der
opstår fjendebilleder, er forholdsvis stor. Det skaber potentielt konflikter, men det er kendetegnende, at
den rene identitet samtidig skaber orden og forudsigelighed. Der er klare regler for, hvilke krav der er til det
enkelte individ, og normer og værdier står ikke til diskussion. Dermed er det enkelte individ ikke stillet over
for umulige dilemmaer i form af to modsatrettede sæt af værdier, hvoraf den ene skal vælges og den anden
forkastes. T. H. Eriksen mener, at resultatet imidlertid både er mangelfuld integration og store personlige
frustrationer, eftersom den rene identitet må opleves som ’en spændetrøje’, når de skal socialiseres ind i
moderne, kulturelt mangfoldige omgivelser, som hylder individets uendelige valgmuligheder44.
3.2.2
Bindestregsidentitet
Ved en bindestregsidentitet forsøger man bevidst at skabe bro imellem to eller flere forskellige kulturer.
Her handler det om at man godt kan være dansk-pakistaner eller dansk-grønlænder. Det enkelte individ
forsøger at tilgodese flere forskellige kulturer. Det kan f.eks. være den unge pakistaner, der forsøger at leve
op til de normer og værdier, der er kendetegnende for det danske samfund i dagligdagen på det lokale
gymnasium – samtidig med, at han forsøger at leve efter pakistanske normer og værdier derhjemme. Man
kan sige, at der er en skarp adskillelse mellem det offentlige rum og det private. I det private rum lever man
efter én kultur og dens normer og værdier, mens man lever efter ganske anderledes normer og værdier,
når man færdes i det offentlige rum. Der er dermed en skarp adskillelse mellem de to kulturer. Der er
således ikke tale om en sammenblanding af de to kulturer, men om at det enkelte individ forsøger at
efterleve to forskellige sæt af værdier, alt efter hvilken kontekst og hvilken rolle individet står i45.
41
Jensen 2013: 117-118
Jensen 2013: 118-119
43
Eriksen 1999: 18
44
Eriksen 1999: 18-19
45
Eriksen 1999: 19
42
Side 11 af 30
3.2.3
Kreolsk identitet
Ved en kreolsk identitet anerkender man, i modsætning til de andre former, ikke eksistensen af adskilte
kulturer. Det er ikke længere muligt at finde grænsen mellem de forskellige kulturer. Den kreolske identitet
handler om en sammenblanding af forskellige kulturer, f.eks. troende muslimer, der praktiserer deres
religion, og samtidig drikker øl og spiser svinekød. De har måske sex før ægteskabet, samtidig med at de
accepterer at gifte sig i henhold til forældrenes ønsker. Nogen af dem går i moske den ene dag og på
diskotek den næste, læser ”Hürriyet”, ”Newsweek” og ”Jyllandsposten46.
Ved den rene identitet forsøger man at fastfolde sin oprindelige kulturelle identitet, og ved
bindestregsidentiteten forsøger man at give et bud på, hvordan man kan leve i et nyt og anderledes
samfund med andre værdier og normer – samtidig med, at man er tro mod den bagage, som man har med
sig i form af ens oprindelige kultur. Ved den kreolske identitet forsøger man at oprette en ny form for
identitet med helt nye værdier og normer.
3.3
Etnicitet
Ifølge de norske antropologer Eriksen og Sørheim tillægges begrebet etnicitet flere forskellige betydninger i
dag - og en af de mere aktuelle er, at etnicitet er oplevede kulturforskelle, der gøres relevante i samvær
med andre – og de forskelle vedligeholdes kontinuerligt47. Det vil sige, at det ofte ikke er objektive forskelle,
der er tale om, men subjektive vurderinger – som ofte kan være indbildte eller karikerede. Et studie af de
etniske relationer mellem samer og nordmænd, viste f.eks. at nordmændene opfattede samerne som
beskidte og derfor mindreværdige. Men forskningen viste, at samerne var mindst lige så optagede af
hygiejne som nordmændene48.
Det er grænserne, der skaber etnicitet – dvs. at etnicitet er noget der findes mellem grupper og ikke
indenfor dem. Det er i selve relationen etniciteten finder sted 49. Grænserne defineres indefra af de
grupper, som er involverede. Eriksen og Sørheim kommer med et eksempel: ”Hvis disse grupper f.eks.
mener, at religion er vigtigere end f.eks. hudfarve, vil de etniske grænser snarere følge grænsen kristendom
- islam end hvid - sort. Både sorte og hvide kristne vil da befinde sig på den ene side af grænsen. Mener de
derimod at hudfarve er vigtigst, vil sorte og hvide kristne befinde sig på begge sider af grænsen.”50 En etnisk
grænse skaber solidaritet og gruppefølelse indad til og udelukkelse udad til.
Eriksen og Sørheim skriver derfor også, at danskere ikke almindeligt vis, betragter sig selv sig som en etnisk
gruppe, men først det øjeblik, de kommer i kontakt med f.eks. tyskere eller andre udlændinge. Først da
bliver man bevidst om og lægger vægt på danskheden. Det er ikke relevant, hvis man kun omgiver sig med
andre danskere51.
Den norske antropolog Berit Thorbjørnsrud beskriver det på følgende måde: ” Etnicitet produceres og
reproduceres ved kontakt og interaktion – ikke ved afstand og isolation. Det er ved møder og konfrontation
46
Eriksen 1999: 19
Eriksen og Sørheim 2006: 57
48
Eriksen og Sørheim 2006: 57
49
Eriksen og Sørheim 2006: 60
50
Eriksen og Sørheim 2006: 58.
51
Eriksen og Sørheim 2006: 59
47
Side 12 af 30
med andre, at de etniske grupper udvikler deres opfattelse af sig selv som unik. Derfor kan medlemmer af
en etnisk gruppe blive langt mere optaget af deres etniske identitet, når de flytter til et andet land. På
samme måde kan de indfødte samtidig blive mere optaget af deres identitet”52.
Det interessante her er også, hvad det egentligt vil sige at være dansk. Hvad er det som adskiller danskere
fra andre etniske grupper? Danskere har eksisteret i lang tid, men kun ganske lidt af den levevis, som var
mest udbredt for hundrede år siden, eksisterer i dag. Det viser, at grænserne kan ændres, samtidig med, at
gruppen består som en etnisk gruppe53. Så det viser, at selve ideen om grænser og forskelligartethed
består, de ændres blot. Det viser også, at etnicitet ikke er et statisk, men et dynamisk fænomen.
Ifølge politologen Lise Togeby har grønlændere i Danmark aldrig fyldt særligt meget – og derfor har det ikke
været vigtigt at afgrænse sig i forhold til grønlændere. Tidligere var det en vigtig del af den danske identitet
at afgrænse sig i forhold til tyskerne – og i dag er det vigtigt at gøre det i forhold til muslimske flygtninge og
indvandrere. Det er tilstedeværelsen og nærheden, der skaber behov for en grænsedragning og modstilling.
Togeby mener, at fordi Grønland har været en dansk koloni og der stadig bor en del danske embedsmænd
mm. i Grønland, så har det været vigtigt at opretholde grænsen mellem dansk og grønlandsk. Det er den
tætte forbindelse til Danmark, som gør det vigtigt. Man kan derfor også forestille sig, at grænsedragningen
mellem dansk og grønlandsk er langt svagere i Danmark end i Grønland – men samtidig kan man også
formode, at de forestillinger om grønlandsk identitet og kultur, som findes i Danmark, har en sammenhæng
med den grænsedragning mellem dansk og grønlandsk, der foretages i Grønland og at den opretholdes når
grønlændere flytter til Danmark.54
Definitionen af etnicitet som oplevede kulturforskelle i relationen mellem grupper, er inspireret af den
norske antropolog Frederik Barth. Han begyndte at undersøge, hvordan etnicitet markeres i interaktion
mellem grupper af forskellig etnicitet. Tidligere havde man primært forsket i at finde de etniske gruppers
individuelle særpræg. Barth undersøger i stedet, hvordan forskellige grupper markerer en grænse mellem
sig selv og andre55. Ifølge Barth kan etnicitet forstås som et resultat af, at forskellige grupper definerer sig
selv og andre som forskellige ud fra en ide om forskellig oprindelse og særpræg. Barth definerer en etnisk
gruppe, som en gruppe med en ide om fælles oprindelse, som identificerer sig selv som etnisk gruppe og
som andre bekræfter som en etnisk gruppe56. Så på den ene side, skal gruppen have en ide om fælles
oprindelse, som jo kun kan være en ret subjektiv vurdering – for hvor langt skal man gå tilbage for at finde
fælles oprindelse med nogen? Så det vigtige her er ideen/konstruktionen af fællesskabet. Dernæst skal
gruppen også selv mene, de er en etnisk gruppe, men det er ikke nok, andre skal også bekræfte dem i, at de
er. I dag behøver den fælles oprindelse dog ikke at betyde så meget. Grænsemarkørerne kan som nævnt i
det ovenstående være flere forskellige og i forskellige kombinationer.
3.4
Stigma
Begrebet stigma blev først anvendt af antikkens grækere, som skar eller brændte tegn ind i kroppen på folk
som var slaver, kriminelle eller forrædere f.eks. På den måde kunne disse personer blive genkendt og
52
Thorbjørnsrud 2009: 224
Thorbjørnsrud 2009: 225
54
Togeby 2002: 21
55
Thorbjørnsrud 2009: 223-224
56
Thorbjørnsrud 2009: 224
53
Side 13 af 30
undgået i det offentlige rum. Hos den amerikansk–canadiske sociolog, Erving Goffman betyder det en
uoverensstemmelse imellem hvordan andre opfatter en og hvordan individet opfatter sig selv. Han kalder
det et individs ”tilsyneladende” og ”faktiske sociale identitet”57. Dernæst handler det om, hvordan disse
opfattelser påvirker de sociale relationer.
Ifølge Goffman opstiller samfundet måder, hvorpå mennesket bliver inddelt i kategorier og i disse
kategorier er der opstillet normer for, hvad der i disse er sædvanlig og naturlig adfærd. Vi har en
forventning om en bestemt adfærd hos medlemmerne af en bestemt kategori. Disse spilleregler gør det
muligt for os, uden større eftertanke at forholde os til de mennesker vi møder. Så når vi står overfor et
fremmed menneske, vil vi lynhurtigt være i stand til at forudsige, hvilken kategori personen tilhører og
hvilke egenskaber vedkommende besidder – udelukkende ved personens umiddelbare udseende. Vi
forudsiger, så at sige, den fremmedes sociale identitet og dette første indtryk bliver omformet til normative
forventninger eller endda ’retfærdige krav’58. Dette er et individs ’tilsyneladende sociale identitet’. Den
faktiske sociale identitet er der hvor individet rent faktisk hører til, den kategori han rent faktisk tilhører og
de egenskaber han rent faktisk besidder.
Goffman beskriver det således:
”Mens den fremmede er til stede i vores nærhed, kan det vise sig, at han besidder en egenskab, der skiller
ham ud fra andre personer i den kategori, hvori han kunne tænkes indplaceret, og det af en mindre
ønskværdig slags – han kan i ekstreme tilfælde vise sig at være en person, der er helt igennem ond, farlig
eller svag. Han reduceres derfor i vores bevidsthed fra at være et helt og almindeligt menneske til et
fordærvet, nedvurderet menneske. At blive stemplet på denne måde indebærer et stigma, især når den
pågældende derved bringes i meget stærk miskredit; af og til bliver det også kaldt for en svaghed, en brist,
et handicap. Det indebærer en særlig uoverensstemmelse mellem den tilsyneladende og den faktiske
identitet.”
Stigma bliver her anvendt til at betegne en egenskab, der er dybt miskrediterende, men det kan også være,
at den egenskab, som i én kontekst stigmatiserer – i en anden kontekst faktisk kan tjene til at bekræfte
normalitet. Et eksempel kunne være en person med en længere videregående uddannelse, som ikke kan
finde job indenfor sit erhverv og derfor arbejder som ufaglært i en virksomheds produktion. I den kontekst
vil hans uddannelse ikke betyde noget og kan måske ligefrem miskreditere ham, fordi det kan opfattes som
’verdensfjernt og ubrugeligt’. Hvorimod hans uddannelse hos andre akademikere anerkendes og forstås. De
vil så måske miskreditere ham for, at han arbejder som ufaglært og derved nedvurdere ham som
menneske. Goffman taler om tre former for stigma59:
1. for det første er der de ’kropslige vederstyggeligheder’, som udgøres af fysiske deformiteter eller
misdannelser.
2. herudover er der de ’karaktermæssige fejl’, der ytrer sig som mangel på vilje, overdrevne
lidenskabeligheder, uhæderlighed eller lignende.
3. Og endelig er der de ’tribale’ eller slægtsbetingede stigma, som f.eks. race, religion eller nationalt
tilhørsforhold.
57
Goffman 2009: 20
Goffman 2009: 44
59
Goffman 2009: 46
58
Side 14 af 30
De tre former for stigma er baseret på en grundlæggende sociologisk mekanik, som består i, at de først
tiltrækker sig omgivelsernes opmærksomhed, og herefter resulterer de i social afvisning og manglende
anerkendelse af, hvad de ellers måtte have af positive egenskaber. De såkaldt ’normale’ er ifølge Goffman
de personer, som ikke er bærere af stigmaet60. Fordomme spiller en stor rolle i stigmatiseringsprocessen og
modviljen fra omgivelserne bygger ikke nødvendigvis på et nuanceret kendskab til de pågældende
personer, men på en form for intuitiv eller automatisk negativ opfattelse på baggrund af konstaterede
forskelle eller afvigelser. Det har den konsekvens, at den stigmatiserede taber status og ekskluderes fra en
række udfoldelsesmuligheder og tab af respekt, som tilkommer normale mennesker i samfundet61. Det kan
have den konsekvens, at den stigmatiserede isolerer sig fra omverdenen, hvilket afskærer ham fra den
gavnlige stimulans, som daglig social samvær med andre kan give – og han kan blive mistænksom,
deprimeret, fjendtlig, ængstelig og forvirret.62
Det leder os over til to andre vigtige begreber hos Goffman, nemlig: ’miskrediteret og potentielt
miskrediteret’. At være miskrediteret betyder kort fortalt, at man har nogle synlige kendetegn, f.eks. et
fysisk handicap, en mørkere hudfarve eller andet, som kan ses umiddelbart og som skiller sig ud fra
normen. Potentiel miskrediteret er hvis ens usædvanlige kendetegn ikke kommer til syne umiddelbart og
man derfor i første omgang kan skjule dem. F.eks. kan man ikke nødvendigvis se på psykisk syge, at de er
syge. Eller på en homoseksuel, at vedkommende er homoseksuel. Eller en grønlænder, som ikke ser
grønlandsk ud.
Det er som regel sådan, at de normale ikke åbent tilkendegiver, at de har lagt mærke til, hvad der er hos
den stigmatiserede, der virker miskrediterende. Og imens der forsøges at negligere hans stigma, kan
situationen blive anspændt, usikker og tvetydig for alle de tilstedeværende, og især for den stigmatiserede.
Og ifølge Goffman, så udgør en af de mest anvendte løsninger på de problemer, som livet byder den
stigmatiserede – at han simpelthen selv også lader som om hans særlige kendetegn er irrelevant og lader
det gå ubemærket hen63. Konsekvensen af dette kan være, at både de normale og stigmatiserede forsøger
at undgå disse situationer (og hinanden) – og det har formodentligt alvorligere konsekvenser for de
stigmatiserede, der jo i højere grad skal tilpasse sig64.
Hvis et individ kun er potentielt miskrediteret, så står der en vigtig mulighed åben for ham. Her handler det
ikke så meget om at kunne klare de spændinger, som kan opstå under sociale kontakter med normale, men
mere om at kunne styre informationen om sine fejl. Som Goffman skriver:
”Skal man vise den åbent eller ej; fortælle om den eller ej; indrømme den eller ej; lyve eller ej? Og i hvert
enkelt tilfælde gælder det om at afgøre, hvilken taktik man skal bruge over for hvem, hvordan, hvornår og
hvor”65. Det er, hvad Goffman kalder for ’informationskontrol’.
Det leder os over til et andet begreb, Goffman anvender, nemlig ’at passere’. Det handler især om den
potentielt miskrediteredes mulighed for at gå igennem en social kontekst uden at synliggøre sit stigma. Det
60
Goffman 2009: 20-21.
Goffman 2009: 22
62
Goffman 2009: 54
63
Goffman 2009: 83
64
Goffman 2009: 53-54
65
Goffman 2009: 83
61
Side 15 af 30
handler om at agere som andre normale i den givne kontekst uden at give sit stigma til kende. Og her er
synligheden og graden af stigma selvfølgelig af stor betydning. Det handler om bevidst at hemmeligholde
informationer om ens sociale identitet, så man undgår at blive miskrediteret66 Denne hemmeligholdelse
kan give en del problemer, f.eks. kan man blive opdaget eller bare frygte at blive opdaget – og det kan gøre,
at man føler sig skamfuld over at måtte skjule sit stigma. Men Goffman siger, at de tilpasningskneb, som
bliver benyttet – kan i sig selv virke stødende og bevirke, at der opstår misforståelser. Han kommer med et
eksempel på, hvordan en svagtseende kan forgive at have et normalt syn, snubler over en skammel eller
spilder på sin skjorte, mens han drikker, som i stedet så kan opfattes som uopmærksomhed, stædighed,
sløvhed eller åndsfraværelse. Spørgsmålet om at passere og tilsløre sit stigma – og de anstrengelser og
uheld, der kan være knyttet dertil, udgør et særligt omdrejningspunkt. Det handler om, at stigmatiserede
individer forsøger at fremstå som personer, der er værdige til samfundets respekt og accept.67 Men da det
jo kun er et forsøg, baseret på at måtte hemmeligholde sit stigma, så er den vundne respekt og accept
heller ikke ægte for den stigmatiserede, der samtidig også kan føle, at han må leve et dobbeltliv.
Ifølge Goffman kan man konstatere, at medlemmerne af en bestemt stigmakategori har en tendens til at
slutte sig sammen i små sociale grupper, hvis medlemmer udelukkende hører til den samme kategori, samt
at disse grupper i større eller mindre grad ofte hører ind under en slags overordnet organisation. Der kan
dog være enkelte æresmedlemmer, som ikke tilhører samme stigmakategori, men er blevet medlem på
baggrund af sympatiserende holdninger til kategorien og ønsket om at hjælpe.68 Det gør sig også gældende
for mange grønlændere i Danmark, der har et stærkt sammenhold – og som ofte benytter sig af ”Det
grønlandske hus”, som varetager grønlændernes interesser i Danmark.
3.4.1
Fremstillinger af grønlændere i Danmark
I forlængelse af Goffmans beskrivelser af, hvordan mennesker meget hurtigt kategoriserer hinanden med
dertilhørende forventninger om adfærd, så beskrives det i det efterfølgende, hvordan danskere og
grønlændere ofte bliver fremstillet og kategoriseret, når de flytter til henholdsvis Grønland og Danmark.
Bo Wagner Sørensen har skrevet en artikel om migrationer eller om det han kalder, bevægelser mellem
Grønland og Danmark. Selvom disse bevægelser på mange måder er de samme, så har de alligevel forskellig
betydning, alt efter om det er grønlændere som flytter til Danmark – eller det er danskere som flytter til
Grønland69.
Danskere som flytter til Grønland bliver beskrevet som ”agenter” for en fremmed magt, der enten er blevet
udsendt eller tilkaldt, og migrationen legitimeres derfor ved, at de er kommet for at hjælpe og udvikle det
grønlandske samfund. Fokus bliver på tekniske færdigheder, evner og ekspertise, mens de menneskelige
egenskaber og følelser nedtones70.
Mit fokus i projektet er på grønlændere som flytter til Danmark – og her mener Sørensen, at migrationen
beskrives ved en ’følelsesdiskurs’, som overvejende forbindes med følelsesmæssige problemer, savn og
66
Goffman 2009: 84
Goffman 2009: 23
68
Goffman 2009: 64 & 70
69
Sørensen 1993: 37
70
Sørensen 1993: 37
67
Side 16 af 30
hjemve. Grønlændere bliver beskrevet som ”offer” for nogle omstændigheder, der har tvunget dem til at
flytte til Danmark. Dvs. at grønlænderen bevæger sig til et sted, hvor han eller hun faktisk ikke rigtig selv
har lyst til at være og derfor heller ikke rigtig trives71. I offentlige fremstillinger bliver savnet og hjemveen
fremhævet og Danmarksopholdet udlægget sjældent som et valg, men som et udslag af omstændigheder,
som den enkelte ikke har afgørende indflydelse på. Man kan blive tvunget til det i forbindelse med sygdom,
uddannelse, ægteskab osv. Og man skal helst ikke kunne lide det, hvis det alligevel bliver aktuelt72.
Sørensen mener, at den måde grønlændere og danskere bliver fremstillet på i litteraturen, er med til at
fastslå to stereotype fremstillinger af to mennesketyper, hvoraf den ene tænker med hovedet og den
anden med hjertet73
Udover ’følelsesdiskursen’, er der også en fortælling, der handler om den oprindelige grønlandske
inuitkultur. Her bliver grønlændere fremstillet som fredselskende mennesker, der lever i harmoni med
deres omgivelser, både med andre mennesker og med naturen. Med til forestillingen hører også, at denne
inuitkultur er udviklet som svar på de hårde materielle kår, som grønlænderne levede under tidligere. Det
oprindeligt grønlandske skildres altid i sin modsætning til det danske. Ifølge den grønlandske selvforståelse
er grønlændere præget af hjælpsomhed, gavmildhed, nærhed, gæstfrihed, åbenhed, festlighed, glæde og
tolerance – mens danskerne karakteriseres som individualistiske, materialistiske og fordomsfulde. Sørensen
kalder denne fortælling ”Det gode menneske og de gode gamle dage”74
I projektet vil det blive undersøgt hvorvidt mine informanter ligger under for en ’følelsesdiskurs’, hvor de
mere eller mindre ufrivilligt befinder sig i Danmark og hvor de derfor heller ikke rigtig trives. Eller om det
måske er en fremstilling, som ikke helt holder stik i virkeligheden. Og om der mon kan være noget rigtigt i
betragtningen om ”det gode menneske og de gode gamle dage” i forhold til hvordan mine informanter
oplever det.
71
Sørensen 1993: 35-36
Sørensen 1993: 38
73
Sørensen 1993: 37
74
Sørensen 1994: 97
72
Side 17 af 30
4
Grønlændere i Danmark - hverdagsliv, etnicitet og identitet
Jeg har i det indledende kapitel skitseret det manglende fokus på den gruppe grønlændere i Danmark, som
ikke betragtes som socialt udsatte, og hvilke forestillinger danskere har om grønlændere generelt. Jeg vil i
dette projekt undersøge, hvordan de mere velfungerende grønlændere klarer sig i Danmark, hvilken
betydning deres etniske baggrund har, og dernæst hvordan de bliver påvirket af de forestillinger eller
fordomme, som de bliver mødt med af danskere. Det vil jeg gøre igennem fire kvalitative interviews og
teori, som kan være med til at give en forståelse af de perspektiver, som mine informanter har af deres
livsverden. Mine informanter er Jonas og Malene, som er gift og sammen har de sønnen Oscar på et år. De
kom til Danmark for 9 år siden, fordi Jonas gerne ville studere i Danmark. Malene arbejder som laborant.
Mia og Ujammiugaq kom også hertil for at studere. De har boet her i henholdsvis 7 og 8 år. Jonas og
Malene kunne godt forestille sig at blive boende i Danmark, hvorimod Mia og Ujammiugaq gerne vil tilbage
til Grønland igen75. Udover de fire interviews, bliver Søren Thalund fra ’Det Grønlandske Hus’ også
inddraget for at give et lidt bredere perspektiv på mine problemstillinger.
4.1
Kulturmødet
Mine informanter fortæller alle, at det har været en stor omvæltning at flytte til Danmark, fordi de oplever,
at der er mange væsentlige kulturforskelle, som kan gøre det svært at tilpasse sig de nye forhold. De
forhold de oplever her i Danmark, bliver ofte stillet overfor, at de oplever forholdene i Grønland som
værende bedre. Deres beskrivelser af kulturforskellene, f.eks. at danskere er kolde og svære at komme ind
på livet af, bliver sat overfor grønlændere som hjertevarme og imødekommende. Disse etniske grænser
nævnes der mange af, og de er med til at skabe solidaritet og gruppefølelse imellem grønlænderne, men
samtidig også udelukkelse af danskere. Udover at mine informanter konstruerer disse etniske grænser, så
er de alle glade for at bo i Danmark.
Ujammiugaq brugte det første halve år på at tilpasse sig forholdende i Danmark. Andre grønlændere, hun
kender, har ikke gjort det, og de har brækket nakken og vendt hjem igen, eller de er stoppet på deres
uddannelser, og har lige måtte trække vejret og finde ud af, hvad de så skulle. Hun siger det er hårdt at
tilpasse sig, fordi mange ting er så anderledes. I Grønland er der ikke køer, så de bruger langtidsholdbart
mælk. Her skal man købe mælk hver dag. Man skal lære, at her skal man afkalke sine ting, man skal lære
hvad licens er, og man skal lære danskere at kende og de kutymer, der er her. Det er meget at skulle bygge
på, og starte på en uddannelse samtidig, hvor man også skal lære at tænke på en hel ny måde. Ujammiugaq
er halvt dansker, så hun kunne få hjælp og støtte af sin danske familie76.
Især det med at lære danskere at kende og danske kutymer, beskriver alle som værende en stor udfordring.
Malene beskriver, at hun fik et kulturchok, da hun flyttede til Danmark. Hun synes det var svært at få
venner og at danskerne var svære at komme ind på livet af. Hun følte sig afvist og det var svært at se nogen
mere end én gang. Hun oplever, at venskaber er meget anderledes her end i Grønland. Her skal alt
planlægges og i Grønland er alt nærmest bare impulsivt og man laver alt sammen. Konsekvensen var, at
hun følte sig indelukket og ensom og stoppede med at søge andre77.
75
Bilag C: 5, Bilag D: 15, Bilag E: 45, Bilag F: 47
Bilag F: 56
77
Bilag C: 6
76
Side 18 af 30
Ujammiugaq har samme oplevelse, og at man her altid skal lave noget sammen. Der skal være en event og
der skal snakkes hele tiden, så det hele bliver meget intensivt. Det kan godt være trættende og hun bliver
drænet for energi. I Grønland kan man godt bare hænge ud sammen, bare sidde sammen i en sofa. Der
åbner man først op og taler meget sammen, når man kender hinanden godt78. Derudover har hun ikke
været så opsøgende i forhold til at få danske venner, idet hun hele tiden har vidst, at hun skulle tilbage til
Grønland igen, så hun har primært danske bekendte fra universitet79.
Jonas synes også, at det har været svært at få venner. Han føler, der altid er en form for afstand. I hans
tilfælde handler det ikke kun om noget kulturelt, men også det, at han er flyttet meget igennem sin
barndom og ungdom. Han har ikke haft lyst til at knytte sig tæt til nogen, da han måske alligevel skulle
flytte igen. Jonas har følt sig ensom indtil han begyndte at spille et online computerspil sammen med andre
fra hele verden. Han fokus i dag er generelt heller ikke så meget på at være social, men mere på familielivet
derhjemme med hans kone og søn80. Jonas og Malene har dog en dansk veninde, hvor Jonas holder meget
af, at hun bare kommer forbi om eftermiddagen uden af aftale det først. Det minder ham om, hvordan det
er i Grønland og han synes det er utroligt hyggeligt, og at man så føler, at man har venner omkring sig81.
Mia fortæller, at hun ikke tror, at hun havde holdt så længe i Danmark, hvis hun ikke havde sin grønlandske
omgangskreds. I starten da hun boede her og læste Fransk på universitetet, havde hun ingen kontakt til
andre grønlændere og hun følte, at hun var på renden af nedbrud. Hun stoppede på studiet og begyndte i
stedet at læse Eskimologi. Der lærte hun en masse grønlændere at kende og det gjorde, at hun kunne holde
ud at være her. Hun mener, at det er meget ensomt i Danmark, hvis man ikke kan være sammen med andre
grønlændere82. Mias omgangskreds er kun grønlandsk. Hun ser et par danske veninder et par gange om
året men ikke mere, fordi hun ikke synes, de har så meget tilfælles. Hun føler, at hun agerer på en anden
måde, når hun er sammen med danskere. Hun tænker mere over, hvad hun siger eller gør. Hun vil hellere
mødes med sine grønlandske veninder og bare pjatte og have det sjovt. Mias grønlandske venner er der
med det samme, hvis hun har brug for dem. Det er de danske venner ikke, føler hun. Der skal først bookes
tid. I Grønland er man også mere tålmodige med hensyn til aftaler og tid. Det er man ikke her83.
Mine informanter oplever rigtig mange kulturforskelle. I tabellen kan man se nogle flere, baseret på mine
informanters udtalelser:
Dansk kultur
Konkurrencesamfund, man skal være hurtig og bedst
Højlydt, snakkesalig, man taler i munden på hinanden
Meget lidt fysisk kontaktsøgende
Svært at læse danskere
Kold og distancerende
Materialistisk
Danskere drikker for meget
Dansk humor grov og sarkastisk
Grønlandsk kultur
Man tager hensyn og hjælper hinanden
Tavs, tilbageholden, uhøfligt at afbryde samtale
Meget fysisk kontaktsøgende
Nemt at læse grønlændere
Varm og imødekommende
Ikke-materialistisk
Grønlændere drikker mindre
Grønlandsk humor varm, pjattet og kropslig
78
Bilag F: 56, 57
Bilag F: 59
80
Bilag D: 20, 22
81
Bilag D: 23
82
Bilag E: 39
83
Bilag E: 38, 44
79
Side 19 af 30
Mine informanter synes også, der er mange ting, som er positive ved at bo i Danmark. De kan godt lide
anonymiteten og de muligheder der er i København. I Grønland kan man ikke være anonym, det er svært at
komme tilbage til, når de er på ferie i Grønland. Danskere beskrives også som hurtige og effektive, både i
hverdagsgøremål, på arbejdsmarkedet og i paniksituationer. Danskere er måske ikke inkluderende på det
personlige plan, men hvis man har brug for hjælp til at finde vej f.eks., så er danskere altid søde til at
hjælpe. I Grønland har man et løst forhold til tid og man er ikke lige så effektiv. Og det kan være svært at
spørge om hjælp, fordi holdningen er at, det bør man selv finde ud af84.
Søren Thalund fra ”Det Grønlandske Hus” bekræfter, at grønlændere generelt oplever nogle af de samme
kulturforskelle, som mine informanter. Danskere snakker meget og har en mening om alt, hvor i Grønland
er man mere tilbageholdende, og man kan sagtens hygge sig sammen uden at sige noget. Det oplever de
studerende meget, hvor de bliver holdt lidt væk, fordi de ikke siger så meget. Han fortæller også, at det er
generelt, at grønlændere føler, at alt skal planlægges her i Danmark, hvor de er vant til handle mere
impulsivt i Grønland. Hvis man har lyst til at gå i biografen, så gør man det bare, i stedet for at planlægge
det. Her skal alt være aftalt på forhånd, i Grønland er man vant til at folk bare kommer dumpende forbi.
Han fortæller også, at grønlændere generelt synes, at danskere er svære at komme ind på livet af, og det
kan være svært at etablere venskaber med etniske danskere85. Thalund bekræfter også, at grønlændere
generelt holder meget af de muligheder, som det giver at bo i København og at mange også elsker
anonymiteten, samtidig med at der også er et stærkt sammenhold mellem grønlændere i Danmark86.
4.1.1
Oplevede kulturforskelle og grænsedragning
Som beskrevet i teorikapitlet, produceres og reproduceres etnicitet ved kontakt og interaktion. Derfor kan
mine grønlandske informanter blive langt mere optaget af deres etniske identitet, når de flytter til
Danmark87. Etnicitet kan beskrives som oplevede kulturforskelle, der gøres relevante i samvær med andre,
og de vedligeholdes kontinuerligt88. Det er grænserne, der skaber etnicitet, dvs. at etnicitet er noget der
findes mellem grupper og ikke indenfor dem89. Grænserne defineres indefra af de grupper, som er
involverede. En etnisk grænse skaber solidaritet og gruppefølelse indad til og udelukkelse udad til.
Mine informanter fortæller, at de oplever det som en stor omvæltning at flytte til Danmark, fordi der er så
mange kulturforskelle. Disse oplevede kulturforskelle eller etniske grænser kan være med til at skabe
solidaritet og gruppefølelse grønlændere imellem, men samtidig kan det være med til at udelukke etniske
danskere. Hvis grønlændere allerede på forhånd har udelukket danskere igennem disse etniske grænser, så
kan det måske være medårsag til, at de oplever at det kan være svært at etablere venskaber her i Danmark.
Ifølge Togeby kan man formode, at den grænsedragning, som finder sted i Grønland imellem grønlændere
og danskere, opretholdes når grønlændere flytter til Danmark90.
84
Bilag C: 7, Bilag E: 34, Bilag F: 51
Bilag N: 120
86
Bilag N: 121
87
Thorbjørnsrud 2009: 224
88
Eriksen og Sørheim 2006: 57
89
Eriksen og Sørheim 2006: 60
90
Togeby 2002: 21
85
Side 20 af 30
I Grønland er der især to fortællinger, som gør sig gældende. Den ene er en ’følelsesdiskurs’ og den anden
er fortællingen om ’det gode menneske og de gode gamle dage’91. I den første er grønlændere offer for
nogle omstændigheder, der har tvunget dem til at flytte til Danmark og den forbindes overvejende med
følelsesmæssige problemer, savn og hjemve. Den anden skildres altid i modsætning til det danske, hvor
grønlændere er præget af f.eks. hjælpsomhed, nærhed, gæstfrihed og tolerance – mens danskere
karakteriseres som individualistiske, materialistiske og fordomsfulde. I forhold til mine informanter, så er
mange af de kulturforskelle de oplever her i Danmark, skildret som en modsætning til det grønlandske og
netop med mange af de samme gloser, som beskrevet under fortællingen om ’det gode menneske og de
gode gamle dage’. Især Mia virker til at være påvirket af ’følelsesdiskursen’, idet hun næsten fik et
følelsesmæssigt nedbrud det første år i Danmark, da hun ikke havde grønlandske venner og hun mener,
uden er det meget ensomt her i Danmark. Hun er her også kun for at studere og så vil hun tilbage til
Grønland igen. Jonas og Malene har også følt sig ensomme og oplevet, at det har været svært at etablere
venskaber, men de har dog en dansk veninde, som ’på grønlandsk vis’ bare dukker op uden at aftale det
først, hvilket de holder meget af. Ujammiugaq har ikke været så opsøgende i forhold til at få danske venner,
fordi hun skal hjem igen, men når hun nu har været her i syv år, som er relativ lang tid, så kunne man
måske også gisne om, at det ikke er den eneste årsag, men måske også fordi det er svært.
4.2
Grønlandsk og dansk identitet
Som vist i teorikapitlet, kan man overordnet set tale om to tilgange til kulturel identitet, hvor den ene
kaldes ’den beskrivende’ tilgang og den anden for ’den komplekse’92. Ifølge den beskrivende tilgang, må
man være særligt splittet, når man som grønlænder flytter til Danmark, fordi kulturen styrer menneskers
tænkning og adfærd, og derfor er det svært at forene to kulturer. Ifølge den komplekse tilgang er kulturel
identitet en social konstruktion, som skabes i mødet med andre mennesker. Og det er en fællesbetegnelse
for alle vores identiteter, som er dynamiske og som kan forandres. Derudover kan man udvikle strategier
til, hvordan man på bedst mulig vis håndterer sine forskellige identiteter, og derfor behøver man ikke være
særligt splittet imellem to kulturer, når man bosætter sig i et andet land93. Hvor meget ens etniske
baggrund betyder, kan vise sig i den måde grønlændere vælger identitet på, når de skal socialiseres ind i det
danske samfund
Mia fortæller, at hun er meget bevidst om sin grønlandske identitet, men hun ved også, at hun samtidig er
dansk og har en meget danskpræget hverdag, men hun føler sig ikke dansk. I Grønland var hun ikke så
bevidst om det. Hun har fået åbnet øjnene for, hvordan hun skal udtrykke sig for at vise, at hun er
grønlænder. Hun har fået mange grønlandske smykker, det havde hun ikke før. Hun har også fået flere
traditioner og grønlandsk kultur ind efter hun er flyttet til Danmark. På den måde får man hjemfølelse og
det kan hjælpe på hjemveen94.
Ujammiugaq er også bevidst om sin etnicitet, fordi hun bliver mindet om den. F.eks. når hun igen står nede
i Netto og skal købe mælk. Det er tit de små hverdagsting, som minder hende om det, og det kan være
hårdt, fordi det giver hjemve. Men hun er her for at studere, hun har et mål og det gør tingene nemmere95.
91
Sørensen 1993: 35-36, 38 & Sørensen 1994: 97
Jensen 2013: 48, 115
93
Jensen 2013: 118-119
94
Bilag E: 39, 40
95
Bilag F: 64
92
Side 21 af 30
Det er blevet vigtigt for hende at holde fast i noget af det grønlandske her i Danmark. Det første halve år
lavede hun lidt sit eget Grønland, fordi det var hårdt at flytte hertil. Det var nemmere bare at hænge ud
med andre grønlændere, gå på den grønlandske bar og bare være grønlænder. Og så gik det op for hende,
at hun var ved at spænde ben for sig selv – i forhold til at kunne integrere sig fuldt ud i det danske samfund.
Så hun stoppede med at hænge ud med andre grønlændere. Da der så var gået et halvt år mere, gik det op
for hende, at det grønlandske sprog havde tabt styrke hos hende. Derfor genoptog hun en del af det
grønlandske igen. Hun har også altid tørfisk i fryseren og hun har lidt sælskind rundt omkring, faderens
tegning af Nordgrønland og deres barndomshjem. Det er vigtigt for hende, men ikke livsnødvendigt, fordi
hun ved, at det ligger i hende naturligt. Det vigtigste for hende er at kunne kommunikere på grønlandsk og
forstå grønlandsk96.
Jonas forstår ikke kategorierne ’dansker’ og ’grønlænder’. Han forstår ikke, at man skal sætte sig selv i bås.
Han tror enhver person er sig selv. Han længes heller ikke efter at have rødder, som han ikke føler han har,
fordi han er flyttet så meget frem og tilbage imellem Danmark og Grønland. Men han tror mange har glæde
af det, og at man kan se rødder som støttebjælker. Hvis man er opvokset et sted og flytter derfra, så
romantiserer man det ofte og det bliver en styrke i fremtiden. Så husker man måske, at man har haft en
god barndom og levede i et godt samfund og så vil man også gerne selv være et godt menneske. Det er den
effekt det har, altså illusionen af det, fordi man romantiserer sin fortid og bruger det som en styrke i
fremtiden97.
Malene fortæller, at hun i hverdagen ikke er særlig bevidst om sin etniske identitet. Det er kun hvis hun
bliver mindet om den af andre, hvis hun f.eks. bliver mødt med fordomme98. Hun mener, at mange
danskere generaliserer for meget og sætter folk i bås. Hun mener også, at individ er individ99. Når det er
sagt, så fortæller Malene dog også, at det er vigtigt for hende, at sønnen lærer grønlandsk, da han er mest
grønlænder i generne og ser grønlandsk ud. Hun vil ikke nægte ham den del af sig selv, og derudover synes
hun det er mærkeligt ikke at tale med sit eget barn på sit modersmål. Det er at fremmedgøre sit eget
barn100.
Mine informanter blev spurgt om det kan være svært at forene dansk og grønlandsk livsstil og til det svarer
Malene at, det synes hun ikke. Når man er ude, er man mere dansk og når man er hjemme, er man mere
grønlandsk. Sådan tror hun mange grønlændere fungerer. Hun har dog nogle danske venner, hvor de to
sider kan blive forenet. Det er vigtigt for hende. Malene fortæller også, at når familien fra Grønland
kommer på besøg, så bliver det hele meget grønlandsk; maden, humoren og sproget. Hun får de samme
rutiner, som om intet har forandret sig. Og når hun er sammen med danskere, så er det hele meget
anderledes. Man lærer hvordan man skal agere hvor, fordi det ’grønlandske Jeg’ og ’danske Jeg’ ikke
fungerer sammen. De er alt for forskellige. Hun fortæller også, at hun faktisk kalder både Grønland og
Danmark for sine hjem. På hver sin måde. Hun føler sig ikke så grønlandsk længere, men heller ikke rigtig
dansk. Måske lidt rodløs, men dog alligevel mest grønlænder. Bare ikke en rigtig en101.
96
Bilag F: 67
Bilag D: 24, 29
98
Bilag C: 10
99
Bilag C: 20
100
Bilag C: 13
101
Bilag C: 11
97
Side 22 af 30
Malene synes kun det var svært at tilpasse sig det første års tid, men efterfølgende har det været nemt nok
at navigere rundt. Hun føler sig faktisk ’danskificeret’ nu og kan godt lide at være anonym og hendes
tankegang er også blevet mere dansk. Hun får også det hun kalder et omvendt kulturchok, når hun er på
ferie i Grønland102.
Mia fortæller, at man skal finde en balance mellem grønlandsk og dansk livsstil. Hun synes selv, at hun har
tilpasset sig godt og hun plejer at sige, at hun har to hjem. Det ene er København og det andet er Grønland.
Hun vil gerne omfavne de to liv hun har, hun elsker dem begge. Hun siger dog også, at hun ville prioritere
Grønland, det er hendes hjem, det er der hun er født og opvokset og hun savner at være derhjemme og
sejle eller gøre andre grønlandske ting, men så længe hun har venner her, så har hun det godt103.
Ujammiugaq fortæller, at hun i Danmark mest føler sig som grønlænder, fordi hun hele tiden bliver mindet
om, at hun er det. Når hun er i Grønland, føler hun sig som både og104. Hun hviler meget i, at hun ved at
hun er grønlænder og hun ved også, at hun er delvist dansker. Hendes grønlandske baggrund betyder alt
for hende og det vil den altid gøre. Hun bliver ked af det, hvis hun ikke har lidt sælskind på sig. Men hun har
ikke brug for hele tiden at være bevidst om det og starte en samtale med at sige, at hun er grønlænder. Det
kommer så også helt af sig selv pga. hendes navn105.
Søren Thalund mener, at grønlændere generelt er gode til at tilpasse sig det danske samfund, især hvis de
er gode til dansk, fordi det er afgørende for mange ting. De giver ikke afkald på egen kultur, de har stadig
sproget, maden og nogle specielle omgangsformer, når de er sammen med andre grønlændere. Og så er de
anderledes, når de er sammen med danskere. Han tror mange grønlændere, som har boet her i lang tid, ser
sig selv som både grønlændere og danskere106.
4.2.1
Håndtering og konstruktion af identiteter
Ifølge Giddens stilles det moderne individ overfor en lang række valg og derigennem konstrueres en
sammenhængende fortælling og forståelse af individet. Dette skabes igennem valg af livsstil, mode, sprog,
holdninger mm. og er tilpasset den arena, man befinder sig107. For Mia er hendes etniske identitet meget
vigtig, men hun har tilpasset den til den danske arena og fundet en god balance imellem dansk og
grønlandsk livsstil. Hun udtrykker bl.a. sin etniske identitet igennem det at iklæde sig grønlandske smykker
og hun har fået meget mere grønlandsk kultur ind efter hun er flyttet til Danmark, men samtidig beskriver
hun også, at hun har fået en danskpræget hverdag og at hun gerne vil omfavne begge liv.
Det kan være en stor omvæltning at flytte til Danmark og ifølge ’splittelsesdiskursen’, har man et ben i en
grønlandsk kultur og et i en dansk kultur. At skulle fungere i begge kulturer kræver et kæmpe arbejde og
det beskrives som om, man bliver revet midt over og splittes i to dele, som bekriger hinanden, snarere end
de virker harmonisk sammen108. I forhold til Mia, så virker hun ikke særligt splittet. Hun har tværtimod
102
Bilag C: 8, 9, 11, 12
Bilag E: 40, 41
104
Bilag F: 69
105
Bilag F: 65
106
Bilag N: 123, 124
107
Jensen 2013: 115
108
Sørensen 1994: 168
103
Side 23 af 30
fundet nogle strategier til, hvordan hun skal håndtere sine identiteter109. Selvom Mia opfatter sig som
grønlænder, så er det alligevel i en kreoliseret form110, idet hun omfavner begge sider i sig selv. Hun har
valgt kun at have grønlandske veninder og har mere eller mindre skabt en sit eget Grønland her i Danmark
– samtidig med, at hun tager det af den danske kultur, som hun holder af, f.eks. anonymiteten og byens
muligheder.
Ujammiugaq startede med at lave sit eget Grønland her i Danmark, men fandt ud af, at hun var ved at
spænde ben for sig selv i forhold til at integrere sig fuldt ud i det danske samfund. Så hun fjernede Grønland
i sig selv, men opdagede hvor meget det betød for hende stadig at kunne tale grønlandsk og i det hele taget
at kunne udtrykke sin grønlandske identitet. Så det gør hun igennem sproget, grønlandsk mad, ved at have
sælskind og forskellige andre ting. Hun fortæller, at hun i Danmark mest føler sig som grønlænder, fordi
hun bliver mindet om det – og i Grønland føler hun sig som både og. Højst sandsynligt fordi hun er halvt
dansker og derfor i Grønland bliver mindet om sin danske identitet. Men hun føler selv, at hun hviler meget
godt i begge sine identiteter.
Malene føler sig heller ikke splittet. Det var kun det første års tid, det var svært at tilpasse sig, nu synes hun
det er nemt nok at navigere rundt i de forskellige arenaer hun befinder sig i. Hun lader til at have
konstrueret en bindestregsidentitet111, idet hun siger, at når hun er ude, så er hun mere dansk og når hun
er hjemme, så er hun mere grønlandsk. Hun siger, at man lærer hvordan man skal agere hvor, fordi det
’grønlandske Jeg’ og det ’danske Jeg’ ikke fungerer sammen. Så hun har også fundet en måde at håndtere
sine forskellige identiteter på, som fungerer for hende. Hun er dog glad for, at hun har nogle danske
venner, hvor de to sider kan blive forene og det er også vigtigt for hende. Selvom hun på den ene side siger,
at hendes etniske identitet ikke betyder så meget og individ er individ, så siger hun også samtidig, at det er
vigtigt for hende, at hendes søn lærer grønlandsk, fordi han er ’grønlænder i generne’ og den side vil hun
ikke nægte ham og hun vil også kunne tale til ham på sit modersmål. Så selvom hun siger hendes etniske
baggrund ikke har den store betydning, så viser det sig, at det har den nok alligevel.
Jonas føler sig ikke som hverken grønlænder eller dansker og forstår ikke, at man skal sætte sig selv i bås.
Han tror at enhver person er sig selv og han længes ikke efter at have rødder, selvom de måske kan bruges
som en styrke i form af at man romantiserer sin fortid og det kan have en god effekt på en i fremtiden.
4.3
Danskeres fordomme om grønlændere
I det indledende kapitel blev det beskrevet, hvilke fordomme danskere kan have om grønlændere. Denne
del af undersøgelsen handler om, hvordan mine informanter oplever disse fordomme – og dernæst om
hvilke konsekvenser, det kan have for informanterne at blive kategoriseret på den måde, og hvordan de har
valgt at håndtere det. Det samler samtidig op på alle afsnit i analysen, da det må formodes at måden de
selv kategoriserer etniske danskere og hvordan de selv bliver kategoriseret, har betydning for hvordan de
klarer sig i Danmark, hvordan de håndterer deres identiteter og hvilken betydning de tillægger deres
etniske baggrund.
109
Jensen 2013: 117-118
Eriksen 1999: 19
111
Eriksen 1999: 19
110
Side 24 af 30
Mine informanter fortæller alle, at de er blevet mødt med fordomme af etniske danskere, eller at de bliver
kategoriseret på bestemte måder, men de mener også alle, at det ikke sker i ond vilje, men af ren og skær
uvidenhed.
Malene fortæller, at hun mange gange har oplevet at blive fremstillet som alkoholiker, og hun skulle også
være blevet seksuelt misbrugt. Der var en ung kvinde, som spurgte hende, om hun også havde oplevet det
samme, som en anden pige i Grønland, hvis far ’lånte hende ud’, når han havde tabt i poker. Malene var
dybt chokeret og spurgte kvinden, om hun også havde oplevet ’det der med Tøndersagen’. Hun fortæller,
at det jo kun er noget som sker i virkeligt dårlige familier. Det er jo ikke noget som sker for alle112. Hvis det
ikke er fordomme om alkoholisme eller sexmisbrug, så er det f.eks. at hun får at vide, at hun jo taler rigtig
godt dansk (i Nuuk taler flertallet dansk på daglig basis). Hun får at vide, at grønlændere dræber babysæler
med køller og udrydder dem (Grønlændere har aldrig brugt køller). Hun bliver nogle gange opfattet som en
vild indianertype fra en fangerkultur, som er barbarisk og hvor de dræber sæler bare skindets skyld. Nogen
tror også, at de går i skindtøj frem for rigtigt tøj. Hun har også oplevet på en arbejdsplads, hvor hun havde
en grønlandsk kollega, at de blev skilt ad, fordi de snakkede grønlandsk sammen og hyggede sig ’på den
grønlandske måde’. Det forstod hun slet ikke nødvendigheden af113.
I starten blev hun virkelig chokeret og tog det til sig, men hun siger, at man bliver hårdere med tiden og
fortæller, at det jo er deres uvidenhed det handler om og som udstiller dem, i stedet for, at der er noget
galt med hende114. Malene fortæller dog også, at selvom hun bliver mødt med disse fordomme, så synes
hun faktisk, at hun de fleste gange bliver mødt rimeligt positivt af etniske danskere. Hun mener selv, at hun
har en nem tilgang til andres måder at leve og tænke på – og hun prøver at få folk til at se tingene fra begge
sider og prøver at få dem til at få lidt mere forståelse, frem for en lukket tankegang, fordi jo mere de ved, jo
mindre dårlige holdninger har de til ting115.
Jonas fortæller, at han ikke har oplevet så mange fordomme eller diskrimination her i Danmark, fordi han
ser dansk ud og er halvt dansker. Noget har han, men de fandt hurtigt ud af, at de skulle lade være, da det
kostede øretæver. Jonas beskriver sig selv som en gammel rod, som nu er blevet voksen og har lagt tingene
bag sig og er startet på en frisk. Han fortæller også, at de grønlændere som dingler rundt og lugter af sprit
her i Danmark, de kommer jo i fokus, fordi de afviger fuldstændig fra normen og dem spotter man. Det gør
man ikke med de grønlændere, som føler normen116.
Mia fortæller, at hun mest oplever at blive mødt positivt af etniske danskere, og hun synes ikke selv, at hun
er blevet konfronteret med så mange fordomme. Hun tror måske, at der er en del, som har tænkt negative
ting, om det at hun er grønlænder, men hun er ikke så ofte blevet konfronteret med det. De gange det er
sket, da har det alligevel sat sig fast. Hun er flere gange, ligesom Malene, blevet rost for at være god til
dansk. For mange vil det være en fornærmelse, men Mia mener, at det jo er fordi danskere ikke ved
hvordan det hænger sammen. Og så har hun prøvet, da hun søgte job, at hun ikke fik stillingen, fordi hun
var grønlænder. Hun tror det er derfor. Hun ved godt, at der er mange grønlændere, som ikke kan holde et
112
Bilag C: 7
Bilag C: 6
114
Bilag C: 8, 13
115
Bilag C: 12
116
Bilag D: 26, 31
113
Side 25 af 30
job eller er ustabile, men det er hun jo ikke117. Og så er hun også blevet mødt med den klassiske fordom,
hvor en fyr spurgte Mia, om hun ikke skulle vise hvordan en grønlænder drikker. Hun gider ikke drikke
alkohol, når hun ikke kender folk, så hun netop undgår at blive mødt med sådanne kommentarer. Fyren fik
en skideballe og fakta om grønlændere og alkohol118.
Ujammiugaq siger, at hun næsten altid er blevet mødt positivt af etniske danskere, men hun har da også
mødt mange af de åndssvage fordomme. Hun har bl.a. oplevet, at hendes chef i en butik beskyldte hende
for at tage penge af kassen, fordi hun var grønlænder. Og han havde ikke kunnet lide hende fra det øjeblik
han fandt ud af, at hun var det. Hun har også oplevet, da hun skulle åbne sin første danske bankkonto, at
bankdamen var meget venlig overfor hende – indtil hun fandt ud af, at Ujammiugaq var grønlænder. Så
kunne hun alligevel ikke åbne en konto, fordi de havde haft dårlige oplevelser ’med hendes art’.
Ujammiugaq synes det var fjollet, fordi bankdamen kendte hende jo overhovedet ikke. Først lang tid efter
blev hun rigtig vred119.
Hun hader også at blive afsløret som grønlænder til en fest. Så kan man være sikker på, at få den der med,
at så skal hun da have en snebajer. Det har påvirket hende så meget, at hun aldrig er fuld i offentligheden
medmindre hun er i et selskab, hvor hun føler sig sikker, fordi hun ikke gider være hende ’den spritstive
grønlænder’. Hun fortæller også, at hun er blevet mødt med en forestilling om, at hun er sådan en lille fin
’ædel vild’, hvor de ikke kan forstå, at hun kommer fra en moderne by med biler og elektricitet osv. Og hun
møder også folk, som overrasket spørger om hun har boet i et hus120.
Ujammiugaq ser ikke så fremmedartet ud, hun blender godt ind med sin lysere hud. Hendes mor gav hende
også mellemnavnet Emma, så når hun er til tandlæge f.eks. hedder hun bare Emma. Så skal hun ikke
redegøre for noget som helst. Det er også mest Emma, som betaler regninger. Lige da hun var flyttet til
Danmark, forsøgte hun at bruge Emma for at se hvordan det fungerede. Hun tænkte, at det var nemmere
at hedde Emma. Problemet var bare, at hun ikke lystrer på det navn. Hun brugte det på en arbejdsplads,
hvor de kaldte på hende, men hun reagerede ikke, fordi hun aldrig havde brugt sit mellemnavn121.
Søren Thalund mener også, at grønlændere i Danmark bliver mødt med mange fordomme. Den med
alkoholen er en klassiker og mange grønlændere får at vide hvor gode de er til dansk, og hvor de kønne de
og slet ikke ligner en grønlænder. Det mener han er gennemgående. Han nævner også den undersøgelse
om danskeres fordomme om grønlændere, som bliver refereret i det indledende kapitel, og han synes det
er tankevækkende, at danskere stadig tror, at mere end 50% af den grønlandske befolkning bor i små
bygder, selvom det altså kun er 8000 ud af 56.000, der bor de små steder. Og lige så mange tror, at man
stadig bruger kajak til sælfangst i Grønland. Det gør man ikke, man har store joller med 120 hestekræfter
bag på og en riffel med fem skud i kammeret. Så de bliver mødt med mange fordomme. Thalund tror ikke,
at danskere er direkte uvenligt stemt overfor grønlændere – det er mere uvidenhed, der gør det. Og
manglende interesse122
117
Bilag E: 42, 43
Bilag E: 35
119
Bilag F: 60
120
Bilag F: 66
121
Bilag F: 67
122
Bilag N: 121, 122
118
Side 26 af 30
4.3.1
Kategorisering og stigmatisering
Mine informanter er alle velfungerende individer i det danske samfund. Det eneste der faktisk gør, at de
skiller sig ud fra mængden er, at de har et andet nationalt tilhørsforhold. Men tilsyneladende bliver
grønlændere kategoriseret som afvigere og stigmatiserede. Det gør de via de fordomme, de bliver mødt
med af etniske danskere, f.eks. at de er alkoholikere, seksuelt misbrugte eller ’ædle vilde’. Fordomme
spiller en stor rolle i stigmatiseringsprocessen, og modviljen fra omgivelserne bygger ikke nødvendigvis på
et nuanceret kendskab til de stigmatiserede, men på en intuitiv eller automatisk negativ opfattelse pga. af
konstaterede forskelle eller afvigelser123. Stigmatiseringen tiltrækker sig først opmærksomhed og herefter
resulterer de i social afvisning og manglende anerkendelse af, hvad de ellers måtte have af positive
egenskaber. De såkaldt ’normale’ er ifølge Goffman de personer, som ikke er bærere af stigmaet124. Så
selvom mine informanter ikke tilhører den givne kategori som afvigere, så er det alligevel den kategori, de
bliver tildelt af mange etniske danskere. På hvilken måde håndterer de deres stigma og hvilke konsekvenser
kan det have for mine informanter?
Følelsen af at være anderledes og bo i et samfund, man oplever som kulturelt forskelligt, samtidig med at
man bliver mødt med forskellige fordomme, kan resultere i at man primært holder sammen med andre
grønlændere, eller i stedet vælger at isolere sig125. Mia har valgt det første og har kun grønlandske venner.
Jonas og Malene har valgt det sidste og fokuserer primært på hinanden og deres lille søn. Det er to
forskellige måder at undgå situationer eller interaktioner, hvorpå de kan blive konfronteret med deres
stigma. Mia og Ujammiugaq fortæller også, at de undgår at drikke sig fulde i offentligheden for netop at
undgå at blive kategoriseret som den ’spritstive grønlænder’, som er en klassisk fordom om grønlændere.
Ujammiugaq er også det, som Goffman kalder for potentiel miskrediteret126, idet man ikke kan se på hende,
at hun er grønlænder og hendes stigma er derved ikke synligt. Hun ligner en ganske almindelig ung dansk
kvinde. Så en måde at håndtere stigma på kan simpelthen være at lade ’det passere’127. Det har hun
forsøgt, da hun på en arbejdsplads i stedet brugte sit danske mellemnavn Emma for at undgå at blive
konfronteret med, at hun er grønlænder og de kategoriseringer der evt. måtte følge med. Det virkede dog
ikke helt efter hensigten, da hun ikke reagerede på sit mellemnavn, da hun ellers aldrig har brugt det. Men
hun fortæller, at det stadig er Emma, som betaler hendes regninger. Måske fordi hun også har oplevet at
blive afvist i en bank, da de fandt ud af, at hun var grønlænder, idet banken havde dårlige erfaringer med
folk af ’hendes art’. Derudover er hun blevet fyret fra et job, fordi chefen ikke brød sig om, at hun er
grønlænder. Mia mener også, at hun ikke har fået et job pga. af hendes etniske baggrund og det er jo
diskrimination.
Jonas føler ikke, at han er blevet mødt med så mange fordomme eller diskrimination her i Danmark, idet
han ser meget dansk ud. Men i sine yngre dage har han oplevet det, og da han var lidt af en rod, så
håndterede han det ved at uddele øretæver.
123
Goffman 2009: 22
Goffman 2009: 20-21.
125
Goffman 2009: 53, 54
126
Goffman 2009: 83
127
Goffman 2009: 113
124
Side 27 af 30
5
Konklusion
Formålet med dette projekt har været at undersøge, hvordan de mere velfungerende grønlændere klarer
sig i Danmark, og hvilken betydning deres etniske baggrund har for deres selvforståelse. Dernæst hvordan
de bliver kategoriseret af etniske danskere, og hvilke konsekvenser denne kategorisering kan have.
Deres etniske baggrund har haft stor betydning, idet de først og fremmest er blevet langt mere bevidste om
deres etnicitet efter de er flyttet til Danmark, og de har afgrænset sig selv i forhold til etniske danskere i
form af de oplevede kulturforskelle. Derudover så har de brugt deres etnicitet som identitetsmarkør, f.eks.
Mia, som nu iklæder sig grønlandske smykker for at vise, at hun er grønlænder eller Ujammiugaq, som har
sælskind rundt omkring i sit hjem og faderens tegning af deres barndomshjem i Nordgrønland. De fortæller
også begge, at deres grønlandske identitet betyder rigtig meget for dem. Malene mener ikke selv, at
hendes etniske baggrund betyder det store, men alligevel betyder det alt for hende, at hendes søn lærer
om sin grønlandske baggrund, fordi han er ’mest grønlænder i generne’. For Jonas lader det til at betyde
mindre og han føler sig rodløs, fordi han er flyttet så meget frem og tilbage imellem Danmark og Grønland.
Mine informanter har på den ene side afgrænset sig i forhold til etniske danskere, og på den anden side er
de blevet kategoriseret og stigmatiseret af etniske danskere. Det sætter nogle svære rammer om den
arena, hvori de skal interagere og integrere sig.
Nu kunne man også spørge om, etniske danskere ikke også afgrænser sig i forhold til grønlændere, og
hvorfor jeg i stedet anvender stigmatiseringsbegrebet? Min tanke er, at en etnisk grænsedragning kræver
interaktion og bevidsthed om den gruppe man afgrænser sig fra. Ifølge Togeby har grønlændere i Danmark
aldrig fyldt særligt meget – og derfor har det ikke været vigtigt at afgrænse sig i forhold til grønlændere128.
Hun mener grønlændere er en overset minoritet129. Thalund mener også, at der er en manglende interesse
for grønlændere i Danmark130.
Der er dog en lille gruppe grønlændere, som bliver bemærket og det er de socialt udsatte grønlændere,
som der er foretaget en del undersøgelser af. Det er også dem som er mest synlige i gadebilledet, f.eks.
grønlænderen, som dingler rundt og lugter af sprit. Det er en afviger, som man spotter med det samme.
Det gør man ikke med den store resterende del af grønlændere, der følger normen, som Jonas fortæller.
Alligevel bliver mine informanter tildelt samme stigma, som de grønlændere, der afviger fra normen, fordi
kategoriseringen ikke nødvendigvis bygger på et nuanceret kendskab til grønlændere, men på en
generaliseret intuitiv eller automatisk negativ opfattelse131.
Hvilke konsekvenser har denne kategorisering så haft? Sammen med den grænsedragning de selv har
konstrueret overfor etniske danskere, så har det haft de konsekvenser, at Mia f.eks. ikke interagerer særligt
meget med etniske danskere. Hun føler ikke, at hun kan være sig selv sammen med danskere og vil hellere
bare hygge sig med sine grønlandske venner. Jonas og Malene har følt sig ensomme og har isoleret sig, og
primært fokuseret på hinanden og deres søn. De har dog nogle danske venner, hvor de føler, at de kan
være sig selv og forene både deres danske og grønlandske side. Ujammiugaq har heller ikke gjort sig de
128
Togeby 2002: 21
Togeby 2002: 157
130
Bilag N: 122
131
Goffman 2009: 22
129
Side 28 af 30
store anstrengelser for at interagere med etniske danskere, og derudover har hun forsøgt at undgå sit
stigma ved at ’lade det passere’, f.eks. ved at bruge sit danske mellemnavn Emma, så hun på den måde har
kunnet undgå at blive stigmatiseret. Derudover undgår Mia og Ujammiugaq at drikke alkohol i
offentligheden, så de undgår at blive kategoriseret som ’den spritstive grønlænder’.
På trods af deres egne etniske grænsedragninger overfor danskere, og danskernes kategoriseringer, så er
de glade for at bo i Danmark, og de har valgt forskellige strategier til, hvordan de har kunnet blive
socialiseret ind i det danske samfund. Selvom Mia mere eller mindre har skabt sit eget Grønland her i
Danmark, så er det alligevel i en kreoliseret form, hvor hun samtidig har taget noget af den danske kultur til
sig, f.eks. anonymiteten og byens muligheder, som hun holder meget af. Jonas og især Malene har
konstrueret en bindestregsidentitet, hvor de er mest grønlændere derhjemme og når de er ude, så er de
mest danskere. Malene mener ikke, at man kan forene de to sider, men at man lærer, hvordan man skal
agere alt efter hvilken arena man befinder sig. Når det er sagt, så har hun og Jonas også nogle danske
venner, hvor de kan forene deres grønlandske og danske identitet, og Malene føler sig også ’danskificeret’
og får et omvendt kulturchok, når hun er på ferie i Grønland. Ujammiugaq mener selv, at hun hviler meget i
både sin danske og grønlandske identitet, som hun er meget bevidst om at hun har.
Side 29 af 30
Litteraturliste
Eriksen, T.H. og T.A. Sørheim (2006). Kulturforskelle. Kulturmøder i praksis. 2. edn. Munksgaard. Kbh.
Eriksen, T.H. (1999). Hybrid kreativitet. In: Eriksen, T.H. & O. Hemer (Red.) Ambivalens og fundamentalisme.
Spartacus. Oslo.
Goffman, E. (2009). Stigma: om afvigerens sociale identitet.2. edn. Samfundslitteratur. Frederiksberg.
Jensen, I. (2013). Grundbog i kulturforståelse. 2. edn. Samfundslitteratur. Frederiksberg
Kvale, S. og S. Brinkmann. (2009). Interview – introduktion til et håndværk. Hans Reitzels forlag. Kbh.
Milfeldt, M. (2012). Danskeres fordomme om Grønland og grønlændere. YouGov & Visit Greenland. Nuuk
Sørensen, B.W. (1994). Magt eller afmagt? Køn, følelser og vold i Grønland. Akademisk forlag. Kbh.
Sørensen, B.W. (1993). Bevægelser mellem Grønland og Danmark: etnicitet, følelser og rationalitet i
migrationen. Antropologi nr. 28. Kbh.
Thagaard. T. (2004). Systematik og indlevelse. En indføring i kvalitativ metode. Akademisk forlag. Kbh.
Thorbjørnsrud, B. (2009). Kulturelle fortolkningsrammer, In: Brodtkorb, E. & M. Rugkåsa (Red.) Sociologi og
socialantropologi. Munksgaard. Kbh.
Togeby, L. (2002). Grønlændere i Danmark - En overset minoritet. Århus Universitetsforlag.
Hjemmesider:
http://www.stat.gl/dialog/topmain.asp?lang=da&subj=Befolkning&sc=BE
http://www.udsattegroenlaendere.dk/fakta-om-udsatte-gronlaendere/
http://www.sumut.dk/da/om-os/formaal-og-vedtaegter/
Side 30 af 30