Bacheloropgave - Den alternative børnehave
Den alternative børnehave - Med fokus på inddragelse af uderummet Forfattere(studienr.): Henriette Andersen(22311501) & Laust Pedersen(22111526) Vejleder: Kurt Aage Hein Censor: Tabina Anarka Kirstine Lange Bachelorperiode: November 2014/Januar 2015 Antal tegn: 87.385 Uddannelsessted: UCL pædagoguddannelse i Odense Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ Indholdsfortegnelse Resume .................................................................................................................................................... 2 Indledning................................................................................................................................................ 2 Problemformulering ................................................................................................................................ 3 Projektafgrænsning ................................................................................................................................. 3 Metode .................................................................................................................................................... 3 Læsevejledning ........................................................................................................................................ 4 Definition af nøglebegreber .................................................................................................................... 4 Syn på barnets udvikling og læring ......................................................................................................... 5 Uderummet og dets historie i dansk institutionsliv ................................................................................ 5 Didaktiske overvejelser for aktiviteter i uderummet ............................................................................ 10 Centrale begreber for barnets læring ............................................................................................... 11 Motivation ......................................................................................................................................... 14 Formidling ......................................................................................................................................... 16 Projektet i Kaptajngården ..................................................................................................................... 19 Forældresamarbejde ............................................................................................................................. 28 Perspektiver i samfundets tendenser ................................................................................................... 31 Kildekritik............................................................................................................................................... 34 Konklusion ............................................................................................................................................. 34 Litteraturliste......................................................................................................................................... 37 Bilagsliste............................................................................................................................................... 40 __________________________________________________________________________________ Side 1 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ Resume Opgavens formål er at undersøge alternative metoder for pædagogisk praksis. Her er specifikt fokus på, hvordan man kan inddrage uderummet i den pædagogiske praksis. Opgaven belyser mange af de fordele, der er ved fysisk at være i uderummet for både børn og voksne. Uderummet tilbyder barnet et sundt klima med mangfoldighed og udfordringer der udfordrer barnet på mange niveauer. Opgavens teoretiske grundlag af bygget på modeller, der har deres fundament i barnets deltagelse. Teoretiske modeller, der peger på, at barnets udvikling og læring bygger på barnets aktive deltagelse i aktiviteter i samvær med andre. Pædagogens rolle og kendskab til barnets udviklingsniveau, interesser og kompetencer er afgørende elementer i at motivere barnets ægte engagement. For at undersøge opgavens teoretiske grundlag i praksis, er der indgået samarbejde med Børnehaven Kaptajngården. Kaptajngårdens pædagogiske arbejde i uderummet er observeret for at binde de teoretiske modeller sammen med praksis. Opgaven rundes af med at beskrive nogle af de perspektiver, som ligger i et sundt forældresamarbejde. Herunder mange af de ressourcer en institution kan udnytte ved i højere grad at inddrage forældrene i den daglige praksis. Indledning Vi har igennem vores praktikforløb på pædagoguddannelsen dannet os erfaringer med, hvordan forskellige institutioner praktiserer og forholder sig til udepædagogik. Her har vi oplevet mange forskellige syn på, hvordan man bruger uderummet i den daglige praksis. Vi har flere gange observeret tendensen med, at børnene typisk opholder sig i uderummet efter madpakkerne og en time eller to frem. I den periode hersker den "frie leg" og pædagogerne er sjældent engagerede i at igangsætte større pædagogiske aktiviteter. Aktiviteter der kunne inddrage uderummet og bruge det som læringsrum, eller med andre ord bedrive udepædagogik. Vi oplever det som spildte muligheder ikke at udnytte uderummet som ressource med henblik på pædagogisk praksis. Dette virker især kritisk når meget forskning peger på, at uderummet har så mange positive effekter på børns udvikling. I led med vores afsluttende projekt i linjefaget, Værksted, Natur og Teknik, besøgte vi Børnehaven Kaptajngården i Broby, med henblik på at observere pædagogisk naturformidling. Besøget gav os inspiration til at lave dette bachelorprojekt om den alternative pædagogiske praksis på børnehaveniveau. Vi har i den forbindelse lavet en samarbejdskontrakt med Børnehaven Kaptajngården med det formål at formidle praksis i uderummet til forældrene. Vores del af samarbejdet går ud på at dokumentere det pædagogiske arbejde i uderummet i forhold til __________________________________________________________________________________ Side 2 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ læreplanstemaerne. Dokumentationen skal tjene som information på forældreniveau om institutionens daglige praksis i uderummet. Vores erfaring er, at mange forældre i dag har et meget traditionelt betonet syn på, hvordan pædagogisk praksis i nutidens børnehave er bygget op. Det betyder, at hvis man som institution vil arbejde i alternative retninger, er god formidling af denne praksis til forældrene essentiel. Vi mener imidlertid også, at alternativ praksis kan involvere det at udnytte forældrenes individuelle ressourcer i det pædagogiske arbejde. Dette vil naturligt fordre det gode forældresamarbejde. Selvom forskning og meget praksiserfaring viser, at børn har godt af at være i uderummet, er tendensen i vores samfund, at faldende børnetal tvinger kommunerne til at lukke udflyttergrupperne. Det begrundes med, at det er disse børnehavepladser der er de dyreste. Problemformulering Hvordan kan vi, som pædagoger, ved brug af udepædagogik som redskab, skabe læringsrum i udemiljøet, som tilgodeser børnehavebarnets alsidige udvikling og trivsel? Herunder vil vi undersøge, hvilken rolle pædagogen, forældrene og samfundets perspektiv kan spille i denne sammenhæng. Projektafgrænsning I projektet har vi indsnævret begrebet børn til at være det almindelige børnehavebarn i alderen 3-6 år. Vores fokus er lagt på barnets udvikling gennem aktiviteter, der er tilrettelagt for at skabe læringsrum i institutionens uderum. I vores undersøgelse af samfundets perspektiver i dette, har vi valgt at fokusere på Odense Kommune og dens skovbørnehaver. Metode Vi vil i opgaven anvende forskningsresultater og relevante teoretiske modeller til at underbygge egen empiri. Vores empiriske grundlag er baseret på observationer og analyser heraf fra vores samarbejde med Kaptajngården, samt erfaringer gennem praktikforløb og vikariater. Vi har valgt teoretiske modeller fra blandt andet Lev Vygotsky, Mihaly Csikszentmihalyi, Michael Husen, Arne Trageton, Aaron Antonovsky og Malcom Ross. __________________________________________________________________________________ Side 3 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ Samarbejde med Kaptajngården I forbindelse med projektet har vi udarbejdet en samarbejdskontrakt med børnehaven Kaptajngården med fokus på at formidle deres praksis i uderummet på forældreniveau. I den forbindelse udarbejdes materiale på baggrund af observationer i institutionen og erfaringer med egne aktiviteter udført i institutionen. Med henblik på at kunne dokumentere og analysere Kaptajngårdens praksis har vi konstrueret et evalueringsskema til evaluering af aktiviteter. Spørgeskemaundersøgelse For at undersøge tendensen i samfundet, har vi i vores projekt har vi udført en spørgeskemaundersøgelse. Spørgeskemaerne er opsat som kvantitativ dataindsamling, dog med et enkelt kvalitativt spørgsmål i form af et kommentarfelt. Spørgeskemaerne er rettet mod forældre, pædagoger og ledere i to af Odenses lukningsramte udflyttergrupper. Formålet er at få indblik i berørte personers holdning til og syn på lukningen af udflyttergrupperne. Læsevejledning Opgaven er bygget op således, at vi først præsenterer læseren for vores nøglebegreber og vores syn på menneskets læring. Herefter er opgaven delt op i fire hovedafsnit. Første hovedafsnit har fokus på udelivet, herunder udviklingen og de fordele der kan være knyttet til det. Andet hovedafsnit har fokus på de teoretiske modeller, vi mener, er vigtige at overveje, når man skal bedrive pædagogik i uderummet. Tredje hovedafsnit har fokus på vores samarbejde med Kaptajngården og de erfaringer det har givet os. Fjerde hovedafsnit har fokus på forældresamarbejde og nogle af de perspektiver vi ser i det. Hvert hovedafsnit er rundet af med en opsummerende tekst. Sidst i opgaven ser vi på nogle af de perspektiver, der er i samfundet med hensyn til uderummet i pædagogisk arbejde, for til sidst at runde af med en konkluderende tekst om vores udbytte af projektet. Definition af nøglebegreber Opgaven har særligt fokus på to nøglebegreber, som vi mener, bør defineres. Uderum: Med uderum tænkes der på et rum hvor man opholder sig udendørs med adgang til frisk luft og uden at være omsluttet af begrænsende vægge. Der er rigelig plads, højt til loftet og stor mangfoldighed. Læringsrum: Med læringsrum tænkes der på nogle rammer, hvori barnet har lyst til at være og fordybe sig i noget. Igennem barnets fordybelse erhverver barnet sig læring. __________________________________________________________________________________ Side 4 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ Syn på barnets udvikling og læring Vi har svært ved at forlige vores syn med ét specifikt teoretisk begrundet syn på barnets udvikling. Grundlæggende ser vi på barnets udvikling og læring, som en vekselvirkning mellem barnet og dets omverden. Barnets læring opstår gennem dets egen fortolkning af de erfaringer det har gjort sig i dets deltagelse i sociale sammenhænge med og i dets omverden. Dette stemmer på mange områder overens med konstruktivismens syn på barnets udvikling og læring (Østergaard Andersen(red.), Ellegaard(red.), & Muschinsky(red.), 2007, s. 676-677). Med vores samfunds opbygning og krav til børnehavepædagogen i mente, spiller pædagogens rolle som vejleder og planlægger af læringsrige aktivitetsforløb en stor rolle. Her kommer dele af behaviorismens syn på barnets udvikling til syne (Østergaard Andersen(red.), Ellegaard(red.), & Muschinsky(red.), 2007, s. 666-667). Planlægning af aktiviteter med specifikke læringsmål for øje, er på mange områder et must i tidens børnehave. Vi anser barnets udvikling som en vekselvirkning mellem barnets egen deltagelse og erfaringsdannelse på baggrund af denne deltagelse, og pædagogens rolle som den der understøtter denne erfaringsdannelse. Dette syn på barnets udvikling betegnes også for det sociokulturelle syn på barnets læring (Bentsen, Andkjær, & Ejbye-Ernst, 2009, s. 100-102). Vores syn på læring ligger i barnets egen deltagelse og engagement, i samspil med dets omverden og pædagogens evne til at understøtte og motivere barnet i denne proces. Uderummet og dets historie i dansk institutionsliv Uderummets og friluftslivets historie i den danske kultur beskrives bedst ud fra tre opblomstringsperioder, også kaldet de tre grønne bølger. Disse opblomstringsperioder repræsenterer hver især perioder i den danske historie, hvor samfundet af forskellige årsager har rettet særlig fokus på uderummet eller det at bedrive friluftsliv. Den første grønne bølge finder sted fra omkring år 1780 og udvikler sig i samfundet frem til omkring år 1820 (Bentsen, Andkjær, & Ejbye-Ernst, 2009, s. 28-30). Den første grønne bølge er kendetegnet ved, at mennesket søger tilbage til naturen. Man vil ud og opleve det, der står skrevet i digtene og som er malet i de romantiske landskabsmalerier i virkeligheden. Man vil ud at opleve naturen, se det smukke og æstetiske med egne sanser og mærke stemningen. Det er også i denne periode, at fysiske aktiviteter i uderummet vinder frem, og man ser i det henseende de første udendørs gymnastisklegepladser opført. Den anden grønne bølge finder sted fra omkring år 1860 og løber frem til omkring år 1930 (Bentsen, Andkjær, & Ejbye-Ernst, 2009, s. 30-33). Den anden grønne bølge er kendetegnet ved det sundhedsmæssige perspektiv ved at opholde sig uderummet, og naturen sidestilles i høj grad med __________________________________________________________________________________ Side 5 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ sundhed. Det er i denne periode, at spejderbevægelserne og foreningslivet der bygger på brugen af uderummet som ramme for fysiske aktiviteter vinder frem. I takt med et øget krav fra befolkningen om mulighed for færden i naturen, rejses dilemmaet om på den ene side at benytte naturen og på den anden side at beskytte naturen. Heraf spirer de første foreninger med krav til beskyttelse af naturen. Den tredje grønne bølge starter omkring 1970 og man kan diskutere hvorvidt den stadig blomstrer eller er på tilbagetog (Bentsen, Andkjær, & Ejbye-Ernst, 2009, s. 37-39). Den tredje grønne bølge er kendetegnet ved et økologisk og miljøpolitisk perspektiv. Vi er som samfund mere opmærksom på naturen som en begrænset ressource, vi skal værne om. Den tredje grønne bølge har direkte relation til udviklingen af det pædagogiske friluftsliv. Denne udvikling har forløbet over tre overgangsfaser (Bentsen, Andkjær, & Ejbye-Ernst, 2009, s. 39-43); Pionerfasen Det er i denne fase, at der er tale om en ny tendens, nemlig hvor brugen af uderummet sættes ind i en pædagogisk kontekst. Det er ildsjæle inden for friluftslivet, der i denne sammenhæng afprøver og udvikler begreberne og praksis. I denne fase starter de første naturbørnehaver, typisk i form af skov-, vandre- og udflytterbørnehaver (Ejbye-Ernest, 2014). Etableringsfasen I denne fase er de pædagogiske begreber og praksisformer blevet mere etablerede. Udbredelsen af friluftsliv øges i den pædagogiske verden, og konkurrencen om brugerne skærpes i forhold til udbudt kompetence og sikkerhed. Der er i denne fase en stor blomstring af børnehave med fokus på uderummet (Ejbye-Ernest, 2014). Institutionaliseringsfasen I denne fase bliver brugen af uderummet alment kendt under begrebet friluftsliv. Der kommer uddannelses- og kursusforløb med henblik på at dygtiggøre fagfolk, heraf pædagoger, indenfor området. Der er i denne fase opnået et højt og ret stabilt antal af børnehaver, som fokuserer på brugen af uderummet, og der forskes nu inden for området (Ejbye-Ernest, 2014). Udvikling af hvordan uderummet i dag anvendes i pædagogisk praksis har fundet sted over en mere end to hundredeårig periode. Samfundets natursyn har ændret sig i takt med tidens brug af uderummet. Det er imidlertid interessant at kigge på hvorfor der er hold og ide i det at bedrive pædagogik i uderummet og tænke uderummet ind i den pædagogiske kontekst. Vi vil kigge på nogle af de klare fordele uderummet kan tilbyde i forhold til en pædagogisk kontekst med børn udvikling, læring og trivsel for øje. __________________________________________________________________________________ Side 6 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ Den naturlige motorikbane Naturen er en foranderlig tumleplads for barnet. Både Vita Nielsen og Bent Vigsø påpeger, at naturen tilbyder barnet et varieret underlag som fundament for dets leg og fysiske udfoldelse. Et underlag der stimulerer barnets sanser både i forhold til den grov- og finmotoriske udvikling (Kjærulf, 2007). I modsætning til den traditionelle børnehavelegeplads, ændrer eksempelvis skovbunden væsentlig karakter igennem årets fire årstider. Gennem årets gang ændrer naturen karakter, og udfordrer derpå barnet på forskellige måder. Måder der hver især styrker barnets alsidige motoriske udvikling. Eksempelvis styrkes barnets muskelstyrke typisk gennem forår og sommer, hvor muligheden for at klatre i træer og lege på torvbaner er optimale. Omvendt styrkes barnets balance og koordination i efterår- og vinterperioden, hvor glatte overflader i form af is, våde blade og mudder er til stede (Grahn, Mårtensson, Lindblad, Nilsson, & Ekman, 2000, s. 124-137). Det stemmer overens med Niels Ejbye-Ernsts påstand om, at naturen skaber et komplekst læringsrum for barnets motoriske udvikling (Jensen V. B., 2014b). Tid og plads til fordybelse, kreativitet og koncentration Lars Bergholdt beskriver, at vi som samfund befinder os i en "zapperkultur", hvor vi mennesker konstant oplever skiftende fokus. Dette medfører i sagens natur, at det er umuligt at holde koncentrationen fast på én given aktivitet (Bergholdt, 2011, s. 28-31). Hjerneforsker Keld Fredens mener, at ophold i naturen er et vigtigt element i at aktivere begge halvdele af hjernen. Naturen er vigtig i forhold til at stimulere vores kreative evne, som sidder i højre hjernehalvdel og vores analytiske evne, som befinder sig i venstre hjernehalvdel. Fredens påpeger, at opholder mennesket sig udelukkende i by- eller indemiljøer, eller som han beskriver det i lineære strukturer, stimuleres vores analytiske evne ensidigt, og vi bliver ude af stand til at se ting i et større perspektiv (Jensen V. B., 2014e). Dette stemmer overens med en svensk undersøgelse, der påviser at børn i skovbørnehaver udvikler bedre koncentrationsevne end børn i almindelige børnehaver (Grahn, Mårtensson, Lindblad, Nilsson, & Ekman, 2000, s. 138-145). Ophelia Achton beskriver naturens store areal som afgørende for, at barnet kan udvikle koncentrationsevnen. I naturen vil barnet være udsat for færre elementer af forstyrrende karakter, der kan fordre barnet til at skifte fokus. I naturen har barnet altså bedre forudsætninger for at fordybe sig og holde koncentrationen på en given leg (Jensen V. B., 2014d). Sundere børn med naturens vitaminpille Niels Ejbye-Ernst mener, at der er så mange goder for børn ved at opholde sig i uderummet, at vi som pædagoger bør fordre dem til at være i uderummet så meget som muligt. Han peger på, at __________________________________________________________________________________ Side 7 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ forskning indenfor området viser, at børn der opholder sig meget i uderummet, har færre sygedage, bedre nattesøvn og har et øget optag af D-vitamin (Jensen V. B., 2014b). D-vitamin har indvirkning på kroppens balancering af calciumkoncentrationen i blodet, immunforsvaret, samt betydning for kroppens energiniveau og individets humør (Astrup, 2011). Ejbye-Ernst påpeger også evolutionspsykologisk forskning der viser, at naturen har en afstressende effekt på mennesket. Urbaniseringen har gjort, at vi som samfund har bevæget os fra at leve vores liv i naturen eller på landet, til at leve i bymiljø med sparsom adgang til naturen. Ifølge en undersøgelse foretaget af Gallup i 2013, er niveauet for barnets ophold i naturen gået fra 59 % til 23 % over to generationer (Jensen V. B., 2014e). I dag kigger vi som samfund på naturen som en ressource indenfor både forebyggelse og behandling af sygdom, samt som et vigtigt element i rehabiliteringsforløb (Bentsen, Andkjær, & Ejbye-Ernst, 2009, s. 54-56). Eksempelvis viser international forskning, at patienter med udsyn til naturen bliver hurtigere raske og har et lavere forbrug af smertestillende medicin (Jensen V. B., 2014e). Inden for det pædagogiske område stiger kravene fra samfundets side til pædagogers evne til at arbejde mod større sundhed blandt børnene. Eksempelvis opleves i denne tid krav til kost- og bevægelsespolitiker på børnehaveniveau. Det er netop her, at naturen tilbyder store ressourcer i forhold til motion og bevægelse (Bentsen, Andkjær, & Ejbye-Ernst, 2009, s. 118-119). Naturens mangfoldighed tilbyder et væld af oplevelser Når der er tale om en oplevelse, er det afgørende at erkende, at en oplevelse må opfattes som en individuel erfaring, der finder sted i mennesket. Oplevelser er bundet til menneskets aktuelle udviklingsniveau og interesseområde. Uderummet er mangfoldigt og foranderligt når man kigger på aktiviteter, her er mulighederne store og begrænsningerne små (Bergholdt, 2011, s. 24-27). Bergholdt beskriver, hvordan børn lærer af oplevelser, ved modellen "Børns erkendelsesrækkefølge", som er inspireret af Piagets kognitive erkendelsesteori (Bergholdt, 2011, s. 50-53). Opmærksomhed og nysgerrighed er her katalysator for barnets erkendelsesproces, og netop her tilbyder naturens mangfoldighed og foranderlighed et unikt spektrum af mulige oplevelser. Ved den blotte tilstedeværelse i naturen bliver en lang række af barnets sanser stimuleret. Eksempelvis oplever barnet ændringer i temperatur og vinden i håret eller på huden og er påvirket af dette ved blot at opholde sig i naturen. Dette er elementer, der vedrører barnets oplevelse af en given situation eller aktivitet. Centrale teoretiske begreber i forhold til barnets oplevelse, er "flow" og "zone for nærmeste udvikling" som vil blive uddybet senere i opgaven. __________________________________________________________________________________ Side 8 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ Etik i samværet voksen og barn I samværet mellem børnehavebarnet og pædagogen er det vigtigt at have fokus på, at tidens børnehavebarn typisk tilbringer over halvdelen af dets vågne liv i institutionen. Bergholdt peger på, at aktiviteter i inderummet typisk bærer præg af at være voksenstyret, hvor der typisk er et voksendefineret mål, som eksempelvis at klippe nisser. Aktiviteter i uderummet repræsenterer kontrasten, da aktiviteter her i langt højere grad bærer præg af differentierede aktiviteter, der udspringer af barnets egen interesse (Bergholdt, 2011, s. 27). Når barnets deltagelse er styret af interesse for eller lyst til at deltage i en given aktivitet, danner dette grundlag for en ligeværdig barnpædagogrelation i aktiviteten. Michael Husen har beskrevet denne pædagogiske arbejdsmetode som "det fælles tredje". Husen definerer "det fælles tredje" som, at deltagerne i en given aktivitet er fælles om at nå aktivitetens mål på et ligeværdigt grundlag (Husen, 1996). Altså er fællesskabet og deltagernes følelse af ligeværd i fællesskabet afgørende for den videre relation. En teori vi kommer nærmere ind på senere i opgaven. Niels Ejbye-Ernst peger imidlertid på, at god udepædagogik kræver kvalificerede pædagoger med engagement, motivation, nysgerrighed og ikke mindst en mangfoldig grundviden om naturen. Han mener, at det kræver, at udepædagogen gør sig etiske og didaktiske overvejelser over, hvad man vil med barnet i uderummet, og hvad barnet tager med sig videre (Hansen, 2012). Ud, og væk fra de støjende miljøer En undersøgelse foretaget af BUPL (Børne- og ungdomspædagogernes Landsforbund) og PMF (Pædagogisk Medhjælper Forbund) om støjniveauet i danske børneinstitutioner viser, at omkring halvdelen af de danske børnehaver opererer i et miljø med en gennemsnitlig middelrumsstøj på over 80 dB (BUPL, 1998, s. 26). Ifølge arbejdsmiljølovgivningen kræver et støjniveau af denne karakter, at arbejdsgiveren stiller høreværn til rådighed for de ansatte (BEK om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet, §10). Der er imidlertid ingen regler for, hvilket støjniveau børn må opholde sig i uden beskyttende foranstaltninger. Børneforsker Carsten Ringsmose kom, på baggrund af ovenstående undersøgelse, med en udtalelse om, at socialministeriet burde investere i 200.000 høreværn i børnestørrelse til de udsatte børn (Bergholdt, 2011, s. 28). Ringsmose skriver endvidere om begrebet "sammenstuvning" af børn, som en yderst begrænsende faktor for barnets udvikling af sociale relationer. For mange børn på for lidt plads skaber naturligvis mere støj. Støj som hæmmer børnenes sociale kompetencer og produktive aktiviteter, samt skaber mere aggressiv adfærd blandt børnene (BUPL, 1998, s. 59-60). I uderummet eksisterer ikke på samme måde som i inderummet, vægge, lofter og skillevægge, som __________________________________________________________________________________ Side 9 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ reflekterer lyden og på den måde bidrager til et højt støjniveau. Uderummet tilbyder mere plads, har højt til loftet og derved et mere hensigtsmæssigt støjniveau. Børnene skal have adgang til udfordringer Som tidligere nævnt tilegner barnet sig læring ved aktivt at gøre noget. Der er bredt teoretisk fundament for at tilslutte sig dette synspunkt, idet et tungt felt af teoretikere indenfor det pædagogisk-psykologiske område i lang udstrækning er enige om dette faktum. Uden at komme nærmere ind på de enkelte teorier, nævnes i flæng; Daniel Sterns teori om "Mestringsfølelse", John Deweys teori om "Learning by Doing" og Jean Piagets teori om "Kognitiv erkendelse". I dagens samfund er tendensen, at vi fratager børn deres ret til at danne egne erfaringer gennem aktiv deltagelse i eget liv. Eksempelvis kører vi typisk vores børn både til og fra institution, fritidsaktivitet, legeaftaler osv. Vi begrænser deres selvudfoldelse gennem restriktioner mod den "farlige leg", som det at snitte med kniv eller klatre i træer. Det er netop "den farlige" leg, der er med til at udvikle barnet, give det udfordring og erkendelse af egne grænser. Vi er som samfund i gang med at fjerne barnets naturlige udviklingsgrundlag og derved skabe de såkaldte "curlingbørn" (DLS, 2014). Naturen er som oftest et integreret element i den "farlige leg" og stimulerer barnets sanser i en grad som ikke kan tilgodeses i indemiljøet. Sammenfatning Uderummet tilbyder altså et rum, hvori barnet kan erhverve sig fysiske oplevelser, som styrker motorikken og samtidig har mulighed for at styrke relationen barn-voksen. Uderummet tilbyder ligeledes et rum, hvor der er plads til fordybelse og koncentration, og hvor de større fysiske rammer medfører lavere støj- og stresspåvirkning. Kort sagt tilbyder naturen barnet et sundt klima med mangfoldighed, som fordrer barnets almindelige udvikling. Didaktiske overvejelser for aktiviteter i uderummet Den store mangfoldighed i naturen stiller store krav til pædagogens evne til at planlægge en given aktivitet. Det er således afgørende, at pædagogen gør sig didaktiske overvejelser over, hvad man vil give børnene med aktiviteten, altså hvordan man gennem aktiviteten tilegner børnene forskellige former for læring. Ligeledes er det afgørende, at pædagogen gør sig didaktiske overvejelser i forhold til at motivere og holde børnenes interesse i aktiviteten. Her er pædagogens rolle som formidler essentiel. __________________________________________________________________________________ Side 10 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ Centrale begreber for barnets læring Der findes mange teorier om, hvordan børn tilegner sig læring. Vi har valgt at fokusere på nogle af dem, vi selv har oplevet i praksis, og herved gjort os erfaringer med. Det er læringsteorier, vi mener, er af afgørende betydning at have for øje, når man bedriver pædagogik i uderummet. Zone for nærmeste udvikling Lev Vygotsky mener, at barnets udvikling og læring er socialt betonet. Han mener, at barnets læring foregår i to omgange på forskellige niveauer. Først på det relationelle niveau, hvor barnet oplever i samvær med andre, også kaldet det interpersonelle niveau. Dernæst på det individuelle niveau, hvor barnet gør sig egne refleksioner og erkendelser, også kaldet det intrapersonelle niveau (Andersen, 2008, s. 30). Vygotsky mener altså, at barnets udvikling skal ses som en social proces, hvori barnet er en aktiv medskaber af egen udvikling og læring. Han mener, at der er tale om to udviklingszoner. Den "aktuelle udviklingszone", som omfatter forskellige kompetencer, som barnet selv behersker. Dernæst den "nærmeste udviklingszone", eller "zone for nærmeste udvikling", som omfatter de forskellige kompetencer barnet er i færd med at udvikle. Pædagogens rolle, i form af støtte og vejledning, er her meget afgørende for barnets udvikling. Pædagogen skal således have fokus på barnets udviklingsniveau, i forhold til en given kompetence, for at kunne yde barnet optimal støtte i dets udvikling (Jerlang, 2008, s. 368-369). Vi mener, at følgende citat er meget sigende for denne teori: "(...) det, som barnet kan udføre i dag i samarbejdssituation, kan det udføre selvstændigt i morgen." (Jerlang, 2008, s. 368) Flow Vi opfatter flow som en tilstand, hvori deltageren eller deltagerne er optagede af ægte interesse for den specifikke aktivitet. Deltagerne oplever en følelse at være fri af tid og sted, og er meget bevidste om egen rolle i aktiviteten samt aktivitetens formål. Som flowteoriens ophavsmand Mihaly Csikszentmihalyi definerede det: Flow er behagelig fordybelsestilstand, hvor mennesket er så opslugt af en aktivitet, at tidsfornemmelsen og alt andet uvedkommende forsvinder for at erstattes af dyb koncentration. Tilstanden opleves som menings- og nydelsesfuld, stressdæmpende og som regel også lærerig. (...) (Linder & Mortensen, 2012, s. 78-79) __________________________________________________________________________________ Side 11 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ Flow bringer os i en tilstand, hvor vi er i ultimativ kontakt med vores kreative sider, på områder hvor vores udviklingspotentialer og ressourcer er størst. Det er altså en unik mulighed for at tilegne sig ny læring eller udvikle nye kompetencer. Som Csikszentmihalyi påpeger, er vores tilegnelse af læring bedst, når følgende faktorer er opfyldt for deltagerne i aktiviteten (Linder & Mortensen, 2012, s. 86): Aktiviteten er meningsfuld Aktiviteten omhandler én selv Aktiviteten involverer kropslig bevægelse Aktiviteten involverer det sociale aspekt Aktiviteten indgår i en fortælling Pædagogens rolle i denne sammenhæng er at tilpasse aktiviteten således, at der er balance mellem aktivitetens udfordringsniveau og deltagernes kompetenceniveau. Er aktivitetens udfordringsniveau enten for lavt eller for højt, vil deltagerne opleve følelsen af enten utilstrækkelighed eller kedsomhed, og vil derfor ikke kunne opnå en tilstand af flow. Der er i dette henseende en række elementer, som pædagogen bør overveje i forhold til at planlægge en aktivitet, der fordrer en tilstand af flow i deltagerne (Linder & Mortensen, 2012, s. 79): Aktiviteten er udfordrende Aktiviteten kræver koncentration og fokusering Aktiviteten lægger op til at vække deltagernes indre motivation Aktiviteten giver deltagerne øjeblikkelig feedback Aktiviteten fordrer til dyb og ubesværet engagement Aktivitetens mål er synligt og opnåeligt for deltagerne Deltagerne oplever en form for ekstase, at selvet forsvinder og udvider sine grænser Det er afgørende, at pædagogens engagement er af ægte interesse, da det har en afsmittende effekt på deltagerne. Langsommelighedens pædagogik I forlængelse med flow-teorien er det nærliggende at kigge på langsommelighedens pædagogik, idet de to teorier bygger på mange af de samme principper. Når man grundlæggende kigger på langsommelighedens pædagogik, må man starte med at kigge på vores samfund og dets fokus på effektivitet. John Engelbrecht beskriver Effektivitets-myten; hvordan vi som samfund har fokus på at udnytte tiden fuldt ud, og hvordan vi hele tiden søger at nå mere på kortere tid (Engelbrecht, 2012, s. 26). Langsommelighedens pædagogik bygger på vigtigheden af, at vi sætter tempoet ned i hverdagen. Det hurtige tempo skader børnene i deres identitetsdannelse, selverkendelse og på deres __________________________________________________________________________________ Side 12 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ evne til at skabe relationer og solidaritet. Børnene bliver mere overfladiske, får sværere ved at lytte og de ydre værdier fylder mere og mere i forhold til de indre. Børnene skal have mulighed for ro til at kunne bearbejde hverdagens indtryk. Uden ro, nærvær og mulighed for fordybelse vil der typisk opstå en kaostilstand i børnenes indre. En kaostilstand, der bedst beskrives som opmærksomhedsforstyrrelser, som manglende koncentration og stress (Engelbrecht, 2012, s. 29-30). Engelbrecht peger på, at det i dette henseende er pædagogernes fornemmeste opgave, at give tiden tilbage til børnene (Engelbrecht, 2012, s. 30-32). Pædagogerne har til opgave at opstille de overordnede rammer, hvori børnene kan boltre sig. Herefter skal børnene selv udfylde disse rammer med aktiviteter, de har behov og lyst til. På den måde kan pædagogerne bidrage til, at tiden sættes ned og at der er mulighed for forundring, fordybelse og nærvær i børnenes aktiviteter. Det er imidlertid ikke kun pædagogerne, der har et ansvar når man arbejder med begrebet langsommelighedens pædagogik, og det at dæmpe tempoet i hverdagen. Her er et godt forældresamarbejde vigtigt da forældrene må være indstillet på at bidrage til ro, nærvær og en afslappet stemning i institutionen. Det er afgørende, at forældrene er indstillet på, at den gode hente- og afhentningssituation tager tid, og at de derfor tager sig den nødvendige tid. Det Fælles Tredje Michael Husen beskriver, hvordan selve det at være fælles om noget, kan have en stor værdi i en pædagogisk sammenhæng. Husen skriver: Det sker, at mennesker, to eller flere, er sammen om en oplevelse, eller om en opgave, der skal udføres. Noget, der ikke vedrører disse personer og deres indbyrdes relationer, men er noget udenfor. Noget fælles tredje. (Husen, 1996) Principperne der ligger til grund for begrebet, det fælles tredje, er som udgangspunkt ret enkle. Forholdet mellem deltagerne skal være lige, altså har alle deltagere lige ret og værdighed i det man er fælles om. Der er tale om, at deltagerne opfatter hinanden som subjekter, i et subjekt-subjektforhold. Værdien i at være fælles med andre om noget ligger i, at deltagerne oplever værdien af fællesskab og det at være ud over sig selv. I bund og grund er vi mennesker sociale væsener, som nyder godt af fællesskabet, og det at udrette noget i fællesskab med andre. Ordsproget "to hjerner tænker bedre end en" beskriver også, en af de afgørende værdier Husen ser i det fælles tredje; nemlig, at kreativiteten styrkes i fællesskabet. Det fælles tredje handler i bund og grund om, at to eller flere mennesker kommer i gang med noget, de er ægte fælles om. I det pædagogiske arbejde i børnehaven, findes nogle forskellige magtforhold mellem pædagoger og børn. Disse magtforhold kan komplicere arbejdet mod følelsen af det fælles tredje i deltagerne. For __________________________________________________________________________________ Side 13 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ at pædagogen kan opbygge et subjekt-subjekt-forhold til børnene i en børnegruppe, kræver det at denne finder områder for beskæftigelse, hvor magtforholdet ikke spiller ind. Et projekt som pædagog og børn kan involvere sig i på lige vilkår, og derved være ægte fælles om. Pædagogen bør overveje projekter, hvor egen interesse gør engagementet højt. Pædagogens engagement kan i mange tilfælde smitte af på de børn, der arbejdes med. Eksempelvis er pædagogens tonefald, kropsholdning samt glæde, lyst og iver for projektet, afgørende for at øge børnenes engagement. Motivation En forudsætning for et barns deltagelse og engagement i en given aktivitet er, at barnet er motiveret. I mange tilfælde er pædagogen og dennes ageren en vigtig faktor for at vække en nysgerrighed, og derved motivere barnet. Dette afsnit vil belyse to teorier, som vi finder yderst relevante i forhold til at motivere et barn. Malcom Ross - impulser Menneskers motivation er, ifølge Malcom Ross, styret af indre impulser. Disse impulser vækkes på mange forskellige niveauer og gennem forskellige tilgange. Ross nævner følgende elementer som værende afgørende for at vække impulser i barnet, og derved motivation for deltagelse (Ringsted & Froda, 2011, s. 29-32): Media Media er det materiale eller den metode man anvender til at skabe et æstetisk udtryk på. Beherskelse af redskaber, materialer og teknikker er forudsætning for, at barnet har mulighed for at udtrykke sine følelser, og derved skabe erfaringer med egen formåen. Sansning Sansning er stærkt forbundet med barnets følelsesmæssige indtryk. Der er stor forskel på, hvordan forskellige materialer, redskaber og teknikker påvirker barnets sanser. Eksempelvis er elementer som hård kontra blød, vådt kontra tørt, og varmt kontra koldt afgørende for, hvordan barnet oplever et indtryk. Fantasi Gennem sansning og de følelser som sansningen vækker i barnet, danner barnet sig følelsesmæssige billeder. Det er barnets fantasi, der sætter grænserne for udviklingen af disse billeder. Pædagogens vejledning kan her hjælpe barnet med at skabe følelsesmæssige billeder ud fra fantasien. Håndværksmæssig kunnen Barnets evner til at anvende materialer, redskaber og teknikker er essentielle for, at barnet __________________________________________________________________________________ Side 14 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ kan skabe et udtryk for dets følelsesmæssige billeder. Barnet erhverver sig kunnen ved at bruge og eksperimentere. Leg Legen er central, da det er igennem legen, at barnet lærer at give udtryk for sine følelsesmæssige billeder. Ross mener, at legen er afgørende for udvikling af menneskets evne til at tænke kreativt, og derved opleve noget som værende meningsfuldt. Det er altså ifølge Ross af afgørende betydning, at pædagogen gør sig nøje didaktiske overvejelser, om elementer som materialevalg, teknikker, redskaber og barnets aktuelle udviklingsniveau. Aaron Antonovsky - følelsen af sammenhæng Menneskets engagement og indlevelse i en given aktivitet eller situation er, ifølge Aaron Antonovsky, afhængigt af, hvordan mennesket opfatter, håndterer og ser på aktivitetens eller situationens hele. Antonovsky mener, at vi som mennesker søger at skabe mening med de forskellige elementer i vores liv, og at denne mening er afgørende for vores psykiske såvel som fysiske trivsel. Antonovsky benævner denne mening i vores tilværelse, "følelsen af sammenhæng", og peger på, at mennesket opbygger denne gennem værdifulde læreprocesser op igennem livet. For at give barnet disse værdifulde læreprocesser, og derved muligheden for at opleve følelsen af sammenhæng ved en given aktivitet eller situation, er det afgørende, at pædagogen gør sig overvejelser over følgende grundkomponenter (Jensen & Johnsen, 2000, s. 88-89): Begribelighed For at en given aktivitet eller situation bliver begribelig for barnet, er det en forudsætning, at de påvirkninger der pålægges barnet, er strukturerede, forudsigelige og forståelige. Håndterbarhed For at en given aktivitet eller situation bliver håndterbart for barnet, er det en forudsætning at den givne aktivitet eller situation er justeret til barnets kompetencer. Således at barnet har følelsen af at kunne håndtere og agere hensigtsmæssigt i aktiviteten eller situationen. Meningsfuldhed For at en given aktivitet eller situation bliver meningsfuld for barnet, er det en forudsætning, at barnet oplever, at aktiviteten eller situationen er værd at engagere sig i. Altså at barnet oplever følelsen af, at egen deltagelse er meningsfuld for udfaldet. Pædagogen bør altså, ifølge Antonovsky, gøre sig didaktiske overvejelser over de involverede børns udviklingsniveau i forhold til en given aktivitet. Det er afgørende for børnenes motivation for aktiviteten, at pædagogen har tilpasset aktiviteten således, at børnene finder den begribelig, håndterbar og meningsfuld. __________________________________________________________________________________ Side 15 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ Formidling Når en pædagog ønsker at udføre en aktivitet med en gruppe børn i uderummet, er det vigtigt at forberede sig godt på naturens foranderlighed. Vejret kan spille en afgørende rolle for de fleste aktiviteter, der foregår i uderummet. Lars Bergholdt (Bergholdt, 2011, s. 72) beskriver 5 grundlæggende behov, som skal være opfyldt, for at et menneske kan vise engagement og involvere sig i en aktivitet: Man må ikke fryse Man må ikke være våd Man må ikke være sulten Man må ikke være bange Man må ikke være uønsket alene Pædagogen skal altså have disse behov med i planlægningen, hvis man ønsker børnegruppens opmærksomhed, og dermed muligheden for at formidle dem noget. Når disse behov er opfyldt, er fundamentet for, at pædagogen kan formidle information til børnene på plads. De 5 principper til naturformidling Når pædagogen skal formidle naturen til børn, peger Lars Bergholdt på 5 grundlæggende principper, som han anser for fundamentale for god naturformidling (Bergholdt, 2011, s. 49-50): Naturforståelse begynder, hvor man bor God naturforståelse begynder i naturen i ens nærmiljø. Altså er det vigtigt, at børnene lærer om de naturfænomener som finder sted, der hvor de befinder sig mest, eksempelvis på institutionens legeplads. Mange børn har et godt kendskab til skoven og dens naturfænomener, men har et ringe kendskab til den natur de støder på i deres aktuelle nærmiljø, nemlig institutionens udearealer. Følg årstiderne At aktiviteter i uderummet er baseret på årstiden, er vigtig for børnenes kognitive udvikling. Børnene har svært ved at opnå læring fra en aktivitet, hvis ikke den er håndgribelig for dem. Med det menes, at børnene har brug for at afprøve og eksperimentere for at opnå læring. Eksempelvis har børnene svært ved at lære teknikkerne for at kunne køre på kælk, uden at prøve det og det lader sig, under normale omstændigheder, kun gøre om vinteren, når der er sne til stede. Enkle, logiske og overskuelige aktiviteter At en aktivitet er enkel, alderssvarende og overskuelig er afgørende for at sikre børnene __________________________________________________________________________________ Side 16 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ motivation for deltagelse. Pædagogen bør tage udgangspunkt i aktiviteter, der kan afsluttes samme dag som de er påbegyndt, da det er mest overskueligt for børnene. Der er imidlertid aktiviteter der ikke kan afsluttes indenfor en dag. Disse aktiviteter bør deles hensigtsmæssigt op over flere dage. Naturformidling er langsommelighedens pædagogik Når man arbejder med naturen som pædagogisk redskab er det vigtigt, at pædagogen giver sig selv og børnene tid til at undres. Aktiviteter i naturen har et formål som oftest tager tid at komme frem til. Naturen tilbyder en række fænomener der lægger op til, at børnene stopper op og undres, og her er det vigtigt, at pædagogen giver tid til fordybelse i den spontane interesse. Bær naturen indendørs For at børnene oplever sammenhæng mellem ude- og indemiljø, er det vigtig at skabe aktiviteter, hvor der bygges bro mellem de to miljøer. Eksempelvis ved at finde naturfænomener og tage dem med ind til undersøgelse, eller ved at bruge naturens elementer til kreative udtryk. Pædagogens rolle Hvordan pædagogen forholder sig til, indgår i og ikke mindst har planlagt en given aktivitet, er ifølge Arne Trageton af afgørende betydning for aktivitetens forløb. David Wiekarts model over rollefordeling, pædagog og barn imellem, viser teoretisk hvordan pædagogens rolle kan variere i en aktivitet. Weikarts model opererer med pædagog og barn som henholdsvis iværksætter eller respondent i en given aktivitet eller situation, hvilket opstiller fire mulige scenarier (Trageton, 2003, s. 21-22): Pasning og pleje I dette scenarie opfattes både pædagogen og barnet som værende respondenter i aktiviteten. Det vil sige, at hverken pædagog eller barn er aktive i forhold til aktivitetens oprindelse. Et eksempel ville være bleskift på et barn, hvor målet er at få barnet hurtigt igennem processen og hurtigt ud til den leg, det ufrivilligt har forladt for at blive skiftet. Her er pædagogen pålagt opgaven fra højere instans. Trageton knytter begrebet "Børneparkering" til dette scenarie og benævner det som et forladt stadie i pædagogisk praksis på børnehaveniveau. Programmerede oplæg I dette scenarie opfattes pædagogen som iværksætter og barnet som respondent i forhold til aktiviteten. Pædagogens fastsætter rammer og mål med aktiviteten, og barnet forbliver __________________________________________________________________________________ Side 17 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ passivt i forhold til aktivitetens forløb. Aktiviteten bærer præg af undervisning, og hvad vi i dag vil betegne for "voksenstyring". Børnecentrede oplæg I dette scenarie opfattes pædagogen som respondent og barnet som iværksætter i forhold til aktiviteten. Det er her barnet, der er aktivitetens ophavsmand og som bestemmer i hvilken retning aktiviteten bevæger sig. Pædagogen er passiv i forhold til det at udvikle aktiviteten, men kan være barnet behjælpelig med hensyn til at finde materialer eller håndtere svære elementer. Dette scenarie er, hvad vi i dagens børnehave kalder for den "frie leg". Åbne rammeoplæg I dette scenarie opfattes både pædagog og barn som værende iværksættere i forhold til aktiviteten. Pædagogens rolle er her at skabe åbne rammer, hvori barnet så kan udfolde sig og skabe egen aktivitet. Eksempelvis kunne pædagogen tage en gruppe børn med til et givent udeareal, hvor aktiviteten står på at bygge huler. Herfra står det børnene frit for, hvordan de fortolker begrebet hule. Pædagogens rolle er herfra vejleder i forhold til børnenes ideer til hulebygningen, hvad end de måtte være. Dette scenarie benævnes den "strukturerede leg". Trageton ser pædagogens rolle som vejleder for børnene som essentiel, for at skabe højest mulig læring fra en given aktivitet (Trageton, 2003, s. 25). Pædagogens viden om leg, børnene i leg, børnenes indbyrdes relationer og børnenes udviklingsniveau er her af afgørende betydning. Pædagogen skal kunne gribe børnenes spontane interesse, understøtte den og fordre til yderligere udforskning eller eksperimentering. Pædagogen skal gøre brug af sin phronesis, eller viden i praksis (Bentsen, Andkjær, & Ejbye-Ernst, 2009, s. 96-98). Phronesis er bygget op på erfaringer og erkendelser fra praksis med børn i lignende aktiviteter eller situationer. Det er pædagogens evne til at bruge disse erfaringer, til at agere mest hensigtsmæssigt i den givne situation. Sammenfatning - den gode aktivitet Som udgangspunkt må alle pædagogiske aktiviteter, på børnehaveniveau såvel som på de fleste andre niveauer, have som mål at ville tilegne deltagerne læring eller nye færdigheder. De teorier vi har valgt, og som vi føler, at vi kan identificere os selv med, bygger alle på barnets egen deltagelse. Barnet opnår læring i aktiv deltagelse i en given aktivitet og i samspillet med andre. Man opnår kun et barns ægte engagement i en given aktivitet, hvis aktiviteten er tilpasset barnets niveau og kompetencer. Herunder kan nævnes pædagogens rolle som kilde til barnets motivation, gennem formidling, der er tilpasset barnets udviklingsniveau. __________________________________________________________________________________ Side 18 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ Projektet i Kaptajngården Som tidligere nævnt har vi i forbindelse med udarbejdelse af denne opgave, samarbejdet med børnehaven Kaptajngården. Fokus med dette samarbejde har været at undersøge, hvordan uderummet kan bruges som læringsrum for børnehavebarnet. Præsentation af Kaptajngården De indledende pædagogiske tanker der ligger til grund for den alternative børnehave som Kaptajngården er den dag i dag, blev først nedfældet på skrift, da den nuværende leder på Kaptajngården, Karen Møller skrev sit speciale tilbage i sommeren 1984. Tankerne blev aktuelle med opstarten af Kaptajngården d. 1. april 1990. Kaptajngården var dengang et pilotprojekt med en 5 års tidshorisont. Projektet blev startet op på en gammel landejendom, som blev lejet af kommunen, og desuden blev istandsat til formålet. Der var dengang plads til 30 børn. Grundtankerne med projektet var: At minimere niveauet af struktur og voksenstyrede aktiviteter At have et stærkt samarbejde med forældre og lokalsamfundet At pædagogerne arbejder i børnehøjde At barnet skal være frit til at gøre det som det har lyst til Projektets pædagogiske værdier viste sig at have så god effekt på børnene, at Kaptajngården har udviklet sig til i dag at være en selvejende institution med et gennemsnitligt årligt børnetal på 68 børn. Samarbejdskontrakt med Kaptajngården For at afstemme begge parters forventninger til samarbejdet, samt for at kunne holde hinanden op på de indbyrdes aftaler, udarbejdede vi i fællesskab en samarbejdskontrakt (se BILAG 1). Denne kontrakt skulle danne grundlag for vores arbejde i institutionen. Fokus med vores arbejde i institutionen lå på at observere og analysere på institutionens arbejde i uderummet. Dette skulle danne grundlag for at skabe dokumentation af institutionens arbejde med de seks pædagogiske læreplanstemaer. Resultatet af vores analyse af institutionens praksis i uderummet skulle ende ud med en folder til forældrene. Denne folder skulle formidle vores syn på institutionens arbejde i uderummet med et sprog og med termer, som alle forældre kunne forstå og forholde sig til. Observationer af praksis For at kunne evaluere på vores observationer af Kaptajngårdens praksis, fremstillede vi et evalueringspapir (se BILAG 2). Evalueringspapiret udfyldte vi over de aktiviteter vi observerede på __________________________________________________________________________________ Side 19 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ umiddelbart efter, at aktiviteten var tilendebragt. Evalueringspapiret var konstrueret på baggrund af målet med vores samarbejdskontrakt; nemlig, at formidle Kaptajngårdens praksis i uderummet til forældrene med termer, alle kunne forstå. I denne formidling skulle vi dokumentere arbejdet med de seks læreplanstemaer, og vi havde derfor disse seks inkluderet i vores evaluering af aktiviteterne. I vores evaluering valgte vi ligeledes at fokusere på nogle teorier, vi følte var relevante at have for øje, hvis man vil bedrive pædagogik i uderummet. Pædagogens rolle ud fra Arne Tragetons betragtning, som beskrevet tidligere i denne opgave, anså vi som et vigtigt element at fokusere på i vores observationer af praksis. Herunder også de deltagende børns roller i de givne aktiviteter. Motivation, som vi også har beskrevet tidligere i opgaven, var også et fokus i vores observationer. Her valgte vi at evaluere ud fra to teoretiske syn. Det første var på, hvordan pædagogerne formåede at skabe "følelsen af sammenhæng" i børnene, ud fra Aaron Antonovskys model. Dernæst evaluerede vi ud fra Malcon Ross's model om motivationen som impulser, der vækkes i barnet af forskellige elementer, også beskrevet tidligere i opgaven. Køkkenets betydning for Kaptajngården Som Kaptajngården også lægger vægt på, så er køkkenet hjertet af institutionen. Køkkenet er samlingspunktet for institutionen, hvor børn, forældre og pædagoger kan mødes og snakke sammen. Hver dag laves der mad til institutionens personale og børn, som tilberedes af pædagogerne og børnene. Udover at tilberede den daglige mad, laves der også andre fødevarer i køkkenet. Eksempelvis marmelade, syltede rødbeder, fødselsdagskager mm. Mange af de producerede fødevarer bruges af institutionen selv, enten i forbindelse med frokosten eller morgenmaden. Her op til jul blev der produceret lidt ekstra, som så blev solgt til deres årlige julemarked. Her kom lokalbefolkningen, bekendte samt børnenes familier, og købte børnenes hjemmelavede fødevarer. Der var alt lige fra forskellige slags marmelader, saft og julesnacks til julepynt og dekorationer. Køkkenet er indrettet, så aktiviteten ”madlavning” giver børnene mulighed for at deltage. Der er lavet et trin på den ene side af køkkenbordet, så børnene også kan nå og derved deltage i aktiviteten. Børnene har retten til selv at vælge, om de vi hjælpe med madlavningen og hvor længe de lyster at deltage. Formålet med at lade børnene deltage i madlavningen, er at give dem noget genkendelighed og indblik i fremstillingen af mad. I forbindelse med madlavning kan pædagogen skabe gode relationer til de deltagende børn og derved opstille optimale rammer for en god lærings- og udviklingssituation. I selve madlavningen er pædagogen vejleder, der viser og fortæller hvordan maden tilberedes. For __________________________________________________________________________________ Side 20 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ eksempel når man bager brød (se BILAG 3). Pædagogen giver børnene de nødvendige redskaber og ingredienser, der skal bruges i forbindelse med bagningen. Dernæst vejledes der i, hvordan redskaberne skal bruges, og hvornår de forskellige ingredienser skal i dejen. I andre madlavningssituationer kan læringen handle om, hvor ingredienserne oprindeligt kommer fra. Det kan for eksempel være hvis børnene deltager i partering af fisk, slagtning af høns eller høstning af bær, frugt og grønsager. En madlavningsaktivitet er en god pædagogisk aktivitet, da den rummer alle 6 pædagogiske læreplanstemaer. Natur og naturfænomener: Naturen spiller en rolle i forhold til forståelsen og formidlingen af fødevarernes oprindelse. Sproglig udvikling: Børnene kan få styrket sproget ved at få en masse begreber på forskellige metoder og ingredienser fra aktiviteten. Sociale kompetencer: Børnene oplever en følelse af at være en del af et fællesskab ved at deltage i madlavningen. Krop og bevægelse: Børnene stimulerer deres motorik gennem mange af de metoder, der indgår i madlavning, eksempelvis ved at hakke, skære, pille og ælte. Her er både deres fin- og grovmotorik i spil. Alsidig personlig udvikling: Børnenes personlige udvikling sker når børnenes grænser udfordres og flyttes. Derved udvikler de sig også både erkendelsesmæssigt og kognitivt. Kulturelle udtryksformer og værdier: Børnene oplever noget kulturelt omkring maden. Både i forhold til den danske madkultur, international madkultur og Kaptajngårdens madkultur. Daglig fodring og pleje af dyr Et andet meget centralt punkt i Kaptajngårdens filosofi er deres dyr. De holder høns, får og to slags grise. De to slags grise repræsenterer to forskellige perspektiver med dyrehold, nemlig slagtegrise og grise som kæledyr. De har for nylig sagt farvel til deres hængebugsvin, som var blevet for gamle og derfor er blevet aflivet. I fremtiden er planen, at de vil have minigrise da de, ligesom hængebugsvin, er gode som "kælegris". En vigtig ting at pointere i forbindelse med at holde dyr i en børnehave, som en del af det pædagogiske arbejde, er den lovgivning der er for dyrehold. Denne lovgivning er ikke et punkt denne opgave vil belyse yderligere, men blot gøre opmærksom på, da det har indflydelse på nogle af de pædagogiske perspektiver i dyrehold. Under lovgivning ligger forsikring af dyrene, og herunder kontrol og sikring mod udbredelse af smitsomme sygdomme og vira. Dette er en vigtig post da vi lever i en tid hvor dyresygdomme og dyrevira har tilnærmelsesvis lige så stor samfundsbevågenhed, som de sygdomme og vira der rammer mennesker. __________________________________________________________________________________ Side 21 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ Der er en række pædagogiske perspektiver i at holde dyr i en børnehave, og for Kaptajngården indgår fodring, pleje og slagtning som en central del af institutionens pædagogiske praksis (se BILAG 4 og 5). I hverdagene er det en pædagog med en gruppe børn, der tager sig af fodringen, en aktivitet der typisk foregår om formiddagen. I weekenden er der en turnusordning i forældregruppen, om at have ansvar for fodring og forplejning af institutionens dyr. Her er det den pædagogiske aktivitet i institutionens daglige praksis, der er i fokus. Forældrenes inddragelse og ansvar for dyrene i weekenden vil blive beskrevet i et andet afsnit af opgaven. Når dyrene skal fodres opsøger den ansvarlige pædagog, typisk et enkelt eller to børn som primære hjælpere. Alle børn er imidlertid velkomne til at tage del i fodringen, og typisk hjælper et sted mellem 4 og 10 børn. Fodringen er baseret på børnenes deltagelse, og der er således små spande til hvert enkelt deltagende barn. Spandene er af en størrelse som børnene kan håndtere. Hønsene er de første der skal fodres, og de går løst i institutionens uderum og søger mad, hvor de kan. De skal derfor ikke have mad hver dag, men børnene tjekker hver dag om der er mad nok i deres fodringsdispenser. Er der nok mad går aktiviteten videre til fodring af fårene. I foderrummet er der en tavle, hvor der står mængden af mad dyrene skal have. Mængden er doseret i litermål og til at afmåle foder er der et tilsvarende litermål, så børnene kan være med til dosering af foder. Fårene skal have 4 fyldte litermål hver dag og de fordeles i de deltagende børns spande. Ud over foder skal fårene have hø. Fårene har to fodringskrybber, en der er overdækket og en der er i det fri. Alt afhængig af vejret fodres de i den krybbe, der er mest hensigtsmæssig. Børnene er typisk med til at tage beslutningen om, hvor fårene skal fodres, og der argumenteres herfor. Sidst tjekker børnene om fårenes vand er rent, og om der er tilstrækkeligt med vand. Mangler fårene vand, er der små vandkander til børnene og en stor til pædagogen. Vandet tanker børnene selv, og der fyldes op i fårenes vandtrug. Efter fårene har fået mad, hø og vand, er turen kommet til grisene. Grisene skal have 10 fyldte litermål foder hver dag. I tilfælde af at den deltagende børnegruppe primært består af de "små" børn eller tæller få børn, findes institutionens trækvogn frem til transportering af foder. Børnene hjælper hinanden med at bugsere trækvognen op ad bakken til, hvor grisestien ligger. Her går de børn, der har mod på det, ind og fodrer de sultne grise. De børn der bliver ude, rækker på skift de fodrende børn spande med foder, indtil grisene har fået alt foderet. Denne fodringsaktivitet kan sagtens tage op imod en time. Der skal være tid til, at børnene kan tage sig mod til at gå ind i eksempelvis grisestien, og der skal være tid til børnenes undrende spørgsmål. Børnene er meget opmærksomme på denne fodring, og i det hele taget viser de bekymring for dyrene. Fodring og forplejning af institutionens dyr er en god aktivitet at være fælles om og giver __________________________________________________________________________________ Side 22 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ børnene en mulighed for sansestimulerende og grænseoverskridende oplevelser. Hvert år til maj er der "store slagtedag", hvor alle institutionens yngste høns skal slagtes. Det foregår i en weekend, og forældre og familie er velkomne. Slagtningen foregår med så meget børne- og forældreinddragelse om muligt. Det er af sikkerhedsmæssige hensyn en voksen, der tager sig af at slå hovedet af hønsene, men herefter er børnene med hele vejen. Fra at hælde blodet fra halsen og til at pille fjerene. Slagtning af grise og lam foregår på et slagteri. Alle dyr der er opfostret på Kaptajngården indgår i deres køkken og er med til at give børnene en viden om de forskellige tings naturlige oprindelse. Ifølge Karen Wistoft er det en viden, mange børn i dag ikke er i besiddelse af (Larsen, 2012). Fodring og forplejning af institutionens dyr er en aktivitet, der brugt på den rigtige måde rammer områder indenfor alle 6 pædagogiske læreplanstemaer. Natur og naturfænomener: Naturen spiller en afgørende rolle, da børnene får en basal viden om dyrene og deres behov. Børnene tilegner sig viden om vejret og dets afgørende virkning i fodringssituationen. Sproglig udvikling: Børnenes sprog bliver brugt i mange henseender. De får her stiftet bekendtskab med nye begreber især knyttet til de involverede dyr. Sociale kompetencer: Børnene oplever at være i et fællesskab om det at fodre dyrene. Den deltagende børnegruppe er typisk sammensat på tværs af alder og normale relationelle tilhørsforhold. Derved bliver børnene trænet i social ageren på et nyt plan. Krop og bevægelse: Børnenes motorik bliver trænet på mange måder. De skal håndtere spanden, skubbe til dyrene, skubbe vognen, gå i mudder og røre ved dyrene. Alsidig personlig udvikling: Børnenes alsidige udvikling sker ved, at de har mulighed for at overskride grænser og gøre sig nye erkendelser gennem disse oplevelser. Kulturelle udtryksformer og værdier: Børnene oplever, hvordan Kaptajngården har en kultur om at tage hånd om og passe på deres dyr. De lærer også om den kultur der er med at hjælpe hinanden og have empati for dyrene og ikke mindst hinanden. Gåtur til bondemanden Kaptajngården har ikke plads og ressourcer til at holde alle dyr. Institutionen nyder derfor også på denne front godt af det tætte samarbejde med lokalsamfundet. Tæt på institutionen ligger en bondegård som børnene tit er på udflugt til (se BILAG 6). Vi var med på en tur som startede med at børnene samledes ved lågen. Her blev børnene parret to og to og tog hinanden i hænderne. Ude på vejen var reglen, at de skulle gå to-og-to, og stoppe op og gå ind i vejkanten, når der kom en bil. Da vi kom til bondemandens grusvej, måtte de gerne løbe og gå frit. De skulle selvfølgelig gå ind til siden, __________________________________________________________________________________ Side 23 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ hvis der kom en bil, selvom de løb frit og legede. I bondemandens indkørsel var der en stor sten, som børnene fik lov til at kravle op på, for dernæst at hoppe ned igen. Denne leg udviklede sig til en konkurrence, da det kom til at handle om, hvem der kunne hoppe længst. Her kom bondemanden ud til os og viste børnene og pædagogerne om til den stald hvor kalvene stod. I denne stald gik fire forskellige grupper af kalve med forskelligt alderstrin. Børnene kunne her få et indblik i, hvordan koen udviklede sig i dens tidlige levetid. Derudover oplevede nogle af børnene, at kalvene suttede på deres finger, fordi kalvene troede de kunne dige. Det var en særlig oplevelse hos nogle af børnene. I den ene ende af stalden gik en gruppe af større tyrekalve og børnene oplevede, hvordan tyrene, allerede i en helt ung alder, øvede sig på at kæmpe mod hinanden. En øvelse der naturligt opøver en dygtiggørelse i kampen om pladserne i hierarkiet. På hjemturen fik børnene lov til at løbe inde på marken. Her opstod legen, at de alle skulle være køer og sige ”muh”. Legene udviklede sig til, at børnene skulle gætte lyde fra forskellige dyr. Under hele besøget hos bondemanden, var det børnene som var aktive deltager og iværksætter af de forskellige lege. Børnene var nysgerrige og kopierede kalvenes adfærd til deres leg ude på marken. Pædagogens rolle var at være vejleder og svare på spørgsmål fra børnene. Pædagogen kunne bruges som en slags formidler og være en slags tovholder i nogle af børnenes lege. For eksempel, hjalp pædagogen med at styre legen, når der skulle gættes dyrelyde. Det betød, at alle de børn som gerne ville høres og være med, blev set og ikke glemt i mængden af de ivrige deltagende børn. Denne simple aktivitet, kan også kodes sammen med de 6 pædagogiske læreplantemaer. Natur og naturfænomener: Der bliver snakket om naturens gang i forhold til koens udvikling og koens livsvilkår. Sproglig udvikling: Der sker hele tiden formidling om koen. Der sættes begreber på koen og dens adfærd og udvikling. Derudover formulerer børnene også selv nogle spørgsmål til bondemanden, som også hjælper til at udvide børnenes begrebsverden. Sociale kompetencer: At kunne være sammen med sine venner om en aktivitet eller en oplevelse. At have en fællesskabsfølelse over et besøg hos bondemanden. Man er sammen to og to om det at gå sammen på en ordentlig måde. Krop og bevægelse: At kunne bevæge sig på forskellige måder; løbe, gå og hoppe. Desuden blev børnenes sanser stimuleret ved at røre ved kalvene, mærke kalvens sutterefleks og høre lyderne omkring dem. Alsidig personlig udvikling: Børnene kan få flyttet deres grænser ved lade kalven sutte på deres finger og at turde være tæt på en kalv. __________________________________________________________________________________ Side 24 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ Kulturelle udtryksformer og værdier: At kende reglerne ved en gå tur – hvornår de skal stoppe, hvor de må gå frit og hvornår de skal holde i hånd. Kulturen at besøge en bondemand. Det er en dansk kultur, at landmændene tillader at få besøgende og derved viser noget naturformidling og naturkultur. Pædagogik i uderummet Kaptajngårdens store uderum giver næsten uanede muligheder for aktiviteter. Uderummet er bygget op så det giver mange muligheder uafhængigt er vejret. Eksempelvis er mellemgruppen ude hver mandag og tirsdag, og i øvrigt rykkes mange aktiviteter til uderummet, når det er hensigtsmæssigt. Vi havde fornøjelsen af at overvære, hvordan mellemgruppen lavede deres frokost i bålhytten. Madlavning i bålhytten var en lidt spontan beslutning, der blev til en god aktivitet med pædagogisk værdi og stor deltagelse fra børnegruppen. Børnene stod således i kø for at forme bøffer og skrælle gulerødder. Sådan bliver mange traditionelle indeaktiviteter på den måde til aktiviteter i uderummet, når man er på Kaptajngården. Folder til forældrene Som det står skrevet i vores samarbejdskontrakt med Kaptajngården, skal samarbejdet udmønte sig i en folder til forældrene (se BILAG 13). Folderen skal formidle vores syn på, hvordan Kaptajngårdens pædagogiske praksis i uderummet tilgodeser de seks pædagogiske læreplanstemaer. Det er interessant, fordi alle danske daginstitutioner gennem lov (Dagtilbudsloven, §8) er pålagt at arbejde ud fra de seks læreplanstemaer. Loven pålægger institutionerne at planlægge og dokumentere deres daglige praksis således, at barnets udvikling og læring indenfor de seks læreplanstemaer tilgodeses. Det er op til den enkelte institution at fastlægge, hvordan praksis helt specifikt skal forløbe i forhold til de enkelte læreplanstemaer. Vi har i vores analyse af vores observationer differentieret os fra Kaptajngårdens fortolkning af de pædagogiske læreplanstemaer (Kaptajngården). Vi har i stedet valgt at tage udgangspunkt i BUPLs (BUPL, 2014) fortolkning: Barnets personlige alsidige udvikling Barnets personlige kompetencer udvikles gennem barnets egen udfoldelse og afprøvning af grænser i dets nærmiljø. Barnets læring sker gennem erkendelser af oplevede reaktioner fra nærmiljøet. Barnets sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer består grundlæggende af dets evne til at fatte empati, __________________________________________________________________________________ Side 25 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ tilknytning og forstå sociale normer. Barnets læring sker kun gennem samvær og fællesskab med andre. Barnets sproglige udvikling Barnets sproglige udvikling er kendetegnet ved dets evne til at udtrykke sig og kommunikere med andre. Barnets læring og udvikling af udtryk sker kun når barnet udfordres i dets brug af sproget i alle dets aspekter. Barnets udvikling af krop og bevægelser Barnets kropslige udvikling er kendetegnet ved barnets bevidsthed om egen krop og dens formåen. Denne bevidsthed udvikles kun, hvis barnet bliver udfordret på det fysiske plan såvel som på det sanselige. Natur og naturfænomener Udgangspunktet er, at barnet får en forståelse af den verden, som det er en del af. Barnets læring om og forståelse af verden sker ved at eksperimentere og lege i og med naturen. Kulturelle udtryksformer og værdier Udgangspunktet er at udvikle barnets forståelse for verdens mangfoldighed. Denne forståelse indlæres kun i mødet med det, der er anderledes fra egne værdier. Mødet med andre kulturer er med til at opøve barnets tolerance og nysgerrighed for det der er anderledes. Vi har udvalgt tre af de aktiviteter, vi har observeret for at kæde hver aktivitet op på to af de seks læreplanstemaer. Dette med henblik på dokumentation af Kaptajngårdens pædagogiske praksis med de seks læreplanstemaer i uderummet. Nissejagten - at finde skatten (se BILAG 7) I december får børnene hver dag et brev fra Kaptajngårdsnissen. Brevene kan indeholde alt, lige fra en sjov beretning fra nissens eventyr, til en sang, til en fysisk aktivitet for børnegruppen. Denne dag indeholdt brevet til mellemgruppen en skattejagt. I deres jagt på at finde skatten blev børnegruppen sat overfor en række udfordringer. Eksempelvis skulle de bevæge sig på forskellige måder for at komme fra punkt til punkt. Ligeledes krævede det at tyde kortet og finde frem til næste punkt, at børnegruppen samarbejdede. Der knyttede sig historier eller aktiviteter til de punkter som børnene fandt frem til. Eksempelvis var de oppe og banke på nissens dør oppe på loftet i staldbygningen. I fællesskab kom de frem til en julesang, de ville synge for at lokke nissen frem. I denne aktivitet sætter vi fokus på arbejdet med henholdsvis udvikling af de kulturelle udtryksformer og værdier samt barnets sociale kompetencer. De kulturelle værdier kommer __________________________________________________________________________________ Side 26 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ tydeligt frem i form af de danske juletraditioner. Eksempelvis med nissen der bor på loftet og det at synge julesange. Også Kaptajngårdens egne juletraditioner med nissebreve og Kaptajngårdsnissens små drillerier. De sociale kompetencer kommer i spil i de mange aktiviteter, der stiller krav til børnenes evne til samarbejde. Gåtur til bondemanden - længdespring fra sten Denne aktivitet er beskrevet mere dybdegående i afsnittet "Observationer af praksis" og vi vil derfor ikke uddybe det nærmere her. Blot vil vi nævne, at de i folderen til forældrene dækker over læreplanstemaerne barnets krop og bevægelse samt forståelsen for natur og naturfænomener. Båltænding - Hente brænde (se BILAG 8) I forbindelse med at mellemgruppen skulle lave mad i uderummet, skulle der tændes bål som et led i tilberedning af maden. I aktiviteten blev der først talt om hvad et bål er, og hvad der skal til for at lave et bål. Dernæst blev arbejdsopgaver uddelt. Nogle skulle hente brænde som lå under et halvtag et stykke væk, og nogle skulle sørge for optænding af bålet. Her blev det debatteret, hvordan det var mest hensigtsmæssigt at transportere brænde. Nogle forsøgte sig med at fylde mælkekasser, hvor andre hentede trækvognen. Det blev forklaret, hvorfor vi skulle tage det brænde, der lå inderst frem for det yderste der var vådt. I bålhytten, hvor optænding af bålet fandt sted, blev der fortalt om bålets opbygning, hvad skal ligge nederst, næstnederst osv. Der blev fortalt og afprøvet forskellige former for at lave ild, herunder tændstål, tændstikker og lighter. I denne aktivitet sætter vi fokus på arbejdet med henholdsvis fremme af barnets sproglige udvikling, samt barnets personlige alsidige udvikling. Børnene stiftede bekendtskab med en masse nye begreber tilhørende bål og ild. Nogle af børnene fortalte også, om deres egne erfaringer med bål fra tidligere. Børnene fik rykket på deres personlige grænser med hensyn til ilden og dens varme. De børn, der hentede brænde fik nye erkendelser for egne begrænsninger. Eksempelvis er det langt mere fysisk udfordrende at hente brænde i en mælkekasse end at køre det på trækvognen. Besøg af Japanske pædagoger Kaptajngården har ikke kun stærkt samarbejde med lokalsamfundet, men arbejder også på tværs af landegrænser. De er klar over det faktum, at Danmark på mange måder er forgangsland for pædagogisk arbejde med børnehavebørn i uderummet, og de vil gerne være aktive deltagere i udbredelsen af udepædagogik på børnehaveniveau. De får i dette henseende ofte besøg af studiegrupper af pædagoger, eller mennesker som arbejder indenfor det pædagogiske felt, fra fjerne __________________________________________________________________________________ Side 27 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ lande, typisk med en kultur meget forskellig fra den danske. Vi var så heldige at få lov til at være med, da de fik besøg af en gruppe på 8 japanere, der arbejder indenfor det pædagogiske felt rundt omkring i Japan. Det var et kulturmøde, der bar præg af store kulturelle forskelle, og som netop af samme grund var meget interessant at overvære. Vi fik et indblik i en kultur der, indenfor det pædagogiske arbejde med børnehavebørn, bar præg af en nærmest ekstrem form for strukturering, ikke ulig nogle af de skildringer man har set fra de kinesiske skoler. Deres syn på barnets udvikling og indlæring bar i høj grad præg af undervisning, helt ned i børnehaven, et syn der ligger meget langt fra Kaptajngårdens. Det at åbne sig op og dele ud af sin kultur på denne måde er, i følge institutionsleder Karen Møller, med til at holde fokus på egne værdier og fordrer konstant refleksion over egen praksis. Sammenfatning Vi havde på forhånd store forventninger til samarbejdet med Kaptajngården. Deres profil er meget interessant for vores projekt i og med, at de arbejder meget i uderummet og har stor fokus på alternative metoder til at bruge uderummet i deres daglige praksis. Til at analysere på vores observationer af Kaptajngårdens praksis, har vi valgt nogle teoretikere vi synes er essentielle at have for øje, når man arbejder med pædagogik i uderummet. Det har været interessant at se, hvordan Kaptajngårdens praksis stemmer overens med vores teoretiske grundlag. Pædagogerne er tilsyneladende meget opmærksomme på deres rolle, og på hvordan denne rolle kan spille ind på børnenes engagement for deltagelse. Ligeledes er de meget opmærksomme på at støtte op om børnene spontane interesse i uderummet og hjælper børnene med at realisere deres ideer og tanker. På den måde var de gode til at inspirere og motivere børnene og til at skabe mening for børnene med de ting de foretog sig. Forældresamarbejde Forældresamarbejde er en fast bestanddel af det pædagogiske arbejde på børnehaveniveau. Som børnehavepædagoger er vi ved lov (Dagtilbudsloven §7 stk. 2) pålagt, i samarbejde med forældrene, at skabe de bedst mulige rammer for barnets alsidige udvikling og læring. Rammerne har tillige det formål at sikre barnets trivsel og opvækst i trygge omgivelser. Vores erfaring gennem praktikker og virke som vikarer i diverse børnehaver er desværre, at forældresamarbejde de fleste steder er noget man anser som en belastning. En af de ekstra arbejdsopgaver, der tager tid fra pædagogens arbejde med børnene. Forskning indenfor området understøtter vores erfaringer og peger endvidere på, at mange pædagoger og forældre oplever, at __________________________________________________________________________________ Side 28 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ forældresamarbejde er noget man gør for samarbejdets skyld (Højholt, Larsen, & Stanek, 2007, s. 9092). Pædagoger ser forældresamarbejdet som en service der skal ydes til forældrene, og forældrene føler at samarbejdet er noget de gør for pædagogernes skyld. Pædagoger og forældre er imidlertid begge i besiddelse af vigtige informationer om barnets liv. Informationer som den anden part er afhængig af for at udføre deres rolle som henholdsvis gode forældre og gode pædagoger for barnet. Denne udveksling af informationer sker i et vist omfang gennem diverse opstarts- og udviklingssamtaler pædagog og forældre imellem. I mange tilfælde foregår udveksling af disse informationer, der som oftest har direkte effekt på det daglige pædagogiske arbejde, som en automatisk konsekvens af bringe- og hentesituationen. Vi har imidlertid erfaret eksempler på bringe- og hentesituationer, hvor forælderen er præget af at være kommet lidt sent af sted eller er træt efter en lang arbejdsdag, eller hvor pædagogerne ikke har haft fokus på at være til stede for forældrene eller på at møde forældrene på en indbydende måde. Så udebliver udvekslingen af informationer imellem forældre og pædagog, og det kan betyde, at det fremadrettede arbejde og samvær med barnet nedkvalificeres. Eksempelvis kan det være svært for en pædagog at forstå et barns nyspirede interesse for blade, hvis ikke forældrene har gjort opmærksom på, at weekenden er gået med at samle blade til tryk. Omvendt er det svært for forældrene at forstå og bearbejde deres piges dårlige humør, hvis ikke de klar over, at pigen er trist over, at hendes bedste veninde ikke har været i børnehaven i dag. Det er basale informationer, som er vigtige for den anden part at få del i for at skabe mening i samværet med barnet. Det er vigtigt, at pædagogen er opmærksom på at skabe en forventningsafstemning mellem institution og forældre. I denne forventningsafstemning er det af yderste vigtighed, at der rettes tydeligt fokus på, for hvis skyld samarbejdet forældre og pædagoger imellem finder sted - nemlig for barnets trivsel og udviklings skyld. Kommunikationen til forældrene For at kunne sikre at der er gensidig enighed, forventning og accept af hvorfor og hvordan disse vigtige informationer vedrørende barnets liv udveksles, kræver det, at pædagogen har fokus på kommunikationen til forældrene. Den form for kommunikation til forældrene vi kender fra børnehaven, bærer fortrinsvis præg af at være ansigt til ansigt. Ansigt til ansigt kommunikation er et godt udgangspunkt for at skabe en udviklende kommunikation (Mørch, 2010, s. 52-55). Udviklende ment på den måde at to individers, her pædagog og forældre, anskuelser af barnets verden mødes for på den måde at udvikle nye anskuelser af barnets verden. For at både pædagog og forældre har følelsen af at have bidraget til det at skabe nye anskuelser af barnets verden, bør pædagogen have fokus på kommunikationen og den specifikke forælder. Det er vidt forskelligt hvilken sprogbrug man __________________________________________________________________________________ Side 29 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ kan drage nytte af, afhængig af hvilken forælder man kommunikerer med. Pædagogen bør overveje sit sprogbrug således, at der tilstræbes et sprog som både pædagog og forælder er fortrolige med. Pædagogen bør fokusere på at bidrage til en ligeværdig kommunikation, hvor forælderen føler sig anerkendt og føler sine synspunkter mødt (Mørch, 2010, s. 55-60). Inddragelse En pædagog har i forbindelse med et forskningsprojekt om forældresamarbejdet udtalt; "Forældrene er den bedste ressource vi har!" (Højholt, Larsen, & Stanek, 2007, s. 89). Forældrene rummer så mange ressourcer som vi slet ikke har råd til at overse. Derfor er fokus på forældresamarbejde, og på hvordan forældrene kan inddrages som en ressource på daginstitutionsniveau, afgørende for os at se på. Der er mange måder, hvorpå forældrene kan inddrages, og derved blive aktive medspillere til at skabe gode rammer for alle børns trivsel og udvikling i børnehaven. Måden forældre forholder sig til og reagerer på deres barns fortællinger fra børnehaven, kan have stor indflydelse på, hvordan barnet bidrager positivt eller negativt til fællesskabet. Eksempelvis er der stor forskel på, om et barn hører fra dets forældre "ham skal du da ikke lege med mere" eller "han må da have det svært ved at være med i legen, siden han bliver så vred" (Højholt, Larsen, & Stanek, 2007, s. 104). Forældrene kan på den måde være med til at modarbejde dannelsen af syndebukke, og derved bidrage til styrkelsen af forståelsen af andres situation. Der er mange andre måder, hvorpå forældre kan inddrages som en aktiv ressource på børnehaveniveau. Forskning peger på, at forældre gerne vil være en mere integreret del af børnehaven og, at de gerne vil inddrages mere med henblik på at bidrage til børnehavens liv og dagligdag (Højholt, Larsen, & Stanek, 2007, s. 108-113). Forældrene vil altså gerne, men det er vores opgave som pædagoger at være katalysator for at deres engagement igangsættes. Det er ligeledes vigtigt af den årsag, at børnene elsker det når deres forældre er med og hjælper til i børnehaven. Desværre er vores erfaring, at forældreinddragelse ikke er en ressource, der bliver vægtet særlig højt på børnehaveniveau. Forældresamarbejde i Kaptajngården Kaptajngården går meget op i samarbejde med lokalsamfundet og herunder naturligvis også børnenes forældre. Der er meget fokus på at bringe- og afhentesituationen foregår på en behagelig måde. Der er skabt en kultur, hvor forældrene har tid til og mulighed for at spise morgenmaden sammen med deres barn, uden at situationen bærer præg af, at forældrene skal videre på arbejde. Afhentningen foregår også i et afslappet tempo, hvor barnet har mulighed for at afslutte de ting det er i færd med, alt imens forælderen kan få en snak om dagens forløb med pædagogen. Forældrene inddrages herudeover på mange måder i det pædagogiske arbejde på Kaptajngården. I __________________________________________________________________________________ Side 30 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ forplejning af institutionens dyr spiller forældrene en afgørende rolle da de står for fodring og pleje af dyrene uden for institutionens åbning. Forældrene er også inddraget som aktive medspillere i mange af institutionens fællesarrangementer. Her har forældrene centrale roller i alt fra planlægning til praktisk udførsel. Eksempelvis stod nogle forældre for at bage vafler og æbleskiver til det årlige julemarked. På arbejdsdage er det mange gange forældrene, der står for at vedligeholde, dekorere og bygge nye legeredskaber. Kaptajngården drager på en gang nytte af forældregruppens forskellige ressourcer samtidig med, at man i denne proces kæder forældrene sammen og skaber et bedre forældresammenhold. Et sammenhold der er grundlag for et godt fællesskab for alle der færdes i institutionen. Sammenfatning Baseret på vores observationer fra Kaptajngården, samt udtalelser fra institutionens medarbejdere, er det tydeligt, at forældrenes opbakning er essentiel, særligt når man gerne vil bedrive en alternativ form for pædagogik. Forældrenes engagement i institutionens udvikling og arbejdet i uderummet smitter af på børnene. Forældrenes interesse i og undren over børnenes hverdag i institutionen, er afgørende for konstant udvikling af de pædagogiske bevæggrunde. Forældrene skal forstå de pædagogiske argumenter for at være i uderummet, samt hvilke faktorer der skal være opfyldt for, at et barn kan være ægte engageret. Når forældrene er bekendt med disse, har de mulighed for at forberede deres børn til et oplevelsesrigt møde med naturen og dens fænomener. Perspektiver i samfundets tendenser I vores samfund er der tydeligt fokus på, hvor vigtigt det er at sørge for, at vores børn kommer godt fra start i livet. Det ses tilbage i finanslovsaftalen fra 2012, hvor Regeringen i samarbejde med SF og Enhedslisten, afsatte 500 millioner på årsbasis til at forbedre normeringen i de danske dagsinstitutioner (Hagemann, 2014). BUPLs gennemgang af kommunernes budgetter peger på, at kun 41 procent af pengene reelt blev anvendt til at øge normeringen. I det nye års finanslov har regeringen igen i samarbejde med SF og Enhedslisten afsat et stort millionbeløb til at øge normeringen på dagsinstitutionsområdet. Denne gang med et krav om dokumentation fra kommunernes side om, at pengene nu også reelt går til flere pædagoger i institutionerne. Samfundets udvikling De ekstra mandetimer der bliver tilføjet daginstitutionsområdet er stærkt tiltrængt, hvis man ønsker institutioner med høj pædagogisk kvalitet. BUPLs formand Henning Pedersen peger på, at ny forskning viser vigtigheden af højere normeringer, mere tid til nærvær og bedre uddannelse og __________________________________________________________________________________ Side 31 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ efteruddannelse af personalet, i forhold til børnenes udvikling (Jensen V. B., 2014a, s. 7). Netop i forhold til have tid til nærvær med børnene, efterlader dagens daginstitutioner meget at ønske sig. Pædagogerne oplever nemlig ikke, at de i det daglige pædagogiske arbejde har tid til at tilfredsstille alle børns behov for det basale nærvær (Bille, 2014). Her fylder arbejdet med dokumentation og læreplaner meget og tager i mange tilfælde tiden væk fra børnene. Her opstår der et dilemma da de fleste pædagoger som udgangspunkt mener, at arbejdet med læreplanstemaerne er en god proces, der udvikler og opkvalificere arbejdet med børnene. Men omvendt, at denne proces fjerner tid fra børnene, og derved nedkvalificerer det samlede pædagogiske arbejde (Jensen V. B., 2014c). Her vil flere pædagoger i de danske daginstitutioner naturligt resultere i mere tid, hvor en pædagog reelt er til stede sammen med børnene. Så her vil regeringens finansielle indsprøjtning øge kvaliteten af de danske dagtilbud. Således peger den nyeste forskning af daginstitutioners betydning foretaget af SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) på, at børn der har gået i institutioner af høj pædagogisk kvalitet, fremadrettet vil drage nytte af en lang række kort- og langsigtede fordele. Fordele som bedre uddannelse, selvværd, motivation, vil være mere i arbejde, holder sig ud af kriminalitet, vil være mindre på overførselsindkomster, osv. (Jensen V. B., 2014a, s. 7). På mange måder skaber daginstitutioner af høj pædagogisk kvalitet mennesker, der set ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, vil kunne bidrage mest muligt. Kigger man så på, hvad høj pædagogisk kvalitet egentlig er, tilbyder uderummet, med de mange fordele og gevinster det medfører, et oplagt miljø at tænke ind i det pædagogiske arbejde. På trods af, at der i samfundet er klart fokus på, hvor betydningsfuldt høj pædagogisk kvalitet er for vores daginstitutioner, og hvor vigtig en rolle uderummet kan spille i denne sammenhæng, lukker Odense Kommune paradoksalt nok en fjerdedel af kommunens udflyttergrupper (Klingenberg, 2014). Konstitueret institutionschef i Odense Kommune, Charlotte Worm, begrunder lukningen i et faldende børnetal, samt et økonomisk aspekt – udflyttergrupperne bliver lukket, fordi de er de dyreste pladser. Spørgeskemaundersøgelse Det er interessant at få vores eget billede af, hvordan de involverede ledere, pædagoger og forældre forholder sig til Odense Kommunes beslutning om at lukke deres udflyttergrupper. Vi har derfor valgt at lave en spørgeskemaundersøgelse blandt ledere, pædagoger og forældre i to af de lukningsramte institutioner. De to institutioner er Vandtårnet og Tranehøjen. Vandtårnets udflyttergruppe, som holdte til ved Spedsbjerg, blev lukket i sommer og Tranehøjens udflyttergruppe, som holder til Hesbjergskoven, bliver lukket 1. marts 2015. Spørgeskemaet bestod af 3-4 spørgsmål afstemt til __________________________________________________________________________________ Side 32 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ henholdsvis leder, pædagog og forældre (se BILAG 9, 10 og 11). Institutioner og forældre fik 10 dage til at besvare spørgeskemaerne inden vi indsamlede dem. Vi har samlet data og opstillet dem i diagrammer, der afspejler relevante holdningskonflikter blandt lederne, pædagogerne og forældrene (se BILAG 12). Det er interessant at bemærke, at både forældre og pædagoger er meget uenige i beslutningen om at lukke institutionernes udflyttergrupper. Det er især interessant sammenholdt med at mange af forældrene angiver deres utilfredshed med, at beslutningen er sket uden, at de er blevet hørt i sagen og uden deres samtykke. Det bekræfter Charlotte Worm og pointerer, at det er en administrativ beslutning, som ikke indbefatter forældrenes holdning. Både pædagoger og forældre udtrykker endvidere en holdning om, at Odense Kommunes beslutning vidner om, at økonomiske besparelser er vægtet højere end den pædagogiske kvalitet i de enkelte dagtilbud. Ydermere peger både pædagoger og forældre på, at lukningen vil få negative konsekvenser for deres institutioners virke fremadrettet. De adspurgte ledere erklærer deres enighed i beslutningen om lukning af udflyttergrupperne. De peger på, at det er en naturlig konsekvens af et faldende børnetal over hele kommunen. Lederne mener modsat deres ansatte og forældrene, at institutionerne er rustet og ikke vil opleve negative konsekvenser af lukningerne. Isoleret set kan lederne se på lukningen af udflyttergrupperne mere overordnet, og er i sagens natur tættere på den administrative beslutning om lukningen. Lederne bliver på den måde heller ikke ramt så direkte på deres grundlæggende arbejdsbetingelser, som pædagogernes og i særdeleshed børnenes betingelser i hverdagen. Pædagogernes grundlag for arbejdet med børnene er jo flyttet fra at være i uderummets store ramme til nu at være i inderummets mere begrænsende ramme. Nye perspektiver for Odenses daginstitutioner Odense er en by, hvor man som udgangspunkt altid er i umiddelbar nærhed af et grønt areal, som altid på den ene eller den anden måde kan give anledning til et afbræk fra byens stress og jag. Dette faktum er også noget som et nyt pilotprojekt for Odenses daginstitutioner skal drage nytte af. Pilotprojektet hedder "leg og læring i byens uderum" og er et samarbejde mellem Børn- og Ungeforvaltningen, Park- og Naturafdelingen, samt børnehavedistrikterne Hunderup og Munkebjerg (Kryger, 2014b). Formålet med projektet er at skabe erfaringer med og ideer til, hvordan parker og grønne arealer i nærområderne kan bruges som læringsrum for institutionernes børn. På sigt er det målet, at flere af Odenses daginstitutioner skal drage nytte af disse erfaringer. I samarbejdet er pædagogernes viden og erfaring med at udvikle læringsrum afgørende viden for, hvordan gartnerne skal organisere parker og grønne arealer. Eksempelvis vil en top trimmet park ikke yde børnene nok __________________________________________________________________________________ Side 33 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ udfordringer på sigt. Børnene har brug for grene at falde over, klatre på og lege med, højt græs at plukke og rulle sig i, blade at hoppe i og undersøge og træer at klatre i. Alle ting, som typisk ikke vil være tilgængelige, hvis ikke gartneren lader det være. Kommunen lægger op til, at institutionerne planlægger forløbene i uderummene, men problematikken opstår, når der ikke som udgangspunkt er sat ekstra ressourcer af til denne planlægning. Karsten Munksgaard, som er projektleder i Børn- og Ungeforvaltningen, peger på, at det er ildsjæle i institutionerne der skal bære projektet. Thom Bergur, som er daglig leder i Vandtårnet, er begejstret for projektet, men udtrykker sin bekymring for at projektet ikke kaster ekstra normeringer af sig (Kryger, 2014a). Alt andet lige må ekstra planlægning og samarbejde igen fjerne tid væk fra børnene. Kildekritik I forhold til opgavens teoretiske grundlag er der taget udgangspunkt i bøger, som er grundbøger i de forskellige fag, vi har haft igennem vores uddannelse til pædagoger. Vi har udvalgt specifikke teoretiske modeller, som vi kan identificere os selv og opgaven med. Vi vurderer disse grundbøger som valide kilder. Vi har udvalgt enkelte bøger på baggrund af deres relevans for tidens pædagogik på området. Disse bøgers forfattere er fremtrædende forskere på universitetsniveau inden for deres specifikke område, hvorfor vi vurderer deres litteratur som valide kilder. Vi har udvalgt artikler fra internettet, tidsskrifter og aviser, som vi mener, afspejler relevante synspunkter i forhold til vores opgave. Her er det klart, at vi må have for øje, at eksempelvis Politikken og BUPL begge har en politisk agenda, og at denne ikke nødvendigvis er samstemmig. Vi mener dog, at de kilder vi har udvalgt synspunkter fra er valide. Valide på baggrund af, at det er landsdækkende organisationer, der står bag disse aviser, tidsskrifter og hjemmesider. Vi henviser til love og bekendtgørelser, som vi som borgere i det danske samfund må anerkende som værende valide. Konklusion Gennem udarbejdelse af opgaven har vi fået et klart billede af alle de goder og fordele uderummet tilbyder. Vi mener ikke, at man som pædagog kan tillade sig ikke at drage nytte af og bruge uderummets mangfoldigheder i det daglige pædagogiske arbejde. Vi har desværre et klart indtryk af, at disse goder og fordele ikke er noget der bliver udnyttet i tilstrækkelig grad i langt de fleste danske daginstitutioner. Det virker som om, at man i mange daginstitutioner arbejder med naturen og dens __________________________________________________________________________________ Side 34 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ fænomener, primært fordi loven foreskriver det. I de fleste tilfælde drejer det sig nok om at pædagogerne ganske enkelt ikke har kendskab og erfaringer med, hvordan de kan bruge uderummet på en hensigtsmæssig måde. Vi har gennem egne erfaringer fra praksis, og vores observationer af Kaptajngårdens praksis, fået et godt billede af hvilke elementer, der er afgørende, når man som pædagog vil opsætte læringsrum for børnehavebarnet i uderummet. Erfaringerne stemmer godt overens med det teoretiske grundlag opgaven er bygget op omkring. Pædagogens fokus på egen rolle i aktiviteter der finder sted i uderummet, er meget afgørende for, hvordan aktiviteten forløber. Pædagogen skal således gøre sig klare didaktiske overvejelser over, hvilken rolle man selv skal udgøre, samt hvilken rolle det er tiltænkt, at børnene skal udgøre. Når pædagogen skal overveje hvilke roller henholdsvis man selv og børnene skal udgøre, er det afgørende at gøre sig tanker om hvordan børnenes motivation og engagement sikres. Her er Aaron Antonovskys teoretiske model over at opnå en "følelse af sammenhæng" ud fra vores erfaringer en måde at sikre motivation og engagement. Altså skal pædagogen sikre, at børnene kan begribe aktivitetens formål, kan udføre aktiviteten og forstå meningen med aktiviteten. For at pædagogen kan opstille en aktivitet, hvor børnene opnår "følelsen af sammenhæng" er det vigtigt at pædagogen overvejer de deltagende børns kompetencer. Lev Vygotskys teori om "zone for nærmeste udvikling" beskriver netop, at barnets aktuelle udviklingsniveau er vigtigt at have kendskab til, hvis man vil støtte barnet i dets videre udvikling. En anden ting, det er vigtigt, at pædagogen gør sig tanker om, er hvor mange og hvilke børn der skal deltage i aktiviteten. Det er vigtigt da barnets ægte engagement i en aktivitet i mange tilfælde bygger på barnets følelse af ejerskab og ligeværd i aktiviteten. Det er netop hvad Michael Husens teori om "det fælles tredje" bygger på. En mulighed for at opleve det at være sammen om at lave noget som alle deltagere har lige del i skabelse af. En aktivitets tidshorisont er endnu et punkt som bør have pædagogens fokus. At der er tid til, at børnene kan dykke ned i en aktivitet og fordybe sig er sammen med ovenstående en forudsætning for, at børnene kan opnå en tilstand af "flow". Det kan naturligvis være svært at tænke alle ovenstående teorier ind i tilrettelæggelsen af en aktivitet, og en stor del af elementerne er noget pædagogen kan skabe gennem egne aktioner og reaktioner i aktiviteten. Gennem vores besøg på Kaptajngården har vi gjort erfaringer med hvilke klare fordele der er ved at inddrage forældrene i institutionens daglige praksis. Som vores teoretiske grundlag også beskriver ligger forældrene inde med ressourcer som institutionen kan drage store fordele af at udnytte, men det er institutionens ansvar at tage initiativet. __________________________________________________________________________________ Side 35 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ På landsplan er skov-, gård-, natur- og udflytterbørnehaver en stor succes med lange ventelister. Men paradoksalt nok lukker Odense Kommune netop 4 af kommunens 16 udflyttergrupper. Lukningerne begrundes med faldene børnetal og en økonomisk gevinst. Pædagogerne i de lukningsramte institutioner peger på at beslutningen betyder en forringelse i kommunens kvalitet på daginstitutionsområdet. En kvalitetsforringelse der kunne vise sig at blive en dyr besparelse på sigt. __________________________________________________________________________________ Side 36 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ Litteraturliste Andersen, F. (2008). KAP 2 - Relationen, det fælles tredje og det personlige narrativ. In T. (. Ritchie (Ed.), Relationer i teori og praksis - perspektiver på pædagogisk tænkning (pp. 30-48). Værløse: Billesø & Baltzer Forlagene. Astrup, A. (2011, februar 3). D-vitamin. http://www.netdoktor.dk/vitaminer/vitamind.htm. Netdoktor(Lokaliseret d. 2-12-2014). Beskæftigelsesministeriet. Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet, nr 63 af 06/02/2006 Bentsen, P., Andkjær, S., & Ejbye-Ernst, N. (2009). Friluftsliv - Natur, Samfund og Pædagogik. København: Munksgaard Danmark. Bergholdt, L. (2011). Udepædagogik - Naturligvis. Frederiksberg C: Frydenlund. Bille, M. (2014, November 20). Pædagoger efterlyserr tid til nærvær. Børn og Unge(20), pp. 14-15. BUPL. (1998). Støj og indeklima - Rapport om støj og indeklimaforhold i danske børneinstitutioner. BUPL og Pædagogisk Medhjælper Forbund. BUPL. (2014, 12 10). Seks temaer i pædagogiske læreplaner. http://www.bupl.dk/paedagogik/laering/paedagogiske_laereplaner/seks_temaer_i_paedago giske_laereplaner?opendocument. BUPL (Lokaliseret d. 29-12-2014). Dagtilbudsloven, nr. 1240 af 29. oktober 2013, senest ændret ved lov nr. 1640 af 26. december 2013 DLS. (2014). Curlingbarn. http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=curlingbarn. Den Danske Ordbog(Lokaliseret d. 4-12-2014). Ejbye-Ernest, N. (2014, Marts). Pionerer i naturpædagogik. Vera(66), pp. 49-53. Engelbrecht, J. (2012, Juni). Langsomhedens pædagogik - Krav om et nyt mindset og en ny optik. Kognition og pædagogik(84), pp. 26-35. Grahn, P., Mårtensson, F., Lindblad, B., Nilsson, P., & Ekman, A. (2000). Børns udeleg - Betingelser og betydning. (M. Frederiksen, L. Lamprecht, S. M. Markmann, & F. Tybjerg, Eds.) København: Forlaget Børn & Unge. Hagemann, S. (2014, November 20). En milliard til pædagogerne. Børn og Unge(20), p. 9. Hansen, R. (2012, oktober 18). Forskerinterview: Pædagoger ser naturen på samme måde som børn. Børn & Unge, pp. 28-30. Husen, M. (1996). Det fælles tredje. http://michaelhusen.dk/Padagogik/det-faelles-tredje. Michael Husen(lokaliseret d. 3-12-2014). __________________________________________________________________________________ Side 37 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ Højholt, C., Larsen, M. R., & Stanek, A. (2007). Fokus på forældresamarbejde. In Børnefællesskaber om de andre børns betydning (pp. 89-123). København N: Forfatteren og Forlaget Børn & Unge. Jensen, T. K., & Johnsen, T. J. (2000). Sundhed og sundhedsfremme. In T. K. Jensen, & T. J. Johnsen, Sundhedsfremme i teori og praksis (pp. 71-106). Århus: Forlaget Philosophia. Jensen, V. B. (2014a, Oktober 2). Høj kvalitet giver børnene et bedre liv. Børn og Unge(17), pp. 6-7. Jensen, V. B. (2014b, Maj 8). Naturen lærer ikke bare fra sig. Børn & Unge(09), pp. 14-15. Jensen, V. B. (2014c, November 6). Pædagoger om læreplaner: Både godt og skidt. http://www.bupl.dk/fagbladet_boern_og_unge/nyheder/paedagoger_om_laereplaner_baad e_godt_og_skidt?opendocument. BUPL (Lokaliseret d. 3-1-2015). Jensen, V. B. (2014d, maj 8). Sproget gror i naturen. Børn & Unge(09), p. 19. Jensen, V. B. (2014e, Maj 8). TEMA: Naturpædagogik. Børn & Unge(09), pp. 11-25. Jerlang, E. (Ed.). (2008). Udviklingspsykologiske teorier. København: Hans Reitzels Forlag. Kaptajngården. (n.d.). Læreplaner. http://www.kaptajngaarden.dk/index.php?ID=13&lang=da. Børnehaven Kaptajngården (Lokaliseret 4-11-2014). Kjærulf, H. (2007, Marts 23). Skovbørnehaver; Udeliv er bare bedre. Børn & Unge(12), pp. 18-21. Klingenberg, K. (2014, Marts 24). For få børn: Skovbørnehaver i Odense lukker. http://www.fyens.dk/odense/For-faa-boern-Skovboernehaver-i-Odenselukker/artikel/2478040. Fyens Stiftstidende (Lokaliseret 2-1-2015). Kryger, H. (2014a, December 22). Bybørn skal mere i skoven. Fyens Stiftstidende, p. Forside af sektion 2. Kryger, H. (2014b, December 22). Motorikrum med eget monster. Fyens Stiftstidende, pp. 4-5. Larsen, R. E. (2012). Børn lider mentalt af naturmangel. http://politiken.dk/debat/profiler/engelbreth/ECE1539420/boern-lider-mentalt-af-naturmangel/. Politikken (Lokaliseret d. 3-12-2014). Linder, A., & Mortensen, S. B. (2012). Glædens pædagogik. Frederikshavn: Dafolo Forlag og forfatterne. Mørch, S. I. (2010). Udviklende kommunikation. In S. I. Mørch, Kommunikationskultur - Samtaler i pædagogisk arbejde (pp. 51-66). København: Hans Reitzels Forlag. Ringsted, S., & Froda, J. (2011). Plant et værksted (3 ed.). København: Hans Reitzels Forlag. Trageton, A. (2003). Kapitel 2 - Forskellige børnehavepædagogiske grundsyn. In A. Trageton, Konstruktionsleg i børnehave og børnehaveklasse (pp. 21-27). Vejle: Kroghs Forlag. __________________________________________________________________________________ Side 38 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ Østergaard Andersen(red.), P., Ellegaard(red.), T., & Muschinsky(red.), L. J. (2007). Introduktioner til centrale pædagogiske teorier. In Klassisk og moderne pædagogisk teori (pp. 665-688). København: Hans Reitzels Forlag. __________________________________________________________________________________ Side 39 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ Bilagsliste __________________________________________________________________________________ Side 40 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ BILAG 1 - Samarbejdskontrakt Samarbejdskontrakt mellem studerende/team og ekstern samarbejdspartner Der er i kontrakten lagt op til tre forskellige typer af samarbejdspartnere: A. Pædagogiske institutioner, der stiller udfordringer, som kan prøves af direkte i deres egen praksis. Det kan også være institutioner, der indgår et samarbejde om at løsninger kan afprøves i deres praksis, selvom de ikke har stillet udfordringen – ”afprøvningsinstitutioner.” B. Virksomheder, der stiller udfordring, men ikke har en pædagogisk praksis. C. Pædagogiske institutioner/virksomheder der IKKE har stillet udfordringer, men indgår i samarbejde med studerende/team, med udgangspunkt i projekt formuleret af den studerende/teamet. Det er under alle omstændigheder vigtigt at få drøftet samarbejde og forventninger igennem med alle involverede inden projektet sættes i gang. Samarbejdspartner/virksomhed (navn, adresse, tlf. mail): Børnehaven Kaptajngården, Vestergade 19 5672 Broby, 72530422 Leder: Karen Kontaktperson: Rita Hvem kan der træffes aftaler med? Karen er sygemeldt i perioden op til vores besøg, derfor vil kommunikationen gå gennem Rita. Team/studerende, hold: 1911, Team Kaptajngården Navne, tlf, ucl.mail på medlemmer: Henriette Andersen, 22232259, [email protected] Laust Pedersen, 51903553, [email protected] Titel på projekt Den alternative børnehave - Uderummet som læringsrum Hvad er formålet med projektet At dokumentere læringsprocessen i naturen og formidlingen af denne til forældrene. Hvad er samarbejdspartnerens/virksomhedens interesse i projektet? Forventet udbytte. At lære om hvordan man kan formidle dokumenteret praksis til forældre på en måde de forstår. Dvs. hvordan man oversætter pædagogiske termer til et sprog forældre føler sig sikre på. Rent praktisk skal det udmønte sig i plancher der dokumenterer institutionens arbejde de 6 læreplanstemaer i uderummet - hvordan læringsrum opbygges i naturen. Hvad er teamets/den studerendes interesse i projektet? Forventet udbytte. __________________________________________________________________________________ Side 41 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ At lære om hvordan naturen kan bruges som læringsrum for børnehavebarnet. Ydermere vil vi undersøge hvordan uderummet som læringsmiljø tilgodeser de 6 læreplanstemaer. At lære om hvordan man kan formidle den pædagogiske praksis i uderummet til forældre. Formålet er at blive klogere på uderummet som læringsrum for børnehavebarnet som er fokusområde i vores bachelorprojekt. Hvad skal der samarbejdes om? Skriv konkrete aktiviteter ind. Vi vil opleve at være på Kaptajngården en 37 timers uge - så vi oplever alle aspekter af institutionens daglige rytme. Vi skal observere "mellemgruppen" i bålhytten - med de aktiviteter der medfølger(Dette er mandag og tirsdag). De resterende dage(onsdag, torsdag og fredag) skal vi igangsætte egne planlagte aktiviteter, observere og selv opsøge igangværende aktiviteter. Aktiviteter: Lave lerperler over bål og lave stennisser. Hvem indgår i samarbejdet(personale, borgere, etc.) Det vil være en kombination af personaler, de børn der har interesse i de givne projekter og os selv. Hvem har ansvaret for projektets gennemførsel hos samarbejdspartneren?? Ansvaret er delt mellem os som studerende og Kaptajngården - alt efter hvilken aktivitet eller daglige aspekt der er tale om. I hvilken periode skal samarbejdet forløbe? D. 8-12 december og d. 15 december. Hvilke aktiviteter indgår i samarbejdet? D. 8-9 december skal vi observere "mellemgruppens" aktiviteter i bålhytten. D. 15 december skal vi observere et besøg fra en samarbejdspartner fra Japan. Hvem afholder udgifter til evt. materialer? Budget for evt. udgifter skal udarbejdes og vedlægges. Det skal tydelig fremgå, hvilke udgifter og beløb samarbejdspartneren, virksomheden evt. vil dække. Kaptajngården dækker udgifter forbundet med de givne aktiviteter. Aftaler om feedback/faglig sparring i forløbet Hvor ofte, hvor, hvem er mødeansvarlig? Vi bruger institutionen til faglig sparring i det omfang det er nødvendigt - intet specifikt aftalt ud over at vi altid er velkomne til at kontakte dem. Feedback til institutionen vil være i form af plancher med billeddokumentation af institutionens arbejde med de 6 læreplanstemaer i uderummet. Aftale om afsluttende afrapportering til samarbejdspartneren/virksomheden __________________________________________________________________________________ Side 42 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ Krav til slutprodukt, tidspunkt, deltagere? Produkt til institutionen vil være i form af plancher med billeddokumentation af institutionens arbejde med de 6 læreplanstemaer i uderummet. Dette med henblik på at formidle denne dokumentation til forældrene. Plancherne skal være færdige i starten af det nye år. __________________________________________________________________________________ Side 43 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ BILAG 2 - Evalueringspapir - blank Evalueringspapir over pædagogisk aktivitet Hvad går aktiviteten ud på Hvilke læreplanstemaer rammer aktiviteten Hvad er pædagogens rolle(Trageton) Aaron Antonovsky - Følelse af sammenhæng Begribeligt Håndterbart Meningsfuldt Impulser af Malcom Ross Media Sansning Håndværksmæssige Fantasi kunnen Leg __________________________________________________________________________________ Side 44 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ BILAG 3 - 1. aktivitet Evalueringspapir over pædagogisk aktivitet – onsdag d. 10 Hvad går aktiviteten ud på Lave brød til suppen Hvilke læreplanstemaer rammer aktiviteten Social: fællesskab Kultur: bage – lave sit eget brød Sprog: begreber Motorik: fin motorik, grov motorik, øje/hånd koordination, sansestimulering Natur: snakken om hvor ingredienserne kommer fra Hvad er pædagogens rolle(Trageton) Vejleder – pædagogen Iværksætter – pædagogen Børnene vælger selv til og fra – hvornår de vil hjælp – hvor længe de vil hjælp Aaron Antonovsky - Følelse af sammenhæng Begribeligt Håndterbart De ved hvad de skal lave. De får de redskaber de skal bruge De får vejledning om hvordan man gør og hvor de forskellige ingredienser skal i Meningsfuldt Vi skal have brød til suppen Impulser af Malcom Ross Media Sansning Dej Taktil sansen Muskel / led sansen Håndværksmæssige Fantasi kunnen Ælte dej Dejen bliver det brød Røre ved dejen Leg Undersøgende leg med dej. Konsistens At forme dej __________________________________________________________________________________ Side 45 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ BILAG 4 - 2. aktivitet Evalueringspapir over pædagogisk aktivitet – mandag d. 8 Hvad går aktiviteten ud på Fodring af dyr Hvilke læreplanstemaer rammer aktiviteten Natur: dyrets livsvilkår, formidling, forskellig slags natur, dyrets omgivelser Kultur: pleje af dyret slagtning / brugsformål Social: sammen om pligterne / gøremålene Sprog: pædagogen sætter ord på – nye begreber Hvad er pædagogens rolle(Trageton) Iværksætter Vejleder / formidler Aaron Antonovsky - Følelse af sammenhæng Begribeligt Håndterbart Pædagogens formidling til Børnene deltager i fodringen børn egen spand med fodring Meningsfuldt Dyrene skal have noget mad Dyrene flokkes når der kommer mad Dyrene skal have noget at spise Impulser af Malcom Ross Media Sansning Dyrefoder Dyrene Maden Dyrene Omgivelserne dyrene befinder sig i Håndværksmæssige kunnen At kunne bære en spand med foder, uden at spilde Fantasi Leg Formidlingen lægger op til fantasi Fører videre til leg __________________________________________________________________________________ Side 46 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ BILAG 5 - 3. aktivitet Evalueringspapir over pædagogisk aktivitet – fredag d. 12 Hvad går aktiviteten ud på Fodring af dyr Hvilke læreplanstemaer rammer aktiviteten Natur: dyrenes lyde og adfærd Motorik: holde / bære spande med foder – skubbe / trække vognen Sociale: fællesskab Kultur: dyrehold Sprog: synonymer – niveau af begreber Udvikling: empati for dyrene Hvad er pædagogens rolle(Trageton) På børnenes eget initiativ Iværksætter – pædagog og børnene Vejleder - pædagogen Aaron Antonovsky - Følelse af sammenhæng Begribeligt Håndterbart Dyrene er sultne og skal have Pædagogen vejleder mad Børnene deltager på deres vilkår Meningsfuldt Dyrene skal plejes (de skal fedes op, så de kan slagtes og spises) Får deres egne spande, så de kan deltage aktivt Impulser af Malcom Ross Media Sansning Dyrene Mærker dyrene Hører dyrenes lyde Håndværksmæssige Fantasi kunnen Håndterer spanden Dyret skal med foder slagtes og spises Håndterer høuddeling Dyret skal bruges til noget Håndterer at dyrere skubber til en og rører ved en Danner forestillinger omkring dyrets behov Leg Leger dyr __________________________________________________________________________________ Side 47 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ BILAG 6 - 4. aktivitet Evalueringspapir over pædagogisk aktivitet – mandag d. 8 Hvad går aktiviteten ud på Samling og gåtur til bondemanden - Se bondemandens køer Hvilke læreplanstemaer rammer aktiviteten Natur: snakker om, rører ved, naturlov Sprog: fortællinger – formidling Social: sammen som gruppe, modspil med hinanden Bevægelse: gå, løbe, kravler op, hopper Kultur: gåturen (regler), besøg hos en bondemand Hvad er pædagogens rolle(Trageton) Vejleder Iværksætter Aaron Antonovsky - Følelse af sammenhæng Begribeligt Håndterbart Beskrivelse af dagens aktivitet ”Stikker ” fingrene i naturen Meningsfuldt Aktiviteten Løber på marken som køer Siger som forskellige dyr Impulser af Malcom Ross Media Sansning Pædagogens kropssprog + formidling ___________________ _ Sten (hoppe sten) Får lov til at røre / mærke dyrene __________________ _ Mærke stenen + kroppens bevægelser Håndværksmæssig e kunnen ________________________ Kravle op Kreativ tankegang i at kravle op Fantasi Leg At kalven bliver til en ko Lege dyrene på marken køer __________________ _ Kreativ tankegang fører til at hjælpe hinanden _________________ _ Konkurrence __________________________________________________________________________________ Side 48 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ BILAG 7 - 5. aktivitet Evalueringspapir over pædagogisk aktivitet Hvad går aktiviteten ud på Nissejagten - Finde en skat ved hjælp af et kort Hvilke læreplanstemaer rammer aktiviteten Sociale: sammen i et fællesskab – arbejder sammen Kultur: traditioner = julen / nisser Motorik: forskellig bevægelsesformer mellem punkterne Sprog: fortælling, råben, begreberne Naturen: forgik i naturen, sted sans Hvad er pædagogens rolle(Trageton) Iværksætter – pædagogen som fortæller Børnene – som aktivdeltager i legen Aaron Antonovsky - Følelse af sammenhæng Begribeligt Håndterbart Genkendelse af nissen – Forskellige bevægelsesmønster brevet er genkendeligt. Aktiv deltager i aktiviteten (udvikling) Meningsfuldt At finde skatten Afkode kortet og finde frem til bestemte steder Impulser af Malcom Ross Media Sansning Nissebrevet Muskel / led sansen, syn, hørelsen Håndværksmæssige Fantasi kunnen At kunne Kreativ bevægelserne forestillingsevne Leg Finde skatten Afkode kortet stedsbeskrivelserne Primær og sekundær sanserne __________________________________________________________________________________ Side 49 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ BILAG 8 - 6. aktivitet Evalueringspapir over pædagogisk aktivitet – Tirsdag d. 9 Hvad går aktiviteten ud på Bålet - Samle brænde - Optænding af bål Hvilke læreplanstemaer rammer aktiviteten Natur: naturviden om bål / brændet Sprog: kommunikation - begreber Social: være sammen aktiviteten – fællesskab Motorik: bære brænde, skubbe vognen med brændet Hvad er pædagogens rolle(Trageton) Vejleder – vi bestemmer og styrer iværksætter - Pga. manglende tid, kunne vi ikke inddrage børnene så meget Aaron Antonovsky - Følelse af sammenhæng Begribeligt Håndterbart Reglerne Børnene skal deltage Naturlovene Bære brændet Meningsfuldt De ved hvad bålet skal / kan bruges til Uden brænde kan vi ikke lave bål De ved vi skal have tændt bålet, så vi kan få noget mad Impulser af Malcom Ross Media Sansning Brænde Mærker kroppen bære brændet – let/tungt vådt/tørt __________________ _ ____________________ _ Ild Håndværksmæssig e kunnen Mestrer at gå med trækvognen fyldt med brænde Fantasi Leg Kreativ tankegang til at hente brænde Træk med vognen _______________________ __________________ _ _________________ _ At kunne brænde sig. Forstille sig smerten Pinde ind i bålet, så spidsen brænder Lave et bål Varmen, røgen, lugten, se ilden __________________________________________________________________________________ Side 50 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ BILAG 9 - Spørgeskema - Forældre Spørgeskema vedrørende lukningen af udflyttergruppen Vi er to pædagogstuderende, der i færd med at skrive vores afsluttende bachelor opgave. Vi skriver overordnet om emnet den alternative børnehave, med særlig fokus på uderummets betydning for barnets trivsel og udvikling. I den henseende er det interessant at undersøge den tendens der er i samfundet, her tænkes specifikt på lukning af udflyttergrupperne i en ¼ af Odenses skovbørnehaver. Vi er i den forbindelse interesserede i at undersøge de berørte forældre, pædagoger og institutioners holdning til lukningen af deres udflyttergruppe. Derfor håber vi på, at I har tid og lyst til at hjælpe os ved at besvare dette korte spørgeskema, seneste onsdag d. 26. november – afleveres det til personalet i institutionen. På forhånd tak 1. Hvor enig er du, som forældre til barn i udflyttergruppen, i beslutningen om at lukke gruppen? [ ] Jeg er meget enig [ ] Jeg er enig [ ] Neutral [ ] Jeg er uenig [ ] Jeg er meget uenig 2. Hvordan føler du, at informationen omkring lukningen har været? [ ] Den har været fuldt ud tilstrækkelig [ ] Den har været tilstrækkelig [ ] Neutral [ ] Den har været mangelfuld [ ] Den har været meget mangelfuld 3. I hvilken grad føler du, som forældre til barn i udflyttergruppen, at institutionen er rustet til at tilgodese dit barns interesser og behov efter lukningen? [ ] Den er meget klar [ ] Den er klar [ ] Hverken/eller [ ] Den er ikke klar [ ] Den er slet ikke klar 4. Hvordan vil du, som forældre til barn i udflyttergruppen, med få ord kommentere lukningen? ____________________________________________________________________________ ____________________________________________________________________________ ____________________________________________________________________________ ____________________________________________________________________________ __________________________________________________________________________________ Side 51 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ BILAG 10 - Spørgeskema - Pædagog Spørgeskema vedrørende lukning af udflyttergruppen Vi er to pædagogstuderende, der i færd med at skrive vores afsluttende bachelor opgave. Vi skriver overordnet om emnet den alternative børnehave, med særlig fokus på uderummets betydning for barnets trivsel og udvikling. I den henseende er det interessant at undersøge den tendens der er i samfundet, her tænkes specifikt på lukning af udflyttergrupperne i en ¼ af Odenses skovbørnehaver. Vi er i den forbindelse interesserede i at undersøge de berørte forældre, pædagoger og institutioners holdning til lukningen af deres udflyttergruppe. Derfor håber vi på, at I har tid og lyst til at hjælpe os ved at besvare dette korte spørgeskema, seneste onsdag d. 26. november. På forhånd tak 1. Din tilknytning til institutionen. [ ] Tilknyttet til børnehaven [ ] Tilknyttet til udflyttergruppen 2. Hvor enig er du, som pædagog i institutionen, i beslutningen om at lukke udflyttergruppen? [ ] Jeg er meget enig [ ] Jeg er enig [ ] Neutral [ ] Jeg er uenig [ ] Jeg er meget uenig 3. I hvilken retning mener du at lukningen vil påvirke institutionens videre virke? [ ] I meget positiv retning [ ] I positiv retning [ ] Ingen betydning [ ] I negativ retning [ ] I meget negativ retning 4. I hvilken grad føler du, som pædagog i institutionen, at I er rustede til at klare lukningen? [ ] Vi er meget klar [ ] Vi er klar [ ] Hverken/eller [ ] Vi er ikke klar [ ] Vi er slet ikke klar 5. Hvordan vil du, som pædagog i institutionen, med få ord kommentere lukningen? ____________________________________________________________________________ ____________________________________________________________________________ ____________________________________________________________________________ ____________________________________________________________________________ __________________________________________________________________________________ Side 52 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ BILAG 11 - Spørgeskema - Leder Spørgeskema vedrørende lukning af udflyttergruppen Vi er to pædagogstuderende, der i færd med at skrive vores afsluttende bachelor opgave. Vi skriver overordnet om emnet den alternative børnehave, med særlig fokus på uderummets betydning for barnets trivsel og udvikling. I den henseende er det interessant at undersøge den tendens der er i samfundet, her tænkes specifikt på lukning af udflyttergrupperne i en ¼ af Odenses skovbørnehaver. Vi er i den forbindelse interesserede i at undersøge de berørte forældre, pædagoger og institutioners holdning til lukningen af deres udflyttergruppe. Derfor håber vi på, at I har tid og lyst til at hjælpe os ved at besvare dette korte spørgeskema, seneste onsdag d. 26. november. På forhånd tak 1. Hvor enig er du, som institutionens overhoved, i beslutningen om at lukke udflyttergruppen? [ ] Jeg er meget enig [ ] Jeg er enig [ ] Neutral [ ] Jeg er uenig [ ] Jeg er meget uenig 2. I hvilken retning mener du at lukningen vil påvirke institutionens videre virke? [ ] I meget positiv retning [ ] I positiv retning [ ] Ingen betydning [ ] I negativ retning [ ] I meget negativ retning 3. I hvilken grad føler du, som institutionens overhoved, at I er rustede til at klare lukningen? [ ] Vi er meget klar [ ] Vi er klar [ ] Hverken/eller [ ] Vi er ikke klar [ ] Vi er slet ikke klar 4. Hvordan vil du, som institutionens overhoved, med få ord kommentere lukningen? ____________________________________________________________________________ ____________________________________________________________________________ ____________________________________________________________________________ ____________________________________________________________________________ __________________________________________________________________________________ Side 53 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ BILAG 12 - Statistisk overblik over spørgeskemaundersøgelse Analyse af spørgeskemaundersøgelse omkring lukning af skovbørnehaver I forbindelse med vores bachelor, hvor vi beskæftiger os med udeliv og uderummet som læringsrum, har vi undersøgt hvordan forældre, pædagoger og ledere forholder sig til samfundstendensen. Her er der specifikt tale om, at Odense kommune har valgt at lukke 4 af kommunens 16 skovbørnehaver. Vores spørgeskema har adspurgt vedrørte forældre, pædagoger og ledere i 2 af de 4 institutioner, der er blevet ramt af kommunens beslutning. I undersøgelsen indgår Tranehøjen, som skal lukke deres udflyttergruppe til marts 2015 og Vandtårnet, som lukkede deres udflyttergruppe juni 2014 altså får vi vinklingen mellem, at være lukket ned og står foran at skulle lukke ned. I institutionerne har vi adspurgt forældre til børn, der er eller var en del af udflyttergruppen, pædagoger der har med børnehavebørnene at gøre og lederen. I det følgende opstilles grafer som resultatet af de svar, vi har fået af vores spørgeskemaundersøgelse. Forældres Vandtårnet Forældre i Tranehøjen Forældre samlet Pædagoger Vandtårnet Pædagoger Tranehøjen Pædagoger samlet Leder Antal 14 11 25 4 5 Antal svar 8 6 14 3 5 Svarprocent 57,1 % 54,5 % 56 % 75 % 100 % 9 2 8 2 88,9 % 100 % Beslutningen om lukning 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Lederne Pædagogerne Forældrene Meget enig Enig Neutral Uenig Meget uenig Tabel 1: Her er opstillet de 3 gruppers svar på spørgsmålet; Hvor enig er du i beslutningen om at lukke udflyttergruppen? __________________________________________________________________________________ Side 54 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ Det er ret tydeligt, at holdningen blandt forældre og pædagoger afviger radikalt fra ledernes. Forældrene, som nok specifikt har valgt en udflytterbørnehave til deres barn, er som forventet ikke begejstrede for beslutningen. Pædagogerne, som arbejder med børnene i det daglige, er dem der har oplevet det store skift fra at arbejde med børnene i uderummet, til at arbejde med dem i større omfang i inderummet. Lederne er vel i bund og grund dem, der kan se mere overordnet på beslutningen og deres hverdag eller heller ikke direkte berørt af beslutningen. Holdning til om institutionen er rustet til forandringen 100% 90% 80% 70% 60% Lederne 50% Pædagogerne 40% 30% Forældrene 20% 10% 0% Meget klar Klar Hverken/eller Ikke klar Slet ikke klar Tabel 2: Her er opstillet de 3 gruppers svar på spørgsmålet; I hvilken grad føler du, at institutionen er rustede til at klare lukningen? Her er der meget spredning i blandt svarene fra alle grupper. Den eneste helt klare tendens er, at lederne føler, at deres institution er rustet til at klare de nye udfordringer, som lukningen skaber. Blandt forældrene er der en overvejende del, der føler at institutionen er klar, men dog ingen klar tendens. __________________________________________________________________________________ Side 55 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ Forældrenes mening om informationsniveauet vedr. lukningen 100,0% 90,0% 80,0% 70,0% Forældre i Vandtårnet 60,0% 50,0% Forældre i Tranehøjen 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Fuldt ud tilstrækkelig Tilstrækkelig Neutral Mangelfuld Meget mangelfuld Tabel 3: Her er opstillet forældrenes svar på spørgsmålet; Hvordan føler du, at informationen omkring lukningen har været? Der er her skelnet mellem forældrene fra institutionerne Tranehøjen og Vandtårnet. Der er spredning i svarene, dog med en tendens til, at forældrene føler, at informationsniveauet har været mangelfuldt. Forældrene i Tranehøjen er mere utilfredse med informationsniveauet end forældrene i Vandtårnet. I Tranehøjen mener 2/3 af forældrene, at informationen vedrørende lukningen har været mangelfuld. I Vandtårnet er 1/4 af forældrene helt tilfredse med informationsniveauet vedrørende lukningen. Holdning til hvilken påvirkning lukningen vil have for institutionen 100% 90% 80% 70% Lederne 60% 50% Pædagoger i Vandtårnet 40% Pædagoger i Tranehøjen 30% 20% 10% 0% Meget positiv Positiv retning retning Ingen betydning Negativ betydning Meget negativ betydning Tabel 4: Her er opstillet pædagogers og leders svar på spørgsmålet; I hvilken retning mener du at lukningen vil påvirke institutionens videre virke? Her er skelnet mellem pædagoger fra Vandtårnet og Tranehøjen. __________________________________________________________________________________ Side 56 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ Her ses nogle klare tendenser. Først anser lederne ikke at lukningen vil have påvirkning på institutionens videre virke. Pædagogerne er udpræget negative i deres holdning til, hvilken påvirkning lukningen vil have for deres institutions videre virke. I Tranehøjen mener 2/5 af pædagogerne, at lukningen vil påvirke institutionen meget negativt fremadrettet, og de sidste 3/5 ser lidt lysere på påvirkningen som de blot mener, vil have en negativ betydning for institutionens videre virke. Pædagogerne i Vandtårnet er helt enige om, at lukningen vil have en negativ betydningen for institutionens videre virke. Holdning til om institutionen er rustet til forandringen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Pædagoger Vandtårnet Pædagoger Tranehøjen Meget klar Klar Hverken/eller Ikke klar Slet ikke klar Tabel 5: Her er opstillet pædagogernes svar på spørgsmålet; Hvor I hvilken grad føler du, som pædagog i institutionen, at I er rustede til at klare lukningen? Her er skelnet mellem pædagoger fra Vandtårnet og Tranehøjen. Der er en tendens til, at pædagogerne i Tranehøjen er mere fortrøstningsfulde i forhold til, om institutionen er klar til den forandring, lukningen vil bringe. 2/5 af Tranehøjens pædagoger mener, at institutionen er klar til at klare forandringen, 2/5 ved ikke om de er specielt klar eller ikke klar til opgaven, og 1/5 mener slet ikke at institutionen er klar. Blandt Vandtårnets pædagoger mener 2/3 ikke, at institutionen er klar til forandringen, og 1/3 ser hverken institutionen som specielt klar eller ikke klar til forandringen. __________________________________________________________________________________ Side 57 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ Forældrenes kommentarer 50,00% 45,00% 40,00% 35,00% 30,00% 25,00% 20,00% 15,00% 10,00% 5,00% 0,00% Beslutningen er truffet uden forældrenes samtykke Stort tab for børnenes udvikling Der er tænkt Man fjerner det Man fjerner økonomisk mange børn har brug sundhedsaspektet i besparelse frem for for ved uderummet; at være i uderummet kvalitet "højt til loftet" Tabel 6: Her er opstillet forældrenes kommentarer. Der er medtaget kommentarer der er minimum 15% af forældrene der har besvaret. Som det ses er forældrenes kommentarer af negativ karakter. Forældrene føler at beslutningen er taget hen over hovedet på dem og uden tanke på børnenes ve og vel. Pædagogernes kommentarer 50,0% 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Der er tænkt økonomisk besparelse frem for pædagogisk kvalitet Ægerligt Tabel 7: Her er opstillet pædagogernes kommentarer. Der er medtaget kommentarer der er minimum 15% af pædagogerne der har besvaret. Pædagogernes kommentarer er også af negativ karakter. De peger på det kedeligt i at man vægter økonomi over pædagogisk kvalitet i kommunens dagtilbud. __________________________________________________________________________________ Side 58 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ Ledernes kommentarer er som følger: ”Jeg er rigtig ked af at det lukker. Det er et rigtig godt tilbud og udviklende for børn på rigtig mange områder. Vi skal nu i huset blive meget bedre til at udnytte uderummet, som et læringsrum” ”Beklageligt – men lavt børnetal har konsekvenser. Desværre” __________________________________________________________________________________ Side 59 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ BILAG 13 - Forældrefolder __________________________________________________________________________________ Side 60 af 61 Henriette og Laust - Den alternative børnehave 08-01-2015 PiO, hold 1911 - Med fokus på inddragelse uderummet _____________________________________________________________________________________________________ __________________________________________________________________________________ Side 61 af 61
© Copyright 2024