1. No category

Synlig læring og læringsmål i fagene
Mandag den 3. august 2015
ved Mia Graae
- om tegn på skriftsprogsvanskeligheder og tiltag i
undervisningen
Dagens program
1. Velkomst og præsentation
2. Praktiske oplysninger
3. Generelt om synlig læring, målstyret undervisning og nye
forenklede mål med særligt fokus på danskfaget
4. 10.00 – 10.15: Kaffe
5. Fortolkning på mellemtrinnet
6. 11.15 – 12.00: Frokost
7. Fremstilling på mellemtrinnet
8. Gruppearbejde med egne forløb
9. 13.45 – 14.00: Kaffe og kage
10.14.00 – 14.30: Opsamling
Færdigheds- og vidensmål
Overordnede mål for forløbet:
Færdighedsmål
Vidensmål
I kan navigere i Fælles Mål
I har viden om Fælles Måls opbygning
I kan planlægge et forløb ud fra FM
I har viden om tankerne bag FM
I kan planlægge læringsmålstyret
undervisning i dansk
I har viden om læringsmålsstyret
undervisning i dansk
Side 3
Synlig læring (John Hattie)
”Det ”synlige” aspekt refererer først og fremmest til at gøre
elevernes læring synlig for lærerne, at sikre en klar identifikation af
de kvaliteter, der gør en synlig forskel for elevernes læring, og at
alle i skolen kan se den synlige indvirkning, de har på læringen i
skolen (både elever, lærere og skoleledere). Det ”synlige” aspekt
refererer også til at gøre undervisningen synlig for eleverne, så de
lærer at blive deres egne lærere, hvilket er kernekvaliteten ved
livslang læring eller selvregulering og ved den lyst til at lære, som vi
så stærkt ønsker at eleverne skal værdsætte.” (Synlig læring for
lærere, 2013)
Stikord til synlig læring
 Mål ud fra samlet læreplan og elevernes forudsætninger
 Fælles læringsmål skal nedbrydes
 Målene skal være tydelige for eleverne – synlig læring
 Passende udfordringer til alle
 Tegn på læringsudbytte skal iagttages (elever/lærere)
 Vurdering af elevernes læringsudbytte:
- Feed Up – Hvor er du på vej hen?
- Feed Back – Hvordan klarer du dig?
- Feed Forward – Hvor skal vi hen her fra?
 Konstant justering af læringsmål og aktiviteter
 Fokus på teamsamarbejde
Synlig læring som begreb og
læringsmålsstyret undervisning
 Man kan ikke sætte lighedstegn mellem synlig læring og læringsmålsstyret
undervisning
 Læringsmålsstyret undervisning er en metode blandt mange, der fører til synlig
læring
 Læringsmålsstyret undervisning kan kombineres med andre metoder
Læringsmålsstyret undervisning
 Når undervisningens indhold, aktiviteter og organisering
begrundes med henvisning til målene
 Når målene er synlige for alle – herunder eleverne
 Når evalueringen relaterer sig til læringsmålene (og ikke
eksempelvis til om forløbet var sjovt og spændende)
Hvorfor nye Fælles Mål?
Del af folkeskolereformen ”et fagligt løft af folkeskolen” er, at Fælles Mål
præciseres og forenkles
Hvorfor?
• Målene bruges ikke i dag (EVA’s undersøgelse af brugen af Fælles Mål
fra 2012)
• Fælles Mål er fremadrettet rammen for lærernes undervisning
• Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte – ikke
indhold
Ændring af form – ikke indhold
• Udgangspunktet er de eksisterende Fælles Mål 2009 med rum for
ajourføring
Det nye i forenklede Fælles Mål
 Mål for læring – fokus på målet med aktiviteter i undervisningen
 Systematisk kobling mellem elevens kunnen og viden:
Kompetencemål og underliggende færdigheds- og vidensmål skal skabe
kobling mellem undervisningens indhold og elevens læring gennem
systematisk sammenhæng mellem kompetencer, færdigheder og viden
 Mere konkrete mål: Væsentlig reducere og præcisere målene, så det er
klart for alle, hvad eleverne skal kunne (lærere, ledere, pædagoger,
elever/forældre). Forenkling og præcisering med henblik på anvendelse,
dvs. mindre arbejde med at ‘oversætte’ fra Fælles Mål til konkrete mål for
den enkelte elev.
 Faseopdelte mål: Forenklede Fælles Mål skal understøtte læreren i
arbejdet med progression
Side 9
Relationsmodel – 4 dimensioner
Læringsmål
 Læringsmål formuleres på baggrund af den samlede læreplan og
elevernes forudsætninger
 Eleverne skal forstå, at målene kan opfyldes på flere niveauer
 Læringsmålene skal evalueres formativt med henblik på næste
undervisningsforløb. Her må læreren overveje, hvordan der kan
iagttages tegn på læring
Side 11
Læringsmål
 Disse tegn på læring skal også være kendte for eleverne – og
eleverne skal selv være med til at vurdere, hvor langt de er i
forhold til læringsmålene
 Læringsmål er ikke statiske – de kan justeres undervejs, så længe
de nye læringsmål tydeliggøres for alle
Side 12
Læringsmål – konkret eksempel
Læringsmål:
Eleven kan skrive en kort,
instruerende tekst (bageopskrift)
Evaluering:
På baggrund af elevernes
opskrifter og på baggrund af fælles
samtale om udvalgte elevtekster
Undervisningsaktiviteter:
Eleverne undersøger
med læreren eksemplariske
instruerende tekster.
Undersøgelsen har fokus på
strukturelle og sproglige
forhold. Eleverne skriver selv
en instruerende tekst.
Tegn på læring:
Eleven taler med om de eksemplariske tekster træk
og strukturerer sin tekst i overensstemmelse med
genren. Eleven anvender bydeform eller passiv.
Side 13
Tegn på læring
 Tegn på læring iagttages løbende gennem elevens
konkrete handlinger, både af elev og lærer
Undervejs:
 Gennem dialog, samtale, spørgsmål/svar
 Gennem praksis, når elever demonstrerer deres
færdigheder og viden
 Gennem analyse af produkter, fx skriftlige
fremstillinger, opgaveløsninger etc.
Side 14
Fælles Mål som ramme for
målstyret undervisning
1. Kompetencemål (flerårige) – planer for
indskoling, mellemtrin og udskoling
2. Færdigheds- og vidensmål (evt.
etårige) - årsplaner
3. Læringsmål for
undervisningsforløb (kortere
eller længerevarende) forløbsplaner
4. Læringsmål for
modul/lektion lektionsplaner
5. Læringsmål
for den enkelte
elev elevplaner
Kompetence, færdighed, viden
Viden omfatter faktuel viden, teoretisk og begrebslig
viden, procedure- eller principviden og praksisviden
Færdigheder omfatter brug af tilegnet viden og
knowhow til udførelse af opgaver og
opgaveløsning
Kompetencer omfatter brug af viden og færdigheder
(personligt, socialt og metodisk) herunder kompetencen
til at kunne reflektere over viden og færdigheder
Forskellen på færdigheder og
kompetencer
 Kompetencer handler om ansvar og selvstændighed og angiver
evnen til at anvende viden og færdigheder i en arbejdssituation
eller i studiemæssig sammenhæng (Fra Uddannelses- og
forskningsministeriets hjemmeside)
 Kompetence er måden, man bruger sine kvalifikationer (viden,
færdigheder, holdninger) på i praksis, altså evnen til at løse en
opgave. (Kompetenceweb)
Planlægning
Side 18
Gennemførelse og evaluering
Side 19
Undervisningsdifferentiering
At forholde sig proaktivt til en heterogen elevgruppe
At have fokus på den enkelte elevs læring
Mange måder:
 I forhold til arbejds- og organiseringsmuligheder
 I forhold til indhold (emner/sværhedsgrad/genre)
 I forhold til tid
 I forhold til støttemuligheder
 I forhold til metoder (fx litterære metoder eller
læseforståelsesstrategier)
Samspil mellem mål/evaluering og undervisning
Status og målsætning
Evaluering og konkrete
læringsmål
Tilrettelæggelse og
gennemførsel af
differentieret
undervisning
Side 21
Målstruktur
 Fagformål: Revideres i relation til læringsmålstænkningen.
 Kompetenceområder: 2 – 4 kompetenceområder (tidligere CKF’er)
 Slutmål udgår: Slutmål og trinmål sammenlægges i kompetencemål
for 9. klasse
 Målniveau: de nye mål er formuleret på et taksonomisk niveau der
ligger over middel. Hvis man på udtømmende vis opfylder målene
skal man efter 7-trinsskalaen have højeste karakter.
 Opmærksomhedspunkter for udvalgte kerneområder i dansk,
matematik og børnehaveklassen: Forventet minimumsbeherskelsesniveau for grundlæggende færdigheder som er forudsætning for,
at eleven kan tilegne sig kompetencer på efterfølgende klassetrin i
alle fag
 Vejledende udfordringsopgaver for de dygtigste elever
Side 22
Forenklede Fælles Mål i dansk
Hvert kompetenceområde har 4 overordnede kompetencemål,
dvs. i alt 16
Der er i alt 432 færdigheds- og vidensmål – 108 per
kompetenceområde
Forenklingen består i, at der konsekvent er fokus på, hvad
eleverne skal kunne. Før var der tale om en blanding af
undervisningsmål og kompetence, færdigheds- eller vidensmål
Hvert skoleår skal der i gennemsnit arbejdes med 22 målpar
(dvs. 22 vidensmål og 22 færdighedsmål)
Faserne svarer ikke nødvendigvis til klassetrin, og de skal
heller ikke nødvendigvis indgå i den rækkefølge, de optræder i
Færdigheds- og vidensområder i dansk
Læsning
•Finde tekst
•Forberedelse
•Afkodning
•Ordforståelse
•Tekstforståelse
•Sammenhæng
Fremstilling
• Håndskrift og layout/
Planlægning
• Forberedelse
• Fremstilling
• Respons
• Korrektur
• Præsentation og evaluering
Fortolkning
• Oplevelse og indlevelse
• Undersøgelse
• Fortolkning
• Vurdering
• Perspektivering
Kommunikation
• Dialog
• Krop og drama
• It og kommunikation
• Sprog og kultur
• Sproglig bevidsthed
Kompetencemål
Kompetenceområde
2. klasse
4. klasse
6. klasse
9. klasse
Læsning
Eleven kan sikkert læse
enkle tekster og bruge
dem i
hverdagssammenhænge
Eleven kan læse
multimodale tekster med
henblik på oplevelse og
faglig viden
Eleven kan læse og
forholde sig til tekster i
faglige og offentlige
sammenhænge
Eleven kan styre og
regulere sin læseproces og
diskutere teksters
betydning i deres kontekst
Fremstilling
Eleven kan udtrykke sig
Eleven kan udtrykke sig i Eleven kan udtrykke sig i
Eleven kan udtrykke sig i forståeligt, klart og varieret
skrift, tale, lyd og billede i skrift, tale, lyd og billede i
skrift, tale, lyd og billede i i skrift, tale, lyd og billede i
nære og velkendte
velkendte faglige
formelle situationer
en form, der passer til
situationer
situationer
genre og situation
Fortolkning
Eleven kan forholde sig til
Eleven kan forholde sig til Eleven kan forholde sig til
Eleven kan forholde sig til
kultur, identitet og sprog
velkendte temaer i eget og almene temaer gennem
velkendte temaer gennem
gennem systematisk
andres liv gennem
systematisk undersøgelse
samtale om litteratur og
undersøgelse og diskussion
undersøgelse af litteratur
af litteratur og andre
andre æstetiske tekster
af litteratur og andre
og andre æstetiske tekster
æstetiske tekster
æstetiske tekster
Kommunikation
Eleven kan kommunikere
Eleven kan kommunikere Eleven kan følge regler for
med bevidsthed om
med opmærksomhed på
kommunikation i
sprogets funktion i
sprog og relationer i nære overskuelige formelle og
overskuelige formelle og
hverdagssituationer
sociale situationer
sociale situationer
Eleven kan deltage
reflekteret i
kommunikation i
komplekse formelle og
sociale situationer
Nye forenklede mål
Overskrifterne har fokus på
kompetencer: læse, fremstille, fortolke,
kommunikere og indholdsområder som
sprog og litteratur optræder ikke mere i
kompetenceområderne – men
selvfølgelig i selve kompetencemålene.
Færdigheds- og vidensmål
• Målene skal læses flerdimensionelt
• Vandret progression i processen
•
•
Læseproces, fremstillingsproces og fortolkningsproces
Samme proces på alle trin
• Progression i klassetrin (1. – 9. klasse)
Procestanken – ex i læsning
Finde tekst
Læsning
1.
Eleven kan vælge
en tekst ud fra et
mindre udvalg
2.
Eleven kan finde
tekster ved at
navigere på
alderstilpassede
hjemmesider
Eleven har viden
om teksters
sværhedsgrad
Forberedelse
Afkodning
Eleven kan
Eleven kan læse
Eleven har viden
Eleven har viden
forberede læsning
lydrette ord på en om bogstavernes
om måder til at
gennem samtale i
og to stavelser med standardudtale,
skabe forforståelse
klassen
god præcision
navn og form
Eleven kan sikkert
læse enkle tekster
og bruge dem i
hverdagssammenhænge
Eleven kan læse
almindelige lydrette
Eleven har viden Eleven kan anvende Eleven har viden
og ikke-lydrette ord
om sideopbygning
enkle
om enkle
i lette tekster
på hjemmesider førlæsestrategier førlæsestrategier
flydende og med
god forståelse
Ordforståelse
Eleven kan forstå
mundtlige og
skriftlige
instruktioner om
skrift og læsning
Tekstforståelse
Sammenhæng
Eleven kan
Eleven har viden om
Eleven har viden om forbinde tekstens Eleven har viden om
ord og udtryk i
Eleven kan genfortælle
opbygning af
emne med egen samspil mellem tekst og
instruktioner og
tekster
fortællende tekster viden, erfaring og
læser
læseopgaver
ideer
Eleven har viden Eleven kan afgøre
om bogstavernes om beskrivelser er
Eleven har viden om
kontekstbetingede
positive eller
forskelle og ligheder i
udtaler og
negative, løgn eller
ords betydning
almindelige ord i
sandhed, fantasi
lette tekster
eller virkelighed
Eleven kan forstå
fagtekster med
sammenligninger og
modstillinger
Eleven har viden om
formål og struktur af
fagtekster med
sammenligninger og
modstillinger
Eleven kan
forholde sig til
tekstens emne
Eleven har viden om
enkle refleksionsspørgsmål
Procestanken – ex i fremstilling
Håndskrift og
layout
Frem
stilling
Eleven kan
udtrykke sig i
skrift, tale, lyd
og billede i
nære og
velkendte
situationer
Eleven har viden
om bogstavers
skriveveje og
tastaturets
opbygning
Forberedelse
Fremstilling
Respons
Eleven har viden
om sprogets
Eleven har viden
Eleven kan
Eleven kan
opbygning i ord og Eleven kan samtale Eleven har viden
om enkle
udarbejde enkle
formulere
sætninger og om om budskabet i en om produkters
ideudviklingsmeto
tekster med
undrespørgsmål
sammenhæng
produktion
budskab
der
billeder og skrift
mellem skrift og
billede
1.
Eleven kan skrive
små og store
bogstaver i
håndskrift og på
tastatur
2.
Eleven har viden Eleven kan bruge
Eleven kan bruge
Eleven har viden
om
enkle skabeloner
enkle funktioner i
om enkel
formateringsfunkti til at strukturere sit
tekstbehandling
disposition
oner
stof
Eleven kan
Eleven har viden
udarbejde enkle om genretræk ved Eleven kan bruge
tekster med titel, enkle fortællende
skabeloner i
start, midte og
og informerende
respons
slutning
tekster
Korrektur
Eleven kan stave
lette ord
Eleven har viden
om bogstavlydforbindelser
Præsentation og
evaluering
Eleven kan
Eleven har viden
præsentere sit
om enkle
produkt i nære præsentationsform
sammenhænge
er
Eleven har viden
Eleven kan
Eleven har viden
Eleven har viden Eleven kan stave til om lydrette og
evaluere enkle
om enkle
om tekststruktur almindelige ord ikke-lydrette ords fremstillingsproces
vurderingskriterier
stavemåder
ser
Procestanken – ex i fortolkning
Fortolkning
Eleven kan
forholde sig til
velkendte temaer
gennem samtale
om litteratur og
andre æstetiske
tekster
Oplevelse og
indlevelse
1.
2.
Undersøgelse
Eleven kan lege med Eleven har viden om
Eleven kan få øje på
sprog, billeder og
enkel poetisk
sproglige træk
fortælling
sprogbrug og billeder
Eleven kan følge
forløbet i en
fortælling
Eleven har viden om
Eleven kan udpege
begyndelse, midte og
centrale elementer
slutning
Fortolkning
Eleven har viden om
enkle sproglige,
lydlige og billedlige
virkemidler
Eleven kan finde
hovedindhold
Eleven har viden
tema, genre, forløb
og personskildring
Eleven kan deltage i
enkel fortolkning
Eleven har viden om
hovedindhold
Vurdering
Eleven kan tale om
teksters temaer
Eleven har viden om
teksters typiske
temaer
Perspektivering
Eleven kan sætte
tekstens tema i
relation til eget liv
Eleven har viden om
måder at
sammenligne tekster
med egne oplevelser
Eleven har viden om
Eleven har viden om Eleven kan udtrykke Eleven har viden om
Eleven kan sætte
måder at
metoder til enkel
egen opfattelse af
måder at begrunde
tekstens tema i
sammenligne tekster
fortolkning
teksten
sin opfattelse på
relation til andres liv
med andres liv
Lodret progression i færdigheds- og
vidensområderne – planlægning af læsning
Finde tekst
1. - 2. klasse
Eleven kan sikkert læse enkle
tekster og bruge dem i
hverdagssammenhænge
Forberedelse
1.
Eleven kan forberede
Eleven kan vælge en tekst ud fra Eleven har viden om
læsning gennem samtale i
et mindre udvalg
teksters sværhedsgrad
klassen
2.
Eleven kan finde tekster ved at
navigere på alderstilpassede
hjemmesider
Eleven har viden om
sideopbygning på
hjemmesider
Finde tekst
3. - 4. klasse
Eleven kan læse multimodale
tekster med henblik på oplevelse
og faglig viden
5. - 6. klasse
1.
Eleven kan navigere ud fra
Eleven har viden om
Eleven har viden om Eleven kan strukturere sin
søgespørgsmål på alderssvarende
metoder til strukturering
hjemmesiders struktur
baggrundsviden
hjemmesider og på biblioteket
af viden
2.
Eleven kan vurdere hjemmesiders Eleven har viden om
relevans i forhold til
enkle kildekritiske
søgespørgsmål
metoder på internettet
1.
2.
Eleven kan vurdere relevans af
søgeresultater på
søgeresultatsider
Eleven kan styre og regulere sin
læseproces og diskutere teksters
betydning i deres kontekst
Eleven har viden om
oplevelseslæsning og
faglig læsning
Eleven kan orientere sig i
tekstens dele
Eleven har viden om
rubrikker, billeder,
diagrammer og grafik
Eleven har viden om Eleven kan sammenholde
Eleven kan gennemføre billed- og
teknikker til billed- og teksters formål og indhold
fuldtekstsøgning
fuldtekstsøgning
med læseformål
Eleven har viden om
teksters formål og om
læseformål
1.
Eleven kan kildekritisk vurdere
bruger- og ekspertproduceret
indhold
2.
Eleven kan planlægge og
gennemføre faser i
informationssøgning
3.
Eleven kan formulere
enkle læseformål
Forberedelse
Eleven har viden om
søgerelaterede
læsestrategier
Finde tekst
7. - 9. klasse
Eleven kan anvende enkle Eleven har viden om enkle
førlæsestrategier
førlæsestrategier
Forberedelse
Finde tekst
Eleven kan læse og forholde sig til
tekster i faglige og offentlige
sammenhænge
Eleven har viden om
måder til at skabe
forforståelse
Forberedelse
Eleven har viden om
afsenderforhold og
genrer på internettet
Eleven kan vurdere
tekstens afsender og
målgruppe
Eleven har viden om
Eleven kan skaffe sig
faser i
overblik over multimodale
informationssøgning
teksters opbygning
Eleven kan gennemføre målrettet Eleven har viden om
og kritisk informationssøgning
kildekritisk søgning
Eleven kan afgøre,
hvordan en tekst skal
læses
Eleven har viden om
afsenderforhold og
målgruppe
Eleven har viden om
genretræk og
multimodalitet
Eleven har viden om
førlæsestrategier
Læseplan
Indledning, hvor de 4 trinforløb og de 4 kompetenceområder beskrives
overordnet (Kommunikation, Læsning, Fremstilling, Fortolkning)
Beskrivelse af de enkelte trinmål, deres overskrifter og deres faser (1.-2.
klassetrin, 3.-4. klassetrin, 5.-6. klassetrin, 7.-9. klassetrin)
It og dansk
Innovation og entreprenørskab i dansk: heri ligger, at eleverne kan være
kreative, og at de kan planlægge (og udføre) fra idé til færdigt produkt. Denne
tænkning kommer til udtryk i den vandrette ”proceslinje”.
Årsplan
Ministeriet har lavet en skabelon til en årsplan med plads til 7 forløb
Derudover er det en god idé at lave beskrivelser af nogle fast bånd som også
kan have målpar knyttet til sig
I årsplanen kan man veksle mellem forløb, der er læringsmålsstyrede og forløb
der er struktureret efter andre principper
Det er en god idé at diskutere med fagkolleger, hvordan man synes, at de
enkelte områder skal vægtes, da alt tilsyneladende ”fylder lige meget”. Nogle
målpar vil det således være naturligt at have fokus på en enkelt gang i løbet af
et år – andre bør optræde kontinuerligt, evt. i de faste bånd.
Side 33
Årsplan i 4. klasse: kompetencemål
Læsning:
Fremstilling:
Eleven kan læse multimodale
tekster med henblik på oplevelse og
faglig viden
Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale,
lyd og billede i velkendte faglige
situationer
4. klasse
Fortolkning:
Kommunikation:
Eleven kan forhold sig til velkendte
temaer i eget og andres liv gennem
undersøgelse af litteratur og andre
æstetiske tekster
Eleven kan følge regler for
kommunikation i overskuelige
formelle og sociale situationer
Side 34
Hvad er obligatorisk?
 De nationale kompetencemål (der afløser de tidligere trin mål) er
obligatoriske
 De nye færdigheds- og vidensmål er obligatoriske
 Men:
"Læringsmålstyret undervisning er ikke obligatorisk. Det er op til den enkelte
lærer at vælge, hvordan han/hun ønsker at tilrettelægge undervisningen ud fra
Fælles Mål, så den bedst muligt imødekommer elevernes forudsætninger",
skriver ministeriet. (Folkeskolen.dk, 23. juni 2015)
Målstyringen er heller ikke ny – den kom med Fælles Mål i 2003
Side 35
Hvis tid…
• Gå ind på hhtp://www.emu.dk/omraade/gsklærer/
• Surf lidt rundt på jeres klassetrin, og se
inspirationsmaterialet
• Se på læseplanen – diskuter jeres trinforløb
• Overvej kompetenceområder i de første forløb
i årsplan
• Diskuter hvilke færdigheds- og vidensmål, der
vil være relevante i hvert forløb
Side 36