Forslag til lokalplan 1030

Offentligt fremlagt til den 19. august 2015
Lokalplan 1030
Vandværk og institutioner ved Gymnasievej
Tillæg nr. 7 til Køge Kommuneplan 2013
Forslag
2015
Offentlighedsperioden
Lokalplanforslaget er offentligt fremlagt fra den 10.06.2015 til den
19.08.2015.
Indsigelser, ændringsforslag eller andre synspunkter vedrørende
lokalplanforslaget skal sendes til [email protected] eller Køge Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Torvet 1, 4600 Køge.
Husk at angive din egen postadresse, hvis du bruger e-mail.
Indsigelser skal være kommunen i hænde senest den 19.08.2015.
Lokalplanforslaget kan ses på kommunens biblioteker og udleveres
i Borgerservice på Køge Rådhus og i Borgerservice på Borup Bibliotek. Derudover kan du hente det elektronisk på Køge Kommunes
hjemmeside på www.koege.dk/lokalplanforslag/
Midlertidige retsvirkninger
Indtil lokalplanforslaget er endeligt vedtaget af Køge Byråd og offentligt bekendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af forslaget,
ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko
for en foregribelse af den endelige plans indhold.
Der gælder i henhold til planloven et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte som hidtil.
Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er
udløbet, kan Køge Byråd give tilladelse til udnyttelse af en ejendom i overensstemmelse med forslaget.
Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra lokalplanforslagets offentliggørelse d.v.s. fra den 10.06.2015, og indtil forslaget er endeligt vedtaget i Køge Byråd og offentligt bekendtgjort, dog senest
indtil den 10.06.2016 (1 år fra den offentlige bekendtgørelse på
www.koege.dk)
2
Indhold
Lokalplan 1030
Vandværk og institutioner ved Gymnasievej
Redegørelse
Lokalplanens formål og baggrund
5
Eksisterende forhold
6
Lokalplanens indhold
7
Lokalplanens forhold til overordnet planlægning
8
Lokalplanens forhold til anden planlægning
10
Lokalplanens forhold til anden lovgivning
11
Køge Kommunes politikker og strategier
12
Miljøvurdering12
Kommuneplantillæg nr. 7
14
Bestemmelser
§ 1 Lokalplanens formål
17
§ 2 Lokalplanområdet og zonestatus
17
§ 3 Områdets anvendelse
17
§ 4 Udstykning
17
§ 5 Veje, stier og parkering
17
§ 6 Bebyggelsens omfang og placering
18
§ 7 Bebyggelsens ydre fremtræden
19
§ 8 Ubebyggede arealer
19
§ 9 Skiltning og belysning
21
§ 10 Tekniske anlæg
21
§ 11 Forudsætninger for ibrugtagning
21
§ 12 Ophævelse af lokalplan
21
§ 13 Lokalplanens retsvirkninger
21
Vedtagelsespåtegning22
Kortbilag
Kortbilag 1 - Matrikelkort
Kortbilag 2 - Delområder
Kortbilag 3 - Dispositionsplan
3
Ll. Skensved
Borup
Ejby
Ølby
Køge
Lokalplan 1030
Bjæverskov
Hastrup
Herfølge
N
5 km
Lokalplanens beliggenhed i Køge Kommune
Køge Å
Køge By
Krageskov
Lokalplanområdet ligger på kanten
mellem Køge By og det åbne land.
Nord og vest for lokalplanområdet
ligger områder med kulturhistoriske og landskabelige værdier.
© Køge Kommune
Redegørelse
Lokalplan 1030
Vandværk og institutioner ved Gymnasievej
Lokalplanens formål og baggrund
Formålet med denne lokalplan er at give mulighed for opførelse af
et vandværk med vandtestcenter med udkørende drift og administration på ejendommen Gymnasievej 26. Energiforsyningen ønsker at opføre et vandværk på Gymnasievej 26 som erstatning for
vandværket på Søndre Allé i Køge By.
Energiforsyningen har gennemført udbud på totalrådgivningen.
Bedømmelsesudvalget har valgt et projekt, som tegner et samlet
bygningsvolumen med ét stort skrånende tag, hvorfra regnvand
ledes til en regnvandssø belliggende i et rekreativt område. Lokalplanen tager udgangspunkt i projektet.
Lokalplanen giver mulighed for
opførelse af et vandværk i overensstemmelse med vinderforslaget fra
Energiforsyningens udbud. Dispositionsplan fra vinderforslaget.
5
Skovbo Efterskole 2014
Beplantningsbæltet langs Vasebækvej er en del af en grøn afgrænsning af Køge mod det åbne land.
Ejendommen Gymnasievej 26 er omfattet af lokalplan 4-10, institutionsområde ved Gymnasievej. Denne lokalplans afgrænsning
svarer til de ejendomme, som i dag er omfattet af lokalplan 4-10,
således at lokalplan 4-10 kan aflyses i sin helhed ved endelig vedtagelse af denne lokalplan.
Lokalplanen er i strid med kommuneplanen, som udlægger lokalplanområdet til offentlige formål som sociale institutioner med en
max. bebyggelsesprocent på 35. Der er derfor udarbejdet kommuneplantillæg i forbindelse med lokalplanen.
Eksisterende forhold
Lokalplanområdet er på ca. 4 ha og udgøres af ejendommene
Gymnasievej 22, 24, 26, 28 og 30, matr. nr. 6dx, 6cæ, 6ef og 44
Sdr. Køge, Køge Jorder.
Lokalplanområdet ligger i den vestlige del af Køge By. Området afgrænses af Vasebækvej i nord og Gymnasievej i syd. Ringstedvej
løber nord for lokalplanområdet og krydser Vasebækvej ved områdets nordøstlige hjørne.
Nord og vest for lokalplanområdet ligger områder med kulturhistoriske og landskabelige værdier samt beskyttede områder som
Køge Ås, Køge Ådal og Krageskov. Langs lokalplanområdets nordlige og vestlige skel findes et tæt beplantningsbælte af bl.a. tjørn.
Beplantningsbæltet er en del af en grøn afgrænsning af Køge mod
det åbne land. Den grønne afgrænsning er vigtig for oplevelsen af
de beskyttede områder og ankomsten til Køge ad Ringstedvej, da
den fungerer som en tæt visuel afskærmning af byen.
6
Ejendommen Gymnasievej 26 er ubebygget og fremstår i dag med
højt græs, træer, buske og stier i klippet græs. Området er offentligt tilgængeligt og bruges bl.a. af børneinstitutionerne syd for
ejendommen. Terrænet falder ned over grunden fra vest.
De øvrige ejendomme indenfor lokalplanområdet huser to børneinstitutioner, en specialskole samt et botilbud for handicappede.
Institutionerne er opført i 1-1½ etage med symmetriske sadeltage
og udført i gul tegl og sort tagbeklædning. Der er overkørsel til institutionerne fra Gymnasievej.
Lokalplanens indhold
Lokalplanen inddeler lokalplanområdet i to delområder med mulighed for offentlige formål som henholdsvis vandværk med administration, vandtestcenter, lager og værksted og offentlige dag- og
døgninstitutioner.
Lokalplanen tager udgangspunkt i vinderprojektet fra Energiforsyningens udbud. Projektet tegner en rektangulær bygning i to
etager placeret på grundens højeste sted. Bygningen udføres med
ét stort skrånende tag, hvorfra regnvand ledes til en regnvandssø
på grundens laveste sted. Bygningen udføres i tegl og store glaspartier, så vandværksfunktionen er synlig udefra. Den tunge tegl
danner en base for bygningen, og de lette glaspartier er placeret
ovenpå basen. Vandværkets udearealer fungerer som et offentligt
Lokalplanen giver mulighed for
opførelse af et vandværk i overensstemmelse med vinderforslaget fra
Energiforsyningens udbud. Illustration fra vinderforslaget.
7
tilgængeligt rekreativt område med vand som tema. Visionen er
et vandværk, der fremstår invitererende og danner ramme om læring ved synliggørelse af vandets kredsløb. Lokalplanen fastsætter
bestemmelser om bl.a. udformning af facader, tag og udearealer,
herunder hegn og stier, som fastholder visionen.
Ejendommen Gymnasievej 26 og institutionerne på Gymnasievej
22, 24, 28 og 30 er omfattet af den gældende lokalplan 4-10. Institutionerne er opført efter lokalplanens bestemmelser, dog med
en række mindre afvigelser. Denne lokalplan fastsætter bestemmelser for institutionerne, som stemmer overens med bestemmelserne i lokalplan 4-10.
Lokalplanområdet ligger på grænsen til det åbne land og er nabo
til Køge Ås, Køge Ådal og Krageskov. Lokalplanen sikrer, at beplantningsbæltet langs lokalplanområdets nordlige og vestlige skel
fortsat danner en tæt visuel afskærmning af lokalplanområdet fra
det åbne land og de beskyttede områder. Lokalplanen fastsætter
desuden bestemmelser om bl.a. facadematerialer, belysning og
skiltning, som sikrer, at vandværket får arkitektonisk kvalitet og
fremstår indpasset og afdæmpet i forhold til omgivelserne.
Lokalplanens forhold til overordnet planlægning
Køge Kommuneplan 2013
Lokalplanområdet er omfattet af rammeområderne 3D16 og 3D17
i Kommuneplan 2013 for hvilke, der gælder følgende rammer for
lokalplanlægningen:
3D16
Navn:
Anvendelse:
Specifik anvendelse:
Institutioner ved Gymnasievej
Offentlige formål
Sociale institutioner
Offentlige formål som institution, skole,
fritidsformål og lignende.
B%:35
Etager:2,5
Højde:12,5
3D17
Navn:
Anvendelse:
Specifik anvendelse:
Ellemarkskolen
Offentlige formål
Uddannelsesinstitution
Offentlige formål som institution, skole,
fritidsformål og lignende.
B%:40
Etager:2,5
Højde:12,5
Lokalplanen giver mulighed for opførelse af et vandværk, hvilket
ikke kan lade sig gøre indenfor de gældende kommuneplanrammer. Der er derfor udarbejdet forslag til kommuneplantillæg
nr. 7 med en ændring af rammerne, således at rammeområde
3D16 fremover er udlagt til offentligt formål som sociale institutioner og vandværk med en bebyggelsesprocent på op til 40. Rammeområde 3D16 udvides desuden med en del af ejendommen
Gymnasievej 22, således, at lokalplan 1030 kun er omfattet af
rammeområde 3D16 og ikke rammeområde 3D17.
8
Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013 offentliggøres samtidigt med forslag til lokalplan 1030. Det er en forudsætning for
lokalplanens endelige vedtagelse, at kommuneplantillægget vedtages endeligt.
Lokalplan
Denne lokalplan omfatter ejendommene Gymnasievej 22, 24, 26,
28 og 30, matr. nr. 6dx, 6cæ, 6ef og 44 Sdr. Køge, Køge Jorder.
Ejendommene indenfor lokalplanområdet er alle helt eller delvis
omfattet af den gældende lokalplan 4-10 - Institutionsområde ved
Gymnasievej. Lokalplanen giver mulighed for offentlige dag- og
døgninstitutioner, hvorfor opførelse af et vandværk på ejendommen Gymnasievej 26 kræver en ny lokalplan.
Denne lokalplans afgrænsning svarer til de ejendomme, som er
omfattet af den gældende lokalplan for Gymnasievej 26, lokalplan
4-10. Ved endelig vedtagelse af lokalplan 1030 aflyses lokalplan
4-10 i sin helhed.
Zoneforhold
Lokalplanområdet ligger i byzone og forbliver i byzone.
Ejendommen Gymnasievej 26
fremstår i dag som et grønt område med højt græs, træer, buske
og stier i klippet græs.
Påvirkning af kystlandskabet
Lokalplanområdet ligger ca. 2,5 km fra kysten, og da arealerne
mellem lokalplanområdet og kysten er bebygget med tæt bebyggelse, vurderes det, at byggemulighederne indeholdt i lokalplanen
9
ikke vil påvirke kystlandskabet i forhold til i dag. Terrænet ud mod
kysten er relativt fladt og kysten er domineret af havneindustri og
byudvikling.
Lokalplanens forhold til anden planlægning
Trafik
Der er udarbejdet en trafikanalyse, som beskriver de trafikale konsekvenser og nødvendige tiltag for trafikafviklingen i forbindelse
med det nye vandværk på Gymnasievej 26. I forbindelse med
vandværket etableres to vejtilslutninger - en fra Gymnasievej og
en fra Vasebækvej. Indgangen fra Gymnasievej er tiltænkt gæster
og personale, mens indkørslen fra Vasebækvej skal kunne bruges
som serviceadgang for større køretøjer.
Det er vurderet, at vandværket dagligt vil medføre 30 personbiler
på Gymnasievej og Vasebækvej samt 15 kassevogne på Vasebækvej. Herudover vurderes vandværket at medføre 2 turistbusser og
24 sættevogne/lastbiler om året på Vasebækvej.
Trafikanalysen vurderer, at følgende tiltag er nødvendige i forbindelse med den nye vejtilslutning fra Vasebækvej:
• Sløjfning af en helle på Vasebækvej, da denne vil blive overkørt
som følge af kørsel med sættevogne til Gymnasievej 26.
• Rydning af beplantning ved overkørslen fra Vasebækvej, således
at der sikres gode oversigtsforhold.
• Udvidelse af Vasebækvej på en strækning over 15-20 m i forbindelse med overkørslen.
• Forstærkning af belægningen på Vasebækvej med et nyt asfaltslidlag.
Vejadgang til vandværket for gæster og administration skal ske fra
Gymnasievej, mens vejadgang for driften skal ske fra Vasebækvej.
Der skal opsættes bom, steler eller lignende som fysisk forhindrer
gennemkørsel over Gymnasievej 26 mellem Vasebækvej og Gymnasievej, således at den eneste ”ekstra” trafik, vandværket medfører på Gymnasievej er trafik til og fra vandværket.
Varmeplan
Lokalplanområdet er forsynet med naturgas.
Vandforsyningsplan
Lokalplanområdet er forsynet med vand fra Køge Vand.
Drikkevandsinteresser
Lokalplanområdet ligger indenfor område med særlige drikkevandsinteresser (OSD).
For at minimere risikoen for grundvandsforurening fastsætter lokalplanen bestemmelse om, at der ikke må anvendes bly, kobber
og zink i bygningers inddækning, tagrender og facader.
Energiforsyningen ønsker at lede tagvand til regnvandsbassin (et
omdannet § 3-vandhul) samt at nedsive overfladevand fra kørearealer. Det kræver en tilladelse til nedsivning i forhold til naturbeskyttelsesloven og en udledningstilladelse fra Køge Kommune.
Spildevandsplan
Lokalplanområdet er separatkloakeret.
10
Det § 3 beskyttede vandhul
Lokalplanens forhold til anden lovgivning
Museumsloven
Matr. nr. 6cæ samt dele af matr. nr. 6ce er ubebyggede, hvorfor
der ved anlægsarbejde på ejendommene vil være risiko for at støde på bevarede jordfaste fortidsminder, som er beskyttede af museumsloven. Forud for anlægsarbejde bør Museum Sydøstdanmark
kontaktes med henblik på en vurdering af dets omfang i forhold til
risikoen for at støde på jordfaste levn af kulturhistorisk værdi, jf.
museumslovens § 25-26.
Naturbeskyttelsesloven
Der findes et § 3-beskyttet vandhul indenfor den østlige del af lokalplanområdet. Alle ændringer i tilstanden af eksisterende søer
og vandhuller omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 kræver dispensation, uanset om formålet har et naturforbedrende sigte. Det
gælder f.eks. oprensning, uddybning og udvidelse.
Det er en del af Energiforsyningens projekt, at vandhullet omdannes til regnvandsbassin. Vilkår omkring omdannelse af § 3-vandhullet kommer til at indgå i kommunens dispensation fra § 3-beskyttelsen. I forbindelse med omdannelse af § 3-vandhullet til
regnvandsbassin skal der etableres et erstatningsvandhul et andet
sted i kommunen.
I forbindelse med vandhullet er der en bestand af orkidéen Kødfarvet Gøgeurt, som er beskyttet gennem artfredningsbekendtgørelsen, og derfor skal bevares i forbindelse med indretning af
vandværkets friarealer. Bygherre er bekendt med lokalisering af
orkidéerne.
11
En del af lokalplanområdet er omfattet af en søbeskyttelseslinje. Inden for beskyttelseszonen kræver placering af bebyggelse dispensation. Denne lokalplan udlægger byggefelt indenfor
beskyttelseszonen. Da søen ligger indenfor et byområde, er det
kommunens vurdering, at der kan gives dispensation fra søbeskyttelseslinjen.
Lokalplanens forhold til Habitatdirektiv
Lokalplanområdet ligger ca. 300 m syd for habitatområdet, Køge
Å. Lokalplanen medfører ikke fysiske ændringer af vandløbet, og
det vurderes, at planen ikke vil have indflydelse på habitatområdet.
Lokalplanområdet er ikke udpeget som Natura 2000-område, og
Køge Kommune har ikke kendskab til yngle- eller rasteområder for
arter, som er opført på Habitatdirektivets bilag 4 indenfor lokalplanområdet, foruden ynglende Springfrø i vandhullet på grunden. I
forbindelse med omdannelse af vandhullet til regnvandsbassin skal
kommunen give dispensation fra § 3-beskyttelsen. I dispensationen varetages også eventuelle andre bilag 4-arter.
Der skal desuden etableres et erstatningsvandhul egnet til padder et andet sted i kommunen. Størrelse, dybde og hældning af
brinker skal være tilsvarende det eksisterende vandhul. Vandhullet
skal ligge i et område, hvor det kan blive koloniseret af lokale bestande af Springfrø.
Jordforureningsloven
Der er ikke registreret jordforurening indenfor lokalplanområdet,
og området er ikke områdeklassificeret.
Køge Kommunes politikker og strategier
Agenda 21
Køge Kommune arbejder aktivt for at fremme bæredygtig udvikling med fokus på værdier indenfor sociale, kulturelle, økonomiske
og miljømæssige forhold.
Lokalplanen bidrager til opfyldelse af en række mål for bæredygtighed, f.eks. ved at:
•
•
•
give mulighed for opførelse af et nyt moderne og driftsikkert
vandværk og vandtestcenter
sikre, at det nye vandværk danner ramme for vidensdeling og
læring gennem synliggørelse af vandets kredsløb fra regnvand
til grundvand til drikkevand
sikre, at udearealerne omkring det nye vandværk fungerer
som offentligt tilgængelige rekreative arealer
Miljøvurdering
Lokalplanen og det tilhørende kommuneplantillæg nr. 7 er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer. På denne
baggrund er der foretaget en screening efter lovens § 3 stk. 2 med
det formål at afgøre, i hvilket omfang planerne forudsætter gennemførelse af en miljøvurdering.
Byrådet har besluttet, at en miljøvurdering af planerne ikke er påkrævet, da disse efter kommunens vurdering ikke danner grundlag
for anlæg, der medfører væsentlig påvirkning af miljøet.
12
Lokalplanen giver mulighed for
opførelse af et vandværk i overensstemmelse med vinderforslaget fra
Energiforsyningens udbud. Illustration fra vinderforslaget.
13
Køge Kommuneplan 2013
Forslag til tillæg nr. 7
Formålet med kommuneplantillæg nr. 7 er at udvide anvendelsesmulighederne og øge bebyggelsesprocenten i rammeområde
3D16, således at det fremover vil være muligt at planlægge for et
vandværk med en bebyggelsesprocent på op til 40 indenfor rammeområdet. Rammeområdet udvides desuden med en del af rammeområde 3D17 (matr. nr. 44 Sdr. Køge, Køge Jorder), således at
rammeområdets afgrænsning svarer til afgrænsningen af lokalplan
1030.
Ejendommen Gymnasievej 26 er i Kommuneplan 2013 omfattet af
rammeområde 3D16, som er udlagt til offentlige formål som sociale institutioner med en max bebyggelsesprocent på 35.
Lokalplan 1030 giver mulighed for opførelse af et vandværk med
vandtestcenter med udkørende drift og administration og en bebyggelsesprocent på op til 40 på ejendommen Gymnasievej 26,
hvilket ikke kan lade sig gøre indenfor den gældende kommuneplanramme.
Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013 offentliggøres samtidigt med forslag til lokalplan 1030. Det er en forudsætning for
lokalplanens endelige vedtagelse, at kommuneplantillægget vedtages endeligt.
Efter endelig vedtagelse af tillæg nr. 7 gælder nedenstående bestemmelser indenfor rammeområde 3D16, og matr. nr. 44 Sdr.
Køge, Køge Jorder ligger indenfor kommuneplanens rammeområde
3D16.
Bestemmelser for Kommuneplanramme 3D16
Navn:
Anvendelse:
Specifik anvendelse:
Institutioner ved Gymnasievej
Offentlige formål
Sociale institutioner og tekniske anlæg
Offentlige formål som institution, skole,
fritidsformål og lignende. Tekniske anlæg
som vandværk.
B%:40
Etager:2,5
Højde:12,5
Vedtagelser
Køge Byråd vedtog den 26.05.2015 at sende forslag til kommuneplantillæg nr. 7 i offentlig høring fra den 10.06.2015 til den
19.08.2015. Tillæget er udarbejdet i forbindelse med forslag til
lokalplan 1030.
Retsvirkninger
Kommuneplanens retsvirkninger efter planlovens § 12 træder i
kraft ved planens endelige vedtagelse og offentliggørelse. Retsvirkninger betyder, at Køge Byråd kan modsætte sig udstykning og
bebyggelse, som er i strid med den endeligt vedtagne kommuneplan.
14
3B29
3D18
3D17
3D16
3BE05
Tidligere afgrænsning
15
Bestemmelser
Lokalplan 1030
Vandværk og institutioner ved Gymnasievej
I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 587 af
27. maj 2013 med senere ændringer) fastsættes herved følgende
bestemmelser for det i § 2 nævnte område.
§1
Lokalplanens formål
1.1
Formålet med lokalplanen er at:
• give mulighed for opførelse af et vandværk på ejendommen
Gymnasievej 26
• sikre at vandværket udformes i overensstemmelse med vinderprojektet fra Energiforsyningens udbud og visionen om et vandværk, der ved sin udformning synliggør vandets kredsløb.
• opdatere lokalplanbestemmelserne for de offentlige institutioner
indenfor lokalplanområdet, således at de svarer overens med de
faktiske forhold
• sikre, at beplantningsbæltet langs lokalplanområdets nordlige og
vestlige skel fortsat danner en tæt visuel afskærmning af lokalplanområdet fra det åbne land
§2
Lokalplanområdet og
zonestatus
2.1
Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter
matr. nr. 6dx, 6cæ, 6ef, 44 Sdr. Køge, Køge Jorder, en del af
matr. nr. 6y og en del af matr. nr. 6ed Sdr. Køge, Køge Jorder samt
alle ejendomme, der udstykkes efter den 1. april 2015.
2.2
Lokalplanområdet ligger i byzone og forbliver i byzone.
§3
Områdets anvendelse
3.1
Lokalplanområdet opdeles i delområderne A og B som vist på kortbilag 2.
Delområde A må kun anvendes til teknisk anlæg i form af et
vandværk med vandtestcenter og tilhørende administration og
drift.
Delområde B må kun anvendes til offentlige formål i form af sociale institutioner, dag- og døgninstitution, skole, fritidsformål og
lignende.
§4
Udstykning
4.1
Ejendomme indenfor lokalplanområdet må ikke udstykkes.
§5
Veje, stier og parkering
5.1
Vejadgange
Delområde A
Vejadgang skal ske fra Gymnasievej og Vasebækvej som vist på
kortbilag 2.
17
Delområde B
Vejadgang skal ske fra Gymnasievej som vist på kortbilag 2.
5.2
Overkørsler
Delområde A
Der skal udlægges overkørsler som vist på kortbilag 2. Overkørslen fra Vasebækvej skal udformes med kørebane i max 7 m bredde
og på en måde, så det er sikret, at der kan ske overkørsel med
sættevognstog.
Delområde B
Der må ikke etableres yderligere overkørsler.
5.3
Stier
Der skal udlægges stiforbindelse over ejendommen Gymnasievej
26 som i princippet vist på kortbilag 3. Stierne skal udformes med
bløde kurver.
5.4
Parkering
Der skal indenfor lokalplanområdet etableres den parkering, som
er nødvendig for, at parkering kan ske på egen grund.
Delområde A
Der skal udlægges minimum 35 p-pladser, herunder 3 handicappladser indenfor arealet som vist på kortbilag 3.
Delområde B
Der skal udlægges parkering svarende til 1 p-plads pr. 50 m2 bruttoetageareal bebyggelse. P-pladser må kun anlægges indenfor
arealet som vist på kortbilag 2.
§6
Bebyggelsens omfang og
placering
6.1
Bebyggelsens omfang
Delområde A
Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 40.
Selve vandværket og eventuelle fremtidige tilbygninger til dette
må opføres med en bygningshøjde på max 12,5 m.
Sekundære bygninger som overdækning til oplag, råvandshus og
lignende må opføres med en højde på max 4 m.
Delområde B
Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 35 for hver enkelt ejendom.
Bygninger må opføres i max 2,5 etage med en bygningshøjde på
max 12,5 m. Sekundære bygninger som garager, redskabsskure,
tekniske anlæg, shelters og lignende må dog opføres i max 1 etage med en bygningshøjde på max 3,5 m.
6.2
Bebyggelsens placering
Delområde A
Vandværket, herunder fremtidige udvidelser skal placeres indenfor
byggefelt 1. Indenfor byggefelt 1 må der desuden placeres mindre
18
sekundære bygninger. Indenfor byggefelt 2 kan placeres et overdækket skur. Se kortbilag 3.
Delområde B
Der gælder følgende byggelinjer som vist på kortbilag 2:
Langs Vasebækvej: 20 m fra skel mod vej
Langs Gymnasievej: 25 m fra skel mod vej
Langs stien i den vestligste del af lokalplanområdet: 10 m fra skel
mod sti.
Der må ikke opføres bebyggelse på arealet mellem byggelinje og
skel mod vej eller sti.
§7
Bebyggelsens ydre
fremtræden
7.1
Bebyggelsens udformning
Delområde A
Vandværket skal opføres som en sammenhængende rektangulær
bygning. Indgang til vandværket skal foregå fra syd. Vandværkets
tag skal udføres som en samlet flade, der skråner mod øst og afsluttes med et tagudhæng ved den østvendte facade.
Delområde B
Nye bygninger skal udføres med sadeltage eller tage med ensidigt
fald. Sekundære bygninger som garager, redskabsskure, drivhuse,
tekniske anlæg, udhuse og lignende kan dog udføres med flade
tage.
7.2
Tage og facader
Delområde A
Selve vandværket skal fremstå med facader i glas og tegl i blank
mur, mens taget skal fremstå i tagpap eller et lignende materiale
med en plan karakter. Sekundære bygninger må fremstå i andre
materialer.
Vandværkets facader skal udformes, så den tunge tegl danner en
base for bygningen, og de lette glaspartier er placeret ovenpå basen. Størstedelen af facaderne skal udføres som glaspartier, og der
skal være glasfacader fra gulv til loft ind mod vandværkets tanke.
Der må ikke opsættes markiser. Eventuel solafskærmning skal
fremstå som en integreret del af arkitekturen.
Delområde B
Facader skal fremstå i gule tegl i blank mur, mens tage skal fremstå i sort tagpap eller et lignende materiale eller som grønne tage
med lav bevoksning som mos eller græs. Sekundære bygninger
som garager, redskabsskure, drivhuse, tekniske anlæg, udhuse og
lignende må dog fremstå i andre materialer.
Delområde A og B
Da lokalplanområdet ligger indenfor område med særlige drikkevandsinteresser, må der ikke anvendes bly, kobber og zink i bygningers inddækning, tagrender og facader.
§8
Ubebyggede arealer
8.1
Terrænregulering
Der må ikke ske terrænregulering nærmere skel end 1 m.
19
Delområde A
Terrænet må ikke reguleres med mere end 0,50 m i forhold til eksisterende terræn. Det er dog tilladt at fjerne jord, hvis formålet er
at etablere anlæg til nedsivning eller tilbageholdelse af regnvand.
8.2
Vandværkets friarealer
Delområde A
Vandværkets friarealer skal udføres med klynger af træer i græs
som i princippet vist på kortbilag 3. Der skal etableres en række
træer langs indkørslen fra Gymnasievej som i princippet vist på
kortbilag 3.
Træerne skal være arter som el (Alnus), pil (Salix), kirsebær-kornel (Cornus Mas).
Der skal udlægges et regnvandsbassin som i princippet vist på
kortbilag 3. Regnvandsbassinet skal udformes som en udvidelse af
det eksisterende vandhul og fremstå som en naturlig sø. Der må
ikke opsættes hegn omkring regnvandsbassinet.
8.3
Beplantningsbælter
Der skal udlægges beplantningsbælter som vist på kortbilag 2 og
3. Beplantningsbælterne skal være minimum 5 m brede og bestå
af tæt beplantning, som ved omfang og placering hindrer indsyn
til lokalplanområdet fra Vasebækvej og fra det åbne land nord og
vest for området samt mellem ejendommen Gymnasievej 26 og
nabobebyggelsen mod vest.
Eksisterende beplantning i beplantningsbælterne som vist på kortbilag 2 og 3 skal bevares.
Supplerende beplantning skal bestå af samme beplantning som
den eksisterende beplantning, dvs. arter som sejlerøn (Sorbus intermedia), tjørn (Crataegus), vild skovæble (Malus sylvestris) og
eg (Quercus).
8.4
Belægning
Delområde A
Veje, parkeringsarealer og bygningsnære gangarealer må befæstes med fast belægning. Øvrige befæstede arealer skal være befæstet med permeable grusbelægninger.
8.5
Hegn
Hegn i skel mod vej og naboer skal udføres som levende hegn.
Der må ikke opsættes hegn som hindrer offentlig adgang til ejendommen Gymnasievej 26.
8.6
Udendørs oplag
Udendørs oplag af både, campingvogne og uindregistrerede motorkøretøjer må ikke finde sted.
20
§9
Skiltning og belysning
9.1
Der kan opsættes 1 skilt ved hver enkelt overkørsel fra Gymnasivej. Skiltene må være max. 1 m høje målt fra terræn og max 80
cm brede.
Der må ikke opsættes skilte langs Vasebækvej.
Der må kun opsættes facadeskilte i forbindelse med indgangsdøre.
Skilteflader må ikke være højere end 30 cm. Enkeltbogstaver, logoer og bomærker må ikke være højere end 20 cm. Skilte skal
være placeret, så overkanten ikke sidder højere end 2,5 m over
terræn.
Der må ikke opsættes skilte på facader mod Vasebækvej.
Al anden skiltning, herunder reklameflag, må ikke finde sted.
9.2
Skilte må ikke være lysende, og der må ikke opsættes spots eller
lignende til oplysning af skilte.
9.3
Stier og friarealer må kun belyses af lavtsiddende belysningsarmaturer som skotlamper, pullertlamper eller lignende.
9.4
Der må ikke opsættes spots eller lignende til oplysning af facader.
§ 10
Tekniske anlæg
10.1
Forsyningskabler må kun udføres som jordkabler.
§ 11
Forudsætninger for ibrugtagning
11.1
Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før vejadgange, parkering og
stier samt friarealer og regnvandsbassin er etableret i overensstemmelse med bestemmelserne i § 5 og 8.
§ 12
Ophævelse af lokalplan
12.1
Ved endelig vedtagelse af lokalplan 1030 aflyses lokalplan 4-10 i
sin helhed.
§ 13
Lokalplanens retsvirkninger
13.1
Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må der jf.
planlovens § 18 ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid
med bestemmelserne i lokalplanen. Lokalplanen medfører ikke i
sig selv en handlepligt til at ændre eksisterende lovlige forhold,
der således kan fortsætte som hidtil.
Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige ændringer
af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at forholdet
ikke er i strid med planens principper eller formål. Mere væsentlige
afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.
Såfremt et forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og
planloven.
21
Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af lokalplanen.
Vedtagelsespåtegning
Således vedtaget som lokalplanforslag af Køge Byråd
den 26. maj 2015
Flemming Christensen
Peter Frost
BorgmesterKommunaldirektør
Sign.Sign.
22
23
2kc
Ring
e
mm
Ga
1a
7000q
stedv
10i
ej
10k
7000g
N
6y
bæ
kv
se
6cæ
Va
Kortbilaget er ikke målfast. Der kan forekomme unøjagtigheder med
hensyn til omfang og placering af eks. bebyggelse, bevoksning og skel
ej
6du
6ef
44
7000h
6dx
7000b
6ee
6ct
6a
6ed
6cx
6da
6dh
Signaturforklaring
Områdegrænse
Kortbilag 1
0
50
100 m
Matrikelkort
Mål 1:2.000
Lokalplan 1030
Institutioner og vandværk
ved Gymnasievej
Køge Kommune 2015
ste
ng
i
lR
ste
l
me
m
Ga
Ring
stedv
ej
N
Va
se
Kortbilaget er ikke målfast. Der kan forekomme unøjagtigheder med
hensyn til omfang og placering af eks. bebyggelse, bevoksning og skel
bæ
kv
ej
A
B
B
Signaturforklaring
Delområde
Vejadgang/overkørsel
Areal til parkering
Byggelinje
Beplantningsbælte
Kortbilag 2
0
50
100 m
Delområder
Mål 1:2.000
Lokalplan 1030
Institutioner og vandværk
ved Gymnasievej
Køge Kommune 2015
ng
Ri
gsted
vej
Kortbilaget er ikke målfast. Der kan forekomme unøjagtigheder med
hensyn til omfang og placering af eks. bebyggelse, bevoksning og skel
Va
j
e
kv
æ
b
se
N
1
2
Signaturforklaring
Kortbilag 3
Byggefelt
Stiforbindelse
Beplantningsbælte
Areal til parkering
Regnvandsbassin
Vejadgang/overkørsel
Træer
0
50
100 m
Dispositionsplan
Mål 1:1000
Lokalplan 1030
Institutioner og vandværk
ved Gymnasievej
Køge Kommune 2015