Boligområde ved Odinsvej og Huginsvang, Vojens

Lokalplan 11-10
Juni 2015
Boligområde ved Odinsvej og Huginsvang, Vojens
FORSLAG
FREMLAGT I OFFENTLIG HØRING I PERIODEN
28. MAJ 2015 - 23. JULI 2015
Haderslev Kommune
Teknik og Miljø, Plan og Byg
Simmerstedvej 1A
6100 Haderslev
www.haderslev.dk
Dir. tlf. 74 34 22 20
[email protected]
26-01-2015 • Sagsident: 14/9854 • Sagsbehandler: Henrik Gehlert Mynster
Offentliggørelse af forslag til lokalplan 11-10, boligområde ved Odinsvej og Huginsvang, Vojens, samt beslutning om, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering
Haderslev byråd godkendte den 26. maj 2015 forslag til lokalplan 11-10, som hermed udsendes
til offentlig høring i 8 uger. Desuden blev det godkendt, at beslutningen om at der ikke skal
udarbejdes miljøvurdering offentliggøres med en 4 ugers klagefrist samtidig med planforslaget.
Område
Lokalplanområdet omfatter et område på ca. 1,4 hektar, beliggende i boligområdet Billund I i
Vojens. Området afgrænses af Huginsvang mod nord, Odinsvej mod vest og tæt-lav
boligbebyggelser mod syd og øst.
Indhold
Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et ønske fra ejer af ejendommen Huginsvang 87, der
ønsker at ændre bygningens anvendelse fra institution til bolig. I forbindelse hermed ønsker
Haderslev Kommune at tilvejebringe et plangrundlag for hele området, der åbner mulighed for
etablering af 9 åben-lav boliger.
Offentlighedsperiode
Lokalplanforslaget er fremlagt til offentlig debat i perioden fra den 28. maj 2015 til den 23. juli
2015. Forslaget kan fra den 28. maj 2015 ses på www.plansystem.dk og kommunens
hjemmeside www.haderslev.dk . Lokalplanen kan også findes i trykt form på Haderslev
kommunes biblioteker, samt i Teknik og Miljø, Simmerstedvej 1a, 1. sal, 6100 Haderslev, hvorfra
det udleveres.
Deres mulighed
Hvis Du har bemærkninger, ændringsforslag eller indsigelser til forslaget skal disse sendes til og
være modtaget af Haderslev Kommune, Teknik og Miljø, Simmerstedvej 1a, 1. sal, 6100
Haderslev, e-mail adresse [email protected] senest den 23. juli 2015.
Retsvirkninger
Ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, må ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en
måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold. Forbuddet gælder indtil
den endeligt vedtagne lokalplan er offentliggjort og højst ét år efter forslagets offentliggørelse.
Miljøvurdering
Planforslaget er vurderet i henhold til lovens § 4, med henvisning til lovens § 3 stk. 1 nr.3.
Samlet set vurderes planforslaget ikke at udløse krav om udarbejdelse af miljøvurdering, da der
for alle undersøgte emner konkluderes, at det er usandsynligt, at der er en væsentlig negativ
påvirkning af miljøet. Den samlede konklusion på screeningen fremgår af lokalplanens afsnit
"Miljøvurdering".
Klagevejledning
Efter planlovens § 58, stk. 1, nr. 4, jf. § 16 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og
programmer, kan Byrådets beslutning om ikke at udarbejde miljøvurdering påklages til Natur- og
Miljøklagenævnet. Alle med retlig interesse samt visse foreninger og organisationer kan indgive
klage.
Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk . Klageportalen
ligger på www.borger.dk og www.virk.dk . Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk ,
ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed,
der har truffet afgørelsen.
En klage skal være indgivet inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt
bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. I tilfælde, hvor en afgørelse
træffes indirekte og således ikke meddeles eller offentliggøres, regnes fristen fra det tidspunkt,
hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen.
En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal
du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Et indbetalt
gebyr tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagen afvises som
følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af
Natur- og Miljøklagenævnets kompetence.
Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om
Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. De særlige forhold, som kan begrunde en
undtagelse, er f.eks. borgere med særlige handicap, eller borgere der mangler digitale
kompetencer.
Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet
anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender
herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din
anmodning kan imødekommes.
Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Hvis Byrådets beslutning ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra
datoen for annoncens offentliggørelse. Der henvises i øvrigt til Natur- og Miljøklagenævnets
hjemmeside www.nmkn.dk
Side 2 af 2
Forslag til Lokalplan 11-10, Boligområde ved Odinsvej og Huginsvang,
Vojens
Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice,
Offentliggjort d. 28. maj 2015.
Tryk: Haderslev Kommune
Kort: Copyright Haderslev Kommune - KMS - COWI
Nærmere oplysninger kan i normale åbningstider fås ved
henvendelse til:
Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice,
Plan og Byg
Simmerstedvej 1A, 1
6100 Haderslev
Tlf. 74 34 34 34
E-mail: [email protected]
INDHOLD
INDLEDNING
6
REDEGØRELSE
7
Lokalplanområdets beliggenhed
7
Baggrund og formål
8
Eksisterende forhold
9
Lokalplanens indhold
10
Forhold til anden planlægning og lovgivning
11
Miljøvurdering
15
Tilladelser og dispensationer fra andre myndigheder
16
LOKALPLANBESTEMMELSER
1. Lokalplanens formål
2. Område og zonestatus
3. Områdets anvendelse
4. Udstykninger
5. Vej-, sti- og parkeringsforhold
6. Bebyggelsens omfang og placering
7. Bebyggelsens ydre fremtræden
8. Ubebyggede arealer
9. Ledningsanlæg og tekniske anlæg
10. Grundejerforening
11. Forudsætninger for ibrugtagning af ny bebyggelse
12. Ophævelse af byplanvedtægt eller lokalplan
Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger
Vedtagelsespåtegning
BILAG
Kortbilag 1: Lokalplanområde
Kortbilag 2: Dispositionsplan
17
17
17
17
17
18
19
19
20
20
20
21
21
22
23
INDLEDNING
Dette hæfte indeholder lokalplan 11-10 for et boligområde ved Odinsvej og Huginsvang i Vojens.
Hæftet er opdelt i følgende hovedafsnit:
Redegørelse
Indledes med en beskrivelse af lokalplanområdets beliggenhed, lokalplanens baggrund og formål, lokalplanområdets eksisterende forhold
og lokalplanens indhold.
Herefter følger en redegørelse for lokalplanens forhold til anden planlægning og lovgivning, en miljøvurdering/screening af planen og en
opsummering af de tilladelser og dispensationer, der er påkrævet fra
andre myndigheder.
Lokalplanbestemmelser
Omfatter bestemmelser om lokalplanens formål, områdets fremtidige
anvendelse, ny bebyggelses omfang, placering og ydre fremtræden
samt bestemmelser for øvrige forhold, der reguleres af lokalplanen.
Afsnittet afsluttes med lokalplanens retsvirkninger for ejere og brugere
Bilag
Kortbilag, hvortil der henvises i lokalplanbestemmelserne, viser lokalplanområdets afgrænsning, områdets disponering og andre forhold der
kan visualiseres. Andre bilag kan f.eks. være visualiseringer og bevaringsvejledning.
Offentlighedsperiode
Forslaget til lokalplan 11-10 er offentliggjort den 28. maj 2015 og er i
offentlig høring i 8 uger. Indsigelser og bemærkninger bedes fremsendt
skriftligt og skal være modtaget af Haderslev Kommune senest den 23.
juli 2015.
Indsigelser og bemærkninger skal sendes til:
Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice,
Plan og Byg
Simmerstedvej 1A, 1
6100 Haderslev
Eller som e-post til: [email protected]
6
REDEGØRELSE
Lokalplanområdets beliggenhed
Lokalplanområdet er beliggende i boligområdet Billund I i Vojens, og
afgrænses af Huginsvang mod nord, Odinsvej mod vest og tæt-lav boligbebyggelser mod syd og øst.
Fig. 1. Lokalplanområdets beliggenhed.
7
Baggrund og formål
Ejendommen Huginsvang 87 har tidligere rummet en købmandsbutik,
og senest en privat børnehave. Ejer af ejendommen ønsker nu at anvende bebyggelsen til boligformål. For at ændre anvendelsen af ejendommen, er det nødvendigt at udarbejde nærværende lokalplan.
Herudover har Haderslev Kommune ønske om - på sigt - at udnytte
den omkringliggende kommunale jord til boligformål, i form af 9
grunde til åben-lav boligbebyggelse.
Fig. 2. Områdets omfang er vist
med brun signatur
8
Eksisterende forhold
Lokalplanområdet er på ca. 1,4 hektar og omfatter matriklerne 1982,
2285, 2286 samt vejmatrikel 7000h, alle Vojens Ejerlav, Vojens.
Områdets østlige halvdel (matrikel 2286) rummer bebyggelsen Huginsvang 85, som indeholder et bofællesskab med kommunalt botilbud til
8 handicappede.
Midt i området (matrikel 1982) ligger bebyggelserne Huginsvang 87 og
89. Huginsvang 87 har indtil 2013 dannet ramme om en privat børnehave. Huginsvang 89 anvendes til bolig.
Den vestlige del af området (matrikel 2285) henligger som et græsklædt friareal.
Øverst: Eksisterende institution med bofællesskab
Nederst: Tidligere børnehave med saddeltag, eksisterende
bolig med fladt tag
9
2283
1780
2632
1992
Lokalplanens indhold
1600
Områdets afgrænsning, opdeling og zonestatus
II
1601
2286
Områdets afgrænsning fremgår af figur 2 side 6 og kortbilag 1. Området er inddelt i delområde I og II - se figur 3 kortbilag 2. Delområde II
omfatter eksisterende bebyggelse Huginsvang 87 og 89.
1603
7000h
1602
Området er beliggende i byzone og forbliver i byzone.
Områdets anvendelse
Eksisterende lovlig anvendelse i området kan fortsætte som hidtil.
Dette betyder at bebyggelsen Huginsvang 85 fortsat kan anvendes til
institution og bofællesskab.
Bebyggelsens omfang og udformning
Med nærværende lokalplan åbnes der mulighed for opførelse af 9 åbenlav boliger.
Langt hovedparten af eksisterende bebyggelse omkring lokalplanområdet er opført i én etage. For at fastholde dette lave visuelle indtryk af
området, er det i lokalplanen fastlagt, at bebyggelse kun må opføres i
max. én etage og max. 6 meters højde.
10
1781
1982
7000f
1604
2285
II
2655
7000g
1691
Delområde II må anvendes til tæt-lav boligbebyggelse. Dette betyder
at bebyggelsen Huginsvang 89 må anvendes til bolig som hidtil, og at
bebyggelsen Huginsvang 87 kan ændre anvendelse til boligformål, i
form af en eller flere boliger/lejligheder.
1605
Området må kun anvendes til boligbebyggelse. Delområde I må anvendes til åben-lav boligbebyggelse.
I
Fig. 3. Områdets delområder
Forhold til anden planlægning og lovgivning
Kommuneplan 2013
Rammer for lokalplanlægning
Planområdet er omfattet af kommuneplan 2013, hvor det er udlagt til blandet boligområde. Lokalplanen er i overensstemmelse
med kommuneplan 2013.
Lokalplaner og byplanvedtægter
Lokalplanområdet er omfattet af byplanvedtægt 5, Boligområde Billund
I, Gl. Vojens Kommune. Byplanvedtægten fastlægger lokalplanområdets anvendelse til butikker, institutioner og lign.
Byplanvedtægt 5, Boligområde Billund I, ophæves i forbindelse med
den endelige vedtagelse af nærværende lokalplan, for så vidt angår det
område, der er omfattet af lokalplanen.
Overfladevand
I forbindelse med kraftige regnskyl, kan der i området opstå problemer i forhold til afledning af overfladevand, fordi kloaksystemet ikke
er dimensioneret til så store vandmængder. Dette kan især ske, hvis
meget areal befæstes med byggeri og belægninger, som vandet ikke
kan trænge igennem.
For at sikre, at der er nogle åbne arealer, som vandet kan nedsive
igennmem, er der i lokalplanen skrevet en bestemmelse, der fastlægger, at max. 60% af en byggegrunds areal må befæstes med bebyggelse og fast belægning.
11
Kulturmiljøer
Fortidsminder
Jordfaste fortidsminder
Der er ikke registreret fortidsminder indenfor planområdet. Da området
allerede er bebygget, må det formodes, at evt. fortidsminder er destrueret i forbindelse med den eksisterende bebyggelse. På den baggrund vurderer Museum Sønderjylland, at der ikke er nogen risiko for
at støde på arkæologiske fortidsminder under anlægsarbejde indenfor
området.
Hvis der under anlægsarbejde alligevel påtræffes jordfaste fortidsminder eller andre kulturhistoriske anlæg, skal anlægsarbejdet omgående
indstilles i det omfang, det berører fortidsmindet, og Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev skal adviseres. Bygherre skal i givet fald
ikke udrede udgifter til en eventuel arkæologisk undersøgelse.
Miljø
Støj og luftforurening fra virksomheder
Halvdelen af lokalplanområdet ligger indenfor konsekvenszone for
motorsportsbaner. Det er speedwaybanen ved Tingvejen der afføder
konsekvenszonen, fordi speedwaykørsel støjer.
I henhold til kommuneplan 2013 må der ikke ændres arealanvendelse
til miljøfølsom (støjfølsom) anvendelse, indenfor den omtalte konsekvenszone.
Områdets nuværende planmæssige anvendelse (institutioner) og
den fremtidige anvendelse nærværende lokalplan åbner mulighed for
(boliger), er begge miljøfølsomme anvendelser. Der er derfor ikke tale
om anvendelsesændring i konsekvenszonens kontekst. Realisering af
lokalplanen er derfor ikke i konflikt med konsekvenszonen.
I øvrigt findes der indenfor lokalplanområdet en eksisterende lovlig
bolig.
12
Tekniske sektorplaner
Varmeforsyning
Lokalplanområdet er omfattet af varmeforsyningsplanen for Haderslev
Kommune, og er udlagt til forsyning med fjernvarme.
I henhold til varmeplanen er der tilslutningspligt til fjernvarmeforsyningen for ny bebyggelse. For eksisterende bebyggelse er der tilslutningspligt i forbindelse med udskiftning af eksisterende varmanlæg.
Der er forbud mod elopvarmning i området.
Der er i lokalplanen fastsat bestemmelse om, at ny bebyggelse ved
ibrugtagning skal være tilsluttet fjernvarmeforsyningen.
Vandforsyning
Lokalplanområdet er omfattet af Vandforsyningsplan 2012-2022 for
Haderslev Kommune. Området forsynes med drikkevand fra Vojens
Vandværk.
Spildevand
Lokalplanområdet er omfattet af Spildevandsplan 2014-2020 for
Haderslev Kommune. Området er kloakeret med separatledninger for
regn- og spildevand. Der kan gives tilladelse til, at regnvand afledes til
nedsivning på egen grund.
Spildevandet føres til Vojens renseanlæg.
Affald
Lokalplanområdet er omfattet af affaldsregulativ for Haderslev Kommune. Der skal sikres mulighed for, at placering og tømning af affaldscontainere/stativer skal ske i tilknytning til boligvejene.
Antenneforhold
I Kommuneplan 2013 er fastlagt følgende generelle rammebestemmelser:
Der skal i forbindelse med lokalplanlægningen tages stilling til opsætning af udvendige antenner. Som udgangspunkt må der med undtagelse af parabolantenner og små antenner til modtagelse af digitale
signaler ikke opsættes udvendige antenner til radio og tv m.v.
Der må som hovedregel kun opsættes én parabolantenne på hver ejendom. Antennen må ikke opsættes på tage, skorstene og overgavle, og
den må i øvrigt ikke opsættes i en større højde end 1,5 m over terræn.
Parabolantennens diameter må ikke overstige 0,85 m.
13
Vej-, sti- og parkeringsforhold
Vejbetjening
Planområdet vejbetjenes fra fordelingsvejen Huginsvang. Huginsvang
har forbindelse til Odinsvej. Odinsvej har forbindelse til Billundvej, som
er en del af kommunens overordnede vejnet.
Boligveje i lokalplanområdet udlægges via nærværende lokalplan som
privat fællesvej.
Boligveje må ikke anlægges før vejmyndigheden har godkendt et detailprojekt for vejen i henhold til privatvejlovens § 41.
Vejprojekt skal omfatte længde- og tværprofil med angivelse af befæstelse, afvanding m.v.
Etablering af overkørsler til boligveje skal godkendes af vejmyndigheden i henhold til privatvejlovens § 62.
Trafiksikkerhed
Haderslev Kommunes Trafiksikkerhedsplan forudsætter, at der ved
etablering af nye boligområder skal ske en trafiksikkerhedsvurdering.
Vejudformningen af boligvejene i planområdet og tilslutningen til eksisterende stikvej - vejmatrikel 7000h - vurderes til ikke at give anledning til trafiksikkerhedsmæssige problemer.
Stier
Området skal tilsluttes det overordnede stisystem i Vojens. Eksisterende stikvej - vejmatrikel 7000h - har forbindelse til stisystemet. Denne
forbindelse bevares.
Der etableres en stiforbindelse i områdets østlige del, der ligeledes har
forbindelse til det overordnede stisystem.
Kollektiv trafikbetjening
Bybusrute 631 holder ved et stoppested på Odinsvej ca. 100 meter fra
planområdet. Bybussen har endestation på Vojens banegård, hvor der
er både lokale og regionale busforbindelser.
14
Miljøvurdering
I henhold til § 3 i lov om miljøvurdering af planer og programmer skal
der udarbejdes en miljøvurdering af:
1. Lokalplaner som fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser
til projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og 4.
2. Andre lokalplaner, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt.
3. Andre lokalplaner, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige
anlægstilladelser til projekter, som kommunen vurderer, kan få væsentlig indvirkning på miljøet.
Lokalplanen 11-10 er ikke omfattet af pkt. 1 og 2.
Planen er heller ikke omfattet af pkt. 3, idet det er vurderet, at planen
ikke i øvrigt fastlægger rammer for projekter, som kan få væsentlig
indvirkning på miljøet.
Vurderingen af planen i henhold til pkt. 3 er foretaget på baggrund af
en screening af planen, der er udført i henhold til lovens § 4, stk. 2, jf.
bilag 2. Screeningen er beskrevet i et notat:
”Lokalplan 11-10, boligområde ved Odinsvej og Huginsvang: Screening
i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer”
Screeningsresultat
Det er i screeningsrapporten vurderet, at følgende forhold har særlig
relevans for lokalplanens indvirkning på miljøet:
Friluftsliv / rekreative interesser:
Grønne arealer mod øst og vest udlægges til boligbebyggelse. De
grønne arealer har primært æstetisk betydning, og anvendes sjældent
til rekreative formål. Ændringen vurderes til ikke at være væsentlig.
Overfladevand / klimaændringer:
Området er i forvejen følsomt overfor kraftige regnskyl. Lokalplanen er
udstyret med en bestemmelse der begrænser befæstelsesgraden. Med
begrænsningen vurderes det, at anvendelsesændringen ikke er væsentlig ifht. overfladevand i området.
Emissioner fra trafik:
Den begrænsede ekstra emission fra et begrænset antal flere biler i
området, vurderes til ikke at være væsentlig.
Det er på den baggrund vurderet, at det projekt, som lokalplanen fastlægger rammer for, ikke vil få væsentlige indvirkninger på miljøet.
Byrådet har derfor besluttet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering af lokalplan 11-10. Beslutningen er offentliggjort den 28. maj
2015.
15
Tilladelser og dispensationer fra andre
myndigheder
Tilladelse efter museumsloven
Findes der i forbindelse med anlægsarbejde spor af fortidsminder,
f.eks. stensamlinger eller mørke spor i undergrunden skal den del
af arbejdet, der berører fortidsmindet straks indstilles, og Haderslev
Museum kontaktes. Efter indstilling fra museet vurderer Kulturarvsstyrelsen, hvorvidt der skal foretages en arkæologisk undersøgelse, eller
om byggeriet kan fortsætte. Udgiften til denne undersøgelse afholdes
af bygherre. Udgifterne afholdes dog af Kulturarvsstyrelsen, hvis det
lokale museum i en forud for projektet bestilt udtalelse har medelt, at
der ikke var fortidsminder af væsentlig interesse på arealet.
I særlige tilfælde kan Kulturarvsstyrelsen yde tilskud til privates udgifter til større forundersøgelser og arkæologiske udgravninger.
Meromkostninger i forbindelse med anlægsforsinkelser, som de arkæologiske undersøgelser kan påføre bygherre, dækkes ikke af museumslovens bestemmelser.
16
LOKALPLANBESTEMMELSER
Lokalplan 11-10
Boligområde ved Odinsvej og Huginsvang, Vojens
Med hjemmel i lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 937 af 24.
september 2009 med efterfølgende ændringer) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i bestemmelse 2 beskrevne område.
1. Lokalplanens formål
1.1
Lokalplanens formål er:
at fastlægge områdets anvendelse til boligformål
at fastlægge boligbebyggelsens vejadgang fra stikvejen
Huginsvang, vejmatrikel 7000 h
at fastlægge bebyggelseshøjden indenfor området til max. 6
meter
at sikre stiforbindelse fra området til det overordnede stisystem
2. Område og zonestatus
2.1
Lokalplanområdet er afgrænset som vist på kortbilag 1.
Området omfatter følgende matrikler:
Ejerlav: Vojens Ejerlav, Vojens
Matr. nr.: 1982, 2285, 2286, 7000h
Lokalplanen omfatter desuden alle parceller, der efter
den 01. april 2015 udstykkes fra nævnte ejendomme inden for
lokalplanens område.
2.2
Lokalplanområdet er opdelt i delområde I og delområde II, som
vist på kortbilag 2.
2.3
Lokalplanområdet ligger i byzone. Områdets zonestatus ændres
ikke i forbindelse med lokalplanens endelige vedtagelse.
3. Områdets anvendelse
3.1
Lokalplanområdet må kun anvendes til boligformål.
4. Udstykninger
17
4.1
Udstykning af delområde I må kun ske i overensstemmelse
med principperne i den på kortbilag 2 viste udstykningsplan.
4.2
Der må ikke udstykkes parceller med et mindre grundareal end 800 m².
5. Vej-, sti- og parkeringsforhold
5.1
Lokalplanområdet vejbetjenes fra fordelingsvejen Huginsvang,
som vist på kortbilag 2.
5.2
Boligveje i delområde I tilsluttes eksisterende stikvej - vejmatrikel 7000h, som vist på kortbilag 2.
5.3
Bebyggelse i delområde II vejbetjenes via eksisterende stikvej
- vejmatrikel 7000h.
5.4
Der udlægges arealer til boligveje som vist på kortbilag 2.
Boligveje udlægges i 8 meters bredde med tværprofil som vist
på skitse 1. Vej etableres i 5 meters bredde med fast belægning. Rabatter med en bredde på 1,5 meter etableres i græs og
i hver side af den befæstede vej.
5.5
Der skal etablerres vendeplads med fast belægning for enden
af hver boligvej på min. 12 x 15 meter.
5.6
Der må plantes vejtræer i begge sider af boligvejen bestående
af kirsebærtræer (Prunus Avirum) med en max. indbyrdes
afstand på 20 meter.
5.7
Der må kun etableres én overkørsel til hver ejendom med en
max. bredde på 4 meter.
5.8
Der udlægges areal til ny sti som vist på kortbilag 2. Sti udlægges i 5 meters bredde med tværprofil som vist på skitse 2. Sti
etableres i 2 meters bredde med fast belægning. Rabatter med
en bredde på 1,5 meter etableres i græs og i hver side af stien.
1500
8000
Skitse 1, vejprofil
1500
2000
5000
5.9
Der skal etableres parkeringspladser svarende til min. 1½
p-plads pr. bolig ved tæt-lav boligbebyggelse, og min. 2
p-pladser pr. bolig ved åben-lav boligbebyggelse.
5.10
Inden for lokalplanområdet må der ikke ske parkering af
lastbiler og større varevogne (totalvægt over 3.500 kg).
5.11
Campingvogne må i sommerhalvåret fra 1. april til 30.
september parkeres kortvarigt på egen grund men ikke
på fællesarealer.
I vinterhalvåret fra 1. oktober til 31. marts må campingvogne ikke parkerees i området.
5.12
18
Ved projektering af adgangs- og fællesarealer skal der tages
hensyn til anvisninger for planlægning af udendørs områder
med henblik på handicappedes færden, DS Håndbog 105
”Udearealer for alle - anvisning med henblik på handicappedes
færden”.
1500
5000
Skitse 2, stiprofil
1500
6. Bebyggelsens omfang og placering
6.1
Delområde I:
Ny bebyggelse må kun opføres som åben-lav boligbebyggelse.
6.2
Der må kun etableres én bolig pr. ejendom.
6.3
Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 30.
6.4
6.5
6.6
Delområde II:
Ny bebyggelse må kun opføres som tæt-lav boligbebyggelse.
Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 40.
Hele lokalplanområdet
Bebyggelse må kun opføres i én etage og max. 6 meters højde.
6.7
Ved byggeri med saddeltag må taghældningen ikke overstige 30 grader.
6.8
Ved byggeri med saddeltag og fladt tag må facadehøjden ikke
overstige 3 meter.
6.9
Ved byggeri med ensidig taghældning må facadehøjden ikke
overstige 5 meter.
7. Bebyggelsens ydre fremtræden
19
7.1
Glansværdien på tagbeklædningsmaterialer må ikke overstige 30. Ovenlysvinduer er ikke omfattet af denne bestemmelse. Bestemmelsen gælder også sekundære bygninger bortset fra drivhuse.
7.2
Bygninger i træ må ikke udføres som bjælkehuse eller med
bjælkehuslignende facader.
7.3
Uanset bestemmelsen om tagmaterialers glansværdi må der
opsættes solpaneler, solceller og lignende anlæg til aktiv sol
energi på en bygning på betingelse af:
- at anlægget udføres som en integreret del af bygningens
arkitektoniske udtryk.
- at anlæg på tage med hældning opsættes med samme hældning som taghældningen.
7.4
Med undtagelse af parabolantenner og små antenner til modtagelse af digitale signaler må der ikke opsættes udvendige
antenner.
Der må kun opsættes én parabolantenne på hver ejendom. Antennen må ikke opsættes på tage, skorstene og overgavle, og
den må i øvrigt ikke opsættes i en større højde end 1,5 meter
over terræn. Parabolantennens diameter må ikke overstige
0,85 meter.
8. Ubebyggede arealer
8.1
Der skal indenfor lokalplanområdet udlægges fælles friarealer
som vist på kortbilag 2. Friarealer udlægges i græs.
8.2
Befæstede arealer til terrasse, indkørsel m.v. skal såvidt muligt
begrænses. Der må på hver enkelt ejendom etableres befæstede arealer - inklusiv byggeri - svarende til max. 60% af det
samlede grundareal.
8.3
Hegn i skel skal være levende hegn og holdes min. 0,5 meter
inde på egen grund mod vejskel.
8.4
Terrænreguleringer på mere end +/- 0,50 meter må kun foretages med kommunens tilladelse, og kun hvis det er påkrævet
for byggeri eller anlæg, der er i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser.
8.5
Udendørs oplagring må ikke finde sted. Der må ikke
henstilles både, uindregistrerede lastvogne, -biler og
campingvogne. Dog er det tilladt at have oplagt mindre
både som kanoer, kajakker og små joller på maks. 14
fod.
9. Ledningsanlæg og tekniske anlæg
9.1
El-ledninger må kun etableres eller omlægges i form af
jordkabler.
9.2
Der må i området opstilles transformerstationer, elskabe, teleskabe, pumpestationer m.v. til områdets forsyning.
10. Grundejerforening
20
10.1
Der skal oprettes en grundejerforening med medlemspligt for samtlige ejere af grunde inden for lokalplanens
område.
10.2
Grundejerforeningen skal oprettes senest når 50 % af de
udstykkede grunde er solgt eller når byrådet kræver
det.
10.3
Grundejerforeningen skal forestå drift og vedligeholdelse af de i
bestemmelse 5 og 8 nævnte boligveje, stier og fælles friarealer
med beplantning og belysningsanlæg m.v., fælles ledningsanlæg samt vintervedligeholdelse og snerydning.
10.4
Grundejerforeningens vedtægter skal godkendes af Byrådet.
11. Forudsætninger for ibrugtagen af ny
bebyggelse
11.1
Ny bebyggelse må ikke tages i brug før der er etableret veje og
stier i henhold til bestemmelse 5.
11.2
Ny bebyggelse må ikke tages i brug før der er etableret friarealer i henhold til bestemmelse 8.
11.3
Ny bebyggelse må ikke tages i brug før den er tilsluttet
fjernvarmeforsyning.
12. Ophævelse af byplanvedtægt eller lokalplan
12.1
21
Byplanvedtægt 5, boligområde Billund I, gl. Vojens Kommune,
vedtaget af Vojens Sogneråd den 9. juli 1969 ophæves for det
område, som er omfattet af lokalplanen.
Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger
I perioden fra lokalplanforslaget er offentliggjort og indtil byrådet har
vedtaget lokalplanen endeligt må de ejendomme, der er omfattet af
forslaget, ikke udnyttes på en måde, der kan forgribe indholdet af den
endelige plan. Der gælder i henhold til planlovens § 17, stk. 1 et midlertidigt forbud mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen. Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommen kan fortsætte
som hidtil.
Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag er udløbet, kan der i henhold til planlovens § 17, stk. 2 under visse forudsætninger opnås tilladelse til bebyggelse eller udnyttelse af en ejendom
i overensstemmelse med forslaget, såfremt det aktuelle projekt er i
overensstemmelse med kommuneplanen og der ikke er tale om påbegyndelse et større byggearbejde m.v.
Lokalplanens midlertidige retsvirkninger gælder indtil den ende-ligt
vedtagne lokalplan er offentliggjort dog højst et år efter forslagets offentliggørelse.
22
Vedtagelsespåtegning
Forslag til lokalplan 11-10 er vedtaget af Haderslev byråd den 26. maj
2015.
Pbv
Hans Peter Geil
Borgmester
/
Willy Feddersen
Kommunaldirektør
Forslaget er offentliggjort den 28. maj 2015.
23
24
2286
1600
2655
2285
7000f
1604
1605
1599
7000g
1982
1603
1598
7000h
1602
1597
1601
7000g
1596
N
Signaturforklaring:
Kortbilag 1: Lokalplanområde
Dato: 01.04.2015
Målestok 1:1000
Lokalplangrænse
I
1603
1598
7000h
1602
1597
2286
1600
I
1601
7000g
1596
N
2285
7000f
1604
I
2655
1605
1599
7000g
1982
II
Signaturforklaring:
Kortbilag 2: Dispositionsplan
Dato: 01.04.2015
Målestok 1:1000
Lokalplangrænse
Delområdegrænse
Nye matrikelgrænser
Vejarealer
Eksisterende sti
Ny sti
Friarealer
OM LOKALPLANER
Bestemmelserne om lokalplaner står i Lov
om Planlægning fra 1991 med efterfølgende
ændringer. Byrådet skal ifølge loven lave
lokalplaner, når det skønnes nødvendigt.
Der skal tilvejebringes en lokalplan, før der
udføres større bygge- eller anlægsarbejder,
eller når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens gennemførelse. Byrådet kan
lave lokalplaner, når det skønnes nødvendigt
af andre hensyn.
Når byrådet har vedtaget et forslag til lokalplan, skal forslaget fremlægges offentligt,
lige som der skal sendes besked herom til
alle ejere, lejere og brugere inden for det
område, der berøres af planen.
Interesserede lokale foreninger og lignende
kan bede om at få skriftlig underretning om
de lokalplanforslag, som kommunen fremlægger.
Lokalplanforslag og vedtagne lokalplaner
skal tillige formidles via den statslige webside www.plansystemdk.dk.
Kommunen holder under tiden et borgermøde om lokalplansagen, men har ikke pligt til
det.
Det påhviler byrådet at sende lokalplanforslaget til øvrige myndigheder, som kan have
særlige interesser i planen. Naturstyrelsen
får forslaget tilsendt og skal påse, at det
er i overensstemmelse med de statslige
interesser.
Borgerne kan være med til at påvirke indholdet og kvaliteten af den endelige plan.
Byrådet kan beslutte at ændre planen som
følge af de indsigelser og ændringsforslag,
der fremkommer inden fristens udløb.
Hvis en ændring på væsentlig måde berører
andre end dem, der har foreslået ændringen, kan byrådet ikke vedtage planen endeligt før de berørte er blevet hørt om ændringen. Hvis ændringen er så omfattende,
at der reelt foreligger et nyt planforslag, skal
dette fremlægges i en ny offentlig høring.
Efter den endelige vedtagelse skal byrådet
bekendtgøre lokalplanen offentligt, samtidig
med, at de foreninger, myndigheder og ejere,
der har fremsendt indsigelser, får skriftlig
underretning om vedtagelsen.
HVAD KAN EN LOKALPLAN INDEHOLDE ?
En lokalplan skal indeholde oplysninger om
planens formål og retsvirkninger. Planen kan
desuden indeholde bestemmelser om forhold,
der fremgår af planlovens lokalplankatelog (§
15, stk. 2). Det er f.eks overførsel af arealer til
by-zone eller sommerhusområde, områdets
anvendelse, ejendommens størrelse Og
afgrænsning, vej- og stiforhold, Bebyggelsers
beliggenhed, omfang og udformning samt
anvendelse, bevaring af bebyggelse og
beplantning, fælles anlæg m.m.
Lokalplanens bestemmelser skal ledsages af
en redegørelse for, hvorfor planen forholder
sig til kommuneplanen og øvrig planlægning
for området.
HVILKE RETSVIRKNINGER HAR
LOKALPLANEN ?
Fra det tidspunkt, hvor byrådet offentliggør et
forslag til en lokalplan, må der ikke foretages
udstykninger eller udføres bebyg-gelse i
området, der foregriber den endelige plan.
Når en lokalplan er endeligt vedtaget, må
der ikke foretages ændringer, som er i strid
med planen. Byrådet kan nedlægge forbud
mod ændringer, som kan hindres ved en
lokalplan. Denne bestemmelse findes i Lov
om planlægning § 14. Forbudet kan gælde
ét år.
Byrådet kan ekspropriere fast ejendom, når
det er af væsentlig betydning for planens
gennemførelse. Byrådet kan give tilladelse
til mindre betydende lempelser i forhold til
lokalplanen og Planlovens bestemmelser om
regulering af bebyggelsen.
Haderslev Kommune,
Erhvervs- og Borgerservice,
Plan og Byg
Simmerstedvej 1A, 1
6100 Haderslev
Tlf.: 74 34 34 34
[email protected]