CFU-2015-09-10_delt

Historie - forenklede
fælles mål i praksis
CFU-Fyn torsdag 10. september 2015 - kl. 12-16
v/Jens Aage Poulsen
HistorieLab – Nationalt Videncenter for Historie- og
Kulturarvsformidling
[email protected]
Dagsorden
 Hvad skal eleverne lærer i historie?
 FFM – en kompetenceorienteret
læreplan
 Kategorierne i FFM – Historiebrug –
Historiske scenarier
 Kompetencer – at tænke historie
(historisk)
 Konkrete ideer/forslag til opgaver – at
tænke historisk
 Målstyret undervisning
 Prøven – Selvvalgt problemstilling
Fagets metoder
(kildekritik)
“Jeg vil gerne have, at de lærer en kritisk
indstilling, så de ikke sluger alting råt…. Altså
den der kildekritik, når de en dag læser en
avis … at de så lige stopper op” […]”.
Kronologisk overblik fortiden
”Jeg synes, at de skal have en viden om, hvad
der er foregået før. De skal kende til fortiden [...]
både danmarkshistorien og i verdenshistorien”
Dannelsesfag =>
kompetente borgere
”[…] det er jo et dannelsesfag. Det er jo
for at kunne forstå alt det, der foregår […]
Vi giver eleverne en kritisk stillingtagen til
hele livet, til samfundet, til de ting der
bliver sagt og gjort.”
Hvad skal eleverne
lærer?
Reproduktion af
kundskaber
”… historieEN er (naturligvis?) al den viden, vi har, om
hvad der rent faktisk er sket i fortiden. Inden alle
efterrationaliseringerne sætter ind. Historikerens råstof.
Hvordan det nogensinde kan blive mindre vigtigt [for
eleverne] at have styr på fakta end at kunne udlægge
dem, har jeg meget svært ved at forstå”.
Gode fortællinger
”[…] at prøve at fortælle den gode historie. Det
er det, historie går ud på”.
Hvem er I (mest)
enige med?
Efter Bruce A. VanSledright
Fælles Mål 2004
 Historie i fortid og
nutid
 Tid og rum
 Fortolkning og
formidling
Indtil begyndelsen af
00’erne
Lukkede, entydige
fortællinger om fortiden
Hvad, hvordan, hvorfor,
hvor, hvornår, hvem …
Historiebevidsthed og
identitet siden læreplanen
Historie 94
Forenklede Fælles mål
 Læringsmål – i stedet for undervisningsmål (”synlig
læring” – hvad eleverne kan og ved
 (Lærings)målstyret undervisning
 Kompetencer
• reflekteret og hensigtsmæssigt at kunne
anvende kvalifikationer (færdigheder og viden)
i forskellige situationer.
=>
• viden om kategorier, koncepter og procedurer
osv., jf. model
At tænke historie –
historisk refleksion
Hvad - hvorfor FFM?
 Udfordre alle elever – så dygtige som de kan
 Mindske betydningen af social baggrund
 Tilliden til folkeskolen skal styrkes – respekt for
prof. viden og praksis
FFM
Læreren
Far, du skal ikke være flov
over at spørge om hjælp ….
FM2009 => FFM
Fra undervisningsmål til læringsmål
Fagformål (sigte)
Kompetenceområder: Kronologi og sammenhæng
– Kildearbejde – Historiebrug (Tre trin: 3.-4. kl. – 5.6. kl. – 7.-9. kl.)
Kompetencemål: For hvert kompetenceområde og
for hvert trin (I alt 9) “Eleven kan …”
Arbejdsområder w: Hvert kompetenceområde
opdelt i 3-5 arbejdsområder
Målpar: Færdigheds- og vidensmål
Kompetenceområder og Ex: 5. klasse
mål
Arbejdsområder
Kronologi
og
sammenhæng
Kronologi
Familie og
fællesskaber
Livsgrundlag og
produktion
Samfund
Kronologi, brud
og kontinuitet
Principper for
overblik
Det lokale,
regionale og
globale
Historiekanon
Kronologi, brud
og kontinuitet
Principper for
overblik
Det lokale,
regionale og
globale
Historiekanon
Kildearbejd
e
Historiske spor
Kildeanalyse
Sprog og
skriftsprog
Historiske
problemstillinger
Kildeanalyse
Sprog og
skriftsprog
Historiske
problemstillinger
og løsningsforslag
Kildeanalyse
Sprog og
skriftsprog
Historiske
scenarier
Historiske
fortællinger
Historisk
bevidsthed
Historiske
scenarier
Konstrukton og
historiske
fortællinger
Historisk
bevidsthed
Historiske
scenarier
Konstrukton og
historiske
fortællinger
Historisk
bevidsthed
Historiebrug
Historiekanon
Kronologi og sammenhæng
 At forstå/tolke sammenhænge
 At kunne placere historiske begivenheder i tid og rum
 Relativ – begivenheder tidsmæssigt i relation Absolut –
præcise årstal
Rum - synkront
Tid diakront
Osmannerriget 
Trediveårskrigen
Christian 4.  Trediveårskrigen
Europæisk ekspansion 
Indianerrigernes sammenbrud
Den katolske kirkes
afladshandel =>
Reformationen (alm. forklaring)
Eller:
Den katolske kirkes større
tolerance => Reformationen
(Brian Patrick McGuire)
Kildearbejde
Kilder: Alt hvad der ”bærer” historisk information, der evt.
kan bruges ifb. med besvarelse af det, man gerne vil finde
ud af.
Tekster, billeder, filmklip, mdtl. kilder, adfærdsmønstre,
byrum, kulturlandskab, mindesmærker, artefakter – ikke
mindst de anvendte læremidler osv. osv.
Historiebrug
Levede historie –
Fortiden som
sådan er væk
Fortalte historie
(tolkning –
iscenesættelse af
fortiden)
Historiekultur
Spor fra fortiden:
artefakter, byrum,
ritualer, adfærd,
normer osv.
Knytter fortid og
nutid sammen
Historiebrug =
anvendelse af
historiekultur
Historiebrug
Behov
Brug
Brugere
Funktion
At udforske, ”hvad skete Videnskabeligt
der?”, tolkninger
Historikere,
undervisere
Verificering/falsificeri
ng, tolkning
At huske, at erindre, at
glemme
Eksistentielt
Alle
At genopdrage
Moralsk
Veluddannede dele
af befolkningen
Orientering,
forankring, at skabe
mening og
sammenhæng
Rehabilitere,
restaurere, forsone
At opfinde, at
Ideologisk konstruere, egen vinding politisk
Intellektuelle,
politiske eliter
Legitimering,
rationalisering
At glemme, at fortrænge Ikke-brug
Intellektuelle,
politiske eliter
Legitimering,
rationalisering
At blive adspredt og
opmuntret,
Alle
At anvende historie i
markedsføring og
salg
Underholdende,
kommercielt
Eksempler på historiebrug
Ideologisk-pædagogisk
Ekstitentiel historiebrug
Sthyrske Cirkulære 1900
Eksempler på historiebrug
Dybbøl – Arnkil – Als - Knivsbjerg
Maj 1945 – eksempel på
ikke-brug
Arnkil
Knivsbjerg
Dybbøl
Historiebrug – hvordan?
Drøftelse
Find eksempler på brug af historie, som vil
være relevant at behandle i undervisningen.
Hvad er målet? - Midlerne
Videnskabeligt
Eksistentielt
Moralsk
Ideologisk politisk
Ikke-brug
Underholdende,
kommercielt
Historiske scenarier
Scenario/scenarie – organisering af en
række begivenheder til en fortælling om en
mulig fremtidig situation.
Metoder/fremgangsmåder – involverer
eleverne i historisk tænkning.
Storyline – spil (Saxos rejse) – rollespil –
eksperimenter – kontrafaktisk osv.
Eksempler historiske
scenarier
Historiske spil (ex Saxos Rejse –
Global Conflicts …)
Rollespil
Dilemmaspil (ex 9. april)
Historisk værksted
Kontrafaktiske metoder
Eksperimenter
Forholde sig museers tableauer
og iscenesættelser
Mindesteder
Kompetencer – at tænke
historisk
Kontinuitet – brud forandring
Samspil mellem brud –
kontinuitet og forandring
Hvordan bliver viden om
fortiderne til (fortalt
historie)?
Bruge kilder dokumentation
6 bud på
samlede
kompetencer –
udledt af FFM=>
At
tænke/reflektere
historie
Hvordan udvælges det
historisk betydningsfulde?
Sammenhænge mellem
årsager-virkninger /
grunde-følger
Kontekstualisere – historisk
perspektiv - Historisk
empati
Andreas Körber og
Waltraud Schreiber
Hvem af de fire skiller sig ud?
Adolf Hitler (188945) – fører
Tyskland 1933-45
Josef Stalin
(1878-1953) –
leder
Sovjetunionen
ca. 1925-53
Benito
Mussolini
(1883-1945) –
il duce 192243
Hirohito (Showa)
(1901-89) –kejser i
Japan 1926-89
Nogle ”principper”
Brug ”usædvanlige” spørgsmål i en struktureret
aktivitet:
 Der giver eleverne mulighed for at
konstruere et historisk argumenteret svar
 Flere gyldige svar på spørgsmålet
 Svarene vurderes ud fra
argumentationen
 Aktiviteten => forskellige
organisationsformer (gruppe, individuel,
par, klasse)
 Varier organisationsformen
Kognitiv konflikt
• Informationen i opgaven rummer i sig selv modsætninger –
eller konflikter med elevernes forhåndsviden
Eleverne må bruge deres viden i svaret
Eleverne må reflektere – bruge forskellige
”komponenter” for at svare
Kollaborativ læring – konstruere viden i
samarbejde
Historisk tænkning må synliggøres => tavle
Fokus på det historiske
• indhold (kvaliteten af svaret)
• Proces (hvordan nåede eleven frem til svaret)
• Argumentation (kontinuitet, forandring, bevis osv.)
Opgaven – de historiske spørgsmål – må rumme
udfordringer (motivation)
Eksempel
SS-sergent sparker en jøde, der kravler op på en lastbil i det besatte
Krakow
Ofret og voldsmanden kan let
identificeres – der er ingen
egentlige tilskuere.
 Hvilken rolle har
fotografen?
 Hvad er fotografens motiv
og hensigt, hvis han var
modstandsmand?
 Hvorfor tager han billedet?
 Hvis vi antager han er gerningsmand, hvad Under hvilke
siger han til sin barn I 1943, da han viser
forudsætninger er han en
billedet under en orlov?
gerningsmand?
 Hvad siger han til sine børnebørn, da de  Under hvilke
finder billedet i 1963?
forudsætninger er han en
 Hvad kræves der for at fotografen skal gå
passiv tilskuer?
fra at være passiv tilskuer til aktivt at
forsvare ofret?
Eksempel: Simone Touseu
Frankrig sommeren 1944 – Simone tolk for tyske
besættelsesmagt – angivet 4 franskmænd for at
lytte til eng. radio
 Hvem er offer,
gerningsmænd,
tilskuere?
 Hvad tænker ofrene,
gerningsmændene,
tilskuerne?
 Hvorfor har Simone
fået håret klippet af?
Hun er jo endnu ikke
dømt?
 Hvilken ret har
gerningsmændene til
at håne og krænke
Simone
Eksempel:
opgave – Billeder af krig
Du skal lave en udstilling ”Billeder af krig”. En del af udstillingen handler
om fotografens Robert Capa. Men der er kun plads til tre af hans
billede. Hvilke vil du vælge?
a) Læreren udleverer en kuvert m. 8-10 af Capas fotografier
b) Læreren lader eleverne søge billederne på internettet – søgeord:
"robert capa” + photos
Opgaven - fortsat
Begrund valget af hvert af de tre fotos.
Nævn 3-5 ting, der efter din/jeres mening
kendetegner et godt krigs-billede.
2. Del
Forestil dig/jer, at du/I skal skrive en artikel til et
historisk tidsskrift om Robert Capas liv og arbejde.
Hvilke tre fotos vil du/I så vælge.
Begrund valget af hvert af de tre fotos.
Nævn 3-5 ting, der efter din/jeres mening
kendetegner et billede, der er velegnet til en historisk
artikel.
Kompetenceområder og -mål
Læringsmål
Lærerens
opgave
Undervisningsaktiviteter
 Indhold
 Aktiviteter/opgaver
 Læremidler m.m.
 Uv-differentiering
=>læringsmålene
Tegn på læring
 Kriterier for
målopfyldelse –
iattages – udtrykkes –
demonstreres
 Ex på videnportalen
Evaluering
 Løbende/formativ –
eleverne ift
læringsmålene
 Slut/summativ
evaluering
 Ex på vidensportalen
Læringsmålstyret
undervisning
– Et ex Historie
Læringsmål
Den didaktiske
model
Et samspil
- dialektik
Undervisningsaktiviteter
Evaluering
Tegn på læring
Et eksempel: Færdighedsog vidensmål
Renæssanc
e
Andre Færdighedsvidensmål
Omsætning af færdighedsog
vidensmål
til
læringsmål
Færdigheds- vidensmål
 Eleven kan inddele historien efter principper for
overblik
 Eleven har viden om principper for inddeling af
historien
Eksempler på nedbrudte/omsatte læringsmål:
 Eleven kan i tid placere renæssancen i forhold til de
øvrige perioder, eleverne har arbejdet med.
 Eleven kan gøre rede for særlige træk, der
kendetegner renæssancen som periode.
 Eleven kan give eksempler på, hvad der adskiller
renæssancen fra andre perioder, eleverne har
arbejdet med.
Ex på tegn på læring – valg
af undervisningsaktiviteter
Læringsmål
Tegn på læring
Valg af
undervisningsaktiviteter
Eleven kan gøre
rede for særlige
træk, der
kendetegner
renæssancen som
periode.
Niveau 1:
Eleven kan give eksempler på
kendetegn ved renæssancen.
Læreroplæg der med
brug af billeder
præsenterer træk ved
renæssancen [fx da
Vinci’s opfindelser,
universet (Kopernikus),
billedkunst,
bygningsværker]
Eleverne arbejder i
grupper med xx
Niveau 2:
Eleven kan forklare, hvordan
træk ved renæssancen adskiller
sig fra perioder før og efter
Niveau 3:
Eleven kan fortælle om
perioder, der tidsmæssigt mere
eller mindre falder sammen med
renæssancen, men er defineret
ud fra andre kendetegn. [fx
læringsmål
Læringsmål
Hvad har
eleverne
lært? Evaulering
Valg af
fremgangsmåder
– aktiviteter mm.
Elevernes
forudsætninger for
at nå målene
Tegn på læring
– 3 niveauer
Prøve med selvvalgt
emne
Undervisningsministeriet, Kalitets- og Tilsynsstyrelsen:
Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i
historie, samfundsfag og kristendomskundskab
Faget udtrækkes
Undervisningen omlægges til vejledningen
– 6-10 lek.
Opgivelser:
 Emner/temaer (med problemstillinger) –
2 seneste år (FFM: ”dækker”
kompetenceområder, -mål, færdighedsvidensområder – FM2009: ”dækkende for alle trinmål
efter 9.”)
 5 ex på andre udtryksformer end tekst
(film, lyd, billeder, spil, ekskursioner)
 4 kulturteknikker – mindst ét it-baseret
(læsning, skrivning, regning – it)
 Fælles – individuelle opgivelser
Lodtrækning – blandt de opgivne
emner/temaer
 Liste: emne/temaer m.
problemstillinger
Dækkende for fagets mål
 Ikke krav om et bestemt
antal – min. 4
 Indv. – par – gruppe (3)
Ex: Gruppe har trukket
emnet “Industrialisering”
Industrialiseringen
Omfang: 12 lektioner
Problemstilling (fokus):
 Hvad satte gang i industrialiseringen i Danmark?
 Hvordan påvirkede industrialiseringen leveforholdene
for forskellige samfundsgrupper i Danmark?
 Hvordan påvirkede industrialiseringen det danske
samfund politisk og økonomisk – på kort og på langt
sigt (i dag)?
Fabrikkerne
Mobilitet – land => by
Arbejdsforhold
Børnearbejde
DK
industri
alisers
Arbejd
erfamili
en
ArbejderFagforeninger
Slaget på Fælleden
bevægels
en
Boligforhold
Fritid
Fattigdom
Delemne - problemstilling
Delemne
Indv./par/gruppe (max 3):
indkredser et delemne inden for
det lodtrukne emne/tema –
vejledning
Godkendes af læreren
Historielæreren 2015
Problemstilling – Vejledning –
godkendes af læreren:
 Et – eller et sæt af – åbne
spørgsmål?
 Ikke ved i forvejen
 Man gerne vil finde ud af
 Der kan ikke svares ja/nej
 Sæt: samhørende.
Et eksempel
Fritid – fornøjelser begyndelsen af
1900-tallet
 Hvad brugte folk i byen deres
fritid på?
 Hvilke sammenhænge var der
mellem fritidsaktiviteter og
samfundsgrupper – og hvorfor
var der forskelle?
 Hvorfor er disse forskelle blevet
mindre?
Et andet eksempel
Lokalhistorie: Hvad betød
industrialiseringen for Jelling?
Afgrænsning i tid: Jellings overgang
fra landsby til stationsby i
begyndelsen af 1900-tallet.
Problemstilling:
 Hvorfor fik Jellling en station i 1894?
 Hvilke virksomheder blev oprettet i Jelling
i begyndelsen af 1900-tallet – og hvorfor
netop dem?
 Hvordan blev geografien og
befolkningssammensætningen ændret?
 Et perspektiverende spørgsmål?
Kilder
 Eleverne inddrager kilder
(max 5) => belysning af
deres problemstilling.
 Alt hvad der “bærer”
historisk information er
potentielle kilder
 Ikke et krav at kilderne er
ukendte.
Produkt
 Led i forberedelse til prøven –
fremstilles uden for
undervisningen.
 Kulturteknikker (“værktøjer” til
erkendelse og formidling)– min.
fire – til formidling af faglig viden
– mindst én it-baseret
 Valget af produkt skal
begrundes
Fx: billedfortælling: 5 min.
… og så
 Eleverne afleverer deres produkt
 Læreren udarbejder 2-3 uddybende spørgsmål –
perspektivering til øvrige opgivelser
 Produkter + spørgsmål tilgængelig for censor – min.
14 dg. før prøven
 Umiddelbart før prøven får eleverne lærerstillede
spørgsmål
 Forbedredelsestid (indv. 25 min., to elever 40 min.,
tre elever 55 min.)
 Eksamination (indv. 25 min., to elever 40 min., tre
elever 55 min.)
… lærerstillede spørgsmål
2-3 spørgsmål => problemstilling + produkt
Analyserende, fortolkende, perspektiverende
Fordybelse: Uddybe elevernes behandling af
kilder (en eller flere)
Bredde: Inddrage relevante perspektiver fra et
eller af de øvrige opgivne emner.
UVM’s forslag ”Eksempler på
problemstillinger”
Vælg et af eksemplerne:
Karakterisere og
vurder delemnet,
problemstilling og det
lærerstillede spørgsmål