1. No category

Udgangspunkt

Speciale 2013: Ordforrådstilegnelse i
engelskundervisningen med fokus på
ordforrådsøvelser

Artikel i antologien: ”Fremmedsprog i
Gymnasiet. Teori, praksis og udsyn” (2014)
Struktur

Hvorfor fokus på ordforråd?

Bredde og dybde i ordforrådet

Leksikalsk kompetence – hvad vil det sige at kunne et ord?

Tilegnelse – hvordan indlæres nye ord?

Forskellige type af ordforrådsøvelser – hvad kan de bruges
til? Konkrete eksempler
Hvorfor fokusere på ordforråd?

”Without grammar
very little can be
conveyed, [but]
without vocabulary
nothing can be
conveyed.” (Wilkins
(1972) citeret i Milton, Wade
& Hopkins 2010: 83).
De fire sprogfærdigheder
Hvad siger bekendtgørelsen?
Kernestof

Italiensk B: ”et grundlæggende ordforråd og idiomatik, som
eleverne har brug for i samtaler både om almene emner og
om de studerede emner.”

Tysk B:”– grundlæggende tysk ordforråd, grundlæggende
tysk grammatik, sprogtilegnelse”

Spansk B: ”et grundlæggende alment ordforråd til brug for
mundtlig kommunikation – et specifikt ordforråd i
tilknytning til de valgte emner”

Fransk B:” – et grundlæggende ordforråd og idiomatik, som
eleverne har brug for i samtaler både om almene emner og
om de studerede emner.”
Bredde og dybde i
ordforrådet
Ordforrådets bredde

Størrelsen af elevernes ordforråd er centralt for deres
mestring af målsproget.

Flere studier har påvist en stærk sammenhæng mellem
størrelsen af elevernes receptive ordforråd og særligt
elevernes, læse- og lyttefærdigheder (Se f.eks. Stæhr (2008))

Men hvor mange ord skal eleverne kunne?
Hvor mange ord?

2000 ord for at kunne indgå i en almindelig samtale

3000 ord for at kunne læse autentiske tekster, hvor sværere
ord er glosseret

5000 ord for selvstændigt at kunne læse autentiske tekster

…men nyere forskning anslår at det nok nærmere er 8-9000
ord. Nation (2006)

10000 ord for at kunne læse og forstå akademiske tekster på
et højt, fagligt niveau.
Quiz

Til tysklærerne: http://quizicon.com/100-Most-CommonGerman-Words-Quiz.html

Til italiensklærerne: http://quizicon.com/100-MostCommon-Italian-Words-Quiz.html

Til spansklærerne: http://quizicon.com/100-MostCommon-Spanish-Words-Quiz.html

Til fransklærerne: http://quizicon.com/100-Most-CommonFrench-Words-Quiz.html
Links

1000 hyppigste ord på spansk (Quizlet)
https://quizlet.com/50590/1000-top-used-spanish-words-flashcards/

1000 mest hyppigste ord på tysk (med engelsk oversættelse)
http://www.languagedaily.com/learngerman/vocabulary/common-german-words

1000 mest hyppigste ord på fransk (med engelsk oversættelse og
med fransk udtale)
http://french.languagedaily.com/wordsandphrases/mostcommon-words

1000 med hyppigste ord på italiensk (med engelsk oversættelse og
italiensk udtale) http://www.101languages.net/italian/mostcommon-italian-words/
Ord og ordfamilie

Mange frekvenslister medtager de hyppigst optrædende
enkeltord i målsproget (på tysk optræder ist, bin og sind
f.eks. alle på top 50).

De store undersøgelser bygger på lister af ordfamilier.

Ordfamilier inkluderer både ordets grundform (spise) +
bøjningsformer (spiser, osv.) + hyppige afledte former (f.eks.
spiselig)

På engelsk har en ordfamilie typisk 5-6 medlemmer

Fransk ordforrådstest fra 2014

Testen stiger i sværhedsgrad så det første ark
inkluderer ord fra de 2000 hyppigste ord, næste ark
de 3000 hyppigste, så 5000 og til sidst 10000.

Testen kan findes på hjemmesiden:
http://www.lextutor.ca/tests/
Har vores elever et ordforråd der
er i nærheden af disse mål?

Stæhr (2008): 68 ud af 88 elever der havde færdiggjort
folkeskolens afgangsprøve havde ikke tilstrækkeligt
kendskab til de 2000 hyppigste ordfamilier på engelsk

Albrechtsen, Haastrup og Henriksen (2008): kun 12 ud af 29
elever i en 1.g. mestrede dette ordniveau.
Dybde i ordforrådet

Ordforråd handler dog ikke kun om hvor mange ord man
kender, men også hvor godt man kender dem.

Der er f.eks. forskel på om ordene kendes receptivt og
produktivt:
- Receptiv ordviden defineres som en forståelse af ordet når
hører det eller læser det
- Produktiv ordviden omhandler evnen til at benytte ordet
aktivt i tale eller på skrift.

Grænserne mellem disse to typer af ordviden er selvfølgelig
flydende.
Dybde i ordforrådet

Read (2004) definerer dybden, altså kvaliteten af ordforrådet
som omfattende:
- Præcis viden om ordet betydning (den præcise definition)
- Omfattende ordviden (receptiv og produktiv viden om
kollokationer, grammatiske mønstre og brugsrestriktioner)
- Netværksviden (semantisk kobling til andre ord)
Semantisk netværksviden
Hvad vil det sige at kunne et ord?

Nation (2001)
Form
Mundtlig
Skriftlig
Orddele
Mening
Form og mening
Begreb og referenter
Associationer
Brug
Grammatiske funktioner
Kollokationer
Brugsrestriktioner
Leksikalsk kompetence

Henriksen (1999): 3 sammenhængende dimensioner i
forhold til at udvikle leksikalsk kompetence
1)
Grader af viden om ordet betydning
Genkendelse
Delvis viden
Præcis Viden
2)
Grader af viden om ordets paradigmatiske og
syntagmatiske relationer
Kendskab til få relationer
Kendskab til mange relationer
3)
Grader af receptiv og produktiv kontrol
Receptiv kontrol
Produktiv kontrol
Hvordan tilegnes nye ord?

Indirekte eller direkte ordforrådstilegnelse?

Indirekte: ubevidst, langsom, kumulativ proces

Direkte:
- bevidst tilgang, specifikke øvelser og aktiviteter
- muliggør kognitiv dybdebearbejdning
- mulighed for at træne forskellige dimensioner af leksikalsk
kompetence
Informationskløftopgave
To formål med
ordforrådsøvelser

Et sprogpædagogisk:
- styrke og udvikle elevernes ordforråd;
både i bredde og dybde

Et litteraturpædagogisk:
- Stilladsering af analyse og teksttolkning
Øvelsestyper

Før- under- og efterlæsningsøvelser

”Ord og Tekst” (Christensen m.fl. 2000).

Øvelser alene og øvelser i kontekst
Oversigt

1. Brainstorming og associationsøvelser

2. Identifikationsøvelser

3. Sorterings- og matchingøvelser

4. Transformationsøvelser

5. Udskilningsøvelser

6. Graderings- og rangordningsøvelser

7. Indsættelsesøvelser
1. Brainstorming og
associationsøvelser

Indledning på et nyt, tematisk forløb.

Formål:
- mobilisere elevernes eksisterende ordforråd
- Aktivere elevernes forforståelse og knytte ny viden til allerede
etableret viden
- påbegynde udbygning af eksisterende viden
1. Brainstorm og
associationsøvelser

Mind-map kan fungere som et værktøj til sortering og
hierarkisering af ordene
.

Hvis man arbejder med det elektronisk kan man vende
tilbage og redigere/udbygge mind-mappet i slutningen af
forløbet.
2. Identifikationsøvelser

Eleverne skal identificere ord i teksten ud fra
forskellige kriterier. Det kunne f.eks. være at bede
eleverne identificere alle de ord der har en relation til
temaet kriminalitet i en tekst om narkobander i Mexico.

Formål: At fokusere elevernes opmærksomhed på
specifikke ord i teksten og deres betydning og skabe
mere præcis forståelse af disses betydning.
2. Identifikationsøvelser

Eksempel: Find alle adjektiver i teksten der bruges til at
beskrive hovedpersonen i novellen.

Eksempel: Hvilke verber vedrører de forskellige
hovedpersoner? Er de aktive eller passive?

Eksempel: Find de afsnit i teksten hvor forfatteren bruger
nutid og hvor han bruger datid. Hvorfor skiftes der mellem
disse to tider?
3. Sorterings- og
matchingøvelser

Formål: udvikle elevernes præcise viden om ordets
betydning og dets sammenhæng med andre ord i
betydningsnetværket.

Sorteringsøvelser: eleverne skal sortere specifikke ord eller
fraser i forskellige kategorier; f.eks. positivt/negativt ladede
ord, ordklasser, temaer

Matchingøvelser: Eleverne skal sammenstille f.eks. orddele,
synonymer, antonymer, eller faste kollokationer

Tolkningsmæssigt: rette fokus mod
betydningssammenhænge i teksten.
Eksempel

Find the adjectives and nouns which are used to describe
the heroes of the present and the heroes of the past. List
your words in the word chart below:
3. Transformationsøvelser

Eleverne skal transformere ord fra en ordklasse til en anden.
F.eks. omdanne adjektiver til substantiver for at kunne tale
om tekstens tema:
3. Transformationsøvelser

Formål: Øge elevernes viden om hvordan ordene
betydningsmæssigt hænger sammen på tværs af ordklasser
samt deres viden om forskellige afledningsendelser.

Tolkningsmæssigt kan det at omdanne de karakteriserende
adjektiver til tematisk relevante substantiver hjælpe eleverne
til at gå fra et mere beskrivende til et mere abstrakt, tematisk
niveau (Henriksen 1997). Eksempel:
”El texto se trata de una mujer, que está orgullosa”
”El texto se trata de orgullo”
4. Udskilningsøvelser

I en udskilningsøvelse skal eleverne frasortere det ord der
skiller sig ud i forskellige betydningssammenhænge (et
overordnet begreb, tematisk overskrift, osv.)

Klima: Wind – Treibhauseffekt – Verkehr - Niederschlag

Formål: træne eleverne i semantisk analyse idet de skal
aktivere deres eksisterende viden om det overordnede
begreb og sammenligne de forskellige ord i gruppen.
5. Graderings- og
rangordningsøvelser

Eleven skal kunne differentiere mellem betydningsforskelle
i relation til synonymer eller nært beslægtede ord i et
semantisk felt.

Eksempel: gradere synonymer for ordet happy (eksempel fra
Ord og Tekst).
5. Graderings- og
rangordningsøvelser

Andre forslag:
-
Gradering ud fra antonymer som modpoler på linje
-
Sætte adjektiver i kronologisk rækkefølge for at diskutere
udviklingen af en bestemt karakter i en tekst
-
I en tekst om venskab kunne det være at rangordne de
forskellige personlige egenskaber teksten nævner i forhold
til deres vigtighed.
6. Indsættelsesøvelser

Eleverne skal indsætte manglende ord i teksten.

Kan laves ud fra forskellige kriterier, og gøres mere eller
mindre åbne.

Tester elevernes produktive ordviden
Eksempel

http://zander.io/cloze-test/
Fordele med
ordforrådsøvelser

Retter elevernes opmærksomhed direkte mod ordene, deres
betydning og deres relationer til andre ord i
betydningsnetværket.

Kan anvendes alene eller i forbindelse med tekstarbejdet; en
form for stilladsering af teksttolkningen.

En solid, sproglig forankring i tekstmaterialet – højner
elevernes kognitive dybdebearbejdning af det sproglige
input.

Systematisk tilgang  repetition
Udfordringer
Udfordringer

Vil man bruge øvelserne i forbindelse med tekstarbejdet skal
de selvfølgelig først udarbejdes og tilpasses de enkelte
tekster

Hvis øvelserne skal kunne anvendes som et led i
teksttolkningen skal de selvfølgelig være meningsfulde

Er øvelserne udfordrende nok for fagligt dygtige elever?
Litteraturliste

Albrechtsen, D., Haastrup, K. & Henriksen, B. (2008). Vocabulary
and writing in a first and second language: Processes and development.
Hampshire: Palgrave Macmillan.

Andersen, L. & Henriksen, B. (2014). Ord og Tekst. I: Leth
Andersen, H., Fernández, Susana S., Fristrup, D. & Henriksen, B.
(red). Fremmedsprog i Gymnasiet – teori, praksis og udsyn, s. 157-168.
Frederiksberg: Samfundslitteratur.

Christensen, B., Engberg-Pedersen, J., Grønvold, M. & Henriksen,
B. (2000). Ord og Tekst – Sproglig opmærksomhed i
engelskundervisningen i gymnasiet og på hf. Uddannelsesstyrelsens
temahæfteserie nr. 25.

Henriksen, B. (1997). Nyt fra Bjerget. Ordforrådsøvelser – vejen til
et større ordforråd og en bedre teksttolkning? Anglo Files no. 101,
March, pp. 63-67
Litteraturliste (fortsat)

Henriksen, B. (1999). Three Dimensions of Vocabulary
Development. Studies in Second Language Acquisition, Special
Issue on “Incidental L2 Vocabulary Acquistion: Theory, Current
Research and Instructional Implications”, 21 (2), pp. 303-317

Nation, P. (2006). How large a vocabulary is needed for reading
and listening? The Canadian Modern Language Review, vol. 63, no. 1:
52-82.

Read, J. (2004). Plumbing the depths: How should the construct of
vocabulary knowledge be defined? I: Bogaards, P & Laufer, B
(Eds.) Vocabulary in a Second Language. Selection, Acquisition and
Testing. John Benjamins: 209–227

Stæhr, L. S. (2008). Vocabulary size and the skills of listening,
reading and writing. I: Language Learning Journal, vol. 36, no.2: 139152.