1. No category

TEKSTKOMPETENCE
OG FAGLIG LÆSNING
Tysk fagdidaktisk kursus 2014
Miver
Miven har en utrolig stor betydning for din kontakt med
og kontrol over redskabet. Det er derfor vigtigt at
vælge miver i den rigtige længde og tykkelse og i det
bedst egnede materiale.
Valg af miver er ofte en smagssag, men hos Dukan kan du
få det, præcis som du vil ha’ det. Vores sortiment rummer
både træ-, metal- og aluminiumsmiver. De sidstnævnte er
anodiserede, mens metalmiverne er overtrukket med plast.
Mivernes længde varierer fra 1300 mm til 1800 mm, mens
diameteren spænder mellem Ø22 mm og Ø 28 mm.
Træmiver med respekt for miljøet
Hos Dukan tror vi på, at alle må tage del i at beskytte de
naturskabte ressourcer. Derfor går vi også aktivt ind i at
beskytte miljøet. Det gør vi bl.a. ved altid at sikre os
garanti for, at det træ, vi anvender, er lovligt fældet.
Trætypen Ramin, der ikke må importeres i EU, findes
således ikke i vores sortiment.
Træ er et organisk materiale og kvaliteten svinger fra den
ene levering til den næste. Derfor tester vi alle vores
produkter grundigt for at sikre, at de overholder vores
strenge kvalitetskrav. Miver stikprøvetester vi f.eks. ud fra
både styrke, fleksibilitet og rethed.
Forfatter: Ibenisha Svensson, SeSama.dk
Ordforråd og læsning
• Ordforrådet er den største enkeltfaktor med betydning for
•
•
•
•
læseforståelse.
90 – 95 % af ordene skal forstås for at teksten kan læses.
Op mod 98% af ordene skal forstås, hvis læseren skal
have det fulde udbytte.
Min 95% skal forståes, før læseren kan lære nye ord ud
fra konteksten.
Hvis læseren kender mindre end 90% af ordene, læses
teksten kun med henblik på afkodning.
Hvad er det?
Placeres lettilgængelig og synlig et sted, alle kender
til. I Entréen eller på en andet centralt sted i nærheden af
køkkenet. I bilen bør den placeres foran førerens stol og i
båden ved siden af førerens plads. Anvend altid den
medfølgende holder.
Kontrol bør finde sted hver måned. Kontrollér
manometret, som sidder i bunden. Hvis viseren står inden
for det grønne felt, er trykket tilstrækkeligt. Hvis viseren
står indenfor det røde felt, er trykket for lavt, og omladning
må finde sted. (Fra: Babelstårnet)
Disposition
• Undervisningsvejledningen
• Faglig læsning
• Tekstkompetence
• Læsningens komponenter
• Før-læsning
• Under-læsning
• Efter-læsning
• Afrunding
Undervisningsvejledningen - stx
• 2.1.1.2 Læseforståelse
• Arbejdet med skrevne tysksprogede tekster er i vid
udstrækning grundlaget for elevernes sproglige arbejde,
både det receptive og det produktive. Eleverne er fra
folkeskolen vant til at arbejde med tekster, og deres
læsefærdighed skal i stigende grad trænes, da der i den
gymnasiale undervisning lægges vægt på, at eleverne
gennem læsning udvider deres forståelse af kulturen i
tysksprogede lande.
Undervisningsvejledningen - hhx
• 3.2.2 Læsefærdighed
• Valget af læsestrategier er bestemt af, hvorfor man har
valgt at arbejde med den givne tekst.
• Elevens viden om formålet er derfor vigtig. Der kan
anvendes forskellige læsemetoder med hver deres formål
• Der findes forskellige læsestrategier, som hver har sit
formål: skimming, scanning, global- og intensiv læsning
(læsestrategisk kompetence).
En udfordring – faglig læsning
• Faglig læsning = at læse for at lære
• Hvad skal man lære ved at læse i tysk?
• At tilegne sig ordforråd, sprog, grammatik? Dvs. at lære at LÆSE
sproget?
• At tilegne sig ordforråd, sproglige mønstre og grammatik, for at
kunne tale og skrive sproget?
• At opnå viden om Tyskland og tysksprogede lande?
• At kunne læse autentiske tekster i autentiske situationer?
• Står det klart for eleverne, hvad formålet med læsningen
er?
En udfordring - tekstkompetence
Systematiseret viden
Dialogisk
3
Forklare,
interviewe
(hvorfor?) Dialog,
med fokus på
årsager, grunde,
oprindelse
4
Fagtekster
1
Snakke
(hverdagskommunikation,
chat, sms..)
2
Fortælle
(godnathistorier,
triviallitteratur,
enklere
avistekster,
eventyr)
Udformet som
tekst
Dagligdag
Schmölzer-Eibinger og Tselikas
Hvad er læsning?
• En simpel model:
• Læsning = afkodning x forståelse
Læsningens delkomponenter
FØRLÆSNING
Et eksempel
• Hausaufgabe: Schreibe 10
Ordforråd
Wörter, die das Bild
beschreiben.
For-forståelse
- Kugelstoßer(in)
Undren
- Maskulin
Aktiverer
viden om verden
- Konzentration
-Visuel
Sport
forståelse
- Fokus
Motivation
- Weiblich/männlich
-Informationssøgning
Wettbewerb
- Doping…
Sprechanlass
Læseformål
Læseformålet i sprogfag kan være uklart
- Grundlag for det sproglige arbejde – receptivt og
produktivt. Skal eleverne lære gloser til et emne?
Særlige sproglige mønstre? Reflektere over tekstens
indhold?
- Eleverne skal opnå viden om kulturelle forhold.
- Læse for at indsamle viden? Fx AT, SRP, tekster om
tyske forhold.
- læse for at få en kunstnerisk (litterær) oplevelse?
Læselog
• En meget konkret måde at give elever et generelt
læseformål.
• Die Vokabeln, die ich nachgeschlagen habe…
• Ein Satz, den ich nicht völlig verstehe, der aber doch
•
•
•
•
•
•
wichtig scheint…
Ein wichtiger Satz, den ich verstehe…
5 Schlüsselwörter
Das Thema des Textes…
Das wundert mich
Das möchte ich fragen
…
Teksttyper
• Overordnet kan man skelne mellem 5 teksttyper:
• en berettende
• en instruerende
• en beskrivende
• en argumenterende
• en forklarende
Morgen
scheint
die Sonne
• Teksttypen bør styre læsningen – gør den det?
Den gode læser
• Læsning er en ”aktivt meningssøgende proces”. (Arnbak
mfl.)
• Læseren skal være parat til at danne indre billeder af
tekstens indhold.
• Læseren skal aktivere sin allerede bestående viden om et
emne.
En aktivt
meningssøgende proces!
DDR – er det
et land??!!??
Ja!! Hvad
troede du,
det var?
…måske en
sportsklub?
Det indre univers
• Hvordan kan vi hjælpe eleverne med at sætte indre
-
-
billeder på tekstens univers i før-læsningen?
Billeder af personerne (Heidi Krieger)
Mind-map (Was verbindest du mit…?)
Skriv i samme genre (Læs og forstå hovedpersonens
motto og vælg selv et motto, som du præsenterer for
klassen)
”Se teksten an” – tal om overskrift, genreforventninger,
centrale gloser
Begynd forløbet med en informerende tekst
Et resume af teksten på dansk?
Aktiver elevens viden om verden
Ordforråd
Ordforråd er DEN største enkeltfaktor af betydning for
læseforståelse
Aktivitetsforslag:
- Lad eleverne ”terpe” gloser forud for læsningen
- Lad eleverne bruge hyppige ord fra teksten aktivt
- Lad eleverne lave ordnet forud for læsningen
- Giv eleverne et resume på dansk
- Giv eleverne mulighed for at gætte, selvom de ikke har
fuldkommen forståelse af ordene – fx ved at fortælle, at de
skal finde ”Wer – wo – was – wann – warum”
- Lad eleverne møde ordene i en dicto gloss
- …
Fokus på afkodning
• Hvis man vil træne afkodning, har jeg nogle forslag.
• Eleverne øver højtlæsning hjemme.
• Eleverne øver højtlæsning i skolen mhp. at læse et selvvalgt og
centralt tekststykke højt og begrunde valget..
• Flere muligheder for at indspille oplæsningen – fx mailvu,
screencast-o-matic mfl.
Strategier
• For at blive en god læser skal man have:
• Deklarativ viden - fx hvad man gør med nye, ukendte ord
•
•
•
•
i teksten?
Afkodningsstrategier - transparente ord, sproghistorie,
stavelsesdeling og morfemdeling
Vide, at man sommetider kan gætte ordets betydning ud
fra konteksten (men også, at det kræver at man forstår
rigtigt meget af teksten!)
Procedural viden: Hvordan anvendes strategierne?
Conditional viden: Hvorfor og hvornår er det nyttigt at
bruge hvilke strategier? Hvordan kan jeg huske det
læste?
Progression i før-læsningen?
- At flytte fokus fra den enkelte tekst til mere generelle
-
strategier?
At lade eleven definere behov i højere grad?
At stille større krav til ordforrådet?
At lade eleverne læse længere tekster?
At lade eleverne stille spørgsmålene?
At tvinge eleverne til at reflektere?
Krav til elevens viden om verden?
Overvejelser om før-læsning
• Hvilke(n) af læsningens komponenter vil jeg fokusere på?
• Vil jeg fokusere på elevernes læsekompetencer generelt, eller på
•
•
•
•
•
•
elevernes læsning af den konkrete tekst?
Skal jeg arbejde med elevernes ordforråd forud for
tekstlæsningen?
Hvad er egentlig læseformålet? At opnå viden, ordforråd, få en
kunstnerisk oplevelse eller…?
Hvilken teksttype er det – og kan eleverne umiddelbart erkende
det?
Skal eleverne arbejde med før-læsning hjemme eller i skolen?
Hvordan kan jeg motivere eleverne gennem førlæsningsaktiviteten – skal den fx munde ud i et konkret produkt?
Hvad kan jeg gøre for at støtte eleverne i at danne ”indre mentale
repræsentationer af indholdet”?
UNDER-LÆSNING
Læserens indre billeder…
• Die Frau, die sich meiner annahm, tat es fast grob. Sie
Aber
die
nahm meinen Arm
und
führte
mich
durch
den
dunklen
Nach dem
Häuser
sind
Hausgang in den
Hof.
Oben
waren
von
Fenster
zu
Zweiten
nicht zerstört
Fenster LeinenWeltkrieg?
gespannt und hing Wäsche.
Im Hof
es ist nicht
lagerte Holz: in einer offenstehenden –Werkstatt
kreischte
gleich
eine Säge und flogen die Späne. Neben
der nach
Tür zum Hof
dem Krieg
war ein Wasserhahn.
Wann spielt
die
Handlung?
Heute?
Nein, nicht
Heute… Es gibt
viel Wäsche –
und eine
Werkstatt
Im Osten
oder im
Westen?
Fokus på udvikling af strategier
Følg op med CL-strukturen
”Rollelæsning”…
http://www.lr-web.dk/Alinea/pdf/bogmaerker/775_8_Bogmaerke_laeselyst_laeseforstaalse.pdf
Fokus på forståelse
NB! Link!
I-bøger rummer mange nye muligheder.
En lav-teknologisk løsning: Klip teksten op – lad eleverne søge
sammenhæng og rækkefølge.
Fokus på sprogtilegnelse…
• Forbinde receptive og produktive færdigheder – men
hvordan?
• Eleverne arbejder allerede under læsningen med
sprogproduktion på baggrund af teksten.
• Skal de skrive den om? Læse den højt? Lave et oplæg på
baggrund af dens indhold?
• Finde gloser?
•?
Et enkelt eksempel…
Spørgsmål til under-læsning…
• Hvor skal det foregå?
• Hvad er formålet?
• Er der fokus på forståelsen af den enkelte tekst?
• Er der fokus på udvikling af generelle strategier?
• Er der fokus på tilegnelse af gloser eller sproglige
mønstre?
EFTER-LÆSNING
Hvad var læseformålet?
Blev
læseformålet opfyldt?
• Viden?
•• Glosekendskab?
Fandt jeg 5 nøgleord?
•• Task?
Kunne jeg svare på mine VØLspørgsmål?
• Produkt?
•• Fortolkning?
Fandt jeg ud af, hvilke personer, der
• Erhvervelse
optræderaf ilæsestrategier/automatisering?
teksten?
•• Sprechanlass?
Kan jeg stille nogle gode spørgsmål
• Undersøgelsesgenstand?
til teksten?
• Oplevelse?
• Kan jeg huske gloserne, jeg skulle
lære?
Grunde til at læse
• Læsningen kan opfylde nogle behov hos læseren:
• Behov for underholdning
• Behov for information
• Behov for identifikation
• Læserens personlighedsdannelse
• Det er vigtigt at efterlæsningen ikke kun er kontrol, men
også bidrager til at opfylde læserens behov.
Læseforståelse
• Undervisning i læseforståelse bør ikke koncentrere sig om
”kontrolspørgsmål”, men om at gøre mødet mellem læser
og tekst så frugtbart som muligt.
• Vi skal føre samtaler med eleverne om deres forståelse
• Og hvis vi alligevel vil kontrollere:
• Multiple choice
• Referat (evt. præsenteret som en anden genre – nyhedstelegram)
• Nøgleord
• Lav en tegning/tegneserie
• Andre muligheder for re-medialisering.
Læseren og teksten
• Læseforståelse finder sted, når læseren aktiverer indre
forestillinger på baggrund af tekstens ord.
• Læsning er en aktivt meningssøgende proces.
• Læseren skal trække på sin baggrundsviden og forbinde
den med teksten for at læse
• Læsningen stiller krav til læserens tekstkompetence
• Receptionsæstetikken: Betydningen opstår i mødet
mellem tekst og læser.
• Derfor er der en pointe i, ikke kun at stille
kontrolspørgsmål.
Den gode læsning
• Den gode litteraturfortolkning er den, der kan gøres til
genstand for en meningsfuld samtale (Kaspersen).
• Den gode læsning er den, der er interessant for andre
end læseren selv.
• Mon ikke man kan udvide den opfattelse til at omfatte
andre teksttyper?
Spørgsmål…
• Hvad var læseformålet?
• Hvordan kan man (eleverne? læreren?) vide, om det er
opfyldt?
• Hvor skal efterlæsningen finde sted?
• Hvad skal efterlæsningen gøre?
• Konsolidere ordforråd
• Stimulere sprogproduktion
• Samle op på ny viden?
• Kontrollere tekstforståelsen?
• Øge elevernes tekstkompetence?
• Øge elevernes refleksion?
• …
Og til allersidst…
• Jeg har fået lagt 3 tekster op på black board.
• De er korte og praksisorienterede.
• Dorthe Carlsen: Baglæns og på høje hæle – om faglig
læsning.
• Interview med læseforsker Elisabeth Arnbak om
sprogfagenes særlige udfordringer
• Mathilde Sinding, læsevejleder, med konkrete forslag til
undervisningen.
• Prøv også systimes iBog ”Fag og læsning” – om bl.a.
skærmlæsning vs. læsning på papir.
Vær nysgerrige…
• Brug jeres viden om læsning til at blive klogere på
elevernes læsning.
• Hvad lykkes faktisk for dem?
• Hvor kommer de til kort?
• Hvordan kan man møde dem der, hvor de går i stå?
• Hvordan kan man lære dem strategier, så de med tiden
mestrer læsning på tysk bedre?
• Hvordan kan man nuancere elevernes syn på, hvorfor det
ikke altid lykkes?