1. No category

Nytårsdag – Luk. 2,21
712, 425, 136 / 56, 462, 121
Høve+Holsteinborg
Året, som i dag oprinder,
hilser vi med håb til Gud,
ingen ved, om, når det svinder,
han det da kan synge ud;
men, vor Gud, vi tror og ved,
evig er din miskundhed. Amen
Når vi begynder på et nyt år med 365 blanke dage foran os, er
det som at stå med et nyfødt barn i sine arme. Alle disse mulighed og al det håb der knytter sig til den lille nye. Men også al
den uro og bekymring der er forbundet med det nye liv. Ingen
af os ved præcist, hvad det nye år bringer, ligesom ingen af os
ved præcist, hvilket liv et nyfødt barn vil få.
Når vi her i kirken har barnedåb kan vi næsten ikke sige noget
personligt om dåbsbarnet, men må holde os til generelle termer. Anderledes er det ved begravelser, hvor der er et levet liv
at tale om.
Sådan må vi også tale om det gamle år og det nye år. Det gamle kan vi sige meget om. Det nye kun ganske lidt.
I dag kan vi se tilbage på året 2016 og der er meget at fortælle
om. 2016 vil skrive sig ind i historien som et blodigt år. Borgerkrigen i Syrien og Irak rasede hele året og har kostet massive ødelæggelser, masser af menneskeliv og ufattelige lidelser
for befolkningen. Her i Europa stod 2016 i terrorens tegn. Allerede i foråret var der terrorbomber i Bruxelles. Terroren toppede i sommer, da en lastbil på bastilledagen 14. juli pløjede sig
gennem menneskemængden på strandpromenaden i Nice. Juli
måned var ikke til ende før den franske befolkning blev offer
for endnu blodigt anslag mod deres levevis og tro. Maskerede
mænd trængte ind i en lille kirke i Normandiet, skød nogle af
kirkegængerne og skar halsen over på den gamle præst Jaques
Hamel. Også Tyskland var sommeren over udsat for terrorangreb. I Tyskland kulminerede terroren den 18. december, hvor
en lastbil endnu en gang blev brugt som våben til at sprede død
og ødelæggelse. Denne gang mod et julemarked i Berlin. Desværre begynder 2017, hvor 2016 slap. I nat trængte maskerede
mænd ind i en natklub i Istanbul og dræbte mange. Tyrkiet er i
det hele taget hårdt plaget for tiden med mange terrorangreb og
i sommer benyttede præsident Erdogan et kupforsøg til at
stramme grebet om den tyrkiske befolkning yderligere.
I den vestlige verden udløste to valg uvished om fremtiden. I
sommer valgte briterne at forlade EU og i november stemte
amerikanerne på Donald Trump som deres kommende præsident.
Alt i alt er det på det politiske felt en usikker fremtid verden
går i møde.
Vender vi os mod det nære og dog universelle – kirken og især
den danske folkekirke er fremtiden også usikker. Men da vi
bygger på Guds kærlighed åbenbaret i Jesus Kristus, kan vi
være sikker på det ender godt, for vores Herre hedder Jesus og
det betyder ”Gud Frelser”. Som mennesker hvis liv er flettet
sammen med Jesu liv kan vi trygt lægge vort liv i Guds hænder. Vi er ikke blot hans børn. Vi er også arvinger til hans rige.
Fremtiden skal vi ikke frygte, hvad angår liv og sjæl. Dog kan
vi godt være lidt bekymrede for den verdsligt / administrative
side af folkekirken. I foråret kørte Ateistisk Selskab en kampagne for at få folk til at melde sig ud af folkekirken. Kampagnen havde en vis effekt. Der var på landsplan mange udmeldelser i 2016, hvilket er trist. Det gode ved kampagnen var dog, at
den opfordrede folk til at tage deres tilhørsforhold til kirken op
til revision og det er jo altid gavnligt at besinde sig på, hvad der
er ens livsgrundlag – og mon ikke en del har gjort op med sig
selv, at de skønt de ikke er aktive kirkegængere dog vil bygge
deres liv på velsignelsen og tilgivelsens mulighed fremfor et
ensidigt blik på livet, hvor kun det er kan vejes og måles tillægges betydning el. på gold lovoverholdelse. Når livet viser
sig fra sin smukkeste el. grummeste side har vi brug for at høre,
at Gud følger os i glæde og sorg.
I november var der menighedsrådsvalg og mange nye mennesker har påtaget sig opgaven med at sikre kirkens liv og vækst
lokalt.
Sidst på året fik vi ny kirkeminister og det giver altid en vis
uro, når den øverste administrative chef skiftes ud.
I det lokale folkekirkelige liv begyndte 2016 i fryd og gammen,
da Skælskør og Slagelse provstier blev lagt sammen pr. 1. ja-
nuar. Men glæden var kort. Lige inden pinse meddelte Torben
Hjul Andersen, at han fratrådte som provst for Slagelse Provsti,
da han var blevet udnævnt til Domprovst i Haderslev. Det er
endnu ikke besluttet, hvem der skal være vores nye provst. Det
afsløres forhåbentlig inden så længe.
Der er noget at se frem til for kirke i det kommende år.
Noget af det vi som kirke kan glæde os til i 2017 er reformationsjubilæet. Den 31. oktober 1517 slog Martin Luther sine 95
teser mod salg af afladsbreve op på kirkedøren i Wittenberg.
Det blev begyndelsen til et opgør med den daværende pavekirke og dens enorme magt over det enkelte menneskes trosliv.
Pavekirken var en magtfuld organisation, der skabte en stor
afstand mellem den treenige Gud og det enkelte menneske. Det
var næsten ikke til få øje på kirkens Herre Jesus Kristus for
helgener, pave, kardinaler, relikvier og afladsbreve. Gennem
skrift og tale åbnede Luther folks øjne for, at frelsen fra synd
og død findes i Jesus Kristus. Han har taget vores skyld på sig
og give os sit eget liv. Derfor behøver vi ikke kæmpe for at
gøre os gode nok i Guds øjne. Vi skal ikke retfærdiggøre os
selv. Vi er gjort retfærdige gennem Kristus. Skønt vi ikke er
perfekte, men konstant kommer til at dumme os, er utilstrækkelige og egoistiske, så har vi del i Guds velsignelse. Uanset hvad
kan vi hvile i troen på, at det ender godt. Vi kan leve vores liv i
tillid til, at hos Gud står der altid en døren åben.
Luther fornyede kirken ved at vende tilbage til grundlaget Guds kærlighed som skænkes os gennem Jesus Kristus.
Det var især gennem studier af Biblen, at Luther blev opmærksom på, at grundlaget i den kristne tro er den kærlighed Gud
skænker os i Jesus Kristus. Nogle af de skrifter, hvor Luther
fandt belæg for, at det afgørende i kristendommen er troen på
Kristus som vores Frelser var Romerbrevet og Galaterbrevet.
Her så han, at loven er opfyldt i Kristus. Vi mennesker er i forhold til Gud ikke afhængige af, hvad vi gør men om vi lever i
tillid til, at vi er hans børn.
Vi hørte tidligere i gudstjenesten fra Galaterbrevet, at Paulus
kalder loven en opdrager. I loven kan vi læse hvad vi må og
ikke må, hvad vi skal og ikke skal. Grundspørgsmålet i Galaterbrevet er, om hedninger også skal lade sig omskære som
jøderne gør og som moseloven foreskriver for at blive Kristne?
Paulus gør i sit brev kraftigt op med den tanke. Som kristne
lever vi ikke efter loven men i henhold til evangeliet – det gode
budskab om, at Gud kommer os i møde i Kristus. Tilslutter
man sig Kristus og lader sig døber, så bliver vi en del af ham,
og han en del af os, og vi behøver ikke loven som et middel til
at nærme os Gud. Jesus er bindeleddet mellem menneske og
Gud.
Jesus blev selv underlagt loven fra han var ganske lille. Otte
dage gammel blev han omskåret i henhold til Moseloven. Dagens korte evangelium om Guds Søns omskærelse og navngivning vil løbet af året blive fulgt op ad længere evangelielæsninger, hvor vi møder den voksne Jesus, der i ord og gerninger
viser mennesker, at det ikke er ydre tegn og gerninger, der tæller i Guds øjne, men at vi lever i tillid til hans kærlighed og
giver den kærlighed videre til vore medmennesker. Med Jesus
blev lovens pagt erstattet af forsoningens pagt.
Det glemmer vi ofte. Vi opstiller love for os selv og hinanden,
når vi fx har travlt med at give os selv nytårsforsætter, der skal
gøre os til sundere, slankere og bedre mennesker. Tanken om,
at vi kan frelse os selv fra alverdens fortrædelighed er lige så
stærk i dag som på Paulus tid el. som for 500 år, da Luther med
kraftige ord og hammerslag gjorde opmærksom på, at frelsen
findes udenfor os selv - i Jesus Kristus.
I en urolig verden, hvor angst og bekymring sikkert vil præge
det nye år, kan vi glæde os over, at vi stadig kan læse i vores
Bibel og samles til Gudstjeneste om kernepunktet i vores tro –
Jesus Kristus. Det vil der blive rig lejlighed til i det nye år,
hvor reformationsjubilæet vil kaste lys over den LutherskEvangeliske tro på forskellig vis. Vi skal fejre, at Luther førte
kirken tilbage til dens grundlag troen på Jesus Kristus som
Guds Søn og menneskenes Frelser.
Må Jesus være vor ledestjerne i 2017 og resten af vores tid på
jorden, så vi ikke bruger tid og kræfter på at frelse os selv, men
viser vores kærlighed til Gud og vor næste ved at tjene hinanden i kærlighed og tillidsfuldt lægge fremtiden i Guds hænder.
GODT NYTÅR
Lov og tak og evig ære være dig vor Gud,
Fader, Søn og Helligånd
Du, som var, er og bliver én sand treenig Gud,
højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
Amen