1. No category

Kropsterapi
Kropsterapi er særdeles velegnet, når processen
kommer steder hen, hvor ord ikke rigtig slår til. Når
det handler om at MÆRKE kroppen og sig selv
inderst inde. Når terapien kommer meget følsomme
steder hen – hvor det at blive taget sig af på en sober
men omsorgsfuld måde gør hele forskellen.
Kropsterapi er velegnet til at udforske skiftet fra at
GØRE til at VÆRE – at flytte fra tankernes høje
tempo ned i kroppens lidt langsommere nærvær.
Eller alle andre situationer, hvor det giver mening, og du har lyst til kropslig fordybelse.
Kropsterapien har karakter af opmærksomhedstræning – du kan lære at rette din opmærsomhed mod
din krop. Du kan lære at bruge kroppen som en ressource, når du skal træffe beslutninger og udføre
handlinger. Med kroppen får du nogle af de mest direkte og umiddelbare input, når det handler om
ja/nej, rart/ikke rart, lige mig/slet ikke mig, og – ikke mindst – “det her føles rigtigt og virkeligt”.
Kropsterapi foregår på en briks, og du er påklædt
under behandlingen. Du lægges nænsomt tilrette
med puder og tæpper, hvorpå der er en
fordybelsesfase med berøring af ryggen. Det er
hverken massage eller healing. Det handler om, at
din krop slapper af, at du føler dig tryg og kan give
dig hen. Det minder meget om den tilstand, man kan
komme i en sommerdag på stranden, hvor man
ligger på sit håndklæde, og tiden ligesom går i stå,
mens minutterne flyver afsted. Men til forskel fra
stranden vil du mere aktivt bruge din opmærksomhed, ligesom der vil være en terapeutisk proces, et
terapeutisk formål, som vi har talt om på forhånd.
Det centrale i kropsterapien er, at du kombinerer
vågen opmærksomhed med kropslig fordybelse. Det
er ideelle betingelser for at kunne mærke dig selv
indefra og ud – og når først du begynder at mærke er
processen allerede i fuld gang.
Den form for kropsterapi, jeg anvender, hedder
Touching Dialogue. Den er designet af David KirkCampbell med særligt henblik på at kunne bruges i
en terapeutisk proces. Gestaltterapi og Touching
Dialogue passer virkelig godt til hinanden. Kropsterapi finder kun sted, hvis har lyst til det. Nogle vil
gerne arbejde meget med kroppen. Nogle vil kun have samtaleterapi. Flertallet bruger kropsterapi
lejlighedsvist alt afhængig af deres ønsker og behov. Det er et redskab, du frit kan sige ja eller nej til.
K r o p s t e r a p i , s i d e 1 a f 10
Stefan Green Meinel • www.gestaltterapi.info
Kropsterapi kan bruges til
Kropsterapi er velegnet til det helt grundlæggende: At du lærer at mærke din krop! Denne
indfaldsvinkel er velegnet, hvis du har det med at være meget “i hovedet”, eller hvis du har et split.
Når du mærker din krop, får du adgang til spontane og autentiske reaktioner som f.eks., hvornår din
krop siger “ja” eller “nej”, dine umiddelbare fornemmelser af om noget er “lige dig” eller “slet ikke
dig”. Du får fat i fornemmelsen af “ja, det her føles rigtigt og virkeligt” (i modsætning til
fornemmelsen af en skjult dagsorden eller den uvirkelighedsfornemmelse der kan opstå, når alle lader
som ingenting, mens noget groft eller ubehageligt finder sted).
Alle disse sanseindtryk øger helt basalt fornemmelsen af at være et levende væsen. Der er et klart
overlap til mindfullness og andre former for nærværstræning, hvor man lærer sindet at skifte fokus
fra “at gøre” til “at være”. Dette er første, men ikke sidste skridt! Næste fase handler om alt det, du
kan bruge dine sanseindtryk til.
Der går en direkte vej fra “indre sansning” til “tanker” til “beslutninger” til “ord & handling”. Dine
sansninger er et vigtigt input til dine tanker, fordi de fortæller, hvordan DU har det, og hvad DU
synes, er rart/rigtig/virkeligt. Det gør f.eks. en stor forskel, når det handler om at sætte grænser, men
det er også uundværlige input, når det handler om forvirring, om split mellem tanker og følelser, om
at føles sig usynlig, om relationer, og om at træffe gode beslutninger.
Det er helt enkelt nemmere at erkende, hvad man vil, og hvad man mener, når man kan mærke sig
selv!
Eksempler på kropsterapi
Kropsterapi kan også bruges til mere dybtgående processer. Det kan handle om hukommelse, indre
barn, seksualitet eller egenomsorg, som i eksemplerne herunder. Men ellers om ethvert tema, hvor der
er lyst og gode grunde til den kropslige indfaldsvinkel.
Hukommelse
En klient havde svært ved at huske sin barndom. Hun kendte noget af sin historie, fordi hun havde
fået det fortalt. Hun havde en fornemmelse af at mangle noget. Hun havde brug for sin egen
oplevelse, selv at mærke og huske, hvordan det var. Hun brugte kropsterapiens fordybelse til at vende
tilbage til bestemte steder, og fik på den måde genoplevet noget af den atmosfære, og nogle af de
følelsesstemninger, der havde gjort så stort indtryk. Hun fik svar på sine spørgsmål, og forstod bedre
sin egen historie – og kunne dermed bedre lægge den fra sig.
Indre barn
En klient kom med en historie fuld af omsorgssvigt. Midt i en række forskellige problematikker, var
der også en længsel efter at blive set, at blive taget sig af, sådan som helt små børn bliver det af
kærlige forældre. Han brugte kropsterapien til at give efter sin længsel, mens jeg trådte ind i rollen
som “ideal forældre”. Jeg kunne selvsagt ikke give eller erstatte den kærlighed, han aldrig fik, men jeg
K r o p s t e r a p i , s i d e 2 a f 10
Stefan Green Meinel • www.gestaltterapi.info
kunne give “ubetinget accept” og indlevende opmærksomhed. Han fik tilstrækkelig med
fornemmelse af, hvordan den form for omsorg føles, til at kunne slippe den barnlige længsel – og
kunne dermed bedre indgå i voksne, intime relationer.
Seksualitet
En klient havde problemer med for svage grænser overfor mænd, især når det kom til seksualitet.
Hun oplevede derfor sex, hun ikke brød sig om, og havde flere partnere end hun egentlig ønskede.
Hun brugte kropsterapien til at opdage, at hendes krop rent faktisk sagde både til og fra. Ligesom hun
opdagede, at hun kunne “eje” sin seksualitet. Den tilhørte ikke andre, og den skulle ikke
nødvendigvis udleves. Hun havde meget energi, og brugte tiden mellem sessionerne på at øve sig i at
sætte sine grænser – og opdagede en ny og mere ligeværdig form for kontakt til mænd.
Egenomsorg
En klient var meget “i hovedet” og i øvrigt en særdeles aktiv person. Midt i alle aktiviteterne var hun
også presset af private forhold, følte sig rådvild og lidt udmattet. Hun brugte i første omgang
kropsterapien til at undersøge, om det at mærke sig selv kunne give nogle svar på, hvad hun skulle
stille op. Hun blev overrasket over det velvære, hun oplevede, og hvor nemt hun egentlig havde ved
at mærke sin krop. I anden omgang brugte hun kropsterapien til at finde ro, og til fornemmelsen af
give sig selv et “frikvarter”. Hun fik nogle erkendelser om at presse sig selv for hårdt, og blev mere
opmærksom på at holde pauser og på at gøre noget bare for fornøjelsens skyld (!) Efterhånden som
hun fandt balancen, fandt hun også sine svar – for hende var egenomsorg den grundlæggende brik,
hun manglede, for at finde vejen videre.
K r o p s t e r a p i , s i d e 3 a f 10
Stefan Green Meinel • www.gestaltterapi.info
Kropsterapeutisk teori
Touching Dialogue
Den form for kropsterapi, jeg anvender, hedder Touching Dialogue. Den er
grundlangt af David Kirk-Campbell i 1980‘erne i New York. Han så et behov for
en kropsterapi, der satte mere fokus på de terapeutiske muligheder, og mindre
fokus på den rent fysiske behandling. Det blev til Touching Dialogue – en
psykoterapeutisk kropsterapi.
David har i alle årene hævdede, at Touching Dialogue havde en effekt på
celleniveau og at man gennem berøring kunne arbejde med dybe
følelsesmæssige tilstande, på en anden måde end gennem samtale. De seneste
30 år, er der sket en vældig udvikling indenfor cellebiologi og neuropsykologi,
som bekræfter disse antagelser.
David Kirk-Campbell er rolfer og gestaltterapeut, og var – sammen med Bente Kirk-Campbell –
mangeårig leder af Gestaltterapeutisk Institut i København.
Cellebiologi
Bruce Lipton er en internationalt kendt forfatter og underviser, der i mange år
arbejdede på højt niveau som cellebiolog. Hans forskning førte ham ind på
sammenhængen mellem krop og psyke. Bruce Lipton opdagede, at kroppens
celler aflæser og reagerer på, hvilken sindsstemning en person har indeni –
altså at celler har en fysisk reaktion på psykiske tilstande.
Dén opdagelse forklarer, hvorfor Touching Dialogue har en effekt på
celleniveau. Læs mere om Bruce Lipton her: www.brucelipton.com
For en cellebiolog består vores krop af et gigantisk samfund af
celler, der samarbejder om at skabe en levende organisme.
K r o p s t e r a p i , s i d e 4 a f 10
Stefan Green Meinel • www.gestaltterapi.info
En krop består af ca. 210 forskellige slags celler, men
der er mange af dem, mellem 50 og 75 billioner, altså
milliarder og atter miliarder af celler i hver eneste
levende krop.
glandulære celler
De forskellige slags celler er højst specialiserede og ser
også meget forskellige ud. Celler kommunikerer ved
at modtage og udsende kemiske signalstoffer.
celler (væv)
Nervecellerne danner kroppens kommunikationssystem. Nervecellerne opfanger de kemiske signalstoffer, andre celler udsender, og giver lynhurtigt
besked til hjernen, der sender en respons tilbage igen.
På den måde kan hjernen og alle kroppens celler
kommunikere med hinanden.
nervecelle (illustration)
Kroppen formes og påvirkes livet igennem på mange
forskellige måder, men ifølge Bruce Lipton, finder den største
påvirkning sted gennem vores underbevidsthed. De følelser
og stemninger, der er i underbevistheden, påvirker de
hormoner hjernen danner, og de kemiske signalstoffer
nervesystemet sender ud i hele kroppen.
K r o p s t e r a p i , s i d e 5 a f 10
Stefan Green Meinel • www.gestaltterapi.info
Det her er en videnskabelig korrekt illustration af en celle. Det
forestiller ganske vist en dyrecelle, men det kunne lige så godt
være en menneskecelle, der ikke den store forskel. Alt hvad der
lever, mennesker, dyr og planter, er alle bygget af celler, der
indeholder DNA.
En celler er som en lille organisme. Den indtager næringsstoffer,
producerer energi og udskiller affaldsstoffer.
Alle celler er indkapslede i en membran. Lad os for eksemplets
skyld, sige, at den sorte cirkel er membranen.
Membranen er dækket af små receptorer, der modtager og
afgiver de kemiske signalstoffer. Det er på den måde, en celle
aflæser det omgivende miljø. De kemiske signalstoffer,
receptorerne opfanger, dikterer hvad der sker indeni cellen.
Det afgør endda hvad DNA’et i cellekernen skal gøre og ikke
gøre! Man kalder derfor også cellemembranen for cellens
“hjerne”, fordi det er den, der styrer DNA’et og ikke omvendt.
DNA er i sig selv blot et enormt, men passivt bibliotek.
Opdagelsen af cellenmembranen som cellens “hjerne” er et
paradigmeskifte, fordi det betyder, at livsstil og psykologi
direkte påvirker vores biologi helt ned på celleplan.
Det er blevet til et videnskabeligt forskningsområde ved navn
epigenetik – hvis man er interesseret i den videnskabelige vinkel
kan jeg anbefale Bruce Liptons bestseller “Intelligente celler”.
K r o p s t e r a p i , s i d e 6 a f 10
Stefan Green Meinel • www.gestaltterapi.info
Når vores sindsstemning – bevidst eller ubevidst – er
præget af stress og utryghed, så afspejler det sig i de
kemiske signalstoffer cellerne modtager. Det fortolker
cellen, i følge Bruce Lipton, som et fjendtligt miljø, hvor
det først og fremmest handler om at overleve.
Derfor lukker cellenmembranen mere af, og det medfører
at cellen indtager færre næringsstoffer og dermed
producerer mindre energi.
Og omvendt, når vores sindsstemning er præget af ro og
tryghed, så afspejler det sig også i de kemiske
signalstoffer. Det fortolker cellen, i følge Bruce Lipton,
som et attraktivt miljø at vokse i.
Derfor åbner cellemembranen mere op, og det medfører
at cellen indtager flere næringsstoffer og dermed
producerer mere energi.
K r o p s t e r a p i , s i d e 7 a f 10
Stefan Green Meinel • www.gestaltterapi.info
Det er blandet andet den effekt, Touching Dialogue er
baseret på. Når man føler sig tryg – og kan fordybe sig i
trygheden – så reagerer kroppen indefra ved helt fra
celleplan at producere mere energi. Det opleves som et
indefrakommende boost, som flere kræfter til
terapeutisk fokus og proces.
Du kan desuden bruge den ekstra energi som “afsæt” til
selv at gøre ting, der støtter og styrker, eller til at stoppe
ting, der dræner eller tynger dig. I bedste fald kan du
skabe momentum, en positiv spiral af at bruge energi på
at få energi (!) – og dermed tilvejebringe styrke til at
realisere dine overordnede mål.
Neuropsykologi
I de senere år har der fundet en spændende brobygning
mellem neuropsykologi, terapi og udviklings-psykologi.
krydsfelt har i Danmark fået det ikke så mundrette navn
“Neuroaffektiv Udviklingspsykologi”.
s t e
D
e
Indenfor Neuroaffektiv Udviklingspsykologi taler man
arbejde “top-down” eller “bottom-up”.
om
d
t
at
Den fremgangsmåde refererer til en teori om, at vores hjerne
afspejler evolutionen ved i virkeligheden at rumme tre hjerner i en.
Nederst har vi det, man populært kalder reptilhjernen, der som
navnet antyder, handler om instinktiv adfærd, om at finde føde, om
flugt og kamp, om tryghed og territorium.
I midten har vi, hvad man populært kalder pattedyrshjernen. Nu handler det at kunne indgå i en gruppe,
om nuancerede følelser, om også at gøre noget af ren og skær
lyst, og om at passe på sit afkom.
Det er også i den del af hjernen, at vi finder langtidshukommelsen, og det lille område, der regulerer kropsfornemmelse, altså evnen til at kunne mærke sin krop
indefra.
K r o p s t e r a p i , s i d e 8 a f 10
Stefan Green Meinel • www.gestaltterapi.info
For en kropsterapeut er det påfaldende, hvordan det
primære område for følelser, langtidshukommelse og
kropsfornemmelse sidder ganske nær hinanden i hjernen.
Det er måske her, vi skal finde forklaringen på, hvorfor
der sker noget andet, når man arbejder med kroppen,
end når man arbejder med ord.
Yderst har vi det, man populært kalder storhjernen. Det er den
del af hjernen, der adskiller mennesker fra dyr. Det er her alle
de mere avancerede hjernefunktioner finder sted.
Det er især i pandelappen, gennem det præfrontale cortex, at vi
udtrykker vores personlighed. Det er her vi tænker, planlægger,
træffer beslutninger, udfører handlinger og sætter ord på.
Teorien om den 3-delte hjerne blev fremsat i 1960‘erne af den amerikanske læge og neurolog Paul
MacLean. Men den moderne hjerneforskning har påvist, at helt så lige til lader evolutionen sig ikke
aflæse. Hjernen er fremfor alt et uhyre komplekst organ! Men uanset hvilken teori, man anvender, så
er det et faktum, at instinkter, følelser og tanker har deres primære sæde forskellige steder i hjernen,
og at de områder stimuleres forskelligt afhængig af, om man bruger ord eller berøring.
Det er det faktum, neuroaffektiv udviklingspsykologi referer til med top-down og bottomup modellen.
I top-down terapi begynder man med at tale
sammen – det vækker forskellige følelser og
måske også nogle instinktive reaktioner. I
bottom-up terapi begynder man med kroppen,
for at stimulere instinktive og følelsesmæssige
reaktioner, man så efterfølgende snakker om
og får forståelse ud af.
K r o p s t e r a p i , s i d e 9 a f 10
Stefan Green Meinel • www.gestaltterapi.info
Touching Dialogue er bottom-up terapi. Touching Dialogue bygger
på at kropslig fordybelse stimulerer føle- og sansecentre i centrum af
hjernen, og det skaber reaktioner, som den sproglige og reflekterende
del af hjernen i pandelappen kan tænke over og tage stilling til.
Det stimulerer den naturlig helhedsfornemmelse – at tanker, følelser
og kropslige fornemmelser følges ad – hvilket er det fundamentale
udgangspunkt for nærvær, grænsesætning, handlekraft, sociale
kompetencer m.m. – og derfor et særdeles anvendeligt terapeutisk
redskab i mange forskellige sammenhænge, hvor netop dét
udgangspunkt skal styrkes.
David Kirk-Campbell grundlagde Touching Dialogue som en psykoterapeutisk kropsterapi. Det vil
sige, at Touching Dialogue er en del af en terapeutisk proces. Det, at arbejde med kroppen, er ikke et
mål i sig selv, det er et redskab der bliver brugt, når det passer til personen og det personen arbejder
med. En Touching Dialogue terapeut er derfor også altid uddannet som psykoterapeut.
Kort sagt er den kropsterapeutiske teori baseret på, at tryghed skaber en effekt på celleniveau, og på at
berøring påvirker hjernen anderledes end ord – kombineret med at kropsterapi altid finder sted
sammen med samtaleterapi, som del af en terapeutisk proces.
© 2013 STEFAN GREEN MEINEL
K r o p s t e r a p i , s i d e 10 a f 10
Stefan Green Meinel • www.gestaltterapi.info