1. No category

Resultater fra demonstrationsskoleforsøg
- Ved Thomas Illum Hansen, Læremiddel.dk og Center for Anvendt Skoleforskning, UC Lillebælt
Indsatsen skal bidrage til at skabe en fagligt stærkere
folkeskole, hvor alle elever lærer mere og får
kompetencer, der rækker ind i det 21. århundrede.
(fra opgavebeskrivelsen)
Foreløbige resultater
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
Langvarig, praksisnær og flerstrenget skoleudvikling, fremmer dybereliggende forandring af itintegreret undervisningspraksis
Flerstrenget skoleudvikling med it fremmer innovativ undervisning
Projektdidaktik understøttet af it fremmer inklusion og undervisningsdifferentiering.
Fagligt opdateret teamsamarbejde fremmer integration af it i fagene
Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater
I digital produktion arbejder både elever og lærere med didaktiske design
Produktion med it er engagerende for eleverne
It fremmer samarbejde og faglig videndeling
Resultat 5-8 er formuleret af Birgitte Holm Sørensen m.fl.
De fem projekter:
• It i den innovative skole – nye kompetencer, nye
organiseringsformer i det 21. århundrede
• It-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv
• Inklusion og undervisningsdifferentiering i digitale læringsmiljøer
• Digitalt understøttede læringsmål
• Elevernes egenproduktion og elevinddragelse
Deltagende skoler i demonstrationsskoleforsøgene
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Hellerup Skole, Gentofte
Absalons Skole, Roskilde
Antvorskov Skole, Slagelse
Filstedvejens Skole, Aalborg
Vejle 10. klasse ungdomscenter, Vejle
Hadbjerg Skole, Favrskov
Christiansfeld Skole, Kolding
Nordvestskolen, Lolland
Højby Skole, Odense
Præstø Skole, Vordingborg
Vissenbjerg Skole, Assens
Skolen i Midten, Hedensted
Skægkærskolen, Silkeborg
Uglegårdsskolen, Solrød
Vorrevangskolen, Aarhus
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Vorrevangskolen, Aarhus
Bakkevejens Skole, Esbjerg
Vestre Skole, Silkeborg
Sønderskovskolen, Sønderborg
Kulsbjerg Skole, Vordingborg
Hammerum Skole, Herning
Øster Farimagsgade Skole, København
Skolen ved Søerne, Frederiksberg
Husum Skole, København
Højmeskolen, Odense
Voerladegård Skole, Skanderborg
Parkskolen, Struer
Skodborg Skole, Vejen
Gåsetårnsskolen, Vordingborg
1. Resultat
Langvarig, praksisnær og flerstrenget skoleudvikling, fremmer
dybereliggende forandring af it-integreret undervisningspraksis
Kendetegn
Flerstrenget skoleudvikling:
 kombinerer teknologiske, didaktiske og organisatoriske indsatser,
 kræver samtidighed, samarbejde, sammentænkning og sammenhæng.
Organisation
It-support
It-strategi
Teknologi
Kultur
It-didaktik
Normer
Computere
Rutiner
Tavler
Ritualer
Ekstra udstyr
Læremidler
Kompetencer
Didaktiske
Ledelse
Semantiske
Lærere
Funktionelle
Elever
Infrastruktur
Platforme
Trådløst net
Distribution
Båndbredde
LMS
Lager
Videndeling
Vejlederteam/læringscenter
Stefan Graf m.fl. 2015
Illum & Bundsgaard m.fl. 2015
2. Resultat
Flerstrenget skoleudvikling med it fremmer innovativ undervisning
Kendetegn
Innovativ undervisning:
 elevcentreret, kollaborativ, undersøgende og virkelighedsnær
problemløsning med globalt udsyn
 understøtter elevernes udvikling af det 21. århundredes kompetencer
Data-detektiv
Børn og unge bruger for meget tid på medier … eller hvad?
Påstande fra
omverdenen
Data detektiver: Egne
statistiske
undersøgelser
Respons til omverdenen
Charlotte Krog Skott m.fl. 2014
Data-detektiven
- digitalt understøttet
Problem
Konklusion
Analyse
Plan
Data
Lærer: ”Eleverne oplevede en helt ny side
af matematikken. Nogle elever spurgte
hele tiden: ”Hvad er det du vil have, at jeg
regner ud?”. Frustreret, men lærerig
proces”.
Hvad siger eleverne?
Elev: ”Der var meget man skulle vide,
men da man skulle bruge det, var man
nødt til at forstå det”
Charlotte Krog Skott m.fl. 2014
Illum & Bundsgaard m.fl. 2015
Illum & Bundsgaard m.fl. 2015
Illum & Bundsgaard m.fl. 2015
”Glad for at blive tvunget til at lave
undersøgelsen. Eleverne har fået meget ud af at
lave deres eget materiale: fordi det var nogle tal
de selv samlede ind, kunne de godt gå ind bag
tallene og forholde sig kritisk til dem – afgørende
forskel”
”Diskussion af artiklen har
været en øjenåbner for mig: at
eleverne var i stand til det, og
hvor gode de er til at
gennemskue.”
Hvad siger lærerne?
”Eleverne har overhovedet ikke lært noget om
statistik – lykkedes ikke at hæve sig over tallene
og forholde sig vurderende til det. Så meget
anderledes end vores normale matematik
undervisning”
”Italesætte fra start af at dette
er en anden måde at arbejde
med matematik på – mere
snak”
Charlotte Krog Skott m.fl. 2014
3. Resultat
Projektdidaktik understøttet af it fremmer inklusion og
undervisningsdifferentiering.
Kendetegn
Projektdidaktik
 fagligt stilladseret med systematisk støtte til loops og udvikling af
projektkompetencer
 understøttet af læse- og skriveteknologi og digitale procesværktøjer
Kommunikation og processtyring
Kompensation
Reception
Evaluering
Produktion
Digitale
procesværktøjer
Databearbejdning
Ideudvikling
Søgning
Dataindsamling
Projektformuleringer
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Film om affaldets cyklus: problemer og muligheder
Min mobiltelefon: fodaftryk og alternativer
Hvad kan genbruges? Et projekt om råstoffer og genanvendelse
Vis mig din skraldespand: en interaktiv model om dit affald, og hvad det kunne bruges til
Mad: fra skrald til guld. En e-bog om madspild, skraldning og kompostering
Gendyrk dit affald! En fotohistorie om gendyrkning af grøntsagsrester og interview med en gendyrker
Behøver vi alt det skrald? En undersøgelse af forbrug, reklamer og livsstil
En web-quiz om footprint: test din viden
Kan man bruge vores lort i stedet for at skylle det ud?
Affaldssortering indbygget i huse, lejligheder og byrum – hvad venter vi på?
Byen der bruger regnvandet som motor
Hold på vandet: hvordan vi kan skære 90% af vandforbruget ved at bygge badeværelset om!
Illum & Bundsgaard m.fl. 2015
4. Resultat
Fagligt opdateret teamsamarbejde fremmer integration af it i fagene
Kendetegn
Fagligt opdateret teamsamarbejde
 fælles forberedelse, gennemførsel, evaluering, videre-udvikling og deling af
innovative forløb med it
 it er en integreret del af fagforståelsen og koblingen til fagets og skolens
omverden
Eksempler fra demonstrationsskoleforsøg med:
It-fagdidaktik og lærerkompetencer i et organisatorisk perspektiv
Marianne Georgsen m.fl. 2014
Forløbsstudier i det faglige fællesskab
Eksempel på innovativt forløb med it i dansk: ”At gøre en forskel”
Fase 1: Intro, fælles videnopbygning
Fase 2: Etablering af genremæssig baggrundsforståelse
Fase 3: Research
Fase og
varighed
Fase 1
Intro og fælles
input –
baggrundsforståelse for
temaet
Fase 4: Produktion (optagelse, redigering/klipning)
Fase 5: Feedback
Fase 6: Fremvisning
Læremidler
Fasebeskrivelse
Læringsmål
Arbejds-former og
organisering
Lærerens rolle
Delprodukt
Faglige begreber og
tilgange
Forskellige artikler,
fotos levende
billedindslag,
m.m., som er
tænkt som
hjerneigang-sætter
= læst og set
inden.
Opstartsfasen, hvor
alle skal spores ind på
begreber som
empati, næstekærlighed, omsorg,
demokrati etc.
Deltage aktivt
lyttende og kunne
kommunikere
hensigts-mæssigt,
at kunne
verbalisere
følelser, etik og
moral
Bordet rundt/CL
struktur - skrive i
kommentarfunktionen på
skoleblog om
begreber - og
hvordan man kan
gøre en forskel
Igangsætter,
inspirator og
udfordrer
Fælles
Tweetstorm på
skoleblog
1.intro til det
digitale redskab
skoleblog
(digitalitet)
2. kommunika-tive
redskaber og
kendskab til logosog patos
argumentation
(danskfagligt) (i
forbindelse med
tweetstorm)
Fokus på bloggens didaktiske
funktioner:
• Tydeliggør mål, krav og rammer
• Dokumenterer arbejdsproces
• Præsenterer slutprodukt
Flerstrenget skoleudvikling
 Langvarig og praksisnær
 Kombinerer teknologiske, didaktiske og organisatoriske indsatser,
 kræver samtidighed, samarbejde, sammentænkning og sammenhæng.
Organisation
It-support
It-strategi
Teknologi
Kultur
It-didaktik
Normer
Computere
Rutiner
Tavler
Støttepuljer
Læremidler
Kompetencer
Didaktiske
Ledelse
Semantiske
Lærere
Funktionelle
Elever
Infrastruktur
Platforme
Trådløst net
Distribution
Båndbredde
LMS
Lager
Videndeling
APMF
Ritualer
Ekstra udstyr
Toronto District School Board
& Esbjerg kommune
- et succesfuldt partnerskab
Politisk møde om Folkeskolen d. 18.11.15
Diana Mose Olsen
Rygtet talte sandt!
Vi så en skole i Toronto, hvor:
• Alle var enige om skolens
mål
• Alle var optaget af
elevernes succes
• Alle anvendte data
• Ledelsen gik forrest
Historien om skolevæsenet i Ontario …..
• Fra 54% til 71%
skilled learners
• Lavt præsterende
elever 19% til 7%
• Fra 68% til 82%
hign school
graduation
• Bryder negativ
social arv
• Fra 43% forældretilfredshed til 65%
Et skolevæsen i udvikling
• 135.000 immigranter
om året
• 27% af eleverne er
født udenfor Canada
• Forældrene taler
75 forskellige sprog
• Fra 29% til 51% højt
præsterende skoler
• Fra 13% til 6% lavt
præsterende skoler
Hvad er situationen i Esbjerg
• 13,1% sårbare børn
• Flere lavt præsterende elever
• Færre højt præsterende elever
• 78% højt præsterende i dansk
• 65% højt præsterende i matematik
Politisk fokus
• Politisk strategi med fokus på
læring og inklusion
• Evidensbaseret implementering
• Styrkelse af samarbejdet i PLM
• Partnerskab om folkeskolen
med alle fagl. organisationer
• Skolestruktur med tydelig
ledelse
Hvad gør vi så?
• Partnerskab med TDSB
• Uddannelse af ledere
◦ Ontario Leadership Framework
• Personale, ledelse og politikere besøger Toronto
◦ Studie- eller praktikophold
• Kursus i Esbjerg af lærere og ledere fra TDSB
◦ Kurser med fokus på målstyring for vejledere
◦ Kurser på skolerne med lokalt
målstyringsfokus
◦ Kurser for skoleledere om ledelse af læring
Skoledagens længde
• Forligspartiernes
hensigtserklæring overholdes
(14.00, 14.30,15.00)
• Der sikres tid til forberedelse i
løbet af dagen
◦ Ens ringetider i hele
kommunen
◦ Samme lektionslængde
◦ Krav om at sluttidspunkter
overholdes
Eksempel på elevskema på 4 årg.
Mandag
08:00 08:45
08:45 09:30
09:30 - 9:55
09:55 10:40
10:40 11:25
11:25 12:00
12:00 12:45
12:45 12:54
12:54 13:39
13:39 14:24
14:24 15:00
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Mat.
Bevægelse
Dansk
Bevægelse
N/T
N/T
Mat.
Dansk
Engelsk
N/T
Dansk
Musik
Idræt
Dansk
Mat
Dansk
Musik
Idræt
Dansk
Mat
Historie
Design
Historie
Mat
Dansk
Engelsk
Design
Billedk.
Understøt. til kl.
13.12
Idræt
Kristen
Design
Billedk.
Lektie fra kl.
13.12 - 14.00
Lektie til kl.
14.00
Lektie
Lektie
Lektie
Godt på vej med reformen
Jørgen Søndergaard
KL konference Odense 18.11.2015
Folkeskolereformen
består af 2 dele
Men den giver ikke svaret på,
hvordan elevernes læring øges!
12-12-12
39
Kompleks ledelsesopgave
 Skolerne skal på en og samme tid gennemføre
en række konkrete forandringer (de nye
rammer) og selv finde og udvikle konkrete
initiativer, så sloganet om ”fokus på elevers
læring” ikke bare bliver en floskel, men bliver
en realitet, så alle elever lærer mere i skolen
end de har gjort indtil nu.
12-12-12
40
Nogle udvalgte iagttagelser
a. Den største forandring i reformen handler om kulturen.
Det kræver meget ledelseskraft og –tid og tager lang
tid at forandre en kultur, der har mere end 200 år på
bagen.
b. Efterveer af lov 409 er en realitet. Mit indtryk er, at der
gradvist sker en normalisering, men det vil tage tid og
går ikke lige hurtigt alle steder.
c. Skolerne vælger forskellige veje til at nå de fælles mål.
Det er der grund til at støtte, for udfordringer og
forudsætninger er vidt forskellige.
12-12-12
41
Jeg forstår den kommunalpolitiske energi…
12-12-12
42
Men hold nu hestene i ro på skoleområdet
12-12-12
43
Nogle kommunale fokusområder
• Kommunens styring af skolerne. Målstyring
betyder at fastsætte mål og overvåge om de
opfyldes, men holde fingrene væk fra
virkemidler, medmindre de efterspørges af
skolerne.
• Undgå for ensidig fokus på de snævre nationale
mål. Det EGENTLIGE mål er, at alle elever skal
blive dygtigere i bredeste forstand – både fagligt
og dannelsesmæssigt.
• Hvad kan I gøre med skoler, der ikke lever op til
målene? Erfaringer fra USA og Ontario viser
vejen.
12-12-12
44
Resultaterne i Ontario
12-12-12
45
Nogle kommunale fokusområder
• Inklusion. Omstilling går ikke lige godt alle
steder. Specialpædagogiske ressourcer og
kompetencer er afgørende for vellykket
inklusion. Kommuner med lave udgifter per elev
skal være særligt påpasselige med at sikre disse
ressourcer og kompetencer i budgetlægningen.
12-12-12
46
Nogle kommunale fokusområder
• Specialundervisning overset i skolereformen.
Læringsmålsstyret undervisning for elever med
særlige behov er ikke udviklet. Specialskoler og
– klasser skal have langt mere fokus på at
kvalificere til tilbagevenden til normalskolen.
12-12-12
47
Forandringer tager tid
 Jeg er optimistisk mht at skolerne vil forbedre de
faglige resultater.
 Men vær tålmodige. Øget læring skabes ikke ved at
dreje lidt på en enkelt skrue – og der er heller ikke en
bestemt opskrift alle bare kan følge.
 Vejen frem er en undersøgende og eksperimenterede
tilgang til undervisning. Nogle eksperimenter vil vise
sig gode, andre slår fejl, så man må prøve noget andet.
 Man kan ikke forandre alting på en gang. Skolerne må
vælge nogle forandringer nu og vente med andre til
senere.
 Vigtigt at give plads og tid til at denne omstilling kan
finde sted.
12-12-12
48
Den største udfordring
Manglende tro på, at det kan lade sig
gøre, at alle elever – også elever fra
uddannelsesfremmede hjem - bliver
dygtigere, så den sociale arvs
betydning reduceres.
Husker I My Fair Lady?
12-12-12
49
Kan udsatte børn lære rigtig meget?
Ambition: At skabe et
transportbånd fra
vugge til en universitetsUddannelse for alle børn
i det mest belastede
område i Harlem.
Troen på,
at det er muligt,
gør det muligt.
12-12-12
50
President Obama announce the country’s first five
Promise Zones, which will be based on the HCZ model
12-12-12
51
 Hold fast i målene.
 Vis, at I tror på jeres skoler.
 Støt skolerne, så de kan opbygge
stærkere kompetencer til at skabe
læring for alle elever.
 Vis de gode eksempler frem. Gør
skolerne bedre til at lære af hinanden –
også på tværs af kommunegrænser.
 Så skal resultaterne nok komme. Før
eller siden.
12-12-12
52