Vejen mod en ny industri er fyldt med sten
22 30 | 2014 INDLAND Layoutet af Malene Kuitse Christensen Vejen mod en ny industri er fyldt med sten Det kræver investeringer i millionklassen at åbne et brud med natursten Kurt Kristensen [email protected] »H ans liv var fuldt af sten, men på hans grav, i døden, man gav ham aldrig én«. Sådan skrev digteren Jeppe Aakjær om Jens Vejmand, men beskrivelser passer vel også på Grønland, hvor vi importerer sten til bygge- og anlægsopgaver, selv om vi bor på Verdens største klippeø. Geolog Hans Kristian Olsen, der i dag er adm. direktør for det nationale olieselskab NunaOil A/S, var i 2004 ansat i Greenland Resources A/S, hvor han i samarbejde med entreprenør Karl Bejder Christensen og firmaet Grønlandsk Produktion A/S lavede rapporten »Projekt natursten«, hvor en række steder i omegnen af Nuuk blev identificeret med forekomster af natursten. – Hvorfor udnytter vi ikke landets egne natursten til bygge- og anlægsopgaver? – Vi har blandt andet ikke en naturstensindustri, fordi vi ikke har en tradition FAKTA Kroner og øre slår idealisme Da Grønlands kulturhus Katuaq blev opført for snart 20 år siden, opstod tanken om lægge gulvet i foyeren med karakteristiske natursten fra hver af de dengang 18 kommuner. Af økonomiske grunde endte gulvet med at blive lagt med portugisiske sandsten... Da pladsen foran kulturhuset skulle anlægges i 2004, foreslog den daværende direktør Juaaka Lyberth at bruge grønlandske natursten, og på hans initiativ udarbejdede de to virksomheder Greenland Resources A/S og Grønlandsk Produktion A/S rapporten »Projekt natursten«, som identificerede en række steder i Nuuks omegn med smukke natursten. – En kvadratmeter stenflise produceret i Nuuk ville koste mere end 4000 kroner, altså over det dobbelte af udenlandske fliser inklusiv transport, husker Juaaka Lyberth. – De lokale priser kunne muligvis blive konkurrencedygtige, hvis producenterne var sikret en årlig afsætning på x antal kvadratmeter, men der var hverken efterspørgsel eller behov. – Idealistisk tankegang kan ikke slå benhårde økonomiske realiteter. Alle bygherrer går efter de billigste løsninger, især i offentlige byggerier, konstaterede Juaaka Lyberth. Pladsen foran Katuaq blev i stedet belagt med italienske brosten. [email protected] indenfor stenhuggerfaget, og derfor møder vi det paradoks, at vi stort set kun anvender importerede natursten i bygge- og anlægsbranchen, selv om Grønland er et af de mest stenrige lande i verden, siger Hans Kristian Olsen til Sermitsiaq. Men der er perspektiver i et stenbrud. Den globale naturstensindustri stiger i gennemsnit med syv procent om året, og den anslåede årsomsætning er på 60-70 milliarder dollars – eller 330-385 milliarder kroner. 80 procent af natursten anvendes i konstruktionsindustrien, 15 procent anvendes til monumenter og gravsten og fem procent til andre formål. De førende lande indenfor naturstensindustri er Indien, Tyrkiet, Spanien, Brasilien, Kina, Egypten og Sydafrika. (Gulvet i posthuset i Nuuk er belagt med sydafrikanske granitfliser). Italien har i mange år også været et af de førende lande, men er i de sidste årtier blevet presset af Kina, blandt andet på grund af billig arbejdskraft. Storindustri nødvendigt Brydning af natursten er en industri, hvor det er nødvendigt at bryde i store mængder til lave enhedsomkostninger. Naturstensindustrien anses traditionelt for at være en lavteknologisk industri, hvor man bryder forekomsterne med simple brydningsmetoder i et stenbrud i modsætning til brydning af mineralforekomster i åbne eller lukkede miner. Teknologien indenfor brydning af natursten er dog i de seneste årtier udviklet betydeligt i de industrialiserede lande, men på trods af den teknologiske udvikling er en succesfuld brydning af naturstensforekomster ofte mere udfordrende end mange traditionelle miner. – Forudsætningen for at kunne starte en produktion af natursten er først og fremmest, at man har en bjergart med en flot udseende, som er mulig at bryde i større rektangulære blokke, for eksempel 3 x 3 x 10 meter, fortæller Hans Kristian Olsen. Det kræver også, at stenen er ensartet og helst fri for sprækker eller revner, og derudover skal stenen være polerbar og have en vis fysisk og kemisk modstandsdygtighed mod forvitring. I nogle naturstensbrud er det ikke usædvanligt, at man kasserer op til 60-70 procent af de brudte sten. Forskellige krav – ulige konkurrence Men en flot sten gør det ikke alene. – En anden vigtigt grund til, at vi ikke har naturstensproduktion i Grønland, er manglen på en god infrastruktur i form af (natur)havne og veje tæt ved potentielle naturstensforekomster, og transportom- Leiff Josefsen VERDENS STØRSTE KLIPPEØ Nuummi Nunatta Katersugaasiviata Allagaateqarfiatalu isaariaata saava sanaartornermi nunatsinni pinngortitap ujaraanik atuisimanermut takussutissat kingulliit ilagaat. Indgangen til Grønlands Nationalmuseum & Arkiv i Nuuk er et af de seneste eksempler på grønlandske natursten, anvendt til konkrete bygge- og anlægsprojekter. kostningerne er sammen med udgifter til arbejdsløn nogle vigtige konkurrenceparametre, siger Hans Kristian Olsen. Et tredje vigtig forudsætning for at starte et moderne naturstensbrud er investering i størrelsesordenen på en til fem millioner dollars – eller 5 ½ til 27 ½ millioner kroner, afhængig af bruddets størrelse. I lande som Indien, Kina og Brasilien, hvor sikkerhed, sundhed og miljø ikke spiller en afgørende rolle i forbindelse med brydning, kan man nøjes med at investere 10 procent af dette beløb for at etablere et naturstensbrud. – »Projekt natursten« kortlagde I 2004 en række potentielle naturstensforekomster i det daværende Nuup Kommunea, men på grund af de ovennævnte forudsætninger er det meget vanskeligt at drive et rentabelt produktion af disse forekomster, som også gerne skal være attraktive for udenlandske kunder og konkurrencedygtige med lande med billig arbejdskraft, sige Hans Kristian Olsen. Og i mellemtiden importerer vi fortsat sten til Verdens største klippeø. 23 30 | 2014 NUNATSINNIT Suliffissuaqarfimmut nutaamut aqqut naaffissarpassuaqarpoq Ujaqqanik pinngortitameersunik piiaaffimmik ammaaniaraanni millionerpassuarnik aningaasaliissuteqartariaqarpoq QEQERTAT QAARSUUSUT ANNERSAAT Leiff Josefsen Kurt Kristensen [email protected] »I nuunera ujaqqanik ulikkaarsimavoq, ilerranulli, toqoreermat, ataasinnguamilluunniit ilisisoqanngilaq«. Taalliortoq Jeppe Aakjær, Jens Vejmand pillugu taamatut taalliorpoq, taannali aamma Kalaallit Nunaannut naleqqulluarpasippoq, tassami sanaartukkatsinnut ujaqqanik avataanit eqqussuigatta, Nunarsuarmi qeqertat qaarsoqarfiit annersarigaluaraatigut. Ujarassiooq Hans Kristian Olsen, ullumi nunatta uuliasiornermik suliffeqarfiutaani NunaOil A/S-imi pisortaaneq, 2004-mi Greenland Resources A/S-imi atorfeqarpoq, taamanikkullu entreprenør Karl Bejder Christensen ingerlatsivialu Grønlandsk Produktion A/S suleqatigalugit nalunaarusiorluni atilimmik »Suliniut pinngortitap ujarai«, tassani Nuup eqqaani sumiiffiit arlallit pinngortitap ujaraanik sanaartornermi atorneqarsinnaasunik peqarfiit nalunaarsorneqarlutik. – Sooq pinngortitap ujarai nunap nammineq pigisai sanaartornermi atunngilavut? – Ilaatigut pinngortitap ujaraanik atortussanngortitsinermut suliffissuaqanngilagut, pissutigalugu ujaqqerinermik aallussisarsimannginnatta, taamaattumillu killormut sammisumik sanaartornermi pinngortitap ujarai avataanit tikisitat atornerpaavavut, Kalaallit Nunaat nunarsuarmi nunat ujaraqarnerpaat ilagigaluaraat, Hans Kristian Olsen Sermitsiamut oqarpoq. Ujarattarfeqalernissarli pissutissaqarluarpoq. Nunarsuarmi tamarmi pinngortitap ujaraanik suliffissuaqarneq ukiumut ag- Nuummi Imanermi kommuni pinngortitap ujaraanik marlunnik kipparissuliorpoq, ingerlatsivimmit Grønlandsk Produktion A/S-imit sananeqarsimasunik. På Imaneq i Nuuk har kommunen udlagt to felter med natursten, som er produceret af firmaet Grønlandsk Produktion A/S guaqatigiissillugu 7 procentinik annertusiartorpoq, naatsorsuutigineqarporlu ukiumut kaaviiaartitat 60-70 milliarder dollarsit akornanniittut – tassa 330-385 milliarder koruunit. Pinngortitap ujaraanik tunisassiat 80 procentii sanaartornermik suliffissuaqarfinni atorneqartarput, 15 procentit eqqaassutissianut ilerrillu ujarattaannut atorneqartarput 5 procentillu siunertanut allanut atorneqartarlutik. Pinngortitap ujaraanik suliffissuaqarnermi nunat siuttuusut tassaapput India, Tyrkia, Spania, Brasilia, Kina, Egypten Sydafrikalu. (Nuummi allakkeriviup naqqa ujaqqanik natissianik Sydafrikameersunik qallerneqarsimavoq). Aamma Italia ukiorpassuarni nunanut siuttunut ilaasimagaluarpoq, ukiunili qulikkuutaani arlalinni kingullerni Kinamit tatineqarsimalluni, ilaatigut sulisartut akissarsiakitsut pissutigalugit. Angisuumik suliffissualiornissaq pisariaqarpoq Pinngortitap ujaraanik piiaaneq suliffissuaqarfiuvoq annertoorujussuarmik piiaanermik ingerlatsiviusariaqartoq, immik- koortunut ataasiakkaanut aningaasartuutit annikitsut atorlugit. Pinngortitap ujaraanik suliffissuaqarfik isigineqartarpoq teknologii ajornaatsoq atorlugu suliffissuaqarfittut, piiaariaatsit ajornanngitsut atorlugit piiaasoqartarluni, aatsitassarsiornermi piiaaffinni ammasuni matoqqasuniluunniit teknologii siuarsimasoq atorneqartartoq. Pinngortitalli ujaraanik piiaanermi teknologii atorneqartoq ukiuni qulikkuutaani arlalinni kingullerni nunani suliffissuaqarfiusuni annertuumik ineriartortinneqarsimavoq, teknologiimili ineriartortoqarsimagaluartoq pinngortitap ujaraanik iluatsilluartumik piiaaniarneq, piiaaffinnit qangatut piiaariaaffiusunit, unammillernarnerugajuttarsimavoq. – Pinngortitap ujaraanik tunisassiulernissamut sallersaatillugu tunngavissaavoq atorneqarsinnaasunik ujaraqarfeqartoq kusanartumik isikkulimmik, anginerusunik sisamanik teqqulinnik kipparissunngorlugu, assersuutigalugu 3 x 3 x 10 meteritut angissusilinnik, piiaaffiusinnaasumik, Hans Kristian Olsen oqaluttuarpoq. Ilanngullugu pisariaqarpoq ujaqqat assigiiaartuunissaat, pitsaanerussaarlu quppaqanngikkunik sigginneqanngikkunilluunniit, tamatumalu saniatigut ujarak qillersarneqarsinnaassaaq aammalu piginnaassutsimigut katitigaanermigullu aanaveersaartuussalluni. Pinngortitap ujaraanik piiaaffiit ilaanni ujaqqat piiakkat 60-70 procentiisa kasiilerneqartarnerat qaqutigoortuunngilaq. Sermitsiaq Piumasaqaatit assigiinngitsut – unammillerneq equngasoq Nuummi kulturip illorsuata Katuap saava siorna ujaqqanik Italiameersunik qallerneqarpoq, illup iluani eqqumiitsuliat nunarsuarmi qeqertat ujaqarfiit annersaanneersut saqqummersinneqartut. Pladsen foran Grønlands kulturhus Katuaq i Nuuk blev sidste efterår belagt med italienske brosten, selv om huset indendørs viser kunst fra verdens største klippeø Ujaqqalli kusanartuunissaat kisimi apeqqutaanngilaq. – Kalaallit Nunaanni pinngortitap ujaraanik tunisassiorfeqannginnitsinnut pissutaasut pingaarutillit ilagaat attaveqaatit pitsaasut amigaatigigatsigit, tassa pinngortitap ujaraanik peqarfiusinnaasut qanittuini umiarsualiviit aqquserngillu, aammalu assartuinermi aningaasartuutit sulisartullu akissarsiaannut aningaasartuutit unammillersinnaassuseqarnermut pingaarutillit ilagaat, Hans Kristian Olsen oqarpoq. Pinngortitap ujaraanik nutaaliaasumik piiaanerup aallartinnissaanut tunngavissat pingaarutillit pingajussaraat 1-5 millioner dollarsinik – tassa 5 ½ - 27 ½ millioner koruuninik, aningaasaliisariaqarneq, piiaaffissap angissusissaa apeqqutaalluni. Nunani soorlu Indiami, Kinami Brasiliamilu, isumannaatsuunermik, peqqissutsimik avatangiisinillu aalajangiisuusumik pingaartitsiffiunngitsuni, pinngortitap ujaraanik piiaaffimmik pilersitsinissamut aningaasat taakku 10 procentiinnaat aningaasaliissutaasinnaapput. – »Suliniut pinngortitap ujarai«-ni 2004-mi taamanikkut Nuup Kommuneani pinngortitap ujaraanik peqarfiusinnaasut arlallit tikkuartorneqarput, tunngavissaasulli siuliani taaneqartut pissutigalugit peqarfinni tamakkunani akilersinnaasumik tunisassiulernissaq ajornakusoortorujussuuvoq, tassami aamma nunani allani atuisartunut pilerinartuusariaqarmata nunanullu akikitsunik sulisartulinnut unammillersinnaassalluni, Hans Kristian Olsen oqarpoq. Tamakkualu pitillugit Nunarsuarmi nunat ujaraqarfiunersaanni ujaqqanik avataanit tikisitsisarnerput ingerlatiinnarparput. PAASISAT Aningaasat pingaartitanit pingaarnerupput Nunatsinni kulturikkut illorsuaq Katuaq ukiut 20-ngajaat matuma siorna sananeqarmat paarlersuup natiata pinngortitami ujaqqanik ilisarnarluartunik taamani kommuninit 18-iusunit tamanit pisunik qallerneqarnissaanik isumassarsiaq pinngorpoq. Aningaasaqarneq tunngavigalugu nateq naggataatigut sillisissamik Portugalimeersumik qallersorneqarpoq. Kulturip illorsuata saava 2004-mi pilersinneqassammat taamanikkut pisortap Juaaka Lyberthip siunnersuutigaa pinngortitap ujarai nunatsinneersut atorneqassasut, taassumalu suliniuteqarneratigut ingerlatsiviit marluk Greenland Resources A/S aamma Grønlandsk Produktion A/S nalunaarusiorput taaguutilimmik »Suliniut pinngortitap ujarai«, tassanilu Nuup eqqaani pinngortitap ujaraanik kusanartunik peqarfiit nalunaarsorneqarlutik. – Nuummi ujaqqanik saattunik tunisassiaq 1 kvadratmeterimik angissusilik 4000 koruunit sinnerlugit akeqassaaq, tassa nunanit allanit ujaqqamik saattumik tunisassiamit, nassiunnera ilanngullugu, marloriaataa sinnerlugu akeqassalluni, Juaaka Lyberth eqqaamannippoq. – Nunami maani akit immaqa unammillersinnaassuseqalissagaluarput tunisassiortut qulakkeerfigineqartuuppata ukiumut kvadratmeterinik ima amerlatigisunik tunisassiortarsinnaasut, tunisassiassalli apersuutigineqaratillu pisariaqartinneqanngillat. – Pingaartitaqarnermik eqqarsariaatsip aningaasatigut atugassarisat piviusut sakkortuut inorpai. Sanaartortitsisut tamarmik akikinnerpaaq ujartortarpaat, pingaartumik pisortat sanaartugaanni, Juaaka Lyberth oqarpoq. Katuap saava taarsiullugu Italiamiut ujaraannik qallerneqarpoq. 24 30 | 2014 INDLAND Layoutet af Malene Kuitse Christensen Lokalhistorisk forening på havearbejde Det gamle seminarum i Nuuk kan i lighed med sin tvillingebror i Ilulissat ende som museum Kurt Kristensen [email protected] N uuk lokalhistoriske Forening kæmper for at bevare det gamle Nuuk, kaldet Nuutoqaq, hvor kommunen og selvstyret har en række aktuelle byggeplaner, og bestyrelsen er ikke bange for selv at smøge ærmerne op, når der skal slås et slag for det historiske kvarter. Ved siden af Grønlands domkirke Annaassisitta Oqaluffia, på dansk Vor Frelsers kirke, ligger det gamle seminarium, som åbnede 1. oktober 1847, men den historiske bygning har stået tom i de senere år. Haven, hvor markante personligheder i Grønlands historie har nydt den lune sommer i Nuuk, var groet fuldstændig til, men bestyrelsen har brugt de seneste weekender på havearbejde. – Vi vil vise, at vi mener det alvorligt, når vi siger, at vi vil bevare det gamle Nuuk, siger foreningens sekretær Stephen Heilmann til Sermitsiaq. Den lokalhistoriske forening har med tilladelse fra Naalakkersuisuts medlem for kultur og kirke Nick Nielsen plejet haven. Foreløbigt er 30 sorte plastiksække med haveaffald båret ud af den historiske have, og kirkegængere, som går forbi haven på vej til gudstjeneste i domkirken, bliver mødt af en frodig have, hvor smørblomster, mælkebøtter og lupiner blomstrer om kap. – Vi begyndte havearbejdet i begyndelsen af juni, og vi har hver søndag lige siden arbejdet haven. Vi er ikke færdig endnu, for vi tager det stille og rolig sommeren igennem. Af den grund har min kone og jeg besluttet, at vi ikke rejser fra byen denne sommer, men bruger søndagene til havearbejdet ved det gamle seminarium, siger Stephen Heilmann. Museumsområde Det danske Missionsselskab besluttede i 1845 at bygge et kateketseminarium i Nuuk og Ilulissat, og to ens stokværkshuse af pommersk fyr blev tegnet af tømrermester Lendorf. Seminariet i Ilulissat, Ajoqersuivissuaq, fungerede i årene 1846-75 og 1900-06, og huset (som også var Knud Rasmussens barndomshjem) har siden 1979 været indrettet som et velfungerende lokalmuseum i samspil med andre museumsbygninger i byens ved Isfjorden. Formanden for Nuuk lokalhistoriske Forening Orla Dalager siger til Sermitsiaq, at han gerne ser den gamle seminariebygning i Nuuk, Ilinniarfissuaq, som fungerede i årene 1847-1906, omdannet til lokalmuseum. – I lighed med Ilulissat er der historiske bygninger i det gamle Nuuk, der kan indrettes til et museumskompleks, som dækker forskellige dele af byens historie, siger Orla Dalager. Nuuk lokalhistoriske Forening peger også på det gamle sygehus som en historisk bygning, som med fordel kan indrettes som en del af et større lokalmuseum. Orla Dalager BEVAR DET GAMLE NUUK Nuummi peqatigiiffiup Nuummit Eqqaamasat allattaata Stephen Heilmannip aasaq manna seminariatoqqap naatsiivia salippaa. Sekretæren i Nuuk lokalhistoriske Forening Stephen Heilmann har brugt sommeren på havearbejde i det gamle seminarium. Historisk have Forfatteren, præsten og seminarierektoren Henrik Wilhelm har skrevet tre imponerende bøger om det gamle seminarium: »De store opdragere« fra 1997, ».af tilbøjelighed er jeg grønlandsk« fra 2001 og »De nye grønlændere« fra 2008. I »De store opdragere«, side 313 er trykt et charmerende billede af seminariets have, hvor missionær P. H. Sørensen, senere Vibæk, som var konstitueret forstander under Nikolai Edinger Balles permission 1890-91, spiller kroket sammen med det bedre borgerskab i datidens Nuuk. I haven, som bliver vedligeholdt denne sommer, har en række af de mest kendte personer i Grønlands historie haft deres daglige gang: Forstandere som C. E. Janssen, Nikolai Edinger Balle og C. W. Schultz-Lorentzen, lærere som Rasmus Berthelsen og Samuel Kleinschmidt og elever som Niels Lynge, Jørgen Brøndlund, Jonathan Petersen og Mathias Storch. I alt 101 kateketer blev uddannet på det gamle seminarium i Nuuk, indtil det nye seminarium åbnede i 1907. FAKTA 18. september 1907 blev det nye seminarium i Nuuk, hvis smukke hovedbygning var afbildet i Nuup Kommunias byvåben, indviet. Det gamle seminarium fra 1847 har siden ført en omtumlet tilværelse som bolig for landsprovsten, vicebiskoppen og biskoppen, lige som Inuit Instituttet, forløbere for universitetet, og Sprogskolen i Sisimiut har haft undervisningslokaler i den historiske bygning. For snart en halv snes år siden blev der konstateret skimmelsvamp i bygningen, og biskoppen opgav den historiske bolig. En afdeling af Sprogskolen i Sisimiut blev efter et par år lukket, ligeledes på grund af skimmelsvamp, som gjorde medarbejderne syge. I dag står den historiske bygning i et limbo. Departementet for uddannelse, kirke, kultur og ligestilling lægger ansvaret for vedligeholdelsen på Økonomi- og Personalestyrelsen, som sender ansvaret tilbage til departementet. Og i mellemtiden forfalder den historiske bygning med foruroligende hast. [email protected] Sermitsiaq Hus i forfald Seminariatoqqap naatsiivia aasaq maanna peqatigiiffimmit Nuummit Eqqaamasanit salinneqarpoq, naalagiallu naatsiivik naggorissoq paarilluagarlu saneqquttarpaat. Den gamle seminariehave er denne sommer blevet vedligeholdt af Nuuk lokalhistoriske Forening, så kirkegængerne går forbi en frodig og velplejet have. 25 30 | 2014 NUNATSINNIT Peqatigiiffik Nuummit Eqqaamasat naatsiivilerisoq Nuummi seminariatoqaq 1847-meersoq iluaqutaasumik illoqarfiup ilaanut katersugaasivittut atorneqarsinnaavoq, Ilulissani illu assigisani assigalugu. Det gamle seminarium i Nuuk fra 1847 kunne med fordel indrettes som lokalmuseum i lighed med sin tvillingebygning i Ilulissat Nuummi seminariatoqaq Ilulissani taamaaqatini assigalugu katersugaasivinngorsinnaavoq NUUTOQAQ ALLANNGUTSAALIORNEQARLI Kurt Kristensen [email protected] Illu aserfallakkiartortoq Naalakkersuisumit Nick Nielsenimit akuerineqarluni naatsiivilerivoq. Manna tikillugu eqqakkanut puussiarsuit qernertut 30-t naatsiivimmit eqqagassanik immerneqarsimapput, domkirkimullu naalagiat naatsiivimmik saneqqutsigaangamik takusarpaat sungaartuaqqat, inneruulat lupinillu naajorarsimasut. – Juunip aallartinnerani naatsiivilerilerpugut, taamanikkumiillu sapaatit tamaasa naatsiivimmi saliisarluta. Suli naammassinngilagut, aasap ingerlanerani eqqissilluta suliarerujuussagatsigu. Tamanna pissutigalugu nuliaralu aalajangerpugut aasaq manna illoqarfik qimanniarnatigu, sapaatikkulli seminariatoqqami naatsiivilerisarniarluta, Stephen Heilmann oqarpoq. Sermitsiaq Katersugaasiveqarfik B-140, 1847-miit 1907-mut Nuummi seminaria siulleq, ukiorpaalunni atorneqanngilaq, illulu sallilikkanik sanaaq aserfallakkiartupiloorluni. B-140, som rummede det første seminarium i Nuuk 1847-1907, har stået tom i en årrække, og bygninger i pommersk fyr er i hastig forfald. PAASISAT Det danske Missionsselskab 1845-mi aalajangerpoq Nuummi Ilulissanilu ajoqinngorniarfinnik seminarialiorniarluni, illullu assigiit sanasut naalagaannit Lendorfimit titartarneqarsimasut sananeqarlutik. Ilulissani seminaria, Ajoqersuivissuaq, ukiuni 1846-miit 1875-imut aamma 1900miit 1906-mut atuuppoq, illulu (aamma Knud Rasmussenip meeraaffigisimasaa) 1979-imiilli illoqarfiup ilaata katersugaasiviatut ingerlalluartutut atorneqalerluni, illoqarfimmi illut katersugaasiveqarfiit allat peqatigalugit. – Ilulissat assigalugit Nuutoqqami illutoqaqarpoq oqaluttuarisaanikkut pingaarutilinnik, katersugaasiveqarfittut atorneqarsinnaasunik, illoqarfiup immikkoortuisa assigiinngitsut oqaluttuassartaannut atorlugit, Orla Dalager oqarpoq. Nuummit Eqqaamasat aamma tikkuarpaa napparsimmavitoqaq oqaluttuarisaanikkut pingaaruteqartuusoq, taannalu iluaqutaasumik illoqarfiup ilaanut katersugaasiviup anginerusup ilaatut atorneqarsinnaasoq. Naatsiivik oqaluttuassartalk Atuakkiortoq, palasi seminariamilu lektori Henrik Wilhjelm seminariatoqaq pillugu atuakkanik pingasunik nalissaqanngit- sunik saqqummersitsisimavoq: »De store opdragere« 1997-imi, »af tilbøjelighed er jeg grønlandsk« 2001-imi aamma »De nye grønlændere« 2008-mi. Atuakkami »De store opdragere«-mi qupperneq 313-imi seminarip naatsiivianit assilisaq alutornartoq ilanngunneqarsimavoq, tassani ajoqersuiartortitaq P. H. Sørensen, kingorna Vibæk, taamanikkut Nikolai Edinger Ballep 1890-91-imi sulinngiffeqarnerani, forstanderiugallartoq, kroketertoq taamanikkut Nuummi inuit nuimanerit ilagalugit. Naatsiivimmi, aasaq manna salinneqartumi, Kalaallit Nunaata oqaluttuarisaanerani inuit ilisimaneqarnerpaat arlallit, sukisaarsartarsimapput: Forstanderit C. E. Janssen, Nikolai Edinger Balle aamma C. W. Schultz-Lorentzen, ilinniartitsisut Rasmus Berhelsen Samuel Kleinschmidtilu, ilinniartullu Niels Lynge, Jørgen Brønlund, Jonathan Petersen Mathias Storchilu. Nuummi seminariatoqqami ajoqit katillugit 101-t ilinniartinneqarsimapput, seminarip nutaap 1907-imi atulernissaata tungaanut. 1907-imi septembarip 18-iani Nuummi seminaria nutaaq, illu kusanartoq Nuup Kommuniata illoqarfittut ilisarnaataani assilineqarsimasoq, atoqqaarfissiorneqarpoq. Seminariatoqaq 1847-meersoq taamanikkulli assigiinngitsunut atorneqartarsimavoq, landsprovstip, vicebiskoppip biskoppillu illuattut, Inuit Instituttitut, universitetiugallartutut, Sisimiunilu Oqaatsinik Ilinniarfik illumi oqaluttuassartalimmi tassani ininik atuartitsiveqarsimalluni. Illup oqoqarnera ukiut qulingajaat matuma siornatigut paasineqarpoq, biskoppillu illutoqaq atorunnaarpaa. Sisimiuni Oqaatsinik Ilinniarfiup immikkoortortaa ukiuni marlussunni tassaneereerluni matuvoq, aamma oqoqarnera pissutigalugu sulisut napparsimasalermata. Ullumikkut illu oqaluttuassartalik nalorninartorsiorpoq. Ilinniartitaanermut, ilageeqarnermut, kulturimut naligiissitaanermullu Naalakkersuisoqarfiup illup aserfallatsaalineqarnissaanut akisussaaffik Aningaasaqarnermut Sulisoqarnermullu Aqutsisoqarfimmiinnerarpaa, taassumalu akisussaaffik naalakkersuisoqarfimmut utertillugu. Tamassuma pinerani illu oqaluttuarisaanermut pingaarutilik erloqinartumik sukkasoorujussuarmik aserfallakkiartorpoq. [email protected] Orla Dalager eqatigiiffiup Nuummit Eqqaamasat Nuutoqqap allanngutsaaliorneqarnissaa sorsuutigaa, tamaani kommuni namminersorlutillu oqartussat sanaartornissanik arlalinnik pilersaaruteqarmata, illoqarfiullu ilaata oqaluttuassartallip attatiinnarneqarnissaa siulersuisut tamaviaaruppaat. Kalaallit Nunaata domkirkiata Annaassisitta Oqaluffiata sanianiippoq seminariatoqaq, 1847-mi oktobarip aallaqqaataani atulersimasoq, illuli taanna oqaluttuarisaanermut pingaarutilik ukiuni kingullerni atorneqarsimanngilaq. Naatsiivia, Nunatta oqaluttuarisaanerani inuit pingaarutillit Nuup aasaanerani kialaarnerani aneersuartarfigisimasaat, naasimasorujussuuvoq, siulersuisulli sapaatip-akunnerisa naanerini kingullerni naatsiivilerisimallutik. – Oqaratta Nuutoqaq attatiinnarusukkipput, tamanna pimoorikkipput takutinniarparput, peqatigiiffiup allattaa Stephen Heilmann Sermitsiamut oqarpoq. Peqatigiiffik illoqarfiup ilaanik pingaartitsisoq kulturimut ilageeqarnermullu Sermitsiaq P Illoqarfiup ilaata oqaluttuassartaanik pingaartitsisut naatsiivimmit eqqakkanut puussiarsuit qernertut 30-it immereersimavaat. 30 sorte sække med haveaffald er blevet lokalhistorikernes »høst«.
© Copyright 2024