Talentundervisning i grundskolen.pdf - NTS

TALENTUNDERVISNING
i grundskolen
Et inspirations- og informationshæfte til skoleledere
og skolelærere, skolebestyrelser, skolechefer
og andre interesserede
NTS-CENTERET
1
Hvorfor talentudvikling?
Ligesom den inkluderende folkeskole tager hånd
Derfor har vi slet ikke råd til at lade være.
om den fagligt svage elev og sikrer denne en
undervisning, der tager afsæt i hans eller hendes
Talentudviklingen flugter også fint med regerin-
behov og potentiale, så skal folkeskolen også
gens målsætning om en bedre folkeskole, der
møde den fagligt stærke elev med de udfordrin-
giver alle børn mulighed for at lære så meget
ger, der står mål med dennes behov og poten-
som muligt og få et højere fagligt udbytte af
tiale. Det kaldes undervisningsdifferentiering, og
undervisningen. Og giver børnene lyst til og
har været folkeskolens bærende pædagogiske
forudsætninger for at gennemføre en ungdoms-
princip siden 1993.
uddannelse.
De seneste 6-7 år har der været politisk fokus
Talentudvikling er også helt i tråd med dogmet
på også at lade undervisningsdifferentieringen
i undervisningsminister Christine Antorinis Ny
omfatte talenterne. Det skyldes en erkendelse
Nordisk Skole om, at alle børn og unge skal
af, at mange talenter ofte ikke får udnyttet deres
mødes med udfordringer, så de kan lære mest
potentiale og derfor sidder og keder sig i klassen
muligt, uanset forudsætninger.
og resignerer. Det er både et samfundsmæssigt
Derfor skal vi lave talentundervisning i folke-
og et personligt spild af gode evner. For når
skolen, og i dette hæfte kan du læse mere om,
­talentet bliver udfordret og får mulighed for at
hvordan du og din skole griber det an.
yde sit ypperste, opnår den talentfulde elev ofte
store præstationer, der både skaber større personlig trivsel for talentet selv, inspirerer klassens
øvrige elever samt læreren og kommer samfundet til gode.
NTS-CENTERET
3
BAGGRUND
I 2005 blev der for alvor sat politisk fokus på
• Talentudvikling skaber bedre trivsel
talenterne i uddannelsessystemet, da under-
hos talentet: Et talent, som motiveres og
visningsministeren afholdt Talentcamp05. Her
udfordres fagligt får en mere meningsfuld
samledes 48 eksperter i 48 timer for at udvikle
hverdag og tilføres større trivsel og energi.
konkrete forslag til, hvordan Danmark kan få
verdens bedste talentudvikling i uddannelses-
Talentindsatsen gavner altså ikke blot det en-
systemet.
kelte talent, som stimuleres fagligt og personligt,
men løfter også klassekammeraterne fagligt og
Baggrunden var følgende:
socialt og styrker dermed det fremtidige vel-
• Globaliseringen kræver udvikling af
færdssamfund.
talenter: En ekstra indsats for talenterne skal
være med til at sikre Danmarks konkurrence-
Siden Talentcamp05 har talentindsatsen bredt
dygtighed i det globale vidensamfund.
sig som ringe i vandet i uddannelsessystemet og
• Talent smitter og inspirerer de øvrige
blandt landets folkeskoler, og det er nu en bred
i klassen: De dygtiges indsats er med til at
politisk opbakning til dagsordenen om, at alle
trække de andre op og bidrage til fællesska-
børn og unge skal udfordres og stimuleres til at
bet. En styrket indsats over for talenter betyder
nå så langt deres evner rækker.
derfor også en styrket indsats for bredden,
som løftes.
Vi vil opmuntre og udvikle det potentiale, de
talentfulde elever har, så de ikke går i stå. Hvis
vi ikke tilbyder ekstra udfordringer til de dygtigste
elever, risikerer vi at tabe dem på gulvet.
På Videncentret skal talenterne udfordres af
spændende opgaver og eksperimenter og
møde det nyeste inden for forskningsverdenen.
Talentchef Hanne Hautop
4
NTS-CENTERET
Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter
i Sorø danner rammen om den nationale talentpleje i naturvidenskab.
ScienceTalenter, som driver Videncentret, ser
det som sit formål at skabe et udviklingssted for
særligt interesserede og talentfulde unge fra
hele landet, hvor de kan udvikle deres talent og
interesse for naturvidenskab. Under opholdet
bliver talenterne udfordret af eksperimenter i
særklasse og møder det nyeste inden for fremtidens forskning.
NTS-CENTERET
5
HVEM ER TALENTERNE?
Der findes ingen officiel definition af talentbegrebet, men ScienceTalenter lægger sig op af
Ministeriet for Børn og Undervisnings brede
talentbegreb, således at: Talent er, når børn og
unge i uddannelsessystemet
• har særlige forudsætninger indenfor et eller
flere områder
• har lysten og viljen til at yde en særlig indsats
• har mulighed for at blive en af de bedste, hvis
potentialet stimuleres
ScienceTalenter har derudover identificeret tre
typer talenter, som vi målretter undervisningen
efter:
Enhver lærers
drøm er at se sit fag
udfoldet i de største talenter.
Ikke på bekostning af de
svageste. For talent kræver
bredde, og talent smitter.
Nu skal talentdagsordenen
gøres systematisk og
sammenhængende.
Stefan Hermann, rektor Metropol
• High Tech-typen
• Den nysgerrige generalist
• Karriere-typen
Jeg synes, det er
spændende, og jeg får
også noget ud af det.
Det er motiverende at have
en klasse, som er motiveret
for at lære noget. Det giver
mig et fagligt kick. Jeg bliver
også selv udviklet inden for det
faglige område, vi har på tale.
Lærer, talentindsats, folkeskolen
6
NTS-CENTERET
NTS-CENTERET
7
MÅL OG MULIGHEDER
Hvad kan man opnå med talentundervisning, og
hvilke muligheder er der?
Talentundervisningen er bredspektret og har
betydning for både eleven, klassen og læreren
og kan få positiv betydning for undervisningen
på hele skolen.
Elevperspektivet
• Eleven blomstrer op fagligt og socialt
• Elevens trivsel og engagement styrkes
• Eleven får lyst til at lære endnu mere
• Eleven får retning på sin energi og potentiale
• Eleven møder ligesindede og skaber netværk
og venskaber
• Den dygtige elev inspirerer den næste og trækker ham/hende op
• Eleven styrker sit selvværd ved at blive set og
udfordret
• Kickstarter de dygtige elevers udviklingsproces
Det har været rart at
være sammen med andre, der
ikke synes, det er underligt at
gå meget op i en opgave.
Rart at snakke med
nogen, der har det ligesom mig.
Jeg ved ikke, hvad man kan
gøre for at skabe et lignende
miljø i klassen, for det bedste
for mig er at kunne lade diskussionen køre og se, hvad man
når frem til. Det lærer jeg
meget af.
I den gamle skole håbede
jeg hvert år, det skulle blive
bedre, men i syvende kunne jeg
ikke holde det ud mere.
8
NTS-CENTERET
Lærerperspektivet
Det didaktiske perspektiv
•
Læreren skal udpege og motivere eleverne,
• Læreren skal have solide didaktiske kompeten-
og er derfor hovedressource i talentundervisningen
• Læreren bliver udfordret fagligt og didaktisk
• Læreren får udviklet undervisningsmateriale
• Læreren styrker sin motivation for at undervise
• Læreren udvikler sit netværk med andre talentlærere og skoler
• Læreren lærer andre uddannelsesinstitutioner
at kende (ved brobygning)
cer og opstille klare mål for undervisning
• Læreren opnår nye kompetencer indenfor undervisningsdifferentiering
• Læreren kan være med til at udvikle nye undervisningsmetoder
• Læreren kan være med til at udvikle nye læringsmiljøer
• Der mangler fortsat en fælles forståelse af
identifikation og udvikling af talenter
• Læreren får ny viden, der tjener som efteruddannelse
• Læreren får mulighed for at få indflydelse på
skolens undervisning
Perspektiv på fortsat udddannelse
• Talentindsats udvikler det faglige niveau i
klassen
• Læreren får udviklet undervisningsmateriale
• Lærens involvering i talentprojekter kan ligestilles med efteruddannelse
• Kommende uddannelsesinitiativer på området
bliver interessant
NTS-CENTERET
9
Undervisningsdifferentiering
Folkeskolelovens § 18
Undervisningens tilrettelæggelse,
herunder valg af undervisnings- og
arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal
i alle fag leve op til folkeskolens
formål og varieres, så den svarer til
den enkelte elevs behov og forudsætninger. (…)
Folkeskoleloven fra 1993 ophævede
muligheden for permanent niveaudeling af eleverne. For at sikre
udfordringen af alle elever blev
undervisningsdifferentiering gjort til
et bærende pædagogisk princip for
al undervisning i folkeskolen.
Undervisningsdifferentiering skal
sikre, at alle elever bliver mødt med
udfordringer, der imødekommer
deres behov og forudsætninger. Det
gælder høj som lav og altså også
det barn, som har behov for ekstra
faglige og sociale udfordringer i
klassen.
10
NTS-CENTERET
LOVGIVNINGSMÆSSIGE BINDINGER
Som udgangspunkt står det læreren frit for at
• Undervisningsdifferentiering
lave talentundervisning, dog skal det ske inden
• Holddelingsregler
for lovens rammer:
• Adgangsbetingelser til talenthold
Holddeling
Adgangskrav
Folkeskolelovens § 25
Der er fri og lige adgang til den
Talentundervisning kan ske ved
danske folkeskole, og det er derfor
holddeling, som gives vide rammer
ikke tilladt at lave adgangskrav til
i folkeskoleloven. Undervisningen
talenthold baseret på standpunkt,
kan således organiseres i hold inden
evner eller øvrige forudsætninger.
for den enkelte klasse og på tværs
Talenthold skal derfor som udgangs-
af klasser og klassetrin, når det
punkt være åbne for alle elever, der
tilgodeser praktiske og pædagogi-
på grund af interesse og eget ønske
ske forhold. Det kan f.eks. være i
om øgede udfordringer ønsker at
forbindelse med deletimer, valgfag
blive optaget. Forbudet mod ad-
og emneuger eller på baggrund
gangskrav giver sjældent anledning
af lærerens løbende evaluering af
til problemer, og mange skoler har
elevernes udbytte af undervisnin-
forudgående samtaler med interes-
gen. Holddeling må højst ske i op til
serede elever og deres forældre om
halvdelen af skoletiden.
eventuel deltagelse i talentundervisning.
Holddannelse efter kompetencer,
motivation, læringsstile og niveau,
hvor man tager udgangspunkt i
børnenes nærmeste udviklingszone,
kan være den rette løsning for at
opnå den bedste læringssituation
og forbedre indlæringen.
NTS-CENTERET
11
ØKONOMISKE MULIGHEDER
Hvilke økonomiske muligheder findes der, hvis
• Du kan gå sammen med kommunens ung-
man vil starte et talentprojekt på sin skole?
domsskole om at lave et talentprojekt – evt.
Der findes ikke længere centrale puljer til
i samarbejde med gymnasierne – uden for
talentudvikling fra Ministeriet for Børn og Un-
normal skoletid
dervisning, som man kan søge, idet ministeriets
økonomiske satsning på talentprojekter i 200607 forudsatte, at de støttede projekter efterfølgende skulle være selvbårne. Imidlertid findes
• Henvend dig til det lokale gymnasium om at
samarbejde om et talenthold på gymnasiet
• Finde timer/midler til talentundervisning i forbindelse med tema-ugerne
der visse kommuner og regioner, f.eks. Greve og
• Indgå aftale med én af skolens lærere om at
Rudersdal, som har valgt at støtte lokale initiati-
oprette et talenthold med elever fra to klasser
ver, ligesom man ude på skolerne kan prioritere
at afsætte penge til talentundervisning.
Hvis du vil starte et projekt, kan du overveje følgende muligheder:
• Gå til skolens ledelse for at høre, om skolen
har prioriteret at afsætte penge til talentindsats
• Henvend dig til skolens ledelse for at høre, om
den ønsker at profilere sig med talentinitiativer
• Spørg kommunen (f.eks. skolechefen) om den
har valgt at prioritere talentindsats på sine
skoler
Jeg tror ikke, at det
handler så meget om økonomi,
men om holdning. Det er ikke
så meget ressourceflytning.
Man skal hæve overliggeren i
folkeskolen og fagligt udfordre
børn på et højere niveau, end
man gør nu.
Skoleleder, folkeskolen
12
NTS-CENTERET
4 KONKRETE TALENTPROJEKTER
Hvis du har lyst til at gå i gang med talentun-
• er nysgerrige, videbegærlige og interesserede
dervisning på din egen skole, kan du hente in-
• har en god hukommelse og lærer hurtigt
spiration i følgende talentprojekter, som foregår
• er meget aktive
rundt om i landet:
• kan tænke og ræsonnere abstrakt
• har stor almenviden eller stor viden inden for
Hjørring Private Realskole
I Hjørring har man siden 2006 kørt projekter for
særlige områder
• har et godt ordforråd
de dygtigste elever. Tanken bag projekterne er
at udfordre de dygtige elever og give dem mulig-
Et talentnetværk af 16 skoler
hed for at komme et spadestik dybere end i den
Efter flere års erfaring med talentprojekter har
daglige undervisning. Samtidig får de udvidet
Hjørring Private Realskole nu oprettet en egentlig
deres sociale kompetencer gennem mødet med
talentorganisation, Talentcamp.dk, som består
ligesindede. På Hjørring Private Realskole arbej-
af et netværk af 16 privatskoler fordelt over
der man derfor på at skabe et miljø, der giver
hele landet. Skolerne skiftes til at køre én af 4
eleverne mulighed for at åbne nye vinduer in-
årlige camps af 3-4 dages varighed, hvis indhold
denfor naturvidenskaben samt humanistiske fag
varierer fra naturvidenskabelige emner til de
som dansk, engelsk og tysk. Derudover er skolen
humanistiske fag som f.eks. kreativ skrivning,
i gang med at skabe et større og bedre netværk
forfatterskole og ” et sprogligt bad” i henholds-
mellem unge talenter, som vil kunne bidrage til
vis engelsk og tysk.
en kultur, hvor det er in at udfordre sig selv og
Netværkets skoler får større ejerskab til talent-
arbejde intensivt med skoleopgaverne.
indsatsen, når de stiller egne lokaler og lærere til
Målet med talentundervisning er at
rådighed, ligesom eleverne fra de øvrige skoler
• etablere et undervisningsmiljø, der udfordrer
får en større oplevelse ved at skulle på udflugt
dygtige og interesserede elever
• skabe større interesse for skolearbejdet
til forskellige byer og skoler hver gang de skal
på camp.
• inspirere til mere samarbejde mellem grundskolens og ungdomsuddannelsernes lærere
• skabe mulighed for en stadig udvikling af lærernes kompetencer i grundskolen
Talentkoordinator
Hver skole skal udpege en talentkoordinator.
Denne skal i samråd med skolens ledelse beslutte, hvilke tilbud skolen ønsker at tilbyde sine
Hvem er talenterne?
talentelever og har tillige ansvaret for at udtage
Talenteleverne er ofte kendetegnet ved flere af
de talentelever, som skal tilbydes at deltage i
nedenstående egenskaber:
talentpleje.
NTS-CENTERET
13
Viceskoleleder og talentkoordinator på Hjørring
Baggrunden for satsningen på HB-børn (højtbe-
Private Realskole, Henrik Frand-Madsen, mener,
gavede børn) i Odense var dels et politisk pres på
at talentindsatsen har haft en stor betydning for
skolerne for at profilere sig, dels en ildsjæl, en
de unge talenter, som konstant søger udfordrin-
skoleleder på Krogegårdsskolen, der selv havde
ger, men også for de øvrige elever i klassen, der
et højtbegavet barn, og nu ville prøve at gøre en
oplever at få et indirekte fagligt løft:
indsats for hele denne gruppe i Odense.
”Når først de unge talenter har været på camp,
Da man aldrig tidligere havde forsøgt sig med
er de jo ikke til at holde nede! De har fået kamp
denne type indsats, foretog man en del research
til stregen, fået bygget sociale netværk og selv-
på området, for ikke at begynde projektet i blin-
tillid op, og når de kommer tilbage til klassen,
de. Man konsulterede inden- og udenlandske
stormer de frem og kan ikke undgå at påvirke
eksperter, besøgte skoler i England, der havde
de andre elever med deres faglige niveau og
erfaring med talentundervisning og overvejede
entusiasme.”
i begyndelsen at samle alle de højtbegavede
børn i én klasse på Hunderupskolen. Det blev
Og det sociale går hånd i hånd med det faglige.
dog stærkt frarådet, da børnene har behov for
Eller som én af talenterne fra Hjørring Private Re-
at indgå i det sociale fællesskab i klassen på
alskole, Esben Ydesen, siger: ”Det faglige bliver
deres skole.
sjovt pga. det sociale, og det sociale bliver bedre
pga. det faglige.”
Det blev derfor besluttet, at undervisningen
skulle foregå i børnenes fritid på en skole i det
Hunderupskolen i Odense
distrikt, hvor det højtbegavede barn går i skole.
Odense Kommune har valgt at sætte fokus
Undervisningen udgøres af en ugentlig dobbelt-
på de højtbegavede børn. Det er børn, som
time for de højtbegavede børn i 2.-6. klasse.
vurderes at være blandt de fem procent højest
begavede. Formålet med undervisningen er at
På Hunderupskolen mødes ca. 10-14 HB-elever
bringe børnene sammen med ligesindede for
på 1.-6. klassetrin hver onsdag eftermiddag til
derved at øge deres trivsel. Kommunen henviser
en dobbelttime med to af skolens lærere. Un-
til undersøgelser, som viser, at disse børn oplever
dervisningen tager udgangspunkt i elevernes
sig selv som værende anderledes, og derfor har
interesser, og de får lov til at påvirke indholdet.
svært ved at finde ligesindede. Derfor isoleres de
ofte socialt. Når de er sammen med andre børn
”Børnene elsker at få lov til at gå ud af en tan-
på samme kognitive og sproglige niveau, samme
gent og snakke om noget, der optager dem, og
abstraktionsniveau, samme humor m.m., oplever
som de bare må have svar på, selvom vi er midt i
de at kunne indgå i sociale sammenhænge med
noget andet.”, siger Jan Burghardt, der er én af
andre børn.
lærerne. ”Så mens vi lægger op til en matematikopgave om rektangler og tændstikker, kommer
vi lige ind på det amerikanske præsidentvalg,
14
NTS-CENTERET
som netop har været afviklet. Og børnene har ty-
dervisningen op om. De fleste har meget svært
deligvis fulgt med i valget hjemme fra og kender
ved at koncentrere sig om ét emne længere tid
alt til svingstater og valgmænd, så det spørger
af gangen. De begynder simpelthen at kede sig
vi dem om, og de er helt vilde for at få lov til at
og gider ikke færdiggøre projektet. Så nu kører
svare. Bagefter går vi videre med rektangler.”
vi mere enkeltopgaver, som kan holde dem fanget”, slutter Jan Burghardt.
Når man overværer undervisningen, er det tydeligt, at lærerne giver børnene luft til at komme
Børnene selv giver udtryk for, at de er glade for
ind på de spørgsmål, der pludselig brænder på,
at gå på et hold, hvor man lærer hurtigt og er
når man behandler et bestemt emne. I stedet for
en del af et fællesskab, hvor alle er ivrige efter
at få at vide, at de skal koncentrere sig om dét,
at lære noget, kan gå i dybden med emner, og
der bliver undervist i, tager de to lærere gang på
der ikke er så meget larm. Og at man kan samar-
gang en runde udi de emner, som børnenes as-
bejde med de andre børn.
sociationer bringer på bane.
Viborg Ungdomsskole
”Selvom alle børnene på dette hold er HB-børn,
I Viborg Kommune er Viborg Ungdomsskole og
er de faktisk meget forskellige, ja, så forskellige
Viborg Gymnasium og HF gået sammen om at
at vi var bekymrede for, om de overhovedet
tilbyde talentklasser for elever i 8. og 9, klasse.
kunne rummes i ét klasseværelse.”, siger An-
Tilbuddet henvender sig til unge, som har meget
nette Gjervig, som er den anden lærer på holdet.
let ved at gå i skole og har lyst til ekstra udfordringer og undervisning på højere niveau.
”Men skønt de er meget udad reagerende i
klassen på deres egen skole, falder de til ro her,
Undervisningen foregår på Viborg Gymnasium,
når de bliver mødt med udfordringer i et miljø
og indholdet er bygget op om følgende temaer:
på deres eget niveau. Men de er ikke meget for
• Astronomi – hvordan er universet opbygget?
projektarbejde, som vi først havde bygget un-
• Eksperimenterende fysik – analyse af bevægel-
NTS-CENTERET
15
ser vha. super slowmotion
• Teknologi – byg en Lego-robotstøvsuger
så fedt! Og jeg er blevet sikker på nu, at det er
matematisk-fysisk jeg vil gå på i fremtiden.”
• Finanskrise – hvorfor er hele verden sendt ud i
en finanskrise, og hvordan løser vi krisen?
• Handler fantasy kun om orker og hobitter – eller handler det også om dig og mig?
Hans sidekammerat på holdet, Bjarke Nielsen
fra 9. klasse, er enig: ”Det er megafedt at gå i
Talentklassen! Jeg er meget logisk tænkende,
• Hvorfor er engelsk blevet et sprog, der tales
og min stærke side er matematik og fysik. Og så
i hele verden? – og er engelsk kun ét sprog?
vil jeg noget med mig selv i fremtiden, så jeg er
• Ligninger og beviser – kan det virkelig passe?
superglad for at være blevet udtaget til Talentklassen”, siger Bjarke.
Disse temaer kan eleverne behandle ud fra en
humanistisk/sproglig indfaldsvinkel, der tillader
Udvælgelsen til Talentklassen foregår ved, at de
eleverne at lege med sproget og lære om sam-
interesserede elever henvender sig til deres klas-
fundet eller en naturfaglig indfaldsvinkel, der
selærer, som så kan indstille eleven på baggrund
giver mulighed for at undre sig og undersøge
af en ansøgning, som skal laves sammen med
naturens forskellige sammenhænge.
forældrene.
Underviserne kommer fra folkeskolen og gym-
Kokkedal Skole - ”De bedste bliver
nasiet og vil altid deltage samtidigt i undervisnin-
bedre og trækker resten op!”
gen, idet folkeskolelæreren dog vil fungere som
Kokkedal Skole har siden sin start i august 2011
klasselærer.
haft en stærk profil på talentundervisning. Det
skyldes i høj grad skoleleder Kirsten Birkving, der
Tilbagemeldingerne fra de unge, der går i Ta-
som leder af Egedalsskolen i Kokkedal var én af
lentklassen er positive. ”Man får blod på tanden
pionererne indenfor talentindsatsen og deltog
og lyst til at lære mere”, siger Frederik Gade fra
bl.a. i TalentCamp05, som var startskuddet på
8. klasse, der går i Talentklassen. ”Det er bare
Undervisningsministeriets satsning på talentpleje
i uddannelsessystemet. Da Egedalsskolen blev
slået sammen med Holmegårdsskolen og blev
til Kokkedal Skole, fortsatte engagementet.
Baggrunden for talentindsatsen på Kokkedal
Skole var en erkendelse af, at der ikke
fandtes tilbud til de
dygtigste elever, og
at en særlig indsats
16
NTS-CENTERET
overfor denne gruppe i form at faglige og sociale
som man kunne gå på sideløbende med den
udfordringer ville inspirere de øvrige klassekam-
almindelige undervisning. Nogle er glade for et
merater og højne det faglige niveau i klassen.
pusterum efter et intensivt talentforløb, mens
Der skulle skabes en kultur, der gør det ”in” at
andre gerne vil fortsætte den spændende un-
være dygtig til noget. Samtidig ville det profilere
dervisning, når de nu er kommet så godt i gang.
skolen positivt og værre en attraktiv og kompetenceudviklende udfordring for lærerne.
Talenterne giver udtryk for, at deres klassekammerater generelt er positivt indstillet overfor, at
Efter nu flere års erfaring er talentindsatsen ind-
de bliver tilbudt særlige talenttimer efter skole,
arbejdet i skolens undervisning som noget lige så
og nogle er nysgerrige efter at vide, hvad de har
naturligt som specialundervisning eller valgfag.
lavet på talentholdet. Lidt kærligt drilleri er der
Talentundervisningen omfatter både naturviden-
da også, men ikke negativt ment. Talenterne
skabelige og kreative/sproglige emner, og skolen
fungerer da også til tider som hjælpelærere eller
opretter 3-4 hold om året målrettet 4.-7. klasse,
bliver f.eks. bedt om at forklare nogle matema-
og kommunen opretter et tilsvarende antal hold
tikstykker oppe på tavlen for de andre.
for 8.-9. klasserne.
Ole Andersen, som har undervist på talentholdet
Talenterne er glade for de ekstra tilbud, som
i flere år, mener, at talenterne har en positiv,
”giver dem mulighed for at fordybe sig i emner,
faglig påvirkning på resten af klassen: ”Der er
der interesserer dem, opnå ny viden og lære at
ingen tvivl om, at de bliver kulturbærere, når de
tænke anderledes og få gode råd” og er generelt
kommer tilbage til klassen efter et talentforløb.
begejstrede for de eksterne oplægsholdere, som
De ved, hvordan man skal arbejde og ser sig som
skolen henter ind for at kvalificere undervisnin-
forbilleder for de andre, og påvirker stemningen
gen. Der er delte meninger om talenttimerne
i retning af, at det er ok at være dygtig til no-
burde være en permanent del af undervisningen,
get.” NTS-CENTERET
17
GODE RÅD, NÅR DU SKAL I GANG
MED TALENTUNDERVISNING
Hermed nogle teser om talentundervisning til
3) En løsning skal indeholde sociale,
overvejelse, når du skal finde egne rammer for
talentarbejdet på din skole eller i klassen.
En løsning på talentområdet skal altså samle
såvel som faglige elementer
de elevgrupper, som er nævnt pkt. 1 og
1) De klassiske talenter
2 under et fælles socialt og fagligt tiltag;
De elever, som lærerne allerede ved er talen-
hjælpe med at identificere eleverne i gruppe
ter, er der jo sådan set ikke noget problem
2; og give aktiviteter, der løfter og fastholder
med at identificere. Denne gruppe af unge er
elevernes talentudvikling i en faglig korrekt
typisk stærkt fagligt orienteret og kan gives
ramme.
udfordringer i fortsættelse af den almindelige
faglige undervisning.
4) Profilering af talentarbejdet er
2) De potentielle talenter
nødvendigt (i kommunen)
Endelig skal det samlede tiltag understøtte
Den resterende gruppe af talenter kan deles i to:
en profilering af kommunen i almindelighed
a) dem, der ikke har interesse i faglighed for
og talentarbejdet i særdeleshed; en øget syn-
fagets skyld og
lighed omkring talentarbejdet afmystificerer
b) dem, der ikke har erkendt eller ikke betrag-
projektet, og legitimerer arbejdet over for
ter sig selv som et talent. Her er både iden-
særligt de potentielle talenter.
tifikationen, men også løsninger noget,
der ligger uden for selv den ’kvalificerede’
5) Der er allerede mange tilbud
normal-undervisning.
Der findes eksisterende tiltag, der kan anvendes i forskellig grad.
6) Indsatsen skal prioriteres
ressourcemæssigt
Arbejdet kræver i en eller anden udstrækning
en omlægning af undervisningsressourcer.
18
NTS-CENTERET
ERFARINGER FRA INTERNATIONALE
TALENTPROJEKTER
Danmark er en del af Verden og mærker dagligt
Holland
globaliseringens konkurrence om de bedste
Holland er et af de lande, der er længst fremme
hoveder og krav om kvalitet i uddannelserne.
med talentudviklingen i uddannelsessystemet.
Det giver derfor mening at se på talentudvik-
Her har man eksempelvis udarbejdet et bro-
lingen i et internationalt perspektiv for at blive
bygningsforløb mellem en række gymnasier
inspireret og for at få et indtryk af, hvordan vi
og universitetet i Utrecht, som kommer begge
matcher denne udvikling, så vi dels kan holde
uddannelsesniveauer til gode. Projektet, som
på vore egne talenter og dels tiltrække talenter
hedder Junior College, går ud på at samle de
fra udlandet.
dygtigste gymnasieelever fra en række skoler
på universitetet i Utrecht i to dage i om ugen og
Imidlertid er de forskellige landes undervisnings-
her undervise dem i naturvidenskabelige fag på
systemer så forskellige fra hinanden og fra
højt niveau. Under forløbet udarbejdes der tillige
det danske, at det er vanskeligt at foretage en
undervisningsmateriale, som senere kommer
umiddelbar relevant sammenligning. Der findes
landets øvrige gymnasier til gode.
dog enkle lande, som kan være til inspiration
for de danske talentbestræbelser i uddannelses-
England
systemet.
I England har talentudvikling været en del af
skolepolitikken siden midten af 1990’erne, og de
I de nordiske lande har der ikke været tradition
engelske skoler skal kunne dokumentere, hvilke
for at identificere de dygtigste elever og tilbyde
indsatser de gennemfører for de dygtigste elever
dem særlige udfordringer. Danmark er i disse år
i alle fag. De dygtigste elever defineres som de
pioner på området, men der spores også visse
10 procent bedst præsterende elever af en klasse
initiativer i Norge og Sverige.
eller årgang.
NTS-CENTERET
19
Den private organisation National Association of
Wales
Able Children in Education (NACE) har udarbej-
Wales, som er en del af England, har inden for
det en strategi til talentidentifiktion og undervis-
de seneste år forsøgt at styrke talentindsatsen i
ning, den såkaldte The Challenge Award, som
skolerne ved at promovere anvendelsen af NACE
det engelske undervisningsministerium anbefaler
og organisationens principper, herunder The
skolerne at bruge.
Challenge Award.
The Challenge Award består af
Vi har besøgt skolen Cross Ash Primary School i
10 elementer:
Abergavenny, som har elever i alderen fra 4 til 12
1. En strategi for skoleudvikling
år for at se, hvorledes en mønsterskole arbejder
2. Identifikationsstrategier og -kriterier
bevidst med inklusion af talenter i en ramme,
3. En målsætning for skolens tilbud til begavede elever
hvor lovgivningen understøtter
inklusion af alle børn.
nes kompetencer til at møde
If a
child can’t
learn the way
we teach,
maybe we
should teach
the way they
disse børns behov
learn.
veau, foregik bl.a. ved at dele
Ignacio Estrada
som sad rundt om et bord med
4. Fleksibel brug af undervisningsmetoder, læringsstrategier og modeller for organisering
af klassens arbejde
5. Jævnlige undersøgelser for at
identificere underydelse og for
at støtte enkelte elever
6.En indsats for at udvikle lærer-
7.Programmer eller planer for at
støtte de usædvanligt højtbegavede elever
I primary school skal lærerne i
princippet kunne undervise eleverne i alle fag, og eleverne
var ikke niveaudelt efter faglige
evner, men sammensat ”i mixed
ability” klasser. Undervisningsdifferentieringen, der tog udgangspunkt i de dygtigste elevers nieleverne i små grupper i klassen,
en lærer.
8.Rådighed over en mangfoldighed af ressourcer, herunder IKT-baserede ressourcer
Pædagogisk set fokuserer skolen på, at se po-
9.Forældreinddragelse
tentialer for fremtiden frem for fejl fra fortiden,
10.Procedurer for at følge op på og evaluere
ligesom man har en anerkendende tilgang til alle
skolens planer.
(Nissen, Kyed & Baltzer, 2011: 43ff.)
børn hele tiden. Det betyder anerkendelse af
talenter hos alle børn, uanset om det har relation
til skolen eller fritiden. Og når eleverne bliver
Skolerne udvikler gennem strategien et lærings-
bedt om at gøre noget, har det en værdi i sig
miljø, hvor talenterne trives både fagligt og
selv; der er ikke tale om træning.
socialt og er med til at højne det faglige niveau
på skolen.
20
NTS-CENTERET
Lærerne er fagligt dygtige og engagerede,
og har stor bevidsthed om mål og delmål for
det enkelte undervisningsforløb, ligesom der er
en tydelig formidling af disse mål og delmål til
eleverne. Der er stor dynamik i undervisningen
ved blandt andet at skifte aktivitet flere gange
i én lektion.
De lovgivningsmæssig rammer for undervisningen er fælles mål, som tager udgangspunkt i
eleven og ikke i et klassetrin. Da undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs
nærmeste udviklingszone, er det nødvendigt at undervisningsdifferentiere. Der
er i alt 8 niveauer, og elever i samme
klasse kan derfor uden problem befinde sig udviklingsmæssigt indenfor et spænd af f.eks. 3 niveauer.
De fælles mål tager udgangspunkt i kompetencer frem
for færdigheder. Indenfor
det enkelte fagområde
er der så tale om konkrete
kompetencer
frem for færdigheder. Samtidigt er
det
nødvendigt
med en forenkling.
NTS-CENTERET
21
Mærsk Mc-Kinney Møller
Videncenter
Videncentret blev indviet i 2009 og fik i opdrag
på Videncentret eller ude på skolerne. ScienceTa-
af Undervisningsministeriet at danne ramme om
lenter har oprettet et netværk for grundskoler og
den nationale talentpleje i naturvidenskab for de
gymnasier, som herigennem får tilbud om hjælp
unge i alderen 12 til 20 år.
til at sætte gang i talentinitiativerne på deres
skoler og giver dem mulighed for at være med
ScienceTalenter
til en række af organisationens aktiviteter i Sorø.
Organisationen ScienceTalenter, som holder til i
Derudover afholder ScienceTalenter camps og
Videncentret, er etableret for at udføre ministe-
undervisningsforløb for unge talenter fra landets
riets opdrag, og det gør ScienceTalenter ved at:
grund- og gymnasieskoler. Campsene foregår
• inspirere undervisere
typisk på Videncentret over 3-4 dage, men invol-
• afholde undervisning og camps for talenter
verer meget ofte besøg på universiteter, Eksperi-
• facilitere netværk for talenter
mentarium, Planetariet eller måske matematiske
• skabe dialog og debat om den naturvidenska-
opgaver i forbindelse med en Tivoli-tur, hvor de
belige talentpleje
unge talenter skal måle centrifugalkraften i Rutchebanen eller tyngdekraften i det Gyldne Tårn.
ScienceTalenter inspirerer undervisere ved at
Udover de mange konkrete undervisningsforløb,
holde kurser i, hvordan de kan undervise talen-
udvikler ScienceTalenter nye projekter, der kan
terne hjemme på deres skoler, og hvordan de
fremme talentindsatsen på landets folkeskoler
kan styrke talentindsatsen dér. Det kan foregå
og gymnasier. Det kan være efteruddannelse
Nogle typiske emneforløb
• Matematik - Byg Bro
• Geografi - Naturkatastrofer
• Fysik - Vedvarende Energi
• Biologi - Biokemi
• Tværfagligt - Rummet
• Matematik - Byg og Regn på
Rutchebaner
22
NTS-CENTERET
ScienceTalenters vision
• At alle kommuner har tilbud til naturvidenskabelige talenter
• At alle ungdomsuddannelser har tilbud til naturvidenskabelige talenter
• At der kommer folkelig og politisk
fokus på naturvidenskabelige talenter
• At flere unge starter på en teknisknaturvidenskabelig uddannelse
for grundskolelærere eller brobygning mellem
MasterClass Junior består af 7 camps af 3-4
grundskole og gymnasier, og ScienceTalenter
dages varighed og foregår på Mærsk Mc-Kinney
går også i dialog med kommuner, regioner og
Møller Videncenter i Sorø. På disse camps får
Ministeriet for børn og Undervisning for at styrke
talenterne inspiration, udfordringer, erfaring og
talentindsatsen.
faglig fordybelse i matematiske, naturvidenskabelige og tekniske områder, som rækker ud over
MasterClass Junior, som er et typisk eksempel
den normale undervisning i grundskolen.
på ScienceTalenters arbejde, er et flerårigt supplerende inspirations- og undervisningsforløb
Der arbejdes med mange forskellige emner på
for de mest talentfulde elever i naturvidenskab
campsene, og hver camp indeholder en opgave,
og matematik.
som skal løses på selve campen, men derudover
på forskellig skal vis skal bruges hjemme på skolen efterfølgende.
NTS-CENTERET
23
Tekst: Uffe Sveegaard, projektkoordinator Science Talenter
Foto: ScienceTalenter m.fl.
Vil du vide mere...
Ministeriet for Børn og Undervisning: www.uvm.dk
Talentrapporten + resumé: www.uvm.dk
EMU Danmarks Undervisningsportal: www.Talent.emu.
dk
ScienceTalenter: www.sciencetalenter.dk
Nationalt Center for undervisning i natur,
teknik og sundhed: www.nts-centeret.dk
www.nts-centeret.dk