‘Nu er min ungdom slut.’ Det er Søren Lilleøres første tanke, da han får diabetes. Men bagefter tilkæmper han sig oplevelser, der er vildere end de flestes. Viden gør forskellen 010 300116 Abbott_case_lilleøre_4s v2.indd 5 03-05-2010 11:30:00 Jeg gjorde noget stort med min krop I november 2002 er Søren en ung mand som så mange andre: Opvokset i en flække i Vestjylland, studerende i København, glad for fest og ballade. Men noget er galt… Af Journalist Mette Thorsen I de sidste tre uger har han følt sig underligt træt. Vægten styrtdykker, og han skal tisse så tit, at det holder ham vågen om natten. Søren læser biologi og kender symptomerne på diabetes. Men diabetes – det får man jo enten som barn eller som gammel, og han er 22. Måske er det nyrerne? Han aftaler med sin praktiserende læge, at han cykler forbi, inden han skal videre til forelæsning om plantefysiologi. Bagefter glæder han sig til at fejre årets dag – J-dag – med vennerne. Den aftale går i vasken. Sørens blodsukker er oppe på 27 mmol og han har ketonstoffer i blodet. Lægen diagnosticerer en løbsk type 1-diabetes og indlægger ham med det samme. Denne første weekend med diabetes tilbringer Søren i en hospitalsseng med et blodsukker, der suser op og ned. Han har fået dødsdommen over sin ungdom, forestiller han sig. Han skal amputeres. Blive blind. Et halvt år tidligere var han ellers begyndt at løbetræne, mest fordi hans søster, Anne Mette, havde udfordret ham. Den kunne han ikke have siddende på sig, og der gik ikke længe, før han – på en elendig tid, ganske vist – gennemførte en halvmaraton. Nu kan lægerne se på hans langtidsblodsukker, at han faktisk har haft diabetes i flere måneder, og 300116 Abbott_case_lilleøre_4s v2.indd 2 de fortæller ham, at netop løbetræningen har dæmpet hans symptomer og udsat sukkersygens gennembrud. Søren er bidt af at løbe. Allerede samme dag, han bliver udskrevet, ringer han til Anne Mette og fortæller hende sin løberute. Han måler sit blodsukker, sådan som han lige har lært. Fylder lommen med druesukker. Så løber han. Det bedste øjeblik Mange diabetikere er bange for at motionere på egen hånd: Hvad hvis man får insulinchok? Men Søren ved, at han kan påvirke sin sygdom med motion, og nu skal det blive løgn. Nu skal han vise, at han kan holde et stabilt blodsukker, også hvis han løber maraton. Nu skal han bevise, at der er håb. Sørens far har en talemåde: ‘Det eneste, der kommer af sig selv – det er døden og lommeuld.’ Maraton på eliteniveau kræver ekstrem struktur, planlægning, fokus – alt det, man som 22-årig ikke har hovedet fuldt af. Men Søren opdager en løbedrift i sig selv, og listen over hans løb vokser sig længere og længere: Maraton i København og Berlin, Big Five Marathon i Sydafrika, Polar Marathon på Grønland, Great Wall Marathon i Kina. I 2009 udser han sig en bestemt udfordring: Verdens hårdeste maraton, langt ude i Saharas ørken. Deltagerne skal løbe op mod 240 km på seks dage med deres soveposer, madrationer og anden udrustning på ryggen. Distancen svarer til seks almindelige maratonløb. Og man løber ikke på asfalt, men på skarp klippegrund og sand i op mod 45 graders varme. Marathon des Sables – den skal være Sørens svendestykke. Hans beslutning sætter et kæmpemaskineri i gang: Novo Nordisk bliver hans sponsor, kamerafolk og hjælpere tag- 03-05-2010 11:30:00 er med ham ud i ørkenen, og han har ikke et øjeblik for sig selv. En lavine af mennesker vil i kontakt med ham, og alle forventer den helt store præstation. Men kan hans glukosekontrol fungere i ørkenvarmen? Kan benene holde? Ét fejltrin, og han svigter dem alle. Søren plejer at sige, at han udholder smerterne ved de første 42 km af en maraton for at nyde suset ved de sidste 200 meter. Men i Marathon des Sables går det anderledes. Mobil, mails, mennesker – han lægger det bag sig og løber uventet ind i sit livs bedste øjeblik allerede under den første etape. Kroppen er med ham, hans ben finder rytmen, og i ørerne synger Haddaway hans faste løbesang: Uoh oh… What is love..? Baby don’t hurt me. Don’t hurt me… no more… „Godt nytår!“ Selvdisciplin. Stram glukosekontrol. I andre menneskers øjne kunne Søren ligne en mønsterdiabetiker. Men når han siger nej tak til fredagsbasser, er det ikke, fordi hans diabetes smækker ham over fingrene – det er fordi han dyrker sport på eliteniveau. Og faktisk elsker han at feste. Nytårsaftensdag 2008 løber han en maraton om formiddagen. Bagefter en lur, og så er han kampklar igen. Da han vågner, kan han mærke, at der stadig sidder lidt maraton i benene, og at det var bedst med en tallerken havregryn. Men i aften står den på champagne, mørbradbøf og nytårsglade venner til en privat fest. Ud på aftenen tager de alle sammen på natklub, Søren når at aflevere overtøj og taske i garderoben og bestille drinks, og lige inden klokken slår tolv, prikker en pige Sørens gode ven på skulderen og siger: – Din soldat er faldet i baren! Jeg har vist andre mennesker med diabetes, at alt er muligt Søren er gået i gulvet med insulinchok. Han har tænkt fremad. Anne Mette, hans svoger og alle hans venner ved præcis, hvad de skal gøre, hvis han falder om med for lavt blodsukker. De skal give ham en injektion med glucagon. Hvor er Hypokittet blevet af? Det er væk, men de klarer ærterne alligevel og ringer omgående efter en ambulance. – Godt nytår! siger sygeplejersken, da han vågner næste morgen på Rigshospitalet. Senere kommer overlægen forbi med en skideballe: Det var idioti at løbe maraton samme dag, som han skulle til fest. Søren lytter med 300116 Abbott_case_lilleøre_4s v2.indd 3 Mere om Søren Lilleøre Jeg løb for at ændre verdens syn på diabetes. Og vigtigst af alt, så har jeg sendt et vigtigt budskab til andre mennesker med diabetes og vist, at alt er muligt med den rette forberedelse og træning. I perioder tog det måske overhånd, men det var det hele værd. Alder: 30 Opvokset: Thyborøn Uddannelse: BA i biologi, cand.scient i human ernæring Job: Global medical advisor i Novo Nordisk Antal maratonløb: I alt 33 Blodsukkermålinger: Ca. fem om dagen. Søren måler før og efter løb, men aldrig under et løb. Det lå der i Sørens rygsæk under Marathon des Sables: Hver dag løb Søren med insulin, nåle, tre Freestyle Lite blodsukkermålere, tre liter vand og dagens forplejning i en rygsæk. Du kan læse mere om Sørens maratonløb på www.runningwithdiabetes.com 03-05-2010 11:30:03 en ro, der kommer af at kende sin krop ud og ind. Det var ikke maratonens skyld. Hukommelsen i blodsukkermåleren kan give ham en idé om, hvad der gik galt: Den afslører to målinger med kun fem minutters mellemrum. Hans blodsukker lå højt efter den gode nytårsmiddag, og han reparerede på det med en dosis hurtigtvirkende insulin. Kort efter, mens alle skyndte sig ud af døren, målte han igen sit blodsukker, og nu skete der sandsynligvis det, at han kom til at tage en dosis insulin oveni den første. Måske svipsede det for ham, fordi han var nede i en føling, måske fordi han var for fuld. Hypokittet – det lå i tasken sammen med blodsukkermåler, insulinpenne og druesukker. Og tasken lå i garderoben. Det var en fejl. Den vil han hellere lære af end at bebrejde sig selv. 30 inden 30 Efter Marathon des Sables burde Søren være tilfreds. Han har bevist, at diabetes ikke behøver hindre selv den mest ekstreme fysiske udfoldelse. Men rastløsheden rumler. Siden han fik diabetes, har han løbet 22 maratonløb, og et nyt mål tager form: Han vil gennemføre 30 maratonløb inden sin 30-års fødselsdag. Det bliver et kapløb med tiden, for de sidste otte løb skal han klare på godt et halvt år. I denne periode rejser han uafbrudt med et krævende fuldtidsjob og løb. På et tidspunkt spærrer banken automatisk hans kreditkort, fordi han har brugt det i fire lande på et døgn. Lægerne advarer: Han gør ikke noget godt for sin diabetes på denne måde. Og familien er urolig. Er han ikke ved at falde fra hinanden? Søren kan ikke give op, slet ikke, når nogen siger han skal, men han løber i en trædemølle. Der er stadig højdepunkter, som under Olympus Marathon i Grækenland, hvor den lokale diabetesforening står langs løberuten. Forældre har taget deres børn med diabetes med til målstregen, for at de skal se ham løbe. Men han er slidt ned. Og passionen med. Den 20. september 2009 når han i mål med sin 30te maraton i Berlin. Den 14. oktober kan han fejre sin 30-års fødselsdag, og i november er det slut. Det er ikke diabetesen, der stopper ham. Det er ledbåndet i det venstre knæ. Det kan virke igen Siden sin første hospitalsweekend som nydiagnosticeret diabetiker har Søren tilkæmpet sig sejre og oplevelser, som kun er de få forundt. Det kom bag på hans omgivelser, og det kom bag på ham selv, at han kunne nå så langt. ‘Jeg gjorde noget stort med min krop’, tænker han. Men elitesport kræver alt, og han måtte ofre af sit sociale liv. Han måtte ofre noget af sit nærvær over for andre. Det er slemt, at knæet gik i stykker. Men også befriende, at alting ikke længere drejer sig om maraton, maraton, maraton. Nu er målet at træne knæet op. Efter arbejdstid går han ned i fitnessrummet. Han håber, han kan få knæet til at virke igen, og for tiden fornemmer han en svag bedring. Måske kan han undgå en knæoperation. Han ser ind i fitnessrummets spejlvæg, men han forestiller sig, at han løber ude i det fri. n Sørens tre råd til at komme i gang med motion 1 Nyd det røv at finde en motionsform, du kan P komme til at synes om. Hvis motion er en pligt for dig, ender du på sofaen i stedet for. 2 Bliv din egen ekspert iabetes er en individuel sygdom, og D du kan bruge blodsukkermålingerne til at blive din egen ekspert. Efterhånden får du en fornemmelse for, hvordan lige præcis din krop reagerer på insulindosis i forhold til motionens varighed og intensitet. 3 Al motion tæller aratonløb er en ekstrem sport, og minM dre kan sagtens gøre det. En løbetur på 3 km er bedre end sofaen. Al motion tæller, også cykelturen til arbejde. En ekstra tryghed Da Søren som 22-årig undrede sig over sin utilpashed, vidste han ikke, at han var på vej ind i en alvorlig syreforgiftning. Ved en velbehandlet diabetes kan syreforgiftning undgås. Hvis du føler dig sløj og opdager, at blodsukkeret er højt, kan det give en ekstra tryghed at tjekke, om der er ketonstoffer i blodet. Der findes blodsukkerapparater, der også kan måle ketonstoffer. Abbott A/S Emdrupvej 28C 2100 København Ø +45 3977 0190 www.abbottdiabetescare.dk 300116 · Vang Rasmussen A/S · April 2010 300116 Abbott_case_lilleøre_4s v2.indd 4 03-05-2010 11:29:57