86 87 Fra puslebord til skolegård - om sammenhængen mellem sensorisk bearbejdning, motorisk kompetence og hjernens parathed til læring ·· Nogle børn med for lav registrering af sanseindtryk mærker ikke, at de er alt for varme i flyverdragten på en varm forårsdag ·· Nogle små børn kan græde voldsomt ved følelsen af hurtige, flygtige hænder, som skifter bleen ·· Senere kan de samme børn hade børnefødselsdage. De holder sig for ørene ved hurraråb og bliver panikslagen for ballonen, som kan springe - og kan i det hele taget blive forstyrret af mange slags lyde ·· Nogle børn kan have svært ved at tolerere fysisk kontakt fra andre til morgensamling eller fra sidekammeraten, og kan ikke tolerere følelsen af sand eller fingermaling og lignende ·· Nogle børn bliver panikslagne over at komme i højden eller slippe jordforbindelsen med fødderne, når de gynger eller er følsomme for bevægelsespåvirkning Hvad har det med hjerner at gøre, tænker mange måske? Det har næsten udelukkende med hjerner at gøre. Umiddelbart handler det om konsekvenser af vanskeligheder med sanseintegration. Og disse vanskeligheder ”bor” så at sige i hjernen. I denne artikel vil vi give en introduktion til disse sammenhænge og hvad man som pædagog kan gøre for at hjælpe børn til mere aktivitet, skærpet opmærksomhed og dermed til bedre fungerende hjerner. 1. Sammenhæng mellem motorisk udfoldelse og læring Videnskabelige undersøgelser viser en sammenhæng mellem motorisk aktivitet, børns trivsel og deres evne til at tilegne sig viden.� Og en engelsk undersøgelse viser, at 5 minutters fysisk aktivitet inden en lektion så ud til at øge børnenes motivation og gjorde det lettere for dem at lære. Motion giver nemlig kemiske forandringer i hjernen, som ser ud til at fremme nervecellernes parathed til at blive aktiveret i op til en time. Samtidig øges formentlig også ilttilførslen til hjernen og store områder af hjernen aktiveres.� Gennem hele livet vil det at bevæge sig fremme udvikling af nye og langvarige forbindelser mellem nerveceller, hvilket menes at være grundlaget for læring og hukommelse. Denne viden kan udnyttes af pædagoger, som kan fremme børnenes motivation for at bevæge sig, udvikle kropslige kompetencer og en sund livsstil med fysisk aktivitet i hverdagen. 2. Motorisk læring og udvikling Motorisk udvikling ses ikke længere som en modningsproces men som en læringsproces, der sker i samspil mellem individ og omgivelser. Barnets genetiske forudsætninger har betydning, men det er i høj grad sociale og kulturelle faktorer, der afgør, hvorvidt barnet får udviklet sit genetiske potentiale.� Udvikling af barnets potentialer sker bedst i komplekst stimulerende miljøer, hvor barnet føler sig tryg. Motion giver kemiske forandringer i hjernen, som ser ud til at fremme nervecellernes parathed til at blive aktiveret i op til en time - blot et af mange eksempler på at ved at arbejde med børnenes glæde ved bevægelse og brug af kroppen, gør man deres hjerne en stor tjeneste. Af Ingelis Arnsbjerg og Birte Engmann, ergoterapeuter Der skal både være mulighed for fri, lystbetonet fysisk udfoldelse og for at deltage i mere strukturerede aktiviteter sammen med kompetente voksne, som barnet har en god relation til. Psykologiske faktorer som motivation, interesser og oplevelsen af, om motorisk udfoldelse værdsættes af omgivelserne spiller også ind på barnets lyst og mulighed for at få motorisk erfaring. Manglende øvelse og erfaring kan betyde, at barnet opnår en motorisk færdighed senere end de fleste. Eksempler: Lad barnet selv klæde sig af og på, lad det cykle og selv gå op og ned af trapper! Vi skal altså ikke bare vente på, at barnets motorik modnes af sig selv, eksempelvis at det udvikler gode balancemekanismer. Vi kan ikke nøjes med passende udfordringer og så forvente, at alle børn selvstændigt udvikler sig motorisk. Nogle børn vil undlade at involvere sig i de aktiviteter, der er nødvendige for deres motoriske udvikling. Det kan være nødvendigt at vise barnet mulighederne for udfoldelse, og yde den fornødne støtte og guidning, hvis det ikke selv opdager dem, eller er udfordret sansemotorisk. Ligesom vi i dag er meget bevidste om, at den sproglige udvikling skal stimuleres. Gode motoriske færdigheder vil ofte også være adgangsbilletten til mange sociale kontekster i barndom og ungdom. 3. Forudsætningen for god motorisk udvikling er effektiv sanseintegration Sanseintegration er en proces, hvor nervesystemet bearbejder sanseinformationer: - modtager - sorterer - og integrerer. Det kan både være informationer fra egen krop og fra omgivelserne. Derved omsættes informationerne til noget, der motorisk og adfærdsmæssigt giver mening for barnet. Samtidig er sanseintegration en læringsproces og barnets voksne er lige fra fødslen med til at lære barnet at regulere sig selv, for eksempel falde til ro eller øge opmærksomheds,- og aktivitetsniveauet alt efter, hvad det har behov for. Et eksempel: Forestil dig at du står og kikker på Nanna, der skal stige ned i en kano fra en badebro. Hun sætter sin ene fod prøvende ned og flytter den hurtigt ind mod midten, idet hun mærker, at kanoen tipper. Hun flytter forsigtigt vægten over på foden i kanoen, inden hun forsigtig slipper badebroen med den anden fod og sætter den ned i kanoen, som begynder at vugge. Undervejs justerer hun automatisk sin kropsstilling for at finde balancen og samtidig griber hun fat i kanoens sider med begge hænder. Så sætter hun sig langsomt og kontrolleret ned på sædet, men vender samtidig hovedet for at høre, hvad du siger til hende oppe fra badebroen uden at lade sig forstyrre af mågeskrigene over sit hoved. Det er jo ikke så vanskeligt, vel? - men bag disse enkle handlinger ligger faktisk yderst komplekse sanseintegrationsprocesser og motorisk planlægning og det er et eksempel på højt avancerede hjerneprocesser, som reagerer, tilpasser og udfører fint justeret og koordineret muskelaktivitet. En teori indenfor nyere bevægevidenskab ser motoriske handlinger som en form for problemløsning. Fra ide, over planlægning, til udførelse. Hjernen henter erindringer om tidligere erfaringer og integrerer dem med information om den aktuelle opgave og dens kontekst. Irrelevante sanseindtryk må filtreres fra, så fokus kan holdes på relevante reaktioner og handlinger. Eksempelvis ville Nanna måske have tippet kanoen, hvis hendes nervesystem ikke gennem hæmning hindrede, at hun blev distraheret af irrelevante sanseindtryk fra tøjet på kroppen og mågeskrig over hovedet. Alle sanser kan have indflydelse på planlægningen af handlinger, men især fire sansesystemer har stor betydning for motorikken: Det visuelle (synet), det proprioceptive ( muskel/ledsansen), det vestibulære (balance, registrering af bevægelse og 88 Tema: Børns hjerner – hvad ved vi i dag – og hvad er konsekvenserne for pædagogikken tyngdekraftens påvirkning ) og det taktile system (berøringssansen). Det visuelle system (synet) Synet bruges til at bestemme placering og orientering af kroppen i forhold til badebroen og kanoen. Nanna vurderer for eksempel, hvor meget kanoen bevæger sig på vandoverfladen. Synet er også vigtigt, når Magnus skal op i klatreborgen eller bevæge sig rundt på legepladsen. Hvor højt skal benet løftes for at komme op på næste trin? Er der tid nok til at løbe forbi gyngen, som Signe gynger på? Skal han sætte farten ned, så han ikke kører ind i Oscar, der cykler rundt på en mooncar i fuld fart? Synet er endelig vigtigt for at kontrollere langsomme bevægelsers præcision. Når barnet hælder mælk op eller farvelægger en tegning. En balancebold som er placeret i en skål, kan give mulighed for diskret bevægelse og dynamisk siddestilling for børn med behov for vestibulær påvirkning. En blød oppustelig bold rulles med jævn og fast trykfordeling på barnets ryg, ben og arme. Kan virke fremmende på kropsfornemmelse- og kendskab (spørg hvor bolden befinder sig på kroppen) og kan derudover have en afspændende og beroligende effekt. Det vestibulære system (balance, registrering af bevægelse, tyngdekraftens påvirkning) Registrering af Nannas hovedposition og bevægelsen af kanoen sikrer nødvendige impulser til holdningsmuskulaturen, som i fint justeret samspil, gennem hæmning og fremning af muskelaktivitet, retter Nanna op til ligevægt, så hun ikke mister balancen. Det proprioceptive system (muskel-led sansen) Stimuli fra muskler, led og sener, sikrer løbende information fra kroppen om kropsposition og anvendt muskelkraft, både før og under bevægelserne. Nanna mærker kanoen glider og får justeret tempo og kraft på bevægelserne, får flyttet sit Tema: Børns hjerner – hvad ved vi i dag – og hvad er konsekvenserne for pædagogikken tyngdepunkt, så hun holder balancen og ikke falder i vandet. Magnus mærker, hvor mange kræfter han må lægge i for at kravle op af trinene. Oscar mærker, at han kan få fuld fart på sin mooncar ved at lægge kræfter i, når han træder på pedalerne. Signe har gennem meget øvelse fået lært præcis, hvornår hun skal skifte bevægemønster og kropsposition for at gynge højt. Det taktile system (berøringssansen) Nanna mærker også under fødderne, at hendes tyngdepunkt forskydes og hendes hænders kontakt til kanoens kanter igangsætter muskelaktivitet i hænderne, så hun kan holde fast. Under bevægelse deformeres huden, hvilket giver signaler til hjernen. Eksempelvis er signaler fra fodsåler meget vigtig for regulering af balancen. Berøringssansen guider også andre former for gribefunktion, eksempelvis så mælkekartonen ikke glider i hænderne. 4.Betydningen af erfaringer Med et højt niveau af færdigheder kan hjernen bedre analysere stimuli fra en situation. Meget motorisk erfaring giver mulighed for detaljeret planlægning (sparke bolden i mål), mens man med begrænset erfaring kun kan udlede få relevante detaljer, og ikke kan finjustere sine bevægemønstre, hvilket resulterer i en grov planlægning (sparke bolden i målets retning, men ved siden af). Med øvelse kan en del af aktiviteten udføres automatisk, selvom der skal ske en vis tilpasning til den aktuelle situation.� Jo mere der kan udføres automatisk uden behov for at tænke over bevægelser og rækkefølgen af dem, jo mere hjernekapacitet bliver der tilovers til kognitive processer som tænkning og hukommelse. Har barnet derimod svært ved sanseintegration og motorisk planlægning og kontrol, lægger dette beslag på hjernekapacitet. Når barnet jævnligt skal justere sin balance på stolen eller holde øje med blyantens bevægelser, så bliver det sværere at høre og forstå beskeder eller tegne og skrive det, som man gerne vil eller skal. 5. Årsagsforhold Motoriske vanskeligheder og sanseintegrationsforstyrrelser kan ses i forskellige sammenhænge og i forbindelse med andre diagnoser , men kan også ses uden forklarlig årsag. Årsagsforhold kan være For nogle børn kan det være gavnligt for kropslig ro og mental opmærksomhed at have genstande i hånden, som via taktile- og proprioceptive sansepåvirkninger nærer behovet for sensorisk påvirkning. Aftal hvornår, hvordan og hvor længe genstanden kan bruges. Man kan med fordel samle en kasse fuld af krammegenstande, med forskellig tyngde, konsistens, form og overfladekvalitet. neurologisk skade opstået i fostertilværelsen, for tidlig fødsel eller umodenhed i nervesystemet. De kan være indirekte forårsaget af understimulation eller forstyrrelser i den tidlige følelsesmæssige tilknytning, når voksne ikke har formået at støtte barnets udvikling af selvregulering.� 6. Tegn på sansemotoriske vanskeligheder i barnets hverdag Mangelfuld udviklet motorik kan være en blandt mange mulige konsekvenser af vanskeligheder med sanseintegration og sensorisk bearbejdning, og kan komme til udtryk på forskellig vis hos børnene. Et barn kan komme til at bruge for mange kræfter, når det skriver med en blyant eller når det giver andre et kram. Det kan blive for voldsom i tumlelege, kan komme til at løbe hurtigere end balancemekanismerne kan følge med, og snubler derfor tit. Et andet barn med mangelfuldt udviklet kropsfornemmelse og kropsbevidsthed kan være præget af risikoadfærd med mange knubs og klippekort til skadestuen, fordi barnet ikke mærker grænsen for egen fysisk formåen, og har svært ved balance og motorisk kontrol. Et tredje barn kan have svært ved at lægge kræfter i, når det skal cykle eller bære kasser på legepladsen.� Forstyrrelser i den sensoriske bearbejdning Vi mennesker er meget forskellige med hensyn til, hvordan vi bearbejder sanseindtryk, hvordan vi reagerer på dem og hvordan vi tilrettelægger vores 89 Tema: Børns hjerner – hvad ved vi i dag – og hvad er konsekvenserne for pædagogikken Brug din ergoterapeut Ergoterapeuters opgave er, forud for rådgivning om barnet, at afdække, hvorvidt der er forhold omkring barnets sansebearbejdning og motoriske udvikling, som forstyrrer dets aktivitet, færdigheder, trivsel og læringsprocesser. Det er en kompleks opgave, som kræver, at man har et dybtgående kendskab til sanseintegration og kan anvende specifikke undersøgelsesredskaber. Er der mistanke om forstyrrelser i institutionsbarnets sansemotoriske udvikling, som er udover en rimelig margen for normalitet, bør man kontakte Pædagogisk Psykologisk Rådgivning med henblik på en ergoterapeutisk udredning og vejledende indsats. Indretning af børns miljøer i institutionerne Inden- og udendørs institutionsarealer skal appellere til børns behov for sansemotorisk udfoldelse. Gode legepladser giver mulighed for aktivitet, som styrker de kropslige funktioner gennem en variation af motoriske udfordringer, som stiller krav til motorisk planlægning , muskelarbejde, koordination og balance og samtidig nærer de tre basale kropslige sansesystemer. Gynger og hængekøjer af forskellig art giver barnet bevægelsesoplevelser i varierede planer, forskelligt tempo og udsving. Niveauforskelle man kan bevæge sig på og hoppe ned fra, skrænter man kan rulle ned af, rør og tunneler man kan mave sig igennem, giver både stimuli til berøringssansen, led/muskelsansen og balancen og udfordrer den motoriske kontrol. Gennem naturens mange materialer som sand, vand, jord, grus, småsten, blade og træbark får barnet oplevelser af forskellige overfladekvaliteter via berøringssansen. For ikke at glemme den kildrende fornemmelse af bænkebidere, regnorme, biller og edderkopper i håndfladen. Ting der skal skubbes, trækkes, hives i og løftes så proprioceptorene kommer på arbejde i deres centrale rolle i udvikling af kropsbevidsthed. På puslebordet kan man stabilisere barnets fødder på puslebordet og køre en lille bil under ”broen”, når barnet aktivt løfter bagdelen op fra underlaget. Det kan udnyttes, når man trækker bleen væk og lægger en ren under barnet. Vigtigt er også, at barnet får stimuleret muskelaktivitet mod tyngdekraften og planlægning af sine bevægelser . Ved klatrestativet har det motorisk usikre barn behov for, at man sikrer ro og mulighed for overblik ved kun at have få børn ad gangen, mens barnet øver sig i at klatre. Vi voksne kan hjælpe barnet til at søge kropslig og mental ro Der skal ikke kun tænkes i muligheder for stimulation og aktivitet, men også i stunder med ro, kropslig afspænding og hellesteder Børn af vor tid har ofte en hektisk hverdag, hvor aktiviteter og gøremål står i kø og øger risiko for stress og overvældede nervesystemer. Alle vuggestuer, børnehaver og skoler burde have et ”stillerum eller sanserum”, hvor der er ro og fred og mulighed for at finde sin egen måde at slappe af på: hængekøjehule, kugledyner eller kuglestole, massageredskaber, bløde nusseting etc. Børn med udviklingsvanskeligheder og deres familie kan med stor fordel gøre brug af ”Snoezelhuse”, hvor man kan regulere mængden og typen af sansestimulation og hvor man i ro og fred kan udforske, opleve og stresse af. KONFERENCE 0-3 års konference: 2010 Iagttagelser af 0-3 åriges udvikling 16. september 2010 i Roskilde · 23. september 2010 i Fredericia Med fire inspirerende oplæg fra fire inspirerende oplægsholdere: Grethe Kragh-Müller, Pernille Hviid, Erik Sigsgaard og Ole Flemming Petersen! -- Vi inviterer igen alle, der arbejder med de mindste, til en konference. I 2010 afholder vi to 1-dags konferencer, da denne form passer godt til emnet. -- Vælg selv hvilken af de to steder og datoer, der passer bedst til dig! --Kom alene eller flere fra personalet eller forvaltningen! --Vær på forkant! --Vær opdateret på viden om 0-3 åriges udvikling! --Arrangeret af Dansk Pædagogisk Forum v. Kjeld Rasmussen Vi er på børnenes og personalets og pædagogikkens side liv omkring vores sensoriske tolerancetærskler og behov.� Nogle børn har eksempelvis vanskeligheder med at modulere. Modulation er måden, hvorpå hjernen regulerer sin egen aktivitet ved at fremme eller hæmme beskeder fra sansesystemerne. Under normale forhold (hensigtsmæssig modulation) vil nervesystemet registrere, sortere i og fremme sansestimuli på en måde, så man kan regulere sit aktivitetsniveau, sin opmærksomhed og/eller sine følelsesmæssige reaktioner, så de passer til situationen. Nogle børn med for lav registrering af sanseindtryk mærker ikke, at de er alt for varme i flyverdragten på en varm forårsdag. Nogle børn, vil opsøge mange stimuli i et forsøg på at regulere sig selv og opleves så som motorisk hyperaktive.� Det sensitive vuggestuebarn kan græde voldsomt ved følelsen af hurtige, flygtige hænder, som skifter bleen. Senere kan det samme barn hade børnefødselsdage. Det holder sig for ørene ved hurraråb og bliver panikslagen for ballonen, som kan springe. Andre sensorisk følsomme børn kan have svært ved at tolerere fysisk kontakt fra andre til morgensamling, vil ikke i sandkassen eller vil ikke bruge fingermaling. Et barn som let bliver afledt af lyde i omgivelserne eller føler ubehag ved berøring fra sidekammeraten, kan have svært ved at fastholde fokus på lærerens undervisning og opfange en besked.� DANSK PÆDAGOGISK FORUM 90