103.000 tons asfalt til motorvejen ved Give
103.000 tons asfalt til motorvejen ved Give | juni 2011 | Medarbejder- & informationsblad for LEMMINKÄINEN A/S NR. 27 PÅ VEJ u Energibesparelser med Warm-Mix Asfalt u Tænk sikkert u Asfalthåndværkeren står for fleksibilitet og godt håndværk u Nye efteruddannelsestilbud u Vejforeningen holder møde hos Lemminkäinen u Lemminkäinen viser flaget på trafiksikkerhedsmesse 1 Flyvende start på 2011 Foråret er nu allerede passé – det er officielt blevet sommer - og asfaltsæsonen har været i gang i godt to måneder. Vi er kommet flyvende fra start og har allerede nået meget mere end forventet. Maj måned blev den største måned nogensinde - målt på tons – ganske imponerende. Det er igen i år driftspakkerne for VD og anlægsprojekterne også for VD, der trækker en stor del af læsset og har givet arbejde i stort set alle afdelinger inklusiv Specialafdelingen og Vejservice. De fleste kommunale licitationer har nu været afholdt. Vi har vundet nogle af dem, vi gerne ville vinde – men har også tabt nogle stykker. Så status er vel, at vi enkelte steder gerne ville have vundet en kommune eller to mere. Priserne har været meget svingende: Lige fra et godt niveau til noget der ikke er acceptabelt på langt sigt. Men helt generelt har vi en rigtig god ordrebeholdning årstiden taget i betragtning – så der er nok at tage fat på. Asfaltindustrien har i år sat fokus på netop sikkerheden ifm. vejarbejder og arbejder på, at få myndighederne til at gøre mere bl.a. i form af øget kontrol og større bøder for overtrædelse af hastigheden. Vores egen interne sikkerhedskampagne handler om, at vi også selv må gøre noget for ikke at komme til skade. Vi har alt for mange uheld, hvor medarbejdere kommer til skade ved spring ned fra maskinerne eller forsøger at løfte emner, som den enkelte på forhånd godt ved er for tunge til, ”at jeg bør forsøge” at løfte dem. Vi har allerede haft tre uheld i år – det er tre for mange. Brug nu de hjælpemidler der faktisk er – er de ikke gode nok, må I få værkstedet/sikkerhedschefen til at hjælpe jer med at finde noget, der er bedre – ”og lad så være med at springe ned fra maskinerne. Brug trinene og gå baglæns ned J!” ” 3F og Asfaltindustrien har i overenskomsten aftalt, at der afsættes midler i den såkaldte udvikVi har en lang Den høje aktivitet helt fra sælingsfond til, at medarbejderne sæson foran os, sonstart har trukket store veksfår adgang til almen efteruddanog vi skal have ler på mange af medarbejdernelse. Formålet er at give den kræfter til at ne. Lange arbejdsdage, natarenkelte mulighed for at blive bejde osv. har sat sine spor, og bedre til at læse, regne og skriholde hele vejen vi skal tænke på, at vi har en ve, hvis der er behov for det. Jeg igennem. lang sæson foran os, og at vi mener, at dette er udtryk for et skal have kræfter til at holde meget positivt og fremadrettet hele vejen igennem. tiltag mellem fagforening og arbejdsgiver, og jeg håber at rigtig mange vil tage imod det gode tilbud. Som det Sikkerheden i vores dagligdag er noget, som kan læses inde i bladet, er der medarbejdere, vi alle skal have for øje – jeg har sagt det før der har oplevet en helt ny verden åbne sig efog gentager det nu igen. Vejen er en farlig arter at have været igennem en sådan efterudbejdsplads i mange tilfælde med trafikken tæt dannelse. på – senest har region Midt været med i et indslag på TV2 om bilister, der kører alt for hurtigt i forbindelse med vejarbejder – se indslaget på Afslutningsvis vil jeg ønske jer alle rigtig god arbejdslyst og rigtig god sommer – pas nu på hinhttp://nyhederne.tv2.dk/video/index/id/40305660/ anden og jer selv - tænk på sikkerheden inden I kaster jer ud i noget, der kan gå galt. Claus Terkildsen. PÅ VEJ er et medarbejder- og informationsblad for Lemminkäinen A/S I redaktionen: Claus Terkildsen, Bo Lund Sørensen, Jan Lykke Hansen, Mads Gregersen og Annette Ambrosiussen. Tilrettelæggelse og redigering: Pressebureauet Silkeborg. Tryk: Silkeborg Bogtryk. Oplag 575. 2 Warm-Mix Asfalt-forsøg bekræfter mulighed for energibesparelser Lemminkäinen og Vejdirektoratet var i august 2010 sammen om forsøgsprogram på landevej 514 Billund-Give Af laboratoriechef Lotte R. Josephsen Vejdirektoratet havde valgt 5,4 km landevej mellem Billund og Give til gennemførelse af et større forsøgsprogram med Warm-Mix Asfalt, og det overordnede formål var at afprøve forskellige additiver til sænkning af produktionstemperaturen samt undersøge kon sekvenserne for energiforbrug, afdampning, bearbejdelighed, (miljø og arbejdsmiljø), materi aleegenskaber og holdbarhed. På strækningen blev udlagt 135 kg/m² ABB Æ10>500 samt 60 kg/m² SMA 8. Strækningen blev opdelt i 5 delstræk – 1 reference og 4 WMA-forsøg med hvert sit additiv anvendt i begge lag på samme delstræk. Produktionstemperaturen blev sænket med 30°C for alle WMAforsøg. Alle materialer blev produceret på Vandelfabrikken. Warm-Mix Asfalt er gennem de seneste år blevet et mere og mere ”hot” emne. Vi hører om det fra USA og Tyskland, på konferencer, i Nordisk Vejforum, og vi læser om det i flere og flere artikler. Der præsenteres mange forskellige metoder, både hvad teknik og additiver angår. Alle er dog enige om resultatet: Det giver mulighed for at sænke asfaltproduktionstemperaturen og derved spare energi og samtidig bevare asfaltens egenskaber og levetid. Dette ville både vi og Vejdirektoratet gerne afprøve i skala 1:1 med mulighed for selv at følge belægningernes udvikling og levetid. En række mindre forsøg i Lemminkäinen havde allerede vist, at der ikke var noget problem i hverken produktion, udlæg- ning eller komprimering ved en lavere temperatur, når bindemidlets viskositet var reduceret ved hjælp af et additiv. Derfor valgte vi denne metode til at gennemprøve i større skala og med flere typer af additiver. Forsøgsplan, forløb og prøvningsomfang blev aftalt med Vejdirektoratet v. Ole Olsen og gennemgået med fabrik og entreprise. Produktion og energi Under forsøget blev produktionen fulgt, energiforbruget noteret og sammenholdt med øvrige iagttagelser som nedbørsmængde og visuel bedømmelse af asfalten. I ABB var energiforbruget reduceret med op til 10%. Dette skal sammenholdes med nedbørsmængden, som var mas- 3 cepterne dårligere end referencen mht. flow og bearbejdelighed, der var dog ingen problemer med at overholde komprimeringskravene ved de lavere temperaturer. Additiverne i SMA gav alle en ringere bearbejdelighed, der dog stort set kunne afhjælpes med en temperaturforøgelse på 10°C. Det vil sige, at additiverne ikke egner sig til at reducere temperaturen med 30°C i slidlag, men udmærket kan anvendes til en 20°C reduktion. Blandingen med Amin gav flere medarbejdere hovedpine og kvalme. Afdampning målt af Eurofins 5Udlægning af WMA på landevej 514. siv i perioden – med en regulær oversvømmelse af fabriksarealet i Vandel. Referencen blev derimod produceret efter en lang, tør og varm periode, hvilket giver WMA-typerne de sværest mulige odds for at sænke energiforbruget. Den energi, der er sparet til opvarmning af stenmaterialerne er i stedet brugt til fordampning af vand. Energiforbruget ville naturligvis have været endnu højere, hvis også materialerne skulle have været varmet yderligere 30°C op. I SMA-produktionen ser vi besparelser på op til små 30%. Også her er energiforbruget stærkt afhængig af nedbørsmængden. Alt i alt forløb forsøget produktionsmæssigt uden problemer, og det gav et billede af, at der er rigtig gode energibesparelser at hente ved sænkning af temperaturen, dog uden et entydigt resultat angående besparelsernes størrelse. 4 Materialer: ABB type 11 Æ10>500 sammensat efter generelle krav i AAB Varmblandet asfalt ved anvendelse af Hyperit skærver og -mel. Bindemiddel pen. 40/60 er modificeret med 2% FT voks HS. SMA 8, ubelyst vej sammensat efter generelle krav i AAB Varmblandet asfalt ved anvendelse af Hyperit skærver og -mel, Labradorit skærver, klæbeaktiv filler, flyveaske samt fibre. Bindemiddel pen. 40/60. Additiver: De valgte additiver til reduktion af bitumenviskositet og dermed øget bearbejdelighed ved lavere temperatur: FT Voks HS (Smeltepunkt 115°C) Udlægning Zeolit Under udførelsen blev udlægningsholdets bemærkninger samlet, temperaturen blev målt på de fleste læs, komprimering en blev fulgt tæt med troxler, og alle samarbejdede for at få det mest optimale resultat. Udlægningen blev fulgt tæt fra laboratoriet, og undervejs blev FT Voks LS (Smeltepunkt 70°C) Amin recepterne tilpasset for at løse problemer der opstod. Generelt vurderedes WMA-re- Det var ønsket at få undersøgt afdampningen fra udlægningen af WMA-typerne sammenlignet med udlægning af referencerne. Eurofins blev derfor bestilt til at måle VOC’er (flygtige organiske komponenter) i forbindelse med udlægningen. Målingerne blev gennemført på fire forskellige måledage med fire forskellige produkter. På hver måledag er foretaget to målinger for VOC’er. Målingerne er foretaget umiddelbart over sneglen på udlæggeren ved henholdsvis venstre og højre side af trinnet op til førerhuset. Alle målinger er foretaget over ca. 70 minutter. Ved målingerne blev der konstateret reduktioner i afdampningen fra 16-95% ved de lavere temperaturer. Det er dog et meget begrænset datamateriale, og resultaterne bør eftervises, før der kan foretages en egentlig konklusion. Ikke desto mindre er der et klart billede af en reduktion af afdampningen ved begge WMA-typer. Laboratoriet om materialeegenskaberne Produktionskontrollen viste, at det er muligt at opfylde alle de generelle krav til materialerne stillet i AAB Varmblandet asfalt. I tilgift til produktionskontrollen blev der gennemført en række vinterforsøg til yderligere sikkerhed for materialernes kvalitet. En række bearbejdelighedstests ved indstampning med forskelligt antal slag i Marshallhammeren viste ingen sammenhæng med udlægningens vurdering eller med komprimeringsprocenterne, mens bitu mentests gav et godt billede af additivernes påvirkning af bindemidlet og dermed af blandingen. I et forsøg på at klarlægge om tilsætning af temperatursænkende additiver påvirker asfalt ens deformationsresistens, er der foretaget sporkøringsforsøg med alle materialerne. Generelt slår de ændrede bitumenhårdheder ikke igennem til sporkøringsresultatet. Konklusion Det er muligt at producere og udlægge asfalt ved betydeligt reducerede temperaturer. Det er ligeledes muligt at opnå helt igennem tilfredsstillende egenskaber for disse materialer samt at reducere både energiforbrug og afdampning. De forskellige additivers egnethed varierer. Konklusionerne nedenfor gælder de specifikke additiver, der er afprøvet på strækningen, og de er alene baseret på forsøget i Billund. Voks Kan anvendes stort set problemfrit i ABB og dermed i øvrige bære- og bindelag. Der er en tendens til ringere bearbejdelighed ved en temperatursænkning på 30°C. Materialet 5Henrik Maisted holder øje med komprimeringen. vil helt uden problemer kunne anvendes ved en temperatursænkning på 20-25°C. I tilgift vil materialerne opnå en større sporkøringsresistens end standardmaterialerne uden tilsætning af voks. Anvendelse af FT voks HS i slidlag kræver et blødere udgangsbindemiddel. Det forekommer ikke bedre at anvende vokstypen FT voks LS (med lavere smeltepunkt fremstillet specielt til WMA) frem for FT voks HS, som vi har på fabrik ken, og som vi har gode og veldokumenterede erfaringer med. Amin Anvendelse af amin giver gode resultater på vejen, men desværre samtidig lugtgener og problemer med hovedpine og kvalme. Vælges der trods dette at anvende amin til temperatursænkning, skal man være opmærksom på at justere recepten, så materialets oprindelige deformationsresistens bibeholdes. Zeolit Kan anvendes stort set problemfrit. Der er en tendens til ringere bearbejdelighed ved en temperatursænkning på 30°C. Materialet vil helt uden problemer kunne anvendes ved en temperatursænkning på 20°C. Tilbage står at vurdere leve tiden for belægningerne og sammenholde dem med referencestrækningen. Der vil løbende blive udført besigtigelse på strækningen, med en årlig evaluering. Når der vælges WMA-metode, bør det samlede CO2-regnskab også tages i betragtning. Asfaltbranchen arbejder på at udvikle et fælles system til beregning af dette. 3 Poul Erik Hansen måler komprimering med Troxler. 5 Mulighed for udvikling Anders Borre er nytiltrådt som chef i Region Øst. Han ser gode muligheder for at udvide aktiviteterne og forbedre indtjeningen 37-årige Anders Borre kommer til jobbet som regionschef i Lemminkäinen efter 10 år med ansvar for afdelingen for entrepriseudførelse i entreprenørfirmaet BB Byggeindustri, og han glæder sig til at arbejde i et stort firma med internationalt islæt: - Men grundlæggende kan jeg bruge meget af min viden og erfaring fra mit tidligere arbejde, fordi jeg også dér skulle have overblik over både projektledernes og de timelønnedes arbejde. Overordnet var det den samme struktur, som jeg ser i mit nye arbejde, dog med den væsentlige forskel, at Lemminkäinen selv leverer alle materialerne til dem, der udfører arbejdet. Nye kunder - Jeg ser derudover mange spændende udfordringer i mit nye job, ikke mindst fordi jeg gennem mine 10 år i entreprenørbranchen ved, at der skal arbejdes hårdt og målrettet med at opsøge nye kunder. - Det er der faktisk nogle rigtig gode muligheder i for Region Øst, og det betragter jeg som noget meget positivt for min tilgang til opgaven: Min målsætning er nemlig, at vi hele tiden skal arbejde på at blive endnu bedre, siger Anders Borre. Den første tid som ansat i Lemminkäinen har den nye regionschef ”turneret” rundt i landet for at møde sine kolleger, lære dem at kende og i det 5Regionschef Anders Borre. hele taget blive introduceret i firmaet. Han er begejstret over den modtagelse, han har fået: - Det er virkelig guld værd at komme ind i en så velfungerende ledergruppe. Alle har været positive og imødekommende, og jeg fornemmer virkelig, at alle trækker på samme hammel. Asfalthåndværkere i Region Syd Asfalthåndværkerne i Region Syd: Jan Smidt (tv.) og Tonni Andersson. 6 Den nystartede asfalthåndværkerafdeling i Region Syd har fået en kanonstart. Ordrebogen har været fyldt op fra første færd, så det står klart, at kunderne har taget godt imod det nye, fleksible alternativ, som er bygget op omkring den helt nye specialindrettede arbejdsbil. Det er salgs- og entrepriseleder Allan Bisballe Petersen, der har stået for opbygningen og indretningen af vognen, og han har med tilknytningen af sjakbajs Jan Smidt og asfaltarbejder Tonni Andersson sikret sig masser af erfaring og godt håndværk til den nye afdeling. Tænk sikkert I 2010 kom 18 af vores kolleger til skade, og det resulterede i 209 fraværsdage. Det nedslående resultat er formidlet ud til alle medarbejdere i Lemminkäinen A/S på de to plakater, som lederen af sikkerhedsorganisationen, miljøingeniør Changiz Farrahi, præsenterede på sikkerhedsmødet den 11. marts, og som siden er blevet hængt op på alle Lemminkäinens arbejdssteder. - 18 arbejdsskader på et år er et meget skuffende resultat, for vi har arbejdet meget målrettet på at forbedre sikkerheden og arbejdsmiljøet i virksomheden. Tager man imidlertid de positive briller på, viser opgørelsen, at der langt overvejende er tale om episoder, som vi har gode muligheder for at undgå i fremtiden, hvis vi blot tænker lidt mere på sikkerheden i det daglige, siger han. Changiz Farrahi deler de indrapporterede arbejdsskader op i to kategorier: Løft og lignende, hvor skaden kunne være undgået, hvis medarbejderen havde benyttet det rigtige hjælpemiddel – og de mere tilfældige episoder, der er opstået, fordi ikke alle har været mentalt forberedt på situationen, og derfor typisk er snublet, er blevet klemt eller lignende. - Løfte-skaderne kan vi gøre en fælles indsats for at undgå i fremtiden. Dels ved at sikre, at hjælpemidlerne er til stede, dels ved at huske hinanden på, at de skal bruges – og bruges rigtigt. Det arbejder vi løbende med i sikkerhedsorganisationen. - Med hensyn til den anden type arbejdsskader, er det imidlertid først og fremmest noget, der kan og skal ændres ved, at alle er bedre mentalt forberedte: Der skal ryddes op, arbejdstempoet må ikke tilsidesætte sikkerheden, og i det hele taget skal vi blive bedre til at tænke arbejdsmiljø og sikkerhed ind i hverdagen, påpeger Changiz Farrahi, der samtidig understreger, at plakaterne og kampagnen i det hele taget ikke skal opfattes som ”en løftet pegefinger” til medarbejderne: - Tværtimod har vi valgt at anlægge den lidt humoristiske tone, hvilket jo også fremgår tydeligt af tegningerne på plakaten, der har små hentydninger til nogle af de episoder, der endte som tal i en kedelig statistik. 7 For godt fem år siden blev Johnni Mikkelsen og hans makker Lemminkäinens eneste og første Asfalthåndværkere. Nu er han salgs- og entrepriseleder for afdelingen i Region Nord med en halv snes medarbejdere, og der er udsigt til, at asfalthåndværket breder sig yderligere i de kommende år Asfalth ” - Vi har det princip, at alt skal være og se ud, så man selv vil have det til at ligge derhjemme i indkørslen. ” 8 Fleksibilitet og godt håndværk. Det er kundernes klare forventning, når de bestiller Asfalthåndværkerne i Region Nord til at udføre et arbejde. Og det er, hvad de får. Johnni Mikkelsen har sammensat sit hold af 10 topmotiverede medarbejdere, som er i stand til hurtigt at omstille sig til enhver opgave, lige fra den mindste revneforsegling til deltagelse i de helt store opgaver, når Lemminkäinens store udlæggere rykker ud. Håndværk i særklasse - Vi går ind, hvor der er brug for det, og vi går aldrig på kompromis med kvaliteten. Den grundholdning deler alle på holdet, og vi får jævnligt tilkendegivel- ser fra vores kunder om, at de sætter pris på det arbejde, vi leverer. Særlig stolte og glade er vi, når det viser sig, at man vælger at bruge os til en opgave, selvom andre måske har budt ind med en lavere pris. - Vores kernekunder ved nemlig, at vores håndværk er i særklasse, og at man får opgaven udført præcis, som man beder om, fortæller Johnni Mikkelsen. Det var ham selv, der for godt fem år siden foreslog, at det daværende LMK VEJ i Region Nord etablerede et Asfalthåndværker-hold bestående af ham og en kollega. Det viste sig hurtigt, at de på grund af deres fleksibilitet var efterspurgte både blandt kunder og internt i virksomheden, fordi de hurtigt kan rykke ud til en stor vifte af 4 Johnni Mikkelsen: Jeg er hele tiden på udkig efter nye måder at udvikle Asfalthåndværkeren på. 35 Asfalthåndværkerne rykker ud til en stor vifte af opgaver, og i mange sammenhænge er de ikke så omkostningstunge som de større hold. håndværkeren opgaver, og fordi de i mange sammenhænge er mindre omkostningstunge end de større hold. Holdånden Snart kom der derfor flere medarbejdere til, heriblandt den nuværende formand, Thomas Søgaard Henriksen, og efterhånden byggedes der en helt speciel holdånd op, hvor man ikke alene udfører og udvikler et godt asfalthåndværk, men også arbejder meget frit og selvstændigt, men under ansvar, så kunden kan få afklaret sine spørgsmål hos de medarbejdere, der udfører opgaven. - Det bliver jo til mange hund rede opgaver om året, så det er vigtigt, at medarbejderne står ved det, de laver. Vi har det princip, at alt skal være og se ud, så man selv vil have det til at ligge derhjemme i indkørslen. Det er vigtigt for os, at håndarbejdet er perfekt, og vi kan se, at på det område er vi i Lemminkäinen rigtig langt fremme, påpeger Johnni Mikkelsen. Asfalthåndværkere i hele landet Den 41-årige salgs- og entrepriseleder kom i sin tid ind i asfaltbranchen, fordi han var på udkig efter et nyt arbejde efter at være blevet afskediget som sælger. I Randers mødte han et asfalthold fra LMK VEJ, og efter at have snakket lidt med dem, søgte han ind som voksen- lærling i virksomheden. Efter en tid på asfaltfabrikken kom han på et asfalthold, og snart blev han formand. Efter en halv snes års ansættelse blev næste trin i udviklingen så etableringen af Asfalthåndværkeren, men Johnni Mikkelsen hviler ikke på laurbærrene: - Jeg er hele tiden på udkig efter nye måder at udvikle Asfalthåndværkeren på, og aktuelt ser jeg gode perspektiver i at udbrede konceptet til hele landet. Heldigvis er man i Lemminkäinen meget lydhør overfor medarbejdernes ideer og forslag, så jeg er sikker på, at der er noget meget spændende på vej for Asfalthåndværkerne. 9 Første trin i den almene 3F’s overenskomst sikrer de timelønnede adgang til almen uddannelse i arbejdstiden. Alle medarbejdere i Lemminkäinen A/S skal kompetenceafklares, så der kan udarbejdes individuelle efteruddannelsesplaner. Der var fyldt godt op i mødelokalet på Dortheasminde, da tillidsrepræsentanter og andre med speciel interesse i, hvordan Lemminkäinen A/S stiller sig til opgaven med at få passet tilbuddet om Almen Uddannelse ind i virksomheden. Udfordringen er højaktuel, fordi 3F og Asfaltindustrien i over- enskomsten har aftalt, at der i den såkaldte Udviklingsfond sættes penge af til efteruddannelse af det timelønnede personale, og mødet på Dortheasminde var det første trin i Lemminkäinens efteruddannelsesraket. Næste trin består i udvælgelsen af kursusudbydere, og til sidst kan det endelige program så fastsættes. Sådan kommer vi videre VUS-konsulenternes hæfte ”Få råd til uddannelse” giver et godt overblik over støtteordningerne og de uddannelser, de kan bruges til. 10 Asfaltindustrien har i første omgang allieret sig med VUSkonsulenterne, som har stor erfaring med den slags efteruddannelsesprogrammer. VUSkonsulent Lisbeth Jakobsen er tovholder på det fælles projekt i branchen, og det var med udgangspunkt i hendes oplæg på mødet, at der blev taget beslutning om, hvordan vi kommer videre med efteruddannelsesprogrammet i Lemminkäinen A/S. I oplægget ”Asfaltskolen – vejen frem” fortalte hun om den styregruppe, der er nedsat i samarbejde mellem 3F og Asfaltindustrien. Styregruppen har til opgave at støtte op om den særlige indsats vedrørende almen uddannelse, der skal gøres i de kommende år – en indsats som skal være et supplement til de faglige kurser. Det drejer sig om Forberedende Voksenundervisning (FVU) for voksne, der vil være bedre til at læse, skrive, stave eller regne, Ordblindeundervisning samt Almen Voksenundervisning. Økonomien er skruet sådan sammen, at der ved siden af støtten fra Asfaltindustriens e efteruddannelsesraket Udviklingsfond kan søges støtte til kurserne hos Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU). Kompetenceafklaring Inden efteruddannelsesprogrammet med Almen Uddannelse kan sættes i værk, skal der foregå en kompetenceafklaring af dem, der kan komme i betragtning til kurserne, og på mødet blev det besluttet, at denne kompetenceafklaring skal omfatte samtlige medarbejdere i Lemminkäinen. Generelt var der tilslutning til ideen og initiativet i hele forsamlingen, men man er- kendte samtidig, at der er tale om en meget stor opgave internt i virksomheden. Det kræver blandt andet, at der bliver gjort en særlig indsats for at fortælle om tilbuddet og motivere medarbejderne til at benytte sig af det. Og samtidig er det en kæmpe planlægningsopgave, fordi uddannelserne skal passes ind i arbejdsrytmen og de faglige kurser i Audebo og Ulfborg, som jo fortsat skal afholdes. denne type efteruddannelse er et stort plus for virksomheden. Også selvom de fag og emner, medarbejderne kommer i berøring med, ikke altid har et konkret indhold, der kan bruges direkte i arbejdsdagen. - Det overordnede formål er jo at skabe glade og mere tilfredse medarbejdere, og det er bestemt også godt for virksomheden, sagde han. Et plus for Lemminkäinen Adm. direktør Claus Terkildsen slog på mødet fast, at også Sådan siger tillidsfolkene om de nye efteruddannelsestilbud Fem tillidsrepræsentanter var blandt mødedeltagerne på Dortheasminde. Læs her, hvordan de stiller sig til kompetenceafklaringen og de timelønnedes adgang til almen uddannelse i arbejdstiden Kim Holm, Værkstedet Dortheasminde - Jeg vil holde et møde for kollegerne og orientere dem om, hvad vi har snakket om. Det er min forventning, at alle vil være positive overfor tilbuddet, og at de kan se perspektiver i det – både for dem selv som enkeltpersoner og for arbejdspladsen i det hele taget. Ole Svit, Vejservice - Vi har tidligere haft et lignende tilbud på arbejdspladsen, hvor vi fik fuld løn, mens vi tog den almene efteruddannelse. Det havde vi rigtig positive erfaringer med: Vi fik bedre kendskab til hinanden, blev bedre til at hjælpe – ja, blev i det hele taget mere dus med hinanden på arbejdspladsen. Tonny Skov, Region Øst Jeg vil tage rundt til de forskellige hold i regionen og snakke med hver enkelt af mine kolleger om tilbuddene. På den måde kan vi bedre finde ud af, hvad man hver især har brug for og ønsker om. John Hedemann, Region Nord Jeg er sikker på, at mange vil være med, hvis kurserne kan lægges i arbejdstiden. Det er under alle omstændigheder godt med personlig udvikling, men jeg fornemmer, at mange i højere grad efterspørger kurser, de kan bruge i arbejdsdagen. Bent Kristensen, Værkstedet Knabberup Det er et godt initiativ, for fremtiden vil byde på mange og nye udfordringer, som vi medarbejdere skal være i stand til at forholde os til. 11 Velkommen i bogstavernes verden Før Mogens Berg Pedersen fra Vejservice kom på kursus, var det skrevne ord et lukket land for ham. Dygtige undervisere og en bærbar computer har givet ham adgang til en ny verden Den bærbare computer følger med Mogens Berg Pedersen overalt – også når han kører håndhold sammen med sin makker i Vejservice, Kurt Jensen. Pc’en er en meget synlig ændring i Mogens’ liv, efter han for seks år siden sagde ja tak til tilbuddet om at deltage i LOKOMOTIV-kurset for ordblinde på VUC i Vejle. Han havde dengang meget svært ved at sætte bogstaver sammen på et stykke papir – det var faktisk så slemt, at Mogens gjorde meget store krumspring for at undgå selv de mest simple skriftlige opgaver, og han var rædselsslagen bare ved tanken om at skulle udfylde sin egen arbejdsseddel. Problemerne havde han måttet leve med lige siden skoletiden, hvor han ganske vist fik lidt ekstraundervisning, men det var mest rettet mod at gøre ham bedre til at læse. Hans problemer med at skrive blev der ikke gjort noget ved. Det var på den baggrund, at den daværende chef, Ulla Milling, foreslog ham at benytte sig af tilbuddet om at komme på LOKOMOTIV-kurset, og det viste sig at være en rigtig god idé. Kurset, som Mogens deltog 12 i sammen med fire-fem kolleger, blev holdt på arbejdspladsen i Knabberup ved Vejle, og undervisningen af Mogens tog udgangspunkt i lige netop de vanskeligheder, han stod i. Senere blev han også ført længere ind i brugen af IT og de muligheder, det åbner for en med læse- eller skrivevanskeligheder. Den del af undervisningen foregik på VUC i Vejle. Mogens blev snart dus med det lille program ”Læseassistenten”, som læser den tekst op, der står på pc-skærmen. Hvis teksten er på papir, kan Mogens nemt scanne det, og så klarer programmet ellers resten selv. Det gør det selvfølgelig lettere for ham at læse en svær tekst, men først og fremmest bruger han det til at få læst det, han selv skriver, op. Han har efterhånden samlet en lang ordliste med de ord, han bruger mest, og han kan nu uden problemer køre sin timeregistrering og sende de mails, han har brug for på sit arbejde. - Uden kurset og uden min pc havde jeg måttet melde pas til det, forsikrer Mogens. Derfor har Mogens fat i sin bærbare pc mange gange i løbet af en dag, og kollegerne har vænnet sig til, at computeren næsten er blevet en fast del af ham. For Mogens er det også en god måde at få forklaret sine omgivelser, at han har læse- og skriveproblemer, men at han er i stand til at løse dem med computerens hjælp. Det sparer ham for mange ubehagelige og ydmygende situationer. Der er også mange ting, der er blevet lettere for ham i hverdagen. Pc’en er med i hjemmet, hos familie og venner, på ferie - og ikke mindst for hans hverv som forsyningsbefalingsmand i Hjemmeværnet er det godt, at han nu færdes hjemmevant mellem ordene og bogstaverne. - Også i Hjemmeværnet foregår mere og mere af kommunikationen på mail, og det ville have været umuligt for mig at følge med, hvis ikke jeg via min arbejdsplads havde fået den støtte og det lille skub fremad, som dette kursus gav mig. Nu har jeg været i stand til at deltage på kurser i Hjemmeværnet, lige som jeg nu går og tænker på, hvad jeg skal melde mig til af de tilbud om almen uddannelse, der nu kommer til alle medarbejderne i Lemminkäinen A/S, fastslår Mogens. Kort efter sin tiltræden som entrepriseleder i Vejservice afsatte Jan Løndal Hansen en forårssøndag for at følge det hold, der var i gang med at løse en specialopgave på Helsingørmotorvejen for Vejdirektoratet. Opgaven gik ganske simpelt ud på at grave et antal huller i rabat, nødspor og midterrabat. På den måde var det muligt for VD’s geologer at udtage prøver, der kan vise, i hvor stort omfang, der skal jordbundssikres i forbindelse med udvidelse af motorvejen. Jordprøverne blev suppleret med et meget omfattende billedmateriale, så enhver tvivl om jordlagenes tykkelse og beskaffenhed kan udelukkes. Når der skal graves huller i og ved en motorvej, skal der imidlertid tages store hensyn til både trafikken og medarbejdernes sikkerhed, så i nogle tilfælde var det forbundet med ret så omfattende afspærringsarbejder, ligesom prøvetagninger i midterrabatten kræver, at 5Morten H. Bristorn fra Vejdirektoratet (th) viser Jan Løndal Hansen, hvordan arbejdet med udtagning af prøver ved Helsingørmotorvejen skrider frem. Søndagstur til Helsingørmotorvejen autoværnene bliver afmonteret og sat på plads igen. Specialopgaven lagde beslag på holdet i alt tre nætter, og man venter nu spændt på re- Vil du være rig, så byg en vej Lemminkäinens hovedsæde i Silkeborg var kort før jul rammen om et arrangement for Dansk Vejforenings medlemmer. På mødet præsenterede Kristian Pihl Lorentzen bogen for godt tyve medlemmer af foreningen, og de blev vidner til et både underholdende og tankevækkende oplæg. - Min hensigt med bogen er at give læserne et samlet overblik over Danmarks transport og den trafikale infrastruktur - før, nu og i fremtiden. Jeg ønsker med bogen at føre trafikpolitik med ”det lange lys”, forstået på den måde, at investeringer i trafikal infrastruktur er gode for samfundet. Der er derfor stor visdom gemt i det kinesiske ordsprog ”Vil du være rig, så byg en vej”, lød det blandt andet fra oplægsholderen. Han understregede også, at hvis ikke vejnettet bliver sultatet af jordprøverne. 44-årige Jan Løndal Hansen er uddannet byggetekniker og har mange års erfaring fra entreprenørbranchen. Venstres trafik ordfører Kristian Pihl Lorentzen fortalte ved Dansk Vejforenings medlemsmøde om sin bog: ”Hvor der er vilje, er der vej” ordentligt vedligeholdt, forgår store dele af samfundsværdien, og Danmark mister konkurrenceevne. - Derfor opfordrer jeg kommunerne til at være det ansvar bevidst, som de fik i forbindelse med kommunalreformen. Det er min klare opfattelse, at de fleste kommuner har svigtet på det område. 13 103.000 tons asfalt mellem Give og Brande Udlægningen af asfalt i fuld gang efter test af GPS-udstyr og mm-laser 3 Arbejdet gik i gang 19. maj Lemminkäinen A/S’ store udlægger tog torsdag den 19. maj hul på opgaven med at lægge 8,6 km motorvej fra Give mod Brande. Kørebanen er 8,5 m bred, nødsporet 2,5 m, og der er 1 m nødrabat ind mod midten. Opgaven omfatter også ca. tre km skærende veje og en rundkørsel, og da udlægningen sker med 300 kg/m2 GAB2, 150 kg/ m2 ABB og 60 kg/m2 SRS på hovedsporet, skal der i alt bruges Tillykke 14 103.000 tons asfalt. Oprindeligt skulle arbejdet være startet 1. marts, men det blev forsinket på grund af vintervejret. Forud for opstarten den 19. maj blev der imidlertid udført en 1,5 km prøvestrækning. - Det gjorde vi blandt andet for at få testet noget udstyr, fortæller entreprisechef i Region Midt, William Lubek. - Udlæggeren styres af GPS, som sørger for at holde udlæg- geren på rette spor og samtidig sikrer, at asfalten udlægges i den rigtige bredde. Endvidere blev det forsøgt, at styre højden med mm-laser, hvilket svarer til at køre efter klaverstrenge. Det viste sig dog, at tromlerne forårsagede så store rystelser, at laserne slog fra, og det problem har leverandøren ikke nogen løsning på. Der bliver derfor kørt med elektronisk tusindben i stedet for, hvilket er det samme system, som blev brugt ved Høgild-Brande motorvejen, oplyser han. Der er oprettet et motorvejskontor ude på pladsen, og her holder entrepriselederne John Gregersen og Flemming Skov til. Flemmings primære opgave er i starten afsætning samt opmåling af vejen, hvilket er en større udfordring, da der for hver 20 m skal nivelleres tre gange på tværs af motorvejen i hver retning i alle de udlagte lag. Det er første gang, det sker på en så stor opgave. Bjarne Jensen er blevet ansat på laboratoriet for at tage sig af de mange boreprøver. Han kommer fra et job i NCC, hvor han har beskæftiget sig med tilsvarende arbejde. 60 års fødselsdag: Karl Kr. H. Andersen Region Øst 27. april 50 års fødselsdag: Karen Marie Hansen Torben Andreasen Børge Amandus Olsen Ole Pedersen Leif Pedersen Laboratoriet Silkeborg Region Midt / Fabrik Vandel Region Øst Region Nord / Fabrik Viborg Specialafdelingen Jylland 1. april 16. maj 13. juni 28. juni 3. august 25 års jubilæum Henrik Bo Danesø Palle Bisballe Region Øst / Fabrik Køge Specialafdelingen DK 21. april 1. august 10 års jubilæum John Madsen Karl Lyager Jensen Hans Peter Lauesen Jonna Seemann Region Midt Vejservice / stribeafdeling Region Syd Region Syd / Fabrik Als 4. april 17. april 6. juni 30. juli Tidligere ansatte: 70 års fødselsdag: Kurt Kristensen Region Midt 25. august 75 års fødselsdag Leif Winterberg Specialafdeling DK 8. juni 3 Mange af Lemminkäinens største maskiner arbejdede på højtryk andre steder i landet, men alligevel stod de orange farver stærkt i udstillingsområdet på Jyllandsringen. Messe på Jyllandsringen om trafiksikkerhed og vejservice Som en virksomhed, der når hele vejen rundt - fra vejservice over gulve, broer og p-dæk til produktion og udlægning af asfalt i stor målestok – stod Lemminkäinen A/S særlig stærkt i billedet, da Brancheforeningen for Trafiksikkerhed & Vejservice den 12. april holdt messe på Jyllandsringen. Lemminkäinens karakteristiske orange farver prægede da også den udendørs udstilling, selvom der var god brug for mange af maskinerne rundt omkring i landet denne kølige og blæsende tirsdag. - Vi ville gerne have vist endnu flere af vores store maskiner frem på messen, men de kører på højtryk lige nu, forklarede afdelingschef i Vejservice, Mads Gregersen. I alt omkring en snes af virksomhedens medarbejdere nåede forbi messen, og ud over at virke som gode ambassadører for Lemminkäinen, deltog de flittigt i de arrangementer, præsentationer, udstillinger og andre indslag, som gjorde messen til en god oplevelse for udstillerne og de 500 gæster. Inde i udstillingshallen var det blandt andre sælger Finn Gram fra Region Syd, der præsenterede Lemminkäinens store produktvifte for gæsterne, der kom fra alle former for organisationer, private virksomheder og offentlige myndigheder med tilknytning til branchen. - Vi har netop fået en ny serie foldere fra trykkeriet, så materialet er helt opdateret, og vi har i løbet af dagen fået knyttet kontakt til en del potentielle kunder, og vi har mødt og udvekslet erfaringer med både vores nuværende kunder og med de mange kolleger, som det er forfriskende at møde under så afslappede og uformelle rammer som på denne messe, fortalte Finn Gram, mens han havde ”vagten” i Lemminkäinens informationsstand. 5 Finn Gram (tv) og entrepriseleder i Vejservice, Lars Thomasen, ved Lemminkäinens stand i udstillingshallen på messen. 15 Lars Thomasen klar til afgang. Lemminkäinen på mærkerne Med blandt andre motorsportsstjernerne Casper Elgaard og John Nielsen stod de toptunede racervogne klar til at give gæsterne ved Trafiksikkerhedsmessen på Jyllandsringen en fartoplevelse ud over det sædvanlige. Hestekræfterne blev udnyttet til det yderste, og sikkerheden var i top, så der er på mange måder noget, der knytter Lemminkäinen A/S sammen med et arrangement af den karakter. Det var da også tydeliggjort under messen, hvor racerbilerne i dagens anledning havde fået monteret de iøjnefaldende Lemminkäinen-nummerplader, som på den måde mindede tilskuerne om, at tempo, professionalisme og sikkerhed er begreber, man binder sammen med både Lemminkäinens aktiviteter og den professionelle motorsport. 16
© Copyright 2024