1. No category

Inspirationsguide
annoncetillæg
Juni 2012
produceret af PARTnER PUBLISHING
distribueret med BERLINGSKE
Syn & Hørelse
Stress forværrer din tinnitus side 04
Handicapforståelse betyder alt side 12
Få din brille skræddersyet side 14
Rettidig omhu kan redde syn side 16
Få et nyt liv med laserbehandling side 22
Annoncetillæg juni 2012
LEDER
Bæredygtighed
i opgaveløsning
Hvis du har fået et kommunikationshandicap – dvs. er ramt
på hørelsen, synet eller talen og sproget – har du ret til rehabilitering og kompensation for dit handicap. Det er ydelser,
som kommunikationscentrene har ekspertisen i at levere.
I takt med at presset på den offentlige sektor øges, er det nødvendigt at forholde sig til
bæredygtighed. Kommunikationscentrene
skal være både fagligt, økonomisk og organisatorisk bæredygtige. Det er Sammenslutningen af Tale-, Høre-, Synsinstitutionernes
(DTHS’s) opfattelse, at bæredygtighed –
hvis afviklingen af kommunikationsområdet
fortsætter – snart kan blive et umuligt ønske.
Faglig bæredygtighed handler om at skabe
enheder, som har den nødvendige faglighed
i forhold til at kunne løse opgaverne. Det
handler om personalemæssige kompetencer, herunder uddannelse, viden og erfaring.
Det handler også om teknologi, organisation,
ledelse og økonomi. Faglig bæredygtighed
forudsætter bl.a. en vis volumen af opgaver.
Organisatorisk bæredygtighed handler om
hensigtsmæssig organisering, om at skabe
hensigtsmæssige rammer for faglighed og
udvikling, specialisering og indsats mm.
Økonomisk bæredygtighed handler om at
skabe hensigtsmæssige økonomiske rammer og finansieringsstrukturer, hvor ressourcer matcher opgaver. Det handler om
effektiv udnyttelse af altid knappe ressourcer, om incitamentsstrukturer, om faglig udvikling og omkostningsminimering. Økonomisk bæredygtighed er rammen for den
faglige og organisatoriske bæredygtighed.
Udviklingen på kommunikationsområdet har
sat alle tre elementer under pres. Når opgaverne reduceres, når finansieringsstrukturer og henvisningsstrukturer ændres, kan
faglig, organisatorisk og økonomisk bæredygtighed ikke opretholdes.
Dette er sket mange steder i Danmark, hvor
kommuner har hjemtaget opgaver. DTHSinstitutionernes udgifter til borgerrettede aktiviteter er reduceret med 33% siden 2007,
de fleste institutioner har måttet afskedige
medarbejdere, mange institutioner er ramt
af opgavenedgang, mange institutioner er
gået over til takstfinansiering. Særligt institutionerne i hovedstadsområdet har mærket
de negative konsekvenser.
Der har reelt fundet en afspecialisering sted
på kommunikationsområdet i løbet af de
seneste år, som kan få store konsekvenser
for de borgere, der har behov og krav på et
specialiseret tilbud. Strukturreformen har for
kommunikationsområdet betydet smådriftsulemper i stedet for stordriftsfordele.
DTHS håber på, at lederne af institutionerne
og aftagerne af ydelserne, kommunerne, anlægger et funktionelt syn på bæredygtighed.
Det vil betyde, at der er nogle institutioner
i dag, som ikke er bæredygtige, og som
bør lukkes. Men det betyder også, at der er
opgaver i kommunerne, som ikke er bæredygtige der, og som burde overføres til kommunikationscentrene, og at der er opgaver
på kommunikationscentrene, som ikke er
bæredygtige lokalt, men kun nationalt.
Torben West
Formand for DTHS
Torben West
S02
Syn & Hørelse
JUNI 2012
Projektleder:
STIAN FABER LARSEN,
Partner Publishing,
tlf. +45 2545 6146,
[email protected]
Journalist:
METTE FENSBO
[email protected]
Design & Layout
MARKETSQUARE,
BERLINGSKE MEDIA
Distribueret med
BERLINGSKE
PARTNER PUBLISHING arbejder på at skabe
målrettet værdi for vore læsere og samar­
bejdspartnere. En udgivelse er handlingsori­
enteret og består af informationsjournalistik,
der omhandler udfordringer og handlings­
alternativer inden for et tema.
FANTASTISK SOMMERUDSALG
PÅ HØREAPPARATER
Annoncetillæg juni 2012
Prøv
Bettina Rehné, Rejsekonsulent
”At få høreapparat er det
bedste jeg har gjort og
nu går jeg ikke længere
glip af noget”
GRATIS
et høreapparat
SPAR
OP TIL
*på evt. egenbetaling.
Gå ikke glip af et godt tilbud
40%
PÅ UDVALGTE HØREAPPARATER*
RING OG HØR MERE
Bestil TID lige NU på 70 230 560
www.dkhc.dk
CHARLOTTENLUND, Jægersborg Allé 18
ESBJERG, Strandbygade 15-17
FAABORG, Herregårdscentret 104
HADERSLEV, Storegade 33
HELSINGØR, Hovedvagtsstræde 7
HJØRRING, Banegårdspladsen 3
HOLBÆK, Smedelundsgade 43
HORSENS, Spedalsø Torv 6
KOLDING, Slotsgade 12
KØBENHAVN, Esplanaden 24
MIDDELFART, Jernbanegade 75
NYBORG, Nørrevoldgade 33
NÆSTVED, Ringstedgade 27A
ODENSE, Nørregade 71
ODENSE, Rosengårdcentret
SVENDBORG, Vestergade 153
SØNDERBORG, Perlegade 1
VIBORG, Gravene 28
AARHUS, Valdemarsgade 32
AABENRAA, Borgmester Finks Gade 4
AALBORG, Maren Turis Gade 5
samt i SPANIEN, Fuengirola
HOS OS FÅR DU 4 ÅRS GARANTI OG SERVICE
Sommertilbud (bettina) 251x344+5 Syn og hørelse ann_Avis.indd 1
S03
18/06/12 12.47
ANNONce
ubehaget ved tinnitus
kan minimeres med rådgivning
og brug af afslappende lyd.
stress gør din
værre
tinnitus
– lyd kan hjælpe med at dæmpe ubehaget
Mere end hver tiende voksne dansker oplever at høre en summen eller
ringen for ørene, fordi de har fået tinnitus. Tinnitus kan medføre koncentrationsbesvær, hovedpine, stress og andre gener, og vejen til et bedre liv
med tinnitus går blandt andet via afstresning. En kombination af rådgivning
og lydstimulering kan fremme afslapning og mindske tinnitus-generne.
Tinnitus er følelsen af at høre lyd, som ikke kan
høres af andre. Ofte bliver lydene beskrevet
som en ringetone eller summen, som kan være
stærkt generende. Der kan være mange årsager
til tinnitus, men nogle af de mest almindelige er
støjpåvirkning, sygdomme i øret eller et stort forbrug af visse typer medicin.
Mellem 10-15 procent af alle voksne oplever
tinnitus, som blandt andet kan medføre søvnproblemer og hovedpine og gøre det svært at
koncentrere sig og forstå tale. Mange personer,
der lider af svære tinnitus-gener, oplever også at
de bliver stressede, fordi det er svært for dem at
slappe af.
slAp AF og ForebYg ubehAgeT
Kombinationen af stress og tinnitus kan skabe
en ond cirkel, hvor stress skaber øget ubehag
S04
som igen skaber øget stress. Derfor er et af de
bedste råd til at afhjælpe tinnitus-gener at forsøge at undgå stress – for eksempel ved at holde pauser i løbet af dagen eller dyrke motion.
Andre gode råd, hvis du vil minimere generne
ved tinnitus er:
- Undgå overdreven indtagelse af alkohol, nikotin, koffein eller visse typer smertestillende piller
- Vær opmærksom på ikke at spise for meget
salt, da det kan forværre tinnitus
- Undgå stilhed – tænd for radioen eller lyt til
musik
Afslappende musik kan få din hjerte- og åndedrætsrytme til at falde og forandre både blodtryk og muskelspændinger. Musikken skal have
langsomt tempo, behagelige toner og en flydende melodisk bevægelse for at kunne dæmpe
tinnitus-gener.
rådgivning og høreAppArATer kAn
AFhJælpe TinniTus
Tinnitus opleves ofte af mennesker, der samtidig
har en form for høretab. For denne gruppe mennesker fungerer det ikke nær så godt at bruge
musik til afslapning, fordi høretabet typisk vil forvrænge lyden.
I nye høreapparater fra Widex kan brugerne i
stedet bruge det såkaldte Zen-program. Programmet, som brugeren selv kan slå til og fra,
sender diskrete, afslappende toner ind i øret via
høreapparatet. Det er bevist, at tonerne har kan
nedsætte ubehaget ved tinnitus og stress for
mange, samtidig med at det giver ro og gør det
lettere for brugeren at koncentrere sig.
Zen kan dog ikke stå alene – tinnitusbehandling
kræver rådgivning og tilpasning til den enkeltes
behov. Hvis du oplever tinnitus, skal du i første
omgang opsøge din egen læge, som kan give
dig en henvisning til videre behandling. Du kan
læse mere om tinnitus på www.widex.dk, hvor
du også kan høre Zen-tonerne.
Annoncetillæg juni 2012
Tid til dit
solbrille-fix
Af Mette Fensbo
Trenden med store solbriller holder også i 2012.
Den fik sit gennembrud i 2008.
I dag er stilen samtidig inspireret af 50’erne og
60’erne, og den retrostil præger både almindelige briller og årets solbriller.
”Retrostilen har resulteret i, at vi udover de store
solbriller også kan finde en del mindre runde
solbriller samt solbriller i den klassiske, afrundede panto-stil. Til kvinder byder sommeren
2012 også på ”katteøjne” looket,” siger Marketing/PR Director Frederik Brandt, Thiele.
I 50’erne og 60’erne var solbrillerne primært
sorte og brune. De mørke nuancer er stadig et
hit, men der er gjort meget for at benytte også
lyse farver i det nye look.
Frederik Brandt: ”Vi tør mere i dag. Derfor vil
man også i gadebilledet møde kvinder med en
solbrille i iøjenfaldende kulører. Men det er ikke
flertallet. Størstedelen hælder til de klassiske
mørke farver.”
Materialerne er primært acetat (plast) og metal
og fås i flere forskellige kvaliteter og dermed
også i flere forskellige prislejer.
En stadig populær stilart er den gammelkendte
pilot-solbrille, som mange vil kunne huske fra
80’er filmsuccessen ”Top Gun” med Tom Cruise.
Solbrillen blev oprindeligt skabt af Ray-Ban i
30’erne til det amerikanske luftvåben. Den kan
benyttes af såvel kvinder som mænd og bliver
lavet af alverdens mærker i hver deres fortolkning.
Hvordan har danskerne det med solbriller?
Frederik Brandt: ”Solbriller er en vigtig del af
looket i dag. Man sender et statement med sit
valg af solbriller. Og det gælder for både kvinder
og mænd. Noget af det mest hotte lige nu er de
meget markante og retro-inspirerede acetat solbriller med en mørk overdel og en lysere bund.
Der hersker ingen tvivl om, at for rigtig mange
danske kvinder er udskiftning af solbriller hvert
eneste år et must. De skal simpelt hen bare
have deres fix i solbriller.”
Solbriller med styrke
Om du er nærsynet, langsynet eller har en
bygningsfejl er det muligt at få solbrilleglas
med styrke. Der benyttes typisk plastglas,
som kan fremstilles i mange forskellige farver.
Glassene kan slibes med blot én styrke, f.eks.
som afstandsbriller til bilkørsel eller som
læsebriller. Er man afhængig af glas med flere
styrker, slebet med usynlige overgange, som
giver et klart syn på alle afstande, er det også
muligt. Og selv med større styrker kan man få
solbriller, som ser flotte ud.
S05
Vær åben
Annoncetillæg juni 2012
om høretab
Gode råd til personen
med hørenedsættelse:
Anette Molbech
Af Mette Fensbo
”Der er stadig mange fordomme om høretab. Det er forbundet med alderdom og langsommelighed og for langt de fleste er det svært at tale om med selv den nærmeste familie”,
siger projektleder Anette Molbech, Ida Instituttet.
Men hvorfor er det så svært at tage hul på?
Anette Molbech: ”Selvom der er kommet mere og anden fokus på høretab er det stadig et
tabubelagt område. Primært på grund af uvidenhed blandt befolkningen. Selv blandt de
praktiserende læger og sundhedsplejersker på skoler er der ikke særligt fokus på hørelsen.”
Hver tiende dansker lider af en hørenedsættelse og en ny svensk undersøgelse viser, at
blandt de 34-44 årige er antallet med høreproblemer fordoblet over de seneste 10 år (19962006). Folk med høretab bliver yngre og den største stigning ses blandt kvinder. 60 procent
af alle svenskere med høretab er under 65 år.
Hvordan indvirker en hørenedsættelse på folks liv?
Anette Molbech: ”Mange forsøger at skjule deres høretab og det tager derfor længere
tid, inden de gør noget konkret ved det. Jeg ville ønske at høreapparater blev promoveret
som en gadget. Høreapparater er højt avanceret teknik, og de er efterhånden så små, at
man ikke aner dem. Der er alt for megen uvidenhed omkring høreapparater. Når folk med
høretab endelig får anskaffet sig ét, føler de at deres liv er forbedret på rigtig mange punkter. Men det er også vigtigt at afstemme forventningerne, for hørelsen kommer altså ikke
igen - uanset hvor avanceret teknikken er. At miste hørelsen er en kronisk tilstand. Man skal
vænne sig til det - følelsesmæssigt og praktisk.”
Det tager tid at erkende et høretab men er en god investering. Erkendelsen baner vejen for
den nødvendige åbenhed og accept af høretab.”
Hvordan kan man tale mere åbent om et høretab?
”Der er stadig manglende forståelse og manglende viden om selv de mest enkle kommunikationsregler blandt befolkningen. Der er brug for at tale om høreproblemer på en anden
måde end man gør i dag. Vi skal tale om hørelsen som en forudsætning for kommunikation. Derved kan vi fokusere på høretab som noget alment menneskeligt og komme væk
fra forestillingen om, at høretab er noget, som kun rammer ”de gamle”. Men jeg tror på at
der kan pilles ved det tabu. Det handler om tilgangen og den rigtige timing. Og timingen er
ved at være der nu. Derefter handler det om en kombination af teknik og forståelse af de
menneskelige processer. Simpelthen forståelsen af at have hele mennesket med.”
Gode råd til omgivelserne:
• Tal tydeligt og naturligt. Sæt hastigheden ned.
• Gå tættere på, når du taler.
•Hold øjenkontakt. Stå ikke med ryggen til og hold dig ikke for munden.
•Få opmærksomhed med personen med hørenedsættelse.
•Vær tålmodig.
•Undgå baggrundsstøj som høj musik, køkkenmaskiner og støvsuger.
S06
• Acceptér dig selv med dit høretab.
• Vær åben om det.
•Anerkend at høretab er et kommunikations problem.
•Lær at mestre dit høretab problemorienteret
og emotionelt.
•Tag ejerskab af dit høretab - med andre ord:
gør noget.
•Overlad ikke dit høretab til fagfolk. Stil krav
og spørgsmål. Både til dine nære omgivelser
og din arbejdsplads.
•Økonomisér med din energi og husk at
gemme lidt til hjemmefronten.
Kom med en idé
På verdensplan kører der i øjeblikket en online
konkurrence, som netop søger at finde nye
ideer for at skabe bedre kendskab til og større
forståelse for det at have et høretab.
Projektet er et dansk initiativ, finansieret af
Oticon Fonden og udført af Ida Instituttet.
Sitet åbnede i marts i forbindelse med verdens største audiolog konference, der holdes
i Boston, USA. Sitet lukker 1. oktober.
Konkurrencen har også til formål at få ideer
til hvordan man kan inspirere folk til at gøre
noget ved deres høreproblem. På nuværende
tidspunkt er der kommet over 120 ideer. Alle
kan lægge et forslag ind – professionelle
inden for branchen og helt almindelige mennesker med og uden et høretab. Det er et helt
åbent forum.
De ti bedste ideer får tilknyttet en projektplan.
I april 2013 kåres de tre bedste projektideer af
et internationalt VIP-Panel.
Ida instituttet er en non-profit, international
organisation, som laver læringsredskaber til
audiologer. Instituttet har siden 2008 arbejdet
for at skabe forandringer indenfor høreområdet ved at fokusere på de menneskelige sider
af høretab.
Annoncetillæg juni 2012
Nu tør jeg
henvende mig til andre
Af Mette Fensbo
Hun har været ude og inde af sygehusvæsenet
siden hun var ganske lille. Er rubriceret som et
såkaldt ”ørebarn”. Det har betydet dræn i ørerne, huller på trommehinden. Flere operationer.
”Min hørelse har været nedsat på begge ører så
længe jeg kan huske,” fortæller Amalie Windeløv
Hansen, 21, kontorelev på første år.
”Jeg har haft svært ved at høre i skolen. Specielt
når der var megen snak omkring mig. Hvis mine
kammerater ikke så på mig når de talte, kunne
jeg ikke opfatte, hvad de sagde. Jeg har mistet
skelneevnen.”
Blandt omgivelserne opfattede nogle Amalie
som afvisende eller nærmest langsom i opfattelsen. Selv følte hun det pinligt, når hun smilede
og nikkede til folk der kommunikerede med
hende, men reelt ikke kunne hverken høre eller
forstå, hvad der blev sagt.
”Det gjorde mig meget usikker. Jeg var aldrig
klar over om jeg svarede rigtigt. Men jeg har altid
været åben om mit handicap. Folk har vidst,
at jeg led under nedsat hørelse. Nogle blandt
omgivelserne er så mindre tålmodige end andre.”
For to-tre år siden kom Amalie til høreprøve på
Gentofte Hospital. Resultatet blev høreapparater
til begge ører. Men hun har indtil maj måned i
år kun gået med det ene. Det andet skabte for
megen støj.
”Da jeg kom til en samtale på Kommunikationscentret - Region Hovedstaden kunne de ikke
forstå, hvorfor jeg kun brugte det ene. De fandt
hurtigt ud af at de gener jeg havde skyldtes, at
det ene apparat ikke var korrekt indstillet. Det er
der blevet rettet op på. Mine to høreapparater er
nu korrekt indstillet. Og brugen af to har gjort,
at jeg i dag kan høre fra hvilken retning lyden
Amalie Windeløv Hansen
kommer. Jeg kan være med i en samtale. Den
vejledning jeg har fået af hørekonsulenten har
hjulpet utroligt.
Mentalt er jeg blevet mere sikker på mig selv.
Jeg tør gå hen og tale med andre mennesker.
Det gjorde jeg ikke tidligere. Jeg har fået et nyt
og bedre liv.”
Færdes i trafikken uden panik
Ove Peetz
Af Mette Fensbo
Ove Peetz, 69, lider af den arvelige øjensygdom Retinitis pigmentosa. Han fik den konstateret i 1986. Sygdommen angriber nethinden og
den er progressiv. I første omgang mister man
synsfeltet, derefter det centrale syn og i sidste
fase ender den sygdomsramte som blind. Ove
Peetz’s synsfelt er i dag på kun ca. fire grader.
Og synsnerven er meget ringe. Han er tæt på
at være blind og har større og større behov for
hjælp fra en synskonsulent.
Det er flere år siden den første kontakt til Kommunikationscentret – Region Hovedstaden - blev
etableret. Dengang gjaldt det bl.a. bevilling af en
afspiller til lydbøger. Ove Peetz kunne ikke længere læse. Igennem årene er det blevet nødven-
digt med flere og flere hjælpemidler, f.eks. briller
med et specielt glas, som sorterer ultraviolette
stråler fra og en talesyntese til computeren.
”Her på det sidste er det blevet meget svært for
mig at færdes i trafikken. Jeg er i den grad utryg,
hvis jeg er alene ude om aftenen. Og det sker
kun sjældent. Men den kvindelige synskonsulent, jeg er tilknyttet, kom i den forbindelse til
mig og dannede sig et indtryk af, hvor slemt det
står til. Vi har i mit nærmiljø og hvor jeg ellers
færdes afprøvet forskellige blindestokke – både
i lys og i mørke. Og mine behov blev hurtigt
afdækket. Hun har lært mig at færdes i trafikken
uden at gå i panik, hvis jeg pludselig føler at jeg
har mistet al orientering. Jeg har fået en tro på,
at hvis jeg tager det roligt i den slags situationer,
så går det alligevel. Mentalt har hun været og er
en enorm stor støtte for mig.”
Da Ove Peetz fik konstateret sin alvorlige sygdom, traf han en fast og vigtig beslutning.
”Jeg vil ikke isolere mig. Det ville også gå ud
over min kone. Jeg vil ikke lade mig begrænse
eller tyrannisere af den sygdom. Men der er tale
om en proces. Da jeg fik diagnosen blev jeg
ked af det. Da jeg mistede evnen til at arbejde
blev jeg rigtig ked af det. Arbejdet var jo en stor
del af min identitet. Nu hvor alt er ved at blive
helt sort, er det bestemt ikke rart. Jeg skal tage
mig sammen for at fastholde, at jeg stadig vil
have et socialt liv og blive inspireret kulturelt og
fritidsmæssigt. Den dimension får jeg også stor
hjælp til at håndtere fra kommunikationscentret.
De støtter med faglige værktøjer og har i høj grad
et indgående blik for den psykiske side af sagen.
”
Ring og hør
om dine
muligheder”
Kommunikationscentret
Region Hovedstaden
www.komcentret.dk
Tlf. 45 11 46 00
S07
Annoncetillæg juni 2012
Eksplosiv udvikling
af høreapparater
Af Mette Fensbo
Ikke to høreapparater er ens. De bliver i dag helt
ned i detaljen via computer indstillet individuelt
med fuld hensyntagen til den hørehæmmedes
høretab, ønsker og behov. Og den udvikling
fortsætter. Teknikken bliver mere og mere forfinet og præcis.
”Udviklingen inden for høreapparater kan anskues ad flere veje,” siger Niels Lodman, indehaver af Dansk Hørecenter.
”Størrelsen på apparaterne er blevet mindre og
mindre, hvilket har gjort at brugerne rent kosmetisk i højere grad accepterer et høreapparat.
Og så bliver selve teknologien konstant bedre
og bedre. Næsten uanset høretabets størrelse vil
jeg bredt set påstå, at enhver hørehæmmet kan
få god effekt af et høreapparat.”
Ifølge Niels Lodman er den store udfordring
stadig at videreudvikle høreapparater, som gør
det muligt for hørehæmmede at høre når flere
er samlet i samme rum med markant baggrundsstøj.
”På det felt er der allerede sket enormt meget.
Det er svært at sortere i den slags baggrundsstøj,
men der eksisterer i dag systemer, som med
gode resultater dæmper talen, latteren, glassenes klirren osv. bagved den hørehæmmede. Alligevel vil det største problem nok altid være at
kunne høre, når mange er samlet.
Andre udfordringer Niels Lodman peger på er at
høre TV og mobiltelefon. Det kan være meget
vanskeligt som høreapparatbruger.
” Der findes i dag trådløs tilbehør, som gør det
muligt at koble sig direkte på TV, computer
og mobiltelefon. Og det fungerer fantastisk.
Nutidens høreapparater har også fået en ny
funktion, hvor de miljøjusterer helt automatisk.
Der er tale om 5-10 forskellige miljøer, som er
programmeret ind i høreapparatet. Et eksempel: Går den hørehæmmede på en gade og der
kommer biler forbi, skruer apparatet af sig selv
ned for bilstøjen. Om vendt kan høreapparatet
programmeres til at skrue op i andre situationer
med f.eks. tale. Det er et fantastisk værktøj.”
Et høretab kommer langsomt og snigende. Så
Niels Lodman opfordrer til at man får sine ører
undersøgt, så snart man mærker en forandring.
”Det er vigtigt at reagere hurtigt fremfor at isolere
sig. Høreapparaterne bliver bedre og bedre og
den udvikling fortsætter. Det er ufatteligt, hvad vi
kan løse i dag endog meget præcist.”
Niels Lodman
Fysiske gener
Af Mette Fensbo
og psykiske barrierer
”Høreapparaterne er i dag fantastisk gode. De kan utrolig meget via den
digitale teknologi og folk er også blevet langt mere bevidste omkring de
bedre apparater. På den måde er der absolut sket en positiv udvikling. Vi
hjælper flere med hørenedsættelse. Men som læger ser vi også den anden
side af medaljen,” siger ørelæge Ulf Schønsted-Madsen.
Han påpeger at der stadig er helt basale problemer i form af fysiske gener
og psykiske barrierer forbundet med at få et høreapparat.
”Fjende nummer ét er kløe og irritation af øregangen. Nogle føler også at
apparatet trykker i øregangen og ind imellem hyler det.
En anden komplikation er folks skuffelse. Stemmerne lyder anderledes igennem et høreapparat og de fleste mennesker har forventet at få genskabt
deres normale hørelse.
Når vi taler psykiske barrierer er der dog sket et ryk i den rigtige retning.
Flere og flere kan trods alt acceptere at de har behov for et høreapparat.
Men det er alligevel en vanskelig ting at skulle behandle de andres problemer. Det er jo sådan mange hørehæmmede opfatter situationen: Det er
omgivelserne, der mumler. Der er ikke noget i vejen med min hørelse! På
det punkt kan mange voksne lære af børnene, som er geniale til hurtigt at
acceptere deres høreapparater.”
S08
Ulf Schønsted-Madsen mener helt klart, at det fortsat er nødvendigt, at
læger står for udredningen af et høretab. Både for at sikre, at høreapparatbehandlingen er den rette for netop den patient og samtidig sørge
for at arbejdsrelaterede høreskader indberettes til Arbejdsskadestyrelsen.
I den situation er der brug for én, der kan tage sig af hele mennesket og
ikke kun sætter fokus på høreapparatet og dets funktion. Oveni lægger han
stor vægt på, at pædagoger er parate til at vejlede den hørehæmmede,
så vedkommende får optimal glæde af sit høreapparat. Der er små tricks,
man skal have forklaret. Apparatet skal ikke med hjem og ende i skuffen.
Hvordan ser du udviklingen inden for høreapparater?
”Der foregår en kolossal forskning inden for området og det vil en dag
bringe så store fremskridt, at vi kan erstatte den tabte hørelse med en elektronisk hørelse. Vi bliver ældre og flere af os er
i god fysisk form. Der vil blive stillet krav fra folk
om at kunne bevare en god hørelse.
Og dét at den private høreforsorg er kommet
så stærkt på banen har betydet, at både producenter og den offentlige sektor har oppet sig
gevaldigt”.
Ulf Schønsted-Madsen
Annoncetillæg juni 2012
Kast dig ud i det
– med Oticon Intiga, verdens mindste
trådløse høreløsning og få dig en WOW-oplevelse!
Er du medlem af Ældre Sagen, er
der endnu flere attraktive fordele,
når du vælger en Oticon høreløsning:
• Udvidet tryghedsgaranti – dækker hvis
du mister eller uforsætlig ødelægger dine
høreapparater
• Løbende opfølgning i din 4-årige garantiperiode
• Tryghedslinjen – e-mail og telefonservice,
hvor du kan få råd og vejledning
• 10 % rabat på ConnectLine-serien
– tilbehør til bl.a. tv og telefon
På www.seniorhørelse.dk kan du læse meget mere om hørelse, medlemsfordelene
og finde din nærmeste forhandler. Du kan også ringe til Oticon på 3917 7100.
S09
Annoncetillæg juni 2012
Gør noget
ved dit høretab
Fakta
•
800.000 danskere har hørevanskeligheder.
•
har et høreapparat, og mange
har desuden brug for teleslynger og
andre hjælpemidler.
Omkring
300.000
50.000 er svært hørehæmmede.
•
• Omkring 8.000 er døvblevne.
•
Hver 10. i arbejde har hørevanskelig Ca.
Af Mette Fensbo
”Folk går desværre alt for ofte alt for længe
inden de gør noget ved et høretab. Men lad
være med det. Gå til en ørelæge, få foretaget
en høreprøve og tag en samtale, som kan få
sat ord og billeder på dit problem. Samt finde
en løsning, der kan afhjælpe hørenedsættelsen. Mulighederne er mange og der er stor og
meget kompetent hjælp at hente.” Sådan lyder
rådet fra audiologiassistent Mette Lyshave, Aleris - Hamlet.
”En daglig tilværelse med et høretab nedsætter livskvaliteten. Livet bliver anstrengende og
det går især ud over de sociale relationer. Et
stort problem er, at den hørehæmmede ofte
bliver misforstået. Han eller hun gætter sig til,
hvad der bliver sagt og skal gang på gang have
gentaget, hvad folk siger. Det irriterer til sidst
omgivelserne.
Men det kræver uhyre mange kræfter for et
menneske med høretab at være ”på” og følge
med i en samtale. Føler vedkommende sig
nødsaget til at opgive, bliver konsekvensen
ofte en form for social isolation.”
Udover at et høretab påvirker samspillet med
andre mennesker, rykker det også ved den
hørehæmmedes egen selvfølelse og selvopfattelse.
Mette Lyshave: ” Selvværdet daler i takt med
de mange nederlag, man indkasserer. Et ubehandlet høretab kan også koste folk deres job.
Der er grænser for, hvor ofte man kan sige
”hvabehar”og det er anstrengende hver dag at
skulle gætte, hvad folk siger. Nogle gange gætter den hørehæmmede selvfølgelig forkert.
Og det er synd at lande i den slags situationer,
når der reelt kan gøres noget ved problemet.”
Nøgleordene i den forbindelse er - ifølge Mette
Lyshave - åbenhed og selverkendelse.
”Den hørehæmmede skal selv være klar til at
erkende sit høretab. Et høretab hos et familiemedlem vil altid give problemer for de
pårørende, som føler de hele tiden skal tage
specielle hensyn. Gør noget godt for dig selv,
så du får det bedre og nemmere kan fungere i
sociale sammenhænge.”
Nogle af dem der kommer til tjek for deres
hørelse, bliver også positivt overrasket,
fortæller Mette Lyshave.
”En hørenedsættelse kan jo også skyldes noget så banalt som en voksprop i øret. Andre
gange viser det sig, at hørelsen slet ikke er så
dårlig – der er kun tale om et lille høretab. I den
situation er der meget effektiv hjælp at hente.
Så uanset på hvilket niveau hørelsen driller,
så gør noget ved problemet. Så hurtigt som
muligt. Det giver et bedre liv.”
heder.
•
Halvdelen
af danskere over 70 år
hører dårligt.
Symptomer
på nedsat hørelse
•
Det
er svært at følge en samtale i selskaber eller når der er baggrundsstøj.
• synes at andre taler utydeligt.
• Du må skrue op for lyden på TV og
Du
radio.
•
Du
har problemer med at følge med i
telefonsamtaler.
Årsager
til nedsat hørelse
•
Hørenedsættelse
alderen.
kommer med
høretab er en stor gruppe.
•
• Støjskader kan give høretab. Flere og
Arvelige
flere får nedsat hørelse på grund af
støj.
Hvad er et høretab?
kan føre til hørenedsættelse.
•
•
V isse sygdomme kan føre til hørened Ulykker
Et høretab deles normalt op i et KONDUKTIVT
eller et PERCEPTIVT høretab. Et konduktivt
høretab skyldes, at der er noget galt i det ydre
øre og mellemøret . Et sådant høretab kan
f.eks. være forårsaget af for meget ørevoks,
skader på trommehinden, hyppig mellemørebetændelse eller forkalkning af mellemørets
knogler. Oftest kan den form for høretab
afhjælpes ved operation.
Et perceptivt høretab skyldes, at der er noget
galt i øresneglen eller skader op af selve
hørenerven. Disse skader kan bl.a. være forårsaget af for megen støj. Sansecellerne og
nerverne kan ikke genskabes eller repareres.
Kun et høreapparat hjælper.
sættelse
•
Medicinsk
behandling kan have hørenedsættelse som bivirkning.
Kilde: Høreforeningen.
Kilde: Aleris-hamlet.
Mette Lyshave
S10
Annoncetillæg juni 2012
Mere høreglæde!
(for færre penge...)
Spar op til
Prøv de unikke Phonak
Audéo SMART V eller
IX og få meget mere ud
af dit høreapparat.
3.500,-
pr. høreapparat
i juli måned
Autoriseret Phonak forhandler
Aleris-Hamlet Hospitaler er Danmarks eneste landsdækkende privathospital
– altid tæt på dig. Med de bedste specialister inden for mere end 40 behandlingsområder sikrer vi dig et personligt og trygt forløb med kvaliteten i højsæde.
Frederiksberg | Aalborg | Aarhus | Esbjerg | Herning | Søborg
–
H.V. Nyholms Vej 21, 2000 Frederiksberg | Tlf. 3817 0400 | www.aleris-hamlet.dk
251x344 Høreklinik Phonak Berlingske uge26.indd 1
Aleris Privathospitaler og Privathospitalet Hamlet bliver til ét.
Derfor skifter vi navn til Aleris-Hamlet Hospitaler.
S11
21/06/12 07.12
ANNONCETIllæg jUNI 2012
handicapforståelse
betyder alt
Af Mette Fensbo
Når en hørehæmmet eller svagtseende har fået
afklaret sit handicap hos en speciallæge, har
modtaget en diagnose, som fastslår at der rent
lægeligt ikke er mere at gøre, kommer ét af landets 28 kommunikationscentre ind i billedet.
De bliver brugt af de fleste danske kommuner,
når personer med høre- og synsproblemer har
behov for hjælpemidler, rådgivning og undervisning.
”Kommunikationscentrenes væsentligste opgave er at rehabilitere borgere med høre-, synsog talehandicaps. Den største gruppe vi hjælper
er personer med behov for høreapparat,” siger
formand for Sammenslutningen af danske Talehøre-Syns institutioner, Torben West.
På landsplan er kommunikationscentrene pr. år i
kontakt med omkring 25.000 voksne hørehæmmede og 12.000 voksne med et synshandicap.
Centrene modtager tilsammen årligt ca. 83.000
henvendelser med behov for hjælp. Nogle kan
klares på blot en halv time – andre kræver måske
100 timer.
Torben West:”helt konkret er vi den samlende
instans, når et menneske har brug for hjælp med
sin funktionsnedsættelse. I forbindelse med et
høretab støtter vi borgeren med rådgivning og
vejledning omkring de udleverede høreapparater og afprøver eventuelt andre høretekniske
hjælpemidler, så den hørehæmmede får optimal
glæde af apparaterne.”
Der opereres med to former for hørenedsættelse. Den ene kræver at der bliver skruet op for
lydstyrken - og den kan klares med et høreap-
parat, den anden skyldes en mistet skelneevne.
I den situation er et høreapparat ikke hele løsningen.
”I sidstnævnte tilfælde er det vigtigt at vi kommer ind og rådgiver og underviser både den
hørehæmmede og vedkommendes familie.
De skal lære noget teknik. Det kan f.eks. være
mundaflæsning eller tegnsprog. familie og kolleger skal forstå nødvendigheden af at kommunikere tydeligere. for dem holder vi specielle kurser. Vores mål er at hjælpe bredt. men
et høretab er jo ikke det eneste eksisterende
høreproblem – vi har f.eks. borgere, der i alvorlig
grad lider af tinnitus og andre, der skal lære at
udnytte deres nye, kunstige hørelse efter operation i forbindelse med en kunstig øresnegl.
Når det gælder svagtseende kommer kommunikationscentrene først på banen når læge og
optiker har givet op.
”Vi kan bl.a. hjælpe med forstørrelsesapparater
og kikkertbriller, undervise i brugen af en hvid
stok og være med til at afmærke ting i hjemmet
og rådgive omkring praktiske indretninger.”
Torben West pointerer at medarbejdere på kommunikationscentrene ikke er mekanikere. Deres
pædagogiske job er at få folk med en funktionsnedsættelse og deres familier til at gennemleve
en krise og til slut forhåbentlig kunne acceptere og klare et liv under nye vilkår. Simpelthen
hjælpe dem til at finde en ny måde at overleve
på – finde en handicapforståelse.
hvad skal der til for at du taler om succes?
”Det er når borgerne siger farvel til os og føler sig
godt hjulpet eller at de godt kan indse og acceptere at vi ikke kan gøre mere for dem.”
Fakta
•
Kommunikationsområdet er en del af det
specialiserede socialområde.
Det specialiserede socialområde dækker over tilbud til handicappede børn og
voksne, samt tilbud til børn og unge med
særlige behov.
Med Strukturreformen i 2007 overtog
kommunerne det fulde myndigheds - og
finansieringsansvar for området.
Opgaverne på kommunikationsområdet løftes af 28 kommunikationscentre
samt af de lands- og landsdelsdækkende
tilbud i Danmark.
Kommunikationscentrene arbejder i
henhold til en række love og bekendtgørelser – de væsentligste er lov om social
service samt lov om specialundervisning
for voksne.
•
Et kommunikationshandicap er en
funktionsnedsættelse som gør, at et
menneske har specielle forudsætninger
og muligheder for at indgå i kommunikation. Man kan tale om kommunikatonshandicap, når væsentlige sanser og
funktioner i forhold til almindelig verbal,
nonverbal og/eller skriftlig kommunikation er berørt.
WHO’s definition af rehabilitering:
Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at
opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige,
intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der
er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse.
KIlDE: SAmmENSlUTNINgEN Af DANSKE TAlE-høRE-SYNS
INSTITUTIONER.
S12
Annoncetillæg juni 2012
Det fælles forum
Det fælles forum
for tale- høre
forog
tale- høre og
synsinstitutioner
synsinstitutioner
4
4
3
1
3
2
1
2
5
5
27
6
27
6
25
25
9
9
7
7
8
8
22
22
14
14
10
26
10
28 23
24
26
19
21
20
19
21
28 23
24
20
11
12
11
12
15
15 16
16
17
17
18
18
13
13
1
2
3
4
5
6
7
8 Center for syn og hjælpemidler Aarhus
15 Center for rehabilitering og specialrådg.
22 Kommunikationscentret
Taleinstituttet, Region Nordjylland
1
8 Center for syn og hjælpemidler Aarhus
15
22 Kommunikationscentret
Borgmester Jørgensens Vej 2Taleinstituttet,
• 9000 AalborgRegion Nordjylland
Michael Drewsensvej 1 • 8270
Højbjerg
Heden 11 • 5100 Odense C Center for rehabilitering og specialrådg.
Skansevej 2 D • 3400 Hillerød
Borgmester Jørgensens Vej 2 • 9000 Aalborg
Michael Drewsensvej 1 • 8270 Højbjerg
Heden 11 • 5100 Odense C
Skansevej 2 D • 3400 Hillerød
9 Center for kommunikation
16 CSU-Slagelse, center for specialunderv.
23 IBOS Institut for blinde og svagtsynede
Institut for Syn og Hørelse
2 Institut for Syn og Hørelse
9 Center for kommunikation
16 CSU-Slagelse, center for specialunderv.
23 IBOS Institut for blinde og svagtsynede
Sofiendalsvej 91 • 9200 Aalborg
Brahmsvej 8 • 7400 Herning
Norgesvej 14 • 4200 Slagelse
Rymarksvej 1 • 2900 Hellerup
Sofiendalsvej 91 • 9200 Aalborg
Brahmsvej 8 • 7400 Herning
Norgesvej 14 • 4200 Slagelse
Rymarksvej 1 • 2900 Hellerup
10
17
24
Kommunikationscenter Thisted
Center for kommunikation og hjælpemidler
Videncenter for specialpædagogik (VISP)
Center for specialundervisning for voksne
3 Kommunikationscenter Thisted
10 Center for kommunikation og hjælpemidler
17 Videncenter for specialpædagogik (VISP)
24 Center for specialundervisning for voksne
Kr. Koldsgade 3 • 7700 Thisted
Vestre Engvej 56 • 7100 Vejle
Birkebjerg Allé 3 • 4700 Næstved
Frankrigsgade 4 • 2300 København S
Kr. Koldsgade 3 • 7700 Thisted
Vestre Engvej 56 • 7100 Vejle
Birkebjerg Allé 3 • 4700 Næstved
Frankrigsgade 4 • 2300 København S
11
18
25
Specialskolen for voksne, Vendsyssel
Kommunikationshuset
Synscentralen
Kommunikationscentret
4 Specialskolen for voksne, Vendsyssel
11 Kommunikationshuset
18 Synscentralen
25 Kommunikationscentret
Elsagervej 25 • 9800 Hjørring
Gjessinglundallé 6 • 6715 Esbjerg N
Færgegårdsvej 15H • 4760 Vordingborg
Sveasvej 8 • 3700 Rønne
Elsagervej 25 • 9800 Hjørring
Gjessinglundallé 6 • 6715 Esbjerg N
Færgegårdsvej 15H • 4760 Vordingborg
Sveasvej 8 • 3700 Rønne
12 Hjælpemiddelcentralen
19 CSU Holbæk
26 Castberggård
Specialskolen for voksne, Himmerland
5 Specialskolen for voksne, Himmerland
12 Hjælpemiddelcentralen
19 CSU Holbæk
26 Castberggård
Vestre Boulevard 15A • 9600 Aars
Høgevej 11 • 6715 Esbjerg Ø
Holbæk Have 11 • 4300 Holbæk
Østerskovvej 1, Urlev • 8722 Herlev
Vestre Boulevard 15A • 9600 Aars
Høgevej 11 • 6715 Esbjerg Ø
Holbæk Have 11 • 4300 Holbæk
Østerskovvej 1, Urlev • 8722 Herlev
13 Center for hjælpemidler og kommunikation
20 Center for specialundervisning
27 Synssamarbejdet Midt
CKU Skive - Viborg
6 CKU Skive - Viborg
13 Center for hjælpemidler og kommunikation
20
27 Synssamarbejdet Midt
Rosenstræde 6 • 8800 Viborg
Plantagevej 4, Bov • 6330 Padborg
Elisagårdsvej 7, 1. sal • 4000 Center
Roskildefor specialundervisningAgerskellet 22 • 8920 Randers
NV
Rosenstræde 6 • 8800 Viborg
Plantagevej 4, Bov • 6330 Padborg
Elisagårdsvej 7, 1. sal • 4000 Roskilde
Agerskellet 22 • 8920 Randers NV
28
14 ASV Horsens, specialrådgivningen
21 Synscenter Refsnæs
Institut for kommunikation
Kommunikationscentret - Region Hovedstaden
28
7
14 ASV Horsens, specialrådgivningen
21 Synscenter Refsnæs
Kommunikationscentret - Region Hovedstaden
Tjørnevej 6 • 8240 Risskov Institut for kommunikation Nørrebrogade 38A • 8700 Horsens
Kystvejen 112 • 4400 Kalundborg
Rygårds Allé 45 • 2900 Hellerup
Tjørnevej 6 • 8240 Risskov
Nørrebrogade 38A • 8700 Horsens
Kystvejen 112 • 4400 Kalundborg
Rygårds Allé 45 • 2900 Hellerup
DTHS er en landsdækkende sammenslutning af ledere af offentlige institutioner, der varetager rehabiliterings- og specialpædagogiske opgaver primært for borgere med funktionsnedsættelser på det
kommunikative område. DTHS er en landsdækkende sammenslutning af ledere af offentlige institutioner, der varetager rehabiliterings- og specialpædagogiske opgaver primært for borgere med funktionsnedsættelser på det
kommunikative
DTHS behandler fælles anliggender
med område.
det formål at fastholde, styrke og videreudvikle fagligheden på området.
DTHS behandler fælles anliggender med det formål at fastholde, styrke og videreudvikle fagligheden på området.
DTHS søger at opfylde sammenslutningens mål:
DTHS søger at
opfylde sammenslutningens
mål: søjler på syns- høre-, tale- og mobilitetsområdet.
• Ved at facilitere et landsdækkende
samarbejde
blandt fagfolk i fire faglige
at standarder.
facilitere et landsdækkende samarbejde blandt fagfolk i fire faglige søjler på syns- høre-, tale- og mobilitetsområdet.
• Gennem udarbejdelse• af Ved
fælles
• Gennem udarbejdelse
af fælles
standarder.
• Ved at være faglig sparringspartner
for ministerier,
regioner,
kommuner og brugerorganisationer.
• Ved atperspektiver
være faglig sparringspartner
for ministerier, regioner, kommuner og brugerorganisationer.
• Ved at udarbejde og debattere
og visioner på området.
• Ved at udarbejde og debattere perspektiver og visioner på området.
Medlemmer af DTHS er offentlige institutioner, som primært løser opgaver på tale-høre-synsområdet, kommunikations- og mobilitetsområdet efter undervisnings- og servicelovgivningerne.
Medlemmer af DTHS er offentlige institutioner, som primært løser opgaver på tale-høre-synsområdet, kommunikations- og mobilitetsområdet efter undervisnings- og servicelovgivningerne.
God Praksis
God Praksis
Et landsdækkende kvalitetsudviklingsprojekt,
som har til formål at forskningsforankre den tale-høre- og synspædagogiske bistand til voksne og børn med alle former for kommunikationshandicap. Projektets
Et landsdækkende
kvalitetsudviklingsprojekt,
som har
til formål og
at forskningsforankre
densamt
tale-høreogkvalitetsstandarder
synspædagogiske bistand
til voksnefor
ogsystematisk
børn med alle
former for
kommunikationshandicap.
Projektets
mål er at udvikle retningslinjer
og vejledninger
for god praksis på baggrund
af erfaringsevidensbaseret viden,
opstille
som fundament
evaluering
ogS13
senere akmål er at udvikle retningslinjer og vejledninger for god praksis på baggrund af erfarings- og evidensbaseret viden, samt opstille kvalitetsstandarder som fundament for systematisk evaluering og senere akkreditering.
kreditering.
Annoncetillæg juni 2012
Få din brille
skræddersyet
Af Mette Fensbo
En skræddersyet habit. Den sidder snorlige over skulderen. Ærme-, ben- og skridtlængde passer til perfektion. Den er helt ned i de mindste detaljer specialsyet
til dig. Det er luksus - det er komfort - frem for at hive
standardjakkesættet ned fra bøjlen og måske blot få
ærmerne lagt op.
På samme måde kan man i dag få skræddersyet sine
brilleglas, hvor der er taget individuel højde for øjenafstand, brillens vinkling og brillens krumning.
Optiker Theis Malling, Allé Optik: ”En brille med specialfremstillet glas kreeret ud fra individuelle mål giver
brugeren bredere og mere komfortable synsfelter. Det
betyder bl.a. at ser personen til siden, får vedkommende
et skarpere syn. Man behøver ikke at dreje hovedet så
meget som med konventionelle glas. Derudover giver de
individuelle løsninger færre forvrængninger, større komfort og hurtigere tilvænning til den nye brille.”
Det er nye, avancerede, computerstyrede produktionsmetoder, som gør det muligt at udforme denne individuelle tilpasning. Og ifølge Theis Malling er tendensen
her og nu i høj grad at lave glas, som er nøjagtigt skabt
til den enkelte brillebruger i takt med at teknologien konstant udvikles.
”Det kræver helt unikt udstyr for at kunne måle øjenafstand, brillens vinkling og krumning. Indtil for ganske
nylig har den teknik kun været tilgængelig når vi taler
S14
brilleglas med glidende overgang. Nu er den også mulig,
når der skal laves énstyrke-briller.
Hvornår skal man vælge specialfremstillede glas?
Theis Malling: ”I bund og grund er det den bedste løsning for alle. Men har man lave styrker - op til plus/minus
1½ -2, vinder man ikke så meget. Det er i det øjeblik,
der er tale om høje styrker og markante forskelle mellem
højre og venstre øje, at de specialfremstillede glas i den
grad har en effekt.”
Hvad betyder det rent økonomisk?
”Det vil koste omkring 300-400 kr. mere pr. glas i forhold
til tilsvarende glas indenfor standard. Til gengæld får
man noget, man har det rigtig godt med de næste tre
til fire år, som i Danmark er den gennemsnitlige holdbarhedstid for briller.”
Theis Malling
Jægersborg Allé 25 · 2920 Charlottenlund
tlf. 39 63 35 92 · www.alleoptik.dk
Annoncetillæg juni 2012
Gradal Individual ® EyeFit
– det mest individuelle ZEISS
brilleglas, skræddersyet til et
naturligt syn på alle afstande
Hos Allé Optik bliver du altid mødt med seriøs og personlig
betjening. Vi bestræber os altid på at levere briller og
kontaktlinser i absolut topkvalitet
NYESTE MÅLETEKNIK
Ved en synsprøve hos Allé Optik vil du få analyseret dine øjnes
optiske kvalitet og styrker med iProfiler fra Carl Zeiss, der med
100.000 målepunkter kortlægger både små og store synsfejl
ned i mindste detalje. På den måde får du de bedste glas, hvor
de fleste oplever bedre mørkesyn, kontrast og farvesyn, når
glassene er optimeret med iProfiler. Samtidig anvender Allé
Optik et videobaseret måleapparat, iTerminal fra Carl Zeiss,
hvor vi måler med 1/10 mm nøjagtighed, hvor brilleglassets
optiske center skal sidde. Det giver dig det bredest mulige
synsfelt og en umiddelbar synskomfort, der sjældent opnås
ved konventionel opmåling. Kvalitet er nøgleordet bag alle
butikkens produkter, derfor samarbejder vi med Carl Zeiss og
sikrer dig det bedst mulige resultat.
Velkommen i Allé Optik!
Ann juni Berl tema 251x172.indd 1
Vis respekt
19/06/12 10:41:31
for den synshandicappede
Grundregler til den synshandicappedes omgivelser
• Spørg den synshandicappede, hvad du kan hjælpe ham/
hende med.
• Sig hvem du er, når du kommer ind i et lokale.
•Sæt stolen på plads, når du rejser dig op.
•Fortæl når du forlader den synshandicappede.
•Tal normalt: Jeg er ikke døv.
Af Mette Fensbo
Rent psykisk er et liv som synshandicappet hårdt og belastende. Hverdagen føles ofte utryg og den svagtseende oplever i alt for høj grad at
være frataget sin selvstændighed.
Ikke to personer tackler deres handicap ens, men der er ifølge forstander
Mai-Britt Böhm, Blindecenter Bredegaard, visse generelle psykiske problemer for synshandicappede.
”Mange mister tiltroen til omverdenen og bliver mistænksomme. De kan
ikke vide, hvem de er i et lokale sammen med og ikke aflæse folks mimik
og kropssprog. Den manglende tilbagemelding fra omgivelserne om, hvad
de tænker og mener, skaber ofte en angst for om man gør sig til grin over-
Mai-Britt Böhm
for andre uden at vide det.
Hvilken betydning får det?
Mai-Britt Böhm: ”Det betyder at en del isolerer sig fra omgivelserne. De
deltager ikke i middagsselskaber, fordi de føler, de ikke spiser så pænt.
De føler sig udstillet. Specielt mange ældre trækker sig fra socialt samvær
med andre. Man skal være meget tillidsfuld for at kunne bearbejde den
usikkerhed, der rammer, når man som synshandicappet ikke oplever andre menneskers fulde feedback.”
En anden væsentlig psykisk belastning er afhængigheden af andre. Uanset hvor meget undervisning en synshandicappet har modtaget i at klare
de daglige gøremål, vil vedkommende uundgåeligt komme i situationer,
hvor han/hun har brug for hjælp.
”Følelsen af at blive frataget sin selvstændighed er markant. Specielt
hvis omgivelserne bliver overhjælpsomme og overbeskyttende. Afhængigheden af andre gør nogle synshandicappede ydmyge, andre bliver derimod vrede både på sig selv og folk omkring dem.
Hvordan hjælper man bedst?
”Ved at lade den synshandicappede give klart udtryk for hvilken form for
hjælp, han eller hun har behov for. Lad være med at behandle vedkommende som et barn. At være svagtseende er ikke ensbetydende med, at
man skal bæres rundt i stuen eller mades. Vær naturlig og lad være med
hele tiden at stå på spring.
Se på mennesket fremfor handicappet. Ved at vise respekt for personen
kan den synshandicappede genvinde noget af den tabte selvstændighed.”
S15
Annoncetillæg juni 2012
Rettidig opsporing
redder syn
Af Mette Fensbo
Folk stiller generelt meget store krav til at leve
hele livet med et syn, som da de var unge – eller i hvert fald med så få gener og hjælpemidler
som muligt. Og med de tekniske fremskridt, der
er sket indenfor øjenkirurgi, er det også muligt i
dag, konstaterer øjenlæge, dr. med Niels Vesti
Nielsen. I princippet kan man erstatte kontaktlinser og briller med en laser- eller linseoperation
og korrigere for nærsynethed, langsynethed og
bygningsfejl. Der er virkelig sket et ryk.
Men uden at virke frelst vil han godt mane til
en anelse eftertanke, inden folk med sunde og
raske øjne lader sig operere.
”Der er en risiko ved enhver operation. Og alderssyn er som rynker - et kosmetisk luksusproblem. Det skal ikke rubriceres som sygdom.
Det handler om en erkendelse af, at vi ikke kan
få vores ungdom til at vare i evighed.
Til gengæld erkender han 100 procent, hvor
stort et psykisk traume det er at opleve et stærkt
nedsat syn eller et helt mistet syn på grund af
reel sygdom.
”Der er tale om en stor belastning. En eksistentiel krise, som i den grad indvirker på menneskets livskvalitet. Her skal gøres alt. Og min
tese lyder: rettidig opsporing af øjensygdomme
redder syn. Er der noget galt, så gå til øjenlægen
hurtigst muligt.
De mest almindelige øjensygdomme er ALDERSRELATEREDE og kan nærmest klassificeres som folkesygdomme:
Hvad er en øjensygdom?
Enhver tilstand som kan medføre synsgener og i værste fald blindhed. Årsagen til øjensygdomme kan være arvelige, være betinget af
betændelse, allergi, arbejdsmiljø, alder, ydre skader eller svulster.
Disse tilstande kan opstå i: øjenlåg, tåreveje, øjets bindehinde,
senehinde, hornhinde, regnbuehinde, linsen, glaslegemet,nethinde,
årehinde og synsnerven.
*AMD er dét man tidligere kaldte nethindeforkalkning. Ca. 12.000 danskere over 50 år får
hvert år konstateret AMD – Aldersbetinget Macula Degeneration. Der er to typer AMD, og især
rygere har øget risiko for at få dem begge.
Tør AMD gør det svært at læse og bogstaverne
begynder at hoppe, fordi nethinden er tyndslidt.
Tør AMD kan endnu ikke behandles, men kan
udvikle sig til våd AMD. Våd AMD gør lige linjer buede og er en meget alvorlig sygdom. Så er
du over 55-60 år, så kontrollér hvert øje for sig.
Dæk det ene til og tjek om du har nogle af symptomerne. Derefter det andet. Oplever du f.eks.
at lige linjer bøjer, så gå til øjenlæge snarest.
Jo hurtigere behandlingen bliver indledt, desto
bedre resultat. Der er kommet en helt ny behandling, som består af indsprøjtning i øjet tre gange
med seks ugers mellemrum.
*GRÅ STÆR er en hyppig sygdom. Ca. 10 procent over 60 år bliver ramt og tallene er 50 procent over 70 år. Grå stær kommer oftest langsomt og snigende. Den viser sig ved et jævnt
sløret syn som en diffus tåge, dobbeltsyn, ændret opfattelse af farver og i visse tilfælde ved
en ekstrem lysfølsomhed. Den grå stær skal genere og volde problemer for patienten, inden der
skrides til behandling. Behandlingen er en ca. 30
minutters operation i lokalbedøvelse.
*GRØN STÆR er forhøjet tryk i øjet, som skader
synsnerven. Ved grøn stær mistes det perifere
syn snigende uden ildevarslende symptomer
før det er for sent. Patienten mister orienteringsevnen, synsfeltet snævres langsomt ind og
fører til dét, man kalder kikkertsyn. Man kan ikke
se til siderne. Grøn stær kan være arvelig. Så alle
over 50 bør blive tjekket for sygdommen hvert år,
hvis andre i familien har eller har haft den. Behandlingen er i de fleste tilfælde medicinsk – i
visse tilfælde vælger man operation.
*DIABETISK ØJENSYGDOM opstår hyppigst i
øjets nethinde og linse. Forandringerne kommer
ofte snigende. De skyldes kronisk forhøjede blodsukkerværdier. Det medfører skade på nethindens små blodårer med væske- og blodudtrædninger til følge. Som diabetespatient er det
uhyre vigtigt jævnligt at få undersøgt sine øjne.
Regelmæssig screening redder syn, når der bliver behandlet i tide. Og samtidig er nye behandlingsmetoder i dag i stand til at bevare synet.
*BLODPROP I GRENVENE OG CENTRALVENE
er de hyppigste former for blodprop i øjet. Patienten oplever ret pludselig synsnedsættelse
uden forvarsel og uden smerter. Det opleves
som om en mørk hinde danner et slør for det ene
øje. Søg straks øjenlæge. Der findes i dag ny og
effektiv behandling.
ARBEJDSRELATERET øjensygdom er blevet
mere og mere hyppig. Den dækker over de lidelser mange pådrager sig ved at sidde i et dårligt indeklima - ofte i et kontorlandskab - en hel
dag ved computeren. Symptomerne er først og
fremmest træthed, uoplagthed, hovedpine, flimresyn og udtørring af slimhinden i øjet som giver
en sandkornsfornemmelse. Sekundært kan man
få muskelinfiltrationer. Disse lidelser opstår ofte
blandt yngre mennesker.
Niels Vesti Nielsen
Kilde: Øjenlæge, dr.med. Niels Vesti Nielsen
S16
Annoncetillæg juni 2012
VERDENS SMUKKESTE
HØREAPPARAT
PRØV DET NU! BESTIL TID PÅ
70 131 131
WWW.AUDITIVA.DK
HØR M E R E PÅ 7 O 131 131
DE PRIVATE HØREKLINIKKER
AUDIOLOGISK
HJEMMESERVICE
GENTOFTE PRIVATE HØREKLINIK
2920 CHARLOTTENLUND
BISPEBJERG PRIVATE HØREKLINIK
2400 KØBENHAVN NV
HILLERØD PRIVATE HØREKLINIK
3400 HILLERØD
HOLTE
HOLTE PRIVATE HØREKLINIK
2840 HOLTE
PRIVATE
HØREKLINIK
ODENSE PRIVATE HØREKLINIK
S17
5000 ODENSE C
FREDERIKSBERG PRIVATE HØREKLINI
Annoncetillæg juni 2012
Guds gave til
hørehæmmede
Af Mette Fensbo
”En teleslynge får den hørehæmmede til at
slappe af. Den får mig til at slappe af samtidig
med at den giver mig mulighed for at deltage i en
samtale på lige fod med alle andre mennesker.”
Carsten Hussing, formand for Høreforeningens
hjælpemiddel- og tilgængelighedsudvalg, har
været hørehæmmet i ca. 60 år. Uden bæven i
stemmen er han parat til at sætte store ord på
teleslyngen som hjælpemiddel: ”Den er Guds
gave til de hørehæmmede.”
”Når jeg har svært ved at høre, bliver jeg tvunget
til at bruge en masse kræfter på at observere
folks mimik, kropssprog og gestik. I en teleslynge kan jeg få lyden direkte ind uden baggrundsstøj. Og når vi taler baggrundsstøj er specielt musik og mange talende mennsker ren gift
for hørehandicappede personer.”
Med en teleslynge kan den hørehæmmede selv
bestemme, om han eller hun udelukkende vil
høre dét der bliver sagt i mikrofonen eller kombinere det talte med anden lyd i rummet.
For at få gavn af et teleslyngeanlæg skal man
vælge et høreapparat med en såkaldt telespole.
Og hvis det står til Carsten Hussing er telespolen
et must - også selvom høreapparatet bliver en
anelse større end dem uden telespole.
”Fordommene omkring hørehæmmede florerer
stadig. Vi oplever flere forskellige reaktioner fra
omgivelserne. De spænder fra et oprigtigt ønske
om at hjælpe til et irriteret svar som: ”Du kan bare
selv høre efter”, mens man straks fornemmer at
de betragter én som godt dum. Det er også et
irritationsmoment for folk, når de skal gentage,
hvad de har sagt. Så mine råd lyder: lad være
med at skjule dit handicap. Erkend i stedet, at
du har et problem.”
Når dét så er sagt, mener Carsten Hussing at
samfundets holdning til hørehæmmede langt fra
er tilfredsstillende.
”Set med mine øjne prøver samfundet at minimere hjælpen til hørehæmmede. Det sker bl.a.
fordi et høretab er et usynligt handicap – det ligger ikke i rygmarven at tænke på, at den gruppe
mennesker skal hjælpes. Så er det noget helt andet når en person kommer trillende i en kørestol.
Når der bygges nyt, er det naturligt med ordentlige adgangsforhold for kørestolsbrugere, mens
installation af et teleslyngeanlæg ofte bliver
glemt.
Jeg har da også mange gange oplevet at komme
til foredrag f.eks. på biblioteker eller i kulturhuse
- og så virker teleslyngeanlægget ikke. Det er
vigtigt at vedligeholde sådan et anlæg og ofte
drejer det sig blot om at få sat et nyt batteri i
mikrofonen. Men det tages ikke seriøst – ingen
ansvarlige tænker over det.”
Carsten Hussing kan knivskarpt ridse op, hvor i
samfundet det i fremtiden burde være et krav at
have teleslyngeanlæg. Ud over de steder hvor
det allerede er et lovkrav.
”Ved skranker, hos lægen, advokaten og i banken. Og selvfølgelig også på de nye supersygehuse og store lægehuse. Alle steder hvor tovejskommunikation er vigtig.
Da min kone for et stykke tid siden fik konstateret kræft, væltede der en masse beskeder ned
over hende. Hun er ikke hørehæmmet, men i sin
choktilstand lukkede hun af for alt det, der blev
sagt. Vi havde min datter med til samtalerne
med lægen, men hvor havde det betydet meget,
hvis jeg tydelig og klart havde kunnet høre, hvad
der blev sagt.”
Carsten Hussing
Der er lovkrav
om fast teleslyngeanlæg i:
• Biografer, teatre og koncertsale.
• Kirker og menighedslokaler.
•Kultur- og medborgerhuse, byrådssale,
biblioteker.
•Plejecentre, terapi- og centerfaciliteter.
•Auditorier på universiteter.
•Busser.
Hvad er teleslynge?
Et teleslyngeanlæg består af en mikrofon, en forstærker
og en slynge i form af en ledning, som lægges rundt langs
væggene i det lokale, hvor anlægget skal virke. For at personer med høretab kan få glæde af et teleslyngeanlæg, skal
høreapparatet eller cochlear implantatet have en telespole.
Det er telespolen, som opfanger det magnetiske felt, som
ledningsslyngen danner. Når teleslyngen er tændt, forstærker
den et givent lydsignal og sender det trådløst direkte til
høreapparatet. På den måde kan teleslyngen være en hjælp
til at høre, selv om der er afstand til lydkilden, dårlig akustik
eller baggrundsstøj i lokalet. Teleslyngeanlæg kan installeres i
lokaler, som ligger op ad hinanden.
Det er muligt at få en mobil teleslynge i form af en halsslynge.
Den kan anvendes sammen med f.eks. MP3-afspiller, radio,
TV og computer. Man kan også få et teleslyngeanlæg koblet
på f.eks. dørklokke og telefon. Det er landets kommuner, der
bevilger den hørehæmmede et telespoleanlæg.
S18
før
Vil“du
haVe et
bedre syn
uden
brug af
briller?
Vi fik øje
på hinanden
igen …
efter
”
Art-ét Reklamegrafik · 8615 3444
Øjenkirurg, Michael Kjær Hansen
al d e r s s y n.dk
Overvejer du operation for alderssyn skal du vide:
•Du bør undersøges, opereres og kontrolleres af en øjenkirurg.
•Dit operationsresultat er afhængig af den øjenkirurg som opererer dig.
•Operationen er en linseoperation og ikke en laseroperation.
•Der kan forekomme bivirkninger.
•Vi har stor erfaring med mere end 12.000 linseoperationer – og det er din garanti og tryghed.
ØJENK INIKKEN
SKT. CLEMENS
SK T. CLEMENS S TRÆDE 9
8000 ÅRHUS C
T L F : 8 6 12 9 0 7 0
WWW.SYNSKIRURGI.DK
S19
Læse- og stavebesvær
Annoncetillæg juni 2012
kan trænes væk
Dorthe Borgkvist
Af Mette Fensbo
Rigtig mange skolebørn og voksne med eller
uden konstateret ordblindhed kæmper i voldsom
grad med indlæringsvanskeligheder og koncentrationsbesvær. Det skyldes enten at deres
øjne ikke samarbejder, deres ører ikke samarbejder eller at der er problemer med både syn
og hørelse. Men det kan der gøres noget konstruktivt og effektivt ved.
Dorthe Borgkvist, ejer af Klinik Syn og Indlæring,
har klinisk forsket i de neurologiske årsager og
hjulpet mange - især børn – til at lære at læse
og stave.
”Det første der sker, når en ny klient kommer
på klinikken er, at vi foretager en samsynstest
og en samhørelsestest. På
baggrund af sådanne
analyser får vi et
klart kendskab
til synets hukommelse og
hvordan øjne
og ører samarbejder. Ud
fra de resul-
tater bliver der skabt et træningsprogram
individuelt skræddersyet til den enkelte
person. Vi finder simpelthen neurologiske
og fysiologiske årsager til eksempelvis at
barnets syn ikke kan genkende ordene,
hørelsen ikke kan høre endelserne eller
vedkommende ikke kan koncentrere sig
ved baggrundsstøj. Der kan f.eks. være tale
om, at musklerne omkring det ene øje ikke
er koordineret med det andet øje. Det giver
læse- og koncentrationsbesvær samt nedsat hukommelse af dét man har læst. Med
forskellige øvelser er det muligt at træne
årsagen til generne væk,” oplyser Dorthe
Borgkvist.
For mange børn går det hårdt ud over selvværdet, når de ikke kan læse og skrive på
et niveau som deres jævnaldrende kammerater. De kommer til Dorthe Borgkvist med
den overbevisning, at de er dumme.
”Det er de så langt fra. Og de fejler heller
ikke noget. Derfor er det uhyre vigtigt ikke
blot at symptombehandle. Men det er desværre i høj grad hvad vi er vokset op med.
Har du hovedpine, så tag en pille i stedet for
at finde årsagen til hovedpinen. Ved årsagsbehandling og målrettet træning kan rigtig
mange børn og voksne komme deres læseog stavebesvær til livs.”
Symptomer på at øjnene
ikke samarbejder:
• Svært ved læsning.
• Ombytter bogstaverne b og d.
•
Læser små, korte ord bagfra.
•
Svært ved linjeskift.
• Ubehag ved læsning.
•
Gaber meget og holder ofte pauser.
Symptomer på at ørerne
ikke samarbejder:
• Nedsat koncentration ved baggrundsstøj.
• Svært ved fællesbeskeder (f.eks. beskeder fra
læreren i klasseværelset).
ved bogstavernes lyde.
•
• Svært ved endelser på ordene.
•
Svært ved retstavning.
• Gaber meget og holder ofte pauser.
Svært
Nu kan Andreas læse
Af Mette Fensbo
11. maj i år var en
kæmpestor dag for
12-årige Andreas
Stentoft Lundberg
og hans forældre. Datoen markerer nemlig afslutningen på 14 måneders intensiv træning
med besøg hos Klinik Syn og Indlæring hver 14.
dag. Resultat: Andreas kan nu læse som sine
jævnaldrende klassekammerater.
For et par år siden så billedet helt anderledes
ud. Siden 1. klasse har Andreas fået lektiehjælp.
Han havde store læse- og stavevanskeligheder
og byttede om på bogstaverne. Hans koncentration var også nedsat i baggrundsstøj og ved
bevægelser i rummet. De daglige lektier var en
sej kamp, hvor han konstant sagde ”Jeg kan
ikke læse”.
”Desværre begik vi dengang den fejl ikke at
spørge tilstrækkeligt ind til Andreas problem og
S20
lade ham forklare, hvordan han følte det, når han
skulle læse. I 4. klasse modtog han igen ekstra
læsetimer i skolen og man gav ham også en ITrygsæk, men det hjalp kun lidt”, fortæller Andreas’ mor Birgitte Lundberg.
I stedet kunne en bekymret mor observere,
hvordan hendes dreng blev mere og mere indesluttet.
”Det betød nederlag hver gang, han hakkende
skulle læse højt i klassen. Til sidst turde han slet
ikke række hånden op. Han kompenserede for
sine manglende læsefærdigheder ved at have en
ekstremt god hukommelse. Han kan huske alt,
der bliver læst højt .”
Det var lidt af en tilfældighed, Birgitte Lundberg
fik kendskab til Klinik Syn og Indlæring. Et indslag på TV2 Østjylland fik hende til at spærre
øjnene op og straks kontakte klinikken.
8. marts 2011 mødte Andreas op på klinikken
og fik straks taget de første tests af samsyn og
samhørelse. Samsynstesten viste nedsat syn i
læseafstanden og læsehastigheden med synet
var på et gennemsnit som én i 1. klasse. Samhørelsestesten viste fin hørelse med hvert øre for
sig, men meget nedsat og meget uens hørelse i
baggrundsstøj. Det påvirker evnen til at opfange
bogstavernes lyde, når man skal lære at stave.
Birgitte Lundberg: ”Herefter begyndte et hårdt
arbejde for Andreas. Udover de timer han har
trænet på klinikken har vi arbejdet med øvelser
hjemme minimum en halv time om dagen. Hver
dag. Oveni de almindelige lektier.
Men Andreas kan læse nu. Og hans læsehastighed er alderssvarende til 6. klasse. Det er
en sejr. Samtidig har han fået nogle redskaber
til at få stavningen helt på plads. Der er kommet en gladere og mere selvsikker dreng ud af
forløbet. Han er igen ”på” i timerne og han tør
række hånden op. Glæden ved at se Andreas
selv og helt frivilligt tage en bog frem og læse er
ubeskrivelig.”
ANNONCETIllæG JUNI 2012
HAR DU ELLER DIT BARN
KONCENTRATIONS- ELLER LÆRINGSBESVÆR?
Hos Klinik Syn og Indlæring arbejder vi med årsagerne til problemerne.
Vi kan hos vores klienter ofte se et mønster af mulige årsager
• ØREBESVÆR
• TALEBESVÆR
• INGEN ELLER LIDT KRAVLEN
• FOR TIDLIGT FØDTE BØRN
• FOR HØJT ELLER FOR LAVT AKTIVITETSNIVEAU
• MEGEN SYGDOM I DE FØRSTE LEVEÅR
• ILTMANGEL VED FØDSLEN
• STILLELIGGENDE MØDRE UNDER GRAVIDITETEN
Konsultation via Skype
Vores klienter i alderen 9. mdr. til 82 år kommer fra hele Danmark og udlandet.
Konsultationerne kan foregå over Skype, hvis der er behov for det.
Klinik Syn og Indlæring tilbyder diagnosticering og behandling af øjnenes og ørernes
samarbejdsevne samt træning i forbindelse med kropsuro og nedsat læring.
Sportsfolk, studerende og mennesker med hovedtraumer får også hjælp
Elitesportsfolk har glæde af klinikkens træningsmetoder. De øger deres koncentration, får bedre dybdesyn og husker langt bedre de aftaler og strategier, der indgås
før start.
Unge på videregående uddannelser får finpudset deres forståelse af det læste samt
styrket deres udholdenhed.
Mennesker med hovedtraumer efter ulykker bliver med træningen i stand til igen at
koncentrere sig, læse, huske ting og har langt færre hovedpiner. For meget skærmarbejde og læsning kan give synsstress. Her kan man med fordel også træne syn
og hørelse.
Tværfagligt team
Klinikken er i løbende udvikling for at tilbyde den optimale træning til klienterne. Vi
har et tværfagligt team bestående af konsulenter med speciale i dansk og matematik, syn, hørelse, kost og motorik.
Udover diagnosticering og træning tilbyder Klinik Syn og Indlæring også kurser og
efteruddannelse indenfor syn, sprog, motorik og indlæring. Disse er målrettet til pædagoger, undervisere på alle niveauer og optikere. Dorthe Borgkvist afholder også
informationsmøder af en til to timers varighed.
Dorthe Borgkvist har i 20 år arbejdet med synstræning og forsker i årsagsbehandling
af personer med nedsat koncentration og læringsbesvær. Dette arbejde har sit udspring i Dorthe Borgkvists uddannelse som optometrist og hendes store interesse for
hvordan kroppen, synet og hørelsen neurologisk hænger sammen.
Klinik Syn og Indlæring, Nyvangsvej 19, 8462 Harlev v. Aarhus
Yderlig information på tlf. 40 98 15 00
www.kliniksynogindlæring.dk
SPAR OVER 4.000,-
KÆMPE
Glidende Overgang • Bedste kvalitet
steludvalg
,
9
9
4
3
, glas
l
e
t
s
.
l
ink
ks og
e
fl
e
r
i
t
an
øve
r
p
s
n
y
s
7999-,
Danmarks b
edste priser
½
PRIS!
Aneteo Mio er kåret til Europas bedste glas med glidende overgang.
vi sælger flere typer glidende overgang, helt nede fra 799,- (halv pris)
OPTIK
Odense Randers Silkeborg Århus
RENTEFRI
KONTO
0,-
GEBYR
Fra 95,- pr. md.
Lyngby, Lyngby Hovedgade 19c, tlf.: 4587 1078
Frederiksberg, Falkoner Allé 47, tlf.: 3810 1468
Hillerød, Slangerupgade 2, tlf.: 4828 7899
Roskilde, Hersegade 1A, tlf.: 4632 4800
S21
Annoncetillæg juni 2012
Et nyt liv
Brian Hintz
Af Mette Fensbo
Politiassistent Brian Hintz tilbringer hele året det meste af
sin arbejdstid på en motorcykel. Stillesiddende skrivebordsarbejde udgør kun en ganske lille del af hans opgaver. Bl.a.
derfor har en høj bygningsfejl generet ham en del i jobbet.
”Jeg har i flere år haft kontaktlinser. De gjorde selvfølgelig
at jeg godt kunne se, men mine øjne tørrede ud og jeg led
med både irritation og kløe. Samtidig kan det have fatal betydning i mit job, hvis jeg pludselig taber en linse og ikke
kan se. Så ville jeg være rimelig prisgivet. Angsten for at det
kunne ske lurede da lidt.
Briller er et meget besværligt alternativ, når jeg skal ha
hjelm på. De skal simpelthen specialfremstilles, da motorcykelhjelmen sidder helt tæt og stramt til hovedet.”
Med en bygningsfejl over 4 betaler det offentlige for en
laserbehandling af øjnene. Brian Hintz blev for knapt fire
måneder siden undersøgt hos en øjenlæge og modtog en
udtalelse, som blev sendt til kommunen. Den indstillede
ham øjeblikkeligt til en øjenlaseroperation. Ventetiden var
½ - 1 år i det offentlige, så han kunne frit vælge at blive
behandlet på en privatklinik.
”Jeg var egentlig ikke nervøs, men jeg ved da, at der altid
er en vis risiko ved ethvert indgreb. Det gav dog en enorm
tryghed, at hele forløbet blev nøjagtig gennemgået og
beskrevet under forundersøgelsen. Også under selve behandlingen fik jeg løbende informationer.”
Hvordan jeg ser i dag?
”Fantastisk. Det er skønt ikke at skulle stå op og tage linser
på, rense dem osv. Jeg har fået mit fulde syn igen. Og jeg
kan se både på afstand og når jeg skal læse. Jeg har end
ikke behov for læsebriller. I den første tid efter indgrebet
oplevede jeg en vis lysfølsomhed, men den forsvandt ganske langsomt. Ved undersøgelsen tre måneder efter laserbehandlingen var alt stabilt. Det er som at få et nyt liv.”
Banebrydende
laserbehandling af øjne
Af Mette Fensbo
SMILE laserbehandling af øjne er en ny, højteknologisk, avanceret og gennemtestet teknik til
korrektion af synsfejl uden brug af kniv eller dannelse af ”lap”som ved ældre behandlingsmetoder. Selve indgrebet tager kun ca. 40 sekunder
pr. øje og bliver foretaget i dråbebedøvelse.
”Metoden er banebrydende”, siger øjenlæge,
dr.med. Sven Asp, Øjenlægernes Lasercenter.
”Den foretages med en laser, som kan skære
tredimensionelt i hornhinden med en tusindedel
millimeters nøjagtighed. Laseren skærer i hornhindens indre uden at der åbnes op, og kirurgen
fjerner det udskårne væv igennem en minimal
åbning øverst på hornhinden. Åbningen er kun
2,4 mm. lang. Indgrebet er uhyre præcist, begge
øjne kan laves på samme dag og der forekom-
S22
mer færre bivirkninger end ved ældre teknikker,
som f.eks. Lasik.”
Bivirkningerne kan være tørre øjne, svagere kontrastsyn om aftenen og kører man bil i mørke
vil lygterne på de modkørende biler ikke være
så skarpt afgrænsede. Men der er tale om forbigående fænomener.
Inden man får foretaget en laserbehandling undergår man en grundig forundersøgelse. Her
bliver bl.a. hornhindens tykkelse og pupillens
størrelse udmålt. Det samme gør synsstyrke og
synsfejl og der bliver undersøgt for eventuelle
øjensygdomme. I princippet kan alle over 18 år
med et stabilt syn gennem to år laserbehandles.
Dog ikke gravide/ammende og personer med
øjensygdom.
Der er vel altid en risiko ved sådan et indgreb?
”Risikoen er aldrig lig nul. Men den er minimal,
hvis indgrebet er foretaget efter den rigtige metode og af folk, der laver den slags hyppigt.”
Ifølge Sven Asp er laserbehandling af synsfejl
allerbedst når det gælder nærsynethed, det er
rigtig godt ved bygningsfejl, hvorimod der stadig er plads til forbedringer i forbindelse med
langsynethed.
”Indgrebet skal foretages på de patienter, for
hvem der er en god grund til det og hvor der er
stor sandsynlighed for at de bliver tilfredse. De,
der fungerer fint i hverdagen med kontaktlinser
eller briller skal blot fortsætte med det. Laserbehandling er i dag et godt og sikkert alternativ,
hvis der opstår gener.”
Sven Asp
Annoncetillæg juni 2012
ØJE
NL
Æ
G
E
R
N
E
S
E S L AS E RC E NTE R
L ASE RC E N T E R
VisuMax Femtosekundlaser
E R NE S L AS E RC E NTE R
er
gt
Banebrydende SMILE-behandlinger
af nærsynethed og bygningsfejl foretages af den mest erfarne kirurg, der har foretaget mere end 1300 SMILEbehandlinger og foretager ca. 40 per uge.
Gratis Informationsaften onsdag d. 4. juli kl. 19.00 på adressen. Tilmelding på [email protected]
LE
a 30
SMILE Den nye metode
VisuMax
Femtosekundlaser
2,4 mm
VisuMax
Femtosekundlaser
Lasik Den gamle metode
20 mm
Banebrydende
SMILE-teknologi
er et minimalt indK O M P R O M I S L Ø S K V A L ISMILE
T
E
T hvilket
greb på hornhinden,
optimerer hornhindestabiliteten efter behandlingen
Ved en ZEISS SMILE-laserbehandling har indgangen til hornhindens indre en længde på ca.
2.4 mm, er placeret øverst på hornhinden og
beskyttet af øvre øjenlåg.
Traditionel LASIK/FS-LASIK operation med
dannelse af en overfladisk, ca. 20 mm lang
lap-åbning, der efterfølgende er blottet, når
patienten har øjet åbent, hvilket øger risici.
VisuMax
Femtosekundlaser
VisuMax
Femtosekundlaser
K OMPROMISLØS
KVALITET
KOMPROMISLØS
KVALITET
Øjenlægernes Lasercenter • Hans Edvard Teglers Vej 9 • 2920 Charlottenlund • Denmark
Telefon +45 44 44 40 40 • [email protected] • www.olce.dk
S23
Familietele har mobilen
Annoncetillæg juni 2012
Se det store udvalg på www.familietele.dk
Frit valg
100,Mindstepris
814,-
Emporia Talk Comfort
Doro 610
Abonnement
Ingen
opkaldsafgift
Pris 119,- pr. md.
Fri SMS
Op til
200 minutters tale
Frit valg
200,Mindstepris
914,-
Emporia Essence Plus
Doro 615
Abonnementet er bindende i 6 mdr. Inkl. i abonnementet er ubegrænset SMS. Derudover kan
du tale med alle andre Familietele-kunder for 0 øre, dog højst én time pr. opkald. Den øvrige
minutpris er 59 øre. Oprettelse er 0 kr. og opkaldsafgift er 0 øre. Faktureringsgebyr er 29 kr.,
hvis du ikke er tilmeldt BetalingsService.
Bestil nu på 7070 2468 alle hverdage 08 -14 eller på www.familietele.dk
I samarbejde
med Ældre Sagen
S24