INSPIRATIONSGUIDE
Inspirationsguide annoncetillæg Juni 2012 produceret af PARTnER PUBLISHING distribueret med BERLINGSKE Syn & Hørelse Stress forværrer din tinnitus side 04 Handicapforståelse betyder alt side 12 Få din brille skræddersyet side 14 Rettidig omhu kan redde syn side 16 Få et nyt liv med laserbehandling side 22 Annoncetillæg juni 2012 LEDER Bæredygtighed i opgaveløsning Hvis du har fået et kommunikationshandicap – dvs. er ramt på hørelsen, synet eller talen og sproget – har du ret til rehabilitering og kompensation for dit handicap. Det er ydelser, som kommunikationscentrene har ekspertisen i at levere. I takt med at presset på den offentlige sektor øges, er det nødvendigt at forholde sig til bæredygtighed. Kommunikationscentrene skal være både fagligt, økonomisk og organisatorisk bæredygtige. Det er Sammenslutningen af Tale-, Høre-, Synsinstitutionernes (DTHS’s) opfattelse, at bæredygtighed – hvis afviklingen af kommunikationsområdet fortsætter – snart kan blive et umuligt ønske. Faglig bæredygtighed handler om at skabe enheder, som har den nødvendige faglighed i forhold til at kunne løse opgaverne. Det handler om personalemæssige kompetencer, herunder uddannelse, viden og erfaring. Det handler også om teknologi, organisation, ledelse og økonomi. Faglig bæredygtighed forudsætter bl.a. en vis volumen af opgaver. Organisatorisk bæredygtighed handler om hensigtsmæssig organisering, om at skabe hensigtsmæssige rammer for faglighed og udvikling, specialisering og indsats mm. Økonomisk bæredygtighed handler om at skabe hensigtsmæssige økonomiske rammer og finansieringsstrukturer, hvor ressourcer matcher opgaver. Det handler om effektiv udnyttelse af altid knappe ressourcer, om incitamentsstrukturer, om faglig udvikling og omkostningsminimering. Økonomisk bæredygtighed er rammen for den faglige og organisatoriske bæredygtighed. Udviklingen på kommunikationsområdet har sat alle tre elementer under pres. Når opgaverne reduceres, når finansieringsstrukturer og henvisningsstrukturer ændres, kan faglig, organisatorisk og økonomisk bæredygtighed ikke opretholdes. Dette er sket mange steder i Danmark, hvor kommuner har hjemtaget opgaver. DTHSinstitutionernes udgifter til borgerrettede aktiviteter er reduceret med 33% siden 2007, de fleste institutioner har måttet afskedige medarbejdere, mange institutioner er ramt af opgavenedgang, mange institutioner er gået over til takstfinansiering. Særligt institutionerne i hovedstadsområdet har mærket de negative konsekvenser. Der har reelt fundet en afspecialisering sted på kommunikationsområdet i løbet af de seneste år, som kan få store konsekvenser for de borgere, der har behov og krav på et specialiseret tilbud. Strukturreformen har for kommunikationsområdet betydet smådriftsulemper i stedet for stordriftsfordele. DTHS håber på, at lederne af institutionerne og aftagerne af ydelserne, kommunerne, anlægger et funktionelt syn på bæredygtighed. Det vil betyde, at der er nogle institutioner i dag, som ikke er bæredygtige, og som bør lukkes. Men det betyder også, at der er opgaver i kommunerne, som ikke er bæredygtige der, og som burde overføres til kommunikationscentrene, og at der er opgaver på kommunikationscentrene, som ikke er bæredygtige lokalt, men kun nationalt. Torben West Formand for DTHS Torben West S02 Syn & Hørelse JUNI 2012 Projektleder: STIAN FABER LARSEN, Partner Publishing, tlf. +45 2545 6146, [email protected] Journalist: METTE FENSBO [email protected] Design & Layout MARKETSQUARE, BERLINGSKE MEDIA Distribueret med BERLINGSKE PARTNER PUBLISHING arbejder på at skabe målrettet værdi for vore læsere og samar bejdspartnere. En udgivelse er handlingsori enteret og består af informationsjournalistik, der omhandler udfordringer og handlings alternativer inden for et tema. FANTASTISK SOMMERUDSALG PÅ HØREAPPARATER Annoncetillæg juni 2012 Prøv Bettina Rehné, Rejsekonsulent ”At få høreapparat er det bedste jeg har gjort og nu går jeg ikke længere glip af noget” GRATIS et høreapparat SPAR OP TIL *på evt. egenbetaling. Gå ikke glip af et godt tilbud 40% PÅ UDVALGTE HØREAPPARATER* RING OG HØR MERE Bestil TID lige NU på 70 230 560 www.dkhc.dk CHARLOTTENLUND, Jægersborg Allé 18 ESBJERG, Strandbygade 15-17 FAABORG, Herregårdscentret 104 HADERSLEV, Storegade 33 HELSINGØR, Hovedvagtsstræde 7 HJØRRING, Banegårdspladsen 3 HOLBÆK, Smedelundsgade 43 HORSENS, Spedalsø Torv 6 KOLDING, Slotsgade 12 KØBENHAVN, Esplanaden 24 MIDDELFART, Jernbanegade 75 NYBORG, Nørrevoldgade 33 NÆSTVED, Ringstedgade 27A ODENSE, Nørregade 71 ODENSE, Rosengårdcentret SVENDBORG, Vestergade 153 SØNDERBORG, Perlegade 1 VIBORG, Gravene 28 AARHUS, Valdemarsgade 32 AABENRAA, Borgmester Finks Gade 4 AALBORG, Maren Turis Gade 5 samt i SPANIEN, Fuengirola HOS OS FÅR DU 4 ÅRS GARANTI OG SERVICE Sommertilbud (bettina) 251x344+5 Syn og hørelse ann_Avis.indd 1 S03 18/06/12 12.47 ANNONce ubehaget ved tinnitus kan minimeres med rådgivning og brug af afslappende lyd. stress gør din værre tinnitus – lyd kan hjælpe med at dæmpe ubehaget Mere end hver tiende voksne dansker oplever at høre en summen eller ringen for ørene, fordi de har fået tinnitus. Tinnitus kan medføre koncentrationsbesvær, hovedpine, stress og andre gener, og vejen til et bedre liv med tinnitus går blandt andet via afstresning. En kombination af rådgivning og lydstimulering kan fremme afslapning og mindske tinnitus-generne. Tinnitus er følelsen af at høre lyd, som ikke kan høres af andre. Ofte bliver lydene beskrevet som en ringetone eller summen, som kan være stærkt generende. Der kan være mange årsager til tinnitus, men nogle af de mest almindelige er støjpåvirkning, sygdomme i øret eller et stort forbrug af visse typer medicin. Mellem 10-15 procent af alle voksne oplever tinnitus, som blandt andet kan medføre søvnproblemer og hovedpine og gøre det svært at koncentrere sig og forstå tale. Mange personer, der lider af svære tinnitus-gener, oplever også at de bliver stressede, fordi det er svært for dem at slappe af. slAp AF og ForebYg ubehAgeT Kombinationen af stress og tinnitus kan skabe en ond cirkel, hvor stress skaber øget ubehag S04 som igen skaber øget stress. Derfor er et af de bedste råd til at afhjælpe tinnitus-gener at forsøge at undgå stress – for eksempel ved at holde pauser i løbet af dagen eller dyrke motion. Andre gode råd, hvis du vil minimere generne ved tinnitus er: - Undgå overdreven indtagelse af alkohol, nikotin, koffein eller visse typer smertestillende piller - Vær opmærksom på ikke at spise for meget salt, da det kan forværre tinnitus - Undgå stilhed – tænd for radioen eller lyt til musik Afslappende musik kan få din hjerte- og åndedrætsrytme til at falde og forandre både blodtryk og muskelspændinger. Musikken skal have langsomt tempo, behagelige toner og en flydende melodisk bevægelse for at kunne dæmpe tinnitus-gener. rådgivning og høreAppArATer kAn AFhJælpe TinniTus Tinnitus opleves ofte af mennesker, der samtidig har en form for høretab. For denne gruppe mennesker fungerer det ikke nær så godt at bruge musik til afslapning, fordi høretabet typisk vil forvrænge lyden. I nye høreapparater fra Widex kan brugerne i stedet bruge det såkaldte Zen-program. Programmet, som brugeren selv kan slå til og fra, sender diskrete, afslappende toner ind i øret via høreapparatet. Det er bevist, at tonerne har kan nedsætte ubehaget ved tinnitus og stress for mange, samtidig med at det giver ro og gør det lettere for brugeren at koncentrere sig. Zen kan dog ikke stå alene – tinnitusbehandling kræver rådgivning og tilpasning til den enkeltes behov. Hvis du oplever tinnitus, skal du i første omgang opsøge din egen læge, som kan give dig en henvisning til videre behandling. Du kan læse mere om tinnitus på www.widex.dk, hvor du også kan høre Zen-tonerne. Annoncetillæg juni 2012 Tid til dit solbrille-fix Af Mette Fensbo Trenden med store solbriller holder også i 2012. Den fik sit gennembrud i 2008. I dag er stilen samtidig inspireret af 50’erne og 60’erne, og den retrostil præger både almindelige briller og årets solbriller. ”Retrostilen har resulteret i, at vi udover de store solbriller også kan finde en del mindre runde solbriller samt solbriller i den klassiske, afrundede panto-stil. Til kvinder byder sommeren 2012 også på ”katteøjne” looket,” siger Marketing/PR Director Frederik Brandt, Thiele. I 50’erne og 60’erne var solbrillerne primært sorte og brune. De mørke nuancer er stadig et hit, men der er gjort meget for at benytte også lyse farver i det nye look. Frederik Brandt: ”Vi tør mere i dag. Derfor vil man også i gadebilledet møde kvinder med en solbrille i iøjenfaldende kulører. Men det er ikke flertallet. Størstedelen hælder til de klassiske mørke farver.” Materialerne er primært acetat (plast) og metal og fås i flere forskellige kvaliteter og dermed også i flere forskellige prislejer. En stadig populær stilart er den gammelkendte pilot-solbrille, som mange vil kunne huske fra 80’er filmsuccessen ”Top Gun” med Tom Cruise. Solbrillen blev oprindeligt skabt af Ray-Ban i 30’erne til det amerikanske luftvåben. Den kan benyttes af såvel kvinder som mænd og bliver lavet af alverdens mærker i hver deres fortolkning. Hvordan har danskerne det med solbriller? Frederik Brandt: ”Solbriller er en vigtig del af looket i dag. Man sender et statement med sit valg af solbriller. Og det gælder for både kvinder og mænd. Noget af det mest hotte lige nu er de meget markante og retro-inspirerede acetat solbriller med en mørk overdel og en lysere bund. Der hersker ingen tvivl om, at for rigtig mange danske kvinder er udskiftning af solbriller hvert eneste år et must. De skal simpelt hen bare have deres fix i solbriller.” Solbriller med styrke Om du er nærsynet, langsynet eller har en bygningsfejl er det muligt at få solbrilleglas med styrke. Der benyttes typisk plastglas, som kan fremstilles i mange forskellige farver. Glassene kan slibes med blot én styrke, f.eks. som afstandsbriller til bilkørsel eller som læsebriller. Er man afhængig af glas med flere styrker, slebet med usynlige overgange, som giver et klart syn på alle afstande, er det også muligt. Og selv med større styrker kan man få solbriller, som ser flotte ud. S05 Vær åben Annoncetillæg juni 2012 om høretab Gode råd til personen med hørenedsættelse: Anette Molbech Af Mette Fensbo ”Der er stadig mange fordomme om høretab. Det er forbundet med alderdom og langsommelighed og for langt de fleste er det svært at tale om med selv den nærmeste familie”, siger projektleder Anette Molbech, Ida Instituttet. Men hvorfor er det så svært at tage hul på? Anette Molbech: ”Selvom der er kommet mere og anden fokus på høretab er det stadig et tabubelagt område. Primært på grund af uvidenhed blandt befolkningen. Selv blandt de praktiserende læger og sundhedsplejersker på skoler er der ikke særligt fokus på hørelsen.” Hver tiende dansker lider af en hørenedsættelse og en ny svensk undersøgelse viser, at blandt de 34-44 årige er antallet med høreproblemer fordoblet over de seneste 10 år (19962006). Folk med høretab bliver yngre og den største stigning ses blandt kvinder. 60 procent af alle svenskere med høretab er under 65 år. Hvordan indvirker en hørenedsættelse på folks liv? Anette Molbech: ”Mange forsøger at skjule deres høretab og det tager derfor længere tid, inden de gør noget konkret ved det. Jeg ville ønske at høreapparater blev promoveret som en gadget. Høreapparater er højt avanceret teknik, og de er efterhånden så små, at man ikke aner dem. Der er alt for megen uvidenhed omkring høreapparater. Når folk med høretab endelig får anskaffet sig ét, føler de at deres liv er forbedret på rigtig mange punkter. Men det er også vigtigt at afstemme forventningerne, for hørelsen kommer altså ikke igen - uanset hvor avanceret teknikken er. At miste hørelsen er en kronisk tilstand. Man skal vænne sig til det - følelsesmæssigt og praktisk.” Det tager tid at erkende et høretab men er en god investering. Erkendelsen baner vejen for den nødvendige åbenhed og accept af høretab.” Hvordan kan man tale mere åbent om et høretab? ”Der er stadig manglende forståelse og manglende viden om selv de mest enkle kommunikationsregler blandt befolkningen. Der er brug for at tale om høreproblemer på en anden måde end man gør i dag. Vi skal tale om hørelsen som en forudsætning for kommunikation. Derved kan vi fokusere på høretab som noget alment menneskeligt og komme væk fra forestillingen om, at høretab er noget, som kun rammer ”de gamle”. Men jeg tror på at der kan pilles ved det tabu. Det handler om tilgangen og den rigtige timing. Og timingen er ved at være der nu. Derefter handler det om en kombination af teknik og forståelse af de menneskelige processer. Simpelthen forståelsen af at have hele mennesket med.” Gode råd til omgivelserne: • Tal tydeligt og naturligt. Sæt hastigheden ned. • Gå tættere på, når du taler. •Hold øjenkontakt. Stå ikke med ryggen til og hold dig ikke for munden. •Få opmærksomhed med personen med hørenedsættelse. •Vær tålmodig. •Undgå baggrundsstøj som høj musik, køkkenmaskiner og støvsuger. S06 • Acceptér dig selv med dit høretab. • Vær åben om det. •Anerkend at høretab er et kommunikations problem. •Lær at mestre dit høretab problemorienteret og emotionelt. •Tag ejerskab af dit høretab - med andre ord: gør noget. •Overlad ikke dit høretab til fagfolk. Stil krav og spørgsmål. Både til dine nære omgivelser og din arbejdsplads. •Økonomisér med din energi og husk at gemme lidt til hjemmefronten. Kom med en idé På verdensplan kører der i øjeblikket en online konkurrence, som netop søger at finde nye ideer for at skabe bedre kendskab til og større forståelse for det at have et høretab. Projektet er et dansk initiativ, finansieret af Oticon Fonden og udført af Ida Instituttet. Sitet åbnede i marts i forbindelse med verdens største audiolog konference, der holdes i Boston, USA. Sitet lukker 1. oktober. Konkurrencen har også til formål at få ideer til hvordan man kan inspirere folk til at gøre noget ved deres høreproblem. På nuværende tidspunkt er der kommet over 120 ideer. Alle kan lægge et forslag ind – professionelle inden for branchen og helt almindelige mennesker med og uden et høretab. Det er et helt åbent forum. De ti bedste ideer får tilknyttet en projektplan. I april 2013 kåres de tre bedste projektideer af et internationalt VIP-Panel. Ida instituttet er en non-profit, international organisation, som laver læringsredskaber til audiologer. Instituttet har siden 2008 arbejdet for at skabe forandringer indenfor høreområdet ved at fokusere på de menneskelige sider af høretab. Annoncetillæg juni 2012 Nu tør jeg henvende mig til andre Af Mette Fensbo Hun har været ude og inde af sygehusvæsenet siden hun var ganske lille. Er rubriceret som et såkaldt ”ørebarn”. Det har betydet dræn i ørerne, huller på trommehinden. Flere operationer. ”Min hørelse har været nedsat på begge ører så længe jeg kan huske,” fortæller Amalie Windeløv Hansen, 21, kontorelev på første år. ”Jeg har haft svært ved at høre i skolen. Specielt når der var megen snak omkring mig. Hvis mine kammerater ikke så på mig når de talte, kunne jeg ikke opfatte, hvad de sagde. Jeg har mistet skelneevnen.” Blandt omgivelserne opfattede nogle Amalie som afvisende eller nærmest langsom i opfattelsen. Selv følte hun det pinligt, når hun smilede og nikkede til folk der kommunikerede med hende, men reelt ikke kunne hverken høre eller forstå, hvad der blev sagt. ”Det gjorde mig meget usikker. Jeg var aldrig klar over om jeg svarede rigtigt. Men jeg har altid været åben om mit handicap. Folk har vidst, at jeg led under nedsat hørelse. Nogle blandt omgivelserne er så mindre tålmodige end andre.” For to-tre år siden kom Amalie til høreprøve på Gentofte Hospital. Resultatet blev høreapparater til begge ører. Men hun har indtil maj måned i år kun gået med det ene. Det andet skabte for megen støj. ”Da jeg kom til en samtale på Kommunikationscentret - Region Hovedstaden kunne de ikke forstå, hvorfor jeg kun brugte det ene. De fandt hurtigt ud af at de gener jeg havde skyldtes, at det ene apparat ikke var korrekt indstillet. Det er der blevet rettet op på. Mine to høreapparater er nu korrekt indstillet. Og brugen af to har gjort, at jeg i dag kan høre fra hvilken retning lyden Amalie Windeløv Hansen kommer. Jeg kan være med i en samtale. Den vejledning jeg har fået af hørekonsulenten har hjulpet utroligt. Mentalt er jeg blevet mere sikker på mig selv. Jeg tør gå hen og tale med andre mennesker. Det gjorde jeg ikke tidligere. Jeg har fået et nyt og bedre liv.” Færdes i trafikken uden panik Ove Peetz Af Mette Fensbo Ove Peetz, 69, lider af den arvelige øjensygdom Retinitis pigmentosa. Han fik den konstateret i 1986. Sygdommen angriber nethinden og den er progressiv. I første omgang mister man synsfeltet, derefter det centrale syn og i sidste fase ender den sygdomsramte som blind. Ove Peetz’s synsfelt er i dag på kun ca. fire grader. Og synsnerven er meget ringe. Han er tæt på at være blind og har større og større behov for hjælp fra en synskonsulent. Det er flere år siden den første kontakt til Kommunikationscentret – Region Hovedstaden - blev etableret. Dengang gjaldt det bl.a. bevilling af en afspiller til lydbøger. Ove Peetz kunne ikke længere læse. Igennem årene er det blevet nødven- digt med flere og flere hjælpemidler, f.eks. briller med et specielt glas, som sorterer ultraviolette stråler fra og en talesyntese til computeren. ”Her på det sidste er det blevet meget svært for mig at færdes i trafikken. Jeg er i den grad utryg, hvis jeg er alene ude om aftenen. Og det sker kun sjældent. Men den kvindelige synskonsulent, jeg er tilknyttet, kom i den forbindelse til mig og dannede sig et indtryk af, hvor slemt det står til. Vi har i mit nærmiljø og hvor jeg ellers færdes afprøvet forskellige blindestokke – både i lys og i mørke. Og mine behov blev hurtigt afdækket. Hun har lært mig at færdes i trafikken uden at gå i panik, hvis jeg pludselig føler at jeg har mistet al orientering. Jeg har fået en tro på, at hvis jeg tager det roligt i den slags situationer, så går det alligevel. Mentalt har hun været og er en enorm stor støtte for mig.” Da Ove Peetz fik konstateret sin alvorlige sygdom, traf han en fast og vigtig beslutning. ”Jeg vil ikke isolere mig. Det ville også gå ud over min kone. Jeg vil ikke lade mig begrænse eller tyrannisere af den sygdom. Men der er tale om en proces. Da jeg fik diagnosen blev jeg ked af det. Da jeg mistede evnen til at arbejde blev jeg rigtig ked af det. Arbejdet var jo en stor del af min identitet. Nu hvor alt er ved at blive helt sort, er det bestemt ikke rart. Jeg skal tage mig sammen for at fastholde, at jeg stadig vil have et socialt liv og blive inspireret kulturelt og fritidsmæssigt. Den dimension får jeg også stor hjælp til at håndtere fra kommunikationscentret. De støtter med faglige værktøjer og har i høj grad et indgående blik for den psykiske side af sagen. ” Ring og hør om dine muligheder” Kommunikationscentret Region Hovedstaden www.komcentret.dk Tlf. 45 11 46 00 S07 Annoncetillæg juni 2012 Eksplosiv udvikling af høreapparater Af Mette Fensbo Ikke to høreapparater er ens. De bliver i dag helt ned i detaljen via computer indstillet individuelt med fuld hensyntagen til den hørehæmmedes høretab, ønsker og behov. Og den udvikling fortsætter. Teknikken bliver mere og mere forfinet og præcis. ”Udviklingen inden for høreapparater kan anskues ad flere veje,” siger Niels Lodman, indehaver af Dansk Hørecenter. ”Størrelsen på apparaterne er blevet mindre og mindre, hvilket har gjort at brugerne rent kosmetisk i højere grad accepterer et høreapparat. Og så bliver selve teknologien konstant bedre og bedre. Næsten uanset høretabets størrelse vil jeg bredt set påstå, at enhver hørehæmmet kan få god effekt af et høreapparat.” Ifølge Niels Lodman er den store udfordring stadig at videreudvikle høreapparater, som gør det muligt for hørehæmmede at høre når flere er samlet i samme rum med markant baggrundsstøj. ”På det felt er der allerede sket enormt meget. Det er svært at sortere i den slags baggrundsstøj, men der eksisterer i dag systemer, som med gode resultater dæmper talen, latteren, glassenes klirren osv. bagved den hørehæmmede. Alligevel vil det største problem nok altid være at kunne høre, når mange er samlet. Andre udfordringer Niels Lodman peger på er at høre TV og mobiltelefon. Det kan være meget vanskeligt som høreapparatbruger. ” Der findes i dag trådløs tilbehør, som gør det muligt at koble sig direkte på TV, computer og mobiltelefon. Og det fungerer fantastisk. Nutidens høreapparater har også fået en ny funktion, hvor de miljøjusterer helt automatisk. Der er tale om 5-10 forskellige miljøer, som er programmeret ind i høreapparatet. Et eksempel: Går den hørehæmmede på en gade og der kommer biler forbi, skruer apparatet af sig selv ned for bilstøjen. Om vendt kan høreapparatet programmeres til at skrue op i andre situationer med f.eks. tale. Det er et fantastisk værktøj.” Et høretab kommer langsomt og snigende. Så Niels Lodman opfordrer til at man får sine ører undersøgt, så snart man mærker en forandring. ”Det er vigtigt at reagere hurtigt fremfor at isolere sig. Høreapparaterne bliver bedre og bedre og den udvikling fortsætter. Det er ufatteligt, hvad vi kan løse i dag endog meget præcist.” Niels Lodman Fysiske gener Af Mette Fensbo og psykiske barrierer ”Høreapparaterne er i dag fantastisk gode. De kan utrolig meget via den digitale teknologi og folk er også blevet langt mere bevidste omkring de bedre apparater. På den måde er der absolut sket en positiv udvikling. Vi hjælper flere med hørenedsættelse. Men som læger ser vi også den anden side af medaljen,” siger ørelæge Ulf Schønsted-Madsen. Han påpeger at der stadig er helt basale problemer i form af fysiske gener og psykiske barrierer forbundet med at få et høreapparat. ”Fjende nummer ét er kløe og irritation af øregangen. Nogle føler også at apparatet trykker i øregangen og ind imellem hyler det. En anden komplikation er folks skuffelse. Stemmerne lyder anderledes igennem et høreapparat og de fleste mennesker har forventet at få genskabt deres normale hørelse. Når vi taler psykiske barrierer er der dog sket et ryk i den rigtige retning. Flere og flere kan trods alt acceptere at de har behov for et høreapparat. Men det er alligevel en vanskelig ting at skulle behandle de andres problemer. Det er jo sådan mange hørehæmmede opfatter situationen: Det er omgivelserne, der mumler. Der er ikke noget i vejen med min hørelse! På det punkt kan mange voksne lære af børnene, som er geniale til hurtigt at acceptere deres høreapparater.” S08 Ulf Schønsted-Madsen mener helt klart, at det fortsat er nødvendigt, at læger står for udredningen af et høretab. Både for at sikre, at høreapparatbehandlingen er den rette for netop den patient og samtidig sørge for at arbejdsrelaterede høreskader indberettes til Arbejdsskadestyrelsen. I den situation er der brug for én, der kan tage sig af hele mennesket og ikke kun sætter fokus på høreapparatet og dets funktion. Oveni lægger han stor vægt på, at pædagoger er parate til at vejlede den hørehæmmede, så vedkommende får optimal glæde af sit høreapparat. Der er små tricks, man skal have forklaret. Apparatet skal ikke med hjem og ende i skuffen. Hvordan ser du udviklingen inden for høreapparater? ”Der foregår en kolossal forskning inden for området og det vil en dag bringe så store fremskridt, at vi kan erstatte den tabte hørelse med en elektronisk hørelse. Vi bliver ældre og flere af os er i god fysisk form. Der vil blive stillet krav fra folk om at kunne bevare en god hørelse. Og dét at den private høreforsorg er kommet så stærkt på banen har betydet, at både producenter og den offentlige sektor har oppet sig gevaldigt”. Ulf Schønsted-Madsen Annoncetillæg juni 2012 Kast dig ud i det – med Oticon Intiga, verdens mindste trådløse høreløsning og få dig en WOW-oplevelse! Er du medlem af Ældre Sagen, er der endnu flere attraktive fordele, når du vælger en Oticon høreløsning: • Udvidet tryghedsgaranti – dækker hvis du mister eller uforsætlig ødelægger dine høreapparater • Løbende opfølgning i din 4-årige garantiperiode • Tryghedslinjen – e-mail og telefonservice, hvor du kan få råd og vejledning • 10 % rabat på ConnectLine-serien – tilbehør til bl.a. tv og telefon På www.seniorhørelse.dk kan du læse meget mere om hørelse, medlemsfordelene og finde din nærmeste forhandler. Du kan også ringe til Oticon på 3917 7100. S09 Annoncetillæg juni 2012 Gør noget ved dit høretab Fakta • 800.000 danskere har hørevanskeligheder. • har et høreapparat, og mange har desuden brug for teleslynger og andre hjælpemidler. Omkring 300.000 50.000 er svært hørehæmmede. • • Omkring 8.000 er døvblevne. • Hver 10. i arbejde har hørevanskelig Ca. Af Mette Fensbo ”Folk går desværre alt for ofte alt for længe inden de gør noget ved et høretab. Men lad være med det. Gå til en ørelæge, få foretaget en høreprøve og tag en samtale, som kan få sat ord og billeder på dit problem. Samt finde en løsning, der kan afhjælpe hørenedsættelsen. Mulighederne er mange og der er stor og meget kompetent hjælp at hente.” Sådan lyder rådet fra audiologiassistent Mette Lyshave, Aleris - Hamlet. ”En daglig tilværelse med et høretab nedsætter livskvaliteten. Livet bliver anstrengende og det går især ud over de sociale relationer. Et stort problem er, at den hørehæmmede ofte bliver misforstået. Han eller hun gætter sig til, hvad der bliver sagt og skal gang på gang have gentaget, hvad folk siger. Det irriterer til sidst omgivelserne. Men det kræver uhyre mange kræfter for et menneske med høretab at være ”på” og følge med i en samtale. Føler vedkommende sig nødsaget til at opgive, bliver konsekvensen ofte en form for social isolation.” Udover at et høretab påvirker samspillet med andre mennesker, rykker det også ved den hørehæmmedes egen selvfølelse og selvopfattelse. Mette Lyshave: ” Selvværdet daler i takt med de mange nederlag, man indkasserer. Et ubehandlet høretab kan også koste folk deres job. Der er grænser for, hvor ofte man kan sige ”hvabehar”og det er anstrengende hver dag at skulle gætte, hvad folk siger. Nogle gange gætter den hørehæmmede selvfølgelig forkert. Og det er synd at lande i den slags situationer, når der reelt kan gøres noget ved problemet.” Nøgleordene i den forbindelse er - ifølge Mette Lyshave - åbenhed og selverkendelse. ”Den hørehæmmede skal selv være klar til at erkende sit høretab. Et høretab hos et familiemedlem vil altid give problemer for de pårørende, som føler de hele tiden skal tage specielle hensyn. Gør noget godt for dig selv, så du får det bedre og nemmere kan fungere i sociale sammenhænge.” Nogle af dem der kommer til tjek for deres hørelse, bliver også positivt overrasket, fortæller Mette Lyshave. ”En hørenedsættelse kan jo også skyldes noget så banalt som en voksprop i øret. Andre gange viser det sig, at hørelsen slet ikke er så dårlig – der er kun tale om et lille høretab. I den situation er der meget effektiv hjælp at hente. Så uanset på hvilket niveau hørelsen driller, så gør noget ved problemet. Så hurtigt som muligt. Det giver et bedre liv.” heder. • Halvdelen af danskere over 70 år hører dårligt. Symptomer på nedsat hørelse • Det er svært at følge en samtale i selskaber eller når der er baggrundsstøj. • synes at andre taler utydeligt. • Du må skrue op for lyden på TV og Du radio. • Du har problemer med at følge med i telefonsamtaler. Årsager til nedsat hørelse • Hørenedsættelse alderen. kommer med høretab er en stor gruppe. • • Støjskader kan give høretab. Flere og Arvelige flere får nedsat hørelse på grund af støj. Hvad er et høretab? kan føre til hørenedsættelse. • • V isse sygdomme kan føre til hørened Ulykker Et høretab deles normalt op i et KONDUKTIVT eller et PERCEPTIVT høretab. Et konduktivt høretab skyldes, at der er noget galt i det ydre øre og mellemøret . Et sådant høretab kan f.eks. være forårsaget af for meget ørevoks, skader på trommehinden, hyppig mellemørebetændelse eller forkalkning af mellemørets knogler. Oftest kan den form for høretab afhjælpes ved operation. Et perceptivt høretab skyldes, at der er noget galt i øresneglen eller skader op af selve hørenerven. Disse skader kan bl.a. være forårsaget af for megen støj. Sansecellerne og nerverne kan ikke genskabes eller repareres. Kun et høreapparat hjælper. sættelse • Medicinsk behandling kan have hørenedsættelse som bivirkning. Kilde: Høreforeningen. Kilde: Aleris-hamlet. Mette Lyshave S10 Annoncetillæg juni 2012 Mere høreglæde! (for færre penge...) Spar op til Prøv de unikke Phonak Audéo SMART V eller IX og få meget mere ud af dit høreapparat. 3.500,- pr. høreapparat i juli måned Autoriseret Phonak forhandler Aleris-Hamlet Hospitaler er Danmarks eneste landsdækkende privathospital – altid tæt på dig. Med de bedste specialister inden for mere end 40 behandlingsområder sikrer vi dig et personligt og trygt forløb med kvaliteten i højsæde. Frederiksberg | Aalborg | Aarhus | Esbjerg | Herning | Søborg – H.V. Nyholms Vej 21, 2000 Frederiksberg | Tlf. 3817 0400 | www.aleris-hamlet.dk 251x344 Høreklinik Phonak Berlingske uge26.indd 1 Aleris Privathospitaler og Privathospitalet Hamlet bliver til ét. Derfor skifter vi navn til Aleris-Hamlet Hospitaler. S11 21/06/12 07.12 ANNONCETIllæg jUNI 2012 handicapforståelse betyder alt Af Mette Fensbo Når en hørehæmmet eller svagtseende har fået afklaret sit handicap hos en speciallæge, har modtaget en diagnose, som fastslår at der rent lægeligt ikke er mere at gøre, kommer ét af landets 28 kommunikationscentre ind i billedet. De bliver brugt af de fleste danske kommuner, når personer med høre- og synsproblemer har behov for hjælpemidler, rådgivning og undervisning. ”Kommunikationscentrenes væsentligste opgave er at rehabilitere borgere med høre-, synsog talehandicaps. Den største gruppe vi hjælper er personer med behov for høreapparat,” siger formand for Sammenslutningen af danske Talehøre-Syns institutioner, Torben West. På landsplan er kommunikationscentrene pr. år i kontakt med omkring 25.000 voksne hørehæmmede og 12.000 voksne med et synshandicap. Centrene modtager tilsammen årligt ca. 83.000 henvendelser med behov for hjælp. Nogle kan klares på blot en halv time – andre kræver måske 100 timer. Torben West:”helt konkret er vi den samlende instans, når et menneske har brug for hjælp med sin funktionsnedsættelse. I forbindelse med et høretab støtter vi borgeren med rådgivning og vejledning omkring de udleverede høreapparater og afprøver eventuelt andre høretekniske hjælpemidler, så den hørehæmmede får optimal glæde af apparaterne.” Der opereres med to former for hørenedsættelse. Den ene kræver at der bliver skruet op for lydstyrken - og den kan klares med et høreap- parat, den anden skyldes en mistet skelneevne. I den situation er et høreapparat ikke hele løsningen. ”I sidstnævnte tilfælde er det vigtigt at vi kommer ind og rådgiver og underviser både den hørehæmmede og vedkommendes familie. De skal lære noget teknik. Det kan f.eks. være mundaflæsning eller tegnsprog. familie og kolleger skal forstå nødvendigheden af at kommunikere tydeligere. for dem holder vi specielle kurser. Vores mål er at hjælpe bredt. men et høretab er jo ikke det eneste eksisterende høreproblem – vi har f.eks. borgere, der i alvorlig grad lider af tinnitus og andre, der skal lære at udnytte deres nye, kunstige hørelse efter operation i forbindelse med en kunstig øresnegl. Når det gælder svagtseende kommer kommunikationscentrene først på banen når læge og optiker har givet op. ”Vi kan bl.a. hjælpe med forstørrelsesapparater og kikkertbriller, undervise i brugen af en hvid stok og være med til at afmærke ting i hjemmet og rådgive omkring praktiske indretninger.” Torben West pointerer at medarbejdere på kommunikationscentrene ikke er mekanikere. Deres pædagogiske job er at få folk med en funktionsnedsættelse og deres familier til at gennemleve en krise og til slut forhåbentlig kunne acceptere og klare et liv under nye vilkår. Simpelthen hjælpe dem til at finde en ny måde at overleve på – finde en handicapforståelse. hvad skal der til for at du taler om succes? ”Det er når borgerne siger farvel til os og føler sig godt hjulpet eller at de godt kan indse og acceptere at vi ikke kan gøre mere for dem.” Fakta • Kommunikationsområdet er en del af det specialiserede socialområde. Det specialiserede socialområde dækker over tilbud til handicappede børn og voksne, samt tilbud til børn og unge med særlige behov. Med Strukturreformen i 2007 overtog kommunerne det fulde myndigheds - og finansieringsansvar for området. Opgaverne på kommunikationsområdet løftes af 28 kommunikationscentre samt af de lands- og landsdelsdækkende tilbud i Danmark. Kommunikationscentrene arbejder i henhold til en række love og bekendtgørelser – de væsentligste er lov om social service samt lov om specialundervisning for voksne. • Et kommunikationshandicap er en funktionsnedsættelse som gør, at et menneske har specielle forudsætninger og muligheder for at indgå i kommunikation. Man kan tale om kommunikatonshandicap, når væsentlige sanser og funktioner i forhold til almindelig verbal, nonverbal og/eller skriftlig kommunikation er berørt. WHO’s definition af rehabilitering: Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række af indsatser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansemæssige, intellektuelle, psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse. KIlDE: SAmmENSlUTNINgEN Af DANSKE TAlE-høRE-SYNS INSTITUTIONER. S12 Annoncetillæg juni 2012 Det fælles forum Det fælles forum for tale- høre forog tale- høre og synsinstitutioner synsinstitutioner 4 4 3 1 3 2 1 2 5 5 27 6 27 6 25 25 9 9 7 7 8 8 22 22 14 14 10 26 10 28 23 24 26 19 21 20 19 21 28 23 24 20 11 12 11 12 15 15 16 16 17 17 18 18 13 13 1 2 3 4 5 6 7 8 Center for syn og hjælpemidler Aarhus 15 Center for rehabilitering og specialrådg. 22 Kommunikationscentret Taleinstituttet, Region Nordjylland 1 8 Center for syn og hjælpemidler Aarhus 15 22 Kommunikationscentret Borgmester Jørgensens Vej 2Taleinstituttet, • 9000 AalborgRegion Nordjylland Michael Drewsensvej 1 • 8270 Højbjerg Heden 11 • 5100 Odense C Center for rehabilitering og specialrådg. Skansevej 2 D • 3400 Hillerød Borgmester Jørgensens Vej 2 • 9000 Aalborg Michael Drewsensvej 1 • 8270 Højbjerg Heden 11 • 5100 Odense C Skansevej 2 D • 3400 Hillerød 9 Center for kommunikation 16 CSU-Slagelse, center for specialunderv. 23 IBOS Institut for blinde og svagtsynede Institut for Syn og Hørelse 2 Institut for Syn og Hørelse 9 Center for kommunikation 16 CSU-Slagelse, center for specialunderv. 23 IBOS Institut for blinde og svagtsynede Sofiendalsvej 91 • 9200 Aalborg Brahmsvej 8 • 7400 Herning Norgesvej 14 • 4200 Slagelse Rymarksvej 1 • 2900 Hellerup Sofiendalsvej 91 • 9200 Aalborg Brahmsvej 8 • 7400 Herning Norgesvej 14 • 4200 Slagelse Rymarksvej 1 • 2900 Hellerup 10 17 24 Kommunikationscenter Thisted Center for kommunikation og hjælpemidler Videncenter for specialpædagogik (VISP) Center for specialundervisning for voksne 3 Kommunikationscenter Thisted 10 Center for kommunikation og hjælpemidler 17 Videncenter for specialpædagogik (VISP) 24 Center for specialundervisning for voksne Kr. Koldsgade 3 • 7700 Thisted Vestre Engvej 56 • 7100 Vejle Birkebjerg Allé 3 • 4700 Næstved Frankrigsgade 4 • 2300 København S Kr. Koldsgade 3 • 7700 Thisted Vestre Engvej 56 • 7100 Vejle Birkebjerg Allé 3 • 4700 Næstved Frankrigsgade 4 • 2300 København S 11 18 25 Specialskolen for voksne, Vendsyssel Kommunikationshuset Synscentralen Kommunikationscentret 4 Specialskolen for voksne, Vendsyssel 11 Kommunikationshuset 18 Synscentralen 25 Kommunikationscentret Elsagervej 25 • 9800 Hjørring Gjessinglundallé 6 • 6715 Esbjerg N Færgegårdsvej 15H • 4760 Vordingborg Sveasvej 8 • 3700 Rønne Elsagervej 25 • 9800 Hjørring Gjessinglundallé 6 • 6715 Esbjerg N Færgegårdsvej 15H • 4760 Vordingborg Sveasvej 8 • 3700 Rønne 12 Hjælpemiddelcentralen 19 CSU Holbæk 26 Castberggård Specialskolen for voksne, Himmerland 5 Specialskolen for voksne, Himmerland 12 Hjælpemiddelcentralen 19 CSU Holbæk 26 Castberggård Vestre Boulevard 15A • 9600 Aars Høgevej 11 • 6715 Esbjerg Ø Holbæk Have 11 • 4300 Holbæk Østerskovvej 1, Urlev • 8722 Herlev Vestre Boulevard 15A • 9600 Aars Høgevej 11 • 6715 Esbjerg Ø Holbæk Have 11 • 4300 Holbæk Østerskovvej 1, Urlev • 8722 Herlev 13 Center for hjælpemidler og kommunikation 20 Center for specialundervisning 27 Synssamarbejdet Midt CKU Skive - Viborg 6 CKU Skive - Viborg 13 Center for hjælpemidler og kommunikation 20 27 Synssamarbejdet Midt Rosenstræde 6 • 8800 Viborg Plantagevej 4, Bov • 6330 Padborg Elisagårdsvej 7, 1. sal • 4000 Center Roskildefor specialundervisningAgerskellet 22 • 8920 Randers NV Rosenstræde 6 • 8800 Viborg Plantagevej 4, Bov • 6330 Padborg Elisagårdsvej 7, 1. sal • 4000 Roskilde Agerskellet 22 • 8920 Randers NV 28 14 ASV Horsens, specialrådgivningen 21 Synscenter Refsnæs Institut for kommunikation Kommunikationscentret - Region Hovedstaden 28 7 14 ASV Horsens, specialrådgivningen 21 Synscenter Refsnæs Kommunikationscentret - Region Hovedstaden Tjørnevej 6 • 8240 Risskov Institut for kommunikation Nørrebrogade 38A • 8700 Horsens Kystvejen 112 • 4400 Kalundborg Rygårds Allé 45 • 2900 Hellerup Tjørnevej 6 • 8240 Risskov Nørrebrogade 38A • 8700 Horsens Kystvejen 112 • 4400 Kalundborg Rygårds Allé 45 • 2900 Hellerup DTHS er en landsdækkende sammenslutning af ledere af offentlige institutioner, der varetager rehabiliterings- og specialpædagogiske opgaver primært for borgere med funktionsnedsættelser på det kommunikative område. DTHS er en landsdækkende sammenslutning af ledere af offentlige institutioner, der varetager rehabiliterings- og specialpædagogiske opgaver primært for borgere med funktionsnedsættelser på det kommunikative DTHS behandler fælles anliggender med område. det formål at fastholde, styrke og videreudvikle fagligheden på området. DTHS behandler fælles anliggender med det formål at fastholde, styrke og videreudvikle fagligheden på området. DTHS søger at opfylde sammenslutningens mål: DTHS søger at opfylde sammenslutningens mål: søjler på syns- høre-, tale- og mobilitetsområdet. • Ved at facilitere et landsdækkende samarbejde blandt fagfolk i fire faglige at standarder. facilitere et landsdækkende samarbejde blandt fagfolk i fire faglige søjler på syns- høre-, tale- og mobilitetsområdet. • Gennem udarbejdelse• af Ved fælles • Gennem udarbejdelse af fælles standarder. • Ved at være faglig sparringspartner for ministerier, regioner, kommuner og brugerorganisationer. • Ved atperspektiver være faglig sparringspartner for ministerier, regioner, kommuner og brugerorganisationer. • Ved at udarbejde og debattere og visioner på området. • Ved at udarbejde og debattere perspektiver og visioner på området. Medlemmer af DTHS er offentlige institutioner, som primært løser opgaver på tale-høre-synsområdet, kommunikations- og mobilitetsområdet efter undervisnings- og servicelovgivningerne. Medlemmer af DTHS er offentlige institutioner, som primært løser opgaver på tale-høre-synsområdet, kommunikations- og mobilitetsområdet efter undervisnings- og servicelovgivningerne. God Praksis God Praksis Et landsdækkende kvalitetsudviklingsprojekt, som har til formål at forskningsforankre den tale-høre- og synspædagogiske bistand til voksne og børn med alle former for kommunikationshandicap. Projektets Et landsdækkende kvalitetsudviklingsprojekt, som har til formål og at forskningsforankre densamt tale-høreogkvalitetsstandarder synspædagogiske bistand til voksnefor ogsystematisk børn med alle former for kommunikationshandicap. Projektets mål er at udvikle retningslinjer og vejledninger for god praksis på baggrund af erfaringsevidensbaseret viden, opstille som fundament evaluering ogS13 senere akmål er at udvikle retningslinjer og vejledninger for god praksis på baggrund af erfarings- og evidensbaseret viden, samt opstille kvalitetsstandarder som fundament for systematisk evaluering og senere akkreditering. kreditering. Annoncetillæg juni 2012 Få din brille skræddersyet Af Mette Fensbo En skræddersyet habit. Den sidder snorlige over skulderen. Ærme-, ben- og skridtlængde passer til perfektion. Den er helt ned i de mindste detaljer specialsyet til dig. Det er luksus - det er komfort - frem for at hive standardjakkesættet ned fra bøjlen og måske blot få ærmerne lagt op. På samme måde kan man i dag få skræddersyet sine brilleglas, hvor der er taget individuel højde for øjenafstand, brillens vinkling og brillens krumning. Optiker Theis Malling, Allé Optik: ”En brille med specialfremstillet glas kreeret ud fra individuelle mål giver brugeren bredere og mere komfortable synsfelter. Det betyder bl.a. at ser personen til siden, får vedkommende et skarpere syn. Man behøver ikke at dreje hovedet så meget som med konventionelle glas. Derudover giver de individuelle løsninger færre forvrængninger, større komfort og hurtigere tilvænning til den nye brille.” Det er nye, avancerede, computerstyrede produktionsmetoder, som gør det muligt at udforme denne individuelle tilpasning. Og ifølge Theis Malling er tendensen her og nu i høj grad at lave glas, som er nøjagtigt skabt til den enkelte brillebruger i takt med at teknologien konstant udvikles. ”Det kræver helt unikt udstyr for at kunne måle øjenafstand, brillens vinkling og krumning. Indtil for ganske nylig har den teknik kun været tilgængelig når vi taler S14 brilleglas med glidende overgang. Nu er den også mulig, når der skal laves énstyrke-briller. Hvornår skal man vælge specialfremstillede glas? Theis Malling: ”I bund og grund er det den bedste løsning for alle. Men har man lave styrker - op til plus/minus 1½ -2, vinder man ikke så meget. Det er i det øjeblik, der er tale om høje styrker og markante forskelle mellem højre og venstre øje, at de specialfremstillede glas i den grad har en effekt.” Hvad betyder det rent økonomisk? ”Det vil koste omkring 300-400 kr. mere pr. glas i forhold til tilsvarende glas indenfor standard. Til gengæld får man noget, man har det rigtig godt med de næste tre til fire år, som i Danmark er den gennemsnitlige holdbarhedstid for briller.” Theis Malling Jægersborg Allé 25 · 2920 Charlottenlund tlf. 39 63 35 92 · www.alleoptik.dk Annoncetillæg juni 2012 Gradal Individual ® EyeFit – det mest individuelle ZEISS brilleglas, skræddersyet til et naturligt syn på alle afstande Hos Allé Optik bliver du altid mødt med seriøs og personlig betjening. Vi bestræber os altid på at levere briller og kontaktlinser i absolut topkvalitet NYESTE MÅLETEKNIK Ved en synsprøve hos Allé Optik vil du få analyseret dine øjnes optiske kvalitet og styrker med iProfiler fra Carl Zeiss, der med 100.000 målepunkter kortlægger både små og store synsfejl ned i mindste detalje. På den måde får du de bedste glas, hvor de fleste oplever bedre mørkesyn, kontrast og farvesyn, når glassene er optimeret med iProfiler. Samtidig anvender Allé Optik et videobaseret måleapparat, iTerminal fra Carl Zeiss, hvor vi måler med 1/10 mm nøjagtighed, hvor brilleglassets optiske center skal sidde. Det giver dig det bredest mulige synsfelt og en umiddelbar synskomfort, der sjældent opnås ved konventionel opmåling. Kvalitet er nøgleordet bag alle butikkens produkter, derfor samarbejder vi med Carl Zeiss og sikrer dig det bedst mulige resultat. Velkommen i Allé Optik! Ann juni Berl tema 251x172.indd 1 Vis respekt 19/06/12 10:41:31 for den synshandicappede Grundregler til den synshandicappedes omgivelser • Spørg den synshandicappede, hvad du kan hjælpe ham/ hende med. • Sig hvem du er, når du kommer ind i et lokale. •Sæt stolen på plads, når du rejser dig op. •Fortæl når du forlader den synshandicappede. •Tal normalt: Jeg er ikke døv. Af Mette Fensbo Rent psykisk er et liv som synshandicappet hårdt og belastende. Hverdagen føles ofte utryg og den svagtseende oplever i alt for høj grad at være frataget sin selvstændighed. Ikke to personer tackler deres handicap ens, men der er ifølge forstander Mai-Britt Böhm, Blindecenter Bredegaard, visse generelle psykiske problemer for synshandicappede. ”Mange mister tiltroen til omverdenen og bliver mistænksomme. De kan ikke vide, hvem de er i et lokale sammen med og ikke aflæse folks mimik og kropssprog. Den manglende tilbagemelding fra omgivelserne om, hvad de tænker og mener, skaber ofte en angst for om man gør sig til grin over- Mai-Britt Böhm for andre uden at vide det. Hvilken betydning får det? Mai-Britt Böhm: ”Det betyder at en del isolerer sig fra omgivelserne. De deltager ikke i middagsselskaber, fordi de føler, de ikke spiser så pænt. De føler sig udstillet. Specielt mange ældre trækker sig fra socialt samvær med andre. Man skal være meget tillidsfuld for at kunne bearbejde den usikkerhed, der rammer, når man som synshandicappet ikke oplever andre menneskers fulde feedback.” En anden væsentlig psykisk belastning er afhængigheden af andre. Uanset hvor meget undervisning en synshandicappet har modtaget i at klare de daglige gøremål, vil vedkommende uundgåeligt komme i situationer, hvor han/hun har brug for hjælp. ”Følelsen af at blive frataget sin selvstændighed er markant. Specielt hvis omgivelserne bliver overhjælpsomme og overbeskyttende. Afhængigheden af andre gør nogle synshandicappede ydmyge, andre bliver derimod vrede både på sig selv og folk omkring dem. Hvordan hjælper man bedst? ”Ved at lade den synshandicappede give klart udtryk for hvilken form for hjælp, han eller hun har behov for. Lad være med at behandle vedkommende som et barn. At være svagtseende er ikke ensbetydende med, at man skal bæres rundt i stuen eller mades. Vær naturlig og lad være med hele tiden at stå på spring. Se på mennesket fremfor handicappet. Ved at vise respekt for personen kan den synshandicappede genvinde noget af den tabte selvstændighed.” S15 Annoncetillæg juni 2012 Rettidig opsporing redder syn Af Mette Fensbo Folk stiller generelt meget store krav til at leve hele livet med et syn, som da de var unge – eller i hvert fald med så få gener og hjælpemidler som muligt. Og med de tekniske fremskridt, der er sket indenfor øjenkirurgi, er det også muligt i dag, konstaterer øjenlæge, dr. med Niels Vesti Nielsen. I princippet kan man erstatte kontaktlinser og briller med en laser- eller linseoperation og korrigere for nærsynethed, langsynethed og bygningsfejl. Der er virkelig sket et ryk. Men uden at virke frelst vil han godt mane til en anelse eftertanke, inden folk med sunde og raske øjne lader sig operere. ”Der er en risiko ved enhver operation. Og alderssyn er som rynker - et kosmetisk luksusproblem. Det skal ikke rubriceres som sygdom. Det handler om en erkendelse af, at vi ikke kan få vores ungdom til at vare i evighed. Til gengæld erkender han 100 procent, hvor stort et psykisk traume det er at opleve et stærkt nedsat syn eller et helt mistet syn på grund af reel sygdom. ”Der er tale om en stor belastning. En eksistentiel krise, som i den grad indvirker på menneskets livskvalitet. Her skal gøres alt. Og min tese lyder: rettidig opsporing af øjensygdomme redder syn. Er der noget galt, så gå til øjenlægen hurtigst muligt. De mest almindelige øjensygdomme er ALDERSRELATEREDE og kan nærmest klassificeres som folkesygdomme: Hvad er en øjensygdom? Enhver tilstand som kan medføre synsgener og i værste fald blindhed. Årsagen til øjensygdomme kan være arvelige, være betinget af betændelse, allergi, arbejdsmiljø, alder, ydre skader eller svulster. Disse tilstande kan opstå i: øjenlåg, tåreveje, øjets bindehinde, senehinde, hornhinde, regnbuehinde, linsen, glaslegemet,nethinde, årehinde og synsnerven. *AMD er dét man tidligere kaldte nethindeforkalkning. Ca. 12.000 danskere over 50 år får hvert år konstateret AMD – Aldersbetinget Macula Degeneration. Der er to typer AMD, og især rygere har øget risiko for at få dem begge. Tør AMD gør det svært at læse og bogstaverne begynder at hoppe, fordi nethinden er tyndslidt. Tør AMD kan endnu ikke behandles, men kan udvikle sig til våd AMD. Våd AMD gør lige linjer buede og er en meget alvorlig sygdom. Så er du over 55-60 år, så kontrollér hvert øje for sig. Dæk det ene til og tjek om du har nogle af symptomerne. Derefter det andet. Oplever du f.eks. at lige linjer bøjer, så gå til øjenlæge snarest. Jo hurtigere behandlingen bliver indledt, desto bedre resultat. Der er kommet en helt ny behandling, som består af indsprøjtning i øjet tre gange med seks ugers mellemrum. *GRÅ STÆR er en hyppig sygdom. Ca. 10 procent over 60 år bliver ramt og tallene er 50 procent over 70 år. Grå stær kommer oftest langsomt og snigende. Den viser sig ved et jævnt sløret syn som en diffus tåge, dobbeltsyn, ændret opfattelse af farver og i visse tilfælde ved en ekstrem lysfølsomhed. Den grå stær skal genere og volde problemer for patienten, inden der skrides til behandling. Behandlingen er en ca. 30 minutters operation i lokalbedøvelse. *GRØN STÆR er forhøjet tryk i øjet, som skader synsnerven. Ved grøn stær mistes det perifere syn snigende uden ildevarslende symptomer før det er for sent. Patienten mister orienteringsevnen, synsfeltet snævres langsomt ind og fører til dét, man kalder kikkertsyn. Man kan ikke se til siderne. Grøn stær kan være arvelig. Så alle over 50 bør blive tjekket for sygdommen hvert år, hvis andre i familien har eller har haft den. Behandlingen er i de fleste tilfælde medicinsk – i visse tilfælde vælger man operation. *DIABETISK ØJENSYGDOM opstår hyppigst i øjets nethinde og linse. Forandringerne kommer ofte snigende. De skyldes kronisk forhøjede blodsukkerværdier. Det medfører skade på nethindens små blodårer med væske- og blodudtrædninger til følge. Som diabetespatient er det uhyre vigtigt jævnligt at få undersøgt sine øjne. Regelmæssig screening redder syn, når der bliver behandlet i tide. Og samtidig er nye behandlingsmetoder i dag i stand til at bevare synet. *BLODPROP I GRENVENE OG CENTRALVENE er de hyppigste former for blodprop i øjet. Patienten oplever ret pludselig synsnedsættelse uden forvarsel og uden smerter. Det opleves som om en mørk hinde danner et slør for det ene øje. Søg straks øjenlæge. Der findes i dag ny og effektiv behandling. ARBEJDSRELATERET øjensygdom er blevet mere og mere hyppig. Den dækker over de lidelser mange pådrager sig ved at sidde i et dårligt indeklima - ofte i et kontorlandskab - en hel dag ved computeren. Symptomerne er først og fremmest træthed, uoplagthed, hovedpine, flimresyn og udtørring af slimhinden i øjet som giver en sandkornsfornemmelse. Sekundært kan man få muskelinfiltrationer. Disse lidelser opstår ofte blandt yngre mennesker. Niels Vesti Nielsen Kilde: Øjenlæge, dr.med. Niels Vesti Nielsen S16 Annoncetillæg juni 2012 VERDENS SMUKKESTE HØREAPPARAT PRØV DET NU! BESTIL TID PÅ 70 131 131 WWW.AUDITIVA.DK HØR M E R E PÅ 7 O 131 131 DE PRIVATE HØREKLINIKKER AUDIOLOGISK HJEMMESERVICE GENTOFTE PRIVATE HØREKLINIK 2920 CHARLOTTENLUND BISPEBJERG PRIVATE HØREKLINIK 2400 KØBENHAVN NV HILLERØD PRIVATE HØREKLINIK 3400 HILLERØD HOLTE HOLTE PRIVATE HØREKLINIK 2840 HOLTE PRIVATE HØREKLINIK ODENSE PRIVATE HØREKLINIK S17 5000 ODENSE C FREDERIKSBERG PRIVATE HØREKLINI Annoncetillæg juni 2012 Guds gave til hørehæmmede Af Mette Fensbo ”En teleslynge får den hørehæmmede til at slappe af. Den får mig til at slappe af samtidig med at den giver mig mulighed for at deltage i en samtale på lige fod med alle andre mennesker.” Carsten Hussing, formand for Høreforeningens hjælpemiddel- og tilgængelighedsudvalg, har været hørehæmmet i ca. 60 år. Uden bæven i stemmen er han parat til at sætte store ord på teleslyngen som hjælpemiddel: ”Den er Guds gave til de hørehæmmede.” ”Når jeg har svært ved at høre, bliver jeg tvunget til at bruge en masse kræfter på at observere folks mimik, kropssprog og gestik. I en teleslynge kan jeg få lyden direkte ind uden baggrundsstøj. Og når vi taler baggrundsstøj er specielt musik og mange talende mennsker ren gift for hørehandicappede personer.” Med en teleslynge kan den hørehæmmede selv bestemme, om han eller hun udelukkende vil høre dét der bliver sagt i mikrofonen eller kombinere det talte med anden lyd i rummet. For at få gavn af et teleslyngeanlæg skal man vælge et høreapparat med en såkaldt telespole. Og hvis det står til Carsten Hussing er telespolen et must - også selvom høreapparatet bliver en anelse større end dem uden telespole. ”Fordommene omkring hørehæmmede florerer stadig. Vi oplever flere forskellige reaktioner fra omgivelserne. De spænder fra et oprigtigt ønske om at hjælpe til et irriteret svar som: ”Du kan bare selv høre efter”, mens man straks fornemmer at de betragter én som godt dum. Det er også et irritationsmoment for folk, når de skal gentage, hvad de har sagt. Så mine råd lyder: lad være med at skjule dit handicap. Erkend i stedet, at du har et problem.” Når dét så er sagt, mener Carsten Hussing at samfundets holdning til hørehæmmede langt fra er tilfredsstillende. ”Set med mine øjne prøver samfundet at minimere hjælpen til hørehæmmede. Det sker bl.a. fordi et høretab er et usynligt handicap – det ligger ikke i rygmarven at tænke på, at den gruppe mennesker skal hjælpes. Så er det noget helt andet når en person kommer trillende i en kørestol. Når der bygges nyt, er det naturligt med ordentlige adgangsforhold for kørestolsbrugere, mens installation af et teleslyngeanlæg ofte bliver glemt. Jeg har da også mange gange oplevet at komme til foredrag f.eks. på biblioteker eller i kulturhuse - og så virker teleslyngeanlægget ikke. Det er vigtigt at vedligeholde sådan et anlæg og ofte drejer det sig blot om at få sat et nyt batteri i mikrofonen. Men det tages ikke seriøst – ingen ansvarlige tænker over det.” Carsten Hussing kan knivskarpt ridse op, hvor i samfundet det i fremtiden burde være et krav at have teleslyngeanlæg. Ud over de steder hvor det allerede er et lovkrav. ”Ved skranker, hos lægen, advokaten og i banken. Og selvfølgelig også på de nye supersygehuse og store lægehuse. Alle steder hvor tovejskommunikation er vigtig. Da min kone for et stykke tid siden fik konstateret kræft, væltede der en masse beskeder ned over hende. Hun er ikke hørehæmmet, men i sin choktilstand lukkede hun af for alt det, der blev sagt. Vi havde min datter med til samtalerne med lægen, men hvor havde det betydet meget, hvis jeg tydelig og klart havde kunnet høre, hvad der blev sagt.” Carsten Hussing Der er lovkrav om fast teleslyngeanlæg i: • Biografer, teatre og koncertsale. • Kirker og menighedslokaler. •Kultur- og medborgerhuse, byrådssale, biblioteker. •Plejecentre, terapi- og centerfaciliteter. •Auditorier på universiteter. •Busser. Hvad er teleslynge? Et teleslyngeanlæg består af en mikrofon, en forstærker og en slynge i form af en ledning, som lægges rundt langs væggene i det lokale, hvor anlægget skal virke. For at personer med høretab kan få glæde af et teleslyngeanlæg, skal høreapparatet eller cochlear implantatet have en telespole. Det er telespolen, som opfanger det magnetiske felt, som ledningsslyngen danner. Når teleslyngen er tændt, forstærker den et givent lydsignal og sender det trådløst direkte til høreapparatet. På den måde kan teleslyngen være en hjælp til at høre, selv om der er afstand til lydkilden, dårlig akustik eller baggrundsstøj i lokalet. Teleslyngeanlæg kan installeres i lokaler, som ligger op ad hinanden. Det er muligt at få en mobil teleslynge i form af en halsslynge. Den kan anvendes sammen med f.eks. MP3-afspiller, radio, TV og computer. Man kan også få et teleslyngeanlæg koblet på f.eks. dørklokke og telefon. Det er landets kommuner, der bevilger den hørehæmmede et telespoleanlæg. S18 før Vil“du haVe et bedre syn uden brug af briller? Vi fik øje på hinanden igen … efter ” Art-ét Reklamegrafik · 8615 3444 Øjenkirurg, Michael Kjær Hansen al d e r s s y n.dk Overvejer du operation for alderssyn skal du vide: •Du bør undersøges, opereres og kontrolleres af en øjenkirurg. •Dit operationsresultat er afhængig af den øjenkirurg som opererer dig. •Operationen er en linseoperation og ikke en laseroperation. •Der kan forekomme bivirkninger. •Vi har stor erfaring med mere end 12.000 linseoperationer – og det er din garanti og tryghed. ØJENK INIKKEN SKT. CLEMENS SK T. CLEMENS S TRÆDE 9 8000 ÅRHUS C T L F : 8 6 12 9 0 7 0 WWW.SYNSKIRURGI.DK S19 Læse- og stavebesvær Annoncetillæg juni 2012 kan trænes væk Dorthe Borgkvist Af Mette Fensbo Rigtig mange skolebørn og voksne med eller uden konstateret ordblindhed kæmper i voldsom grad med indlæringsvanskeligheder og koncentrationsbesvær. Det skyldes enten at deres øjne ikke samarbejder, deres ører ikke samarbejder eller at der er problemer med både syn og hørelse. Men det kan der gøres noget konstruktivt og effektivt ved. Dorthe Borgkvist, ejer af Klinik Syn og Indlæring, har klinisk forsket i de neurologiske årsager og hjulpet mange - især børn – til at lære at læse og stave. ”Det første der sker, når en ny klient kommer på klinikken er, at vi foretager en samsynstest og en samhørelsestest. På baggrund af sådanne analyser får vi et klart kendskab til synets hukommelse og hvordan øjne og ører samarbejder. Ud fra de resul- tater bliver der skabt et træningsprogram individuelt skræddersyet til den enkelte person. Vi finder simpelthen neurologiske og fysiologiske årsager til eksempelvis at barnets syn ikke kan genkende ordene, hørelsen ikke kan høre endelserne eller vedkommende ikke kan koncentrere sig ved baggrundsstøj. Der kan f.eks. være tale om, at musklerne omkring det ene øje ikke er koordineret med det andet øje. Det giver læse- og koncentrationsbesvær samt nedsat hukommelse af dét man har læst. Med forskellige øvelser er det muligt at træne årsagen til generne væk,” oplyser Dorthe Borgkvist. For mange børn går det hårdt ud over selvværdet, når de ikke kan læse og skrive på et niveau som deres jævnaldrende kammerater. De kommer til Dorthe Borgkvist med den overbevisning, at de er dumme. ”Det er de så langt fra. Og de fejler heller ikke noget. Derfor er det uhyre vigtigt ikke blot at symptombehandle. Men det er desværre i høj grad hvad vi er vokset op med. Har du hovedpine, så tag en pille i stedet for at finde årsagen til hovedpinen. Ved årsagsbehandling og målrettet træning kan rigtig mange børn og voksne komme deres læseog stavebesvær til livs.” Symptomer på at øjnene ikke samarbejder: • Svært ved læsning. • Ombytter bogstaverne b og d. • Læser små, korte ord bagfra. • Svært ved linjeskift. • Ubehag ved læsning. • Gaber meget og holder ofte pauser. Symptomer på at ørerne ikke samarbejder: • Nedsat koncentration ved baggrundsstøj. • Svært ved fællesbeskeder (f.eks. beskeder fra læreren i klasseværelset). ved bogstavernes lyde. • • Svært ved endelser på ordene. • Svært ved retstavning. • Gaber meget og holder ofte pauser. Svært Nu kan Andreas læse Af Mette Fensbo 11. maj i år var en kæmpestor dag for 12-årige Andreas Stentoft Lundberg og hans forældre. Datoen markerer nemlig afslutningen på 14 måneders intensiv træning med besøg hos Klinik Syn og Indlæring hver 14. dag. Resultat: Andreas kan nu læse som sine jævnaldrende klassekammerater. For et par år siden så billedet helt anderledes ud. Siden 1. klasse har Andreas fået lektiehjælp. Han havde store læse- og stavevanskeligheder og byttede om på bogstaverne. Hans koncentration var også nedsat i baggrundsstøj og ved bevægelser i rummet. De daglige lektier var en sej kamp, hvor han konstant sagde ”Jeg kan ikke læse”. ”Desværre begik vi dengang den fejl ikke at spørge tilstrækkeligt ind til Andreas problem og S20 lade ham forklare, hvordan han følte det, når han skulle læse. I 4. klasse modtog han igen ekstra læsetimer i skolen og man gav ham også en ITrygsæk, men det hjalp kun lidt”, fortæller Andreas’ mor Birgitte Lundberg. I stedet kunne en bekymret mor observere, hvordan hendes dreng blev mere og mere indesluttet. ”Det betød nederlag hver gang, han hakkende skulle læse højt i klassen. Til sidst turde han slet ikke række hånden op. Han kompenserede for sine manglende læsefærdigheder ved at have en ekstremt god hukommelse. Han kan huske alt, der bliver læst højt .” Det var lidt af en tilfældighed, Birgitte Lundberg fik kendskab til Klinik Syn og Indlæring. Et indslag på TV2 Østjylland fik hende til at spærre øjnene op og straks kontakte klinikken. 8. marts 2011 mødte Andreas op på klinikken og fik straks taget de første tests af samsyn og samhørelse. Samsynstesten viste nedsat syn i læseafstanden og læsehastigheden med synet var på et gennemsnit som én i 1. klasse. Samhørelsestesten viste fin hørelse med hvert øre for sig, men meget nedsat og meget uens hørelse i baggrundsstøj. Det påvirker evnen til at opfange bogstavernes lyde, når man skal lære at stave. Birgitte Lundberg: ”Herefter begyndte et hårdt arbejde for Andreas. Udover de timer han har trænet på klinikken har vi arbejdet med øvelser hjemme minimum en halv time om dagen. Hver dag. Oveni de almindelige lektier. Men Andreas kan læse nu. Og hans læsehastighed er alderssvarende til 6. klasse. Det er en sejr. Samtidig har han fået nogle redskaber til at få stavningen helt på plads. Der er kommet en gladere og mere selvsikker dreng ud af forløbet. Han er igen ”på” i timerne og han tør række hånden op. Glæden ved at se Andreas selv og helt frivilligt tage en bog frem og læse er ubeskrivelig.” ANNONCETIllæG JUNI 2012 HAR DU ELLER DIT BARN KONCENTRATIONS- ELLER LÆRINGSBESVÆR? Hos Klinik Syn og Indlæring arbejder vi med årsagerne til problemerne. Vi kan hos vores klienter ofte se et mønster af mulige årsager • ØREBESVÆR • TALEBESVÆR • INGEN ELLER LIDT KRAVLEN • FOR TIDLIGT FØDTE BØRN • FOR HØJT ELLER FOR LAVT AKTIVITETSNIVEAU • MEGEN SYGDOM I DE FØRSTE LEVEÅR • ILTMANGEL VED FØDSLEN • STILLELIGGENDE MØDRE UNDER GRAVIDITETEN Konsultation via Skype Vores klienter i alderen 9. mdr. til 82 år kommer fra hele Danmark og udlandet. Konsultationerne kan foregå over Skype, hvis der er behov for det. Klinik Syn og Indlæring tilbyder diagnosticering og behandling af øjnenes og ørernes samarbejdsevne samt træning i forbindelse med kropsuro og nedsat læring. Sportsfolk, studerende og mennesker med hovedtraumer får også hjælp Elitesportsfolk har glæde af klinikkens træningsmetoder. De øger deres koncentration, får bedre dybdesyn og husker langt bedre de aftaler og strategier, der indgås før start. Unge på videregående uddannelser får finpudset deres forståelse af det læste samt styrket deres udholdenhed. Mennesker med hovedtraumer efter ulykker bliver med træningen i stand til igen at koncentrere sig, læse, huske ting og har langt færre hovedpiner. For meget skærmarbejde og læsning kan give synsstress. Her kan man med fordel også træne syn og hørelse. Tværfagligt team Klinikken er i løbende udvikling for at tilbyde den optimale træning til klienterne. Vi har et tværfagligt team bestående af konsulenter med speciale i dansk og matematik, syn, hørelse, kost og motorik. Udover diagnosticering og træning tilbyder Klinik Syn og Indlæring også kurser og efteruddannelse indenfor syn, sprog, motorik og indlæring. Disse er målrettet til pædagoger, undervisere på alle niveauer og optikere. Dorthe Borgkvist afholder også informationsmøder af en til to timers varighed. Dorthe Borgkvist har i 20 år arbejdet med synstræning og forsker i årsagsbehandling af personer med nedsat koncentration og læringsbesvær. Dette arbejde har sit udspring i Dorthe Borgkvists uddannelse som optometrist og hendes store interesse for hvordan kroppen, synet og hørelsen neurologisk hænger sammen. Klinik Syn og Indlæring, Nyvangsvej 19, 8462 Harlev v. Aarhus Yderlig information på tlf. 40 98 15 00 www.kliniksynogindlæring.dk SPAR OVER 4.000,- KÆMPE Glidende Overgang • Bedste kvalitet steludvalg , 9 9 4 3 , glas l e t s . l ink ks og e fl e r i t an øve r p s n y s 7999-, Danmarks b edste priser ½ PRIS! Aneteo Mio er kåret til Europas bedste glas med glidende overgang. vi sælger flere typer glidende overgang, helt nede fra 799,- (halv pris) OPTIK Odense Randers Silkeborg Århus RENTEFRI KONTO 0,- GEBYR Fra 95,- pr. md. Lyngby, Lyngby Hovedgade 19c, tlf.: 4587 1078 Frederiksberg, Falkoner Allé 47, tlf.: 3810 1468 Hillerød, Slangerupgade 2, tlf.: 4828 7899 Roskilde, Hersegade 1A, tlf.: 4632 4800 S21 Annoncetillæg juni 2012 Et nyt liv Brian Hintz Af Mette Fensbo Politiassistent Brian Hintz tilbringer hele året det meste af sin arbejdstid på en motorcykel. Stillesiddende skrivebordsarbejde udgør kun en ganske lille del af hans opgaver. Bl.a. derfor har en høj bygningsfejl generet ham en del i jobbet. ”Jeg har i flere år haft kontaktlinser. De gjorde selvfølgelig at jeg godt kunne se, men mine øjne tørrede ud og jeg led med både irritation og kløe. Samtidig kan det have fatal betydning i mit job, hvis jeg pludselig taber en linse og ikke kan se. Så ville jeg være rimelig prisgivet. Angsten for at det kunne ske lurede da lidt. Briller er et meget besværligt alternativ, når jeg skal ha hjelm på. De skal simpelthen specialfremstilles, da motorcykelhjelmen sidder helt tæt og stramt til hovedet.” Med en bygningsfejl over 4 betaler det offentlige for en laserbehandling af øjnene. Brian Hintz blev for knapt fire måneder siden undersøgt hos en øjenlæge og modtog en udtalelse, som blev sendt til kommunen. Den indstillede ham øjeblikkeligt til en øjenlaseroperation. Ventetiden var ½ - 1 år i det offentlige, så han kunne frit vælge at blive behandlet på en privatklinik. ”Jeg var egentlig ikke nervøs, men jeg ved da, at der altid er en vis risiko ved ethvert indgreb. Det gav dog en enorm tryghed, at hele forløbet blev nøjagtig gennemgået og beskrevet under forundersøgelsen. Også under selve behandlingen fik jeg løbende informationer.” Hvordan jeg ser i dag? ”Fantastisk. Det er skønt ikke at skulle stå op og tage linser på, rense dem osv. Jeg har fået mit fulde syn igen. Og jeg kan se både på afstand og når jeg skal læse. Jeg har end ikke behov for læsebriller. I den første tid efter indgrebet oplevede jeg en vis lysfølsomhed, men den forsvandt ganske langsomt. Ved undersøgelsen tre måneder efter laserbehandlingen var alt stabilt. Det er som at få et nyt liv.” Banebrydende laserbehandling af øjne Af Mette Fensbo SMILE laserbehandling af øjne er en ny, højteknologisk, avanceret og gennemtestet teknik til korrektion af synsfejl uden brug af kniv eller dannelse af ”lap”som ved ældre behandlingsmetoder. Selve indgrebet tager kun ca. 40 sekunder pr. øje og bliver foretaget i dråbebedøvelse. ”Metoden er banebrydende”, siger øjenlæge, dr.med. Sven Asp, Øjenlægernes Lasercenter. ”Den foretages med en laser, som kan skære tredimensionelt i hornhinden med en tusindedel millimeters nøjagtighed. Laseren skærer i hornhindens indre uden at der åbnes op, og kirurgen fjerner det udskårne væv igennem en minimal åbning øverst på hornhinden. Åbningen er kun 2,4 mm. lang. Indgrebet er uhyre præcist, begge øjne kan laves på samme dag og der forekom- S22 mer færre bivirkninger end ved ældre teknikker, som f.eks. Lasik.” Bivirkningerne kan være tørre øjne, svagere kontrastsyn om aftenen og kører man bil i mørke vil lygterne på de modkørende biler ikke være så skarpt afgrænsede. Men der er tale om forbigående fænomener. Inden man får foretaget en laserbehandling undergår man en grundig forundersøgelse. Her bliver bl.a. hornhindens tykkelse og pupillens størrelse udmålt. Det samme gør synsstyrke og synsfejl og der bliver undersøgt for eventuelle øjensygdomme. I princippet kan alle over 18 år med et stabilt syn gennem to år laserbehandles. Dog ikke gravide/ammende og personer med øjensygdom. Der er vel altid en risiko ved sådan et indgreb? ”Risikoen er aldrig lig nul. Men den er minimal, hvis indgrebet er foretaget efter den rigtige metode og af folk, der laver den slags hyppigt.” Ifølge Sven Asp er laserbehandling af synsfejl allerbedst når det gælder nærsynethed, det er rigtig godt ved bygningsfejl, hvorimod der stadig er plads til forbedringer i forbindelse med langsynethed. ”Indgrebet skal foretages på de patienter, for hvem der er en god grund til det og hvor der er stor sandsynlighed for at de bliver tilfredse. De, der fungerer fint i hverdagen med kontaktlinser eller briller skal blot fortsætte med det. Laserbehandling er i dag et godt og sikkert alternativ, hvis der opstår gener.” Sven Asp Annoncetillæg juni 2012 ØJE NL Æ G E R N E S E S L AS E RC E NTE R L ASE RC E N T E R VisuMax Femtosekundlaser E R NE S L AS E RC E NTE R er gt Banebrydende SMILE-behandlinger af nærsynethed og bygningsfejl foretages af den mest erfarne kirurg, der har foretaget mere end 1300 SMILEbehandlinger og foretager ca. 40 per uge. Gratis Informationsaften onsdag d. 4. juli kl. 19.00 på adressen. Tilmelding på [email protected] LE a 30 SMILE Den nye metode VisuMax Femtosekundlaser 2,4 mm VisuMax Femtosekundlaser Lasik Den gamle metode 20 mm Banebrydende SMILE-teknologi er et minimalt indK O M P R O M I S L Ø S K V A L ISMILE T E T hvilket greb på hornhinden, optimerer hornhindestabiliteten efter behandlingen Ved en ZEISS SMILE-laserbehandling har indgangen til hornhindens indre en længde på ca. 2.4 mm, er placeret øverst på hornhinden og beskyttet af øvre øjenlåg. Traditionel LASIK/FS-LASIK operation med dannelse af en overfladisk, ca. 20 mm lang lap-åbning, der efterfølgende er blottet, når patienten har øjet åbent, hvilket øger risici. VisuMax Femtosekundlaser VisuMax Femtosekundlaser K OMPROMISLØS KVALITET KOMPROMISLØS KVALITET Øjenlægernes Lasercenter • Hans Edvard Teglers Vej 9 • 2920 Charlottenlund • Denmark Telefon +45 44 44 40 40 • [email protected] • www.olce.dk S23 Familietele har mobilen Annoncetillæg juni 2012 Se det store udvalg på www.familietele.dk Frit valg 100,Mindstepris 814,- Emporia Talk Comfort Doro 610 Abonnement Ingen opkaldsafgift Pris 119,- pr. md. Fri SMS Op til 200 minutters tale Frit valg 200,Mindstepris 914,- Emporia Essence Plus Doro 615 Abonnementet er bindende i 6 mdr. Inkl. i abonnementet er ubegrænset SMS. Derudover kan du tale med alle andre Familietele-kunder for 0 øre, dog højst én time pr. opkald. Den øvrige minutpris er 59 øre. Oprettelse er 0 kr. og opkaldsafgift er 0 øre. Faktureringsgebyr er 29 kr., hvis du ikke er tilmeldt BetalingsService. Bestil nu på 7070 2468 alle hverdage 08 -14 eller på www.familietele.dk I samarbejde med Ældre Sagen S24
© Copyright 2024