Bla - Center for Høretab
Mandag 2. juli 2012, kl.11 - 12 Hørekonsulent Aïda Regel Poulsen Inkludering af børn med høretab i grundskolen • Lidt om høretab • Grundforudsætninger i de fysiske rammer undervisningsmæssigt for børn med høretab og for børn med funktionsnedsættelser i det hele taget 2 • Kan teknisk udstyr hjælpe ud over høreapparat/cochlear implant? • Pædagogiske tiltag omkring børn med høretab • Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse Audiogram og talebanan 4 02-07-2012 Audiogrammet er ikke nok! • DL-målinger: (Disccrimination Loss) (eller DS-målinger) • Skelnetabet (skelneevnen) måles mange steder ved brug af hovedtelefoner (uden HA) • Skelnetab/skelneevne med høreapparat i frit felt vil ofte være dårligere end skelnetab/skelneevne målt ved brug af hovedtelefoner. • Skelnetab/skelneevne målt i frit felt med HA er mere realistisk. 6 Hvorfor får alle ikke bare CI? • nogle kriterier: • Døvfødte under 6 år (hjernens plasticitet) Gentofte 5 år! • Hvor ung kan man være?? (6 måneder – afhænger af vægt og fysisk tilstand i øvrigt (narkose mv.)) Døvblevne eller erhvervet svært høretab – ingen aldersgrænse • Konventionelle høreapparater vurderes ikke at give tilstrækkeligt udbytte (længere) • • DS ≤ 60%. Hvis evnen til at skelne er beskadiget i hjernen, hjælper det ikke at skrue op for lyden! 02-07-2012 7 Forskellig audiologisk behandling • • • • • • Høreapparat(er) og/eller CI. Type af høreapparat/CI-model Betjening! Hvilke typer programmer er lagt ind/aktiveret i apparaterne? Hvilke programmer er der mulighed for at lægge ind? Hvad giver det af konsekvenser at slanke>< udvide programmulighederne i apparaterne? • (de)aktivering af volumenkontrol? 8 Valg af HA og/eller CI – og ekstra udstyr • er den audiologiske behandling, som varetages af audiologisk afdeling på sygehusene – CI-center. • Vi – i det pædagogiske felt– ser til at foreskrevet audiologisk behandling bliver brugt godt nok i hverdagen. • Vi – i det pædagogiske felt – evaluerer barnets situation og kommunikerer med aud. afd., hvis ændring ønskes. • Vi – i det pædagogiske felt – evaluerer også om ekstra teknisk udstyr er et behov. • Ekstra teknisk udstyr kan ikke afprøves tilstrækkeligt på aud. Afd. – Tiden er for kort, situationer er for ensidige – Ekstra udstyr må afprøves og bruges i de inkluderende miljøer, hvor barnet færdes til hverdag .. Og over tid...... 9 Vi – i det pædagogiske felt – må virkelig tage ansvaret på os. 10 Hørelsen – en hverdagssans i brug. At bruge sanserne - her at lytte – MÅ være komfortabelt og behageligt Hvor er hørelse, syn og andre sanser i denne model, der hierarkisk opstiller behov i inkluderende miljøer? 11 02-07-2012 Hvad kan høreapparatet gøre? Nedsat følsomhed – forhøjet høretærskel audiogram ● Unormal opfattelse af lydstyrke recruitment (begrænset dynamikområde) OK! 12 Nedsat evne til at skelne mellem forskellige toneområder bredere filtre – mere frekvensmaskering ● Nedsat evne til at skelne tidsmæssige forløb Ikke dårlig gap-detection, mere tidsmaskering endnu! ● Nedsat evne til at lokalisere lydkilder Lektor ved institut for elektroteknologi,Torben Poulsen, DTU, 5/11-2010. Den pædagogiske opgave overfor disse børn • EFTER en audiologisk behandling (HA/CI): • I samarbejde med forældre og andet pædagogisk personale at stimulere med lyde – lege med lyde • Være sig utroligt bevidst om, hvornår der arbejdes med et auditivt signal og hvornår der arbejdes med et visuelt signal • Det, barnet kan huske visuelt, skal vi forvente også kan huskes auditivt • Hvornår skal vi så yderligere støtte med kommunikationsteknisk udstyr? – og hvilket?? • Hvordan supplerer vi valg af pædagogiske metoder? 02-07-2012 13 Hvor er det her henne? • Der er forskel på, hvad akustikken skal bruges til! tale >< musik 14 Læringsmiljøer ” i går” ” i dag” 15 Blir du lönsam lille vän? Målning av Peter Tillberg, 1972. • Læreren styrer • Alle deltager i dialog • Hele klassen på én gang • Gruppearbejde • Styrer turtagning • Spontan dialog • Statisk brug af klassev. • Fleksibel brug af klassev. • Individuelle borde • ‘øer’ eller gruppeborde Læringsmiljøer “i går” “i dag” 16 Blir du lönsam lille vän? Målning av Peter Tillberg, 1972. Kræver særdeles god akustik med kort efterklangstid og lav baggrundsstøj. • www.godlydiskolen.no – Akustik må være i orden, for at høreapparatet skal fungere optimalt! – God akustik bedrer i det hele taget: • Koncentration • At skelne bedre • At kunne lytte afslappet 17 18 God akustik er nødvendig for elever med høretab - Men kommer alle til gode! 02-07-2012 Støj og skrammel - materialer 19 Fysisk støjdæmpning • • • • • www.silentsocks.se forhandler Lekolar Gummidupper ved skabslåger, døre mv. Fjedre ved skabslukning/hængsler (easy close) Møbler med tynd gummibelægning Gardiner (naturprodukt) • Fysisk støjdæmpning før pædagogisk støjdæmpning! 02-07-2012 20 Ved anskaffelse af kommunikationsteknisk udstyr: • Hold fokus på i præsentationen af nyt udstyr, om fordelene er direkte auditive for eleven, eller går fordelene på lærerens bevægefrihed samt smart betjening/programmering • Fokus skal være på, at udstyret kan tændes/slukkes og ikke indeholde en masse yderligere programmeringsoptions som skift af kanal mm. • Du skal forvente at få lov at lytte i udstyret og prøve det, mens det præsenteres. • Du skal forvente at barnet må afprøve udstyr og gerne minimum 2 forskellige for at barnet kan sammenligne ud fra auditivt udbytte og komfortabel lydoplevelse. • Fokus skal være på, at barnet kan begå sig med sine apparater og selv trykke sig ud af en uønsket lyttesituation, hvis der opstår ubehag! Hvad skal udstyret kunne? Tydeliggøre lærerens tale Tydeliggøre medelevers tale i klasseundervisning -Elevmikrofoner Anvendes ved gruppearbejde Flytbar/transportabelt Tilslutning til DVD/CD/IT-tavle Holde strøm 8 lektioner Sikker indikation for funktion 02-07-2012 22 Brug af udstyr i uv-situationer 23 Steve Bell’s læringspyramide 02-07-2012 Pædagogisk brug af kommunikationsteknisk udstyr • Kender du ikke din pædagogik, kender du heller ikke din teknik. • Kender du ikke din teknik, kender du heller ikke din pædagogik • Der er behov for at opbygge en kultur omkring, hvordan kommunikationsteknisk udstyr implementeres i hverdagen. 02-07-2012 24 Viden opstår i klasseværelset teach >< learn • Elever med høretab, forventer vi, får det samme udbytte af de pædagogiske metoder, der anvendes i den konkrete undervisning, som deres kammerater med normal hørelse får 25 • Kommunikationsteknisk udstyr bør ikke være fokus i sig selv men præcis den støtte der er designet hver enkelt elevs personlige behov 02-07-2012 Skrat Knirk Auditivt Miljø og Læring Bla Bla Bla Bla Bla Bla Bla Bla Bla Bla Bla Bla Bla Bla Bla Baggrundsstøj BUMP! Tale Bla 26 • Der er STOR forskel på tale, der høres som hørbar og tale, der høres som meningsfuld Carol Flexer, 2011 02-07-2012 27 Hørbar betyder, at talen ’høres’ men ikke høres tydeligt nok til at skelne specifikke sproglyde. • Hørbarhed bæres af vokaler – høj energi, lavfrekvente talelyde. • De lave frekvenser på 250 Hz og 500 Hz bærer 90 % af talekraften, men kun 10 % af meningsfuldheden. • a–e–i–o–u–y–æ–ø-å Carol Flexer, September 2011 Meningsfuldhed betyder at lytteren hører tydeligt nok til at kunne identificere kritiske ord/lyd-kvaliteter. • Meningsfuldhed bæres af konsonanter – lav energi, højfrekvente talelyde. • Frekvenserne fra 2000 Hz til 4000 Hz bærer 90 % af meningsfuldheden/taleforståeligheden, men kun 10 % af talekraften. • De er meget svage talesprogslyde. • b-c-d-f-g-h-j-k-l-m-n-p-q-r-s-t-v-w-x-z Carol Flexer, September 2011 Parallel processing • Børn med høretab har ofte store vanskeligheder med at fokusere på mange, simultane opgaver • De er ofte ikke i stand til at lytte og tænke på et andet eller endda et relateret emne på samme tid • Åbenlyse ’ikke-opgaverelateret adfærd’ kan reelt være en manglende evne til at præstere parallel processing Carol Flexer, September 2011 Parallel processering - en opgave • Johan er på vej til skolen • Han er urolig for matematiktimen • Sidste uge havde han ikke kunnet holde orden på klassen • Det var ikke pænt af læreren at give ham alene opgaven at få ro på klassen • Det hører jo ikke til pedellens almindelige pligter Berth Danermark, 31/10 – 2011. 02-07-2012 31 arbejdshukommelse • Anders Kjellberg (Nordisk Konference, marts 2009, Center for Høretab, Fredericia) – Ved normalthørende ses større pres på arbejdshukommelsen ved øget baggrundsstøj • Selv opgaver, som ikke kræver, at man tager information ind auditivt, kan påvirkes på flere måder, når eleven skal frasortere baggrundsstøj • Man skal kunne opfatte uden at anstrenge sig! Arbejdshukommelse: Et afgørende grundlag for læring! 32 .. at huske, hvad der bliver sagt Hvad der blev sagt Høre hvad der bliver sagt 33 Langtidshukommelse Kontekst = ny information Forståelse og ny viden Fritt efter Kjellberg, A. 2007 .. at huske, hvad der bliver sagt Hvad der blev sagt Langtidshukommelse Høre hvad der bliver sagt Kontekst = ny information Udmattelse tiltager – svært at forblive opmærksom Forståelse og ny viden Fritt efter Kjellberg, A. 2007 Håkan Bergkvist, IFHOH, June 26, 2012 34 .. at huske, hvad der bliver sagt Svært at høre hvad der bliver sagt Svært at forstå Svært at huske Svært at tilpasse viden 35 BOTTOM UP – TOP DOWN Top down = lavere tidsforbrug Kulturel strategi Semantisk strategi Syntaktisk strategi Morfemstrategi Stavelsesstrategi Bogstavlydstrategi Bottom up = højere tidsforbrug 02-07-2012 IL-Håndbog ved Jørgen Chr. Nielsen m.fl., Dansk psykologisk Forlag, 1992. 36 Forståelse af sammenhænge • Jo mere udviklet barnets talesprog er, des bedre muligheder har det for at fange skriftsprogets kommunikation. 02-07-2012 37 Forståelse af sammenhænge • Når først forståelsen af sammenhæng er opstået, bliver det muligt for barnet at foregribe en sprogligt formuleret tankegang, • - hvilket er en stor fordel, når man læser. 02-07-2012 38 Forståelse af sammenhænge • For et barn med høretab må læsningen ofte blive en (større) del af den sproglige udvikling. • Med et høretab er vi altså ofte afhængige af en veludviklet læsning for at lære at forstå sammenhænge. 02-07-2012 39 fra folkeskole til ungdomsuddannelse • Indsamling af viden og erfaring • Aflevering af viden og erfaring • Modtagelse af viden og erfaring • Tidsperspektiv? 02-07-2012 40 Oversigt over indsatsområder ved overgangen fra en grunduddannelse til en ungdomsuddannelse 41 02-07-2012 http://www.spsu.dk/index.html • Uddannelsesplanen færdiggøres og sendes til ungdomsuddannelsesinstitutionen. • Med beskrivelses af behov for særlige støtteforanstaltninger med dokumentation. 02-07-2012 42 • På uddannelsesinstitutionen vurderes det, om eleven skal tilbydes SPS. • Fra medio maj kan uddannelsesinstitutionen ansøge uddannelsesstyrelsen om tilskud til SPS til det kommende skoleår. 02-07-2012 43 • Uddannelsesinstitutionen giver orientering til eleven om afgørelsen på ansøgningen om SPS. • På uddannelsesinstitutionen iværksættes SPS. 44 • SPS vurderes løbende og ændringer iværksættes efter behov. 02-07-2012 Det billede, der tegner sig Påbegyndt uddannelse: unge med handicap unge med høretab unge uden handicap 02-07-2012 56 % 44 % 75 % 45 Sikre procedurer omkring teknik: • Hvad trives eleven med på afgivende skole? • Sikre et match med udstyr i hjemmet – Tele, FM, batterikapacitet mm. 46 • Er der udstyr tildelt som personligt hjælpemiddel? • Eller som undervisningsudstyr? • Kan nuværende udstyr følge eleven på ungdomsuddannelsen? Kommunens regelsæt? • Er der behov for firma servicering ved overflytning? 02-07-2012 kan man vide hvad man gerne vil ha’, hvis man ikke ved, hvad der findes? 47 02-07-2012 Ofte skal der ny teknik til! • I så fald er der behov for en afklaring af behov på ungdomsuddannelsen. • Det kan være nødvendigt med en afprøvning af forskelligt udstyr, før man vælger det, der passer den unges behov bedst muligt. • Specialkonsulent fra Kommunikationscenter og/eller konsulenter fra Høreinstitutter kan foretage sådan en afklaring, såfremt man aftaler det med Uddannelsesstyrelsen. 02-07-2012 48 49 02-07-2012 Jeg ved, du tror, du forstår, hvad du tror, jeg sagde, men jeg er ikke sikker på, at du er klar over, at det du hørte, ikke var, hvad jeg mente. Spørgsmål/kommentarer 51 02-07-2012
© Copyright 2024