LYD Frekvens Antal svingninger pr. sekund Måles i Hz (hertz) 1 kHz = 1000 Hz Lydtryk (styrke) Kraft pr. areal måles i Pa (Pascal) eller dB (decibel) μ Pascal) = 1/1.000.000 Pa 1 Pa (mikro Det hørbare område (dynamikområdet) for normalthørende: Ca. 20 Hz - 20 kHz (bas) μ eller Ca. 20 Pa - 20 Pa 0 dB - 120 dB (diskant) (høretærskel) (ubehagstærskel) Dynamikområde for normalthørende /dB HL: Når der måles i dB HL er 0 dB den gennemsnitlige nedre høretærskel for normalthørende for hver enkelt frekvens. I praksis må høretærskler i området 0-20 dB HL anses som værende normale høretærskler for voksne. UCL ”Talebananen” som angiver området for normal tale (i ca.1-2 m afstand) samt nogle talelyde og andre lyde er indtegnet. Hørekurver Hørekurver fortæller kun om høretærskler, dvs. hvilke lyde (ren-toner) en person kan høre og hvilke der ikke kan høres – uden høreapparater på. Hørekurverne fortæller ikke hvor godt tale skelnes, eller hvor højt det lyder – med mindre taleniveauet er så lavt, at det slet ikke kan høres. Måling af skelnetab (udpegning eller gentagelse af sagte ord) ved alm. talestyrke, i ro og i støj, med høreapparater (eller CI) på, kan give en indikation af hvor godt en person hører i praksis. Man hører med hjernen Man hører med hjernen. Dvs. man hører det ens hjerne tror man hører. Det vil både afhænge af ”hvad der kommer ind gennem ørerne”, hvor godt det kommer ind og hvordan ens hjerne fortolker det/er i stand til at fortolke det”. Sidstnævnte afhænger bl.a. af erfaring og intellekt – men jo altså også i høj grad af hvilke input der er tilgængelige for hjernen og hvor differentierede de er. Giver ”2 forskellige lyd-situationer” helt samme lyd-input (f.eks. pga. høretab) vil det kun være forskelle i andre parametre/omstændigheder der vil kunne indikere en forskel (f.eks. kontekst) Tone-audiometri. Audiogram-eksempel ”Talebanan” : A C B D A= grundtoneområdet B= vokalområdet C= stemte konsonanter D= ustemte konsonanter X = venstre øres luftledningstærskel O = højre øres luftledningstærskel Tone-audiogrammet viser hvilke toner en person kan høre og ikke høre. Det fortæller ikke noget om, hvordan de toner der kan høres, lyder for personen. Hvor sidder hørefejlen: hvilken type hørenedsættelse? Ydre øre Øregang Mellemøre Hørenerve Indre øre Til Hjernen (cochlea) ♫ Konduktiv Perceptiv cochleær retrocochleær Konduktive høretab Mellemøre Øregang Ydre øre Hammer Trommehinde Ambolt stigbøjle Eustachiske rør Nogle mulige fejl: Øregangs-atresi (sammenvoksning). Ørevoks. Ekstern otit (betændelse). Undertryk el. væske. Mellemørebetændelse. Mellemøre-anomali (manglende eller forkert udvikling). Otosclerose (stigbøjle vokset fast). Luxation (brud). Perceptive høretab Indre øre Tværsnit af cochlea Scala Media og Cortiske organ Scala vestibuli Scala tympani Zoom: Cortiske organ Nogle mulige fejl: Manglende eller forkert udvikling. Beskadigede hårceller eller membraner. Hørenerve- eller hjerne dysfunktion Hvordan ”lyder en hørenedsættelse”? Perceptiv (Indre øre/hørenerve) hørenedsættelse Forestil dig TV/radio ved for lav styrke. Forestil dig bas/diskantkontrol indstillet forkert. Forestil dig radioen stillet lidt ”skævt” på stationen (uklar lyd) Altså: svag lyd med en individuel grad af forvrængning/ forringet lydkvalitet Konduktiv (mellemøre) hørenedsættelse Hvordan det lyder at have et høretab er meget individuelt. Det afhænger ikke kun af hvordan hørekurverne ser ud, men også i høj grad af hvad hørenedsættelsen skyldes, dvs. præcis hvad ”der er galt” inde i øret (hvilket ofte ikke vides præcist!). Audiogram-eksempel Tone-audiometri Tale-audiometri X (blå) = venstre øre O (rød) = højre øre TC TI (dB HL) DL (%) x A C B x D x o o o TC = beregnet gennemsnit af tonetærsklerne 500 Hz,1kHz og 2kHz TI = målt skelnetærskel. DL = skelnetab = H hhv. V øres ubehagsniveau MCL h/v=75/80 dB HL Talebanan: A= grundtoner C= stemte konsonanter B= vokaler D= ustemte konsonanter (= most comfortable level)